Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

August Wisholm fra Hadsund vinder sølv i Amsterdam

$
0
0
Af: Mette Bacher
Foto: Kasper Haagensen, Anders Toft Christiansen og Mette Bacher
Hadsund Roklubs August Wisholm har netop vundet sølv ved Holland-Beker Regattaen på Bosbaan i Amsterdam. 16 roere var tilmeldt klassen: JM1X - og der var aldrig tvivl om Wisholms placering i selve finalen på Bosbaan på Amstelveen (øen Amstel), et stenkast fra Johan Cruijff Arena, der sydede i aftes med danske roligans og dansk målfest.
Billede
August Wisholm, Hadsund Roklub, begyndte i de alleryngstes klasser for få år siden. Med sølvet i Amsterdam tager han et stort skridt ind i den internationale klasse, som junior A-roer. Foto Mette Bacher
August er eneste danske roer, der deltager ved denne ellers normalt så velbesøgte regatta, som mange danske kaproere har deltaget i, og haft det som pejlepunkt, når sæsonen skulle planlægges. Udover August Wisholm, er to danske rodommere med: Jan Nissen og Kasper Haagensen.
Det er lidt spøjs, at der er dobbelt så mange danske rodommere med til en regatta, end danske roere - men sådan er det denne gang.
Billede
August i dagens finale på Bosbaan med det velkendte H på ryggen, og på en fin 2. plads. Foto Kasper Haagensen
Billede
August Wisholm nærmer sig mål på Bosbaan. Foto Kasper Haagensen
Træner Anders Toft Christiansen har været i telefonkontakt med roinfo.dk: - Lige så snart, finalen er overstået, får vi læsset båden på taget af bilen, så sætter Jens sig bag rattet (Jens er Anders´ bror, og formand for Hadsund Roklub), og så sætter jeg mig til at skrive til dig, lyder det i telefonen fra Amsterdam.
Tak til Kasper Haagensen for fine fotos fra Amsterdam

Pressemeddelelsen fra Anders Toft Christiansen, Hadsund Roklub
August Wisholm (Hadsund Roklub) var eneste danske deltager ved årets regatta i Amsterdam. 
Grundet lempelser i de hollandske coronarestriktioner blev det muligt for udenlandske roere at deltage i Amsterdam. 
August roede en fornem 2. plads hjem efter en belgisk roer.
Juniorernes Holland Beker havde deltagelse af 16 roere. En andenplads i lørdagens indledende heat sikrede direkte kvalifikation til semifinalen,  der blev roet søndag formiddag.  4 timer senere var der endelig tid til A-finalen. Kraftig sidemodvind ned over banen tvang arrangørerne til at undlade brug af bane 0 og bane 1.
August blev placeret på bane 3 med de to semifinalevindere på bane 1 og 2.
August overraskede hele feltet ved Via et meget hårdt udlæg at bringe sig i front. En placering han kun måtte afgive til roeren fra Belgien.
August Wisholm var i mål som en meget fornem nr. 2.
Billede
En stolt August Wisholm efter finalen i Amsterdam. Foto Anders Toft Christiansen
Billede

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1030

Trending Articles