Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Københavnskredsens SPP fik en forrygende sæsonstart

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Igennem længere tid har arrangementskomiteen bag Københavnskredsens sikre hit: Sved på Panden, arbejdet på, hvordan man kunne lægge fra land, og komme i gang med den populære turnering, SPP, som efterhånden har mange år på bagen, og synes mere og mere populær, så det ikke er urealistisk at ca. 50 hold melder sig til.
Men i 2020 har SPP-teamet været udfordret - nøjagtig, som alle andre, og det ikke kun med hensyn til at overholde forsamlingsrestriktionerne, men så sandelig også at sikre, at arrangører og deltagere ikke skulle udsættes for smitte.

Sæsonstarten var ellers sat til maj-måned, men det lykkedes at få sparket sæsonen i gang i torsdags, og det blev en forrygende aften med lige ved 30 deltagende hold, der kæmpede for tingene på Øresund, og det ikke kun mod hinanden, men også overfor andre aktører på - og i Sundet, som paddleboards, vandscootere, speedbåde, dykkere, badende ved Hellerup og Skovshoved, og, og, og.

Dermed blev SPP´s 1. afdeling på sin helt egen måde, en slags første og sidste - inden sommerferien.


Med tilladelse fra Københavnskredsen, har roinfo.dk, fået lov til at bringe: Mette Bachers reportage fra SPPs sæsonstart:

SPP-TURNERINGEN for første - og sidste gang - inden sommerferien
Tekst og foto: Mette Bacher

Københavnskredsens populære turnering, Sved på Panden, er endelig kommet i gang. Det skete torsdag, den 25. juni, og var velbesøgt af mange dygtige hold, som endelig kunne komme i aktion efter måneders venten. SPP-teamet var reduceret med tre personer denne gang, idet "de voksne og fornuftige", som Kenny Andersen udtrykte det, passer godt på sig selv, og derfor vender tilbage på et senere tidspunkt. Det drejer sig om Søren Uldall, Roklubben SAS, samt Kurt og Jytte Holm fra Roklubben Øresund. Uldall var dog lige ude for en kort bemærkning ved HDR for at aflevere stopuret, og dermed kunne de fire hjælpere ved årets første SPP-afdeling, Kenny Andersen & Hjalte Graae Magnussen, begge fra Københavns Roklub, samt Dorthe Jensen, og Stine Bols, der kommer fra Roklubben SAS endelig sende SPP-holdene afsted.

DSRs formand, Kasper Haagensen, lagde vejen forbi for at opleve årets første SPP fra nærmeste hold, og kredsbestyrelsens Mette Bacher var også ude at hilse på, og kørte ud til vendebøjen ved Skovshoved for at lave lidt billeder.
Picture
Hellerup Dameroklubs medlemmer havde sørget for en afspærring, så arrangørerne kunne være i sikkerhed. Foto Mette Bacher
Picture
De fire stod for aftenens gennemførelse af årets første SPP. Fv. The tough man, Kenny Andersen, Stine Bols, Dorthe Jensen & Hjalte Graae Magnussen. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Dameroklub er, udover værtskabet, det andet står Roklubben SAS for, blandt de deltagere, der stiller med mange hold, og det har damerne været med til igennem mange år. Foto Mette Bacher
Hele 29 hold mødte til start, og naturligvis skulle alle overholde de retningslinjer, der er for forsamlinger, og det betød bl.a. at deltagerne ikke denne gang kunne fouragere ved Hellerup Dameroklubs lækre buffet, men dog kunne købe drikkevarer, uden at komme indenfor i opholdsstuen, som man ellers plejer.
Amager Ro- og Kajakklub havde hele ni hold til start, og det udelukkende i inriggere.  DSR havde 5 hold til start, heraf de fire i Coastal-4X+, Roforeningen KVIK mødte frem med otte mandskaber, heraf de 3 i coastal. Hellerup Dameroklub havde fire hold med, heraf de to i coastal, og Hellerup Roklub mødte frem med to hold, mens eneste udenbys mandskab, Humlebæk, mødte frem i 4+inrigger, Humlebæks fremtid, hvor Torben Klausen havde sat tre roere i alderen 14-19 år med på holdet + Mette Porsmose.
Picture
Der var hård kamp om at komme først til vendebøjen, som lå placeret ud for Skovshoved Havn. Foto Mette Bacher
Picture
HDRs faste hold, Madammerne, havde kendte Jytte Westi på styrmandssædet, og det gjaldt også HDRs andet hold, Tøserne. Foto Mette Bacher
Picture
Dem ka´ vi ikke li´... Disse vandscootere, som har huseret her og der til stor skade for andre på vandet. Disse to tog turen ude på Sundet, og umiddelbart generede de ikke, i hvert fald så længe, Deres udsendte observerede dem. Foto Mette Bacher
- Naturligvis giver det sig selv, at ikke alle tidligere deltagere er kommet helt op på fulde omdrejninger endnu, og en del af dem er formentlig også draget på sommerferie, men det var en rigtig dejlig aften, og den rare følelse af endelig at kunne komme i gang, fortæller Kenny Andersen fra arrangørteamet efter den meget varme aften ved Hellerup Havn.

Arrangørerne er selv på vej med en reportage og billeder fra denne første runde i 2020, men nu bliver der en god måneds pause, før man genoptager turneringen.
Læs meget mere om Sved på Panden HER

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles