Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Kunst, sport og videnskab

$
0
0
Picture
Maleri af Søren Meibom
Af Leif Thygesen
Hvad har kunst, videnskab, astronomi, fodbold, roning og Kronprins Frederiks uddannelsesfond med hinanden at gøre? Umiddelbart ikke så meget, men for 47 årige Søren Meibom er der en fin sammenhæng mellem de enkelte elementer. Søren Meibom fortæller til roinfo.dk:
Picture
Søren Meibom er oprindelig uddannet astronom, men har det sidste år arbejdet som fuldtidskunstner. Her ses han ved observatoriet på Mauna-Kea på Hawaii. Privatfoto
Malerier bortauktioneret til fordel for rosporten
”Jeg er dansker bosiddende i Boston, USA. Jeg er fuldtidskunstner, tidligere videnskabsmand (astronom på Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i 14 år), og tidligere professionel fodboldspiller i Danmark. Sidste efterår fik jeg muligheden for at kombinere mine passioner for kunst, sport, og videnskab i ét projekt, da jeg blev bedt om at lave kunstværker inspireret af rosporten til fordel for Kronprins Frederiks uddannelsesfond og for at promovere den danske deltagelse i The 2019 Head of the Charles Regatta. Jeg leverede tre værker, som kom på auktion. Kunstauktionen blev afholdt af en anden dansker bosiddende her i Boston - Ulrik Juul Christensen - som sidder i bestyrelsen for fonden, og som har støttet danske roere i mange år.
Kunstværkerne blev solgt og indbragte 70,000 kroner til Kronprinsens fond. Siden da har det været en stor fornøjelse at opleve de mange positive reaktioner til kunsten fra de roere, folk i ro-samfundet, og andre folk der er interesserede i sport og videnskab, der tilfældigvis har set det.”
 
Samarbejde med Mads Rasmussen og flere
”Gennem hele projektet havde jeg den store fornøjelse at arbejde med roere fra både Danmark og USA, så som Juliane Elander Rasmussen (Danmark; Olympisk finalist og Head of the Charles winner), Mads Rasmussen (Danmark; verdensmester og Olympisk guldvinder i dobbelsculler), Thomas Darling (USA; tredobbelt Olympian), og Dr. Valery Kleshnev (Rusland; sports-videnskabsmand med speciale i biomekanik for roere og leder af firmaet BioRow). De var alle utroligt behjælpsomme og inspirerende, og det har været et privilegium at lære dem at kende.”
 
Se malerierne og få kunstnerens egne kommentarer
For at flere kan se værkerne har Søren Meibom givet roinfo tilladelse til at gengive malerierne. Nedenstående finder du de tre værker med kunstnerens egne kommentarer. Under hvert maleri er der en PDF-fil, åbner du den får du en mere detaljeret gennemgang af de meget spændende og anderledes billeder.
Picture
Billedet viser den smukke og dramatiske arkitektur og dynamik i en toåres outrigger, kombineret med videnskabelige udtryk, billeder, diagrammer, datatabeller og tekst som specifikt demonstrerer roerens præstation og illustrerer de fysiske principper involveret i roning.

Få en mere detaljeret gennemgang af maleriet tryk her (PDF-fil)
Picture
Billedet viser en dramatisk scene med en singlescullerroer i aktion. I roerens krop såvel som i vandet og båden, er der videnskabelige udtryk, billeder, diagrammer, datatabeller, og tekst som illustrere de fysiologiske, bio-mekaniske, og fysiske aspekter af singlescullerroning - inkl. en detaljeret grafisk forklaring af robådssystemets accelerations-kurve over et fuldt åretag. Banemarkørerne viser billeder af de olympiske medaljer fra 2020 og helt tilbage til 1972, og er omgivet af information om de respektive vindernationer og vindertider for både mænd og kvinder for singlesculler disciplinen.
 
Få en mere detaljeret gennemgang af maleriet tryk her (PDF-fil)
Picture
"Blade" giver en historisk fremstilling af udviklingen af den smukke form af årebladet. Billedet kombinerer videnskabelige formler, billeder, diagrammer, datatabeller og tekst som illustrere fysikken bag fremdrift, bevægelsen af åren gennem vandet. Billedet viser også udviklingen af årebladets form, størrelse, og materiale, fra den tidlige symmetriske træåre til den moderne asymmetriske kulstof-åre.
 
Få en mere detaljeret gennemgang af maleriet tryk her (PDF-fil)
 

Nyt projekt handler om fodbold
Søren har selv prøvet at ro i en singlesculler, og beskriver det som en god oplevelse. Søren arbejder lige pt. på en serie om fodbold med samme udtryk som ro-billederne, hvor man kan se videnskaben bag fodbold sammen med et fodbold-motiv. Det er Sørens håb, at fodbold-billederne kan blive udstillet i Danmark i forbindelse med EM i fodbold i blandt andet København i 2021.
Du kan se mere om Søren Meiboms kunst på hjemmesiden: Www.sorenmeibom.com, og du kan skrive til Søren på denne adresse: Art@sorenmeibom.com
lthygesen@youmail.dk
Picture
Søren Meibom. Privatfoto
”Vi har hver to liv; det andet begynder, når vi er klar over, at vi kun har et ”
- Confucius 551-479 f.Kr.

 
Søren Meibom fortæller om sig selv: ”Jeg er født i Odense, Danmark. I min ungdom var jeg en ivrig fodboldspiller, der spillede på eliteklubhold, udvalgte regionalhold, ungdomslandshold og som semi-professionel indtil jeg blev 25 år (mens jeg læste på universitetet). I mine sene teenageår blev jeg forelsket i videnskab og vidunderne i rummet. Det førte til en kandidatgrad i fysik og astronomi fra Københavns Universitet i 1999, en ph.d. i astrofysik fra University of 
Wisconsin - Madison i 2005, efterfulgt af en 14-årig forskningskarriere ved Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts, USA. Jeg er gift og har to børn. Kunst havde en konstant tilstedeværelse i mit hjem og barndom, da min far var kunstner. Jeg har tegnet, lavet skulpturer og malet fra en tidlig alder og udviklede der igennem en dyb og varig lidenskab for visuel kunst. På trods af kravene til min tid fra fodbold, videnskab og familie, er det lykkedes mig at forblive produktiv og holde liv i min passion for kunst”.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles