Tekst og Foto Leif Thygesen.
Ved en velbesøgt reception i Københavns Roklub, fredag den 17. februar 2017, sagde Ro-Danmark farvel og tak til træner Bent Fransson. I løbet af sin karriere opnåede Bent Fransson som træner at vinde i alt 18 medaljer ved OL og VM med 11 forskellige mandskaber.
Roinfo var med til receptionen, og nedenstående kan du se fotoreportagen fra Københavns Roklub.

Bent Fransson og frue tog imod gæsterne.
Københavns Roklubs formand Niels Holmquist bød velkommen og fortalte blandt andet om den helt spæde start på Danmarks Rocenter (DRC) i Københavns Roklub i december 1989, hvor Bent Fransson havde været med. ”Vi skulle nærmest have isbryderassistance for at komme på vandet. Men det blev den store ”turn around” for dansk roning, og i løbet af en ganske kort årrække var Danmark verdens bedste ronation per capita,” sagde Niels Holmquist.
Dansk Forening for Rosports sportschef Lars Christensen kunne oplyse, at Bent ikke helt siger farvel til DRC. Bent vil blandt andet hjælpe til med bådtransporter. Lars sagde blandt andet, at Bent altid havde været en stor inspirationskilde for alle ansatte i DRC, og det var fuldt fortjent, at han undervejs blev kåret til ”Verdens bedste træner”.
”Du har altid tænkt på, hvad der var bedst for roerne, du har været lyttende, og så har du formået at få det bedste ud af alle de hold, du har trænet. Det var en tung arv, du skulle løfte efter Bent Jensen, men du formåede at løse opgaven til fulde”, sagde Lars Christensen.

Thomas Ebert havde tre kasketter på. ”Først tak på egne vegne, dernæst tak på sekretariatets vegne og endelig tak på hovedbestyrelsens vegne. DFfRs formand Henning Bay er i Japan, men jeg har lovet at uddele blomster og kram til dig fra ham”, sagde Thomas Ebert.
Roer fra Guldfireren Morten Jørgensen, der her ses til højre i snak med Jacob Barsøe og Bent Fransson, sagde tak for samarbejdet og fremhævede Bent Franssons menneskelige egenskaber som en af hemmelighederne bag Bent Franssons succes som træner.
Og så var der ellers lækkerier til alle gæsterne.