Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Roinfo dækker Sorø Regattaen intensivt

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Glæd dig til at se roinfos dækning af Sorø Regattaen. Vi bringer alle de gode historier, går tæt på de mange spændende løb, og er pt. ved at udvælge de mange, mange flotte billeder, ud af knap 1000 styk, taget ved regattaen til lands og til vands.
Sorø Regattaen 2017 er én stor roerfest, der har det hele:
Dramatik, klasseroning og skønhed.

Roinfo er klar med en store reportage fra begge dage.
Hold øje med roinfo.dk fra søndag aften.


På gensyn.



SORØ REGATTAEN 2017 - 1. afsnit...

$
0
0
Tekst & Fotos: Mette Bacher

Når den årligt tilbagevendende Sorø Regatta løber af stabelen, da ved de mange, der har deltaget her igennem flere år, at når der lægges op til regn, så ender det gerne i, at det meste af den store græsplæne, der er omdannet til bådplads, består af små søer, hvor ænderne finder et dejligt helle fra den store sø, eller når det vejrmæssigt set har mange varmegrader med sig, da er der nærmest ulideligt varmt, thi det område på land, hvor bådene ligger side om side, og teltene står tætte, er som en gryde, hvor der er meget læ, det er det, de inkarnerede Sorø-roer-fans ved alt om, inden årets største danske regatta med flot international deltagelse løber af stabelen.
Picture
Snak og stor aktivitet er der alle steder ved søbredden, når der er Sorø Regatta. Foto Mette Bacher
To sikre tjekpunkter
Denne gang blev det til lidt af hvert. Trailerkørerne blev bedt om at parkere trailerne som en slags skråparkering, men så tæt ved vejen, at man uhindret kunne trække trailerne ud, uden at sidde fast i plænen. Men til manges store overraskelse, da gav den megen fredagsregn ikke tilnærmelsesvis den omgang smattede pløre på græsplænen, som tidligere har voldt problemer. Så allerede her er der et tjekpunkt. Næste tjekpunkt var, at der heller ikke blev ulideligt varmt. Til gengæld blev roerne stærkt udfordret om søndagen, hvor det blæste, og hvor banen blev kortet af.
Egentlig oplevede man heller ikke denne gang, at der var mange kæntringer, utroligt nok, når det blæste så meget, som det gjorde fredag eftermiddag.
Alt i alt blev Sorø Regattaen begunstiget af det ustabile sommervejr, som vi har oplevet i månedsvis, så egentlig er der ikke så meget nyt under solen.Denne gang blev det til lidt af hvert.
Picture
Holstebro/DSR har dannet en stærk firer, som naturligvis var med på Sorø Sø: Magnus Valbirk(1) Esben Søvndahl(2) Christian Taulbjerg(3) Magnus Zier Quist Rathenborg(4). Foto Mette Bacher
Picture
To små veninder venter på, at bådene kommer forbi på vej tilbage efter finalerne. Foto Mette Bacher
Picture
I landsholdspigerne, Liane Vestergaard og Mette Køchs Nielsens fravær i pigernes junior A-2X, tog de to dygtige piger fra Hadsund og Odense over, og vandt lørdagens finale i fornem stil: Hadsund Roklub/Odense Roklub/KCO I Sofie Halling Vikkelsøe(1) Ida Blomstrand(2). Foto Mette Bacher
Selve regattaen har det hele. En stor og meget kompetent flok af frivillige, der utrætteligt fra morgen til aften knokler løs for at skabe lige præcis den regatta, som igen og igen lokker hundredvis af roere til fra nær og fjern, år efter år.
Der er tænkt på alt. Salgsvogn ved mål og roer-cafeteria i roklubben, ud for 1500 meter mærket, hvor klubbens kvindelige medlemmer står klar til at sælge kage, kaffe og sandwiches. Det kan man også købe i vognen ved mål. Flotte blomsteropsatser er placeret ved hver sin side af præmiepodiet.
Denne gang en nyskabelse. Det gamle høje tårn, som man skulle ud på en noget farefuld klatretur, for at komme til eller fra, er nu erstattet med mandskabsvogne.
Picture
Bemærk tårnet i baggrunden. Man skulle ikke lide af højdeskræk for at entre det ihøje tårn, hvor der ellers var en glimrende udsigt over det hele ved mål. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan ser det ud fra 2017. Nu kan tidtagere og speakere sidde i læ, og en indendørs trappe fører op til 1. salen. Foto Mette Bacher
Picture
Naturligvis var der også tænkt på yndige flotte blomsterstande på hver side af præmiepodiet. I Sorø er der tænkt på alt. Foto Mette Bacher
Der er, som eneste danske regatta, igennem mange år, speakning fra søen, og det er, som i de sidste 25 år, Mette Bacher, der sidder i speakerbåden om lørdagen, og Reiner Modest om søndagen, og på normal vis er det klubbens Ole Jørgensen, der er en utrættelig motorbådsfører begge dage, men denne gang måtte Gert Busk træde til om søndagen. Utrættelige Niels Holmquist tog den hårde tørn, som speaker fra land begge dage. Der er bemandede både til banedommerne og dykkerbåd, et mandskab på regattakontoret, muligheder for, at roerne kan gå ind flere steder og slappe af eller få varmen, hvis noget føles for koldt. Og viceversa.
Picture
Anne Ørsted, Næstved Roklub, gav den så meget gas, at der kom en fed luftfrisure ud af det. Anne vandt lørdagens finale i LW1X. Foto Mette Bacher
Picture
I mange år har vi været vant til, at Aalborg Roklub mødte til start med mindst én herre-8+ i Sorø. Det gjorde de ikke denne gang. Til gengæld var Odense Roklub atter på plads med en godtroende universitetsotter, som den tidligere Aalborg-otter-roer: Søren Gam står bag. Foto Mette Bacher
Picture
Der er dannet en tung herrefirer fra dansk ronings side, efter en flok herreroere har skullet kæmpe for pladserne i toer uden, og en roer kom hjem fra USA og kom med. Reserver til fireren er blandt andet disse to: Christoffer Kruse, DSR, og Loui Lam, Roforeningen KVIK, der vandt M2- begge dage. Peter Holmquist er også inde over M2- Foto Mette Bacher
Tilfreds formand
Allerede fredag var Tommy Knudsen, Regattaforeningens formand, på plads og denne gang i silende regn, for at tage imod og advisere de mange trailerførere, der kom kørende ind på pladsen. Han var iført orange regntøj, men det blev heldigvis lagt væk i løbet af weekenden.
Da roinfo møder Tommy Knudsen søndag ved mål, hvor han står og ser på finaler og taler med de frivillige, er det med et tilfreds smil, Knudsen kan gøre status.

- Det er gået rigtigt godt. Det er klart, der er nogle småting, som kan gøres bedre. Det er der jo ved alle regattaer, men i det store og hele har det været rigtigt fint det hele. Der har ikke været mange kæntringer, og i år prøver vi det nye koncept med trailer-parkeringerne, så der kan være flere, end tidligere.
Det er vigtigt, vi får prøvet det af, før der skal være Nordiske Mesterskaber i 2018, siger Tommy Knudsen til Roinfo.dk




Alternativ styrmandsvandgang
Picture
Picture
De fire friske drenge og deres styrmand fra Bagsværd Roklub, der sidder sådan i båden: Mathias Brøbech(1) Alexander Aldrich(2) Asbjørn Bay(3) Casper Girke Christensen(4) Svante Witt(cox), greb opfordringen, da den lød: Styrmanden skal i vandet. Det er en tradition, når man vinder og har en styrmand med. Men det blev til en ny måde at gøre det på. Se her... Foto Mette Bacher
Picture
- En lille dykker, en hårfin dukkert. De fire friske drenge fra Bagsværd Roklub, klarede det sådan her. Det er Sorø Regattaens Merete Busk, tv.,, og byrådsmedlem: Grethe Thistrup Møller, der var en utrættelig uddeler af medaljer, der ser på. Foto Mette Bacher
Picture
Svante Witt var heldigvis ét stort smil efter den lille seance. Foto Mette Bacher
Sorø Regattaen har mange år på bagen. Den fine regatta fylder snart 90 år, og der har været afviklet Danmarksmesterskaber og Nordiske Mesterskaber mange gange på søen. Afviklingen af danske mesterskaber har været succesfuldt og er stærkt savnet. Men det er svært at finde plads til det også, når de mange frivillige er så meget på, som til den store Sorø Regatta, og lige så snart regattaen er overstået, skal banerne tages ind. Det er også et arbejde i sig selv.

Flotte otterløb
Tidligere var det sikkert, som amen i kirken, at gode gedigne danske regattaer altid blev rundet af med flotte og velbesøgte otterfinaler.
Men det har haltet i de senere år. Dertil er også DFfRs 8GP - ottergrandprix stærkt savnet. Dengang kom alle ottere af huse og ved tre regattaer over året, blev der skabt en stor aktivitet, som man ikke havde set mage i mange år. 8GP havnede i, at ingen rigtigt holdt fast i den og fik samlet op på det og holdt det flotte tiltag ved lige.
Også ved regattaerne herhjemme kneb det. Men ikke i Sorø denne gang. Således blev der vist flere forrygende finaler i otter. Og i herrernes finale lørdag, blandede et kvindeligt mandskab sig, fordi de unge U23-roere på spindesiden er med i en plan om, at Danmark forsøger at få en otter med ved U23-VM om nogle uger.
Det var et herligt frisk tiltag, og på billederne herunder kan man se, hvordan tingene magede sig på søen lørdag eftermiddag.
Picture
Man skal lige vende sig til, at roerne nu må stille op i egne dragter, og ikke behøver at være ensartet påklædt i en kombineret båd. Men nuvel, så kan man da i det mindste genkende de roere, der danner besætningen. Tidligere kaldte man det en farveladeotter, men sådan er det ikke mere. Denne kombinerede otter suser hurtigt fra start i lørdagens finale. Mandskabet vandt lørdagens finale, og ifølge startlisten er det: Martin Kofoed Jensen(1) Frederik Larsen(2) Marcus Villiam Lyngesen(3) Mathias Ærendahl Heldbo(4) Sigurd Reistad(5) Timon Strømgren(6) Aksel Bay(7) Lasse Maigaard(8) Rasmus Mortensen(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Så herligt! Københavns Roklub har fået godt gang i en drengeotter, som vi så første gang ved Odense Langdistanceregatta i april. Det er brødrene Jonathan og Sebastian Sølv, der er i gang med projektet. Drengene mødte til start i 8+, og gik virkelig til stålet. Men de turde heller ikke andet, når træner og indpisker: Jonathan Sølve havde sat sig på styrmandssædet, og han gav så høje og direkte ordrer, at alle omkring søen kunne høre det. Foto Mette Bacher Københavns Roklub I Carl Jensenius(1) Dines Nedergaard(2) August Brogren(3) Frederik Bahne Jessen(4) Frederik Saltoft Jessen(5) Tobias Theglev(6) Anton Sode Dam(7) Villads Lindholm(8)
Picture
Københavns Roklub har altid haft otteren, som kongedisciplin. Nu er en ny generation på vej: Københavns Roklub I Carl Jensenius(1) Dines Nedergaard(2) August Brogren(3) Frederik Bahne Jessen(4) Frederik Saltoft Jessen(5) Tobias Theglev(6) Anton Sode Dam(7) Villads Lindholm(8) Foto Mette Bacher
Picture
En ny dameotter har set dagens lys, og der blev eksperimenteret lidt med sammensætningen af den over weekenden. Sådan så det ud med mandskabet lørdag, hvor kvinderne fik lov at starte et stykke ude fra startblokken. Ifølge startlisten ser det sådan ud: Nikoline Laidlaw(1) Trine Dahl Pedersen(2) Luise Lund Hansen(3) Emilie Jersild(4) Ida Gørtz Jacobsen(5) Emma Hammer(6) Julie Poulsen(7) Astrid Steensberg(8) Karen Katrine Mortensen(cox). Foto Mette Bacher
Roinfo vender tilbage med mange flere skønne billeder og herlige historier fra Sorø Regattaen senere mandag...

Skelskør Roklub 100 år

$
0
0
Picture
Foto Skelskør Roklub
Af Leif Thygesen
Tirsdag den 28. juni 2017 fyldte Skelskør Roklub 100 år. Det blev fejret med reception og fest fredag den 1. juli. Festlighederne var henlagt til ”Det Røde Pakhus”, og gæsterne kunne blandt andet nyde en ro- opvisning af inriggere og kajakker, der roede forbi pakhuset for at markere den runde dag. Blandt gæsterne var Slagelse Kommunes borgmester Sten Knuth og udvalgsformand Troels Christensen.
Cirka 125 nuværende og tidligere medlemmer benyttede lejligheden til at lykønske den 100-årige klub. Der blev serveret kaffe og kagemand fra Brugsen samt øl og vand fra Harboe.
Blandt talerne var Skeskør Roklubs formand Margit Geil, der især fremhævede den særlige ånd, der er i roklubben. 
Picture
Borgmester Sten Knuth lykønsker Skelskør Roklub. Foto Skelskør Roklub
Borgmesterens lykønskning blev ledsaget af en smuk keramikskål lavet af Lene Hansen. Udvalgsformand Troels Christensen kunne overrække Slagelse Kommunes gave til Skelskør Roklub - en donation på kr. 10.000.
Lykønskningsord var der også fra formand for Slagelse Idrætsråd, Jørn Nielsen, og fra formanden for Korsør Roklub.
Skelskør Roklub udgav i anledning af den runde dag et flot jubilæumsskrift. Skelskør Roklub har seks æresmedlemmer, og alle seks var til stede ved receptionen. Fire af æresmedlemmerne har været medlem af klubben i mere end 50 år.

Skelskør Roklub tilbyder roning i robåde og kajakker
Dagen sluttede med en særdeles vellykket fest for 114 tidligere og nuværende medlemmer. De tidligere medlemmer fik videregivet slagord, der blev brugt tidligere i forbindelse med, at man skåler, og på den måde føres stolte traditioner videre i den sydsjællandske klub.
I dag er Skelskør Roklub en blandet kajak- og roklub, hvor der tilbydes roning i inriggere, gigbåde, scullere samt kap-, tur- og havkajakker. Klubben har 165 medlemmer i alderen fra 12 til 81 år.  
”Det var alt i alt et aldeles vellykket 100 års jubilæum, ” siger formand for Skelskør Roklub, Margit Geil, til roinfo.dk.
Redaktionel bemærkning: Med normal retstavning ville man stave byen Skælskør, men Skelskør Roklub staver sit navn med e, så det er ikke en fejl, når roinfo skriver ”Skelskør Roklub”.
lthygesen@youmail.dk
Picture
Foto Skelskør Roklub

SORØ REGATTAEN 2017 - 2. del, mange flotte billeder...

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Bemærkelsesværdige danske resultater
Weekendens regatta bød på mange timers flot roning fra alle sider. Især lørdagens vejr indbød til, at der blev noget at se på for feinschmeckerne, og de unge roere viste klasseroning. Det danske seniorlandshold var ikke til stede, da landsholdet koncentrerer sig om Luzern, men U23- og U19-roerne var med, og gjorde det fremragende.
Som Roinfo skrev i foromtalen, blev det til et herligt gensyn med OL-roerne Nina Hollensen og Lisbet Falch Jakobsen, Aarhus/Bagsværd, der for en stund fandt sammen igen, og roede dobbeltsculler og dobbeltfirer, her med Tanja Spring Ehlers fra KVIK og Emma Kiehn fra DSR. Kiehn har, som Nina, valgt at holde en pause fra kaproningens topplan. Det var rart at se begge være med for en kort bemærkning.
Picture
Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd, og Nina Hollensen, Aarhuse, var med helt fremme i lørdagens finale og kæmpede hårdt mod letvægterne Trine Toft Andersen & Iben Østergaard.Foto Mette Bacher
Gerne flere landsholdsroere i kvindernes åbne 2X- og 4X-klasser
Efter OL i Rio har en del roere, indtil videre, lagt årerne på hylden. Det giver et tomrum i flere OL-bådtyper, og selvom dansk roning har stærke roere med ved internationale regattaer i 2017, så er det ganske få, der præger billedet på spindesiden. I 1X er det Fie Udby Erichsen, KVIK, OL-sølvvinder fra 2012, og Mette Dyrlund Petersen, DSR, der indtil videre er inde i varmen her. I toer uden, som Danmark vandt bronze i ved OL i Rio, har Lærke Berg Rasmussen & Christina Johansen, begge fra DSR, for alvor markeret sig med en EM-sølvmedalje i denne sæson, som bedste resultat.
Men en ganske god og gedigen dobbeltfirer i kvindernes åbne klasse er savnet, og i Sorø bød de tidligere landsholdsroere ind med en af slagsen - for en dag ganske vist, men alligevel. Trods få ture sammen, og trods det, at man endnu ikke kan benytte en målestok til at se, hvordan det ser ud på de store og internationale baner i udlandet, så viste dobbeltfireren med førnævnte Nina og Lisbet, og Emma Kiehn, DSR, samt Tanja Spring Ehlers, KVIK, klasseroning.
Picture
Herligt at se kendisnavne i seniorernes klasse på spindesiden ved Sorø Regattaen også. Foto Mette Bacher
Modstanderne var de mandskaber, som gik efter en udtagelse netop på baggrund af forårets - og Sorø Regattaens resultater, med henblik på U23VM, og mens det kniber i seniorernes rækker med mange kvinder af en international kaliber, udover førnævnte, som pt. danner dansk ronings landshold, så har de unge noget mere at byde ind med. Derfor passede det glimrende, at U23-roerne var med i løbet mod Lisbet, Nina, Emma & Tanja.
Picture
Tanja Spring Ehlers, der stroker, og Lisbet Falch Jakobsen, der sidder et, har tidligere vundet Danmarksmesterskab sammen i netop dobbeltfirer. Dengang var det for Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Nok for en dag, i hvert fald i Sorø. Nu må vi se, om kvinderne fra denne dobbeltfirer atter får lyst til at bide skeer med landsholdsroningen, efter succesen i det sjællandske. Foto Mette Bacher
Ny spændende letvægtsbåd hos kvinderne
Bagsværd Roklubs Iben Østergaard, og Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub, har det meste af denne sæson roet singlesculler. Lige meget hvad, det kan ikke umiddelbart føre dem helt til tops, og så lå muligheden lige for med at afprøve en 2X. Her er der til gengæld noget at stile efter, idet LW2X er olympisk, og selvom dansk roning indtil videre har et hold på bedding til først og fremmest en udtagelse til årets VM i Florida, så er det ikke ensbetydende med, at andre ikke kan forsøge sig. Det stærkeste mandskab skal af sted, og det er rart at se, at andre nu også prøver lykken her. Iben og Trine roede to flotte finaler i Sorø. Der var smil på læben, da Østergaard & Toft vandt lørdagens finale i kvindernes åbne klasse, hvor Nina og Lisbet ikke kunne hamle op med letvægterne, selvom der var pres på fra start til slut. Også søndagens finale havde Iben og Trine i deres hule hånd. Det bliver spændende at se, om der ligefrem skal ros udtagelse i denne bådtype med henblik på at danne en god landsholdsbåd, inden VM finder sted.
Picture
Den nysammensatte LW2X måtte kæmpe en hård kamp overfor OL-kvinderne: Lisbet og Nina, og dermed fik Iben og Trine god konkurrence. Iben og Trine roede 7:45.98, Lisbet og Nina roede 7:51.41. Foto Mette Bacher
Picture
Iben Østergaard, Bagsværd Roklub, og Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub. Begge piger er 23 år, og har været med ved U23VM flere gange, så helt uvant med international roning er de bestemt ikke. Foto Mette Bacher
Picture
Forståelig glæde over to sejre ved Sorø Regattaen. Det bliver spændende at se, om Iben & Trine kan få roet sig godt ind på en mulig VM-udtagelse senere på sæsonen. Foto Mette Bacher
Juniorerne viste også klasseroning
Dansk roning er begunstiget af en række dygtige juniorer i særklasse. Det så man for alvor ved EM for en måned siden, og hovedparten af juniorerne var med i Sorø for at blive “set nærmere efter i sømmene”, med henblik på en udtagelse til VM. Inden turen gik til Sorø rundede det danske juniorlandshold lige NM i Finland, hvor det blev til en markant sejr til Danmark med hovedparten af NM-titler til de danske roere.
På Sorø Sø holdt de unge opvisning, og i hovedparten af de finaler, hvor de unge var med, eksperimenterede Norges Roforbund med at sætte de helt korrekte roere ind på de respektive bådtyper.

Secher fik lidt at se til
EM-sølvvinder Bastian Secher fik god konkurrence af Norges Jonas Slettemark Juel lørdag eftermiddag.

Picture
Jonas Slettemark Juel, Norske Studenters Roklub, gav Bastian Secher lidt at se til i lørdagens finale i Sorø. De to mødte hinanden ved NM i Tammerfors for få uger siden, hvor Bastian var overlegen. Men i Sorø... Foto Mette Bacher
Picture
... holdt Jonas Slettemark Juel ud temmelig længe. Den norske roer, der også er en rigtig god og habil skiløber, det er de fleste norske roere i øvrigt, førte længe over Bastian, og ville ikke give sig. Her er der roet 1250 meter, og Bastian skæver over. - Det er da utroligt, som ham nordmanden ikke snart slipper, synes Bastian at tænke, og der gik lidt tid, før norske Jonas lod Bastian overtage finalen. Foto Mette Bacher
EM-bronzevinderne viste paraderoning i Sorø
Picture
EM-bronzevinderne undervejs i lørdagens finale. Fv. Jonas Lund, Roklubben Furesø, Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde Roklub, Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, & Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub. Mandskabet trænes af Frederik Secher. Han er onkel til førnævnte Bastian. Foto Mette Bacher
Picture
Oliver, Jacob, Jonas og Oliver efter at have vundet søndagens finale. De fire drenge vandt over det norske roforbunds mandskab, hvor en af roerne i fjor sad på en 4X-, i øvrigt med den roer, der gav Bastian god konkurrence i Sorø, og skrev om sit første VM, at de kom i B-finalen, som blev vundet af danskerne. Det var i 2016. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå ved VM i 2017. Foto Mette Bacher
Mette måtte ro 1X i Sorø
Forleden blev Aarhus-roeren: Mette Køchs Nielsen, og Hadsund-makkeren: Liane Vestergaard, en flot nummer fire ved EM for juniorer. Siden nuppede de to så også lige et Nordisk Mesterskab i 2X, men i Sorø måtte Mette klare tingene selv. - Liane har en mindre skade, og står derfor over denne gang, forlyder det fra Aarhus-lejren. Uvant med sculleren er Køchs bestemt ikke. Hun er regerende juniordanmarksmester i denne disciplin, og det var derfor en formsag for hende at tage sig af finalerne lørdag og søndag i Sorø, hvor hun viste særklasse.
Picture
Efter søndagens finale, som Mette vandt suverænt over Amalie Riff Brems fra DSR. Det var herligt, og hører med til sjældenhederne, at en dansk regatta har besøg helt fra Japan. De japanske roere gjorde det flot, og Haruka Nakazawa, der egentlig er junior B-roer, vandt sin klasse her, og skorede også en flot bronzemedalje i junior-A-klassen i Sorø. Foto Mette Bacher
Opvisning i drengenes 2X
Klasseroning så man også fra EM-roernes side i drengenes 2X, hvor Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, og Mikkel Knudsen, Hadsund Roklub er overlegne. Og det ikke kun i junior A-klassen, men også i seniorklassen - i hvert fald i Sorø, hvor de to vandt A-finalen suverænt.
Picture
Adrian & Mikkel blev nummer fire ved EM for nylig, og det bliver spændende at følge dem til VM. Foto Mette Bacher
Unge nye navne i 4X-
Der har været eksperimenteret lidt med holdsammensætningen i pigernes dobbeltfirer. I hvert fald med hensyn til den, der var med ved junior-EM forleden. Dansk roning er begunstiget af en flok dygtige juniorpiger, og heldigvis står de mange stærke unge piger på spring, så der er pt. lidt at tage af.
Ifølge træner for pige-4X-, Andrea Sloth, DSR, har en af pigerne fra EM-båden været skadet, så hun stod over i Sorø, hvor andre piger blev testet på båden under regattaen.
Picture
I søndagens finale var det: Amalie Kiær, Fredericia Roklub, Cecilie Girke, DSR, Cecilige Brunnich Sørensen, Københavns Roklub, og Mia Rützou, Odense Roklub, der tog sig af sejren. Foto Mette Bacher
Velspækkede løb blandt de purunge
Ingen Sorø Regatta uden et væld af unge mennesker, og indledende løb fra tidlig morgen. Det er fantastisk at se, at der i flere løb er 20-30 deltagende roere med, og i mandskabsbådene er der også flere løb, hvor man skal ud i indledende først.
Picture
Lige meget hvor gammel man er, og er roer, og med ved en kaproning, så skal der kæmpes til sidste åretag. Her en lille Hadsund-roer, der er ude i sit livs vigtigste finale... Indtil videre... Foto Mette Bacher
Picture
Som er det en VM-finale... Viljen fejler bestemt ikke noget, der skal "blot" rettes lidt til, med hensyn til åreføring og lidt af det øvrige, i pigernes 2X fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Hadsund Roklub præger altid billedet ved de danske regattaer. Foto Mette Bacher
Derfor er det populært
En velsmurt maskine, i form af en god og velorganiseret regatta, et dygtigt, tålmodigt, og kompetent rodommerteam, en sikkerhed, der vægtes højt, med dykkerbåd på vandet, og et dygtigt redningsmandskab klar på bredden. Alt dette vægter, at en dansk ro-regatta får stort besøg af roere i alle aldre fra ind- og udland, som vi ser det igen og igen ved Sorø Regattaen. Men i den forbindelse er det også herligt, at et andet regattateam for ganske nyligt fik afholdt Haderslev Regattaen, genoplivet den, nu, som en stor juniorregatta i Danmark.
Hver sin regatta, hvad enten den ligger i Sorø eller i Haderslev, har oplevet stortilmeldinger af roere fra nabolandene, og selvom det nu er de nationer, der geografisk er nærmest placeret den enkelte regatta, som de nordtyske, der ikke har langt til Haderslev, eller de svenske - og norske roere, der dog har en bid vej til Sorø, men troligt tager dertil år efter år, så er det et sandt hit at tage til regattaer i Danmark fra det store udland. Alt det kan man takke regattaarrangørerne for, og man må håbe, at det breder sig så meget, at alle danske regattaer får så flot et internationalt format, som i Sorø og i Haderslev.
Picture
Københavns Roklub har fået godt fat i de unge, udover at møde til start i drengenes 8+, fik nogen af dem også fornøjelsen i de mindre bådtyper. Foto Mette Bacher
Picture
Små piger - stor båd. Roklubben Stevns markerer sig flot i de forskellige juniorklasser. Foto Mette Bacher
Picture
Mange roere - mange tilskuere. I Sorø kan man præstere fuldt besatte løb - også i de store bådtyper. Foto Mette Bacher
Picture
En blandt mange Holstebro-roere. Klubben ved Vandkraftsøen præger også altid billedet ved de danske regattaer. Foto Mette Bacher
Mange nye roere med
Det er glædeligt at se, at Roklubben SKJOLD er kommet med på banerne i de unges rækker. Det har ellers mest været mastersroerne, der har præget billedet her, men nu er en ny herlig flok kommet ind under Frederikke Bay Tofts beskyttende og kompetente vinger, og hun har virkelig fået fat i de unge, der viste god stil på banerne. Der var da også stolthed at spore, da det viste sig, at høsten om søndagen var både sølv- og bronzemedaljer…
Picture
Herligt at Roklubben SKJOLD er med i de yngstes klasser, og det med både drenge og piger. Her i dobbeltfirer, hvor der kombineres med LDR. Fv. Ida Marie Reimer(1 )LDR, Mathilde Koczulab(2), Mathilde Morris Bay Toft(3) & Stine Koczulab(4), alle tre fra Roklubben SKJOLD. Foto Mette Bacher
Picture
Pigerne roede også 2X ved regattaen, og begge mandskaber, som danner 4X- ses nærmest i billedet. Foto Mette Bacher
Nabokrig på vandet
Naboerne: SKJOLD, KVIK & DSR var alle med i Sorø

Mens DSR i forvejen er inkarneret, hvad angår kaproning, især hos seniorernes, men også i junior A, og Roforeningen KVIK også er med over det meste af paletten, så kan man konkludere, at de tre naboer i Strandvænget på Østerbro i København, er kommet godt med ved regattaerne. Dog mangler man stadig at se deltagere fra Roklubben GEFION, en dameroklub, der ligger vis-a-vis Roklubben SKJOLD. Det er en del år siden, Gefion sidst har haft deltagere ved danske kaproninger på kortbane. Helt tilbage til 1970´erne, og tidligere, markerede en række stærke kvinder sig internationalt og gjorde det flot i 4+ og 8+ ved DM, NM og EM.

Picture
Roforeningen KVIK, der er placeret imellem Roklubben SKJOLD og DSRs klubhuse, havde piger med i 4X- i en kombineret båd med Roklubben FURESØ. Pigerne var med i samme løb, som Roklubben SKJOLDs, så det blev i bogstaveligste forstand til en nabodyst på vandet. Kombinationen trænes af Mads Boesen. Her er det: Clara Møller(1), Anna Adelholm(2), Xenia Kviat Antonsen(3) og Kristine Søndergård Hansen(4) Det er Anna og Xenia, der er fra KVIK. Foto Mette Bacher
Kvalitetsroning over hele linjen
Når så mange deltagere skal ud i 4-5 indledende heats, før man finder frem til de finalister, der skal i A-finalen, da er det klasse, hvis man når så langt.
Og den klasse har en del af de danske unge roere, Roinfo har fulgt tæt i de senere år.

Picture
Søstrene Munch, hhv. Victoria og Caroline, viser som altid høj klasse ved regattaerne. De to søstre kommer fra Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Holstebro Roklubs: Kaare Mortensen (1) & Nichlas Ulnits(2), var totalt suveræne i drengenes toer uden. Foto Mette Bacher
Picture
Næstved Roklubs Mathilde Olsson kæmper sig vej lørdag eftermiddag. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklub/Danske Studenters Roklub/KCB I Mathilde Kiilgaard, DSR, og Christine Amalie Meinert Cardel(2), Bagsværd, prøvede lykken i pigernes 2-, og vandt over Hadsund Roklubs piger. Foto Mette Bacher
KVIKs Nicholas havde en god weekend
For nogle år siden fik KVIK en håndfuld drengeroere ind, der lige skulle finde ud af, hvad der var op og ned på det hele, men de gik til stålet fra første dag, og skulle holdes lidt i ørerne af træneren, der fik nok at se til med drengene.
Det er gerne sådan, at man skal være heldig, hvis én ud af fem nye roere holder ved, men det gjorde Nicholas.
Nok var der fut i knægten, men han var videbegærlig og gik på med krum hals, og det er det, der giver resultaterne.
Nicholas Andersen var i dette spæde forår inde i varmen omkring drengenes dobbeltfirer, som blev udtaget til EM, men kom ikke på båden i første omgang. I stedet for kastede han sig med ildhu over sculleren, og det har givet bonus. I Sorø blev det til en 2. plads i A-finalen efter en stærk japansk roer - men foran en anden japansk roer, og de øvrige, der havde kvalificeret sig til A-finalen. I søndagens finale vandt Nicholas i fornem stil.

Picture
Sådan begyndte det hele. Nicholas bliver nummer to i junior C ved Sorø Regattaen i 2015. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud lørdagens sindsoprivende spændende finale i drengenes 1X, hvor Andersen, nr. 16, får roet sig frem i feltet. Foto Mette Bacher
Picture
Og sådan så det ud efter finalen søndag: 1. Roforeningen KVIK/KCB Nicholas Andersen(1), 2. Japan Rowing Association: Shunsuke Shimad, og nr. 3:) Odense Roklub/KCO II: Andreas Finne Skovbakke. Foto Mette Bacher
Picture
Finalen er overstået, og der er plads til store smil mod heppekoret fra KVIK. Foto Mette Bacher
U23-roere skulle overbevise
Nøjagtig, som de mange foregående år, er Sorø Regattaen stedet, hvor der er deadline med hensyn til U23-roernes udtagelser til VM. De ungehar, som udgangspunkt, skullet bevise deres form og styrke gennem flere regattaer hen over foråret. Først Odense Langdistanceregatta, så gik turen til Ratzeburg, og videre til Amsterdam. Flere af roerne blev udtaget umiddelbart efter regattaen i Amsterdam, da de viste særklasse her, og alligevel mødte flere af de dygtige U23-roere frem på Sorø Sø for at få et par starter mere, og vise flaget. I Sorø blev der holdt opvisning fra flere U23-roeres side.
Picture
Ida Petersen & Frida Sanggaard, Holstebro/Bagsværd, havde en forrygende sæson 2016, hvor de skaffede hele to flotte sølvmedaljer til dansk roning. Først ved Junior-EM og siden ved Junior-VM. Nu er de rykket op i U23-klassen, og klarer det også fint her. Foto Mette Bacher
Picture
Toer uden styrmand er en bådtype, de danske kvindelige roere har fået stor succes med. Udover Ida & Fridas flotte sølvmedaljer, og her ser vi dem med Sorø-guld, har Danmark i 2016 vundet OL-bronze v. Lærke Berg Rasmussen, og Anne Dsane Andersen, DSR/KVIK, mens Lærke, nu med Christina Juhl Johansen, DSR, har fået en EM-sølvmedalje hjem til samlingen. Foto Mette Bacher
Picture
Drengene til højre, med Bagsværds velkendte trikoter, Malthe Puro og Jens Graudal er også udtaget til U23-VM. De to roere har sejre bag sig fra både Ratzeburg og Amsterdam, og roede blændende flot i Sorø, men nu mod de "store": Christoffer Kruse, DSR, og Loui Lam, KVIK. Foto Mette Bacher
Picture
Dette mandskab er udtaget til U23-VM, og letvægts4X-, består af: Stine Mathiasen, DSR, Marie Louise Petersen, Bagsværd Roklub, Nanna Bo Christensen, Holstebro Roklub & Ida Langkjær, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Blondes have more fun... Denne storsmilende kvartet, består af: fv. Julie Poulsen, Odder, Astrid Steensberg, DSR, Ida Gørtz Jakobsen, Bagsværd, og Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub. De fire satte tingene på plads i Amsterdam, hvor det blev til guld begge dage. De tog sig også af sejren i søndagens finale i Sorø. Foto Mette Bacher
Sorø Regattaen lokkede garvede, som nyere roere til
Den sjællandske regatta er ikke kun forbeholdt de roere, der satser på en udtagelse - eller de purunge roere, som er med i de alleryngstes klasser.
Er man begyndt at ro i en senere alder, kan man sagtens være med, for konkurrencen er god, også hvis man går efter at blive bedre. Startrutine er vigtig, og i Sorø er konkurrencen ofte rigtig god.
Picture
Bagsværd Roklubs herrer var eneste danske båd til starti mændenes dobbeltfirer om lørdagen, hvor de blev en flot nummer to efter Norge. Jamie Magee(1), Nikolaj Mathias Primault(2)Søren Korsholm(3) Andreas Hussing(4). Foto Mette Bacher Jamie Magee(1) Nikolaj Mathias Primault(2) Søren Korsholm(3) Andreas Hussing(4)
Picture
Cody Anderson, Roklubben ÆGIR, er stærkt roende i LM1X, hvor han viste flotte takter i sidste uge i Amsterdam. I Sorø vandt Cody begge dage. Foto Mette Bacher
Picture
To sympatiske dygtige roere, der også er parate til et smil, når fotografen pænt beder om det. Tak for det! Fv. Cody Anderson, Roklubben ÆGIR, og Eskil Bech-Pedersen, Holstebro Roklub. Cody og Eskil var begge på præmiepodiet samtidig i Sorø. Foto Mette Bacher
Picture
Mads Brogaard, tidligere Roskilde Roklub, stiller nu op for KVIK, og han blev nummer fire i søndagens finale i LM1X. Foto Mette Bacher
Picture
De havde en fest, de fire glade roere fra Hadsund Roklub, der vandt sølv og tog kegler blandt publikum. - De har kun været ude at træne sammen siden i fredags, lød det med et skævt smil fra en af de garvede Hadsund-tilskuere. Mandskabet består af: Christian Danmark(1), Lennart Vestergaard(2,), Simon Sørensen(3) &Anders Olsen(4). Foto Mette Bacher
Picture
Vindermandskabet fra Bagsværd Roklub havde også en total optur efter sejren i 4X-, og sådan er de placeret i båden: : Lars Erik Graudal(1),Marcus Johansen(2), Christian Michaelsen(3) & Alexander Sørensen(4). Foto Mette Bacher
Mastersroerne
Herligt gensyn med bronzevinderne fra JVM i 1997

Når man transporterer både, og kører de lange stræk, så kan man jo altid tænke lidt over, hvad der mon blev af den og den, der ellers markerede sig fremragende indenfor roningens verden. Så det gjorde roinfos udsendte, da hun forleden, med traileren, nu spækket med inriggere til Langdistanceregattaen i Kolding, på slæb, kørte "lidt frem og tilbage" via motorvejen. Denne gang gik tankerne til junior-VM i Hazewinkel i Belgien, hvor vi skal tilbage til 1997. Der var hamrende varmt i Belgien i samme periode. Undertegnede "havde vundet entreprisen" og kørte bådtransporten, det blev samtidigt kombineret med en fyldestgørende pressedækning for DFfR.  Når roerne havde roet færdigt om dagen, kunne man tage ind til Bruxelles og se nærmere på Manneken Pis, eller lure lidt på de små spændende butikker i Antwerpen.
En dobbeltfirer, trænet af en dygtig træner fra Fredensborg, Torben Nielsen, bestod, som roinfo skrev det i foromtalen, af fire talentfulde drenge fra KVIK, Fredensborg, Humlebæk og Saxkjøbing. De vandt bronze, rejste årer for publikum, og vi ved, at Rasmus Quist fortsatte, og vandt guld ved VM med Mads Rasmussen i LM2X og 15 år efter bronzen i Hazewinkel vinder Rasmus og Mads guld ved OL i London. En anden af roerne, Morten Ølgaard, fortsatte også, og roede firer uden og toer med i nogle år i den tunge klasse, og det gik ret godt. Det blev til en VM-bronzemedalje med Gunner Levring i 2+. Martin Nielsen, Saxkjøbing, meldte sig ind i DSR, og klarede det rigtigt flot i LM1X, men vandt guld ved U23-VM i 2000 på Bagsværd Sø, med Mads Rasmussen, Ketil Westberg og Niels Jørgen Gommesen. Men fjerde mand på båden fra 1997, KVIKs John Olsen... Han fortsatte et år eller to, og så var han ude.
Tankerne flød forleden over dette på motorvejen til og fra Kolding. Da tilmeldingerne til årets Sorø Regatta kom på plads, og skulle løbes igennem, så jeg til min store overraskelse, at netop denne 4X- nu var tilmeldt i Sorø.
- Ja, selvfølgelig, det er jo 20 år siden. Tænk engang ...
Lige præcis dette mandskab glædede jeg mig til at se, og speake til under lørdagens finale.

Picture
Martin Nielsen, John Olsen, Morten Ølgaard & Rasmus Quist nærmer sig mål, men holder sig beskedent i baggrunden af feltet - men det er også de fires debut, som mastersroere... Foto Mette Bacher
Picture
For tyve år siden vandt de firer herrer bronze ved junior-VM i 4X-. Tre af herrerne har siden vundet ædle medaljer til Danmark. Fra venstre Rasmus Quist, OL-guldvinder og verdensmester i LM2X, i 2006 & 2007, Morten Ølgaard Nielsen, VM-bronzevinder i 2+, John Olsen, og Martin Nielsen, U23VM-guldvinder i LM4X i 2000. Foto Mette Bacher
Picture
En tidligere verdensmester var med på spindesiden i mastersklasserne på Sorø Sø. Regitze Siggaard, th., stroke, fra DSR, blev i 1990 verdensmester i LW2X med Ulla Jensen Køge. Bag hende, Sine Quist Christiansen, gift med Rasmus Quist, og sølvvinder ved VM i LW4X-, i 2006, sølv ved U23VM i 2007 i lw2X med Marie Gottlieb,bag hende Waltraut Lissau, og kvinden på plads 1, med kasket, er: Asta Øjvind. Foto Mette Bacher
Picture
Holdet repræsenterer: De forenede Roklubber - eller rettere: En Svanemøllebåd. Fv. Peter Skov(1, SKJOLD, Stig Rasmussen(2,& )Bjarne Spanggaard(3 fra DSR) & John Grunwald(4), KVIK. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklub havde en 4- med i mastersklassen: Jacob Brink Jansson(1), Emil Heinrichsen(2) Steen Christensen(3) & William Schrøder(4), som holdet står nævnt i startlisten. Mandskabet blev nummer to efter Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Et spøjs billede, fuldt af liv. Især på broen, hvor det vrimler med roere og tilskuere. Bemærk den rødhårede pige i hopla... Foto Mette Bacher
Picture
Mens der ventes på medaljer, kan man lige så godt holde øje med, hvad der sker på vandet. Foto Mette Bacher
Picture
Søndagsotteren in action. En flok tidligere kaproere, mere eller mindre internationalt kendte, besluttede sig for at træne fast i8+ og deltage ved de danske regattaer. Man mødes søndag morgen klokken 08.00 og ror. Basta. Nu har roinfo tituleret otteren med navnet: Søndagsotteren. Jacob Øjvind Nielsen, sidder stroke. Han vandt VM-bronze i 1997 med Jeppe Kollat Jensen i LM2-, Det er fru Asta, der sidder på styrmandssædet. Bag Jacob, Bo Vestergaard, Sportschef i Kano- og Kajak, VM-guld i LM8+ i 1992 & 1995, dertil fire VM-sølvmedaljer i LM8+, og en enkelt af bronze., bag ham: Willi Drexel, Hans-Jørgen Stahl, Stefanos Volianitis, Morten Larsen, Kristian Østergaard Martensen & Martin Andersen. Foto Mette Bacher
SLUT FRA SØEN...
Roinfos "Regattavrimmel", med herlige spots, de små historier fra land, følger. ... Om nogle dage...

Medaljer igen og igen til W2-

$
0
0
Tekst: Mette Bacher,
Foto: Tim Antonie Hansen & Worldrowing

Stabilitet og fokusering er opskriften
Der er ingen tvivl. Dansk ronings toer uden i kvindernes eliteklasse, med Lærke Berg Rasmussen & Christina Juhl Johansen, begge fra DSR, viser noget, som for andre måske kan synes svært, og det er stabilitet og fokusering.

Det er opskriften på at score metal igen og igen. Således oplever man sjældent Lærke og Christina bevæge sig rundt på de sociale medier i dagene op til den for dem vigtigste begivenhed, en stor international regatta. Og egentlig heller ikke efterfølgende, hvor der skal forklares og analyseres, så andre byder ind med kommentarer.
De to dygtige kvinder passer deres egen butik, og reelt set hører og læser man intet fra deres side, før det går løs på robanerne. Denne indstilling har givet bemærkelsesværdige flotte internationale resultater. Efter blot få måneders roning i toeren, har Rasmussen & Johansen skabt respekt i hele den internationale roverden, og må forestå som et rigtigt godt eksempel overfor andre, der forhåbentlig på et eller andet tidspunkt når lige så langt.

Roinfo kipper med kasketten endnu engang, og vi gør det skam gerne igen og igen, når Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen forhåbentlig gentager noget, der ligner mere metal, ved VM i Florida senere på sæsonen.

Et STORT OG RUNGENDE TILLYKKE MED BRONZEN I LUZERN
Picture
På vej til præmieoverrækkelse. Foto Tim Antonie Hansen
Picture
Applaus til Lærke og Christina for en flot præstation.Foto Tim Antonie Hansen.
Sådan gik det de øvrige danske roere ved årets Luzern Regatta.

Sverri Nielsen, DSR, har for alvor fået roet sig ind i verdenseliten. Fra at være B-finalist i 2016, hedder det nu A-finalist ved store, vigtige regattaer i 2017. På Rotsee blev det til en flot 5. plads til  Nielsen.

Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub tog sig af sejren i B-finalen i kvindernes letvægts-1X. Det blev dermed til en 7. plads til Aja.
Picture
Holmegaard undervejs i Luzern. Elander er med i samme løb, og årebladet skimtes i midten af billedet. Foto Worldrowing.
Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub, prøvede lykken i samme disciplin, efter at have roet LW2X i årevis. Som Aja kvalificerede Juliane sig til B-finalen, og det blev til en samlet 11. plads i Luzern.

Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, kvalificerede sig til B-finalen i W1X, hvor hun blev nummer 4, og dermed en samlet nummer 10 i Luzern.

Mette Dyrlund Petersen, DSR, var også tilmeldt i W1X, hvor hun kvalificerede sig til D-finalen, som danskeren vandt, og dermed blev det til en samlet placering, som nummer 19 for Mette.

Mathias Larsen, Bagsværd Roklub, og Emil Espensen, DSR, kvalificerede sig til B-finalen, hvor de blev nummer fire i LM2X, hvilket er en samlet 10. plads.

Frank Steffensen, DSR, var med i M1X, i en temmelig velbesøgt kategori, hvor han blev en samlet nummer 17.

Tøger Berg Rasmussen, DSR, Steffen Bonde, Odder, Tobias Kempf, Odense og Joachim Sutton, Roskilde Roklub, debuterede internationalt i M4- og blev en samlet nummer 9.

Danmarks bedste langdistanceklub og –roer

$
0
0
Picture
Langdistanceturneringen 2017 startede med Lollands Havørn i Nakskov. Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Mens vi venter på, at efterårssæsonen i Langdistanceturneringen starter lørdag den 12. august 2017 i København med Port of Copenhagen, arrangeret af Københavns Roklub, bruger vi en del af ventetiden på roinfos sommerspøg - den uofficielle konkurrence om Danmarks bedste langdistanceklub og –roer.
Læs hele artiklen her. pdf-fil med tabeller

Hvordan klæder man sig på til at ro i stormvejr?

$
0
0
Picture
Jo, det har været vådt, solfattigt og blæsende i juni. Aktiv ferie i Nakskov Roklub. Foto Poul Erik Wulff-Høyer
Af Leif Thygesen
I denne runde har Signaturen besluttet sig til ikke at skrive et ord om vejret – Tak for nu. Vi høres ved i næste runde! Nej, selvfølgelig skal junis vejr, som DMI beskriver som ”meget våd, solfattigere og lidt varmere end gennemsnittet” have et par ord med på vejen. Et gammelt ordsprog siger noget i retning af, at der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning – hvis det holder stik, vil jeg gerne - som roer - have at vide, hvilken påklædning jeg skal tage på, når vinden er fra hård til stormende kuling (11 – 24 m/s). Jo, redningsvest naturligvis – for den vil jeg med stor sandsynlighed få brug for, men ellers? Hvis påklædningen kan sørge for, at jeg alligevel kan ro, er jeg sikker på, at roinfos læsere hellere end gerne høre, hvad det er for slags klæder, og hvor de kan købes. Forslag sendes til roinfos normale mailadresse.
Picture
Kaninerne i Horsens lærer, hvor man kan søge ly, hvis regnen bliver for voldsom. Foto Gitte Enghild
​Nå, en smule bidende sarkasme over dårligt rovejr kan forekomme – og klubber, der er placeret ved østvendte kyster, har ind i mellem haft en rimelig god måned, mens vestvendte klubber for det meste har måttet sande, at roning er en udendørs sport, hvor vejret afgør, om man kan komme på vandet eller ej.
Månedens resultat lyder: 4.554 roere fra 47 klubber har roet 780.906 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 171,477 km/roer. I forhold til sidste år, der var rekordsæson, er der tale om et fald i gennemsnittet på næsten 20 kilometer pr. roer – eller et fald på lidt over ti procent. Men det har set værre ud - hvis det er en trøst. I juni måned 2013 var gennemsnittet kun på 146,422, så selvom det har været vådt, solfattigt og blæsende, er der alligevel blevet roet.
Picture
Supermotionsligaen
Roklubben Furesø er ny duks i den bedste række. Tre pladsers fremgang sikrer førstepladsen. Søklubben har haft en rigtig god måned, og distancerer de øvrige klubber klart.
Forsvarende mester, Randers Roklub, bevarer sin andenplads. I Randers har man haft flere ture - blandt andet pinsetur på Weser, Venø rundt og langtur fra Ry til Randers, fortæller Vibeke Christensen fra Randers.
Nykøbing Mors Roklub vendte i sidste runde tilbage til Motionsturneringen som nummer et. 
I denne runde rykker morsingboerne to pladser tilbage til tredjepladsen.
Picture
24 timers roning i Egå Rosport. Foto Mogens Ringskær
​Egå Rosport ligger i denne runde nummer fire. Det er en enkelt plads tilbage i forhold til maj måned. Annie Kaalby beretter: ”I juni måned afholdt vi 24 timers roning, hvor 55 af klubbens medlemmer på skift holdt en båd på vandet. Vejret var alt fra øsende regnvejr til fantastisk solskin, og heldigvis holdt vinden sig i vest. 24. juni var afsat til maratonroning, men det blev desværre aflyst. To hold fra Egå valgte alligevel at ro en halvmaraton, og undervejs blev der fundet en flaskepost, hvor roerne så tilføjede navn og sted og derefter igen søsatte flaskeposten – men man har endnu ikke hørt fra andre, der er stødt på flasken.”
For Hellerup Roklub er det status quo på femtepladsen, mens Humlebæk Roklub er rykket to pladser frem til sjettepladsen. Christian Probst fra Humlebæk fortæller: ”Juni måned er gået med blandt andet frigivelseslangture. Nyuddannede langtursstyrmænd skal arrangere en overnatningstur for at få deres bevis. Det giver dels erfaringer i at planlægge; men også langture og aktivitet i klubben. Ellers har der været mange dage med roligt vand, så der har været gode muligheder for træning i outriggere. Der er ni fra klubben, der skal ro Masters i Bled til september – så alle træningsmuligheder skal udnyttes.”
Picture
Godt rovejr i Vejle. Foto Kirsten Lauridsen
​Vejle Roklub beholder sin syvendeplads. Vejle har som andre været ramt af det dårlige rovejr, men ind imellem har der dog været dage, hvor det har været muligt at ro, blandt andet den 27. juni, hvor der blev roet 702 kilometer på en dag, siger Jytte Vodstrup til roinfo.dk.
Nyborg Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer otte i den bedste række. I Nyborg Roklub har man lige nu gang i en større renovering af klubhuset. Aalborg Dame Roklub er rykket en enkelt plads frem. Jannie Munch kan fortælle, at ”lidt kongelig har man da lov at være”: ” DGI landsstævne startede i Aalborg den 29. juni med en stor åbningsceremoni med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen og Statsministeren. En sejlende parade med deltagelse af kajakker, robåde og sejlbåde fra byens klubber dannede baggrund og blikfang i åbningsshowet.”
Kolding Roklub rykker en enkelt plads tilbage, men bevarer sin status som supermotionsligaklub. Uffe Lau Sørensen konstaterer: ”Den globale opvarmning gør det surt at være roer.”
Picture
Roere deltog i åbning DGI Landsstævne i Aalborg. Foto Mette Mejlvig
Picture
1. division
Aarhus Roklub rykker fem pladser tilbage og må dermed sige farvel til den bedste række, men århusianerne kan glæde sig over en førsteplads i 1. division.
Silkeborg rykker fem pladser frem og slutter i denne runde som nummer to i 1. division. Sonja Linnet skriver: ”Vores nyuddannede langtursstyrmand Heidi havde arrangeret "Tour de fis" som er en 75 kilometer langtur fra Silkeborg til Randers med overnatning i hytter på Bamsebo Camping.”
Picture
Silkeborg på langtur. Bemærk den lidt alternative åre i en af bådene. Foto Sonja Linnet.
Picture
Frederiksdal Mølleå – en del af Lyngby Dameroklubs rofarvand. Foto Anette Brejnholt.
​Lyngby Dameroklub rykker en plads frem og ligger dermed til ”bronze” i 1. division. De brave fynboer fra Svendborg er rykket tre pladser tilbage og slutter i denne runde som nummer fire. Men Svendborgs rapportør Ninna Larsen har taget sagen i egen hånd og var på indberetningstidspunktet på vej til Finland med DFfR – og det vil give lidt kilometer på kontoen i Svendborg.
Nykøbing Sj. Roklub rykker 19 (nitten) pladser frem og er dermed rundens raket. Man må sige, at nykøbingenserne nærmest er blevet til nyrogenserne.
Roklubben Gefion kan fremvise en fremgang på ni pladser. Lotte Smedegaard skriver i sin rapport: ”Gefion var på klubtur til Middelfart, Fredericia og Kolding i Grundlovs- og pinsedagene. Atten roere lånte hus og både i Middelfart Roklub og en enkelt fireåres båd i Fredericia i tre dage. Vejret var med os alle dage, så vi kom godt rundt som planlagt.”
Picture
Roklubben Gefion har været på tur til blandt andet Middelfart. Foto Lotte Smedegaard
​Skanderborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til syvendepladsen, mens Roklubben SAS rykker to pladser frem til ottendepladsen.
Graasten rykker en plads tilbage og er nu nummer ni, mens Strib Ro- og Kajakklub er rykket ni pladser frem til tiendepladsen i 1.division.
Picture
2. division
Frederikssund Roklub er nyt tophold i 2. division, men Frederikssund har dog måttet konstatere en tilbagegang på en plads for at slutte som nummer et i den tredjebedste række.
Også Horsens Roklub må notere tilbagegang i denne runde. Tre pladser tilbage – men tilbagegangen kommer ikke helt bag på Horsens rapportør Gitte Enghild, der skriver: ”Blæst fra vest - blæst fra øst - regn - blæst fra vest - sol 
- blæst fra vest - regn....ja, sådan var junivejret i Horsens, men de gæve roere gav sig ikke: vi kæmpede os ud på kaffeturene, til vi fandt et sted med rimelig ro – i hvert fald indtil kaffe og rundstykker var fortæret, - og så hjemad igen! Kaninerne lærte, at der er regnlæ under en bro, og at Bygholm Å er god at ro på i al slags vejr (blot man kan komme til udløbet!). Det giver ikke de mange kilometer, men : "mange bække små. Et par guldmedaljer i coastalroning hev vi da også hjem, så der er varmet op til DM i coastal den 2. september 2017 i Horsens. Alt i alt: stor aktivitet i den danske sommer. MEN er det nok?”
Picture
Fotografen fra Horsens Roklub må en tur i vandet for at få det helt rigtige billede. Foto Gitte Enghild
​For nummer tre, fire og fem, Aalborg Roklub, Roskilde Roklub og Nivå Roklub, er der i forhold til sidst tale om tilbagegang. Aalborgs tilbagegang er på otte pladser, Roskildes på tre og Nivås på to. På sjettepladsen kan Roklubben ARA fremvise fem pladsers fremgang, og så vender Roforeningen KVIK tilbage til motionsturneringen som nummer syv i 2. division.
Roklubben Viking beholder sin ottendeplads, og Københavns Roklub er rykket to pladser tilbage. Elisabeth Thieden beretter fra byens roklub: ”Vi er godt i gang med langturene. Andet hold har været i Tolo i juni og netop i disse dage ror tolv KR’ere ud fra Svendborg Roklub. Der trænes ivrigt til langdistancekaproning og ”Sved på panden” og også ungdomsroerne har været flittige. Det er ved hjælp fra Friluftsrådet og Veluxfonden og ikke mindst særdeles godt samarbejde blandt klubbens medlemmer lykkedes at få etableret en ny instruktionsplatform ved klubben.”
Kolding Dame-Roklub rykker seks pladser tilbage og slutter i denne runde som nummer ti i 2. division.
Picture
Der er et superoverblik over Tømmergraven fra Københavns Roklubs nye instruktionsplatform. Ungdomstræneren på broen. Foto Elisabeth Thieden.
Picture
3. division
Varde Roklub foretog i sidste runde et tigerspring frem på nitten pladser – i denne runde rykker man så ni pladser tilbage, men vestjyderne slutter dog på en førsteplads i 3. division. Tolo Roklub er som sædvanligt på denne årstid på retræte. Nitten pladser tilbage går det. Vores græske forbindelse, Søren Uldall, skriver blandt andet: ”Har man lyst til en tur til Tolo i 2018, skal der kigges godt efter for at finde ledige både. Og derfor er der p.t. undersøgelser i gang med henblik på 
investering i yderligere materiel. De næste par måneder (juli & august) er der ikke mange danske roere i Tolo, så vores placering i Motionsturneringen vil fortsat være som på en glidebane (nedkørsel i Tour de France). Højt at flyve dybt at falde.”
Haderslev Roklub rykker 21 pladser tilbage til tredjepladsen i 3. division. Maria Aas forklarer den lidt drastiske tilbagegang: ”Instruktion af kaniner, åbent hus, Hertug Hans festligheder og reklamer for Roklubben og ikke mindst Haderslev Regattaen kostede på roet kilometer - men det var det hele værd.”
Picture
Paraderoning ved åbningen af DGI Landsstævne i Aalborg. Foto Roklubben Ægir
​Roklubben Ægir er rykket otte pladser tilbage til fjerdepladsen. Roklubben Ægirs formand beretter: ”Juni måned har været helt fantastik for os. Grundlovsdag var vi til Grundlovsfest i Birkelse - et af vores yndede mål i Ryå - hvor vi hilste på statsministeren, som dog afslog lift i båd til lufthavn - og så har vi jo festet for fuldt hus omkring jubilæet - en bette Sankt Hans fest med vores nabo (ro-)klubber og sidst DGI Landsstævne.”
For nummer seks og syv, Middelfart Roklub og Nakskov Roklub, går det tre pladser tilbage. I Nakskov har byens to roklubber, Nakskov Roklub og Nakskov Skibsværft Roklub, holdt aktiv ferie.
Picture
Selvom det regner og er højvande, ja så skal der roes. Man er vel en kammerat og sørger for at ens ven kan komme tørskoet i båden - men det er en stakket frist, hvad højvande ikke kunne klare gjorde regnen, så alle blev grundigt våde, fra top til tå, da der blev roet aktiv ferie i Nakskov Roklub. Foto Finn Larsen.
​Fredericia Roklub må også konstatere tilbagegang, men tilbagegangen er mindst mulig – en plads. Fredericianeren Steen Houborg skriver:  ”Vi halter stadig lidt bagud i sammenligning med 2016, men desværre har vi måttet annullere en del af de planlagte fællesture på grund af østenvind og flere bølger end vi bryder os om, men til gengæld kan vi glæde os over en stor medlemstilgang i forårsmånederne. Når de nye medlemmer rigtigt får gang i årene, er jeg ikke i tvivl om, at de manglende kilometer bliver hentet i løbet af sommeren. Kan I alle have en rigtig god sommer, med masser af sol og medvind.” – og tak i lige måde Steen.
Bogense Ro- og Kajakklub gør comeback i Motionsturneringen som nummer otte i 3. division. I Bogense er mange nye roere flittige, og man har fået uddannet en ny korttursstyrmand, fortæller Anders fra Bogense.
Holbæk og Roklubben Stevns ligger nummer ni og ti – for begge klubbers vedkommende er det tale om en beskeden tilbagegang. Holbæk rykker fire pladser tilbage, mens Stevns rykker tre pladser tilbage.
Picture
4. division
Otte klubber i 4. division i denne runde. Men alle klubber må på grund af det øgede deltagerantal konstatere tilbagegang. Tilbagegangen udgør dog kun to eller tre pladser for alle klubber. Jels Roklub fører, mens Rudkøbing ligger nummer to. Tredjepladsen indtages af Sønderborg Roklub. Fra Sønderborg 
beretter Anette Hammerstrøm: ”Der er gang i morgen- og formiddagsroningen i Sønderborg, hvorimod der er sparsomt med roere til roning om aftenen. Vores lille ungdomsafdeling ser dog ud til at trives, hvilket jo er glædeligt.”
Picture
Als Fjord, et sted mellem Ballebro og Naldtang. Foto Anette Hammerstrøm
​Greve Roklub ligger nummer fire, nummer fem er Roklubben Øresund, mens Høruphav Ro- og Kajakklub slutter som nummer seks.
Endelig er Tønder Roklub tilbage i Motionsturneringen. Fra det sønderjyske skriver Anders Gass: ”Tønder Roklub har, som mange andre klubber, været præget af dårligt vejr, primær kraftig vind, som i lange perioder har forhindret roning. Nu er roklubben plaget af kraftig grødevækst, som gør det næsten umuligt af ro. Vi ser frem til uge 29, hvor Tønder Kommune har lovet at starte grødeskæring. Sidste uge havde vi en rotur fra Gråsten Roklub til Store Okse Ø. Dejligt at ro i et farvand med god vanddybde og ingen grødevækst.”
Martin Poulsen fra Præstø Roklub har holdt sommerferie, så derfor er Præstø ikke med i denne runde af Motionsturneringen, der i øvrigt med 47 klubber er den bedst besøgte runde i 2017 indtil videre.
Picture
Haderslev Regattaen genopstod i 2017. Foto Svend Anker Iversen
Topscorerlisten
Lonnie Hesselberg Schmidt, Haderslev Roklub, er ny nummer et på Topscorerlisten med 2.521 kilometer. Steen Hansen, Nykøbing Sj. Roklub beholder sin andenplads med 1.894 kilometer og endelig er Svend Åge Poulsen, Randers Roklub nummer tre med 1.506 kilometer. I alt elleve ud af 27 roere på topscorerlisten er nye i denne runde.
lthygesen@youmail.dk
 
Stillingen i Motionsturneringen 30.06.2017 her
Topscorerlisten i Motionsturneringen 30.06.2017 her

DFfRs ungdomsoutriggerskole

$
0
0
Picture
Foto Michael Stein
Dansk Forening for Rosport har holdt ungdomsoutriggerskole i Haderslev. Kun ni roere deltog i arrangementet. Maria Aas fortæller: Sammen med Michael Stein fra DFfR-ungdom havde de to klubtrænere Maria Aas, Haderslev Roklub, og Kenneth Drexel, Deutscher Ruderverein Hadersleben, strikket et spændende program sammen med blandt andet besøg af tidligere landsholdsroere, der oprindeligt kommer fra de to roklubber i byen. Desværre var der ikke så mange tilmeldte som planlagt, så noget af programmet har vi valgt fra og erstattet med andet, og besøget af de tidligere landsholdsroere er udsat til en evt. anden gang.
​Tryk read more og se flere billeder fra begivenheden
Picture
Lidt teori inden afgang. Foto Karin Riggelsen, Der Nordschlewiger
Picture
Med tre ledere til ni roere var nomeringen i orden. Fra venstre: Michael Stein, Humlebæk (Aktivitetsansvarlig DFfR), Maria Aas, Haderslev Roklub (Træner), Kenneth Drexel, Deutscher Ruderverein Hadersleben. Foto Karin Riggelsen, Der Nordschlewiger
Picture
En motor kan bruges til andet end man lige tror… Besøg af Mads, Nyborg Roklub (skulle have været med som leder). Foto Michael Stein

Roinfos præsentation af U23VM-deltagerne

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher
Mens kano- og kajakroerne i denne weekend har afviklet deres EM på robanen i bulgarske Plovdiv, og med flere ædle medaljer, som en flot høst, så er regattabanerne - og det omkringliggende anlæg nu varmet op til U23VM i roning. Bent Fransson, tidligere landstræner, har, med en co.driver, taget turen fra Bagsværd med et sving ind til tyske Mölln for at hente de danske både, der har været i træningslejr her, inden turen for Fransson og Co. gik videre til Bulgarien.
I de kommende dage går det løs i Plovdiv, hvor Danmark har potentielle medaljetagere med, men det bliver ikke nogen nem løsning for de danske deltagere, der først og fremmest skal ro sig gennem nåleøjet for overhovedet at komme til en A-finale.
Dog har flere af danskerne vist klasse ved forårets internationale regattaer, både i Ratzeburg og Amsterdam, men vi skal ikke glemme, at der manglede flere nationer, som de danske VM-deltagere endnu ikke har målt sig imod.
Det sker indenfor ganske få dage, hvor vi alle kommer til at fornemme, hvad der ligger og venter af muligheder.

Roinfo giver dig et overblik over de danske deltagere her:

M1X
PictureNick Larsen, Odense Roklub, debuterede internationalt på selvsamme robane, som han skal kæmpe på i de kommende dage. Foto Mette Bacher
























Nick Larsen, Odense Roklub, født 8. oktober, 1995, er slet ikke noget nyt bekendtskab, hvis vi taler U23VM. Det har han deltaget i tidligere, mens Nick desuden har været udtaget til junior-VM i 1X. Larsen debuterede internationalt netop i Plovdiv, ved Junior-VM i 2012, hvor han vandt D-finalen. En 3.plads i C-finalen i M2X med Esben Rusbjerg, er det også blevet til ved U23VM i 2014. I 2016 blev det til en 3. plads i C-finalen i 1X.
I Bulgarien bliver der lidt at se til for Nick, hvor 28 nationer deltager i M1X. Den olympiske deltager i M2X, bulgarske Boris Yotov er på plads, men polske Szymczyk er også på plads, og har tre medaljer fra U23VM tillige med en guldmedalje vra junior-VM med sig. Nicks træner er: Johnny Bo Vikkelsøe, Odense Roklub. Der ros fem indledende heats onsdag: 18:10, 18:15,18:20,18:25 & 18:30.


LW4X-

Picture
Stine, Marie Louise, Nanna og Ida er til start i Plovdiv i kvindernes letvægts-4X-. Foto Mette Bacher
Den danske kvartet består af:
Stine Mathiasen, Danske Studenters Roklub, født 20. september, 1998, nr. 5 ved junior-EM i 2016, og nummer 12 ved JVM samme år, i JW4X-. Første års U23-roer
Marie Louise Petersen, Bagsværd Roklub, født 22. juni, 1998, pt. ingen nævnte EM- og VM-resultater bag sig.
Nanna Bo Christensen, Holstebro Roklub, født 6. april 1996, pt. ingen nævnte EM- og VM-resultater bag sig.
Ida Olivia Juhl Langkjær, Bagsværd Roklub, født 23. juli, 1997, pt. ingen nævnte EM- og VM- resultater bag sig.
Træner: Henrik Mortensen, Danske Studenters Roklub
Bådtypen er normalt ikke særligt velbesøgt i seniorernes klasser ved VM, men det er den i Plovdiv, hvor hele ti nationer har tilmeldt sig. Der er indledende heats: onsdag klokken. 16.25 & 16.30.
I 2016 var det USA, Schweiz og Tyskland, der tog sig af de tre første pladser, hvor Danmark blev nummer ni ud af ni.


LM2-


Malthe Sebastian Puro, Bagsværd Roklub,
født 21. januar, 1996, debuterede internationalt ved JVM i 2012, netop på robanen i Plovdiv, hvor han roede 8+, der blev nummer 7. Året efter blev Malthe udtaget til JVM, nu i 2- med klubkammeraten, Mads Petersen, hvor det blev til en plads i D-finalen. I fjor hed det U23VM, nu i LM4-, hvor den danske kvartet vandt B-finalen.
Jens Graudal, Bagsværd Roklub, født 31. august, 1997, indledte sin karriere i Sorø Roklub, ror de første år toer m. Jakob Lillelund, hvor det bliver til en 12. plads ved VM-debuten i 2014, og i 2015 bliver det til 4. plads ved JVM i Rio, uhyggeligt tæt på en bronzeplacering.
Træner: Emil Blach, KCB
Schweiz, Grækenland og Tyrkiet erobrede de tre første pladser ved U23VM i 2016, hvor Danmark, med to roere fra Holstebro bag årerne, blev nummer 10 ud af 12.


Picture
Malthe Puro & Jens Graudal ror heats kl.: Klokken 16.35 & 16.40 i denne bådtype, hvor 12 nationer er tilmeldt. Foto Mette Bacher
W1X
Picture
Anne H. Larsen, Odense Roklub, prøver i år lykken i 1X efter et kanonår i 2016, hvor det blev til EM-guld med Marta Kempf i JW2X. Foto Mette Bacher
Anne Larsen, Odense Roklub, født 24. januar 1998, debuterer i 2014 i en JW4X- med sin faste romakker, Marta Kempf, samt Silja Konoy Davidsen, Roskilde Roklub, og Julie Poulsen, Odder Roklub. Julie er også med ved dette års U23VM, men i W4-. I 2014 bliver det til en samlet 12. plads ud af 15 deltagende nationer. I 2015 er Anne atter afsted i 4X- ved junior-VM, denne gang i Rio, stadig med Marta, men nu med Ida Petersen, Holstebro, der er med ved dette års U23VM i W2-., og Simone Sørensen, Roskilde. Kvartetten bliver nummer fire. I 2016 bliver Anne og Marta Europamestre i W2X ved EM og bliver nummer fem ved VM. Anne er første års U23VM-roer, og har roet flotte resultater hjem i 1X, hvor hun har prøvet lykken i DRC. Flere af de fine placeringer er opnået med Mette Dyrlund fra DSR i W2X.
Træner Henrik Thistrup, KCO
21 nationer er tilmeldt i Annes klasse, hvor der ros indledende heats torsdag: 11:15, 11:20, 11:25 &
11:30 Guldvinderen - og bronzevinderen fra hhv. Litauen og Tyskland er ikke med i år, til gengæld bør der skeles til den svenske superroer, Lovisa Claesson, der har vundet sølv ved U23VM de seneste to år. Lovisa har desuden deltaget ved flere World Cups "for de voksne", og gjort det ganske godt. Hun kan godt være favorit til guldet i 2017.


LM2X

Picture
De ror så stærkt, at det kniber for andre at følge helt med. Det bliver spændende, om Hagemann & Modest også kan afvise alt og alle ved U23VM. Foto Mette Bacher
Christian Thor Hagemann, Odense Roklub, født 9. juli, 1998, & Alexander Modest, Lyngby Roklub, født 28. januar 1995.
Alexander debuterede internationalt i 2012 ved JVM, hvor det blev til en 4. plads i D-finalen i 4X- m. Peter Holmquist, Niklas Sørensen og Esben Rusbjerg. Året efter blev det til en VM-tur i 2X med Peter Holmquist, hvor parret bliver nummer 10. I 2014 & 2015 vinder Alexander Modest bronze ved U23VM i LM4X-, og i 2016 bliver det til en 5. plads med Fredrik Leicht, KR, i LM2X ved U23VM. Denne gang ror Alexander sit sidste U23VM, og det med en roer, der ror sit første, netop rykket op fra juniorklassen: Christian Thor Hagemann, der indledte sin karriere i Maribo Roklub. International debut i 2016, som stroke på Danmarksotteren, der var med ved JEM og JVM, hvor det blev hhv. til en 5. plads - og en 11. plads. Men nu ror Christian for Odense Roklub
Modest & Hagemann, der trænes af: Oliver Kiehn, KCKL, har vist flotte resultater ved årets internationale regattaer i hhv. Ratzeburg og Amsterdam.
Som sædvanlig er bådtypen LM2X velbesøgt, og i Plovdiv er 22 nationer til start. Danskerne synes lynende hurtige, men har endnu ikke mødt de helt store ronationer, som Australien, USA eller New Zealand.
I 2016 blev de første tre pladser erobret af Spanien, Italien og Frankrig. Stroken, Rodrigo fra sidste års guldbåd er også med denne gang, nu med anden makker. Også italienerne har en roer fra sølvbåden i fjor med igen, til gengæld er bronzevinderne fra Frankrig, ikke med denne gang. Der ros indledende heats torsdag:
10:30, 10:35, 10:40 & 10:45

W2-
Picture
Ida Birkjær Petersen, Holstebro Roklub, født 11. august, 1998, & Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, født: 1. december 1998.
Træner: David Hengst, KCHO

Ida & Frida kom på alle roeres læber i 2016, da de to dygtige piger, i den sværeste bådtype af alle, 2-, vandt sølv ved Junior-EM - & VM. Nu er de rykket op, og er førsteårsroere ved U23VM. Der er ikke tvivl om, at Ida Petersen & Frida Sanggaard Nielsen får noget at se til i Plovdiv.
Ida debuterede internationalt i 2014 i W2- ved JVM, hvor det blev til en 9. plads. Ida var desuden med i JW4X- i 2015, se ovenfor v. Anne Larsen, og i 2016 blev det, som nævnt, til 2 x sølv med Frida Sanggaard Nielsen.
Frida begyndte at ro for blot to år siden! Det skete i Rockford, og siden blev det til 2 x sølv med Ida. Helt unikt og bemærkelsesværdigt.
Ved dette års U23VM kan man nok ikke udtrykke det som, at det er genkendelsens glæde, når man i Ida & Fridas bådklasse skimter navnene på den italienske båd. Således var den ene af pigerne med til at vinde guld over Ida & Frida ved sidste års VM. Denne gang møder hun til start med Betrice Millo, der har vundet ædle medaljer i 4- og 8+.
I W2- er tretten nationer tilmeldt, og der ros indledende onsdag: 16:45, 16:50 & 16:55

LM4X-
Picture
Fv. Sebastian Terp, Niclas Schmidt, Mads Petersen og Frederik Taulbjerg, fra Odense, Bagsværd & Holstebro. Foto Mette Bacher
Frederik Taulbjerg, Holstebro Roklub, født 21. januar 1996, Niclas Schmidt, Odense Roklub, født 28. juli 1995,Sebastian Terp, Odense Roklub, født 13. juli, 1995, & Mads Petersen, Bagsværd Roklub, født: 19. april, 1995.
Træner: Henrik Thistrup, KCO.
De fire letvægtere har gennem hele foråret vist bemærkelsesværdigt stærk roning. Danmark har, som tidligere nævnt, haft stor succes med denne bådtype ved U23VM, hvor det er blevet til 2 bronzemedaljer indenfor de seneste år, men tidligere er det også blevet til guld i denne disciplin. Frederik Taulbjergs bedste resultater er et par 2. pladser i B-finaler ved hhv. JVM og U23VM, begge placeringer i hhv. 2- og 4-. Nu prøver han lykken i 4X. Niclas Schmidt, Odense, har endnu til gode at score et internationalt resultat. Det kommer nu med hans deltagelse ved U23VM. Sebastian Terp, født 13. juli 1995, debuterede i Roklubben Furesø. Sebastian har været afsted til junior-VM en enkelt gang, i 8+, hvor mandskabet blev nummer: 2 i C-finalen. Med på 8+ var i øvrigt Frederik Taulbjerg, som er med i samme båd ved U23VM, som Terp. Mads har deltaget ved JVM & U23VM tidligere, hvor det er blevet til placeringer, som nr. 1 i B-finalen, i hhv. 8+ og LM4-.
Tretten mandskaber er til start i denne bådtype i Plovdiv. I fjor var det Storbritannien, der rendte af med guldet foran Tyskland og Italien. På den britiske båd er halvdelen af besætningen skiftet ud, men Hugo Coussens og Oliver Varley er i de regerende guldvinderes båd. Men hverken tyskerne eller italienerne har gengangere med fra sidste års vinderbåde. Indledende heats onsdag: 17:00, 17:05
& 17:10.

W4-
Picture
Julie, Astrid, Ida & Trine, har roet sammen i en måned, og det har givet flotte internationale resultater i både Ratzeburg & Amsterdam, mens de fire unge kvinder understregede deres styrke i finalerne ved Sorø Regattaen for 14 dage siden. Foto Mette Bacher.
Astrid Steensberg, Danske Studenters Roklub, født: 3. maj 1996, Trine Dahl Pedersen, Holstebro, født 22. juli, 1996- Roklub, Ida Gørtz Jakobsen, Bagsværd Roklub, født 1. marts, 1995, Julie Poulsen, Odder Roklub, født 27.august, 1996. Træner: Henrik Mortensen, DSR.
Astrid indledte sin rokarriere i Sorø Roklub, blev udtaget i 1X til JVM og er blandt de få herhjemme, der også har været udtaget til ved ungdoms-OL.
Steensberg har endnu topresultater til gode ved VM, og den bedste placering er en 6. plads ved U23VM med Emma Kiehn, DSR, i 2016.
Som 2 af sine makkere i fireren, har Astrid det seneste år roet college-roning i USA, og da hun, og de to andre vendte hjem fra staterne, kastede de sig med ildhu ind i et firer-projekt med Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub. Trine har endnu ikke opnået resultater ved EM eller VM, så det har hun til gode. Udover Trine og Astrid, er Ida Gørtz Jakobsen, Bagsværd Roklub, med ombord. Ida har allerede stor international erfaring indenfor roningens verden. Hun blev nummer 5 i B-finalen i 2X med Iben Østergaard, Bagsværd Roklub, ved JVM i 2012. Året efter blev det til en flot bronzemedalje ved JVM også i 2X, men med Mathilde Persson, ligeledes fra Bagsværd Roklub. Idas første U23-deltagelse kulminerede med en beskeden plads i W2X med Iben Østergaard i 2014. Julie Poulsen, har, som Astrid og Ida, været på et collegeophold i USA, og har tidligere været med ved JVM og U23VM, som beskrevet ovenfor.
De fire unge kvinder har vist flotte resultater i den seneste tid. Først ved regattaen i Ratzeburg, hvor de blot havde roet sammen i et par uger, men forleden i Amsterdam blev det til topplaceringer i kvindernes 4- i den åbne klasse. Der er derfor store forventninger til de fire roere, som trænes af: Henrik Mortensen.
Femten nationer er til start i denne bådtype, og der ros indledende heats onsdag: 16:00, 16:05 &
16:10. I 2016 hed det: USA, Rumænien, Holland. Årets deltagere fra USA er ikke de samme, som vandt guldet i 2016. På den rumænske båd, som er med i Plovdiv, er blot en enkelt roer med igen. På hollændernes bronzebåd, er to af roerne med i Plovdiv i 2017.  Tjekkerne har danskerne helt tjek på (!), for de fire, der er med ved U23VM i Plovdiv, tabte til de danske piger i finalen i Amsterdam.


M2X

Picture
William Wisholm & Peter Rytter Munk, begge fra Hadsund Roklub, er udtaget til U23VM i M2X. Det er en velbesøgt bådtype, og det bliver spændende at se, hvor langt Wisholm & Munk når i Plovdiv. Foto Mette Bacher
Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub, født 27. februar 1995 & William Wisholm, Hadsund Roklub, født 26. maj 1997.
De to Hadsund-roere trænes af Andreas Rambøll, KCKL.
Efter at have roet i flere år med Mathias Danmark, valgte William Wisholm, Hadsund Roklub, at holde et break fra roningens verden i det meste af 2016. Der blev helt stille, lige indtil der skulle åbnes anmeldelser ved Forbundsmesterskaberne, der blev afholdt i september i Holstebro, hvor Wisholm nu dukkede op med en anden af Hadsunds stærke kaproere, Peter Rytter Munk, der indtil da mest havde roet 1X. I denne sæson var Wisholm med fra start, men i 1X. Peter Rytter Munk meldte sig til DRC´s projekt M4-, hvor han med de øvrige roede 2- i alle mulige konstellationer de første måneder af sæsonen, og også blev prøvet af på en 4-. I første omgang lykkedes det ikke for Munk at blive fast mand på denne firer, og så slog han sig sammen med klubkammeraten William om en 2X. De to er med, når U23VM begynder  i Plovdiv om ganske få dage.
Peter debuterede internationalt, netop i Plovdiv, ved JVM i 2012, hvor det blev til en 1. plads i D-finalen i 2X med klubkammeraten: Thomas Hansen, i 2013 stod den på JVM i 4X-, hvor det blev til en 4. plads i C-finalen med bl.a. Nick Larsen, der også er med ved årets U23VM. Ved U23VM i 2014 blev det til en B-finaleplacering i M4X.
Wisholm har været med to gange ved JVM i 2014 & 2015, hvor det ikke blev til placering i nærheden af medaljerne.

Wisholm & Munk får noget at se til, idet hele 22 nationer er tilmeldt denne bådtype. Der er indledende heats torsdag : 09:40, 09:45, 09:50, 09:55

W8+ udtaget
For første gang har dansk roning fået udtaget en dameotter til U23VM, men det vides pt. ikke, om den kommer på vandet i Plovdiv. Meningen er, at man vil doble op, som andre nationer, så det primært er de roere, der er udtaget i forvejen i W4- og W2-. Da Roinfo møder Reiner Modest fra KU efter hjemkomsten fra Sorø fortæller Reiner, at det vil kræve lidt konduite af FISA, hvis der skal tages hensyn til de danske deltagere, men nu er otteren meldt til, og så bliver det spændende, om vi ser den i aktion. Ifølge DFfR, er følgende roere udtaget til flagskibet:
  • Emma Sophie Hammer, Bagsværd Roklub
  • Nikoline Heather Ebbesen Laidlaw, DSR
  • Ida Birkjær Petersen, Holstebro Roklub
  • Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub
  • Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub
  • Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd Roklub
  • Julie Holst Poulsen, Odder Roklub
  • Astrid Steensberg, DSR
  • Styrkvinde: Karen Katrine Mortensen, Holstebro Roklub
  • Træner: David Hengst, KCHO
  • Træner: Henrik Mortensen, DSR


Dansk rodommer med i Plovdiv
Jan Nissen, kendt dansk rodommer,
er også med, når årets U23VM løber af stabelen i Bulgarien.
Fra dommerstanden lyder det: - Hvis nogen af de danske deltagere har spørgsmål, skal de være meget velkomne til en snak med den danske rodommer i Plovdiv.

Picture
Jan Nissen, th., har været med ved flere internationale regattaer i år, som rodommer. Billedet er fra hans FB-side.
Tætte fynske familierelationer ved U23VM
Når danskerne sætter bådene i vandet, er det interessant at se, at Odense Roklub skriver historie med tætte familierelationer ved U23VM. Således er Anne Larsen, deltager i kvindernes 1X, og Nick Larsen, deltager i mændenes 1X, med i Plovdiv. De to er søskende, og det er første gang i historien, at dansk roning har et søskendepar til start i hver sin 1X ved U23VM.
Også på trænerfronten er der familierelationer. Oliver Kiehn, der er træner for LM2X, er søn af Henrik Thistrup, der er med, som træner for Anne Larsen og LM4X-. Begge er fra Odense Roklub.

Herlige billeder fra en dansk regatta

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher
Fire velbesøgte danske regattaer er overstået. Udover at deltagerne ror fra start til mål, hvor nogen kan ro ind og hente en medalje, mens andre ønskes bedre held næste gang, da sker der så meget andet, som er værd at nævne.
Det kan være sjove episoder, herlige situationer, dramatik, glæde - de dejlige nyheder eller gensyn med tidligere stjerner.
Roinfo elsker disse historier, og lige siden, vi kom i luften første gang, har vi altid givet den en tand ekstra fra eksempelvis DM på vandet med de mange historiske islæt eller fra mødet med dem, der måske er med for første gang, eller har været med så mange gange, at der slet ikke er tal på finaler eller medaljer. Vi kalder det "Vrimmel" - en ganske gedigen regattavrimmel.
Både Langdistanceregattaen i Odense i april, og Copenhagen Regatta på Bagsværd Sø i maj, samt Sorø Regattaen bød på mange sjove små - og store historier. De skal lægges frem, så det ikke bare handler om resultater.
Historierne ligger hele tiden lige for, og vi er vilde med dem.
Vi bringer det første udpluk her...
BALANCEKUNST
Karl Emil Kock Søndergaard,
Roklubben VIKINGs store talent, der blev nummer tre i finalen for junior-D-roere over 500 meter ved Copenhagen Regatta, beviste, at der er helt styr på balancen. Se blot her:
Picture
UPS! Karl Emil taber åren. Foto Mette Bacher
Picture
Åren glider ned og kommer til at ligge langs med båden. Foto Mette Bacher
Picture
Det lykkes Karl Emil at få fat i åren igen. Foto Mette Bacher
Picture
- Var der mere,.. Dette triumferende udtryk fortæller det hele. Jo, der ER skam styr på det. Foto Mette Bacher

Frederiks flotte Dragør-debut

Den kendte rodommer, Morten Juel Hansen, havde for en stund lagt den let genkendelige blå rodommerfrakke væk ved lørdagens regatta på Bagsværd Sø.
Årsagen skal findes her:
Picture
Sønnike, Frederik, debuterede ved den store regatta, og det skete i Edon-klassen. Frederik var ganske tæt på en medaljeplacering, og blev modtaget af en stolt far, Morten, ved broen.
Roinfo gætter på, at Frederik snart er at se på banerne igen - om ikke andet, så ved skolekaproningen senere i denne sæson.
Picture

Han vandt - men blev sejlet i land

Oscar Burvil fra Viborg Ro- og Kajakklub var blot et trekvart minut om at ro sig i mål, som vinder i drengenes A-finale i junior C over 500 meter, men hovsa - netop kommet over mållinjen ligger Oscar pludselig udenfor båden. Straks kom den kvindelige banedommer ilende til undsætning, og med fare for selv at ryge i baljen, fik hun sørget for, at Burvil kom med ombord, hvorefter han blev sejlet ind til præmieoverrækkelsen og hyldest. Da det var overstået, kunne han modtage sin båd, der blev sejlet direkte ind til ham ved præmieskamlen. Sådan!
Picture
Den hårde medsø var en udfordring for lørdagens deltagere ved Copenhagen Regatta. Også for Oscar Burvil, da han netop var kommet over målstregen, som vinder. Foto Mette Bacher
Picture
Den kvindelige rodommer ilede til undsætning. Foto Mette Bacher
Picture
Med fare for selv at ryge i baljen, klatrer hun ud for at hjælpe Oscar ombord. Foto Mette Bacher
Picture
Oscar er træt, og skal lige sunde sig. Foto Mette Bacher
Picture
Det lykkes ham at klatre op, mens banedommeren forsøger at holde balancen. Foto Mette Bacher
Picture
... Der er glat og vådt, men...
Picture
... lidt efter er Oscar i sikkerhed ombord. Foto Mette Bacher
Picture
I midten, vinder Oscar Burvil, Viborg, efter endt dåd, både på - og i vandet. Tv. Holstebros Tobias Bork Kristensen, der får sølv, og th. bronzevinder Aske Storm. Foto Mette Bacher

Besøg fra Antidoping Danmark
De store drenge fik besøg. Antidoping Danmark stod klar ved præmiebroen, da Danmarks høje mænd i 1X havde modtaget medaljer efter finalerne. Og det blev taget med et smil og var ganske afslappet. Sådan bør det også være, når der kommer besøg fra Antidoping Danmark.
Picture
- Hej, nu skal I bare høre... To herrer med rygsække møder to herrer med medaljer. Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub, og Loui Lam, Roforeningen KVIK hilser på repræsentanterne fra Antidoping Danmark. Foto Mette Bacher
Picture
Også Danmarks bedste scullerroer, Sverri Nielsen får en henvendelse. Foto Mette Bacher
Picture
Frank Steffensen bliver bedt om at udfylde skemaet. Foto Mette Bacher
OL-guldvinders travle dag
Thomas Ebert, OL-guldvinder og flere gange verdensmester i LM4- var på plads, og overrakte medaljer til de mange unge roere, der formentlig en skønne dag, - og forhåbentlig - skal med til OL og VM. Det var en stor glæde for både Ebert og de unge mennesker.
Picture
Medaljetagerne fra dagens første løb ved Copenhagen Regatta, i midten: Christian Rømer, Roklubben Furesø, th. Ask Høyer Splittorff, Roklubben Skjold, og tv. Oliver Meldgaard Nielsen, Holstebro Roklub. Helt ude th. Den kendte OL-roer, og medlem af HB, Thomas Ebert. Foto Mette Bacher

Sikkerheden i højsædet

Det var en Copenhagen Regatta med flere kæntringer, end normalt, og unge roere, der blev dårlige på den ene eller anden måde, og havde behov for hjælp.
Og når det hele er på plads og i orden, så har ingen grund til at frygte noget eller blive utrygge og bange.
Banedommerne holdt øje med det hele, det blev der også fra land. Dykkermandskabet kom hurtigt ilende til, og Redningsmandskabet på land stod klar ved bredden, hvis nogen skulle sejles ind til videre behandling. Blandt roerne i Københavnsområdet er mange læger, og således kan man være sikker og vis på, at der hurtigt bliver taget hånd om tingene, hvis nogen bliver dårlige eller har behov for hjælp. Dansk roning kan være stolt af, at sikkerheden vægtes så højt, og at det fungerer 100%, som ved Copenhagen Regatta forleden.
Picture
Da ropigerne: Liane Vestergaard & Mette Køchs måtte stoppe midt i finalen, ilede flere både til undsætning. Foto Mette Bacher
Picture
Et ømt ribben kan gøre rigtigt avs. Her er dykkerbåden straks på færde efter finalen på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Roeren bliver lempet over i motorbåden og sejlet i land. Foto Mette Bacher

Den ene havde føs´dag, den anden blev gift
I flere år har vi næsten alle været på fornavn med de kendte landsholdsroere, så følger man blot en smule med indenfor kaproernes verden, da ved man hvem Aja Runge Holmegaard er, og Anne Dsane Andersen også er.
Aja er fra Roskilde Roklub, og en meget dygtig letvægtsroer. Den dygtige Roskilde-roer kunne fejre sin 27-års føs´dag om søndagen ved Copenhagen Regatta. Det var der næppe mange, der bemærkede, for hvor ville det have været skønt, om tilskuerne stemte i med fødselsdagssang, da Aja entrede præmieskamlen for at modtage sin medalje.
At roning kan føre til alt, blot man stopper i tide, vidner en nyhed, der blev meldt ud om samme lørdag, hvor Copenhagen Regatta blev afviklet.
Således viste Danmarks ene kendte bronze-OL-vinder fra W2-, Anne Dsane Andersen to fotos på FB, forestillende en ring på sin - og sin bedre halvdels finger. - Nu skal vi ud på en lang og spændende rejse, og det som mand og kone, lød meldingen. Roinfo iler med et forsinket stort tillykke til Anne Dsane Andersen.
Picture
Tre af Danmarks stærkeste scullerroere pt. Fv. Mette Dyrlund, DSR, Fie Udby Erichsen, KVIK, og Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
Anne Dsane Andersen blev for alvor kendt, da hun med Lærke Berg Rasmussen vandt bronze ved OL i Rio i W2-.

Men under et år efter hed det pause fra al roning, og et bryllup.

Picture
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, foto Mette Bacher
Intensitet
At overvære roernes 2000 meter-løb - men fra startområdet - er en oplevelse for sig. De kaldes til start, og lige i minutterne inden, er der stille. Helt stille…
Alle er koncentreret og fokuseret. Se blot nedenfor:
Picture
Niklas Sørensen fra Odense sender starteren et blik. Foto Mette Bacher
Picture
Jeppe Storm, Roskilde Roklub, finder fokus. Foto Mette Bacher
Picture
KVIKs Anders Boutrup Pedersen er klar. Foto Mette Bacher
Picture
Mathias Ærendahl Heldbo, Lyngby Roklub inden det går løs. Foto Mette Bacher
Picture
- Hvis øjne kunne... Mathias Daniel Ven fra DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Agnete Munk, Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Detsidste kig mod starttårnet. Foto Mette Bacher
Picture
Malli Segoli , Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Mai Nielsen, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Der skoddes forsigtigt til start. Foto Mette Bacher

Attention - GO!

Picture
Jannik Nilton, DSR, er afsted... Foto Mette Bacher
Picture
Emil Lenzings første starttag. Foto Mette Bacher
Picture
Martin Owczarek Korsner Christensen, Lyngby Roklub er på vej. Foto Mette Bacher
Picture
Nicholas Andersen (KVIK) på vej til mål. Foto Mette Bacher
Picture
Der bides sammen... Foto Mette Bacher
Picture
Anna Frimann, Næstved Roklub. Foto Mette Bacher

Danskernes 1. finaledag

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Flere dage i et hamrende hedt Bulgarien,og endelig er man nået til 1. finaledag i Plovdiv.
Danskerne har vist fremragende roning. Konkurrencen har været benhård.

Sådan er det gået de danske roere lørdag:

W4-:
Trine Dahl Pedersen, Holstebro, Ida Jacobsen, Bagsværd, Julie Poulsen, Odder,  og Astrid Steensberg, DSR.

Kvartetten havde bane 6 i finalen, men var godt med i hele løbet og kæmpede hårdt for 3. pladsen. Ved 1500 meter lå danskerne til bronze, men måtte tilsidst overgive sig til tyskerne. Finalen vandtes af Holland over Rumænien og Tyskland. Danskerne måtte tage til takke med den noget utaknemmelige 4. plads.

LM2-:
Malthe Puro og Jens Albert Graudal,
begge fra Bagsværd Roklub. De to letvægtere holdt sig beskedent i baggrunden i dagens A-finale og blev nummer 6.


LM4X-:
Frederik Taulbjerg, Holstebro, Niclas Schmidt, Odense, Sebastian Terp, Odense, og Mads Petersen, Bagsværd,
blev nummer 3 i B-finalen, hvilket er det samme, som en 9. plads ved U23VM.

LW4X-:
Stine Mathiasen, Danske Studenters Roklub, Marie Louise Petersen, Bagsværd Roklub, Nanna Bo Christensen, Holstebro Roklub, Ida Olivia Juhl Langkjær, Bagsværd Roklub, blev nummer 3 i B-finalen, hvilket er det samme, somen 9. plads ved U23VM.

M2X:
William Wisholm & Peter Rytter Munk, begge fra Hadsund Roklub

De to roere har ikke haft mange kilometer bag sig sammen, idet Peter det meste af foråret har været inde over mændenes projekt 4-, og er afprøvet i forskellige konstellationer, men ikke kom ind i projektet. Wisholm lagde årerne på hylden i 2016, men vendte tilbage, og få måneder før U23VM blev de to stærke roere sat sammen. I Plovdiv blev det til en 2. plads i C-finalen, hvilket er det samme, som en 14. plads ved VM.


W1X:
Anne H. Larsen, Odense Roklub

Dette år er Annes 1. år, som senior, og hun har, indtil videre, gjort det fint i hhv. 1X & i 2X med Mette Dyrlund, DSR.
I Plovdiv kvalificerede Anne Larsen sig til C-finalen, hvor det blev til en 3. plads, hvilket giver en samlet 15. plads ved U23VM.

W2-:
Frida Sanggaard, Bagsværd, og Ida Petersen, Holstebro Roklub
De to sølvvindere fra 2016 ved Junior-EM, og Junior-VM, er nu rykket op, og spændende ville det være, om de kunne leve op til det fantastiske år, de havde i 2016. Det kunne de!
Efter at have holdt sig beskedent i baggrunden i dagens finale, kom de to dygtige kvinder frem gennem feltet, og kort før mål lå de til en medalje!
Desværre fik danskerne materiel skade, ifølge DFfRs udsending, Reiner Modest, som følge af en knækket swirvel-aksel 130 meter før mål.
Så tæt på - og hurtigt kan man være så langt fra.
Sikke et øv-uheld for Ida & Frida.

Rundt om sølvvinderne - og de danske dameroere

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Fotos: Meijer, Rudern, Seyb & Bacher

Som roinfo skrev det for nogle timer siden, blev det til en fornem dansk sølvmedalje til Christian Thor Hagemann, Odense Roklub & Alexander Modest fra Lyngby Roklub.
Forventningerne til de to roere var høje, og de blev bestemt ikke mindre, da Christian & Alexander satte tingene på plads i lørdagens semifinale, hvor de indtog 1. pladsen foran storfavoritterne fra Italien, der desuden havde en ny verdensrekord med sig.
Der var derfor lagt op til en forrygende finale i Plovdiv, hvor det var sikkert, som amen i kirken, at der ville blive en hård kamp om guldet fra første til sidste åretag.
Spanierne tordnede først ud af blokken, men ved 500 meter overtog italienerne styringen. Både spanierne og danskerne er lige efter, med en lille fordel til Spanien. Italierne holder stadig 1. pladsen. ved 1000 - og 1500 meter ligger danskerne til en bronzeplacering, men så tager f..... ved dem! Der spurtes, som gælder det livet - og det gør det jo, når man er kommet SÅ langt. Selv italienerne må op at stå i spændholterne. Modest & Hagemann får lige akkurat knebet sig ind foran spanierne i mål, og tager sølvet. Manden bag dagens flotte præstation, er træner: Oliver Kiehn, tidligere dygtig kaproere fra Odense Roklub, der i nogle år har boltret sig, som træner i Kraftcenter Kongens Lyngby.
Picture
Så tæt var finalen i LM2X fra første starttag. I midten danskerne, øverst italienerne, der måtte kæmpe hårdt for at holde danskerne bag sig.
Rundt om sølvvinderne:

                      Christian

Picture
Alexander Modest, Lyngby Roklub, & Christian Thor Hagemann, Odense Roklub, efter at have modtaget VM-medaljerne.
Mens Alexander Modest kan afslutte sin U23VM-epoke ved, som eneste dansker nogensinde, at gå derfra med 1 sølv og 2 bronzemedaljer ud af fire muligheder, så er det en U23VM-debut for Christian Thor Hagemann.
I fjor strokede han Danmarks junior-8+, der gjorde det flot ved både NM, hvor det blev til guld, samt EM- og VM, dog uden at komme helt tæt på præmiepodiet.
Christian debuterer i Maribo Roklub for en del år siden, og klarer sig rigtigt flot i juniorklasserne, men det bliver først i 2016, han for alvor markerer sig internationalt i 8+.
Hagemann, der i 2016 skifter fra Maribo Roklub til det efterhånden vante træningsmiljø i Odense Roklub, har haft et travlt og forrygende 2017, hvor han for en måned siden blev student, men ikke havde tid til at fejre det med kammeraterne, da den stod på roning ved regattaerne i Ratzeburg og Amsterdam. Siden er Christian også flyttet ind til København for at kunne intensivere træningsmulighederne.
Det er sjældent, at nyoprykkede danske juniorroere i deres 1. år, som U23-roer kan score medaljer ved et VM, men det lykkedes for Christian med Alexander Modest, som den erfarne U23-makker. Dermed kan Christian følge lidt i sin makkers fodspor, da han kan hygge sig en hel del med U23-klassen i de kommende år, og det bliver spændende at se, i hvilken bådtype, og med hvilken makker, det i så fald bliver.
                                                    
                                                      Alexander


Picture
Christian & Alexander viste allerede ved Copenhagen Regatta i maj bemærkelsesværdig stærk roning ved at vinde over DRC´s bedste LM2X-mandskab. Foto Mette Bacher
Alexander Modest, Lyngby Roklub, begyndte at ro i 2004, og debuterer internationalt i 2012, og det på selvsamme robane, hvor han tidligere i dag vandt sølv, nu, som U23-Roer.
Det er ved junior-VM i en 4X- m. Niklas Sørensen og Esben Rusbjerg, samt bedstevennen, Peter Holmquist. Kvartetten opnår en placering, som nummer: 22 ud af 24 både.
Året efter står den på endnu en tur til junior-VM, denne gang med Peter Holmquist, hvor de i 2X bliver nummer: Fire i B-finalen.
Derefter hedder det U23VM, nu i LM4X- i 2014, hvor det bliver til bronze m. Peter Holmquist, Oliver Rying Thomsen, og Frederik Leicht, LR & KR. Der er 5 både til start her.
I 2015, opnår Modest endnu en bronzemedalje i samme bådtype, LM4X- med: Frederik Leicht, KR, Jesper Fredsted, Odense og Peter Holmquist, Lyngby Roklub. Denne gang er 10 både til start.
Dagens flotte sølvmedalje var ventet. Sammen med Christian Thor Hagemann, har Alexander vist flotte resultater i både Amsterdam og Ratzeburg, også selvom konkurrencen ikke var særlig stor, men på Bosbaan forsøgtes en tur i mændenes åbne klasse, og her blev parret nummer to, hvilket i sig selv er en flot præstation.
Dermed bliver det et på een gang et flot og imponerende historisk farvel for Alexander Modest til U23-klassen, hvor det skal tilføjes, at parret sikkert også er med, når kampen går ind om EM-medaljerne i samme klassificering lidt senere i denne sæson.

LM4X- i Plovdiv
Picture
LM4X- har tidligere været en gedigen medaljebåd ved U23VM. Denne gang lykkedes det ikke helt. Fv. Mads Petersen, Sebastian Terp, Niclas Schmidt og Frederik Taulbjerg fra Bagsværd/Odense/Holstebro.
SØLV i LM2X til Danmark for 17 år siden
Danmark har tidligere vundet sølv i samme disciplin. Det skete i 2000, hvor Mogens Jessen, Silkeborg, og Jacob Amstrup-Møller, Holstebro Roklub, vandt sølv i LM2X. Dette år fandt U23VM, der da hed: Nations Cup, sted på Bagsværd Sø. Danmark imponerede ved yderligere at vinde tre guldmedaljer!
Det var i LW1X, LM4X- & LM4-.

GLIMT af M2X i PLOVDIV
Picture
Det har været en turbulent sæson for Peter Rytter Munk fra Hadsund, der var inde over M4- i DRC, men for en måned siden stod det klart, at det nu ville dreje sig om en 2X med klubkammeraten William Wisholm.
De unge danske kvinder imponerede
Egentlig er det slet ikke nyt, at dansk roning er begunstiget af en række dygtige kvindelige roere i de åbne bådklasser...
Det nye er dog, at man endelig er begyndt at fokusere mere på dem!

I flere år har danske kvindelige roere prøvet lykken i enåres-bådene, og vist bemærkelsesværdige flotte resultater. Der er ikke tvivl om, at Anne og Lærke-effekten ved Anne Dsane Andersen, og Lærke Berg Rasmussens flotte OL-bronzemedalje i 2016 har givet en stor interesse, og det er lige så unikt, at det fortsætter, nu med Christina Juhl Johansen, der har overtaget sædet i W2- efter Dsane Andersens exit. Selv efter kort tids sammenroning, har Lærke og Christina vist imponerende resultater med flere ædle medaljer bag sig i 2017.
Men hovedparten af de unge kvinder, der var med i dagens finale i 8+, er langt fra ubeskrevne blade. Det er lige før, de har haft en længere ro-karriere, end Christina og Lærke, ved at de er begyndt meget tidligt i roningens verden.

Picture
Så dygtige! Danmark har fået endnu en båd i særklasse indenfor kvindernes en-åres roning. Trine Dahl Petersen, Ida Gørts Jacobsen, Julie Poulsen og Astrid Steensberg fra hhv. Holstebro/Bagsværd/Odder/DSR
BONUSINFO
Tidligere roede kvinderne firer med styrmand. Noget senere, i 1990´erne fik træner i DSR, Morten Tibian en dameotter på vandet, og det blev til permanent roning i otter, hvor de samme roere naturligvis også roede toer uden. Morten Tibian modtog, helt fortjent, et af de år, Kvindeidrætsprisen, som bliver overrakt i forbindelse med DIF´s Årsmøde i Brøndby. Danmark fik en W8+ med til VM i 1995, mest for at lære og snuse til international roning.

I 1996 & 1998 slår kvindelige juniorer til ved VM, hvor der i 1996 vindes bronze i pigeotter, og i 1998 sølv i pigernes toer uden styrmand.

I 2008 får Danmark bronzemedalje ved VM i kvindernes 4-ved Lea Jakobsen,Cecilie Askov-Christensen, Fie Udby og Lisbet Falch Jakobsen.
Kvindernes firer uden har tidligere været på det olympiske program. Det var ved OL i Barcelona i 1992.
Formen med at doble op, som danskerne har prøvet denne gang, i 2017, fik Canada stor succes med ved dette OL.
Her havde de canadiske kvinder kronede dage. Canada satsede tydeligvis på en gruppe yngre studerende kvinder, og Canada er da også, som Australien, USA og Storbritannien en stor ronation, hvor der hele tiden rekrutteres stærke unge roere via universiteterne, og allerede fra 10. klasse, hvor mange privatskoler har roning på programmet. Således vandt de canadiske kvinder: toer uden, firer uden og otter, dét år. Siden blev fireren taget af OL-programmet, men er, til stor glæde for de dygtige kvindelige roere, nu kommet ind igen.
Picture
Glimt fra dagens A-finale i Plovdiv. Danskerne øverst i billedet, presser godt på den tyske otter.
Godt udtænkt i 2017
Det var derfor en rigtig god nyhed, da Danmark "endelig" fik udtaget en W8+ til denne uges U23VM.
Trods det, at hovedparten af besætningen i forvejen havde nok at se til i hhv. W4- og W2-,  imponerede de danske kvinder ved at besætte en flot 5. plads i søndagens finale. Selv så stor en ronation, som Tyskland, der tidligere har vist medaljevejen i rosportens flagskib, måtte arbejde hårdt for at bevare 4. pladsen, som lige akkurat gik til de tyske kvinder, der fik noget at se til overfor den danske båd, der kom susende.
Det flotte danske resultat kan nok ikke komme helt bag på nogen, idet mange har fulgt de dygtige unge kvinder siden deres spæde start i roningens verden. 5 af årets VM-deltagere i 8+ har desuden stiftet bekendtskab med den amerikanske Universitetsroning, hvor netop 8+ er en vigtig del på skemaet under studieopholdet.
Det, som trænerne har arbejdet med i ganske kort tid, har vist sig at bære frugt for fremtidens kvinderoning i de åbne klasser, og dagens flotte resultat ved U23VM fortæller hen hel del.
Samtidig blev det til en fornem 4. plads til kvindernes firer uden ved: Astrid Steensberg, Julie Poulsen, Trine Pedersen og Ida Gørtz Jacobsen, mens Frida Sanggaard & Ida Petersen desværre missede en næsten stensikker medalje, som de havde kæmpet sig frem til i lørdagens finale. Her satte et mekanisk brud en brat stopper for de to knusende dygtige roere, der, ikke at forglemme, i fjor vandt dobbelt-sølv, som juniorer.

Dagens 5. plads i 8+ gik til:
  • Emma Sophie Hammer, Bagsværd Roklub
  • Nikoline Heather Ebbesen Laidlaw, DSR
  • Ida Birkjær Petersen, Holstebro Roklub
  • Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub
  • Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub
  • Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd Roklub
  • Julie Holst Poulsen, Odder Roklub
  • Astrid Steensberg, DSR
  • Styrkvinde: Karen Katrine Mortensen, Holstebro Roklub

  • - og deres: trænere David Hengst, KCHO& Henrik Mortensen, DSR
  • David er desuden træner for W2- og Henrik for: W4-.
Picture
En af de første konkurrencedage i Plovdiv. Danskerne er længst ti højre i billedet.
Picture
Der var klasseforskel fra vinderbåden og til de efterfølgende både i finalefeltet, men danskerne pressede godt på hele vejen. Sikke en flot debut i W8+ ved U23VM.
Nick Larsen blev en flot 9´er
I formiddagens B-finaler, havde Danmark en roer med. Odense Roklubs stærke Nick Larsen, der deltog i M1X, som altid er velbesøgt ved VM, roede sig til en 3. plads i B-finalen, hvilket giver en placering, som nummer ni i det samlede resultat.

Picture
Nick Larsen, Odense, fik sin sag for i Bulgarien, og nej, med den påklædning er det IKKE fra dagens finale i det stegende varme Bulgarien. Arkivfoto: Mette Bacher
Bemærkelsesværdige øvrige resultater ved årets U23VM
Begge finaledage i Plovdiv bød på bemærkelsesværdige resultater. Flere overraskelser dukkede op, og det er herlige overraskelser, vel at mærke.
Således vandt Sverige GULD i kvindernes 1X ved Lovisa Claesson fra Borås. Den svenske pige debuterede internationalt i 2012, som Modest, ved JVM, netop i Plovdiv, og har stille og roligt arbejdet sig op. Det bemærkes, at hun på et tidspunkt også var inde i varmen i en 2X, hvor svenskerne sendte hende og makkeren til World Cup og seniorernes VM. En idé, som måske kunne indføres fra dansk side?
Roerne får målt sig endnu bedre med den internationale elite, idet både regattaen i Amsterdam og Ratzeburg ikke har så stor en international deltagelse, som tidligere år, hvor det nærmest var en præstation i sig selv overhovedet at kvalificere sig til en A-finale...
I 2015 & 2016 vinder Lovisa sølv ved U23VM i W1X, og i fjor var hun tillige med i Luzern ved årets World Cup. Svensk roning har ikke haft så dygtig en scullerroer i kvindernes klasser, siden Frida Svensson, fra Falkenberg, der vandt
VM-bronze i 2006 og VM-GULD i 2010 i singlesculler (tak fil Asbjørn Torp, DSR, for at huske os på dette...), samt Maria Brandin, Kungälv, der udover to VM-bronzemedaljer, også blev verdensmester i W1X i 1995. Det bliver spændende at følge unge Lovisa Claesson fremover. GRATTIS SVERIGE.
Picture
Danskerne gjorde det ikke kun godt på vandet - også på land markerede et gedigent heppekor sig med flere Dannebrogsflag, sikke et flot syn - og W4- ses længst ovre - lige ud for tilskuertribunen
Vores broderland kunne noget, som vores norske venner ikke kunne denne gang. Således vankede der ikke en eneste norsk medalje til fjeldlandet i 2017 ved U23VM. Til gengæld hoppede Chile og Brazilien ind på arenaen, og scorede en guldmedalje hver.
Italien blev den helt store topscorer med hele fem (!) guldmedaljer, samt tre sølv- og 2 bronzemedaljer. Roerne fra støvlelandet klarede "blot"en 3. plads hjem i 2016 m. to guld medaljer, 3 sølv, og 3 bronzedaljer´. Her toppede Holland med 3 guld, og 2 bronzemedaljer, i denne weekend blev Holland næstbedste nation med 3 guld - og en sølvmedalje. Tyskland, der er en af verdens største ronationer, som altid er garant for mange guldmedaljer ved JVM, U23VM og VM, floppede nærmest denne gang. De måtte "tage til takke" med 3 bronzemedaljer. Noget af en bet, når Tyskland i 2016 blev næstbedste nation med 2 guld, 4 sølv- og 3 bronzemedaljer ved U23VM i 2016. Med dagens sølvmedalje roede Danmark sig ind på en delt 18. plads med Tyrkiet og Mexico, og dette ud af 28 nationer, som vandt medaljer i Plovdiv denne weekend.

Picture
Farvel til et flot U23VM i Plovdiv og fine danske resultater.

Dobbelt OL-vinder med på Bagsværd Sø lørdag

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

Danmark får fint besøg, når Open Nordic Master Regatta afvikles i den kommende weekend på Bagsværd Sø. Således deltager den dobbelte OL-vinder, Thomas Lange, i regattaen, og det sker lørdag, hvor han ror MM2X med Christian Schanze. Begge stiller op for Ratzeburg Ruderclub.
Thomas Lange har, udover de to OL-guldmedaljer, også fem verdensmesterskaber bag sig. Den første VM-guldmedalje i M1X blev netop vundet på Bagsværd Sø ved VM i 1987, og forinden blev det til to verdensmesterskaber i M2X i hhv. 1983 & 1985.
Thomas Lange stammer fra Halle, og karrieren tog sin begyndelse i 1980´erne, hvor han, med de øvrige roere fra DDR, Østtyskland, satte sig på stort set alt, hvad der kunne hives hjem af ædle medaljer fra VM & OL.
Picture
Thomas Lange vinder over Peter-Michael Kolbe ved OL i 1988. Foto Deutschlandfunk
Han indledte sin internationale karriere ved at bliver juniorverdensmester i 1980 i 2X, og det blev desuden til to guldmedaljer til Lange i årene derefter i JM1X.
Ved VM i 1987 på Bagsværd sø, vandt han over selve Pertti Karppinen og Peter-Michael Kolbe, som tilsammen havde vundet 10 VM- og OL-guldmedaljer.
Ved OL i 1988 i Seoul og OL i 1992 i Barcelona, vandt Thomas Lange guld, og han rundede karrieren af med en OL-bronzemedalje i 1996 i Atlanta. Langes totale medaljescore, som voksen, er 2 OL-guldmedaljer og en af bronze, tillige med 5 x VM-guld og 1 VM-sølvmedalje.

Dramatisk World Cup-finale på Bagsværd Sø
I 1992, da World Cup-løbene havde taget sin spæde begyndelse, deltog Thomas Lange med den øvrige verdenselite ved WC på Bagsværd Sø.
Der var lagt op til en forrygende finale i M1X, og alle tilskuere sad som på nåle for at følge dette flotte show.
Starten gik, og speakeren (... roinfos MB) var oppe i de helt store omdrejninger. Da feltet nærmede sig 750 meter mærket, skete det.
En turkano, der ellers havde ligget helt stille inde ved bredden ved 1000-meter mærket, begyndte pludselig at bevæge sig ud på banerne. Kanoisten var vågnet op efter at have ligget og blundet i kanoen hele natten og de tidlige morgentimer med.
Nu ville han hjem, og han tog den direkte vej, over banerne, hvor verdens bedste scullerroere netop kom tordnende i en heftig World Cup-finale.

Rodommeren hævede det røde flag og råbte op, mens flaget svingede fra side til side.
Verdens bedste mænd blev stoppet - af en turkanoist - og finalen måtte ros om.
Det var ikke helt, som det plejer at være.

Når Thomas Lange møder til start på lørdag på Bagsværd Sø, hvor starten heldigvis går FRA 1000 meter, kan han sende et tilbageblik på de spændende oplevelser, han tidligere har haft på Bagsværd Sø. Dels er det 30 år siden, han vandt sin første VM-guldmedalje her, og dels er det 25 år siden, Lange, og de øvrige verdensklasseroere, blev stoppet midt under en WC-finale af en blikkano.

Første start ved Open Nordic Master Regatta er lørdag klokken 11.00. Thomas Lange er med i finalen i MM2X med start klokken 11.20.








Klar til JVM - Roinfo præsenterer juniorlandsholdet

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Lige ved 750 roere,  knap 260 både, og 59 nationer giver ny rekord med antallet af deltagere ved årets JVM, der finder sted i Trakai på Galve Lake, nær hovedstaden Vilnius i Litauen.  Fem danske mandskaber er med, og skal fra på onsdag den 2. August kæmpe sig vej gennem nåleøjet til finalerne.
Egentlig var 6 danske både meldt til, men en JW4X- må desværre blive hjemme grundet begyndende skader hos et par af pigerne, fortæller træner for båden, Andreas Sloth, DSR.
De fem danske både, der er på vej til Litauen, gjorde det alle utroligt flot ved Europamesterskaberne i tyske Krefeld i maj, hvor det blev til en EM-sølvmedalje til Bastian Secher, Roskilde Roklub, og en EM-bronzemedalje til drengenes dobbeltfirer med: Jonas Lund, Roklubben Furesø, Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde Roklub, Jacob Lenzing, Lyngby Roklub og Oliver Skov Jerkovic fra Bagsværd Roklub.
De øvrige danske finalister var tæt på at tage medalje, da det blev til to flotte 4. pladser til W2X med Liane Vestergaard, Hadsund Roklub & makker: Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub og drengenes ditto, JM2X med Roklubben ÆGIRs Adrian Flarup Johansen og Hadsund Roklubs Mikkel Knudsen. Også drengenes firer uden viste klasse, og blev en flot femmer i EM-finalen: Magnus Valbirk, Christian Taulbjerg Christensen, Esben Søvndahl, og Magnus Zier Quist Rathenborg fra Holstebro/DSR.

Roinfo præsenterer de danske VM-deltagere her:
JM1X, drengenes singlesculler:
BASTIAN SECHER

Picture
Bastian Secher er med i den mest velbesøgte kategori ved årets junior-VM med lige ved 40 deltagere. Foto Mette Bacher
... født 16. august, 1999, højde: 194 cm. Regerende EM-sølvvinder, idet Secher blev en flot nummer 2 ved Europamesterskaberne i Krefeld, i maj. Det er ligeledes blevet til et Nordisk Mesterskab i denne sæson.Debuterede ved Junior-VM i Rio, 2015, i en dobbeltfirer m. Malte Rusbjerg, Odense, Emil Eigenbrood, Bagsværd, og Emil Lenzing, Lyngby. Mandskabet blev nummer 11. I 2016 roede Bastian Secher dobbeltsculler m. den tidligere toer uden-roer fra Sorø Roklub, der nu ror i Bagsværd, Jakob Lillelund. De to opnåede en flot placering ved EM, hvor det blev til en 4. plads. Ved Junior-VM i Rotterdam, blev det til en 13. plads. Bastian har et langt generalieblad bag sig, når vi taler ergometerroning, hvor han begyndte denne karriere i 2010. Han har flere gange sat verdensrekorder og Danmarksrekorder i romaskinen. For nylig blev han også Europamester i denne disciplin! Roskilderoeren har desuden flere mesterskaber bag sig på vandet, som junior, både fra DM, NM - og ved Baltic Cup er det blevet til flere af den mest ædle slags. Bastian har ikke sit talent fra fremmede, det indikerer efternavnet Secher en hel del om. Morfar er Niels Henry Secher fra Danske Studenters Roklub, der med Jørgen Engelbrecht, Hvidovre Roklub, blev verdensmester i M2X ved VM i Canada i 1970. Som et kuriosum skal det nævnes, at Bastians onkel, Frederik Secher, er med ved årets junior-VM, som træner for drengenes dobbeltfirer, der vandt EM-bronze i Krefeld i maj.
Ved årets VM bliver der lidt mere at se til for Bastian, da hans klasse er den mest velbesøgte med 39 deltagere. Bastians overmand fra EM, tyske: Moritz Wolff er på plads i Litauen, til gengæld er sidste års verdensmester, der ellers har robanen i Trakai, som hjemmebane, ikke med. Litaueren er rykket op i U23-klassen.
M1X har sine første indledende løb på tirsdag, d. 2. august: 16:30,16:36,16:42,16:48,16:54, 17:00, 17:06 & 17:12

Træner for Bastian Secher er: Torben Bech, KraftCenter Roskilde

JW2X, pigernes dobbeltsculler:
Liane Vestergaard, Hadsund Roklub & Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub

Picture
Liane Vestergaard & Mette Køchs Nielsen roede ikke sammen ved Sorø Regattaen, idet Liane lige skulle komme lidt til hægterne efter en lille skade. Til gengæld slog Mette til begge dage og vandt finalen i pigernes 1X. Foto Mette Bacher
JW2x: Mette Køchs Nielsen, Århus Roklub,
født 30. september 1999, Debuterede i 2011 og har vundet mange medaljer ved inden- og udenlandske regattaer. Juniordanmarksmester i 1X, EM- og VM i 2016 i 4X- med:

JW2X: Liane Vestergaard, Hadsund Roklub,
født 20. august 2000, hvor pigerne sammen med Emma Hammer, Stine Mathiasen fra hhv. Bagsværd og DSR blev nummer 5 ved EM - og nummer 10 ved VM. Begyndte ro-karrieren i 2011, og har vundet et hav af medaljer ved danske - og udenlandske regattaer.
Seneste resultat for JW2X er en flot 4. plads ved årets EM for juniorer i maj måned, tillige med et Nordisk Mesterskab. 28  både er tilmeldt i pigernes 2X.
Mette & Liane skal ro indledende løb:
16:00, 16:06, 16:12, 16:18 & 16:24 onsdag den 2. august. En del af deres konkurrenter har de allerede mødt ved EM i maj, hvor de to danske piger blev en flot nummer fire.
Træner: Per Amby, RCA

JM4-:
Drengenes firer uden styrmand

Picture
Fv. Magnus Valbirk, Christian Taulbjerg Christensen, Esben Søvndahl, og Magnus Zier Quist Rathenborg. Foto Mette Bacher
JM4-: Magnus Valbirk, Holstebro Roklub, født 21 februar, 2000, og begyndte at gå til roning for bare 3 år siden! Sikke en udvikling, der er sket her. I 2016 blev den høje Holstebro-roer udtaget til EM og VM i 8+, hvor det blev til hhv. en 5. plads - og en 11. plads. Magnus debuterede i Edon i 2014 ved Aarhus Open på Brabrand Sø.
JM4-: Christian Taulbjerg Christiansen, Holstebro Roklub, født 29. dec. 1999, er med på fireren og har også gjort det rigtigt flot, siden sin debut. Han udtages i toer uden med sin makker fra dobbeltfireren, Magnus Rathenborg i 2016. Se nedenfor, hvordan det gik.
JM4-: Esben Søvndal, DSR, født 3. november 1999, er et produkt af talentudviklingen i DSR, hvor man i flere år har besøgt skoler og gymnasier for at finde frem til høje unge mennesker, der kunne have lyst til at gå til roning. Esben blev i 2016 udtaget i otter. Først til junior-NM, hvor otteren vandt, så til EM og VM, hvor han roede sammen med Magnus Valbirk fra Holstebro, der også sidder på fireren. Deres resultater kan ses under Magnus Valbirks.
JM4-: Magnus Quist Rathenborg, Holstebro Roklub,
født 30. april, 1999, vinder D-finalen ved sidste års Junior-VM, og bliver femmer i B-finalen i toer uden med Christian Taulbjerg Christensen. De to blev desuden nordiske mestre. Magnus debuterede ved Copenhagen Regatta i 2011 og det i junior D-klassen.
Den stærke kvartet, der også hentede titler hjem ved NM, blev en flot femmer ved EM, og det bliver spændende at se, om det atter hedder A-finale - denne gang ved VM!
21 mandskaber er med i 4- ved VM, og der ros indledende heats torsdag den 3. august:
10:42, 10:48, 10:54 & 11:00
Træner: David Hengst, KCHO

JM2X, drengenes dobbeltsculler
Picture
Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, og Mikkel Knudsen, Hadsund Roklub, efter den flotte sejr i Sorø. Foto Mette Bacher
JM2x: Mikkel Knudsen, Hadsund Roklub, født 28. april 1999, begyndte at ro i 2011, og har præget billedet både herhjemme og i udlandet mange gange.
Debuterede ved EM i dobbeltfirer i fjor, hvor han med Niels Frederiksen, Oscar Mazza og Emil Eigenbrood måtte trække sig efter at have vundet opsamlingen, grundet rygproblemer. I stedet hoppede Jacob Lenzing ned i båden og roede B-finale med mandskabet, hvor det blev til en: 1. plads - en samlet 7. plads. Ved junior-VM i Rotterdam, 2016, var Mikkel Knudsen tilbage i båden, og kvartetten imponerede ved, ud af 25 mandskaber (!), at kvalificere sig til A-finalen, der var præget af høje bølger. En af dem slog åren ud af hånden på en af danskerne, og det ventede de øvrige i feltet ikke på. Alligevel - en flot 6. plads blev det til ved VM-debuten for Mikkel Knudsen. Hadsund-roeren har tillige gjort det flot både i ergometer m. og ved udendørs-DM, hvor det er blevet til flere ædle medaljer, for ikke at tale om Baltic Cup.
JM2X: Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir, født 11. juni, 2000, EM-debutant, men med mange flotte resultater bag sig, blandt andet fra Baltic Cup, DM og ergometerregattaer.
Adrian vandt bl.a. sølv ved Baltic Cup i 2016. Nu danner han en stærk dobbeltsculler m. Mikkel Knudsen fra Hadsund Roklub
Drengene blev en flot nummer fire ved EM, og fik, som de øvrige danske VM-deltagere vist vejen ved Nordiske Mesterskaber med en flot sejr.
I den kommende uge skal Adrian og Mikkel kæmpe mod: 26 mandskaber, hvor der er indledende løb, onsdag den 2. august, kl.
15:30, 15:36, 15:42, 15:48 & 15:54
Træner: Jens Toft Christiansen, KCH


JM4X-, drengenes dobbeltfirer

Picture
Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde Roklub, Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, Jonas Lund, Roklubben Furesø & Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
JM4X: Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, født 25. juli, 2000, fik sin store internationale debut i 2016, da han sprang ind på JM4X, grundet Knudsens rygproblemer. Jacob var da junior B-roer. Har siden sin start indenfor roningen vist en imponerende talentfuld udvikling. Jacob har haft mange flotte finaler, som junior B-roer, og vundet mange medaljer, ikke kun på vandet, men også i ergometret. I 2016 dannede han en stærk 2X med stroken på dobbeltfireren, Oliver Skov Jerkovic.
JM4X: Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde Roklub, født 29. august, 1999. Er debutant, når det drejer sig om EM og VM. Vi ser ham første gang ved regattaer, indendørs - såvel som udendørs i 2013, hvor et hav af flotte resultater vidner om en talentfuld roer, der desuden har sin gode højde med sig. Sammen med en anden roer på båden, Jonas Lund, vandt Oliver sølv ved sidste års Baltic Cup, netop i 4X-.

JM4X: Jonas Lund, Roklubben Furesø, født 7. maj, 1999, debutant ved EM og VM. Vi møder Furesø-roeren første gang ved Skolekaproningen i 2012, og siden går det stærkt. Ikke mindst på de hjemlige baner, hvor Jonas boltrer sig flot i junior B-klassen, og klarer flotte resultater hjem, som ved Baltic Cup i 2016.
JM4X: Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub, født 7. april 2001, dannede i 2016 en stærk 2X med en anden af roerne på holdet, Jacob Lenzing. I februar var Gladsaxe Bladet forbi træningslokalet, og skrev om Jerkovics flotte resultater, og det ikke kun på vandet;
- Oliver udmærker sig med i alt seks verdensrekorder inden for sine aldersklasser: – Jeg er stadig i besiddelse af tre verdensrekorder, og jeg er nok gladest for den, hvor jeg ror 100 meter på 15,0 sekunder, fortalte han til den lokale avis.
Træner: Frederik Secher, KCB
18 mandskaber er til start ved VM i Litauen, hvor danskerne bør have en god chance for at nå helt frem til A-finalen med en flot EM-bronzemedalje fra maj-måned i bagagen. Dobbeltfireren ror indledende løb: Torsdag den 3. august:
11:30,11:36 & 11:42






Seks roere på langtur indlagt efter lynnedslag

$
0
0
Picture
Fire roere fra Roforeningen KVIK og to fra Københavns Roklub var få meter fra lynnedslag og fik strøm gennem sig. Vejret er stilnet af, og her er fire af de chokerede roere umiddelbart efter den dramatiske hændelse. Fra venstre: Kenny Andersen (med ryggen til), Søren Nilausen, Dorte Lassen og Jacob Sørensen. Foto Andreas Mikkelsen, der også måtte lægge krop til den dramatiske hændelse.
​Chokerede roere var ekstremt tæt på lynnedslag
Af Leif Thygesen
Det, der skulle være en hyggelig langtur, med Stubbekøbing som base, udviklede sig til en særdeles voldsom oplevelse for fire roere fra Roforeningen KVIK og to roere fra Københavns Roklub. Kenny Andersen, Københavns Roklub, siger til roinfo.dk:
Picture
Tærø, hvor den dramatiske hændelse fandt sted. Google.
​”Vi – Iver Kjar, KVIK, Dorte Lassen, KVIK, Søren Nilausen, KVIK, Jacob Sørensen, KVIK, Andreas Mikkelsen, Københavns Roklub, og jeg var på weekendtur i to toåres inriggere, hvor vi brugte Stubbekøbing som base og roede dagsture i farvandet omkring Nordfalster mv.
Søndag den 30. juli 2017 var vi på vej fra Stubbekøbing til Præstø, da vi blev ramt af et voldsomt uvejr. Regnen silede ned, og det begyndte at lyne og tordne. Vi gjorde derfor landgang på øen Tærø, hvor vi fik begge både på land og søgte ly i en lille skov på øen. To lyn var meget tæt på, hvilket fik os til at sætte os på hug i den lille lund. På det tidspunkt var vi alle seks samlet – og netop i det øjeblik ramte et lyn få meter fra os. Vi blev alle ramt af elektriske stød, der kom gennem jorden, og flere af os har efterfølgende mærker efter strømmen. Nogle af os holdt hænderne på jorden og fik også stød gennem armene. At få elektrisk stød via jorden er en voldsom oplevelse, strømmen går ind ad et ben og ud af det andet, og du spjætter helt ukontrolleret. Samtidig lyder et sønderrivende brag, der gør dig døv og giver dig tinnitus i flere minutter efter.
Vi var alle meget chokerede, men kunne gudskelov konstatere, at alle var nogenlunde okay. Vi ringede 112 og fik besked på at søge fastland og blev visiteret til skadestuen på Nykøbing F. Sygehus.
Nord for Tærø ligger den lille havn ”Peters Værft”, her søgte vi nødhavn. Vi fik hjælp til at skaffe et par taxaer – fik fat i vores ting i Stubbekøbing og kørte derefter direkte til Nykøbing F Sygehus, hvor vi alle seks blev indlagt i 24 timer til observation.”
Picture
Fra venstre: Søren Nilausen, Dorte Lassen, Jacob Sørensen, Iver Kjar og Kenny Andersen, der kan skimtes bag Dorte. Alle er glade for at være sluppet uskadte fra den dramatiske hændelse – foto Andreas Mikkelsen, der også var med på den rotur, som deltagerne aldrig glemmer.
Alle har det godt
Roinfo har efter aftale med de seks involverede roere ventet med at offentliggøre den voldsomme historie til det kunne konstateres, at alle har det godt, og at alle familier og pårørende var blevet underrettet.
Kenny E. Andersen oplyser, at roerne efterfølgende naturligvis er lykkelige over at være sluppet uskadte fra den dramatiske hændelse. ”Vi diskuterer, om vi har været heldige eller uheldige, men vi er enige om, at det kunne være gået meget værre”, siger Kenny Andersen til roinfo.dk. 
Picture
Foto Kenny Elkjær Andersen. Arkivfoto Leif Thygesen
De seks roere har brugt tiden på sygehuset til at drøfte, om de skulle have gjort nogle ting anderledes, men det er der endnu ingen konklusion på.  Alle involverede er stadig berørte af den dramatiske hændelse.
lthygesen@youmail.dk

Motionsturneringen juli 2017

$
0
0
Picture
Foto Mette Bisgaard Christensen
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
4. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning
torsdag den  10. august 2017

Nordsjællands Coastal Regatta på lørdag

$
0
0
Optakt til en flot dag i Humlebæk

Tekst & Foto: Mette Bacher

Der er lagt op til en flot lørdag, set med roer-øjne, når Humlebæk Roklub afvikler sin første deciderede Coastal Regatta, hvor første start finder sted klokken 10.00 nedenfor kunstmuseet Louisiana og ud for selve roklubben lørdag formiddag. Egentlig er Humlebæk Roklub slet ikke uvant med at have Coastalbåde med i en regatta, for som garvet Langdistancekaproningsarrangørklub (langt ord !), har nordsjællænderne ofte flettet coastalroningen ind i programmet, og det med stor succes og pænt besøg - også fra Sverige.
Svensk verdensmester med
Nok har Helsingborg Roddklub ikke særligt mange kilometer fra den svenske sundby til Humlebæk Roklub, men svenskerne er flere gange mødt til start med den tidligere verdensmester, Peter Berg, som den erfarne. Denne gang møder svenskerne til start i både mændenes og kvindernes klasser. På spindesiden er Helsingborgs Maria Pelvén med, og skal møde to fra DSR, blandt andet Margit Haahr Hansen, der både gør det godt indenfor coastalroning, men også når det drejer sig om at sætte rekorder i ergometret.
Flere af de deltagere, der er med lørdag, boltrer sig i forvejen indenfor langdistancekaproning. Det har været bemærket fra flere sider, at Kalundborg Roklubs seje herrer har stået over det meste af sæsonen, men lørdag er Kaare Mattesen og Alexander Hansen til start i herrernes 2X, og er blandt favoritterne her. Alexanders far, Per Hansen, der tidligere har vundet et hav af mesterskaber i netop langdistancekaproning og i mændenes inriggerløb på kortbane-DM, møder til start i mændenes 1X.
PictureKaare Mattesen & Alexander Hansen fra Kalundborg Roklub, er blandt favoritterne i mændenes 2X på lørdag. Foto Mette Bacher

Humlebækkerne deltager flittigt
Også flere af langdistanceroerne fra værtsklubben i Humlebæk, er med på lørdag. Christian Probst & Jens Jørgen Tramm møder til start i mændenes mastersklasse i 2X. Det er en bådtype, der sikkert passer Tramm udmærket, da han for en del år siden var blandt de bedste scullerroere herhjemme, og nu får muligheden for at give den gas med to årer i stedet for én, som for længst ellers er blevet en fast vane, idet Tramm og Probst jo også gør det fremragende i LD-turneringen. For blot 3 uger siden fik Humlebæk Roklub en flunkende ny Coastal-2X, så mon ikke den nye båd får sin ilddåb med disse to bag årerne lørdag?
PictureChristian Probst, tv., er både formand for Humlebæk Roklub og formand for DFfRs Langdistancekaproningsudvalg..Han møder til start lørdag med sin faste makker fra LD-turneringen, Jens Jørgen Tramm. Foto Mette Bacher
































Herlig debut fra Stevns

Det er dejligt at se, at Roklubben STEVNs møder til start med flere hold på lørdag. Klubben i Rødvig har for alvor taget coastalroningen til sig, og det passer perfekt til det til tider uroligt vand ud for Stevns.

To jyske klubber med
Det var ventet, at flere af de århusianske klubber ville møde til start i Nordsjælland, men det går desværre ikke altid, som præsten prædiker. Til gengæld er den kendte Horsens-roer: Carl Johan Runge Andersen med, og han kan samtidig lure tingene af og gøre reklame for Danish Open, som Horsens Roklub i år er vært for. Utrættelige Bjarne Petersen tager som sædvanlig den lange tur fra Aalborg for at være med i coastalregattaer. Denne gang med en enkelt herrefirer, som skal møde DSR.

Picture
Carl Johan fra Horsens Roklub er atter på medaljejagt, når det går løs i lørdagens finale på Øresund. Foto Mette Bacher
Picture
På nær en enkelt udskiftning, er det mandskab fra Aalborg, som toppede ved Danish Open i 2016, på plads i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Forlader Bagsværd Sø for en dag
Fra Fredensborg er flere mandskaber på sværdsiden til start, og det er i forvejen mænd, der også gør det godt på kortbanen i Mastersklasserne.
Ishøj Roklub er også med, idet Peter Froskov, en af de varmeste fortalere for mastersroning siden den spæde start, er på plads i en 2X med kollegaen: Kim Michael Johansen. Fra København er naboerne: Roforeningen KVIK & Danske Studenters Roklub på plads med flere hold.
En interessant konstellation ses fra Roforeningen KVIK, der har dannet en M2X med landsholdsroeren Loui Lam og den stærke scullerroer, Anders Boutrup Pedersen. Det bliver spændende at se de to ude mod blandt andet Alexander og Kaare fra Kalundborg.
Picture
Loui Lam har hele denne sæson roet efter at komme på et nyt projekt M4-. Indtil videre hedder det 2- og 1X, men lørdag ror han coastal med klubkammeraten Anders Boutrup. Foto Mette Bacher
Picture
KVIKs Anders Boutrup Pedersen har tidligere roet universitetsroning for Aalborg Roklub. Til daglig står den på 1X på Bagsværd Sø, nu for Roforeningen KVIK. Men lørdag går det løs i en coastal-2X. Foto Mette Bacher
Men KVIK møder også til start i mix 4X-, hvor konkurrenterne er: Nivå/Humlebæk og DSR, mens KVIKs garvede Mark van Herk skal ud i 1X mod DSRs Sune Scheufens, den tidligere verdensmester fra Sverige, Peter Berg og Kåre Mattesen.'
Picture
Der er ingen tvivl om, at KVIK satser på stærk roning i Coastal, og i 2016 gik det for alvor løs ved regattaerne herhjemme og i udlandet. Foto Mette Bacher
Picture
Mark van Herk, KVIK, ses her på vandet ud for Kalundborg, hvor der i 2016 var Danish Open.I baggrunden Per Hansen. Foto Mette Bacher
Mens herreklasserne har flere både med i de små bådtyper, kniber det gevaldigt på spindesiden. Det er ærgerligt, at DSRs kvinder er ene anmeldt i 4X-, og her bemærkes det, at ikke en af de kvinder, der vandt VM-guld og siden bronze, er med på båden i denne sæson.
Picture
Margit Haahr Hansen, DSR, skal bl.a. møde Maria Pelvén fra Sverige i 1X-finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Alsidige og seje. Kate Petersen, tv., der oprindeligt indledte karrieren i Rønne Roklub, har trænet mutters alene på Østersøen i årevis og klaret det rigtigt flot ved regattaerne. Nu er hun en inkarneret del af DSRs coastalteam og ror med Julie Schou, der i fjor blev en flot nummer 4 ved VM med Mette Dyrlund. Kate og Julie har også prøvet lykken på kortbanen i outrigger, og billedet er taget i lørdags, hvor de to vandt mastersklassen i 2X. Forinden havde Kate tillige klaret en 1. plads hjem i 1X. Julie og Kate er på plads på Øresund lørdag. Foto Mette Bacher
Første start er klokken 10.00 - og ifølge tidsplanen er sidste start klokken 15.00. Men man kan nok forestille sig, at arrangørerne slår et par finaleløb sammen, hvis der alligevel kun er 1-2 mandskaber til start. Distancen er for alle deltagere: 6000 meter.


Open Nordic Rowing Master Regatta 2017

$
0
0
PictureLørdag eftermiddag, da der var flest tilskuere til regattaen. Det er regattaleder, Reiner Modest, der holder øje med det hele fra Tårnet. Foto Mette Bacher
Tekst & Foto: Mette Bacher

Forskellen var mærkbar. I 2016 strømmede tusindvis af mastersroere til Danmark for at deltage i verdens største kaproning for mastersroere. Det hele sad lige i skabet, og vejret var som bestilt. Tilskuerpladserne var fyldt godt op. Året efter, ved Open Nordic Rowing Masters Regatta, som fandt sted i den forløbne weekend, var det hele dalet helt ned igen.

Arrangørerne kæmpede en brav kamp for at gennemføre regattaen for de knap 200 roere, hovedsageligt danske mastersroere, der havde meldt sig til. Men det hele druknede næsten i et surt regnvejr, og da der heller ikke havde været en foromtale af selve regattaen, gav det sig selv. Deltagerne kæmpede på banerne foran tomme tilskuerpladser, og speaker Niels Holmquist kæmpede hele tiden for at peppe det hele op, men lige meget hjalp det, der var ikke den gnist, som der plejer, heller ikke selvom alle medarbejdere var på plads og gjorde deres for at holde det sædvanlige høje niveau for regattaafviklingen på Bagsværd Sø.

Picture
En heftig dyst sås i mændenes 4-, hvor: Danske Studenters Roklub/Roforeningen KVIK/Roklubben Skjold med John Grunwald,4, Peter Skov, 1,,Bjarne Spanggaard,3, & Stig Rasmussen(2) vandt med godt 2 sekunder over: Lyngby Roklub/Roklubben Skjold med: Flemming Bay(1),Lasse Nielsen(2) Carl Ove Hansen(3) & Hans Nøhr(4). Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Furesø havde flere repræsentanter med ved regattaen. Her er det i kvindernes dobbeltfirer v. Marianne Henney(1) Bente Johannessen(2), Helle Torp Eklund(3) & Merete Busk(4). Kvartetten blev nummer to efter... Foto Mette Bacher
Picture
... dette mandskab m. Hanne Brusch, LDR, og Merete Boldt, Sanne Hansen og Lizzie Haastrup, alle fra Fredensborg Roklub. Foto Mette Bacher
Med meget regn gennem de to lange regattadage, og de føltes virkelig meget lange, grundet flere pauser i programmet, må man sige, at det var en stor præstation i sig selv, at de unge starterdrenge - og piger holdt ud i så mange timer. Det er beundringsværdigt, at nogen helt frivilligt ligger midt ude på søen i silende regn i timevis for at holde deltagernes både på plads.

Deltagerne fik, hvad de kom efter, mange gode løb, og en vigtig ting, en test af formkurver og konstellationer, inden hele styrken af "de aldrende" roere tager til årets store Masters-begivenhed, som foregår i Bled i Slovenien om en måned.
Picture
Søren Eriksen, tidl. verdensmester i LM8+, og Kim Børgesen, OL-deltager i M1x, anno 1972, har fået mange medaljer gennem tiderne, og her fik de endnu en til samlingen. De glade herrer kommer fra Fredensborg. Foto Mette Bacher
Picture
Lemvig Roklub var som sædvanligt med, og det er far, Jørgen Jensen, der stroker, bag ham sønnike: Peter. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Odense Roklub: Bjørn Nielsen & Jørn Wennerstrøm. Foto Mette Bacher
Open Nordic Masters Regatta kom for første gang på det danske regattaprogram i 2014. Det var et stort ønske fra de øvrige nordiske landes side, og de første to år var godt 200 deltagere med. I 2016 sprang man denne regatta over, grundet DFfRs kæmpe-arrangement: World Rowing Masters Regatta, og om dette års Open Nordic får større tilslutning ved, at arrangørerne datomæssig set rykker regattaen, er nok slet ikke løsningen.

Der til har det vist sig, at den udenlandske interesse er der, når deltagere fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Spanien er der, ja, der var sågar en japansk ro-dommer med.
Til gengæld har det knebet meget med eksponeringen af Open Nordic Masters Regatta, idet det ikke er nok, at der blot kommer en teaser ud med en reminder om, at det nu er tid for at melde sig til.
Picture
Regn, stort set fra morgen til aften. Den stod på regntøj og paraplyer for de få tilskuere, der var mødt frem. Foto Mette Bacher
Picture
Svend Aage Nielsen, Fredensborg, opnåede en fornem 2. plads i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Stor ros til de, der tog tørnen, som starterdrenge- og piger! Her en af dem: - Hovedbestyrelsesmedlem og OL-roer: Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub, tog en tørn, som starterpige ved søndagens finaler på Bagsværd Sø. Det gjorde Lisbet også ved Copenhagen Regatta, hvor billedet er taget. Stor ros til hende. Foto Mette Bacher
Selve regattakonceptet fejler intet, og regattaforeningen kører en flot og kompetent samt meget professionel linje, men vil man have flere med, og gøre opmærksom på, at der er en regatta denne weekend på Bagsværd Sø, så forudsætter det, at dansk roning benytter den officielle kanal til at bringe budskabet frem.
Roinfo, der skrev en foromtale med udgangspunkt i, at en af verdens allerbedste scullerroere, Thomas Lange, dobbelt OL-vinder og mange gange verdensmester, meldte sig til, havde planlagt at interviewe Lange i forbindelse med hans deltagelse lørdag formiddag.
Tidspunktet for hans finale var lagt på startlisten til klokken 11.20. Roinfo havde noteret det ned, og dagen før ville vi dobbelttjekke tidspunktet. Ved at søge ind på startlisten, som i forvejen ligger flere klik væk - hvor man skal have et nøje kendskab til funktionen via DFfRs egen hjemmeside, opdager vi så, at arrangørerne har slået flere løb sammen, som følge af færre deltagere. Nu skal Lange og makkeren ro et par timer senere, end det, der først var meldt ud.
Picture
Hvor er det herligt at se andre komme først til fadet, end de mastersroere, der har roet i en årrække. Her er det DSRs Julie Schou og Kate Petersen. I denne sæson prøver de to gæve kvinder lykken i outrigger, ellers står den på coastalroning igennem de høje bølger på Øresund, hvor de to også er garant for medaljer ved coastalregattaerne. Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby Dameroklubs formandinde: Hanne Brusch har fået en ny, ung makker i Kirstine Halberg Engell. Her kæmper de to for at holde deres placering, som nummer fire i finalen. Det er DSRs Karin Bodelund og Karen Leth Jensen, DRC-repræsentant, der presser godt på. Foto Mette Bacher
Picture
Skønt at se repræsentanter fra Humlebæk på kortbanen. Her er det Anne Thomsen & Pia Rasmussen, der er inde på de sidste meter af eftermiddagens finale. Foto Mette Bacher
Men det er et problem, at DFfR ikke melder det officielt ud, at arrangørerne af Open Nordic Marsters Regatta ændrer væsentligt på tidspunkterne for dagen.
Det bør være sådan, at tilskuere,og journalister (!), der har et ønske om at komme ud og se nærmere på, hvad denne regatta mon er for noget, kan få en chance for at kunne holde sig opdateret med, om tidspunkterne holder. At arrangørerne ændrer på tingene for at give bedre fylde i løbene er helt forståeligt, men det bør være sådan, at fru Hansen, eller Hr. Olsen, der måske vil lægge vejen forbi, også kan følge direkte med i, hvad der foregår, og det bør ske via Roforbundets officielle hjemmeside.
Picture
Disse to friske unge damer tog en vigtig tørn lørdag eftermiddag med at sørge for, at vinderne fik de rette medaljer. Tv. Maiken Wilken Gaustad & Kirstine Krogsgaard. Maikens tvilligesøster, Stine, var, sammen med pigernes mor, Pernille, i tårnet for at hjælpe til med tidtagningen. Foto Mette Bacher
Picture
Stephan Mølvig & Peter Carstens, begge fra Sorø Roklub, scorede flere medaljer over weekenden på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
Picture
En ikke-roende famililie, mor og to søde unger, der kom helt fra Aarhus, stak hovedet indenfor i præmieteltet for at se og røre ved de fine medaljer. Det var to betuttede børn, præmieansvarlige Lotte Madsen viste medaljerne til. - Av, hvor er de flotte, lød det. Det var der nu åbenbart delte meninger om. Således kom en enkelt mastersdeltager hen til teltet, og klagede over medaljernes beskaffenhed, og nej, det var ikke en joke... Ak ja. Foto Mette Bacher
Hvis man vil ud over rampen, og få gjort flere interesseret i enten at deltage - eller overvære denne regatta for mastersroere, så skal eksponeringen af den være bedre.
Roinfo fik aldrig interviewet hjem med Thomas Lange. Han havde meldt fra på selve dagen, og det er der ikke så meget at gøre ved. Nu da roinfo alligevel var mødt frem, overværede vi i en times tid regattaen på nærmeste hold, hvor præmieteltet heldigvis kunne give læ for regn og vind.
Picture
De trodsede regnen og kunne smile midt i det hele. Glade smil fra den seje bornholmske roer, Kate Petersen & Julie Schou, fra DSR, efter sejren i 2X. Kate havde forinden taget sig af 1X også med en 1. plads. Lørdag er de to med, når der afvikles Nordsjællandsk Coastal-regatta i Humlebæk. Sejt! Foto Mette Bacher
Picture
Når det hele bare er drivende vådt, er der ikke noget bedre, end at to velvoksne mænd står klar med en krammer og stor paraply. Fv. dommerformand & formand for DSR, Kasper Haagensen, Julie Schou, Martin Schjerning, kaproningschef i DSR, og Kate Petersen. Foto Mette Bacher

2. halvleg af Langdistanceturneringen

$
0
0
Picture
Københavns Sydhavn lægger vand til, når Langdistanceturneringen genoptages lørdag den 12. august 2017. Foto Leif Thygesen
Stjernedrys over Port of Copenhagen
OL-medaljevindere til start
Af Leif Thygesen
Når Langdistanceturneringen genoptages efter sommerferien, lørdag den 12. august 2017 med Port of Copenhagen, vil der være to OL-medaljevindere til start.
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, der vandt bronze ved OL i Rio i toer uden, vender tilbage til rosporten som en del af holdet ”KVIKamigas”, herudover er OL-sølvvinder Kasper Jørgensen også til start. Kasper har været en fast del af det DSR-hold, der suverænt fører mændenes klasse.
Picture
Den olympiske bronzevinder, Anne Dsane Andersen, der her ses til højre sammen med Lærke Berg Rasmussen er med til Port of Copenhagen. Foto Leif Thygesen
Største langdistanceregatta siden 2014
Udover de prominente gæster kan man glæde sig over deltagerantallet. I alt 147 roere fordelt på 41 hold deltager i Københavns Sydhavn. Dermed bliver Port of Copenhagen den største langdistancekaproning siden 28. juni 2014, hvor 162 roere fordelt på 58 hold deltog i Svanemøllebugtens Blågrønne Vande, arrangeret af DSR.
Det flotte deltagerantal er en kraftig og meget tiltrængt ”vitaminindsprøjtning” til det samlede deltagerantal i Langdistanceturneringen 2017, og pludselig er det ikke urealistisk, at man kan nå op på sidste års resultat med i alt 527 starter. Det kræver, at mindst 128 deltager i finalen i Sønderborg, og man kan kun håbe på stor opbakning for at stoppe stagnationen i deltagerantallet i langdistancekaproningerne.
Men tilbage til København og Port of Copenhagen. Københavns Roklub er kendt for sine velorganiserede langdistanceregattaer og spændende ruter. Også denne gang har der været udfordringer for arrangørerne med at finde en beskyttet og overvåget 10-kilometerrute. Københavns Havn er som resten af København en stor byggeplads, og trafikken i Sydhavnen er som altid tæt på denne årstid. Men Kenny Andersen & Co. har endnu engang fundet en løsning og har lavet nogle spændende ruter både for inriggerne på 10- og 25-kilometerdistancen samt for coastalbådene. Du kan se ruterne her: http://www.koebenhavnsroklub.dk/aktiviteter/port-of-copenhagen-ldk/
Picture
”Havnens Helte” fra Københavns Roklub er med, når det går løs på hjemmebanen i Sydhavnen. Arkivfoto Leif Thygesen
2/4 åres inrigger åben mix 1. division – gensyn med flere koryfæer
I 10 kilometer åben mix 1. division bliver det til et gensyn med flere langdistancekaproningskoryfæer. Den arrangerende klub, Københavns Roklub, har blandt andet ”De tre musketerer” Jim Kristensen, Hasse Minuva og Flemming Simonsen til start. Københavnerne har i årenes løb deltaget i et utal af langdistancekaproninger og kan se tilbage på en enestående karriere, der blandt andet har budt på flere danske mesterskaber og et utal af medaljer.
Picture
De tre musketerer fra Københavns Roklub Jim Kristensen, Hasse Minuva og Flemming Simmonsen gør comeback ved Port of Copenhagen. Arkivfoto Leif Thygesen
​Et utal af medaljer er også vundet af Geert Olsen, Rønne Roklub, og Jeppe Meinert, Aarhus Roklub, der har slået sig sammen med Betina Holck, Københavns Roklub, på holdet ”KRARRR”. Det er et spændende og erfarent hold, der sagtens kan blande sig helt i toppen.
Roklubben SAS, der har dagligt rofarvand i Sydhavnen, er også at finde på startlisterne. På 10-kilometerdistancen er det Jan Hellesøe, Michael Olsen og Simon Lyster, der skal forsvare Roklubben SAS´ ære.
Port of Copenhagen byder også på et gensyn med ”Havnens Helte” fra Københavns Roklub. Det har knebet med at stille hold til alle regattaer i år, men denne gang stiller københavnerne med Andersen, Carlsen, Schmidt, Bech Mikkelsen og Kjærulf Andersen. Også her er der tale om langdistancekaproere med kvalitet, så hold øje med ”Havnens Helte”.
Kvalitet møder man også på holdet fra Hellerup/DSR med besætningen Månsson, Lesniak, Traberg, Gammeltoft og Weise. Holdet startede i Præstø og roede sig til en andenplads, så selvom holdet kalder sig ”Letvægterne” er der tungtvejende grunde til, at konkurrenterne må tage admiral Månsson & Co. som seriøse medaljekandidater.
Picture
Hellerup/DSR starter under navnet ”Letvægterne” og er en klar medaljekandidat. Foto Mette Bacher
​Medaljekandidater er også holdet, der lige nu ligger på den samlede andenplads. ”Team Skal du have Fynske Bank”: Rützov, Olesen, Kloppenborg-Skrumsager, Buchwaldt og Sørensen. Holdet har i denne sæson indtil nu roet sig til sølv i Nakskov og guld i Kolding, mens man i Præstø endte lige udenfor medaljerækken som nummer fire.
Apropos nummer fire, så finder vi på den samlede fjerdeplads DSR ”Fire på Stribe”: Adelbert Hansen, Jørgensen, Grand Ast, Albrechtsen og Clausen Nørgaard. Studenterroerne har som årsbedste en tredjeplads i Nakskov og ligger i alvorlig kamp med Humlebæks turneringshold om den samlede tredjeplads. Humlebæks turneringshold har to point at gøre godt med overfor DSR. I København stiller Humlebæk med: Dam Poulsen, Krogh og Runge Poulsen. Der er lagt op til en interessant duel mellem DSR og Humlebæk om, hvem der trækker det længste strå i kampen om turneringsbronze.
Picture
Humlebæks turneringshold er i åben duel med DSR ”Fire på Stribe” om bronzemedaljen i klassementet i 10 km åben mix 1. division. Foto Mette Bacher
​Fra bronze til guld. På en suveræn førsteplads i klassementet ligger Viking: Zangenberg, Hansen og Bruun, der indtil videre har roet sig til to første- og en andenplads. Med 10-kilometerløbet placeret før 25-kilometerløbet i København er sydsjællænderne favoritter til at hjemføre årets tredje guldmedalje.
 
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Bedst besøgte klasse
Langdistancekaproernes veje er uransagelige. Da der i 2016 blev roet langdistancekaproning i København og Humlebæk var der 0 (nul) tilmeldinger til 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Ved Port of Copenhagen er der deltagerfest og klassen bliver, med elleve deltagende hold, den bedst besøgte klasse i hele 2017-sæsonen.
I 10 kilometer 2. division er der ingen gennemgående turnering, så holdene starter hver gang på en frisk. Guldvinderne fra Kolding: Colmer, Simonsen - og med Espersen som nyt islæt på holdet - får æren af at starte som første hold. Koldingenserne er stærkt roende og er et udmærket bud på en medalje - og på en god dag en medalje af fineste karat.
Picture
Kolding Dream Team var også til start ved Port of Copenhagen i 2015. Arkivfoto Leif Thygesen
​Roforeningen KVIK har to hold med i rækken. ”KVIKternational”: Pedersen, Markley og Howorth sæsondebuterer ved en langdistancekaproning, mens ”KVIK Blondies”: Karlsen, Andersen og Jensen indtil nu har roet tre bronzemedaljer hjem til den hæderkronede Roforening. ”Blondies” er hver gang kommet nærmere sølvet, og måske bliver det i Sydhavnen, at de tre KVIK-piger tager et skridt eller to op ad rangstigen.
Picture
KVIK ”Blondies” har indtil nu præsteret tre bronzemedaljer.
DSR stiller med ”Team InKas Ære”: Cave, Stenby, Darre, Nyrop og Kristensen. Kristensen, der hedder Helle til fornavn, var egentlig tiltænkt en mere fremtrædende rolle på DSRs langdistancehold i 2017. Men en forkert omgang med en bordkniv under en frokost sendte den uheldige roer ud med en skade. Nu vender Helle tilbage, og det forlyder, at hun i mellemtiden har lært at spise med kniv og gaffel uden at komme til skade.
Københavns Roklub er til start med ”Stærke-KR”: Baumann, Günth Petersen og Skousen. Både Baumann og Skousen har roet langdistancekaproning før, så her er der erfaring at trække på.
Også Roklubben Viking har erfaring med i båden i form af Uffe Dyhr, der har to sejre i 2017 på 25-kilometerdistancen sammen med Hansen og Zangenberg. I København ror Dyhr sammen med Sølund Ehlers og Rasksen.
Strib Ro- og Kajakklub: Planck Larsen, Ryttov og Juul Jørgensen tager turen over Storebæltsbroen for at være med i hovedstaden. Fynboerne sluttede i Kolding som nummer fire.
”Humlebæk – ungt blod” består af Amalie Louise Thorsen, Marie Sofie Reistad og Johan Runge Poulsen. Som navnet kraftigt antyder, er der tale om tre unge mennesker på 15 – 16 år, der er friske på en ny udfordring.
Nakskov Roklub. Roinfo.dk: Hansen, Andersen og Thygesen har indtil nu hjemført en guld og to sølvmedaljer. Træningen har dog ikke været optimal i løbet af sommeren, men holdet må se, hvor langt rutinen kan bringe dem.
Fra Vejle Roklub kommer ”Vejle Fjordens Helte”: Gamberini, Mikkelsen og Sarrossy. Vejle Roklub opnåede i Præstø en fjerdeplads, mens man endte som nummer fem i Kolding.
”Middelfart Debutanterne”: Bøgh Pedersen, Rützov, Rauer Hansen, Grønnehave Mogensen og Schmidt har - trods navnet - erfaring ombord i form af Bent Bøgh Pedersen, og i det hele taget er der i Middelfart Roklub en langdistancekultur, som man ikke skal kimse af, så at afskrive middelfarterne på forhånd ville være dumt.
 
Senior Kvinder 10 kilometer. Spændende debut til Anne Dsane Andersen
Fire hold er med i kvindeklassen denne gang – og det der springer mest i øjnene er navnet ”Anne Dsane Andersen”, der deltager på holdet ”KVIKamigas” sammen med Marianne Becker og Dorte Lassen. ”KVIKamigas” er lige nu med i kampen om sølv/bronzemedaljen i klassementet, og man må sige, at holdet har opgraderet i og med, at OL-bronzevinder Anne Dsane Andersen er blevet en del af teamet.
Picture
KVIK&Dirty ligger pt. nummer to i klassementet i kvindernes klasse. Foto Mette Bacher
​KVIK har yderligere et hold til start ”KVIK&Dirty”: Aabye, Lindebjerg og Jakobsen. Holdet er i denne sæson startet to gange og har hjemført to sølvmedaljer – det borger for kvalitet.
DSR har denne gang tilmeldt to hold, ”Skumtoppene”: Rosbjerg, Ruby og Cozens samt ”Bølgemaskinen”: Lützen Søltoft, Don Robbins og Nors Tardrup.
Nu er det sådan, at DSRs tilmeldinger og de hold, der faktisk kommer til at ro, som regel ikke er de samme. Når man -  som DSR - har flere strenge at spille på, kan et afbud på et hold betyde holdændringer på flere andre hold. Roinfo vil nøjes med at konstatere, at med seks roere på to hold er der matematisk tyve forskellige muligheder for opstilling på de to hold – og udregningen af, hvor mange muligheder, der så bliver, hvis man udskifter en eller flere af roerne, overlader roinfo trygt til de herrer trænere i DSR: Bøg og Asmussen.
 
25 km åben mix. Spændende comeback til Kalundborg-drenge
Syv hold er til start i 25 kilometer åben mix. Fra Tissø/Kalundborg kommer et særdeles spændende hold til start. Langdistancelegenderne Lars Modin og Bjarke Christensen Bang fra Kalundborg har slået sig sammen med Mette Nissen fra Tissø. Det er et yderst spændende og interessant hold, hvor der både er erfaring, kraft og fornyelse ombord. Et godt råd til konkurrenterne: Hold godt øje med holdet fra Nordvestsjælland for de har potentiale til en medalje.
Vejle har deltaget i de to sidste langdistancekaproninger. I Kolding blev det til en femteplads. Besætningen er denne gang Maja Juul, Christian Christensen og Birgit Bech Jensen.
Roklubben SAS sender Poul Jensen, Kristine Schwarz og Mads Hansen på vandet for at bide skeer med de øvrige deltagere i 25 kilometer åben mix. SAS´erne, der er kendt for fight og godt humør, sæsondebuterer.
PictureBornholmerne (forrest) og KVIK J-Team i midten er i åben duel om bronzemedaljen i 25 km åben mix. Øverst er det Viking. Arkivfoto Leif Thygesen

​Med startnummer 34 og 35 finder vi KVIK ”J-team”: Krusell, Kofoed og Hansen samt ”Bornholmerne”: Jensen, Thorsen og Hansen. De to hold er i direkte duel om tredjepladsen i klassementet og Bornholmerne kan tage et afgørende skridt mod den samlede bronzemedalje ved at slå J-team, mens J-team omvendt kan udligne og udskyde den endelige afgørelse til finaleløbet i Sønderborg. Der er lagt op til en intens kamp, som ikke er for folk med svage nerver.
Picture
De evige toere – Humlebæk ”Nu med farfar i båden”. Arkivfoto Leif Thygesen
De evige toere, Humlebæk, ”Nu med farfar i båden”: Tramm, Probst og Olsen skal for fjerde gang prøve, om de kan fravriste Viking: Dyhr, Hansen og Zangenberg en guldmedalje. Om det lykkes i København, må tiden vise. Viking har indtil nu været særdeles suveræne og har tre førstepladser ud af tre mulige, og intet tyder på, at Viking agter at ændre noget som helst på det – men som skrevet kan Kalundborg/Tissø måske pille ved Vikings status som ubesejret. En spændende eftermiddag er i vente i Københavns Havn.
 
Senior mænd 25 kilometer. KVIK ene om at udfordre DSR
På det absolutte førerhold DSR ”Den gode, den onde og den grusomme pensionist” er Rasmus S.S. Christensen udskiftet med Jesper Christensen, mens der har været genvalg til Kasper Jørgensen og Nicolai Møller Andersen.
Noget så sjældent som stabilitet i holdsammensætningen på et DSR-hold finder vi hos ”Hot Shots”. For fjerde gang i træk udgøres holdet af Guldbæk, Elgaard Larsen og Hansen.
PictureDSRs flagskib i mændenes klasse, Jørgensen, Christensen og Møller Andersen, har indtil nu leveret en lydefri præstation i langdistanceturneringen 2017. Arkivfoto Leif Thygesen

​Sidste DSR-hold til start er ”DSR 150”, der i København møder med besætningen: Glerup, Mikkelsen og Mortensen. Og så må Roinfo – som i kvindeklassen – tage forbehold for, at de tilmeldte DSR-hold også faktisk er, dem der ror. DSR er uofficielle danmarksmestre i holdændringer.
Picture
KVIKamok kæmper en brav kamp med naboerne DSR om medaljerne i mændenes DM-klasse. Arkivfoto Leif Thygesen
​Roforeningen KVIK ”KVIKamok”: Bjærre, Kjar og Schack Pedersen er ene om at udfordre studenterroerne i kampen om DM-medaljerne. KVIK kan endnu nå at ro sig til en sølvmedalje i klassementet, men det vil med stor sandsynlighed kræve, at KVIKerne er i stand til at besejre ”DSR 150” ved årets sidste to langdistancekaproninger. Mon ikke dette bevirker, at KVIK finder både motivation og måske et ekstra gear i kampen for at bryde DSRs dominans i mændenes klasse?
 
Coastalfirer med styrmand. Kvinder, 6 kilometer
Hele fem hold er til start i kvindernes coastalfirer med styrmand. Og der er bred repræsentation med roere fra KVIK, Hellerup Dame Roklub, Hellerup Roklub, Aarhus Roklub, Københavns Roklub og Danske Studenters Roklub.
KVIK er til start med besætningen Dalby, Eriksen, Aabye, Lindebjerg og van Herk. 
På holdet fra Hellerup Dame/Hellerup Roklub bliver det til endnu et gensyn med to langdistancekoryfæer. I båden finder man udover Pia Sværke, Mette Cederkvist og Jytte Westi også de to velkendte navne Tinna Groos og Lisbeth Grænge Hansen. Begge sidstnævnte kvinder har for år tilbage vundet et hav af langdistancekaproningsmedaljer.
I Aarhus har man startet et projekt for at få flere coastalroere fra Jylland/Fyn til at deltage ved coastalløbene. Holdet fra Aarhus Roklub: Schumacher, Faxe Hansen, Lykke Larsen og Dollerup Kaucki er et synligt bevis på det nye projekt. De fire århusianske kvinder låner Ivan Baumann fra Københavns Roklub som styrmand.
Picture
Der er lagt op til et spektakulært coastalløb ved Port of Copenhagen Arkivfoto Leif Thygesen.
DSR har allerede nu, efter at der har været coastalroning i mindre end ti år i Danmark, stolte traditioner i denne bådtype. DSRs stiller med et på papiret skræmmende hold: Sigurdardóttir, Igland, Petersen, Schou og en endnu ukendt styrekvinde. Det er navne, der klinger af kvalitet og guld.
Københavns Roklub er til start med Holck, Castella, Skousen, Brisson og Michélsen. Også her er der tale om gode erfarne kræfter. I det hele taget er der lagt op til et flot og spændende løb, når de fem coastalbåde sendes afsted kl. 14.15.
Danske Studenters Roklub er ene tilmeldt i mændenes klasse med holdet: Ekman, Qvist, Borg, Andersen og en ukendt styrmand.
Picture
Fra Bryggebroen er der førsteklasses udsigt til langdistancekaproningen ”Port of Copenhagen”. Arkivfoto Leif Thygesen
Gode tilskuerfaciliteter
Port of Copenhagen byder sammen med Copenhagen Harbour Race på Danmarks bedste tilskuerpladser til en langdistancekaproning. Fra Bryggebroen er der en enestående god udsigt over banerne, og har du endnu ikke overværet en langdistancekaproning, kan det anbefales at bruge et par timer i selskab med de langdistance-nørder, man altid finder på broen, når der er langdistancekaproning i Sydhavnen.
lthygesen@youmail.dk
 
Startlisten her
Program for dagen her: http://www.koebenhavnsroklub.dk/aktiviteter/port-of-copenhagen-ldk/program/

Flot Coastalregatta i Humlebæk

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher
Vejret var som bestilt
Humlebæk Roklub havde taget den kendte meteorolog, og klubmedlem, Torben Klausen med på råd, og vejrprofeten kan naturligvis noget ganske særligt. Således viste Øresund sig fra sin bedste side, da Humlebæk Roklub arrangerede sin første deciderede Coastalregatta nogensinde.
Det blev en stor succes, og selvom deltagelsen i de store bådtyper på begge sider, og i de små bådtyper hos kvinderne led noget af, at deltagelsen var begrænset, så havde alle deltagere en god oplevelse denne lørdag eftermiddag.

PictureTorben Klausen mødte selv til start i coastalklassen og det i flere løb denne lørdag. Foto Mette Bacher




Og de ka´ noget i Humlebæk. Det er at arrangere regattaer. I årevis har klubben, der er placeret på stranden lige neden for kunstmuseet Louisiana, været vært for langdistancekaproningen: - Nordsjællands Blå Bånd, som også altid er en rigtig fed regatta for de garvede og dygtige inriggerroere. Men i år skulle det nye tiltag stå sin prøve: - Nordsjællands Coastal Regatta, og der er ikke tvivl om, at arrangementet baner vejen for mange flere coastalregattaer fremover.
Picture
Der var hele tiden trængsel på roklubbens eneste bro, men heldigvis går de fleste coastalroere i bådene direkte fra kysten. Foto Mette Bacher
Picture
Humlebæk Roklub har altid et frisk team af kvindelige medlemmer til at stå for mad og drikke, når der er regatta med klubben, som arrangør. Foto Mette Bacher
Picture
Der var tænkt på det hele. Selv plastickrusene havde fået klubbens logo monteret på siden. Her en stolt formand, Christian Probst, inden det for alvor går løs på vandet. Foto Mette Bacher
Picture
Dommerformand, Jan Nissen, der mest er kendt for kortbane-dommerhvervet, var i fjor dommer ved Coastal-VM i Monaco. - Jeg er imponeret over coastalroningen og tror, det vinder meget mere indpas i Danmark, lød det fra Jan Nissen, der med Marie Heide og Morten Thorving, samt dommeraspirant: Linda Milling og den hollandske dommer: Allerd Katstra dannede et godt og solidt dommerteam. Foto Mette Bacher
Det var herligt at se deltagere fra Sverige, ganske vist skulle de blot lige krydse Sundet, og havde ikke så forfærdeligt langt til Humlebæk, idet de svenske deltagere kom fra hhv. Helsingborg og Halmstad.
Picture
Maria Pelvén, Helsingborg Roddklubb, er fit for fight og overlegen i kvindernes 1X. Foto Mette Bacher
Picture
... Også selvom hun kom lidt for tæt på vendebøjen, og det var hun ikke den eneste, der gjorde dén dag. Foto Mette Bacher
Det var glædeligt, at se deltagelse fra Roklubben STEVNS, og det blandt andet med to juniorer, der ganske vist i forvejen er erfarne juniorkaproere, men alligevel, det var regattadebut for Roklubben Stevns indenfor coastalkategorien.
Picture
Malthe T. Christiansen & Nikoline Kroll fra Roklubben STEVNS fik god konkurrence af... Foto Mette Bacher
Picture
... Humlebæks egne: Johan Runge Poulsen(1 & Amalie Louise Thorsen(2). Foto Mette Bacher
Picture
Jacob Frydenlund Larsen,) & Poul Bramsen fra Roklubben STEVNS blev nummer seks i M2X. Foto Mette Bacher
Kører lige ved 850 kilometer for at ro 6 km.
En bid vej var der at køre for Aalborg Roklubs seje universitetsroere. De skulle heldigvis først ro om eftermiddagen, men tog af sted klokken 07.00 fra den nordjyske hovedstad.
- Hvor er Bjarne, spurgte roinfos udsendte forundret, da der ikke var skyggen af den kendte Aalborg-træner: Bjarne Petersen, i sigte, som tidligere har præsteret at køre hjemmefra klokken fire om morgenen for at nå frem til coastalregattaer, som i fjor, hvor Danish Open havde Aalborg-roerne med, og hvor Petersen kom kørende ind  på regattaområdet med trailer og båd, direkte fra Aalborg tidligt om morgenen.
Denne gang måtte roerne klare sig uden Bjarne, der måtte melde fra grundet sygdom. Og det gik skam alligevel også efter planen for de nordjyske roere, der for at komme til regattaen i Humlebæk lige måtte tilbagelægge 422 kilometer, før de nåede frem.
Picture
Aalborg-roerne lånte Roforeningen KVIKs båd, så da kvikkerne hoppede ud, hoppede nordjyderne ind. Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Roerne kæmpede en brav kamp i starten mod de stærke konkurrenter fra Fredensborg og DSR, men på et tidspunkt fik Aalborgenserne roet sig i føring, og med smukke Hven m. Sankt Ibbs Kirke øverst på skrænten i baggrunden, gik det med susende fart mod første vendebøje. Foto Mette Bacher
Picture
Så fat det dog... Foto Mette Bacher
Parat til Danish Open
Carl Johan Andersen kom helt fra Horsens for at deltage i Coastal-1X, og han kunne samtidig få sig et overblik  over deltagere, og arrangementskonceptet, thi Carl Johan og Horsens Roklub debuterer, som regattaarrangører, når Danish Open Coastal Regatta løber af stabelen om en god måneds tid.
Kalundborg Roklubs Alexander Hansen, Kaare Mattesen og Per Hansen var naturligvis på plads på Sundet. Denne tur kender de i forvejen, idet alle tre tidligere har roet Langdistancekaproning, men også deltaget, når Humlebæk Roklub i de senere år har lagt coastalroning ind i regattaprogrammet for Nordsjællands Blå Bånd.
Kalundborg-roerne er altid velforberedte til fingerspidserne, og roede flere medaljer hjem på Øresund.
Picture
Som perler på en snor. Forrest, i den røde dragt: Carl Johan Andersen, Horsens Roklub, så er det Mark Van Herk, Roforeningen KVIK, og lige efter: Per Hansen, Kalundborg Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Kaare Mattesen & Alexander Hansen, Kalundborg Roklub, viste særklasse i Humlebæk, og de to har da også tidligere gjort det godt rundt om på kaproningsbanerne. Foto Mette Bacher.
Picture
Per Hansen, Kalundborg Roklub, Christian Probst, Humlebæk & Carl Johan Andersen, Horsens Roklub. Per Hansen kunne fortælle, at han helt klart satser på Danish Open og VM i Coastal i Frankring senere i år. - Så kan jeg da nå at få trænet mig i form inden da, lød det fra Kalundborg-roeren. Foto Mette Bacher
Fra Københavns-området mødte Roforeningen KVIK, og naboen: Danske Studenters Roklub frem med flere mandskaber. Kvik har fået rigtigt godt fat i Coastalroning, som roforeningsroerne debuterede i i 2016. KVIKs stærke kaproere, Loui Lam og Anders Boutrup Pedersen havde for en dag forladt banerne på Bagsværd Sø, og var et godt bud på en heftig dyst med Kalundborgs Mattesen & Hansen, og de klarede en fin 2. plads hjem.
Kvikkerne lå noget tilbage i selve startproceduren, men fighterviljen og den gode form fornægtede sig ikke. De fik hurtigt hentet de øvrige i feltet, og jagtede til sidst Mattesen & Hansen fra Kalundborg. Det var blot anden gang Loui og Anders var ude i en coastal, så det var en flot præstation i betragtning af at de er vant til noget helt andet, og det er outriggerne på Bagsværd Sø.
Picture
- Hvordan kommer man lige ombord i sådan en, lød det med et smil fra Loui Lam, der er vant til at stige ned i outriggeren fra broen på Bagsværd Sø. Makker, Anders Boutrup forsøger sig med en entring. Foto Mette Bacher
Picture
Så lykkedes det for begge. Og det blev naturligvis klaret med store smil. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud efter de første få tag i M2X. Foto Mette Bacher
Picture
Længst th., Kalundborg-roerne fik en fantastisk start, og fik hurtigt trukket sig i front. Men da Lam & Boutrup også fik vristet sig fri, gik jagten ind. Kvikkerne ses i midten af billedet. Foto Mette Bacher
Picture
Bøjerne er unægtelig noget større, end dem på Bagsværd Sø, og det fik kvikkerne for alvor at mærke ved vendingen. Foto Mette Bacher
For DSRs vedkommende var det kvinderne, der klarede sig bedst, og det har haft betydning, at coastalroningen i storklubben har lidt noget under, at koordinator: Martin Schjerning har overtaget kaproningsposten, og ikke er ansvarlig for coastalafdelingen længere. Dertil har der hersket usikkerhed om hvilke trænere, der skulle varetage coastalroernes tarv. Det har derfor ikke været helt optimale betingelser for DSRs ellers så stærke coastalafdeling, hvor især kvinderne har gjort det fremragende, og toppet ved VM de seneste år, hvor det i 4X+ er blevet til et verdensmesterskab & en VM-bronzemedalje, mens en W2X med Mette Dyrlund & Julie Schou klarede en flot fjerdeplads hjem ved VM i 2016.

Kvindelig nabokrig på vandet
Selvom DSRs dygtige coastalkvinder: Julie Schou & Kate Petersen var favoritter i kvindernes 2X, så blev det bemærket, at Roforeningen KVIKs kvindelige deltagere, siden debuten i fjor, virkelig har fået styr over tingene, og tjek på starter og vendinger. I fjor roede Ulla Eriksen med Heather Reader. Denne gang med Kim Dalby.
Det så man især i 2X, hvor
Dalby &  Eriksen var godt med i starten, og havde den flotteste vending ud for roklubben. Deres vending var langt bedre, end konkurrenternes, og det var lækkert at overvære. Med den erfarenhed, Dalby & Eriksen har fået efter blot en enkelt sæsons roning, så har den megen træning i coastalbåden båret frugt, og det varer nok heller ikke længe, før de kan være med helt fremme i kampen om guld og sølv, som DSR tog sig af denne gang.
Picture
Bemærk lige, at KVIK, nærmest i billedet får en forrygende start. Foto Mette Bacher
Picture
Julie & Kate er inde og hilse på bøjen ved vendepunktet ud for roklubben. Foto Mette Bacher
Picture
Ulla Eriksen & Kim Dalby kommer tæt forbi bøjen, og runder i flot og hurtig stil. Foto Mette Bacher
Picture
Lea Benedicte Skov Hansen(2) Margit Haahr Hansen(1) får dog has på kvikkerne, og bliver nummer tre. Foto Mette Bacher
To kvinder fra DSR magter begge dele
I lørdags scorede de to 1. pladser i Nordic Master-regattaen på Bagsværd Sø, og denne lørdag, nu på Øresund, holdt de sig bestemt heller ikke tilbage.
Kate Petersen & Julie Schou, begge fra DSR, var ellers inkarnerede coastalroere, indtil de ville forsøge sig i outrigger også. Det skete ved dette års første regattaer, hvor de to lige skulle finde ud af, hvordan man får den smalle båd til at glide langt mellem tagene på en blikstille sø, set i forhold til når det går løs på en oprørt Øresund i en hulens bred båd.
Der skal noget til at kunne magte begge dele, men det kan de to. Det er ikke unormalt, at outriggerroere prøver lykken i en coastal, for åreføringen og de smalle scullerårer er ens, hvad enten det hedder coastal eller outrigger. Men det hører mere med til sjældenhederne, at coastalroere prøver lykken i outriggerkaproninger, og oven i købet får succes dermed. Det er sejt, at Petersen & Schou magter begge dele.
Picture
Sådan så det ud sidste lørdag ved Mastersregattaen på Bagsværd Sø, hvor coastalroerne: Julie Schou og Kate Petersen vinder finalen i overlegen stil. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud lørdagen efter - i går - hvor outriggerroerne Julie Schou & Kate Petersen vinder coastalfinalen i overlegen stil... Foto Mette Bacher
Formand Probst var en tur i baljen
Værtsklubben mødte til start i de fleste løb, og selve Langdistancekaproningsudvalgsformand - og klubformand, Christian Probst var ude i en 1X.
Det kostede i øvrigt en tur i baljen. - Sig mig en gang, så du heller ikke, at jeg væltede, lød det fra Probst, efter han var kommet i land. Men nej, denne manøvre, som ellers havde fortjent at blive foreviget, gik roinfos næse forbi, og åbenbart også andres. - Nå, men dommerne har heller ikke set noget, lød det med et skævt smil fra Christian Probst. - Jeg fandt aldrig ud af, hvad der egentlig skete, men pludselig, efter 3 kilometers roning, røg jeg i. Jeg lå lidt og tænkte, om der slet ikke var nogen, der så det, og kom ilende til undsætning, men da jeg øjnede, at en af mine værste konkurrenter,  Carl Johan fra Horsens kom nærmere og nærmere, måtte jeg skynde mig at kravle ombord igen, smilte Christian Probst, der oven i købet vandt finalen alligevel. Det er da klasse…
Picture
Christian Probst kom først i mål - også selvom han lige måtte en tur i baljen undervejs. Foto Mette Bacher
Picture
Er der en, der kan noget med to årer, så er det stroken på denne båd, nuværende LD-roer: Jens Jørgen Tramm. Han var for år tilbage en ganske dygtig scullerroer, der blev en del af landsholdet. - Jeg skulle slet ikke have deltaget, lød det efter løbet fra Tramm, men Christian meldte mig til, uden egentlig at spørge direkte til, om jeg kunne, så jeg måtte afbryde min ferie for at være med, siger Jens Jørgen Tramm til Roinfo.dk
Også roere fra de nærmeste klubber i Nordsjælland var med i Humlebæk, idet både Fredensborgs stærke mastersherrer, der gjorde det så fint i den forløbne weekend på Bagsværd Sø, samt roere fra Nivå, mødte frem for at dyste på Øresund. En Fredensborg-roer kunne fortælle, at klubben ved Esrum Sø endnu ikke har fået en coastalbåd ind på hylderne, selvom vi er flere, der godt kunne tænke os det, lød det. Nivå Roklub har haft coastalbåde i flere år, og er tidligere set møde frem ved regattaerne. Til gengæld var deltagelse fra andre klubber i det nordsjællandske, der har coastal på programmet, savnet, som coastalroere fra Helsingør og Frederiksværk. Tidligere har Holbæk Roklub også haft deltagere med, for ikke at tale om deltagelse fra Skovshoved og Københavns Roklub, og roere fra Aarhus-klubberne. Man må håbe, at de ovenfor nævnte får lyst til at deltage, når der afholdes Danish Open i Horsens.
Picture
Far & Datter: Alf Mikkelsen & Nanna Frørup Mikkelsen mødte til start i masersklassen. Nanna er tidligere landsholdsroer, hvor vi skal sytten år tilbage til hendes seneste interantionale placering, til Nations Cup på Bagsværd Sø, hvor hun roede 4-. Foto Mette Bacher
Picture
Et Nordsjællandsk opgør: Tv. Humlebæks: Torben Klausen &Keld Strudahl, th. far og datter: Fredensborgs Alf & Nanna Mikkelsen. Foto Mette Bacher
Picture
Fredensborg Roklub var godt repræsenteret af mastersherrerne, der også gør det godt på kortbanen, og melder klar til den store World Masters Regatta i Bled om en måned. Det er Svend Aage Nielsen, der har kommandoen, og med i båden er: Bjørn Andersen, Jan Nørskov Pedersen,Ole Quist Jensen & Peter Frederiksen. Foto Mette Bacher
Svenskerne bakker op om Danish Open.
Den tidligere verdensmester i Coastal-1X, Peter Berg, og hans klubkammerat, Maria Pelvén, hyggede sig meget ved dagens regatta i Humlebæk - ikke mindst ved, at begge vandt deres finaler suverænt. Maria er 33 år, og satser alt på at blive bedst i verden i kvindernes coastal-1X. I 2015 blev det til en 5.- plads ved VM - og i 2016 til en 4. Plads, hvis det går den rigtige vej, så må der ligge en medalje og vente på den stærke svenske kvinde til VM denne gang.
Peter Berg, hendes klubkammerat fra Helsingborg Roddklubb, har prøvet det - at blive verdensmester i coastal-1X, det skete i 2014. Berg har tillige 3 bronzemedaljer fra VM bag sig.
Da Peter og Maria efter en god dag i Humlebæk sagde farvel, var det også et på gensyn. - Vi ses i Horsens, lød det fra Peter Berg, der overfor roinfos udsendte kunne bekræfte, at det er planen, at svenskerne tager til Danish Open Coastal Roning i år.
Picture
Peter Berg er stadig suveræn, når der deltages i danske coastalregattaer. Denne gang roede han ikke over Øresund frem til regattaen, som ellers er en nærliggende tanke, når Helsingborg ligger så tæt på Humlebæk, men det gjorde jeg for nogle år siden, fortalte svenskeren til roinfo.dk Foto Mette Bacher
Picture
De evige rivaler. Peter Berg & Kaare Mattesen kæmper altid for tingene i mændenes 1X, men det er foreløbigt Peter Berg, der har store vinderandele i det dansk/svenske opgør. Foto Mette Bacher
De små historier, der altid er - og imens der ventes
Hannas dobbelte bad
Husker du billedet ved foromtalen, hvor der blev læsset både i Strandvænget ud for KVIK, og hvor hele Strandvænget på ganske få minutter kom til at stå under vand?
Blandt KVIKs deltagere ved Nordsjællands Coastal Regatta var også Hanna Kviat Antonsen. Via sine børn, hvor den ene, Xenia er en ganske dygtig junior B-kaproer, er Hanna også blevet roer. Hun debuterede i øvrigt i Humlebæk.
Udover at klare en flot bronzemedalje hjem i 4X-, opnåede Hanna hele to gange at få våde fødder i forbindelse med Coastalkaproningen. Se her:
Picture
Friske Hanna måtte tage det voldsomme skybrud med et stort smil, da der skulle læsses både torsdag aften, inden turen gik til Humlebæk. Hun fik, som de øvrige, et herligt fo´ba, og heldigvis forsvandt vandmasserne hurtigt igen. Foto Mette Bacher
Picture
Næste gang vi møder Hanna står hun idet våde element igen. Denne gang når vandet hende til livet, men også det bliver klaret med et stort smil efter veludført dåd i coastalfinalen. Foto Mette Bacher

Derfor hedder båden: Mölle

Picture
Svenskerne holder fast i et bestemt bådmærke: Leo, efter bådmanden, der selv stammer fra Helsingborg, og i øvrigt var primus motor, da Sverige arrangerede Coastal-VM for få år siden.
For knap en måned siden skulle DSR have to trailere til den årlige Hjelmsjön-lejr i Örkeljunga i det nordvestlige Skåne. Efter endt arbejde, stod den på turisttur til det område, roinfos udsendte særligt holder af, kysten ved Kullen, hvor den gamle hotelby ved Øresund, Mölle, er et hipt sted, som svarer til et Skagen i miniudgave med pragtfulde små huse, flotte restauranter og det velkendte gamle hotel, som ligger på klipperne og knejser sig over byen. Hotellet har været med i flere danske film, blandt andet: - Kun en pige.

Picture
Den lille by: Mölle er sidste by, inden Kullen. Hele sommeren har turister haft mulighed for at prøve en Coastal-2X, og båden var også med ved Nordsjællands Coastal Regatta. Foto Mette Bacher
Det bliver til en kærestevandring i det smukke vejr, men hov. - En coastal-2X er på vej ud på Øresund... Okay så, det er jo nok roere fra Höganäs, der har taget en tur denne sommerdag til Kullen og Mölle, men siden får vi opklaret, hvad denne Coastalbåd laver der.
Det er Leo, der tilbyder, at alle kan få mulighed for at komme ud at prøve en Coastalbåd, når nu folk alligevel besøger Mölle. Sikke en god idé!
Genkendelsens glæde var der, da selvsamme båd blev benyttet i Humlebæk - nu for de mere øvede...


Tidsfordriv
Som bådtransportør og reporter, kan tiden imellem løbene, eller når roerne sendes ud på den lange distance, nogen gange føles lang. Men så er det jo altid godt, hvis der er et lokalt loppemarked i nærheden, eller - man kan aflægge besøg ved nærmeste kirke til et globryllup.
For nogle år siden stod den på globryllup i Humlebæk Kirke. Mens Langdistancekaproerne var ude på 25 kilometer, gik turen til kirken, for på sidevejene holdt den ene skønne veteranlastbil efter den anden parkeret. Ergo måtte brud eller gom have en passion for dette. Det gav herlige billeder.
- Eller som dengang, hvor 8GP - dengang denne succes stadig var på ro-terminslisten - blev afholdt i Brabrand, og lørdagen føltes meget lang. Med kameraerne under armen, gik turen til den lokale kirke, hvor en kæmpe og meget lækker hvid Cadillac med røde skindsæder holdt og ventede på brudeparret, der var inde for at blive viet. Chaufføren var snakkesalig og kunne fortælle, at flere kendte personer var med, som gæster. Som tidligere journalist ved Aller og ejer af et billedbureau med opgaver om kongelige og kendte, var det værd at stå i venteposition. Blandt gæsterne var Lis Sørensen med gemal og Jakob Haugaard med frue, og billederne blev naturligvis solgt videre. Det er siden blevet til flere globryllupper, når turen er gået til LD-kaproninger, blandt andet i Egå og Nakskov. 
Denne gang, i Humlebæk, var der ikke tid til et globryllup - til gengæld kom bryllupsmotivet helt af sig selv, mens der var roning på Øresund.
En rickshaw med et sødt par, kom pludselig rullende ned til kysten, og pladsen, hvor roernes biler holdt parkeret, og parret blev selvfølgelig foreviget. Hun hedder Rebekka og han hedder Christian. Chaufføren var David. Efter en tur rundt i landskabet - stod den på aftenfest på Krogerup, til almindelig orientering. Derefter gik turen for roinfos udsendte tilbage til arbejdet…
Picture
Der skete meget andet, end kaproningen ved Øresund i går, som da roinfo mødte David med sin dyrebare last: Rebekka og Christian. Foto: Mette Bacher
Resultaterne:
Sådan gik det i Humlebæk.

M2X, Kalundborg Roklubs Alexander Hansen & Kaare Mattesen vinder finalen i: 27 min. 04 over Roforeningen KVIKs Loui Lam og Anders Boutrup Pedersen: 27:44, så bliver det:  Halmstad: 28:44 og Helsingborg: 29:40. Derefter bliver det DSR og Roklubben STEVNs.
Picture
Alexander Hansen & Kaare Mattesen, vandt atter M2X i Coastal og melder klar til Danish Open og VM. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Asger Tønnesen & Michael Qvist bliver nummer fire. Foto Mette Bacher
W1X
Maria Pelvén, Helsingborg, vinder i: 33:25 over DSRs Margit Haahr Hansen: 36:31 og DSRs Ragna Sigurdardóttir: 38:51.
Picture
Fv. RagnaSigurdardottir, DSR, der vandt bronze og vinder: Maria Pelvén, Helsingborg Roddklubb. Margit Haahr Hansen var ude at ro endnu en finale, da der var præmieoverrækkelse. Foto Mette Bacher
Picture
Margit Haahrf Hansen, DSR, kunne ikke hamle op med Maria Pelvén, og blev nummer to. Foto Mette Bacher
50+ M4X+, Fredensborg Roklub alene anmeldt, men bliver sendt af sted i mændenes åbne klasse:
Bjørn Andersen, Jan Nørskov Pedersen, Ole Quist Jensen og Peter Frederiksen med Svend Aage Nielsen ror i tiden: 29:06...
Picture
De ror Mastersroning til daglig, og gør det godt, men Fredensborg Roklubs seje herreroere har tidligere deltaget i coastalregattaer, og også her vist klasse. Foto Mette Bacher
U17 WM2X
Nummer 1: Roklubben STEVNS, Malthe T. Christiansen og Nikoline Kroll: 31:28.
Nummer 2: Humlebæk Roklub: Johan Runge Poulsen & Amalie Louise Thorsen 33:40.
Picture
Nikoline & Malthe var glade for sejren. - Vi skal med til Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø, men nok også til Danish Open i Coastal, lød det fra STEVNS-lejren, inden turen gik hjem til Rødvig. Foto Mette Bacher
W2X:
1: Danske Studenters Roklub: Julie Schou og Kate Petersen: 30:15
2. Danske Studenters Roklub: Lea Benedicte Skov Hansen & Margit Haahr Hansen: 32:49
3. Roforeningen KVIK: Kim Dalby & Ulla Eriksen: 35:19.
Picture
Goddag igen. Lørdagen forinden blev Julie & Kate foreviget efter at have vundet finalen på Bagsværd Sø. Nu var det tid igen. Denne gang i Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Lea og Margit var helt bestemt også tilfredse med sølvet. Foto Mette Bacher
Picture
Ulla Eriksen & Kim Dalby viste meget flot roning, og der er helt styr på startprocedure og vendinger. Vent bare, det varer ikke længe, før de to får roet sig helt op ved kommende regattaer. Foto Mette Bacher
50+M1X:
1. Christian Probst, Humlebæk Roklub: 35:30
2. Carl Johan Runge Andersen, Horsens Roklub: 36:40
3. Per Hansen, Kalundborg Roklub: 38:36

M1X
1. Peter Berg, Helsingborg Roddklubb: 29:35
2. Kåre Mattesen, Kalundborg Roklub: 31:42
3. Sune Scheufens, DSR: 32:46
4. Mark Van Herk, KVIK: 37:38
Picture
Sådan så det også ud ved Blå Bånd, Nordsjællands Langdistancekaproning i 2016, hvor coastalroerne var med. Men ingen andre i Danmark eller Sverige kan komme i nærheden af Kaare Mattesen, Kalundborg, og Peter Berg, når det hedder M1X i coastalroning. Foto Mette Bacher
Picture
Sune Scheufens, DSR, er netop kommet træt i mål. Han bliver nummer 3. Foto Mette Bacher
Picture
Ukuelige Mark Van Herk, Roforeningen KVIK, har nu helt styr på finaler og åreføring. Der er sket meget siden debuten i fjor. Foto Mette Bacher
W/M 4X+
1. DSR: Rune Andersen, Michael Borg, Margit Haahr Hansen, Kate Petersen & Mette Giesel Ovesen: 28:19
2. Nivå/Humlebæk: Keld Strudahl, Torben Møller Klausen, Susanne Midtgaard og Mette Porsmose & Charlotte Prytz 33:25
3. Rof. KVIK: Kristian Lund Jensen, Hanna Kviat Antonsen, Tove Horn og Genevieve Cool m. co.. Mark van Herk: 33:54
Picture
Det så godt ud, da DSR tordnede i mål i Mix-4X-. Foto Mette Bacher
Picture
Glæde over 2. pladsen i båden med roere fra Nivå/Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs mixhold havde blot været ude tre gange inden turen gik til Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Det var slet ikke så værst, og KVIK havde en flot start og hægtede sig på de andre i feltet med det samme. Fv. Tove Horn, Kristian Lund Jensen, Hanna Kviat Antonsen, Genevieve Cool og styrmand: Mark van Herk. Foto Mette Bacher
M4X+
1. Aalborg Roklub: Troels Dalgaard Danielsen, Jesper Quist Jensen, Mikkel Paetau, Simon Staal Nielsen og Christian Hauge: 25:25
2. DSR: Asger Tønnesen, Michael Borg, Rune Andersen, Michael Qvist og Sune Scheufens: 27:00.
Picture
Aalborg Roklubs Universitetsroere i flot stil. De lånte båden af KVIK, og efterfølgende lød det: - Vil I bytte? De fem aalborgensere fortalte, at konstruktionen af de to både, deres egen, og KVIKs er meget forskellig. Vi synes, KVIKs båd reagerer hurtigere, når der manøvreres, end den derhjemme, og den var lækker at ro i, lød det fra de 5, der vandt sikkert og overlegent på Øresund. Foto Mette Bacher.
Picture
Mastersroerne fra Fredensborg var ene anmeldt i deres klasse, og derfor roede de med i den åbne klasse, hvor de havde en forrygende hurtig start. Foto Mette Bacher
Picture
Med øen Hven som en flot baggrund går det der ud af i mændenes 4X+, og nu er det DSR, der kæmper for at komme op. Foto Mette Bacher
Picture
Roinfo bemærkede, at DSRs mandskab skiftede styrmand undervejs på bedste LD-manér. Det er modigt, for sådan en manøvre koster dyrt i sekunder. Foto Mette Bacher
50+ W
1. Humlebæk Roklub: Mette Porsmose & Pia Rasmussen: 34:43
2. Humlebæk Roklub: Dorte Demant og Suzanne Gjessing: 43:06
Picture
Humlebæks damer holdt klubkaproning på Sundet, og var med i dagens sidste finale. Her er det Mette Porsmose & Pia Rasmussen, der vinder det indbyrdes opgør. Foto Mette Bacher
Picture
JUBIEE, dagens sidste båd er i mål, og en lang og meget flot regatta er overstået. Her er det Humlebæks Dorte Demant og Suzanne Gjessing, der klappes af ved Humlebæk Roklub. Foto Mette Bacher
50+ M-2X
1. Humlebæk Roklub: Christian Probst & Jens Jørgen Tramm 33:59
2. Humlebæk Roklub: Keld Strudahl & Torben Møller Klausen: 38:29
3. Fredensborg Roklub: Nanna Frørup Mikkelsen og Alf Mikkelsen: 39:18.

W4X+, DSR ene anmeldt: Ragna Karen Sigurdardottir, Lea Benedicte Skov Hansen, Tanja Igland, Julie Schou og Mette Gissel Ovesen: 29:10
Picture
DSRs kvinder i ensom majestæt. Det er ærgerligt, at de dygtige kvinder fra studenterklubben ikke får konkurrence i 4X+, og det kunne være spændende at se, om ikke et par håndfulde dygtige outriggerroere for en dag kan forsøge sig, når Danish Open finder sted i Horsens inden længe. Foto Mette Bacher
Efterskrift
En flot regatta i Humlebæk er overstået, og det blev en meget smuk dag med god stemning, godt vejr, og superb roning, der blev vist over hele linjen.
DFfR var repræsenteret ved Lisbet Falch Jakobsen, der lagde vejen forbi for at snuse lidt til coastalroning, og dagen derpå er det en temmelig tilfreds formand for Humlebæk Roklub, Roinfo får i telefonen. - Jeg er SÅ glad. Det har været en dejlig dag, og jeg følte, at det gik rigtigt godt, lyder det fra Christian Probst. Og det gjorde det osse. Det er et dygtigt regattateam, og et hold dygtige dommere, der sørgede for, at det hele kørte, som smurt.
Som altid...

Viewing all 1030 articles
Browse latest View live