Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Deltagerboom i Haderslev

$
0
0
Flot regatta i vente

Tekst og foto: Mette Bacher

Efter flere års pause er der atter regatta på Haderslev Dam. Sønderjysk Regattaforening har knoklet med at nå det hele, og fik sig formentlig en overraskelse af den positive slags, da anmeldelserne blev åbnet i sidste uge. Det strømmede ind. Ikke kun med mandskaber fra området, men fra hele Nordtyskland og det meste af Danmark. Nok savnes der deltagelse fra nogle af de store københavnerklubber, men det må komme i 2018. I hvert fald bliver der flot med aktivitet fra morgen til aften.
Picture
To spændte piger fra Lyngby Dameroklub, Astid Bruun Fejfer & Ida Reimer rigger båd af torsdag aften og skal for første gang ro med i Haderslev i denne weekend. Foto Mette Bacher
Lørdag indledes der med en langstrækregatta på 3000 meter, og dernæst er den fulde regattabanelængde: 1000 meter.
Nu mangler bare, at regattabanen kommer ud i fuld længde, 2000 meter, så kan der såmænd meget snart afholdes Danmarksmesterskaber på dammen. Sidst det skete var i 1992.
Omgivelserne er ikke forandret. Der er stadig rigtig fin plads til trailerne, og når de er læsset af, er der også flere arealer til bådene, mens omklædningsfasciliteterne er rigtig fine.
Juniorløbene er vel besøgte, således er hele 26 både til start i drengenes juniorklasse.

Secher her og der
Der er også løb for mastersroerne, og her bemærkes det, at Jørgen Secher stiller op for Kolding Roklub. Og ja, han er skam i familie med EM-sølvvinder Bastian. Thi Bastians morfar, Niels Henry Sechers lillebror er Jørgen Secher. De to brødre roede firer m. blandt andet Bent Serup i slutningen af 60´erne for Danske Studenters Roklub, og gjorde det fremragende.

Haderslev vs. Sorø
Haderslev Regattaen er meget tæt på at kunne kalde sig Scandinaviens største regatta, men i mange år har Sorø Regattaen kunnet kalde sig det.
Om få uger er der anmeldelsesfrist til årets Sorø Regatta, og så bliver det spændende, om Haderslev Regattaen kan brillere med flest deltagere.
Om ikke andet, så er der ikke mange danske regattaer, der har flere hundrede tyske roere til start.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles