Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

6 x Danmarksmester i roning - nu finaleklar i Masterchef

$
0
0
Af Mette Bacher

For en måneds tid siden sidder journalisten som sædvanlig med snuden inde i den bærbare, mens fingrene arbejder hastigt på tasterne. TV´et er tændt, der er skruet ned, og ind imellem kigges der op, når der tænkes på det næste step ved tastaturet.

Der er åbenbart Masterchef på TV3. Et program, som jeg ikke tidligere har fulgt meget med i.
Kigger op igen, hen på skærmen, ser et ansigt, der fortæller om den ret, han er ved at kreere, og ud for ansigtet et navn: Thomas Vedsø Szygenda.

Hov, jamen dét navn...
... Det siger mig da et eller andet, og så rettes fokus atter mod skærmen, der "tunes ind". Arh, det er jo en tidligere dygtig langdistancekaproer fra DSR, og SÅ står den ellers på Masterchef resten af aftenen.
På TV3 følger man deltagerne tæt, og de fortæller også om de udfordringer, de mødes med, når de skal kreere en speciel ret overfor dommerne, som er ret så kendte klassekokke:

Thomas Castberg, Jakob Mielcke, Jesper Koch og Dak Wichangoen
Billede
Thomas Vedsø, som han præsenteres på denne streaming fra programmet, der blev sendt d. 28. april, 2021
Billede
Det er i dette program, det afgøres, hvem der kommer videre til finalerunden. Streamet fra TV3
Thomas Vedsø Szygenda, er en af de seje langdistancekaproere, Danske Studenters Roklub, har haft glæde af, på lige fod med de mange, mange roere fra storklubben, der gennem flere årtier har huseret godt og grundigt rundt om til langdistancekaproningerne i Danmark, og indskrevet sig på alletiders mesterskabslister, når der hos mændene er vundet finaler på den lange distance, som er hele 25 kilometer - og det er ikke for børn - det foregår for fuld damp i 2-åres inrigger.
Billede
Her er vi i Egå til Langdistancekaproning. På styrmandsædet, Ulrik Ralfkiær, stroke: Thomas Vedsø Szygenda, og bag ham er det Gunnar Levring. Foto: Privat
Billede
Og til medaljeoverrækkelse i Egå. Fv. Ralfkiær, Vedsø & Levring. Foto Privat
Gennem tiderne har ikke så få elitekaproere forsøgt sig overfor de garvede langdistanceroere, men har ikke kunnet få et ben til jorden.
I DSR har den stået på intensiv træning i inriggerne, hvor bl.a. træner: Bøg Mosegaard har været en ihærdig indpisker, som har skabt respekt om DSRs flotte deltagelser igennem de mange år ved Langdistancekaproningerne.
Men som om at det ikke er nok, så har Thomas Vedsø Szygenda, også scoret Danmarksmesterskaber i 4-åres inrigger på kortbanen, og her er tale om de ægte DIF-medaljer.

Det er blevet til 6 DIF-mesterskaber i alt:
I 4-åres inrigger:
2011: Anders Moustgaard, Jacob Krogh, Jens Broberg, Thomas Vedsø Szygenda, cox: Meadhbh Boyle, Danske Studenters Roklub
2009: Thomas Vedsø Szygenda, Jens Broberg, Niels Jørgen Gommesen, Ulrik Ralfkiaer, cox:Kirsten Kirk Jepsen, Danske Studenters Roklub
2008: Ulrik Ralfkiaer,Thomas Vedsø Szygenda, Gunnar Levring, Jacob Jespersen, cox: Asta Larjomaa, Danske Studenters Roklub

Og på Langdistancen, i 2-åres inrigger over 25 kilometer:
2009
:
Anders Moustgaard, Thomas Vedsø Szygenda, Ulrik
Ralfkiær, Danske Studenters Roklub
2008:
Anders Moustgaard, Gunna
r Levring, Thomas Vedsø Szygenda, Ulrik Ralfkiær, Danske Studenters Roklub
2007: Gunnar Levring, Thomas Vedsø, Ulrik Ralfkiær, Danske Studenters Roklub

Dertil Forbundsmesterskab i 2-åres inrigger

Billede
Fv. Thomas Vedsø Szygenda, Ulrik Ralfkiær og som styrmand, Gunnar Levring. Foto privat
Billede
Og til finalen med afslutningsfest i Ringkøbing Roklub. Det var herlige tider, da Ringkøbing igennem mange år var vært ved årets Langdistancekaproninger. Det er Thomas Vedsø med pokalen, og sammen med sine makkere, Anders Moustgaard og Ulrik Ralfkiær, har han fået DIF-medaljen om halsen. Fv. flere genkendelige Kalundborg-deltagere. Foto Leif Thygesen
Så man kan konkludere, at Thomas både er god til at score medaljer - men nok også god til at bage dem... - Den klassiske kage fra bageren.
Selvom det nu mest, på det seneste, har handlet om meget fine og spændende retter, hvor man skal bevise, at man overfor dommerne kan præstere det ypperste.

Masterchef, Danmarks største madtalenter, kører på 7. sæson, hvor 47 deltagere dyster over 56 afsnit.
I dag, onsdag den 28. april, var temaet: Tivoli.
De fire deltagere blev opdelt i to hold, og skulle blandt andet kreere den velkendte Tivolikage, og siden en hovedret med popcorn mixet ind i retten.
Efter strabadserne vurderede dommerne, at den tidligere roer, Thomas Vedsø Szygenda skulle videre til finalerunden.
Billede
Nu skal bundene til Tivoli-kagerne helst sidde lige i skabet. Streaming fra TV3
Billede
Thomas fortæller i programmet, at det med af bage kager derhjemme ikke er noget, han ofte kaster sig ud i. Men i dag gælder det de velsmagende og lækre Tivoli-kager. Streaming fra TV3
Thomas har dog ikke sluppet det våde element helt. Således figurerer han både, som dykker og som lystfisker, hvis man googler ham på internettet.

Vi krydser fingre, og ønsker al mulig held og lykke i finalerunden til Thomas Vedsø Szygenda.

Du kan følge Masterchef alle hverdage på TV3, og programmerne genudsendes hver dag.

Du kan se programmet fra 28. april HER
Du kan se alle programmerne HER


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles