Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Margit - DSRs ergometerekspert - sætter kurs mod VM

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Foto: Leif Thygesen 

Næppe er armene kommet ned efter Juliane Elanders - (Odder Roklub) flotte verdensrekord, før der er nye muligheder for danske toppræstationer, når World Rowing Indoor Championships afholdes om ganske få dage, den 24. februar, i Long Beach i USA.

Margit Haahr Hansen, Danske Studenters Roklub, der altid er garant for toppræstationer i ergometret, satser stærkt på at ro endnu en ædel medalje hjem i klassen: Master D, aldersklasse: 50-54 år, hvor Margit har ni modstandere. En af modstanderne, fra Eskimåå, mødte Margit ved EM/DM i Gladsaxe Sportshal, hvor modstanderen ikke fik et ben til jorden overfor den stærke danske roer.
Picture
Margit Haahr Hansen efter endnu en toppræstation i maskinroning. Tv. Jane Hagan, og til højre Mette Møller. begge fra Roklubben Furesø. Arkivbillede: Leif Thygesen
Margit får følge af Helle Tibian og Anna Karina Gravad
Udover Margits flotte præstationer i ergometerroning igennem en længere årrække, er hun også en ganske dygtig coastalroer, blandt DSRs andre coastalroere, som har været med ved flere verdensmesterskaber.
I 2018 roede Margit med Helle Tibian, DSR, der er tidligere verdensmester i CW4X+. Da Helle erfarede, at hendes makker ville prøve lykken ved VM i ergometerroning i USA, tilbød hun at tage med og coache.

- Hun skulle dog lige stemme tingene af med baglandet, og da hendes mand hørte, at det var ved World Rowing Indoor Championships, lød det: - Jamen så kan du da lige så godt selv stille op, lyder det med et smil i telefonen fra Margit Haahr Hansen. Noget man kan have en vis forståelse for, når man ved, at Helles mand er tidligere træner og landsholdsroer.

Helle Tibian møder til start i klassen: Master C - letvægt: 43-49 år, hvor Tibian har otte modstandere at kæmpe mod. Her møder vi endnu en dansk deltager, Anna Karina Gravad, Køge Roklub, som var Tibians modstander ved EM/DM forleden. Gravad gør det i forvejen flot i mastersklasserne på vandet med mange medaljer til følge. Men i ergometret var det Helle, der trak det længste strå, og strøg til tops, godt 5 sekunder foran Køge-roeren.
Spændende bliver det, om der byttes om på dette, når World Rowing Indoor Championships, løber af stabelen, den 24. februar.
Picture
Helle Tibian, DSR, i midten, og Anna Karina Gravad, Køge Roklub, tv. skal møde hinanden ved World Rowing Indoor Championships i Long Beach den 24. februar. Foto Leif Thygesen
Udover de tre danske kvinders deltagelse, er der også dansk deltagelse fra Thorshavn på Færøerne.

Du kan se startlisterne:HER

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles