Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Roinfos store reportage og efterskrift fra 2. dagen ved DM

$
0
0
Tekst og Foto: Mette Bacher

Med de mange afmeldinger, som strømmede ind, før DFfRs afholdelse af årets Danmarksmesterskaber, blev der heller ikke om søndagen mange indledende heats.
Men i W4X- er der otte tilmeldte hold. Sikke et stort fremmøde her. Det udløste to indledende heats, før de rette finalister blev fundet.

Det er letvægtsroerne, der indleder dagen i 1X
LW1X, Forbundsmesterskab
Det har hun prøvet før, Mathilde Persson fra Bagsværd Roklub, og der bliver aldrig spænding i denne finale med blot tre deltagere. Persson vinder Forbundsmesterskabet foran Rikke Køchs, Aarhus Roklub og Malli Segoli fra Roskilde
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, indleder DM-dagen med en sejr i LW1X i overlegen stil. Foto Mette Bacher
Picture
Rikke Køchs, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Malli Segoli, Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
LM1X - Danmarksmesterskab
Finalen styres totalt af Oscar Petersen, Bagsværd Roklub, netop hjemvendt fra EM i Polen.Til gengæld er der mere spænding i kampen om sølvet imellem Aarhus-roer: James Dodd og U23EM-finalist, Sorø Roklubs Rasmus Lind, hvor det er Dodd, der tage sølvet i denne finale. På 4. pladsen: Rasmus Søndergaard Konnerup fra Hadsund Roklub. Han er eneste repræsentant fra den populære klub ved årets DM.
Der er roet om Danmarksmesterskaber i denne disciplin, siden 1981, og Bagsværd vinder sit andet  mesterskab her, idet det er en del år siden, Jesper Krog, blev Danmarksmester, hvilket skete i 2002.
Picture
Heftig duel om 2. pladsen i finalen, imellem Rasmus Lind, Sorø, bagerst i billedet, og James Dodd, Aarhus Roklub, der lige akkurat vinder duellen. Foto Mette Bacher
Picture
Danmarksmester i LM1X, Oscar Petersen, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
James Dodd, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Rasmus Lind, Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Rasmus Søndergaard Konnerup. Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
W4X-: Danmarksmesterskab
Som beskrevet ovenfor: Fuldt hus i kvindernes finale i dobbeltfirer. DSR har to både med, derudover er det: Holstebro, Aarhus, KVIK og Bagsværd.
DSRs førstehold tager teten med pigerne fra Bagsværd Roklub lige efter, der presses godt på. Mesterskabet går til DSRs Christina Juhl Johansen, Lærke Berg Rasmussen, Astrid Steensberg og Anna Calina Schanze.
Det er det trettende mesterskab til DSR i denne bådtype. KVIK har 14 styks - i streg - fra perioden:
1998-2011.
Picture
SEks EM-deltagere fordelt i to både. Bagsværds: Mathilde Persson, Frida Sanggaard Nielsen, Ida Gørtz Jacobsen og Marie Mørch i baggrunden, mod: DSRs Christina Juhl Johansen og Lærke Berg Rasmussen. EM-roerne danner hold med Astrid Steensberg og Anna Calina Schanze. Foto Mette Bacher
Picture
DSR I Astrid Steensberg(2) Hedwig Lærke Berg Rasmussen(3) Christina Juhl Johansen(4) Anna Calina Schanze(1) Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se pigerne fra Smilets By, gøre det så godt i mandskabsbådene. Det bliver til en 4. plads til: Mette Køchs Nielsen(4) Nina Hollensen(3) Laura Boldsen(2) Emma Lehm Røddik(1) Foto Mette Bacher
Picture
Klubdragten, som roerne den jyske hovedstad bærer, kan altid genkendes på vandet. Foto Mette Bacher
Picture
FV. Mette Køchs Nielsen, der pt. er tilknyttet Yale University, så er det Nina Hollensen, EM-deltager i 2020, og nummer fire i W2- med Trine Dahl Pedersen, Holstebro. Derefter er det: Laura Boldsen og Emma Røddik. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs 2. hold bliver nummer fem: DSR Marta Kempf(4) Cecilie Brünnich Sørensen(3) Cecilie Girke(1) Mathilde Kiilgaard(2) Foto Mette Bacher
Picture
KVIKs kvartet bliver nummer fire: KVIK I Anne H. Larsen(1) Fie Udby Graugaard(3) Clara Hornnæss(4) Aja Runge Holmegaard(2) Foto Mette Bacher
Picture
Kvartetten fra Holstebro bliver nummer seks: Holstebro I Karen Mortensen(4) Anneke Mau(2) Ida Petersen(1) Trine Dahl Pedersen(3). Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklubs: Marie, Ida, Frida & Mathilde. Foto Mette Bacher
M4X-: Danmarksmesterskab
Blot tre hold til start i denne bådtype, men ingen fra Fyn eller Jylland. Flere stærke navne er at se på deltagerlisten, og Lyngby Roklub har sat et supermandskab til opgaven. Det har de øvrige klubber også, og det bliver DSR, der tager mesterskabet her, mens LR bliver nummer to, og Roskilde nummer tre. Det er DSRs mesterskab nummer 17 i M4X-. Lyngby Roklub har et, vundet i 1988, Roskilde har opnået at vinde tre, indtil videre.
Picture
Europamester: Sverri Nielsen, på plads 3, toppet op med EM-kollega: Emil Espensen, og bag dem: Frank Steffensen og Lars Fjord Garvey. Foto Mette Bacher
Picture
Samtlige fire i denne båd fra Lyngby Roklub, er alle gået den lange vej fra de spæde juniorår til nu at være en vigtig del i seniorernes klasser. Det er blevet til medaljer i hobetal, både nationale - og internationale til fv. Alexander Modest, Emil Lenzing, Jacob Lenzing og Christian Thor Hagemann. Sidstnævnte, der indledte sine første spæde roer-år i Maribo Roklub, men også Saxkjøbing og Odense Roklubber har været en del af Hagemanns flotte karriereår. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Emil Espensen, der vinder sit 2. mesterskab i denne bådtype, Sverri Nielsen, der nu har 6 DM-titler i M4X- med dagens sejr. Frank Steffensen, der får sit fjerde hjem her, og Lars Fjord Garvey, der ror sig til sit 2. DIF-mesterskab i M4X for andet år i træk. Foto Mette Bacher
Picture
Roskilde Roklubs: Oliver Tolstrup Christensen(3) Emil Lindegaard Nielsen(1) Andreas Dyrby(2) Joachim Sutton(4). Det var i 2009, Roklubben i den sjællandske domkirkeby senest vandt mesterskabet i denne bådtype. Foto Mette Bacher
LW2X: Forbundsmesterskab
Bagsværd er ene anmeldt, og derfor går mesterskabet til:
Marie Louise Ladegaard Petersen (1), Marie Mørch (2)

LM2X: Forbundsmesterskab
Sorø Roklubs Peter Skou & Rasmus Lind sætter tingene på plads i denne finale foran Holstebro Roklub og Bagsværd Roklub
Picture
Selvom LM2X har været en paradedisciplin for dansk roning, hvis vi ser på de helt store internationale begivenheder, så er bådtypen aldrig særligt velbesøgt ved DM - hvor det indtil videre er et Forbundsmesterskab. Foto Mette Bacher
Picture
Det bliver Skou og Lind fra Sorø, der vinder en overbevisende sejr til klubben i det sjællandske. Rasmus Lind, der stroker, har, alt taget i betragtning, haft en flot sæson, idet han var eneste danske finalist ved U23EM for et par måneder siden, og det i LM1X. Bag Rasmus er det Peter Skou. Foto Mette Bacher
Picture
Johan Poulsen(1) Magnus Quaade Oddershede(2), Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Holstebros: Holstebro I Andreas Quark Østergaard(1) Marcus Villiam Lyngesen(2) indtager 2. pladsen, men Bagsværds repræsentanter lægger et godt pres på roerne fra Vandkraftsøen til sidst. Foto Mette Bacher
Sådan foregik indvejningen
Hver klub, der deltog ved DM, havde udpeget en "sikkerhedsrepræsentant", som fik ansvaret for at deltagerne overholdt retningslinjerne.
Og m.h.t indvejning, lå ansvaret også hos de enkelte sikkerhedsrepræsentanter med at sikre, det gik rigtigt for sig, og at de korrekte tal blev sendt ind til arrangørerne.
Picture
Nu til det mere alvorlige, indvejningen af styrmændene før otterne skulle på vandet. - Der er vel næppe nogen chance for at styrmændene ligefrem går under de 55 kilo, lød det kækt fra en af deltagerne i Københavns Roklubs W8+. Foto Mette Bacher
Picture
Op på vægten, min pige. Det er KVIKs ansvarlige, Marianne Becker, der tjekker, at det går rigtigt til. Foto Mette Bacher
M4+inrigger: Danmarksmesterskab
Der var tilmeldt seks hold, da DFfR offentliggjorde anmeldelserne, og det i det ældste mesterskabsløb, hvor der tidligere også har været roet om ærkeægte Danmarksmesterskaber i M2+ inrigger, som siden er blevet til et motionsløb over blot 1000 meter. Denne gang var 2-åres inrigger for mænd og kvinder trukket ud af årets DM-program.
Men da vi så kom "derhen af", så meldte to mandskaber fra. DSR meldte det ene af sine to hold fra, og hvor ville vi også gerne have set Aalborg Roklub være med her. Men sådan gik det ikke. Så var der fire mandskaber tilbage: Bagsværd, to hold fra KVIK, og et fra DSR. For mange år siden var disciplinen et rent provinsopgør, men det er der lavet om på i de senere år. Således forsøger kaproere at ro sig til mesterskaber her - men de finder skam også ud af, at det at ro inrigger for fuld speed, er noget ganske andet, end outriggeren.

Denne søndag blev de få tilskuere vidner til et sandt drama på søen. Således havde DSR og BR, en hidsig fight på de sidste 500 meter af finalen, men Bagsværd-roerne kæmpede sig så godt op, at bådene lå side om side ganske kort før mål. Det skulle vise sig at blive weekendens mest spændende og sindsoprivende finale. DSR brugte de sidste ressourcer på at afvise angrebet, og måtte nærmest op at stå i spændholterne for at ro sejren hjem.
Roinfo bemærker, at inrigger-legenden, Jacob Jespersen, der om nogen har vundet mesterskaber her, var meldt til, men sat af igen, da startlisten blev offentliggjort. Det kunne ellers have givet det 9. mesterskab til Jespersen fra DSR, der i årene forinden har været fast mand på DSRs vinderbåd.
Men en anden historie knytter sig til en af DSR-roerne, når vi taler Danmarksmesterskaber i 4-åres inrigger. Således vandt Malte Rusbjerg, tidligere Odense, nu DSR, sit første mesterskab her. For år tilbage, sad Odense Roklub solidt plantet på denne disciplin, hvor det i perioden 1982-1997 blev til 12 mesterskaber. Og Maltes far, Johnny Rusbjerg, har, med Peter Dallmann, scoret otte mesterskaber i 4+inrigger ved DM. Selv Eskild Ebbesen kan kalde sig dansk mester i 4-åres inrigger.
Var der nogen, der fulgte meget med i denne opvisning af sublim inriggerroning, så var det roerne fra Københavns Roklub, der gjorde klar til at skulle ud i otter ved målområdet.
- På gensyn i otterfinalen, råbte KR-gruppen ud til mandskaberne fra DSR og Bagsværd, da de roede retur. Og det med en hentydning til, at de to mandskaber nok havde roet sig så meget ud, at det ville kunne mærkes i otterfinalen en time senere, hvor inriggerdeltagerne fra BR & DSR også skulle deltage.

KVIKs to mandskaber indtager hhv. tredje- og fjerdepladsen.
Med dagens sejre fik DSR roet sig på omgangshøjde med Odense Roklub, og de har nu hver 12 mesterskaber hjemme i 4-åres inrigger. Derudover har DSR et FM i bådtypen for 2016.
Picture
Sikke et opløb, og det i mændenes 4-åres inrigger, hvor kampen kommer til at foregå imellem Bagsværd Roklub og DSR. Og de to kvindelige styrmænd benytter også AL, hvad der findes af energi til at råbe på mandskaberne, og det så højt, at det rungede godt og grundigt over hele målområdet. Bemærk: Langtursflaget. Skønt at skue. Det var konkurrenterne fra KVIK, der lige tog et ekstra langtursflag med under armen, og lånte det ud til DSR i dagens anledning. Foto Mette Bacher
Picture
Side by side... De få tilskuere, der var mødt frem, sådan ca. 25-30 stykker, samt ottermandskaberne fra KVIK og KR fik noget at se på, da der endelig var en finale, hvor nogle af deltagerne fulgte hinanden til dørs. Foto Mette Bacher
Picture
Det lykkes lige akkurat for DSR at få knebet sig foran Bagsværd. Foto Mette Bacher
Picture
Tid: 8:09.00 er vindertiden, DSR får noteret. Bagsværd Roklub lander i: 8:09.68.. I forgrunden Roforeningen KVIKs: Simon Bjærre(1) Christian Schack Pedersen(2) Troels Ilsøe Mahneke(3) Peter Rytter Munk(4) Cathrine Østerberg(cox), der bliver nummer tre. Foto Mette Bacher
Picture
Nummer fire, KVIKs: KVIK Rasmus Wissing(1) Simon Stubben(2) Frederik Hjorth Graungaard(3) Torbjørn Frankel(4) Styrkvinde: Dorte Lassen. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Ole Søgaard(3) Niels Frederiksen(1) Oscar Petersen(2) Mathias Larsen(4) Marie Louise Ladegaard Petersen(cox). Mathias har tidligere vundet mesterskab i denne bådtype, for Odder Rokllub i 2015. Sidst, Bagsværd Rokub vandt DIF-medaljer her var i 2004. I øvrigt må søklubben ud på lånemarkedet, når der kaldes ind til en finale i 4-åres inrigger. Således er klubben ikke i besiddelse af en let og nyere inrigger. Roforeningen KVIK har i de senere år vist den fine gestus at låne båd ud til BRs deltagere - og her taler vi om både af nyere dato. Sikke en storsindet og flot gestus af Roforeningen. Foto Mette Bacher
Picture
KVIKsKVIK Rasmus Wissing(1) Simon Stubben(2) Frederik Hjorth Graungaard(3) Torbjørn Frankel(4) Dorte Lassen (cox) foto Mette Bacher
W8+: Forbundsmesterskab
Ved anmeldelsesfristens udløb for noget tid siden, stod det klart, at W8+ var velbesøgt med syv tilmeldinger. Men da DFfR tog beslutningen om at flytte DM-datoen - og dermed også tilmeldingerne over til en ny dato, betød det, at der indløb to afmeldinger fra hhv. Aalborg Roklub og DSR. Ærgerligt, for hvor ville vi gerne have set de kvindelige deltagere fra det nordjyske være med her.
Nu blev det en finale med 45 roere til start. I modsætning til finalen forinden, blev der aldrig den helt store spænding i denne finale. Det blev DSR, der tog Forbundsmesterskabet i suveræn stil. På 2. pladsen: Bagsværd Roklub. KVIK blev nummer tre, men der var et godt pres på fra Holstebro Roklubs kvinder, som tog 4. pladsen. Københavns Roklubs seje otterdamer, der igen og igen bl.a. deltager, ofte som eneste kvindelige ottermandskab v. årets første regatta i Odense - men ikke i 2020, blev nummer 5.
Picture
Styrmændene i otterløbene blev udfordret af vinden i søndagens finaler, det kan ses på kølvandet. Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub vinder Forbundsmesterskabet i overlegen stil. Foto Mette Bacher
Picture
Jubelscene: Ida Just Mikkelsen. Foto Mette Bacher
Picture
En sikker nummer 2: Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Jubelscene: Kempf/Laidlaw. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklubs mandskab består af: Bagsværd Marie Mørch(1) Mathilde Persson(2) Cathrine Duedahl-Olesen(3) Matilde Hjorth(4) Mathilde Norking(5) Lisbet Falch Jakobsen(6) Frida Sanggaard(7) Ida Gørtz Jacobsen(8) Astrid Kirstine Kofoed(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK bliver treer: KVIK Anne H. Larsen(1) Fie Udby Graugaard(7) Kristine Søndergaard Hansen (8) Lea Jakobsen(4) Aja Runge Holmegaard(5) Clara Hornnæss(6) Ulla Jacobsen(3) Torill Lindebjerg(2) Marianne Becker(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Holstebro Roklubs kvinder bliver nummer fire. Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklubs kvinder møder altid til start i otter, både forår og efterår. I følge startlisten er følgende med i båden: 6 København Mary Ann Christensen(1) Stine Andersen(2) Lena Basse(3) Vibeke Skousen(4) Tina Espander(5) Annette Kjærulf Andersen(6) Betina Holck(7) Pia Erikstrup(8) N N(cox). Foto Mette Bacher
Picture
DSRs vindermandskab består af Anna Calina Schanze(6) Marta Kempf(5) Hedwig Lærke Berg Rasmussen(8) Nikoline Laidlaw(4) Astrid Steensberg(3) Mathilde Kiilgaard(1) Christina Juhl Johansen(7) Cecilie Brünnich Sørensen(2) Ida Just Mikkelsen(cox). Foto Mette Bacher
Picture
Herligt, at Holstebro Roklub også kan præstere flot i de helt store mandskabsbåde i kvindernes klasser: Holstebro I Karen Mortensen(1) Nikoba í Gong(2) Stine Højager Nielsen(3) Nanna Bo Christensen(4) Ida Petersen(5) Zenia Hvid(6) Anneke Mau(7) Trine Dahl Pedersen(8) Laura Møller(cox) Foto Mette Bacher
M8+: Danmarksmesterskab
Også  i denne finale var 5 både til start, og det kan næppe komme, som den helt store overraskelse, at årets DM-finale i M8+ lå til Holstebro Roklub. I de senere år er roerne fra Vandkraftsøen gået efter mesterskabet, og nærmet sig DSRs vinderbåd fra år til år. Nok havde 3 deltagere fra DSRs båd - været ude i en heftig finale i inrigger forinden, noget som også prægede holdet fra Bagsværd Roklub, med roere fra inriggerløbet i besætningen, men Holstebros mandskab var så overlegen, at de næppe havde ladet DSR tage mesterskabet, hvis de tre inriggerroere havde satset fuldt og helt på otteren. Der blev vist klasseroning, men muligheden for at træne intensivt frem mod finaledagen var absolut tilstede forinden, mens både Bagsværd Roklub og DSR havde roere med til EM, der også skulle ro sig ind på deres hold, hvorved det ikke blev til mange træningsture i otteren inden søndagens finale for de to klubber. Det blev desuden bemærket, at mandskabet fra Københavns Roklub, der også havde en EM-deltager i besætningen, roede en flot finale, og vandt bronze. Derefter blev det Holstebros 2. mandskab og Bagsværd.
Picture
Det var de dygtige roere, fra det Vestjyske, som satte sig på finalen i M8+, og her kunne deltagerne fra Storkøbenhavn slet ikke lege med i kampen om guldet denne gang. Holstebro Roklub imponerede desuden med at have to mandskaber med i den afsluttende DM-finale. Foto Mette Bacher
Picture
Endelig! Efter fire års tilløb, hvor Holstebro-roerne var uhyggeligt tæt på guldet på Brabrand Sø i 2019, lykkedes det. Med dagens sejr i M8+, understregede roerne fra Vandkraftsøen, at det nu er en kendsgerning, at en-åres roningen i mændenes åbne klasser: M2-, M4- & M8+ er erobret af Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
De senere års vinder, DSR, kunne slet ikke lege med i guldkampen, og baksede desuden med deltagerne fra Københavns Roklub, der roede en meget flot DM-finale, og blev treer. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan - og tak for et godt løb, siger styrmand og stroke i Holstebros båd. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklub havde et mix af tidligere landsholdsroere - og nu værende, og unge i båden, og resultatet blev en 5. plads til BR. Nogle af roerne havde netop været ude i en heftig inriggerfinale, som sikkert stadig sad godt i benene, da otterfinalen løb af stabelen. Foto Mette Bacher
Picture
Således også hos nogen i DSRs otter, hvor mandskabet bestod af: Jacob Grænge Hansen, Emil Espensen, Lars Fjord Garvey, Frank Steffensen, Sverri Nielsen, Christoffer Kruse, Nicolai Bernsen og Malte Rusbjerg. Styrpige er: Anne Katrine Kiilgaard. Foto Mette Bacher
Picture
½ time efter finalen - i otter, og afslutningen på årets DM, mødte roinfo disse glade vindere på trekantområdet, hvor der var linet op med militærtelt, pokal og champagne. Medaljerne erstatter, indtil de dukker op: DIF-medaljerne, og er på billedet medaljer for Forbundsmesterskaber. Foto Mette Bacher
Picture
- Skal styrmanden slet ikke i vandet, spørger roinfo.dk - Jo da, den er Holstebro-roerne altid med på. Foto Mette Bacher
Picture
Valbirk griber fat i Hunskjær. Foto Mette Bacher
Picture
Når der er styrmandskast, ryger der altid flere med i baljen - også denne gang. Foto Mette Bacher
Picture
Vandgangen kunne samtidig benyttes, som bademulighed, da der ikke var mulighed for at få et bad efter finalerne. Bemærk badetøflen, som flyder oven på, mens Valbirk i en fart for sikret sine solbriller. Foto Mette Bacher
Picture
For en del år siden, efterhånden, sad Københavns Roklub på otterfinalerne ved DM i en hel årrække. Det har siden været svært at komme i nærheden af DM-titlen, men bronze i otterfinalen er slet ikke helt værst, og der blev vist fin roning af roerne fra Sydhavnen, som naturligvis skulle foreviges efter løbet, iført medaljer og mundbind. Foto Mette Bacher
DM 2020 - Efterskrift
Egenlig skulle DM være afholdt den 17.-19.september, og her var forsamlingsrestriktionen: 100 personer. Det ville give udfordringer for arrangørerne, men klubberne fik meldt sig til, og så kom beslutningen om at flytte DM til en måned senere, i oktober, og dermed blev alle tilmeldinger så flyttet med over.

Da DFfR tog beslutningen om at flytte mesterskaberne, blev der samtidigt lagt op til at roere ville melde fra, da det nu blev placeret i skolernes efterårsferie. Og ser vi på antallet af afmeldinger til seniorernes DM, da tikkede 30 afmeldinger ind.
I den mellemliggende tid blev forsamlingsrestriktionerne sænket til 50 personer, og dermed var der næppe mange, der troede, at DFfR stadig holdt fast, og ville gennemføre DM, hvilket kunne gå hen og blive noget af en umulig opgave.

Det blev bemærket, at Aalborg Roklub meldte alle sine deltagere af, og det er ikke så få. Fra nordjysk side tog man en beslutning om, at de studerende skulle koncentrere sig om at blive hjemme for at passe deres studiejobs. Odense Roklub valgte også årets Danmarksmesterskaber fra, og hovedparten af Hadsund Roklubs kaproere meldte ligeledes af. Således havde den velkendte klub blot en enkelte roer til start i LM1X.
Deltagerne fra de tre klubber var stærkt savnet ved DM2020.

Ude i kulissen begyndte dedikerede roledere at drøfte, om det nu var så smart at fastholde, at der skulle afholdes Danmarksmesterskaber, når det ville kræve en ekstraordinær stor indsats af arrangørerne, og det blev DFfRs ansatte på sekretariatet, der kom til at stå med den kæmpemæssige opgave, det endte med at blive, for at DM skulle gennemføres.
Københavns Regattaforening v. Reiner Modest havde for længst meldt ud, at man ikke ønskede at løfte opgaven, både af hensyn til de mange frivillige - men også af hensyn til deltagerne. Regattaer, både i Danmark men også i udlandet blev aflyst gennem sæsonen, dog tog det internationale roforbund en beslutning om, at gennemføre U23EM og EM for seniorer, trods det faktum, at det ville komme til at foregå i lande, hvor det på forhånd var ventet, at det enkelte land ville lukke helt ned grundet voldsomme smittetryk. Og efterfølgende kom det da også frem, at deltagere fra andre nationer, end Danmark var konstateret smittet med Covid19 efter EM - og det både for de unge og seniorerne.
Picture
Deltagerne skulle selv medbringe telte, som roerne kunne opholde sig i under regattaen, da der ikke var mulighed for ophold indendørs. Her er det DSR, der har slået to pavillontelte op på selve Rostaion, som var deres Zone. Foto Mette Bacher
Picture
Der var lange pauser imellem nogle af finalerne, da deltagerne skulle væk fra området, før de næste løb kunne sendes afsted. Foto Mette Bacher
Bekymringerne udefra var mange. Der tikkede spørgsmål ind til DFfRs Hovedbestyrelse fra de personer, som var tilsagt at hjælpe til, og det fra stævnelæge, rodommerne, og fra private bekymrede roledere, som blandt andet gik på, hvor deltagerne kunne opholde sig hvis vejret blev dårligt, om det ikke kunne overvejes at flytte DM til afholdelse i foråret 2021, om man havde tænkt situationen igennem for vores EM-roere, der befandt sig i Polen, en af de nationer, hvor smittetrykket var stort, og om de blev testet, når de vendte hjem, og om det var gennemtænkt, at EM-roerne nu skulle hjem og "blande sig" i mandskabsbådene med deres rokammerater? De vendte hjem søndagen før DM, og kunne man nu nå at fremvise en negativ covid19-test, før der skulle trænes i mandskabsbådene frem mod DM og vice versa?

Således var der, ikke overraskende, bekymringer og undren fra forskellig side over, at DM 2020 skulle gennemføres.

I følge Roinfos oplysninger, var der blot én person i DFfRs Hovedbestyrelse, som mente, at der ikke skulle afholdes DM, som situationen var. Og da flertallet mente, at der skulle afholdes DM - så blev det sådan.

Ansvarlig for DM-gruppen, Thomas Ebert, blev interviewet til roinfo, hvor han fik fremsat nogle af de spørgsmål, folk udefra gik og gruede over.
Du kan læse interviewet HER

Roinfo har ligeledes talt med KU-formand Lea Jacobsen, der nævnte, at det at afholde DM også var en prøvelse på, om det kunne lade sig gøre, set hen imod sæson 2021, hvis det er muligt, at der også skal være DM.
Universitetsroerne og de unge U19-roere, fik afviklet deres egen mesterskabsregatta i Holstebro, weekenden før DM for seniorerne på Bagsværd Sø.

Der er ikke tvivl om, at de ansatte på DFfRs sekretariat blev sat på noget af en opgave ved at skulle løfte arrangementet op i noget, der minder om et DM, men med mange begrænsninger. Det er der brugt meget tid på, og det for ganske få roere, kaproerne, set i forhold til hele den danske roverden, hvor "resten", de mange, mange bredderoere, som ror inrigger eller coastal, er motionsroer eller tager på langture, ikke i de senere år, har oplevet lige så voldsom en interesse fra DFfRs side med hensyn til indsats og ressourcer, som ved årets DM-setup. Mht. bredderoningen, ligger der forhåbentlig nye og spændende ideer til udfoldelse, når Covid19-situationen er ved at være på retur, og vi atter må forsamles på kryds og tværs. Det bliver spændende at se DFfRs ledelse med lige så stor en entusiasme tage fat om kommende events her.

Trods det faktum, at Gladsaxes Borgmester gik ud få dage forinden, og via forskellige medier sendte en appel til borgerne i Gladsaxe, om at overholde retningslinjerne for forsamlinger, hvor hun direkte opfordrede til at unge mennesker ikke forsamledes, så Gladsaxe Kommune derved kunne undgå en smittestigning, holdt DFfR stadig fast i, at DM på Bagsværd Sø skulle gennemføres.

En tam affære
DM 2020 blev gennemført med mundbind, restriktioner, zoneopdelinger, ingen muligheder for omklædning og bad, ingen mulighed for at købe noget spiseligt eller til at drikke i de timer, arrangementet stod på.

Nok var årets Danmarksmesterskaber udelukkende målrettet kaproerne, men for de få tilskuere, der dukkede op, blev det to meget lange regattadage at være vidner til, da flere af finalerne blev afviklet med 45 minutters pauser, hvor der på ingen måde kom informationer ud i form af speakning fra sø eller mål. Der var heller ikke en medaljeoverrækkelse, for sekretariatet havde et par dage forinden meldt ud, at medaljerne kunne afhentes på kontoret i Rosportens Hus. Men for nogle af vinderne af selve DIF-løbene, blev dette noget af en skuffelse, for der var ingen DIF-medaljer til udlevering i alle bådtyper, og her fik roerne, indtil videre overrakt Forbundsmesterskabsmedaljer., fordi DIF-medaljerne ikke lå klar, noget, roinfo bemærkede v. fotograferingen af Holstebro Roklubs vindermandskab i M8+, som bar Forbundsmesterskabsmedaljer i stedet for de eftertragtede DIF-medaljer. Det forlyder dog, at der var sket en fejl ved leveringen af disse til sekretariatet.
Flagstængerne ved målområdet, sat op til formålet, forblev tomme for flag under hele stævnet.
Picture
DM 2020 var kraftigt nedtonet, og det blev da også meldt ud inden arrangementet på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Blandt de ganske få tilskuere, der dukkede op om lørdagen, og her ses udenfor zonen, var Gert Busk og Erik Rosbirk, der havde taget turen fra Sorø for at se på mesterskabsløb. De mødte Niels Holmquist, der valgte at køre tur i Hareskoven på sin cykel med fruen og gode venner, mens der var kaproning på søen. Foto Mette Bacher
Det bliver en kedelig regatta, lød det forinden, og det holdt stik.
Da roinfo, før regattaen, kontakter DM-ansvarlige, Thomas Ebert, for at høre nærmere til set uppet, får vi at vide, at regattaen bliver en af de mere kedelige, hvis man forventer, at det bliver, som det plejer med medaljeoverrækkelser og speakning. Og det fik Hr. Ebert såmænd helt ret i.

Det kunne dog godt have været arrangeret således, at der kunne sidde en person i Måltårnets stueetage, der stod tom hele weekenden, og bringe informationer ud via få opsatte højttalere i de forskellige zoner og ved mål.
Der kunne såmænd også have stået en person med et klapbord m. medaljerne på præmiebroen og rakt medaljerne ud til vinderne med en bådshage. Så ville der dog lidt at fejre på de to meget lange regattadage, og det for de roere, som trods alt stillede op til årets Danmarksmesterskaber.
Men det fremstod forinden som om, at ganske få mennesker skulle arbejde i døgndrift for at få det sportslige til at klappe, selvom der måske ville stå nogen klar til at hjælpe til ude i kulissen. Og her menes hjælp til speakning, præmieoverrækkelse og flaghejsning.

Holdninger til arrangementet
Som nævnt har holdningerne til, om denne regatta overhovedet skulle have været afholdt, været delte. Roinfo talte med en ung kaproer fra en københavnsk roklub,  der deltog i flere finaler, som udtrykte, at han slet ikke forstod meningen med det, mens andre på præmiebroen mente noget andet.

Også fra en Aarhusleder, var meldingen sådan her efter weekenden, lagt ud på Aarhus Roklubs officielle FB-side:

DM kortbane 2020 - førstedagen, lørdag den 17.10.2020, havde en bred repræsentation af Aarhus-roere på banen.

- Regatta stemning - nej ikke det mindste. Coronasituationen gør, at årets DM er en meget underlig størrelse.
- Restriktioner og begrænsninger bevirker, at det sociale aspekt, specielt på landjorden, desværre er så minimeret, at det nærmest nærmer sig til det kedelige.
- Rent sportsligt måske OK, og alligevel nok det DM i mange år, hvor der er så få indledende løb!
En hel del roere og hold har undladt at stille op i denne coronatid!

Det skal siges, at arrangørerne har gjort sig umage med at arrangere et "coronasikkert" DM. Der er lagt mange ressourcer i dette projekt, og umiddelbart opleves det som tilskuer i "egen zone", som værende trygt og sikkert.

Sidst, - Måske burde dette DM ikke være gennemført af etiske og moralske corona årsager, men det er jo så en helt anden diskussion!

Når dette er sagt, - Aarhus Roklub havde gode roere på vandet ved lørdagens konkurrencer...


Nu er DM overstået - de rette vindere fundet - arrangørerne og de ansatte på sekretariatet kan se tilbage på en meget hektisk tid, hvor der hele tiden skulle arbejdes på løsningsmodeller, og hvor blot en enkelt fodfejl kunne have betydet, at arrangementet kunne risikere at blive lukket ned, under afholdelsen.
Picture
Mundbind er obligatorisk, og samtlige deltagere tog dette alvorligt. Lige bortset fra ganske få, en enkelt roleder og et par trænere, som ikke mente, at de også skulle efterleve kravene,og derfor fik løftede pegefingre af rodommerne lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Alle roere, det gik på vandet fra målområdet var behørigt klædt på efter foreskrifterne. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Rodommer: Keld Kyllesbech, en motorbådsfører, og Roforeningen KVIKs Marianne Becker. Foto Mette Bacher
Picture
Det var et af spørgsmålene fra dommerformand, Lars Christoffersen, da DFfR tog beslutningen om at gennemføre DM på Bagsværd Sø, hvordan man sikrede rodommerne på vandet. Foto Mette Bacher
Men arrangørerne havde også lidt held i sprøjten:
 
- Vejret var med arrangementet, således at forstå, at godt nok var det køligt, men det blev ikke regnvejr, hvormed både arrangører og deltagere ville blive udfordret.

- Afmeldinger fra Aalborg Roklub, Odense Roklubs fravalg, og øvrige afmeldinger betød, at der var et problem mindre, når vi taler større forsamlinger og deltagerzoner

- Politiet rullede forbi lørdag, hvor hovedparten af finalerne var for de små bådtyper, og dermed et færre antal roere samlet i de forskellige zoner.
Til gengæld var søndagens finaler lidt af en udfordring, idet de sidste finaler på dagen bestod af store mandskabsbåde, placeret lige efter hinanden.
På et tidspunkt var der ret pænt med folk i visse zoner: inriggerroere, otterroere, tilskuere og forbipasserende ved målområdet, men hvor politiet først lagde vejen forbi en halv time efter regattaen var slut, og lige her havde roerne i de forskellige ottere netop forladt området.
Dermed kunne arrangørerne ånde lettet op - for denne gang.


Det blev sekretariatets medarbejdere og familiemedlemmer, der gav en hånd med, da der skulle ryddes op i de forskellige zoner, som skulle pakkes ned, efter sidste finale søndag - og dermed blev DM2020 gennemført i coronaens skygge.

Nu er det ikke noget krav, at roere skal stille op ved Danmarksmesterskaberne, og hvis nogen føler sig utrygge ved det, så må det være op til deltageren, træneren eller ledelsen for den enkelte klub at afgøre, om det er forsvarligt at deltage - og lige her har man jo lov til at fravælge DM, hvis man mener noget andet, end arrangøren, som i dette tilfælde er DfFR.
Samtlige resultater fra årets mesterskaber, afholdt i Holstebro og Bagsværd, kan sesHER

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles