Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Sorø Regattaen - 1. afsnit: Junior-NM, en dansk triumf

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Sorø Regattaen 2018 havde det hele. En kæmpe deltagelse af roere fra Danmark og udlandet, hovedsageligt fra de nordiske lande, men også tyskere og japanske stærke juniorer lagde vejen forbi de smukke omgivelser i Sorø denne store regattaweekend.
Udover de mange dygtige deltagere, bar det flotte vejr regattaen hele vejen og godt igennem fra start til slut.
For arvtagerne til det danske seniorlandshold - junior A-kaproerne - gjaldt det et stort skridt på vejen, Nordiske Mesterskaber, som blev afviklet flot og elegant på bedste måde med stor entusiasme og klasseroning på et meget højt plan, hvor de danske juniorkaproere beviste, at de er godt på vej, men sandelig også måtte kæmpe for tingene.
Picture
Klar til at modtage medalje for Nordisk Mesterskab i pigernes 4X-. Læs mere nedenfor. Foto Mette Bacher
Vi bemærkede at vores naboland, Sverige, også har juniorer af en høj standard, og er ved at være så godt med, at det er lige før de norske roere, som ellers altid har vist høj standard, fik noget at se til overfor svenskerne, der ikke kun er stærke i de små bådtyper, men så sandelig også satte tingene på plads i otterløbet, som udviklede sig dramatisk.
Flere af de danske juniorer, der prægede billedet i Sorø har allerede tidligere i år - og forrige år - vist meget flotte takter ved internationale begivenheder, som Europamesterskaberne, hvor det er blevet til flere flotte medaljer, og VM for juniorer, hvor det ikke overraskende er lidt af en opgave at kvalificere sig til finalerne.
Picture
Forleden vandt denne kvartet bronze ved EM for juniorer. De to af pigerne var udtaget til NM i Sorø i 2-, men der blev også tid til flere finaler i JW4-, som her i lørdagens finale, hvor pigerne bakser med dønninger fra bagbords side: Mathilde Kiilgaard(1) Matilde Hjorth(2) Emma Braad Olesen(3) Marie Ramm(4) Foto Mette Bacher
Picture
Og i søndagens finale måtte der målfoto til. Kom ikke og sig, at der ikke var spændende finaler ved den store Sorø Regatta i 2018... Foto Mette Bacher
Men på Sorø Sø blev der i hovedparten af de mesterskabsløb, danskerne var udtaget til, vist roning af meget høj klasse.
Danmark toppede da også den samlede stilling, da resultatet af de Nordiske Mesterskaber skulle gøres op efter otterfinalen søndag.

DFfR anerkender nye tider i en-åres roning
Under regattafrokosten, som fandt sted imellem indledende løb og finaler lørdag, og det i Sorø Roklub, rejste DFfRs formand, Henning Bay Nielsen sig op og holdt en fin tale for deltagerne.
Han takkede for det store og flotte samarbejde, rosporten har imellem de nordiske lande. - I kraft af, at kvinderne for alvor præger billedet især i toer uden styrmand, har DFfR besluttet at indsætte en pokal i NM-finalen for pigernes toer uden styrmand, sagde Henning Bay Nielsen.

Picture
En flot og voluminøs pokal er netop indskrevet i pigernes finaler i toer uden styrmand ved JNM. Foto Mette Bacher
Roning fra morgen til aften
På dét tidspunkt havde regattaen været i gang i flere timer, idet de indledende løb allerede var programsat til klokken 07.00, og godt 12 timer senere sluttede regattaen denne lørdag.
Finalerne var programsat til klokken 13.00, og en halv time inde i lørdagens program fandt åbningsceremonien for Nordiske Juniormesterskaber sted med flaghejsning og afspilning af nationernes nationalmelodier.
Picture
Først gik Nordisk Roforbunds flag til tops. Foto Mette Bacher
Picture
Så Dannebrog. Foto Mette Bacher
Picture
Blandt de mere kendte tilskuere, der overværede ceremonien, sås: fv. Torben Thyrén, Sekretær i Nordisk Roforbund, Borgmester Gert Jørgensen, Næstformand i Dansk Forening for Rosport, Conny Sørensen, og medlem af Regattaforening Sjælland, Merete Busk. Foto Mette Bacher
Picture
Dermed blev Nordiske Mesterskaber for juniorer, indledt ved Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Flere kendte ledere fra rosportens verden var mødt frem for at overvære finalerne.
Blandt andet Danmarks Rocenters chef: Finn Trærup-Hansen, og DFfRs nyansatte sekretariatsleder: Kim Mejnert Frydensbjerg. Mens DFfRs formand, Henning Bay Nielsen var til stede det meste af lørdagen, og DFfRs næstformand, Conny Sørensen, tog turen til Sorø Regattaen begge dage. Ikke kun for at overvære denne, men også for at dele medaljer ud efter flere af finalerne både lørdag og søndag.

NM indledes med dobbeltsejr til Danmark
Picture
Emma Braad Olesen(1) Marie Ramm(2), begge fra Bagsværd Roklub indleder en flot dansk dag ved JNM på Sorø Sø. Og ikke at forglemme muligheden for at hente den kæmpe store pokal hjem, som kan ses ovenfor Foto Mette Bacher
Picture
En forrygende spændende finale ses i drengenes 2-, hvor det lykkes for det danske par: DANMARK Casper Lindballe Lehmann Pedersen(1) Magnus Valbirk(2), begge fra Holstebro Roklub, at få has på den stærke svenske toer uden, og Danmark vinder finalen her med godt et sekunds forspring. Foto Mette Bacher
Til gengæld lykkes det ikke for de to danskere, der er udtaget i 1X i hhv. drengenes - og pigernes klasse, at toppe og vinde NM. Hadsunds Haris Alagic kommer ikke i A-finalen, men i B-finalen, og hos pigerne lykkes det for Amalie Riff Brems fra DSR at kvalificere sig til A-finalen, hvor hun bliver nummer to efter en svensk stærk pige.

NM i pigernes 2X til Danmark
Picture
Nordiske Juniormestre, 2018. Cecilie Girke, DSR, tv., og Mie Mellerup, Roklubben ÆGIR, vinder sikkert i pigernes 2X. Foto Mette Bacher
Indenfor roningens verden, har Norge nærmest patent på 2X, og det især i mændenes klasse. Det ser vi også på Sorø Sø, hvor et stærkt mandskab fra Norge vinder NM i drengenes dobbeltsculler. Her bliver Danmarks: Martin Kofoed Jensen, og Thomas Jensen fra Roskilde/Hvidovre nummer to.

Og midt i det hele var der osse en kæntring...
Denne norske roer fik sig en afsvalende dukkert i søen midt under finalen. Men ved regattaerne herhjemme er man altid i sikre hænder. Også i lørdags, hvor rodommerbåden og dykkerbåden kom ilende til undsætning.
Den norske deltager kom med møje og besvær op i båden - og vupti - så røg han udenbords - blot til den anden side. Da han endelig kom op igen - og blev siddende - var der et stort smil over hele femøren...
Picture
Vandet var heldigvis lunt, og der var mange både ude på søen, så hjælpen var hurtigt fremme. Foto Mette Bacher
Picture
Dykkerbåden når også hurtigt frem. Foto Mette Bacher
Picture
Hurtigt er den unge nordmand oppe i båden. Mette Bacher
Picture
Men så tager han endnu en tur, denne gang ud over styrbords side, og så må vi på den igen. Foto Mette Bacher
Picture
Vi må op igen - én gang til... Foto Mette Bacher
Picture
Det hele ender i store smil fra dommer og roer. Foto Mette Bacher
NM - Danmark sætter tingene på plads i JW4X & JM4X
Danmark synes stærkt rustet i dobbeltfirer for både piger og drenge. Således er der ikke tvivl om sejren - og mesterskabet, da pigernes kvartet tordner sikkert i mål. Og drengenes dobbeltfirer holder opvisning på søen - det gjorde de i øvrigt også i lørdagens finaler, hvor den stod på konkurrence i seniorklasserne.
Det er høj klasse, vi ser her!
Picture
DANMARK Amalie Kiær(1) Odense, Ida Blomstrand(2)Hadsund, Liane Vestergaard(3), Hadsund & Sofie Halling Vikkelsøe(4), Odense, runder pigernes NM flot af med en sejr til Danmark. Foto Mette Bacher
Picture
Træner: Johnny Bo, Odense Roklub, kan være fuldt ud tilfreds. Hans hold i JW2X vandt NM om lørdagen, og pigernes dobbeltfirer, der trænes af Andreas Sloth, har Johnny Bos datter, Sofie, på strokesædet - og her bliver det også til et Nordisk Mesterskab. Foto Mette Bacher
Picture
De har alle roet i flere år og er begyndt i roningens verden, som purunge. Nu er de rykket op i junior-A, og viser høj klasse. Fv. Sofie Halling Vikkelsøe, Liane Vestergaard, Ida Blomstrand og Amalie Kiær. Foto Mette Bacher
Og klasseroning hos Frederik Sechers mandskab
Picture
Sådan så det ud lørdag aften, da drengenes dobbeltfirer tog sig af sejren i mændenes seniorklasse. Foto Mette Bacher
Picture
- Øh, hvilken vej skal flaget vende? Godt at de fire ikke til daglig skal stå for at folde flag ud. Det går unægteligt bedre med at ro stærkt. Foto Mette Bacher
Picture
Så lykkes det at få foldet flaget korrekt ud, eller... Kvartetten modtager velfortjent hyldest, og det er Conny Sørensen, th.,Næstformand i DFfR, der delte plaquetterne ud. Foto Mette Bacher
Picture
Nordiske Mestre i JM4X-, 2018. Fv. Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK, Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, Jacob Lenzing, LR og Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd. Foto Mette Bacher
Det blev til en 2. plads til Danmark i drengenes 8+, til Holstebros:
  • Frederik Geertsen Lund(1)
  • Oscar Burvil(2)
  • Tobias Bork Kristensen(3)
  • Søren Meldgaard Madsen(4)
  • Nichlas Ulnits(5)
  • Kaare Mortensen (6)
  • Casper Lindballe Lehmann Pedersen(7)
  • Magnus Valbirk(8)
  • Andreas Møller Hunskjær(cox)
I et sandt drama af en otterfinale, hvor svenskerne lige nøjagtigt tog mesterskabet i: 6.11.3 foran Danmark: 6.11.5 !

Med de mange førstepladser og flere flotte 2. pladser. Steg Danmark til tops ved JNM på Sorø Sø.


Fortsættelse følger: - Glæd jer til 2. afsnit fra den store Sorø Regatta med mange herlige billeder...

Sorø Regattaen - 2. afsnit - Finaleglimt og en ny generation roerbørn på banerne. Mange herlige billeder

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Flotte finaler overall - stor billedserie
Roinfo var på plads på - og ved Sorø Sø det meste af weekenden, hvor det blev til flere fotos fra vandsiden lørdag - mens den stod på fotos fra land søndag.

De unge indledte den store regattaweekend, og der var eksempelvis så mange drenge med i aldersklassen 15 år, at man måtte ud i afviklingen af F-finaler.
Her er det Christian Thuesen fra Odense Roklub, der prøver lykken.
Picture
Christian Thuesen, Odense Roklub nærmer sig mål. Foto Mette Bacher
Senere er det Johannes Stensborg Jacobsen fra Københavns Roklub, der strider sig igennem en sindsoprivende finale i drenge junior u. 17 år.
Picture
Johannes er ude i en heftig spurt i sin finale. Københavns Roklub har fået et kobbel friske unge drengeroere for et par år siden. Foto Mette Bacher
Arvtagerne - æblet falder ikke langt fra stammen

Det er også tydeligt, at vi nu møder drenge og piger, hvor far eller mor - eller begge - har roet.
Som Mads Rubin, hvor begge forældre har været ganske dygtige kaproere, ikke mindst på juniorfronten, og hvor Mads´ far, Morten oven i købet var med på Sorø Sø denne gang, som rodommer-aspirant.
Picture
Mads Rubin har roet i nogle år, og han slægter mor og far på. Her sidder han to´er i dobbeltfireren fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Eller Sigurd Rindom Poulsen, hvor farmand er Thomas Poulsen, tidligere OL-vinder i LM4- fra 1996, og dertil mange flere meritter i denne bådtype, nu netop genansat i Danmarks Rocenter, som landstræner, og Sigurds mor, Christina, er tidligere landsholdsroer og har været med ved VM i hhv. W2- og W4X-. Sigurd slægter tydeligvis begge på, hvilket man fik et klart bevis på i finalen, hvor han indædt kæmpede fra første tag, og blev nummer to.
Og apropos navne, hvor det netop er offentliggjort, hvilke navne, der er mest populære for tiden. I denne finale spotter vi en række skønne navne til de seje roere: Odin, Buster, Frederik, Anker, og ovennævnte: Sigurd og Elias.
Picture
Sigurd kæmper længe med Elias Roth fra Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Sigurd Rindom Poulsen har nok at se til i finalen, og nu dukker der så osse en fotograf op... Foto Mette Bacher
Og Frederik Juul Hansen, hvor Frederiks far, Morten Juul Hansen er tidligere dygtig kaproer fra Bagsværd Roklub, og i dag international rodommer. Han var naturligvis med på Sorø Sø i en af dommerbådene.
Picture
Frederik Juul Hansen, Dragør Roklub, har roet i et par år efterhånden, og gør det fremragende. Herligt at se roere fra Dragør være med i Sorø. Foto Mette Bacher
Vi ser det også på spindesiden, hvor junior A-roerne vandt NM, og i pigernes dobbeltfirer sad Sofie Halling Vikkelsø, datter af Johnny Bo fra Odense, der har vundet mange internationale medaljer, og i samme dobbeltfirer, Ida Blomstrand, hvis far, Michael også er tidligere landsholdsroer.
En anden af pigerne, der var med ved NM, og blev en flot nummer to, Amalie Riff Brems, slægter både far og mor på. Far, Anders Brems, tidl. Ungdomsverdensmester i LM1X, blandt andet. Dertil mange andre flotte internationale resultater og Danmarksmesterskaber, og Amalies mor, Camilla Riff, tidligere landsholdsroer i 4X-. Således er næste generation rigtigt fint på vej.
Picture
Amalie Riff Brems fra Danske Studenters Roklub, der vandt sølv ved NM - og dagen efter blev det til sejr i pigernes 1X-finale. Foto Mette Bacher
Nabosamarbejde - også når det gælder næste generation: Anna og Louise fra KVIK & DSR
Picture
Louise Tornehøj Hyldager, DSR, og Anna Adelholm, Roforeningen KVIK. Louises far, Niels, var for år tilbage en dygtig landsholdsroer, der mødte Louises mor, Annette Tornehøj, i DSR. Tornehøj var også en dygtig kaproer. Anna Adelholms forældre, Bo og Pia, er garvede kvikkere, der begge har roet i mange år. Bo Adelholm var i en periode en dygtig formand for Roforeningen KVIK. Her ses næste generation på vej. Foto Mette Bacher
Flotte finaler hos seniorerne
Danmarks højeste kaproer kommer fra DSR. Frank Steffensen var tilmeldt i Sorø, men har været skadet i noget tid. Et brækket ribben har drillet, og nu skal det prøves af, om Frank er ved at være igennem skadeperioden.
Picture
Steffensen viste klasse i mændenes senior A, men det var ikke uden omkostninger. Foto Mette Bacher
Efter løbet kunne han desværre konstatere, at det er han ikke. Ribbenet generede igen, og selvom Steffensen vandt A-finalen lørdag, og var tilmeldt søndag, måtte han melde fra for at skåne sit ribben.
Picture
Selvom det gjorde avs, var der dog lige tid til et smil til fotografen. Foto Mette Bacher
Kvindernes finale i firer/dobbeltfirer blev spændende
Der var lagt op til noget af en superfinale, idet Danmarks bedste kvinder, udfordrede hinanden i hhv. dobbeltfirer og firer uden.
Finalen blev, som ventet, uhyggelig spændende, og ingen ville give sig i kampen om 1. Pladsen. Men Aalborg Roklubs ellers så seje kvinder, kunne slet ikke lege med her, og oplevede, formentlig, den besynderlige fornemmelse, at da starten gik, så var det lige før det øvrige felt gav den så meget gas, at de forsvandt.
Picture
Det var næsten som at se en VM-finale, da kvindernes firere nåede 1000 meter-mærket. Foto Mette Bacher
Kombinerede mandskaber er tilsyneladende det helt store hit for tiden, og hurtigt stod kampen mellem juniorerne i dobbeltfireren mod U23-letvægterne i samme bådtype, samt to styk 4-, hvoraf begge netop har deltaget i Amsterdam Regattaen, og hvor den ene har tre roere ombord, der pt. er hjemme på sommerferie fra studierne i USA.
Picture
Danske Studenters Roklub/Odense Roklub/Roforeningen KVIK/Roskilde Roklub I (4-) Fra højre. Silja Konoy Davidsen(1) Nikoline Laidlaw(2) Luise Lund Hansen(3) Tanja Spring Ehlers(4). Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub/Holstebro Roklub/Odder Roklub/Odense Roklub/KCB I(4-) Fra højre: Ida Petersen(1) Marta Kempf(2) Astrid Steensberg(3) Julie Poulsen(4) Ida, Astrid og Julie har i et par studeret i USA, hvor der er en-åres roning på skoleskemaet. foto Mette Bacher
Picture
Junior-4X- med Hadsund Roklub/Odense Roklub/KCO I Amalie Kiær(1) Ida Blomstrand(2) Liane Vestergaard(3) Sofie Halling Vikkelsøe(4), får roet sig i front. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklub/Danske Studenters Roklub/Holstebro Roklub/Odense Roklub/KCB I Anne Katrine Kiilgaard(1) Nanna Bo Christensen(2) Line Katrine Olsen(3) Ida Langkjær(4) satser på en U23-udtagelse i letvægt, og de fire blev nummer to i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
De fire herlige kvinder fra Aalborg mødte overmagten i denne finale, men det tog de med et stort smil: Eva Povlsgaard Nebeling(1) Nora Zeitoun(2) Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen(3) Christina Donstrup(4) Foto Mette Bacher
Mændenes firer uden blev også en heftig affære, hvor der måtte målfoto til for at afgøre, hvem der blev nummer 1 i den sindsoprivende spændende  finale. Det blev Bache, Petersen, Secher og Rathenburg, der lige akkurat susede i mål i: 6.37.9.
Foran DSR/Holstebro/KR/Odense: 6.38.1.
Picture
Holstebro Roklub/Københavns Roklub/Roskilde Roklub/KCHO I Sebastian Bache(1) Aske Petersen(2) Bastian Secher(3) Magnus Zier Quist Rathenborg(4) vinder lige akkurat over en anden stærk kombination.Foto Mette Bacher
Picture
Holstebros unge kvartet: Holstebro Roklub/KCHO I Nichlas Ulnits(1) Kaare Mortensen (2) Casper Lindballe Lehmann Pedersen(3) Magnus Valbirk(4) gjorde det fint i finalen i seniorklassen. Foto Mette Bacher
Aalborg Roklub deltog atter med mange mandskaber.
Nu er det ikke kun 8+, Bjarne Petersen, og hans roere deltager i ved regattaerne. Det sker også i mindre bådtyper. Roinfo bemærkede, at to både fra Aalborg Roklub var til start i M2X, og begge hold gjorde det rigtigt fint.
Bjarne Petersen og hans team plejer at tage i træningslejr en uge op til selve regattaen, og det gerne i de dejlige omgivelser ved Sorø Sø, men denne gang prøvede de noget andet, og det var at ligge i træningslejr ved Haraldsted Sø i Ringsted, blot 10 kilometer fra Sorø Sø. Et godt sted, som også landsholdet i roning ofte benytter sig af.
Picture
Christian Hauge og Esben Raun fra Aalborg Roklub indtager 2. pladsen i lørdagens finale efter et stærkt finsk mandskab. Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Roklub I Aalborg Roklubs: Niels Kunckel Knudsen(1) Asger Laursen(2) er med, men bliver placeret længere nede i feltet. Foto Mette Bacher
Toer uden - igen igen
En firer uden er sat, og pladserne i den har det været kæmpet en del om. Denne gang er det toer uden, hvor det nu handler om at blive udtaget til EM. I Sorø blot to danske mandskaber og et norsk. Og de fire danske roere har om nogen forsøgt at kæmpe sig ind på fireren. I Sorø dannede Nick Larsen, Odense, med Christoffer Kruse fra DSR, det ene hold, det andet bestod af Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub og Peter Holmquist, Lyngby Roklub. Begge dage gik sejren til Nick og Christoffer. Nordmændene kunne slet ikke lege med i kampen imellem de to danske både.
Picture
De to mandskaber slog følge til 1000 meter-mærket, og så tog Nick og Christoffer over. Foto Mette Bacher
Picture
I Sorø vidste de to herrer ikke endnu, om de ville bliver udtaget til EM, men det blev til dobbeltsejr til Christoffer Kruse og Nick Larsen. Foto Mette Bacher
M4X
Her mødte juniorlandsholdet til start og satte sig totalt og aldeles på denne finale, og kom i mål foran Bagsværd og to mandskaber fra Aalborg, og så kvartetten her, der også var med ved Sorø Regattaen i fjor.
De kommer fra Hadsund, og er:
  • Anders Olsen(1)
  • Christian Danmark(2)
  • Lennart Vestergaard(3)
  • Simon Sørensen(4)
Picture
De roede flot, men der var desværre ikke så meget at gøre i dette heftige felt i mændenes dobbeltfirer ved årets Sorø Regatta. De fire seje herrer kommer fra Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
W2X - Mette Mia Olivia Marie
Velbesøgt var også kvindernes 2X, hvor det lørdag blev til sejr til Mette Køchs Nielsen, Aarhus og Mia Rützou, Odense over Olivia Meinert Cardel og Marie Mørch fra Bagsværd Roklub, men søndag blev det omvendt, hvor Cardel og Mørch slog til og toppede i finalen.
Picture
Mette Køchs Nielsen og Mia Rützou i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Mette Køchs Nielsen, Mia Rützou, Marie Mørch og Olivia Meinert Cardel og Drammen Roklubb/Horten Roklubb I Fanny Lucie Røed(1) Maia Marie Aspenes(2) Foto Mette Bacher
Hadsunds drenge havde en fest
Mens man ser finaler kan man lige så godt udnytte tiden. Hadsund Roklubs yngste deltagere havde en sjov søndag formiddag, se lige her...
Picture
Så fik vi ham... Foto Mette Bacher
Picture
Nu skal han dyppes... Foto Mette Bacher
Om han kunne lide at blive holdt nedad med hovedet lige over vandoverfladen?

Det ser sådan ud - og vi vender lige knægten om, så vi ser det lidt omvendt...

Herlige scener midt under søndagens finaler
Picture
Juniorroeren har det fedt med denne manøvre, kan man se. Foto Mette Bacher
Når det hele bliver spændende fra 0 til 1000 meter
- alt det, tilskuerne IKKE kan se...

Picture
Agnete Jersild, Bagsværd Roklub er klar til start. Foto Mette Bacher
Picture
Jersild kæmper en brav kamp med Malin Eriksson fra Finland, og det hele ender med, at Agnete vinder B-finalen i pigernes 1X, junior A. Foto Mette Bacher
Tre dobbelt verdensmester tog en tørn - og billedet giver en tur på memory lane
Det blev til et herligt gensyn med Karsten Nielsen, legendarisk letvægts-1X-roer, der har hele tre verdensmesterskaber - samt en bronzemedalje bag sig i denne disciplin. Karsten var en ganske dygtig juniorkaproer fra Korsør, der siden flyttede til København, meldte sig ind i DSR, og som landsholdsroer blev han trænet af Bent Jensen, manden bag guldfireren.
Karsten, der sammen med den tidligere landsholdsroer, Berit Christoffersen, er bosiddende i området tæt ved Sorø, var en utrættelig medaljeuddeler om søndagen. Her kunne han overrække medaljer til flere roere, som nu er 2. generation efter den periode, hvor Nielsen altid var garant for topresultater ved VM eller DM.
Picture
Karsten Nielsen, tidligere 3-dobbelt verdensmester i LM1X, der til også en VM-bronze og flere Danmarksmesterskaber, var flittig, da der skulle uddeles medaljer. Og en sjov detalje er, at Amalie Riff Brems, der står på podiet, er datter af Anders Brems, som Karsten havde, som konkurrent i sin disciplin i 1996-2000. Se nedenfor. Foto Mette Bacher
Picture
Karsten Nielsen fra de gyldne dage i slut 90´erne. Billedet er taget i Luzern. Foto Mette Bacher
Picture
Amalies far - Karstens konkurrent hjemme i Danmark, Anders Brems, DSR. Her vinder han finalen i Groningen. Foto Mette Bacher
Stort fremmøde i mastersklasserne
Sorø Regattaen lokker altid alle af huse. Også mastersroerne, der har mulighed for at ro store bådtyper om lørdagen, hvor der altid bliver flotte finaler - og små bådtyper om søndagen, hvor der også er mange med. I firerklasserne vinder: KVIK/Køge kvindernes klasse, mens Sorø Roklub/Nyborg vinder klassen i mix... Det er:
  • Bjarne Hjorth(1)
  • Peter Lindblom(2)
  • Bonnie Noer(3)
  • Charlotte Buchwaldt(4)
Picture
Hans Nøhr(4) Peter Skov(1) Bjarne Spanggaard(3) Stig Rasmussen(2) Foto Mette Bacher
Picture
Starten går til mændenes mastersklasse i: 4-/4X-. Foto Mette Bacher
Picture
Billedets vinkel giver en lidt spøjs Fredensborg-effekt: Med på billedet er: Fredensborg Roklub I, bagerst i billedet: Sanne Poulin(1) Anne Mette Jørgensen(2) Bettina Cervin(4) Merete Boldt(1) og Anette Andersen(3) Britta Hirschauer(4) Ulla Poulsen(1) Karin Bodelund(2) foto Mette Bacher
Picture
Dette mandskab vinder kvindernes mastersklasse i 4X- Køge Roklub/Roforeningen KVIK I Anette Friedrichsen (2) Anna Karina Gravad(1) Astrid Haastrup(4) Sarah Lauritzen(3) Foto Mette Bacher
Søndagsotteren slår til
I otterklassen for mastersroere er blot to mandskaber til start. Herreholdet er identisk med SØNDAGSOTTEREN, som roinfo.dk, tidligere har berettet om. Det andet mandskab består af et hold friske kvinder fra kombinationen Bagsværd/Hellerup, der trods en korrekt handicaptid ikke kan hamle op med de tidligere mandlige koryfæer i søndagsotteren. Hvor ville det dog rart, nu vi lige berører emnet, om dansk roning genindfører 8GP, for det gav mange flotte finaler i rosportens flagskib, og kan give den helt rette konkurrence for eksempelvis de to gange 8+, vi så denne lørdag eftermiddag på Sorø Sø.
Picture
Damerne først - altså billedmæssig set. Bagsværd/Hellerup Roklubs seje masterskvinder udfordrede søndagsotteren, men måtte nøjes med 2. pladsen. Ifølge programmet er følgende med ombord: Bagsværd Roklub/Hellerup Roklub I Bernadette Gregersen(1) Regitze Rønstrup(2) Liselotte Hammer(3) Anne Marie Espersen(4) Birgitte Toft(5) Anne Bay(6) Helle Johansen(7) Bente Holmquist(8) Michael Bertelsen(cox)foto Mette Bacher
Picture
Og søndagsotteren: Danske Studenters Roklub/Københavns Roklub/Roskilde Roklub I Otto Friedrichen(1) Flemming Simonsen(2) Martin Andersen(3) Kristian Østergaard Martensen(6) Ulrik Rafkiær(7) Hans Jorgen Stahl(5) Jim Kristensen(4) Jakob Øjvind Nielsen(8) Dan Kristensen(cox) foto Mette Bacher
Søndagens mastersløb havde følgende vindere:
Kvindernes 1X:
1. Afdeling: Mette Møller, Roklubben Furesø
2. Afdeling: Ulla Hvid, Sorø Roklub

Mændenes 1X:
1. Afdeling: Jørgen Jensen, Lemvig Roklub
2. Afdeling: Lars Nielsen, Danske Studenters Roklub
3. Afdeling: Brian Sørensen, Nyborg Roklub
4. Afdeling: Bo Vilhelmsen, Sorø Roklub
Kvindernes 2X:
1. afdeling: Betina Cervin og Sanne Poulin, Fredensborg Rk.
2. afdeling: Astrid Haastrup Jespersen & Sarah Lauritzen, KVIK
Mænd/MIX-2X:
1. Afdeling: Bjarne & Laila Hjorth, Sorø Roklub
2. Afdeling: Brian Sørensen & Charlotte Buchwaldt, Nyborg Rk
3. Afdeling: Hans Tapper Andersen & Jacob Midtgaard, Fredensb.
4. Afdeling: Claus Solmer & Steffen Feddersen, Ringsted Roklub

Besøg fra Japan - og DFfRs KU

En lille gruppe japanske roere havde atter fundet vej til Sorø Regattaen, og de er temmelig stærke i juniorklasserne, hvilket vores gode juniorkaproere måtte sande. Japanerne var også med i Sorø i 2017.
Roinfo spottede desuden, at DFfRs kaproningsudvalg var til stede i Sorø v. Lea Jakobsen fra Roforeningen KVIK, der flittigt observerede og tog notater ved målområdet mhp. forskellige udtagelser.
Picture
Mitsuru Tsuge fra det Japanske Roforbund viste klasseroning i søndagens finale i drengenes junior A-1X. Foto Mette Bacher
Picture
Lea Jakobsen, Roforeningen KVIK, repræsenterede DFfRs kaproningsudvalg i Sorø. Foto Mette Bacher
Styr på bådeplads og de mange gæster
De senere år har arrangørerne bag regattaen med Tommy Knudsen, Merete Busk og Iben Hansen i spidsen, virkelig fået sat skik på omgivelserne ved bådepladsen, og denne gang var ingen undtagelse. Således blev alle de tilkørende trailermænd- og kvinder - mødt af en vagt ved indkørslen til bådepladsen. Og denne gang lød en ny ordre, som følge af den varme og tørke, der har ramt det meste af Danmark i år.
Picture
Der er altid både for mange, mange penge, når man ser på bådepladsen ved Sorø Regattaen, og denne gang, efter længere tids tørke, tog man ingen chancer. Trailerne måtte lige køres ind, bilerne skulle læsses hurtigt af, og så var det væk fra den store græsplæne igen. Foto Mette Bacher
- Når du har parkeret traileren, skal du køre ud igen. Og jeg skal minde om, at der ikke må holde biler på bådepladsen, ligesom der heller ikke må grilles ved teltene i aften. Det er beredskabsstyrelsen, der har bedt mig overgive dette varsel, lød det med myndig mine fra vagten, Jan Roager Olsen, kendt ergometerroer og leder fra Rødvig Roklub, der havde en travl fredag, hvor trailer efter trailer ankom til Sorø fra nær og fjern.
I øvrigt fik arrangørerne hjælp af Københavns Regattaforening, hvor Laust Sønderkær og Karen Stahlschmidt var med i Sorø begge dage for at hjælpe til på regattakontoret.

Picture
Denne herre, Jan ROager(!) Olsen, kan man kun have respekt for. Han var vagtmand hele fredagen ved indkørslen til bådepladsen i Sorø. Foto Mette Bacher
Speakning fra sø - og land
Det er ved at være sjældent - og der er kun få regattaer, som har speakning fra både sø - og land ved de store begivenheder, men i Sorø har man i årevis benyttet sig af dette, og det foregår på normal vis optimalt.
Men med de mange, mange finaler, der blev fyret af med få minutters mellemrum denne gang, var det noget af en opgave at kombinere speakningen fra søen med det, der foregik ved præmiepodiet, idet der hele tiden var gang i begge dele - spændende finaler fra søen - og præmieoverrækkelser ved målområdet.
Det betød at de mest spændende finaler, som blev fyret af fra nul, og hvor ingen har en jordisk chance for at kunne følge dem fra start og til 1000 meter mærket, ofte blev cuttet af, fordi speakeren ved mål skulle fortælle om hvem, der fik overrakt medaljer efter de forskellige finaler.
Dermed gik de mange tilskuere ofte glip af de sindsoprivende spændende finaler, som fandt sted ude på søen, og hvor speakerne her fra burde have fået alt, hvad den kunne trække for at informere publikum om, hvad der foregik ud på vandet. Det fortjener deltagerne, og de mange, der har taget turen til Sorø for at se på spændende kaproning.
Picture
Der var mange spændende finaler i Sorø, Og da tilskuerne ikke har en jordisk chance for at følge roerne på de første 1000 meter i junior A- og seniorløbene, er det vigtigt, at speakeren fra søen får mere taletid, end vi oplevede det denne gang, hvor der gang på gang blev slået fra, fordi man stillede om til præmieoverrækkelserne, som er indlysende og synlige for tilskuerne. Foto Mette Bacher
Alle kan se, hvem der får overrakt medaljer ved mål - men skal vi have rosporten op i gear, og det sker netop ved årets største regatta i Sorø, så bør det være sådan, at selve finalerne optimeres med hensyn til speakning fra start til slut, når nu, der er sat en motorbåd og kompetente speakere ind til formålet, og så må man på en eller anden måde få delt tingene op således, at speakningen omkring medaljetagerne kan køres separat. Måske kan man få en speaker til at stå ved mål med en mikrofon og en højttaler, hvor vedkommende kun koncentrerer sig om medaljetagerne, og speakningen fra søen blæses ud over højttalerne ved bådeplads og 500-metermærket konstant og det fra start til slut.
Der bruges mange ressourcer på speakning fra søen med motorbådsførere, en hurtig motorbåd, og speakere, der tager turen fra København til dejlige Sorø for at tale om roerne i timevis, men denne gang sad det ikke helt i skabet, fordi der samtidigt skulle fortælles om de mange, mange glade medaljetagere, der skulle have overrakt det ædle metal. Her er en lille opgave at se på for det ellers hamrende dygtige regattateam bag Sorø Regattaen.
Picture
Syn for sagen. På et tidspunkt var der så mange tilskuere samlet ved målområdet, at selv roerne havde svært ved at lægge til ved præmiebroen. Foto Mette Bacher
Samarbejder på tværs giver gode resultater
Man kan altid drøfte, om det er et klogt træk at kombinere. Tidligere var det mest normalt, at de unge roere blev i klubberne, der forsøgte at danne stærke mandskabsbåde af de få roere, der var. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så...
Måske har provinsklubberne svært ved at fastholde en større gruppe unge, så blot en eller to bliver tilbage. Og nu er der et par nye muligheder. Enten skal roeren træne for sig selv, eller også skal der kombineres, eller også skifter roeren over til en større klub i den nærmeste storby.
Her kan ses et eksempel på, at det kan lade sig gøre at få succes med at kombinere, også selvom det måske ville være meget bedre, om roerne have kollegaer i klubberne at ro med, hvis der altså er nogen...
Picture
Bagsværd Roklub/Danske Studenters Roklub/Lyngby Dameroklub/Roklubben Furesø/KCB I Astrid Bruun Fejfer(1) Nikoline Kroll(2) Astrid Bardram Starup(3) Kristine Søndergård Hansen(4) Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Astrid Bardram Stardrup, BR, Astrid Bruun Fejfer, LDR, Kristine Søndergaard Hansen, Furesø og Nikoline Kroll, DSR. Pigerne blev efter deres resultat udtaget til Coupe de La Jeunesse, Nikoline Kroll er oprindelig roer fra Stevns, men rykkede ind i DSR i efteråret 2017. Foto Mette Bacher
Med så mange roere - flere, end 700 - finaler fra morgen til aften, og stor aktivitet både lørdag og søndag, kan roinfo ikke nævne alle deltagernes meritter ved årets Sorø Regatta. Derfor har vi hentet en større billedserie ud fra regattaen begge dage. Ud af de 500 optagne fotos bringer vi 70 fra sø og land.
Og det er glædeligt, at det slet ikke slutter her.
Den 1. September er der begynderkaproning på Sorø Sø, og den 6. Oktober, rundes sæson-2018 af med Danmarksmesterskaberne, og denne gang finder det også sted på Sorø Sø. Det har været et stort ønske i mange år, og endelig sker det.

Dog skal arrangørerne lige have en chance for at få armene ned efter en fantastisk flot regatta, der som sædvanligt spillede fra start til slut. Og det her, hvor regattaen fyldte 90 år - og selve roklubben - fejrer 100 års fødselsdag. Så fås det næsten ikke meget bedre.

Du kan se samtlige resultater fra Sorø Regattaen, 2018: HER

Motionsturneringen 3. runde 2018

$
0
0
Picture
DSR hold stævner ud på 195 kilometer tur fra Tolo, hvor Hydra og Spetses blev rundet. Foto Søren Uldall
Varme- tørke- og kilometerrekord
Ny nummer et i Motionsturneringen
Af Leif Thygesen
DMI rapporterede om flere varme-, solskins- og tørkerekorder i juni 2018. På markerne stod roerne i bagende solskin og manglede vand – men på vandet manglede roerne ikke vand, her udnyttede roerne det flotte ro-vejr og skruede op for aktiviteten, så det blev til en ny rekord for juni måned. De tørre facts for 3. runde af Motionsturneringen 2018 lyder: 4.924 roere fra 42 klubber har tilsammen roet 857.259 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 199,641 km/roer. Den gamle rekord fra 2016 lød på 191,436 km/roer, så der er tale om en rekordforbedring på 8,205 kilometer eller cirka 4,3 procent.
Picture
Supermotionsligaen
Svendborg Roklub er ny duks i Motionsturneringen – det er en fremgang på fire pladser. Det er den bedste placering for fynboer i Motionsturneringens historie. Svendborgs hidtil bedste placering var en tredjeplads i den bedste række - en placering som svendborgenserne opnåede i maj 2009. Ninna Larsen fra Svendborg rapporterer på trods af rekorden om forhindringer på en rotur: ”Har lige været på rotur i Skanderborg. Det var en tur som bød på 
Picture
Grødeskåret sammenfiltret plantemateriale på Gudenåensystemet. Foto Ninna Larsen
det hele: hygge, strid modvind og forhindringer i vandet. Ved Fuldbro Mølle måtte vi opgive, da vi mødte en barriere af sammenfiltret plantemateriale, som stammer fra grødeskæring.”
Randers Roklub må denne gang ”nøjes” med andenpladsen, hvilket er en tilbagegang på en plads, men det er ikke fordi kronjyderne har skruet ned for roningen, men fordi konkurrencen i Motionsturneringen er skærpet. Vibeke Christensen fortæller: ”Juni måned er slut. Vi har været på vandet hver dag, korte og lange ture, morgen, middag og aften, ja sågar, har der været solopgangsture kl. 04.00 midt om natten.”
Picture
Randers Roklub på solopgangstur kl 04.00. Foto Vibeke Christensen
​Aalborg Dame Roklub vender tilbage til Motionsturneringen på en flot tredjeplads i den bedste række. Sidst ålborgenserne deltog var i oktober 2017, hvor de flittige dame-roere lå nummer fire i Supermotionsligaen.
Egå Rosport; Hellerup Roklub og Roklubben Furesø rykker alle to pladser tilbage og slutter denne gang som nummer fire, fem og seks i nævnte rækkefølge. Fra Egå Rosport rapporterer Annie Kaalby: ”Juni har været en god måned med masser af fantastiske rodage, men ind imellem popper der en "dårlig" dag op - som for eksempel om eftermiddagen til Århusbugtens Røde Rose. Selvom om mange nu tager på ferie, håber vi fortsat på flot sommervejr og høj aktivitet.”
Vejle Roklub rykker tre pladser frem til syvendepladsen, og det selvom rapportør Jytte Vodstrup beretter om lavere roaktivitet i juni i forhold til maj: ”I juni måned var roaktiviteten i Vejle lidt lavere end i maj måned - nok på grund af flere "blæsedage" i juni. Juni måned var også den måned, hvor mange ekstraordinære aktiviteter blev gennemført: Langdistancekaproningen "Vejle Fjordens Grønne Bøge" (som blev afviklet i super-sommervejr), to langture på Gudenåen, et firma-arrangement og et stævne mellem klubberne i Skanderborg, Ry og Vejle, her blæste det lidt.”
Picture
Horsens Roklub holder kaffepause på en af Okseøerne. Foto Gitte Enghild
​Nummer otte, Horsens Roklub, nummer ni, Aarhus Roklub, og nummer ti, Kolding Roklub, er alle rykket to pladser tilbage. Fra Horsens skriver Gitte Enghild:  ”Horsensroerne har vist snart lavet en sejl/ro-rende rundt om Hjarnø, så mange ture har det gode vejr resulteret i. Et enkelt hold "glemte" dog at dreje rundt om Hjarnø og fortsatte til Saxild. Herudover har der været rigtig mange med på madpakketure både i det sønderjyske og det midtjyske, selv kaninerne har vovet sig udenfjords (men de er også seje i år!). "Impulsive" langture har det heller ikke skortet på. 
En antik sculler er blevet klargjort - i mangel af ledige rosæder - og har haft en tur på fjorden, selvom den lå på kanten af ophugning - så alt i alt er der bare blevet roet!”
Picture
Picture
Solnedgang over Holbæk Fjord. Foto Lotte Smedegaard
Picture
Lyngby Dameroklub på furesøtur med en botanisk oplevelse. Foto Anette Brejnholt
1. division
Damerne har sat sig godt og grundigt tilrette på toppen af 1. division. De tre øverste pladser tilfalder dameroklubber. Lyngby Dameroklub rykker tre pladser frem, og erobrer dermed førstepladsen i 1. division. På andenpladsen er det Gefion, der godt nok er rykket en plads tilbage, men alligevel er der god gang i klubben på Strandvænget. Lotte Smedegaard skriver: ”Vi var nitten roere i Holbæk i 
grundlovsdagene, og vi roede i alt 1.349 kilometer. Et resultat, der pynter godt på statistikken. Vejret var med os - om end vi fik en del vind. Og solnedgang over Holbæk Fjord er bare ubeskrivelig.”
Picture
Lyngby Dameroklub til kinesisk dragebåds festival i Københavns Roklub. Foto Åse Funch
Picture
Måneskinstur i Kolding. Foto Jette Hvidtfeldt
​På tredjepladsen finder vi Kolding Dame-Roklub, der i sidste runde ikke kom med på grund af tekniske problemer. I sidste runde opnåede Kolding Dame-Roklub et gennemsnit på 147,607 km/roer, hvilket ville have indbragt en femteplads i 1. division, men i denne runde går det yderligere frem, og koldingenserne indtager bronzepladsen i 1. division. Jette Hvidtfeldt har blandt andet noteret: ”Den 28. juni havde vi fælles måneskinsroning med Kolding Roklub. Det var højvande. Afgang kl. 21.00. Vi roede over Drejens tange, 8-tals 
roning rundt om Lille- og Store Kidholm, over tangen der forbinder dem til daglig. Kl. 22.56 stod månen op på spidsen af Løver Odde, mens lyset svandt over Gudsø Vig. En fantastisk aften.”
Picture
Otte roere fra Rudkøbing Roklub roede Langeland rundt. Foto Lone Skovbjerg
​Nummer fire og fem, Rudkøbing Roklub og Skanderborg Roklub, er begge rykket tre pladser frem. Fra Rudkøbing skriver Lone Skovbjerg:  Måneden sluttede med Langeland rundt, en fantastisk tur, som har været planlagt af Rene Larsen i flere år, nu lykkedes det. Endelig var vejret med os, så vi otte roere kunne ro de 120 kilometer i fint rovand. En meget smuk tur, spændende at se Langeland hele vejen fra søsiden. Det er jo en dejlig sommer vi har, men ind i mellem temmelig blæsende, og det er jo blæsten der bestemmer roturene.”
Fra Skanderborg konstaterer Erik Jensen kort og godt: ”Vi får roet en del i det fine vejr.”
Nykøbing Sj. Roklub bevarer sin sjetteplads, og Hadsund Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer syv i den næstbedste række. Sidst Hadsund var med var i juli 2016, hvor hadsunderne lå nummer fem i 3. division, så på den måde er der tale om en fremgang på 18 pladser.
Nivå Roklub præsterer en fremgang på fire pladser, og slutter denne gang som nummer otte. Fra Nivå skriver Ulla: ”Her går det godt, solen skinner, og der bliver roet igennem! Ingen tid til at sidde indendørs og skrive lange historier.”
I Sønderborg er der gang i den, så meget gang, at det resulterer i otte pladsers fremgang til niendepladsen i 1. division. Roklubben Ægir fuldender 1. division på tiendepladsen. Det er elleve pladser tilbage i forhold til sidste runde. Ægirs formand Dorte bemærker tørt: ”God aktivitet, men også en konstatering, at selv i den bedste sol behøver vind og strøm ikke være med dig.”
Picture
2. division
Nummer et og to i 2. division, Aalborg og Middelfart, må begge notere tilbagegang. Aalborgs tilbagegang er på seks pladser, mens Middelfart er rykket ti pladser tilbage. Jo, roaktiviteten i Danmark koger, og slapper man bare en lille smule af, er der kontant afregning i Motionsturneringen.
For Humlebæk Roklub er det statur quo på tredjepladsen. Christian Probst rapporterer om Humlebæks aktivitet fra Frankrig: ”Juni måned har budt på godt rovand på Øresund, med mange kilometer i inrigger, coastal og scullere.”
Picture
Roklubben Viking på lørdagsmorgentur i det skønne sommervejr ved Feddet
​Roklubben Viking er rykket fem pladser tilbage til fjerdepladsen, mens det går fire pladser den modsatte vej for nummer fem, Næstved Roklub. Næstveds rapport er skrevet af Morten Thorving, og han skriver blandt andet: ”I juni har aktiviteten toppet. Grundlovsdag blev benyttet til et par flotte morgenture. Et hold startede allerede kl. 4.00 om morgenen, så de kunne nå ud på fjorden og se solen stå op. Der var dog et par hold, der gerne ville snue lidt længere på en fridag, og ventede med at mødes til kl. 5.30. Det er en helt fantastisk oplevelse at være helt alene på fjorden, og som regel er der ikke megen vind om morgenen. Efterfølgende er vi nogle stykker, der har fået smag for rigtig morgenroning, og vi er mødtes et par hverdage kl. 4.30, så vi kan nå en 20-kilometerstur med indlagt morgenmad, inden vi skal møde på arbejde kl. 8.00. Den friske start på dagen giver god energi til arbejdsdagen på kontoret.”
Holbæk forsvarer med succes sin sjetteplads i 2. division, mens nummer syv og otte, Roskilde og Gråsten, begge rykker tilbage. Roskildes tilbagegang er på syv pladser, mens Gråsten kan begrænse tilbagegangen til tre pladser.
Fra Holbæk rapporterer Jesper Iversen en smule kryptisk: ”Hos Holbæk er det næsten det sædvanlige billede, der tegner roede kilometer. I top 20 dominerer gammelroerne. Dog har fire arbejdsramte roere sneget sig ind i top 20 med en enkelt ihærdig arbejdsramt roer er helt oppe på en syvendeplads, mens dette bliver skrevet.” Roinfo gætter på, at nummer syv i Holbæk hedder Jesper Iversen, men vi kan jo tage fejl.
Picture
Gråsten på tur til Flensborg. Foto Helle Grauer Skriver
Gråsten Roklub har været på tur til Flensborg, hvor nogle af de nye kaniner deltog. ”Turen var på 40 kilometer en dejlig solskinslørdag, og vi fik set gamle træbåde,” skriver Helle Grauer Skriver.
Både nummer ni og ti, Frederikssund og Varde er rykket tre pladser frem. Fra Varde beretter Lene Balje: ”Vi har, som så mange andre, haft en rigtig god romåned i juni. Vi har blandt andet været på en langtur til Fanø.”
Picture
Medlemmer af Frederikssund Roklub nyder aftenkaffen på Roskilde Fjord. Foto Leo Nøhr
Picture
Picture
Til venstre: Varde Roklub på tur til Ho Bugt og ovenstående Varde Roklub på vej mod Esbjerg med borerigge i baggrunden. "En usædvanlig vejrdag i det vestjyske med helt fladt vand - lige som vi godt kan lide det," siger fotograf Lene Balje
Picture
​Københavns Roklub er rykket fire pladser tilbage, men paradoksalt nok til en førsteplads i 3. division. Elisabeth Thieden skriver om både kap- og motionsroning: ”I ungdomsafdelingen er der trænet flittigt i forbindelse med Sorø Regattaen. Vi er stolte over, at Københavns Roklub har fået udtaget to U23 kaproere til VM, Aksel Dybdal Poulsen og Sebastian Bache.
”Sved På Panden” konkurrencen er godt i gang og Københavns Roklub stiller med flere hold, som flittigt træner til konkurrencen. Mellem 40 og 50 roere fra Københavns Roklub har besøgt 
Picture
Asbjørn Neumann og træner Jonathan Sølve, Københavns Roklub. Foto Anna Munck
Tolo Roklub i Grækenland i juni måned, og nydt godt af det gode rovand og Antonis dejlige mad og vin. Det varme og solrige junivejr har også medført, at vi har kunnet spise mange af vores torsdagsmiddage udenfor på bådpladsen. Torsdag den 28. juni var vi mere end 50 roere, der nød aftensolen over Tømmergraven og den dejlige vegetarmiddag, som Annette Kjærulf Andersen med hjælpere havde lavet med kærlighed og krydderier.”
Fredericia Roklub og Roklubben SAS, der ligger nummer to og tre er begge gået to pladser frem, mens Strib Ro- og Kajakklub og Hvidovre Roklub, der ligger nummer fire og fem begge er gået fire pladser tilbage.
Picture
Både klar til nye oplevelser i Tolo. Foto Søren Uldall
Planmæssigt tilbage er det også gået for Tolo Roklub – denne gang er tilbagegangen på 23 pladser. Kasserer i Tolo Roklub, Søren Uldall, skriver: ” En forrygende forårssæson er slut. Det sidste hold i Tolo blev udsat for heftigt regnvejr efterfulgt af blæsevejr, der umuliggjorde roning i to dage! Så det kan man altså også risikere at opleve om sommeren i Tolo. Mange roser er fundet i diverse klubblade rundt omkring i landet - tak for dem. De næste roture i Tolo finder først sted i august måned. Fortsat god ROsommer til RODanmark fra Tolo.”
To pladser frem er det gået for Roklubben Stevns, der slutter som nummer syv. De tre sidste hold i 3. division Nakskov, Øresund og Jels må alle notere to pladsers tilbagegang. De tre klubber slutter i nævnte rækkefølge som nummer otte, ni og ti.
4. division
To klubber i 4. division i denne runde. Bogense Ro- og Kajakklub og Greve Roklub har byttet plads i forhold til sidste runde, hvor Greve lå 
Picture
nummer et og Bogense nummer to. Anders fra Bogense fortæller, at der blandt andet er roet ved Mølln og Ratzeburg.
Fra Greve har Jens Revall indrapporteret: ”Vi har haft en god måned med godt vejr. Vi kunne have nået endnu flere kilometer, hvis det ikke havde blæst så meget i ugen op til Skt Hans.  Her var der så kraftig fralandsvind, at vi selv på vores klubaften måtte blive inde. Det blev udnyttet til at få malet klubhuset. Så alle havde gjort sig fortjent til den dejlige mad der fulgte med. Vi har været på to fælles langture. Den ene på Tissø og den anden på Furesøen. Sidstnævnte var sammen med vores naboklub Ishøj. Det er dejligt at komme ud og se noget andet end det sædvanlige.”
Hobro Ro- og Kajakklub, Roklubben ARA og Høruphav Ro- og Kajakklub har valgt at siddeover i denne runde, men vender forhåbentligt stærkt tilbage i næste runde.
Picture
Familiedag i Frederikssund Roklub, medlemmernes familie inviteres til at prøve materiellet. Foto Leo Nøhr
Topscorerlisten
24 roere er med på listen over Danmarks flittigste roere. Geert Cederkvist, Hellerup Roklub er ny nummer et med 2.193 kilometer, men han er tæt forfulgt af Steen Hansen, Nykøbing Sj. Roklub med 2.176 kilometer. På tredjepladsen debuterer Wiliam Wisholm, Hadsund Roklub. Ellers er der kun små udsving i den tætte konkurrence.
I næste runde vil der være deadline for indberetning allerede mandag den 6. august for at undgå ”flaskehalsproblemer”. Signaturen håber, at de trofaste og flittige rapportører også klarer den udfordring. Lige nu er der tørke over Danmark, men man kan ikke påstå det er rokilometertørke. God fornøjelse på vandet.
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen stillingen pr. 30. juni 2018 her
Topscorerlisten pr. 30. juni 2018 her

Alle ni danske både har nu været på vandet i Luzern

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

Danmark har netop haft alle ni både på vandet ved årets 3. World Cup i Luzern, og det blev - indtil videre - for der er nogen, der lige skal ud og præstere mere i eftermiddag - en meget flot danskerdag i Schweiz.

Vi har nu tre både i finalerne - de to, som følge af ikke så mange tilmeldte i lige præcis disse bådtyper, LW1X & LW4X- - den tredje båd, der er finaleklar, er kvindernes firer uden styrmand, der gjorde det fremragende efter blot få dages sammentræning.

Nedenfor kan du læse om de første løb i Luzern, og hvornår danskerne skal i ilden igen.
M2-:
Loui Lam, Roforeningen KVIK, og Lars Garvey Fjord, Danske Studenters Roklub

roede sig flot videre til kvartfinalerne
Lam & Fjord skulle opnå en 4. Plads for at kvalificere sig til kvartfinalerne, og det blev honoreret med en flot 3. plads efter new Zealand og Polen
Der ros kvartfinaler i M2- i dag fra klokken 15.45-16.00.

LM4X-
Jens Albert Graudal, Bagsværd Roklub, Jonas Lund, Roklubben FURESØ, Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, og Frederik Taulbjerg, Holstebro

Kvartetten opnåede en 2. Plads i det indledende løb, hvor blot vinderen kom direkte videre til A-finalen.
De fire danskere roede et forrygende heat, men lå hele vejen igennem på 2. Pladsen efter Tyskland. Danskerne fik dog roet sig flot op til sidst, og forskellen på de tyske vindere og Danmark var blot 2 sekunder.
Værd at bemærke er, at Heatet var hurtigere, end det første, og dermed fik danskerne noteret 2. Bedste tid af samtlige deltagere i LM4X-.
Opsamling i dag kl. 15.40

M4-
Tøger Berg Rasmussen, DSR, Steffen Bonde, Odder, Tobias Kempf, DSR og Joachim Sutton, Roskilde

En meget flot åbning i Luzern for den danske firer uden. For Storbritannien er det en prestigebåd, og briterne holdt sig da også på 1. Pladsen gennem hele heatet med Østrig og Kina bag sig. Danskerne var op til 1250 meter placeret på 4. Pladsen lige efter Kina.
Men så skete der noget. "Lyn"kineserne kunne ikke følge trop, og i et heftigt opløb kom danskerne oven i købet på “omgangshøjde” med den britiske firer, der dog lige sneg sig først i mål med danskerne på en flot 2. plads.
Rasmussen, Bonde, Kempf og Sutton ror: Semifinale: lørdag 14.07

W1X
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK

En førsteplads gav direkte adgang til semifinalen, og det klarede Fie flot og præcist hjem. Nok holdt hun sig beskedent i baggrunden op til 1000 meter, men så gav danskeren los, og henviste de øvrige i feltet til sekundære placeringer.
I de øvrige heats var kvinder, som nok skal blive lidt sværere at bide skeer med de næste par dage, men ud af de fire heats har Fie 2. Bedste tid, kun overgået af en roer fra Irland.
Semifinaler lørdag: 14.21 & 14.28

W4-
Anne H. Larsen, Odense, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd, Lærke Berg Rasmussen, DSR og Ida Jacobsen, Bagsværd

Sikke et flot løb af den danske kvartet, der sammen har ganske få kilometer bag sig. Danskerne lagde sig i føring, og det over australierne, der er regerende verdensmestre i W4-.
De fire aussier måtte virkelig kæmpe indædt for at ro sig i front, hvilket skete til allersidst i dette heat. Sikke en flot dansk præstation.
Danskerne fik noteret 2. Bedste tid ud af de to heats,  hvor de første to placeringer i de to heats gav direkte adgang til A-finalen, som finder sted:  Søndag kl. 13.30

M1X
Sverri S. Nielsen, Danske Studenters Roklub

Ud af 5 skulle Sverri “blot” blive nummer fire for at kvalificere sig til kvartfinalerne. Det blev klaret med bravour. Nok kunne danskeren ikke hamle op med den regerende olympiske mester, Mahe Drysdale fra New Zealand, men Nielsen susede i mål, som nummer to.
Kvartfinaler i dag: 16.40 - 16.55.

LM2X
Alexander Modest, Lyngby Roklub & Emil Espensen, Danske Studenters Roklub

Et utroligt flot danskerheat, hvor Alexander og Emil præger billedet hele vejen igennem, og oven i købet også indtager 1. Pladsen på den midterste del af distancen. Det er aldrig nemt at have en yderbane, men det trodsede danskerne helt og aldeles ved at ro en flot 2. Plads hjem, som samtidigt var kravet for at komme videre til semifinalen.. SådanMARK!
Der ros semifinaler lørdag: 15.11 & 15.18.

LW1X
Iben Østergaard, Bagsværd Roklub

Danskeren kunne ro til start, velvidende, at det indtil videre ikke handlede om medaljer, men at ro sig til en god bane, da der blot er seks kvinder med i denne disciplin.
Det bliver en sjetteplads til Iben.  A-finale lørdag, klokken 16.09

LW4X-
Trine Toft Andersen, Hadsund, Aja Runge Holmegaard, Roskilde, Juliane Elander Rasmussen, Odder og Mathilde Persson, Bagsværd

Også her handlede det om et banefordelingsløb med blot seks tilmeldte både, men et par af de øvrige nationer her, er kendte for gode resultater i kvindernes letvægtsklasse. Danskerne lå på tredjepladsen op til 1250 meter, men endte på en 4. Plads i mål.
Dobbeltfireren ror A-Finale lørdag kl. 16.35


Stor dag for letvægtsroerne i Luzern - men danskerne i de åbne klasser havde det svært

$
0
0
Tekst: Mette Bacher, Foto: Igor Meijer, FISA

Der var lagt op til en lang og spændende lørdag ved Rotsee i Luzern, og fra dansk side stod den både på lidt skuffelser, men også stor glæde.
Noget skuffende glippede det for både M4-, Fie Udby Erichsen og Sverri Nielsen, at komme videre til A-finalerne søndag.
Til gengæld stod letvægtsroerne for de helt store resultater, og boomede flot og præcist igennem.
Sådan gik det danskerne lørdag i Luzern:

M2-: Loui Lam, KVIK, & Lars Fjord, DSR, kvalificerede sig til C-finalen, hvor de blev nummer to.
Det giver en samlet placering, som nr. 14 i Luzern.

M4-: Tøger Berg Rasmussen, DSR, Steffen Bonde, Odder, Tobias Kempf, DSR, og Joachim Sutton, Roskilde, kom desværre ikke i nærheden af den adgangsgivende 3. Plads til A-finalen, og kvartetten skal derfor ro B-finale om placeringerne fra 7-12.

W1X: Fie Udby Erichsen, KVIK, forsøgte med et kækt udlæg, og det gav føringen indtil 1000 meter, men så tog den regerende verdensmester fra Schweiz over, og selvom Fie forsøgte at holde fast, lykkedes det ikke, og hun måtte tage til takke med den noget utaknemmelige 4. plads, som ikke gav adgang til A-finalen. Fie skal ro om en placering mellem 7-12.
Picture
Fie Udby Erichsen med den schweiziske verdensmester: Jeannine Gmelin på styrbordsside. Foto Igor Meijer, FISA
M1X: Sverri Nielsen, DSR, var kommet i semifinale med den olympiske mester: Mahe Drysdale. Dertil andre stærke roere, heraf to fra Tyskland.
Sverri holdt sig på 4. pladsen i noget tid, men så tog en vis herre ved ham. Han fik roet sig op på 3. pladsen, men blev indhentet, og måtte vinke farvel til en billet til A-finalen. Også for Sverri hedder det B-finale søndag.
Picture
Starten går til Sverris semifinale, på styrbords side: Mahe Drysdale. Foto Igor Meijer7FISA
LM2X: Alexander Modest, Lyngby & Emil Espensen, DSR
De to danske letvægtere skal løfte en tung arv efter Mads Rasmussen & Rasmus Quist, der står bag en olympisk guldmedalje, og flere verdensmesterskaber i denne disciplin.
Og bådtypen er i forvejen tung at komme først til fadet ved, osse selvom det er i kategorien: letvægtsklassen…
… Det skyldes, at når det er en olympisk bådtype, så er den som regel en af de mest velbesøgte bådtyper ved de forskellige World Cups. Alene det at nå videre til en A-finale er noget af en præstation i sig selv. Modest & Espensen har hele vejen igennem sæsonen bevist, at de har det, der skal til, og har ved de to første World Cups roet nogle blændende heftige løb, hvor det hele tiden har været lige ved og næsten. Selvom det blev til placeringer i B-finaler. Og sørme, om de så ikke går ud og sætter det meste af eliten til vægs i dagens semifinale i Luzern. En føring det meste af vejen, men dog i et uhyggeligt tæt felt, som sikkert har trukket tænder ud, og fået de danske tilskuere til at bide negle og krydse fingre under dette feberløb. Danskerne fik, med en flot 2. plads, endelig muligheden - og i morgen skal der kæmpes om medaljer i A-finalen på Rotsee.
Vi bemærker, at Modest og Espensen fik noteret 2. bedste tid ud af de to semifinaler. Sikke en gyser, der er lagt op til i morgendagens A-finale.

LW1X: Iben Østergaard, Bagsværd Roklub
Da Iben roede med i “banefordelingsløbet”, fordi der i hendes bådtype blot var 6 både til start, og det derfor helt automatisk bliver en direkte finaledeltagelse, holdt hun sig pænt i baggrunden. Men det gjorde unge Østergaard bestemt ikke i dagens finale. Forleden tog hun sig af sejren i Amsterdam, og denne gang forsøgte hun sig med et angreb, og forbedrede sin præstation efter banefordelingsløbet, hvor det blot blev til en plads i den bagerste del af feltet. En 4. plads må siges at være flot af Iben Østergaard, der jo lige skal føle, hvad det vil sige, at deltage i en af verdens mest prestigefyldte regattaer.

LW4X-:
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub, Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub og Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub.

Den danske kvartet var ikke helt oppe at ringe i gårsdagens banefordelingsløb, men siden i fredag er der sket ting og sager.
Nok tordnede lynkineserne af sted i eftermiddagens A-finale, og holdt en sikker føring hele vejen igennem finalen. Også tyskerne var med fremme. På midten af distancen lå danskerne på 4. pladsen, men derefter blev der givet los, og kvartetten tordnede ind på en flot 2. plads i denne heftige finale.
Picture
Sølvet er hjemme. Foto Igor Meijer/FISA
Det blev til en flot og velfortjent sølvmedalje ved 3. World Cup i Luzern, og et godt skridt på vejen mod VM senere i denne sæson. Tillykke til de fire og deres træner: Henrik Mortensen
Picture
Fv. Trine Toft Andersen, Aja Runge Holmegaard, Juliane Elander Rasmussen og Mathilde Persson. Foto Igor Meijer/FISA
LM4X-:
Frederik Taulbjerg, Holstebro Roklub, Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, Jonas Lund, Roklubben FURESØ og Jens Graudal, Bagsværd Roklub.

En blændende flot semifinale fredag gav et fingerpeg om, hvad der var i vente af den danske kvartet, som er med i Luzern for “at lære”, og snuse lidt til en af de helt store og prestigefyldte regattaer, hvor hele verdenseliten er samlet.
Og det bedste: - De unge gik uimponeret til sagen. Der var lagt op til en fantastisk finale, og det på baggrund af det, der skete dagen i forvejen på Rotsee.
Tilskuerne blev bestemt ikke skuffede. Den danske dobbeltfirer lagde ud, som lyn og torden efter tyskerne, som tog teten, men feltet var uhyggeligt tæt. Danskerne kører fuldstændigt og præcist det, der er aftalt med træner Oliver Kiehn, og på et tidspunkt går det så heftigt for sig, at danskerne ligger til guld på de sidste 500 meter, men det vil tyskerne ikke være med til.
Det bliver til en meget flot sølvmedalje til de fire unge roere - og hvem ved, mon det, udover U23VM-billetten også kan udløse en billet til senior-VM senere på sæsonen?
Tillykke til de fire og deres træner: Oliver Kiehn.
Tyskerne udtalte efter løbet, at de havde håbet på "en lidt nemmere" finale, men danskerne sørgede for, at den tyske kvartet kom på overarbejde.
Picture
Fv. Jens Graudal, Jonas Lund, Christian Thor Hagemann og Frederik Taulbjerg. Foto Igor Meijer, FISA
Danmark deler 4. pladsen med Australien
Dagens to flotte danske sølvmedaljer tæller godt med blandt de nationer, der foreløbig topper listen over flest vundne medaljer i Luzern.
Tyskland har, indtil videre, flest med 2 guld og 2 bronze. Danmark er på en delt fjerdeplads med så stor en ronation, som Australien, der også har fået 2 sølvmedaljer hjem ved dagens 3. World Cup i Luzern.
I morgen har Danmark to muligheder mere for medaljer, idet vi har to både i A-finalerne: hhv. kvindernes firer uden styrmand og mændenes letvægts-dobbeltsculler. Dertil så også dansk deltagelse i B-finalerne.



Flot flot weekend i Luzern - 3 sølvmedaljer og 1 af bronze

$
0
0
Tekst Mette Bacher, Foto: Igor Meijer/FISA

Dansk roning kunne fejre flotte resultater i Luzern, hvor 3. World Cup netop har fundet sted, og hvor deltagerne skulle bevise, hvor de befinder sig, når vi taler internationale resultater, og en forsmag på VM, der finder sted i Plovdiv i Bulgarien, om nøjagtigt to måneder. Nu har flere af de danske roere slået fast med syvtommersøm, at de kan lege med helt fremme i kampen om ædle medaljer, og roinfo bemærker, at med de flotte medaljer, danskerne scorede lørdag og søndag, da gav det en flot placering, som nummer ni på medaljetabellen, og det foran så store ronationer, som Holland og USA, da de flotte finaler var overstået i Luzern.
Sølv i W4-
Ida Jacobsen, Bagsværd, Lærke Berg Rasmussen, DSR, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd, og Anne H. Larsen, Odense

Den herlige og skønne overraskelse stod damefireren for, og med det oplæg, inden regattaen, hvor det ikke er blevet til mange dages sammenroning, så tør det nok siges, at Danmark er begunstiget af få af verdens dygtigste kvindelige en-åresroere.
Nøjagtigt som hos mændene har man forsøgt at sætte en så stærk firer, som overhovedet muligt, og det tidligt på sæsonen, vel vidende, at de roere, der trænede frem mod denne mulighed hjemme i Danmark, kunne komme til at stå med “fletningerne i postkassen”, når de 3-4 danske ropiger, der studerer og ror på universiteter i USA, ville vende hjem til Danmark medio juni.
Dertil skete der også det ærgerlige, at Christina Juel Johansen fra DSR, endnu ikke var kommet over sin sygdom fra det tidlige forår, og det betød, at Lærke Berg Rasmussen forleden stod uden makker i W2-. Det er nærmest en umulig opgave at erstatte den ene roer i elvte time i en toer uden, så Lærke bliver prøvet af på en firer, og da Ida Jacobsen, Bagsværd Roklub, samtidig vender hjem fra USA - for en stund - bliver de to roere sat sammen med Anne Larsen og Frida Sanggaard Nielsen, Odense/Bagsværd. Det sker få uger før Luzern, og dermed får de fire roere ikke mange dages træning bag sig, før de tager til World Cuppen i Schweiz.
Ikke desto mindre, viser de klasseroning fra første start i Luzern, og i søndagens A-finale holder de oven i købet føringen i finalen over de australske verdensmestre, der må på overarbejde for at få has på den danske kvartet.
Picture
De danske kvinder viste et brag af en finale på Rotsee.
En sølv-placering er bragende flot. Efterfølgende udtaler Ida til worldrowing, at der er meget, de skal hjem at arbejde videre med. Og det selvom de tog sølv på Rotsee. Det tegner til at blive et spændende VM, når fireren kommer til start i Plovdiv om to måneder.
W4- er atter olympisk. Det var den helt tilbage i 1992, hvor Canada satte sig på alt, hvad der hedder en-åres både ved OL, W2-, W4- og W8+.
Siden blev W4- taget af programmet. Ind kom LM4-, og her tog Danmark godt for sig af retterne, indtil denne bådtype blev taget af plakaten fra 2017.
Heldigvis tyder alt på, at de danske kvindelige roere kan vise lige så flotte resultater, som LM4- gjorde det. De er foreløbig godt på vej.
Picture
Klar til at få overrakt sølvmedaljer. Foto Igor Meijer/FISA
Picture
Dagens glade overraskelse: Endnu en sølvmedalje til Danmark, og det i en olympisk bådtype. Tillykke til Anne, Frida, Lærke og Ida. Foto Igor Meijer/FISA
Bronze i LM2X
Emil Espensen, DSR & Alexander Modest, Lyngby

Det helt store gennembrud stod LM2X for med Emil Espensen, DSR, og Alexander Modest, Lyngby. Parret lægger ud, som lyn og torden, og fører finalen på de første 500 meter, så rykker belgierne og tager teten ved 1000 meter. Nu kommer de regerende OL-sølvvindere fra Irland frem i løbet, og overtager føringen. Vi skal erindre om, at irsk roning fik en gevaldig opblomstring, takket være Morten Espersen, der fik skrevet irsk roning ind på de internationale lister. Morten er i dag formand for Kaproningsudvalget i Danmark.
Det bliver en feberfinale med et uhyggeligt tæt opløb. Danmark indtager en flot tredjeplads her, og det er ved at være noget tid siden sidst, Danmark har scoret en medalje i denne altid velbesøgte bådtype.
Picture
Den olympiske bådtype, LM2X, har atter fået et dansk stjernemandskab i Alexander Modest & Emil Espensen.
Picture
De to danskere forstod at give de øvrige finalister lidt for meget at se til. Foto Igor Meijer/FISA
Udover dagens medaljetagere havde Danmark tre andre både på vandet, og det også i de olympiske bådeklasser, men i B-finalerne.

M4-:
Joachim Sutton, Roskilde, Tobias Kempf, DSR, Steffen Bonde, Odder og Tøger Berg Rasmussen, DSR.

Fireren roede et meget flot indledende løb, og var oppe til sidst at angribe den førende båd fra Storbritannien. Det gav en semifinaleplads, hvor det så til gengæld ikke kørte, som i heatet. I B-finalen holdt kvartetten sig noget i baggrunden, på en 5. plads, frem til 1500 meter, hvor de fik roet sig godt op på en 3. plads. Dermed sluttede M4- med en samlet 9. plads i Luzern. Men ingen tvivl om, at der langt mere potentiale her, når man ser på, at det samme mandskab i 2017 blev en flot VM-femmer.
Nu hedder det hjem at træne videre, og det under Thomas Poulsens kyndige vinger.

W1X:
Fie Udby Erichsen, KVIK

Fie vandt “endelig” sin første internationale medalje ved årets 2. World Cup, denne gang i østrigske Linz, hele seks år efter OL-sølvet i London, hvor det blev til en bronzemedalje forleden. Men det er også i erkendelse af, at der ikke var så mange deltagere med i Fies disciplin, som denne gang i Luzern.
Det er som om, der sker et eller andet i Udbys optakt, når der kaldes ind til semifinaler før afgørende A-finaler, hvor det ikke helt spiller.
Den stærke danske kvinde lægger ud, som lyn og torden, og går i føring fra første tag og sådan ca. til 1000 meter. Men når man gør det, så kommer der også en afregning på et eller andet tidspunkt, og det er, hvad der ofte sker i danskerens tilfælde. Det skete også i gårsdagens semifinale i Luzern, og det kom til at koste en plads i A-finalen, idet Fie blev indhentet og “overhalet”, og blev nummer fire i den semifinale, hun ellers tog føringen af op til 1000 meter.
Men i søndagens B-finalen lod det til at køre perfekt for Fie Udby, for hun holdt sig længe på 2. pladsen, for derefter at ro sig i front til sidst. Som sådan et hæderligt resultat, og det bliver en samlet 7. plads denne gang, men det må være i A-finalerne den dygtige danske scullerroer bør boltre sig, når man ser på, at det tidligere er blevet til en OL-sølvmedalje - dog for nogle år siden, ganske vist.

M1X:
Sverri S. Nielsen, Danske Studenters Roklub

Tim Ole Naske, stor ung tysk roer, slukkede Sverris håb om at komme i A-finalen, som han ellers er ved at være forvænt med, hvis vi ser på de seneste resultater. Ser man på de internationale islæt i mændenes 1X, så er der to mænd fra New Zealand, Drysdale og Manson, og to unge 22-årige tyskere, Naske og Zeidler, samt Ondrej Synek fra Tjekkiet, der pt. kæmper om at komme først til fadet, og det er dem, Sverri Nielsen skal forsøge at hamle op med ved de store internationale regattaer. En ikke altid helt nem opgave. Det var det heller ikke i Luzern, hvor Sverri ellers klarede skærene rigtigt fint, lige indtil semifinalen, hvor de to tyskere og den ene new zealænder sendte Nielsen ned på 4. pladsen, og en tur i B-finalen.
Til gengæld viste Sverri klasseroning i dagens B-finale, som han styrede, og vandt i flot stil. Dermed blev danskeren nummer 7 i Luzern.







Derfor roede tyskerne med sørgebånd - ærede en legende

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

Under otterfinalen i Luzern kom speakerne ind på, hvorfor roerne i den tyske otter bar sørgesløjfe.
De otte roere og deres styrmand ærede den tidligere kendte stroke fra Der Deutschland-Achter, Roland Baar, der for blot tre uger siden omkom i en voldsom eneulykke, hvor Baar tilsyneladende mistede herredømmet over sin store bil, og kørte frontalt ind i et træ. Den tidligere legende døde på stedet, og det ganske nær sin bopæl i Gifhorn, hvor han boede med sin kone og sine to voksne børn. Det var et stort chok for den tyske ro-verden, for selvom den dygtige Professor. Dr. og Ingeniør havde lagt toproningen bag sig, var han stadig aktiv i sine roklubber: Hannoverscher RC; og Osterholz-Scharmbeck RV, og internationalt sikrede han fem verdensmesterskaber og to olympiske medaljer til Tysklands-otteren, som stroke.
Picture
Sørgebåndet var placeret i hjertesiden på trikoterne hos de otte roere og deres styrmand, hver eneste gang otteren kom på vandet i Luzern.
Baar er tidligere modtager af Keller-medaljen, og han var medlem af IOC-atletkommisionen, og stod, som en slags ombudsmand for atleter mht. spørgsmål og beslutninger ud fra Antidopingkommisionen i Tyskland.
Roland Baar og hans makkere i Tysklandsotteren kan mange danske kaproere huske for deres flotte resultater i begyndelsen af 1990´erne.
Picture
Otteren er prestigebåden i Tyskland. Her er det Roland Baar, der sidder på strokesædet, som Schlagmann, og disse otte herrer stod bag mange flotte VM-titler til Tyskland tillige med styrmand: Manfred Klein.
Udover de roede stærkt, var de venlige, med en god humor, men også beskedne på én gang, og var, trods deres status, som verdensmestre, og bedste topatleter i Tyskland, altid  imødekommende og parate til at besvare spørgsmål, husker roinfos udsendte, der netop i disse år fulgte roerne i Deutschland-Achter, som dansk ronings udsendte pressemedarbejder ved World Cups og VM. Store firmaer stod i kø for at sponsorere otteren, og det forstår man godt, når man taler rosportens flagskib indeholdende dygtige og sympatiske sportsfolk.
Picture
Tysklandsotteren ved VM i Wien i 1993. Th. Manfred Klein, styrmand, og ved siden af ham: Roland Baar.
Det er prestige for de roere, der får chancen for at komme på Tysklandsotteren, og den er altid med i kampen om medaljer ved store internationale begivenheder.

Roland Baar, der blot blev 53 år, ville have været stolt, når nu den favoritdisciplin, han var ekspert i - otter, netop i søndagens finale i Luzern fik indskrevet Tyskland øverst på sejrslisten i 8+. Og dermed kunne de tyske roere i otteren for alvor sende tanker til den legende, der på et tidspunkt var Schlagmann i Der Deutschland-Achter, som de mindedes med deres sorte bånd.
Picture
Tysklandsotteren anno 2018, vandt finalen i Luzern, og dermed kunne de otte roere og deres styrmand dedikere sejren til Roland Baar, som både er mindet af FISA, det internationale roforbund, og Det tyske Roforbund. Foto: Igor Meijer/FISA.
Picture
Ro-resultater:
Roland Baars karriere var unik. Han begyndte at gå til roning, som 10-årig, i 1975, og deltog for første gang ved Match des Seniores (datidens U23VM) i 1985, hvor det blev til sølv i 4+. I 1987 var han med ved VM i København, på Bagsværd Sø, hvor det blev til en 10. plads i M2-, men derefter tog karrieren for alvor fart med hele 5 verdensmesterskaber i begyndelsen - og midt i 1990´erne. Dertil en bronzemedalje ved OL i
Barcelona 1992 og ro-karrieren blev afsluttet med en OL-sølvmedalje i Atlanta i 1996.



Danmarks bedste langdistanceklub og –roer

$
0
0
Picture
Langdistancesæsonen 2018 startede i Randers. Arkivfoto Leif Thygesen
Danmarks bedste langdistanceklub og –roer
Hvilken klub fører ved halvleg?
Hvem er bedst individuelt
 
Læs DSRs formands midtvejsstatus
Se det hele her (Pdf-fil med tabeller)



Ro-året 2018. Er du god til at spå?

$
0
0
Picture
Foto Mette Bacher og Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Ro-året 2018 - Er du god til at spå? Det spurgte Roinfo sine læsere om i januar måned og stillede samtidig 25 spørgsmål om ro-året 2018. Med afviklingen af World Cup III i Luzern er der fundet svar på 10 ud af de 25 spørgsmål, og det er tid til at gøre en slags midtvejsstatus.
​41 læsere sendt deres tipskupon til roinfo, og efter de ti første spørgsmål er der to tippere, der deler førstepladsen. Lise Jørgensen og Sven Lyster har hver seks rigtige. Tredjepladsen deles af Jan Brogaard, Margit Haar Hansen, Poul Bramsen, Samantha Robbins og Søren Uldall med hver fem rigtige. Aleksander Hansen, Amalie Brems, Majbrit Olsen, Mikkel Skou Pedersen og Mona Larsen har på en delt ottendepladsen fire rigtige. Tolv læsere har tre rigtige, der er ti med to rigtige, og endelig er der syv læsere, der har en rigtig. Og hvordan går det så eksperterne, der deltager udenfor konkurrencen?  Tja - Mette Bacher og Signaturen har hver to rigtige, og det er jo ikke rigtig noget at skrive om, så det forbigår vi i tavshed.
Det er svært at spå og de spørgsmål, som roinfo har stillet, har været meget drilske. Ingen havde forudset, at Danmark ikke fik nogen medaljer ved World Cup I i Beograd, kun to havde tippet, at Danmarks kvindelige toer uden styrmand ikke var til start ved World Cup II i Linz i Østrig, og blot syv læsere havde forudset, at Sverri Nielsen roede langsommere end sin egen rekord ved DM i ergometerroning.
Picture
22 havde forudset, at DSR ville vinde første afdeling af kvindeklassen i Langdistanceturneringen. Arkivfoto Leif Thygesen
I den anden ende af skalaen var der 27 læsere, der havde tippet, at Danmarks mandlige firer blev nummer fire eller dårligere placeret ved World Cup III i Luzern (fireren sluttede på niendepladsen), 22 havde spået, at DSR ville vinde den første afdeling af Langdistanceturneringen i kvindeklassen, og 21 havde ramt rigtigt, da de tippede, at der var fire udenlandske hold der deltog i Copenhagen Regatta lørdag den 19. maj.
Der er endnu femten spørgsmål tilbage, og Roinfo følger op på tipkonkurrencen, når der foreligger flere svar. Først omkring den 15. november vil der være svar på alle spørgsmål.
​Se hele tipskuponen her.
lthygesen@youmail.dk

Nu går starten til: U23VM i polske Poznan

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher

Danmark har en større gruppe roere med, når der afholdes U23VM i Polen i de kommende dage, og allerede onsdag går det løs med de første indledende heats. Det fortsætter torsdag, dernæst hedder det semifinaler og finaler resten af ugen.

Flere af roerne har gennem hele foråret vist særklasse, og for knap 14 dage siden, hvor den danske LM4X- viste verdensklasseniveau og tog sølv på Rotsee i Luzern.
Picture
Danmark er fint repræsenteret i mandskabsbådene hos mænd og kvinder. Foto Mette Bacher
På spindesiden bliver det spændende at følge de mandskaber, der er dannet af de kvindelige roere, der til daglig har deres gang på store universiteter i USA, hvor der er roning på skemaet.
Udover de gængse bådtyper, har man udtaget en dansk M4+, og det er ikke ofte, vi ser denne bådtype i aktion herhjemme. Men det er smart tænkt, for en del af de unge herreroere, der har satset på firer uden, har gjort det så overbevisende gennem sæsonen, at det kan være svært at vælge. Men med 4+ er muligheden så absolut tilstede for et fint resultat her osse.

Hvem husker ikke, da dansk roning for år tilbage fik en VM-bronzemedalje hjem i mændenes 2+ ved Gunnar Levring og Morten Ølgaard? Nok var klassen ikke velbesøgt, men alligevel. Det gav altså en fornem VM-medalje, og det i en bådtype, som er fjernet fra programmet i Danmark.
Nu er chancen der måske hos de fire roere, og deres styrmand, der er med i de første indledende heats, onsdag.

M4+:
Aksel Dybdahl Poulsen, Københavns Roklub, Malte Rusbjerg Friis, Odense Roklub, Jonathan Nielsen, Holstebro Roklub, Esben Søvndahl, DSR, og styrmand: Andreas Møller Hunskjær.

Mandskabet, der trænes af: Gorm Petersen fra Kraftcenter Holstebro.
Der er ti tilmeldte mandskaber i M4+, det udløser to indledende heats, hvor danskerne skal blive nummer 1 eller 2 for at kvalificere sig direkte til finalen, ellers hedder det opsamling. Danmark skal møde: Australien, Ukraine, USA og Storbritannien. Danmark har bane 3, og de skal ro kl. 15.05.

LM1X, Cody Anderson, Roklubben ÆGIR, trænes af: Per Nissen, Kraftcenter ÆGIR.
Mændenes letvægts-1X er altid velbesøgt, også denne gang. 27 roere er til start, og Cody, der debuterer ved U23VM slipper for at skulle møde den brasilianske verdensmester, der er med i 1. Heat. Danskeren er med i sidste heat, og har fire modstandere: Australien, Norge, Japan og Portugal. Cody har fået bane 4, og han skal blive 1-4 for at komme videre til kvartfinalen - ellers hedder det opsamling. Danskeren ror indledende kl. 15.30.

LW4X-:
Anne Katrine Kiilgaard, DSR, Line Katrine Olsen, Odense, Nanna Bo Christensen, Holstebro, og Ida Olivia Langkjær, Bagsværd.

Træner: Alexander Sørensen, KC-Bagsværd.
Blot syv både er med ved årets U23VM. Danskerne er med i 1. Heat, og skal møde Italien, Tyskland og USA. Blot vinderen går videre til finalen, resten skal i opsamling. Danskerne har fået tildelt bane 3, og de ror: 15.45.

LM4X-
Jens Graudal, Bagsværd Roklub, Jonas Lund, Roklubben Furesø, Christian Hagemann, Lyngby Roklub og Frederik Taulbjerg, Holstebro Roklub.

Træner: Oliver Kiehn
Kvartetten viste storformat i Luzern forleden, hvor det blev til sølv ved World Cuppen.
Ved U23VM hedder det første krav: En 1. Plads i heatet, og det giver direkte adgang til finalen. Ellers hedder det opsamling. Ingen af de mandskaber, danskerne skal møde i første omgang i Poznan var med i feberfinalen i Luzern. Danskerne, der er med i 2. Heat skal møde: Estland, Norge, Spanien, Japan og Storbritannien. Der er indledende heat for sølvkvartetten klokken 16.00.

M1X: Emil Lenzing, Lyngby Roklub,
Træner: Oliver Kiehn.
Den stærke roer, der i 2016 blev en flot nummer 6 ved JVM og EM, får naturligvis noget at se til i denne bådtype med 25 til start. Han slipper for at møde den regerende canadiske verdensmester, Trevor Jones, i første omgang. Det hedder: Rusland, Holland, USA, Azerbaijan. 1-4 til kvartfinale, den sidste i opsamling. Danskeren ror: 16.15.
Søndag hedder det A- og B-finaler - og…
Emil Lenzings 20-års fødselsdag.

M4-:
Bastian Secher, Roskilde, Aske Petersen, Holstebro, Magnus Rathenborg, Holstebro, Sebastian Bacher, Københavns Roklub.

Træner: Søren Madsen, KCHO
15 mandskaber er tilmeldt denne bådtype. Danskerne er med i heat 2 mod Litauen, Kroatien, Tyrkiet og Rumænien. Man skal blive mellem 1-3 for at komme direkte i semifinalen. Ellers hedder det opsamling. Danskerne ror kl. 17.20.


Indledende heats torsdag:

W2X: Mette Køchs Nielsen, Aarhus og Mia Rützou, Odense.
Træner: Michael Sørensen, Odense
Bådtypen er velbesøgt med hele 19 deltagende nationer.
Danskerne er med i 3. Heat og skal møde: Østrig, USA, Ungarn og Grækenland. 1-2 kvalificerer sig til semifinalerne, resten skal i opsamling.
Danskerne ror indledende, torsdag: 09.40

W1X: Emilie Jersild, Bagsværd Roklub
Træner: Nicolai Skjølstrup, KCB
Nøjagtig, som hos W2X, er der 19 både til start i W1X. Det udløser fire heats, hvor Jersild er med i det: Første, og har fået den ideelle baneplacering, i midten. Bulgarien, Storbritannien, Italien og Moldavien, hedder opgaven for Emilie, der skal ro klokken: 10.25, og hvor nummer 1 og 2 kommer direkte videre til semifinalerne. Resten i opsamling.

W4-:
Ida Birkjær Petersen, Holstebro, Astrid Steensberg, DSR, Marta Kempf, Odense Roklub, Julie Poulsen, Odder Roklub.
Træner: Nicolai Skjølstrup, KCB.
De tre af pigerne er hjemme at vende i Danmark efter deres studieophold i USA. Her møder vi bl.a. Ida Petersen, der også har sin bror, Aske, med ved U23VM, i M4-. Elleve nationer er tilmeldt her, og danskerne skal møde:
New Zealand, Storbritannien, Rumænien, Italien og Grækenland. Det er kun vinderen, der kommer direkte i A-finalen, ellers hedder det: Opsamling. Danskerne ror 1. Heat torsdag kl. 10.45.

LW2X: Olivia Meinert Cardel og Marie Mørch, begge fra Bagsværd Roklub.
Træner: Alexander Sørensen, KCB.
Danskerne ror 3. Heat, og skal møde: Tjekkiet, Schweiz, Tyskland og Grækenland. Også her hedder det: 1-2 til semit - resten i opsamling. Danskerne ror indledende kl. 11.05, torsdag.

M4X-:
Oscar Mazza, Odense, Mathias Heldbo, DSR, Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde og Niels Frederiksen, Bagsværd.

Træner: Emil Blach, Bagsværd Roklub
Atten både til start her, og danskerne får lidt at se til i et heftigt heat mod: Rusland, Moldavien, Tyskland, New Zealand og Rumænien. Her skal man blive nummer 1-2 for at komme i semifinalen, ellers er det opsamling.
Danskerne ror i 3. Heat klokken 11.55.


Danske unge kaproere debuterer i Coupe de la Jeunesse

$
0
0

Tekst & Foto: Mette Bacher

Coupe de la Jeunesse, Cork, Irland
Danmark deltager for første gang i denne internationale regatta med roere, der ikke er udtaget til VM, men har potentiale til flotte internationale resultater.
Femten nationer, som er medlem af FISA, det internationale roforbund, deltager i denne internationale regatta, som har fundet sted siden 1985.

De første løb finder sted lørdag, og Danmark har følgende roere med:

JM4x
Søren Madsen, Holstebro Roklub
Frederik Gertsen Lund, Holstebro Roklub
Thomas Jensen, Hvidovre Roklub
Martin Kofoed Jensen, Roskilde Roklub

Træner: Eskil Bech Petersen, KCHO
I denne bådklasse er 12 mandskaber tilmeldt: Østrig, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Danmark, Holland, Polen, Portugal og Schweiz.
Der er indledende heats: 09.45 & 09.50


JM2x
Magnus Quaade, Bagsværd Roklub
Thorbjørn Frankel, Roforeningen KVIK
Træner: Frederik Secher, KCB

Her er tilmeldt: 13 både: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Polen og Schweiz

Der er indledende heats: 09.30 & 09.35


JW4x
Astrid Bruun Fejfer, Lyngby Dame Roklub
Nikoline Kroll, DSR
Astrid Bardram Starup, Bagsværd Roklub
Kristine Søndergaard Hansen, Roklubben Furesø
Træner: Line Møller, KCB
12 både til start: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Holland, Polen & Schweiz.
Indledende heats: 10.15 & 10.20



JW1x
Amalie Brems, DSR
Træner: Anders Brems, DSR
Ni både til start: Østrig, Tjekkiet, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien & Schweiz.
Indledende heats: 09.55 & 10.00


JM1x
Rasmus Lind, Sorø Roklub
Træner: Ulla Hvid, Sorø Roklub
Ni nationer til start her:

Østrig, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Holland & Schweiz
09.20 & 09.25

U23VM - seneste nyt - Roinfo klar med en opdatering inden weekendens finaler

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

Sådan går det ved U23-VM.
Roinfo giver dig en opdatering, inden weekendens finaler:


Det har været lidt blandet, når man ser på de resultater, de unge danske dygtige U23-roere, indtil videre har kæmpet for ved VM i polske Poznan.
Niveauet ved årets U23VM er uhyggeligt højt, og derfor har det været noget af en kunst for danskerne at komme igennem nåleøjet.

- Det er klart, at der er lidt overraskelser, fordi man jo sammenligner med resultaterne fra 2017, og der er ikke tvivl om, at vi skal gå i tænkeboks, og finde ud af, hvordan vi griber det an fremover, siger Ungdomslandstræner: Nils Henrik Stene til roinfo.dk
Picture
Mathias Heldbo, DSR, er med i en 4X- ved U23VM i Poznan. Foto: Detlev Zeyb/FISA
- Der er intet at udsætte på arrangementet hernede. Her er varmt, men ikke værre, end i Danmark, og alt er fint omkring forholdene for deltagerne. Vi har stadig muligheder for medalje, og krydser også fingre for M4-, som indtil videre er kommet i semifinalen, siger Nils Henrik Stene.

- Men jeg havde nok gerne set, at det var gået lidt bedre, og derfor skal vi hjem og finde ud af, hvad vi kan gøre fremadrettet, jeg havde troet, at et par af scullerroerne havde klaret det lidt bedre, men den ene har været syg, og den anden fik en skade, og det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Derfor må Emil Lenzing stå over, grundet denne skade. Men det er jo, hvad der kan ske, slutter Nils Henrik Stene, der er ret spændt på, hvordan den letvægts-4X-, der vandt sølv i Luzern forleden, kommer til at klare det i A-finalen lørdag.

Roinfo bringer her en update på, hvad der er sket, og hvad der er i vente lørdag og søndag:
Du kan se tidsplanen her:
Sådan ser det ud for danskerne i morgen og på søndag:

Tidsplan: Lørdag
09.30: E-finale: LM1X, Cody Andersen
10.25: C-finale: M1X, Emilie Jersild
10.45: C-finale W2X, Køchs & Rützou
11.00, C-finale: LW2X: Cardel & Mørch
11.10: C-finale: M4X, Mazza, Helbo, Christensen, Frederiksen
12.56: Semifinale M4-: Secher, Petersen, Rathenburg, Bache
15.00: B-finale - M4+: Rusbjerg, Poulsen, Kok, Nielsen, Hunsbj.
16.50: A-finale, LM4X-: Graudal, Lund, Hagemann, Taulbjerg

Tidsplan: Søndag
09.40: B-finale, W4-: Petersen, Steensberg, Kempf, Poulsen

M4+:
Aksel Dybdahl Poulsen, Københavns Roklub, Malte Rusbjerg Friis, Odense Roklub, Jonathan Nielsen, Holstebro Roklub, Esben Søvndahl, DSR, og styrmand: Andreas Møller Hunskjær.
En 5. plads i indledende heat, og en 5. plads i opsamlingen, gav ikke adgang til A-finalen. Danskerne ror B-finale mod Rusland, Rumænien og Ukraine. Det sker lørdag klokken 15.00.


LM1X,
Cody Anderson, Roklubben ÆGIR
En 5. plads i indledende heat, og en 5. plads i opsamlingen, gav ikke adgang til A-finalen. Med mange deltagere i denne bådtype, må Cody en tur i E-finalen, hvor han blot har én modstander: Ægypten. Anderson ror E-finale: Lørdag klokken 09.30.


LW4X-:
Anne Katrine Kiilgaard, DSR, Line Katrine Olsen, Odense, Nanna Bo Christensen, Holstebro, og Ida Olivia Langkjær, Bagsværd.

Blot 7 både til start i denne disciplin, og derfor ved man på forhånd, at en båd skal sorteres fra. Det blev desværre danskerne, der ikke kom videre her. Havde der dog bare været 6 tilmeldte mandskaber. Sådan er spillets regler.


LM4X-
Jens Graudal, Bagsværd Roklub, Jonas Lund, Roklubben Furesø, Christian Hagemann, Lyngby Roklub og Frederik Taulbjerg, Holstebro Roklub.
Kvartetten har lige fra første regatta, Langdistancen i Odense tilbage i april, vist høj klasse, og det blev i særdeleshed understreget på Rotsee i Luzern for to uger siden, hvor de unge var med for at "lære", og opleve en regatta i verdensklasse. Her beviste: Graudal, Lund, Hagemann og Taulbjerg, at de HAR verdensklasse, med en fornem sølvmedalje, roet hjem i en sand heksekedel.
Danskerne roede et flot heat i Poznan, og vandt i sikker stil. Til gengæld blev 1. heat vundet af USA foran Frankrig, og begge både fik noteret en tid, hurtigere end danskernes. Det bliver helt klart en drømmefinale, lørdag klokken 16.50, hvor USA har bane 3, og Danmark bane 4.


M1X: Emil Lenzing, Lyngby Roklub
En 4. plads i indledende, en tur i kvartfinalen, hvor det bliver til en 6.plads. Det udløser en billet til semifinalen om at kvalificere sig til C- eller D-finalen.
Desværre må en skadesramt Lenzing trække sig.

M4-:
Bastian Secher, Roskilde, Aske Petersen, Holstebro, Magnus Rathenborg, Holstebro, Sebastian Bacher, Københavns Roklub.

Kvartetten kommer fint igennem nåleøjet i det indledende heat, hvor danskerne bliver nummer to.
Det hedder semifinale, lørdag klokken: 12.56


W2X: Mette Køchs Nielsen, Aarhus og Mia Rützou, Odense.
19 nationer er med her, og danskerne indleder med en sidsteplads i heatet, så det hedder opsamling. Her skal danskerne blive nummer to for at komme videre, og det lykkes desværre ikke. Dermed hedder det en tur i semifinalen om at få kvalificeret sig til enten en C- eller en D-finale.
Danskerne klarer en deltagelse i C-finalen hjem.Det finder sted: 10.45 lørdag.

W1X: Emilie Jersild, Bagsværd Roklub
Jersild bliver nummer fire i sit heat, nummer fire i opsamlingen, og det betyder, at Emilie skal forsøge at kvalificere sig til C- eller D-finalen. Det lykkes for Emilie at komme videre til C-finalen, der ros 10.
25 lørdag.

W4-:
Ida Birkjær Petersen, Holstebro, Astrid Steensberg, DSR, Marta Kempf, Odense Roklub, Julie Poulsen, Odder Roklub.
Man skulle vinde sit heat for at komme direkte i A-finalen, og danskerne vandt ikke heatet, men måtte en tur i opsamling. Her skulle man blive nummer 1 eller 2 for at komme i A-finalen, og det lykkedes ikke. Der ros B-finale søndag klokken 09.40.


LW2X:
Olivia Meinert Cardel og Marie Mørch, Bagsværd Roklub.
I 2016 lykkedes det for Cardel at blive nummer tre i B-finalen ved U23VM i denne bådtype. Med Mathilde Persson. Denne gang hedder det: C-finale. De to kvinder skulle bliver nummer to i semifinalen for at komme i C-finalen, og det lykkedes. Danskerne førte sågar løbet op til 1500 meter. C-finale lørdag klokken 11.00.


M4X-:
Oscar Mazza, Odense, Mathias Heldbo, DSR, Oliver Tolstrup Christensen, Roskilde og Niels Frederiksen, Bagsværd.
En 5. plads i opsamlingen var ikke nok for denne 4X- til at komme i A- eller B-finalen. Kvartetten ror C-finale kl. 11.10 lørdag.

Danmark fik ingen medalje med hjem fra U23VM i roning

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

LM4X- slutter som nr. 4 i en hæsblæsende finale ved U23VM i Polen.
Men båden fik, ikke uventet, roet sig sikkert til A-finalen, og det var da også den eneste A-finale det blev til for dansk roning i 2018 ved ungdomsverdensmesterskaberne.
Det var: LM4X- med Jens Graudal, Jonas Lund, Christian Thor Hagemann og Frederik Taulbjerg, der hele sæsonen har vist særklasse, og det i så flot en grad, at det blev til sølv ved World Cuppen i Luzern forleden.
Desværre endte kvartetten på den noget utaknemmelige 4. plads i Poznan, og dermed ligger det fast, at Danmark ikke fik nogen medalje med hjem fra U23VM i 2018.

Dansk roning fik desværre ikke ret mange U23VM-roere i A-finalerne ved årets VM i Poznan, og det blev heller ikke til så mange deltagere i B-finalerne.

Men inden A-finalen lørdag eftermiddag, havde hovedparten af de øvrige danske deltagere været på vandet i Poznan, og sådan gik det:
W1X, Emilie Jersild, Bagsværd Roklub, blev nummer 2 i C-finalen, og dermed en samlet nr. 14 ved VM
W2X, Mette Køchs & Mia Rützou, blev nummer 4 i C-finalen og dermed en samlet nr. 16 ud af 19
LW2X, Olivia Meinert Cardel og Marie Mørch, blev nummer 3 i C-finalen, og en samlet nr. 15 ud af 19
M4X,Mazza, Helbo, Christensen, Frederiksen blev nr. 2 i C-finalen, og en samlet nr. 14 ud af 18
M4-,
Secher, Petersen, Rathenburg, Bache blev nr. 4 i semifinalen, og skal ro B-finale søndag
M4+,
Rusbjerg, Poulsen, Kok, Nielsen, Hunsbj. bliver nr. 2 i B-finalen, og dermed nr. 8 ud af 10 hold.
Hverken: LM1X, Cody Anderson, M1X, Emil Lenzing, el. LW4X- kom videre. De to scullerroere måtte trække sig grundet en skade og noget sygdom.

Søndag ror:
W4- B-finale: Ida Petersen, Marta Kempf, Astrid Steensberg og Julie Poulsen, det sker kl. 09.40
M4- B-finale: Secher, Petersen, Rathenburg og Bache, det sker kl. 09.45

Første medalje til Danmark ved Coupe de la Jeunesse

$
0
0
Mens Danmark nærmest koger over i en sand hedebølge, som har ramt landet, og man gisper efter regn og vind, så er det netop det, de unge udtagne danske roere oplever i Irland, hvor Danmark for første gang deltager i den internationale juniorregatta: Coupe de la Jeunesse. Her gjaldt det om at finde regntøjet frem på førstedagen, hvor 5 danske både skulle i aktion.
Alle danske både kom på vandet,
og for Sorøs Rasmus Lind blev det til en 3. plads, og dermed en tur i A-finalen i JM1X.
 JM2x, v.Magnus Quaade, Bagsværd Roklub & Thorbjørn Frankel, Roforeningen KVIK blev nr 4, og det gav en plads i B-finalen.
JM4x med: Søren Madsen, Holstebro Roklub, Frederik Gertsen Lund, Holstebro Roklub, Thomas Jensen, Hvidovre Roklub & Martin Kofoed Jensen, Roskilde Roklub blev nr. 3 og kvartetten kvalificerede sig til A-finalen.
JW1, Amalie Riff Brems, var overbevisende, og roede sig til en 1. plads  - og en A-finaleplacering i bedste tid af de to heats.
JW4x: Astrid Bruun Fejfer, Lyngby Dame Roklub, Nikoline Kroll, DSR, Astrid Bardram Starup, Bagsværd Roklub & Kristine Søndergaard Hansen, Roklubben Furesø, blev 5 og det udløste en billet til B-finalen.

Så langt - så godt, men en heftig blæst blev årsagen til, at al roning resten af lørdagen i Cork er suspenderet.
Da Amalie Riff Brems roede sit indledende i hurtigste tid, kunne hun gå til podiet og få overrakt sin medalje.

Picture
Amalie Riff Brems, da hun roede om NM i Sorø forleden. Foto Mette Bacher
I morgen er der nye muligheder for de unge dygtige danske roere, og så må vi håbe, at vejret arter sig, så alle deltagere ved Coupe de la Jeunesse kommer på vandet og får kæmpet om medaljer.

Slut fra søen...

Picture
Udover Amalie, har Danmark fire både med ved Coupe de la Jeunesse. Foto Mette Bacher

Mere guld til Danmark ved Coupe de la Jeunesse

$
0
0
Tekst: Mette Bacher,
Foto: Anders Brems

En af de begivenheder unge danske roere har set frem til, Coupe de la Jeunesse, som Danmark for første gang nogensinde deltager i, er netop rundet af i Irland.
I modsætning til lørdag, hvor arrangørerne var tvunget til at aflyse eftermiddagens finaler, blev det hele gennemført søndag.

Lørdag fik Danmark en enkelt medalje hjem, og den gik til DSRs Amalie Riff Brems, som klarede sig videre til finalen med bedste tid i de to heats.
Nok blev finalen ikke roet, men arrangørerne vurderede, at der skulle være uddeling af medaljer, og det blev der.

Det er den første medalje nogensinde til Danmark ved Coupe de la Jeunesse, der foregår på skift blandt europæiske lande. I 2019 hedder det Italien. Søndag gentog Amalie succesen - og denne gang blev der roet finale om guldet...

De øvrige danske roere gjorde det også fint, og sådan gik det i søndagens finaler:
JM1x, Rasmus Lind, Sorø Roklub,  blev nr. 4 i formiddagens heat, og det gav en tur i B-finalen, som han vandt i flot stil. Det giver en samlet 7. plads til Sorø-roeren.

JM2x, Magnus Quaade, Bagsværd og Torbjørn Frankel, KVIK, blev nr. 4 i formiddagens heat, og i B-finalen blev det til en femteplads, og det giver en samlet placering, som nr. 11.

JM4x, Søren Madsen, Frederik Lund, Thomas Jensen og Martin Kofoed fra Holstebro/Hvidovre/Roskilde, blev nr. 4 i søndagens heat, og det betød en tur i B-finalen, hvor de danske drenge kæmpede indædt for 1. pladsen. Det blev til en 2. plads her, og det giver en samlet placering, som nr. 8.

JW4x: Astrid Fejfer, Nicoline Kroll, Astrid Starup og Kristine Hansen, LDR/DSR/BAGSVÆRD/FURESØ, blev nummer 5 i lørdagens heat, og det betød en plads i B-finalen, hvor kvartetten også blev nr. 5. Det giver en samlet 11. plads ved årets Coupe de la Jeunesse.

JW1x Amalie Riff Brems, DSR, samler tilsyneladende på 1. pladser ( det er nu heller ikke det værste at samle på...), for lørdag vandt hun sit indledende i bedste tid, det gjorde hun også søndag, og dermed var vejen banet til endnu en 1. plads i A-finalen. Det blev den 2. guldmedalje til Danmark ved Coupe de la Jeunesse i Cork i Irland.

Picture
Amalie Riff Brems fra Danske Studenters Roklub slog flot til i Irland både lørdag og søndag. Her efter søndagens finale, hvor fotograferne står klar. Foto Anders Brems


Roinfo er på vej med 4. runde af Motionsturneringen

$
0
0
Picture
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
4. runde af Motionsturneringen.

Deadline for indberetning
Mandag den  7. august 2018


Da vores bud(bringer) har travlt kunne der opstå flaskehalsproblemer. Deadline for indrapportering er derfor fire dage før end normalt. Roinfo håber trods det, at alle både nuværende og nye deltagere, når at indberette.
På forhånd tak.

Foto Mette Bisgaard Christensen
Picture
Foto Jette Hvidtfeldt

Klar til EM: Roinfo præsenterer roerne, stor foromtale

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Danmark er repræsenteret i 5 bådklasser, når Europamesterskaberne i roning finder sted i Strathclyde, lige udenfor Glasgow i Scotland fra torsdag, hvor der er indledende heats til og med søndag, hvor både lørdag og søndag er inddraget til finaledage.
Den danske trup får lidt at se til, for hovedparten af de deltagere, der er med fra det øvrige Europa, er dem, der i forvejen forventes at nærme sig præmiepodiet, når VM finder sted om halvanden måned i Bulgarien.
Fra dansk side har man udtaget de roere, der er tæt på VM-niveau, men ikke er udtaget til VM i Bulgarien. Til gengæld er alle danske deltagere stærke og erfarne, og for hovedpartens vedkommende, har de tidligere været med, som en del af det danske landshold, når det handler om EM & VM.
Stærke scullerroere er klemte
Dansk ronings satsning er under forandring. Fra at koncentrere sig om scullerbåde og letvægtsfirer uden, er det nu ændret til en-åres både for kvinder, og for mændenes vedkommende hedder det nu M4- og LM2X, og en 1X. 
Det har betydet, at flere af Danmarks allerstærkeste scullerroere på sværdsiden har skullet omstille sig fra at være landsholdsroere i scullerbådene til at ro med én åre, og vi ser nu dygtige scullerroere, herunder også Bastian Secher, være stærkt udfordret, når det handler om at forsøge sig i M2- og M4-, selvom de måske sammen ville kunne udgøre en stærk M4X. Ved EM vil vi opleve en dygtig scullerroer, som Nick Larsen, Odense, ro M2-, mens Frank Steffensen, DSR, der også var en del af en-åresprojektet i foråret, hvor han endte med at beslutte sig for at vende tilbage til den disciplin, der falder ham bedst, nu er med ved EM i M1X!
Picture
Nick Larsen er en blændende dygtig scullerroer. Nu ror han M2-. Foto Mette Bacher
Picture
Frank Steffensen prøvede at ro M4- ved årets første regatta i Odense, og det er ikke nemt, fortalte den høje roer til roinfo.dk efter finalen. Foto Mette Bacher
​På spindesiden har den nye satsning, W4-, og det med, at man også har åbnet for letvægtskvinderne, ved at “parkere” LW2X for en stund, og lade kvinderne ro LW4X, givet større interesse. Flere af Danmarks dygtige tidligere landsholdsroere er vendt tilbage - og unge kommende talenter er stemplet ind. Ved EM ser vi en dansk W4-, godt krydret med erfarne og yngre kræfter, der sammen, danner en god og stærk kvartet.


Roinfo giver læserne en større omtale af de danske deltagere, der om få dage skal kæmpe ved EM i Glasgow. Vi ønsker deltagerne al mulig held og lykke med opgaverne.


LM1X
Sebastian Terp, Odense Roklub.
Picture
Sebastian Terp, Odense Roklub, er 23 år, og 188 cm. høj. Foto Mette Bacher
Den tidligere Furesøroer har  roet siden 2012, og allerede sommeren efter, kvalificerede Terp sig til JVM i 8+, hvor mandskabet opnåede en samlet 14. plads. Det med 3 af de roere, der netop har været med ved U23VM i Poznan.
I 2017 roede Sebastian Terp sig til en 3. plads i B-finalen, og det i LM4X-, i øvrigt med Frederik Taulbjerg, der i lørdagens finale (2018) blev nummer fire i samme bådtype.
Picture
Terp på hjemmebane ved Langdistancen i Odense tilbage i april måned. Foto Mette Bacher
14 roere er tilmeldt i LM1X ved EM i Glasgow. 
Der er indledende heats: Torsdag d. 2. August, og for LM1X, er det kl. 12.12, 12.18 og 12.24.Opsamling fredag kl. 10.42, semifinaler: 09.54 & 10.00 lørdag, finaler søndag, C-finale 09.36, B-finale: 10.06, A-finale: 11.15.
Terps træner er: Johnny Rusbjerg



M1X,
Frank Steffensen, Danske Studenters Roklub,

​repræsenterer Danmark ved EM. I forvejen er det klubkammerat, Sverri Nielsen, der ellers huserer i M1X, men han skal senere til VM, så nu får Frank chancen i det fine selskab.
​Danmarks højeste kaproer, 208 cm, fyldte 30 år i søndags, og sidst vi så noget til Steffensen var ved Sorø Regattaen for snart en måned siden. Frank har været plaget af en skade igennem det meste af foråret, men i Sorø fik han markeret sig sådan, at det udløste en billet til Europamesterskaberne i Glasgow. 
Picture
Frank Steffensen, da det går løs i Sorø for en måned siden. Foto Mette Bacher
Steffensen indledte sin rokarriere i 2009, og har da også været med til alt, hvad der findes af internationale regattaer, på nær OL. De bedste placeringer har været i M2X med Sophus Johannesen, hvor det i 2013 & 2014 blev til 12. pladser ved VM. 
Picture
Steffensen samler på Danmarksmesterskaber. Her efter at roet sig til to af slagsen ved DM i 2017, hvor det blev til hele 3 DM´er til Frank . Foto Mette Bacher
20 stærke herreroere mødes i Glasgow, og 11.36, 11.42, 11.48 & 11.54 fyres de indledende heats af i dette heftige felt, der tæller flere af Europas/Verdens allerbedste scullerroere. Opsamling fredag: 10.00 & 10.06, semifinaler om C- og D-finaler lørdag: 09.00 & 09.06, og semifinaler om A- og B-finaler lørdag: 10.18 & 10.24. Søndag: D-finale: 09.30, C-finale: 09.48, B-finale: 10.24, A-finaler: 12.15
Træner: Nils Menke, DSR, er med i Glasgow.

W1X:
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub.

Begyndte at gå til roning for snart 10 år siden, og har siden været en dygtig del af det danske rolandshold. De første år med en anden dygtig DSR-roer, Anna Munck Laybourn i 2X. De blev trænet af Morten Tibian. I 2011 & 2012 opnår Mette og Anna to pæne 5. pladser ved EM. Deres veje skilles, og Mette fortsætter i DRC, hvor hun nu ror 4X- med Anne Dsane, Lærke Berg Rasmussen og Lisbet Jakobsen. Det bliver til en 4. plads ved EM i 2013.
Ved VM i Korea samme år, bliver Mette og Lisbet nr. 6 i 2X.
Ved World Cuppen i Luzern, i 2014, vinder Mette og Lisbet B-finalen. Men i VM-træningslejren frem mod Amsterdam er det, at Mette Dyrlund rammes af en blodprop. 
Fuldstændigt enestående får hun kæmpet sig tilbage allerede året efter. Parret bliver nummer 8 ved EM, men ved VM er de ikke med helt fremme i førerfeltet, og det bliver til en placering i C-finalen. De kommer ikke til OL sammen, og Mette tager et slags sabbatår, hvor hun kaster sig over Coastal og opnår her en meget flot 4. plads ved VM med klubkammerat, Julie Schou. I 2017 er Dyrlund tilbage igen, og prøver lykken med unge Anne Larsen, Odense Roklub, uden at parret topper ved VM.
Picture
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Mette Dyrlund er 29 år, og med en højde på 180 cm., har hun den helt perfekte højde og drøjde til international kaproning. Foto Mette Bacher
Mette har i 2018 vist meget flot roning af høj international klasse, og da hun opnåede en imponerende 2. plads ved den store internationale Amsterdam Regatta, om Women´s Trophy, var vejen naturligvis banet til en EM-udtagelse. Mette Dyrlund trænes af Henrik Asmussen fra DSR.

12 både er tilmeldt EM, og der er indledende heats torsdag: 11.24 & 11.30. Opsamling 09.48 & 09.54 fredag, Søndag: B-finale: 10.18. A-finale: 12.30.


​M2-:
Nick Larsen, Odense Roklub & Christoffer Kruse, DSR.

De to har hele sæsonen været med i kampen om at komme på en 4-, som nu er målsætningen fra dansk side, så det har heddet toer uden i alle afskygninger. Larsen er ellers en sand ekspert i sculler, men må følge med strømmen - indtil videre, den unge elektriker fra Odense...
​Christoffer Kruse, Danske Studenters Roklub, har til gengæld mest roet en-åres både. Larsen & Kruse vandt finalen begge dage i Sorø, og det gav dem billetten til EM i Glasgow.
Picture
Nick Larsen & Christoffer Kruse vinder søndagens finale i Sorø for en måned siden. Foto Mette Bacher
​Meritter:
​Nick begynder at ro, som 15 årig i 2010. To år senere debuterer han internationalt ved JVM i 1X, hvor det bliver til en 1. plads i D-finalen. Året efter sidder Nick på en dobbeltfirer, og det pudsige er, at to andre på båden i denne tid er lige så engageret mht. firer uden og kampen om pladserne, som Nick, idet Joachim Sutton, Roskilde, og Peter Rytter Munk, Hadsund, var med i 4X- i 2013. Det bliver til en placering i C-finalen. I 2014 ror Nick 2X med Esben Rusbjerg, og parret bliver nr. 3 i C-finalen. Denne placering opnår han også i 2016 - men i 1X, og i 2017 bliver det til en 3. plads i B-finalen ved U23VM, en samlet 9. plads.
Picture
Nick Larsen, Odense Roklub, er 22 år, og 192 cm. høj. Foto Mette Bacher
Picture
Christoffer Kruse fra Danske Studenters Roklub, er 24 år, og det er hans anden internationale begivenhed indenfor rosporten. Foto Mette Bacher
Christoffer Kruse har ikke roet lige så længe, som Nick Larsen. Kruse fik for alvor roet sig ind i varmen på rolandsholdet i 2017, hvor han blev udtaget, som reserveroer til M4-med Peter Holmquist; LR, i M2- til VM, hvor det blev til en 5. plads i C-finalen.

Træner for Nick & Christoffer ved årets EM, er Nils Menke, DSR.

18 både er tilmeldt i M2-, og der er indledende heats torsdag: 09.42, 09.48 & 09.54 senere samme dag, kl. 13.18 & 13.24, er der opsamling. C-finale fredag: 11.36. Semifinaler fredag: 11.42 & 11.48. Der ros A-finale lørdag: 11.30
​W4-:
Tanja Spring Ehlers, KVIK, Luise Lund Hansen, Odense, Silja Davidsen, Roskilde og Nikoline Laidlaw, DSR.
Træner: Christian Place Petersen, KVIK.

Med baggrund i genindførelsen af kvindernes firer uden styrmand ved OL, har Danmark for alvor taget bådtypen til sig og satser højt, og at det er et fornuftigt træk, så vi allerede i 2017, hvor Danmark viste flotte resultater ved U23VM, hvor man tog en total satsning i samtlige en-åres både. Således mødte Danmark til start i W2-, W4- og W8+, og det gik rigtigt godt for de unge danske kvinder.
Nu satses der også hos seniorerne, og det udløste forleden en flot sølvmedalje ved World Cuppen i Luzern, hvor Danmarks W4- slog til.
Ved EM har Danmark også en båd med, og det med kvinder, i et godt mix af nyere roere og mere erfarne.
Picture
Ni nationer er til start her, og fra dansk side er der en realistisk mulighed for en plads i A-finalen.
Det er erfarne: Tanja Spring Ehlers, th., KVIK, der stroker båden. Tanja kommer oprindeligt fra Bagsværd Roklub, begyndte at ro i 2006, og har i sin karriere roet med de kvinder, der i årene derefter kom til at præge billedet på spindesiden for dansk dameroning. Hun debuterede internationalt med Lisbet Falch Jakobsen ved et WC i 2009 i W2X. I 2010 satsede Danmark på en W4X med Tanja, Fie, Lea Jacobsen og Lisbet Falch Jakobsen, der opnåede B-finaleplaceringer ved to World Cups. I Luzern roede Tanja og Lisbet 2X, uden at opnå en A-finaleplacering. Tanja var med ved EM i 2012, hvor det blev til en 12. plads i W1X. Siden har vi ikke set Ehlers ved EM eller VM. Men det sker nu. 37-årige Ehlers er med i Glasgow, og stroker fireren. Som et kuriosum skal det nævnes, at Tanjas tidligere makker fra W4X-, Lea Jacobsen, er med, som mandskabsleder, for den danske EM-trup i Glasgow.


Picture
Luise Lund Hansen, Odense Roklub. Foto Mette Bacher
Nikoline Laidlaw, th., 23, Danske Studenters Roklub, men ellers: University of Southern California. Som for mange andre unge kaproere, banede svømningen vejen til roningen. 
Nikoline dukker for alvor op i 2017, hvor hun på et visit hjemme hos sin mors familie i Danmark, får relationer til DSR, og udtages til U23VM, hvor hun med de øvrige stærke en-åres roende unge kvinder bliver en flot femmer i 8+. Bådtypen er også Laidlaws hoveddisciplin i Californien, hvor en anden af kvinderne her er: Astrid Steensberg, tidl. Sorø, nu DSR. Laidlaw, der, med sine 185 cm, har den rette højde til kaproning, er derfor ikke uvant med mesterskaber af høj klasse, som hun, med bl.a. Steensberg, klarer imponerende flot hjemme i staterne.


Picture
Silja Konoy Davidsen, Roskilde Roklub, har både været med ved U19VM og U23VM. Nu gælder det EM i W4-. Foto Mette Bacher
Picture
Tanja Spring Ehlers, Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Helt ny i internationale sammenhænge er Odense Roklubs Luise Lund Hansen,tv.,  23 år, og siden sin spæde begyndelse indenfor roningens verden, først som universitetsroer, har Luise Lund Hansen undergået en fantastisk udvikling. Men flere har også kunnet ane, at et stort talent var på vej ind i roningens eliteverden.

Hansen indledte med at dupere flere gange ved indendørs DM i ergo, hvor hun, totalt ukendt, kom ind og fik roet sig godt med blandt de bedste roere herhjemme. Siden har hun prøvet at ro 2X, som især Odense Roklub altid har været skarp i.

​Så stod den på W2-, og det resulterede i, at Luise fik roet sig ind på denne firer, der nu skal til EM.
​Det er hendes første store internationale opgave.



Picture
Nikoline Laidlaw, Danske Studenters Roklub. er ikke uvant med en-åres roning, som hun praktiserer med stor succes på University of Southern California. Foto: USC Trojans

Silja Konoy Davidsen, tv., 21, Roskilde Roklub, har allerede prøvet at være med til et par store internationale opgaver.

Første gang i 2014 ved JVM i en dobbeltfirer med tre roere, der alle har været en del af landsholdet lige siden. Julie Poulsen, Odder, Anne Larsen og Marta Kempf, Odense.  

I 2016 var Silja udtaget til U23VM i LW4X-, hvor hun blev nummer 3 i B-finalen, og det med: Marie Mørch og Iben Østergaard, Bagsværd samt Line Katrine Olsen fra Odense Roklub. 


Davidsen er atter et godt "produkt" af det flotte arbejde dedikerede trænere udfører i Roskilde Roklub, og det udløser billetter til EM og VM igen og igen.

Nu drejer det sig om at komme igenne nåleøjet for den danske W4-. Når det hele er overstået, rejser tre af de danske kvinder tilbage, men Nikoline bliver, da hun har sin familie i Scotland. Derefter går turen tilbage til endnu et år - et sidste år - på Universitetet i Californien
Indledende heats torsdag: 10.00 & 10.06. Opsamling fredag: 11.06, B-finale lørdag 09.24, A-finale lørdag: 11.45.


TV-dækning
Danmarks Radio dækker 1. dagen fra EM i roning.
I DR´s optaktsartikel står følgende: 
Fra den 2. august til den 5. august dyster 600 af Europas bedste roere om guld, sølv og bronze ved European Championships i Glasgow.
På floden i Strathclyde skal der uddeles medaljer i 18 forskellige discipliner, og spændende bliver det at se, om nogle af dem får dansk ejerskab.

Der sendes TV-transmission på DR1 på følgende tidspunkt:
Torsdag d. 2. august kl. 10.25
Kommentatorer: Mathias Jacobsen og Nils Henrik Stene

EM i roning - om få timer går det løs. Se tidsplanen og få overblikket over konkurrenterne her

$
0
0
Tekst & Foto Mette Bacher

Torsdag formiddag er det tid. De 5 danske både skal ud i deres første løb, de indledende heats, for at konkurrere om muligheden for at ro sig igennem nåleøjet, og forhåbentlig, nærme sig en A-finale.

Efter at have løbet startlisterne igennem, er der ingen tvivl. Nogen af danskerne får en hel del at se til, andre knap så meget, men ingen tvivl om, at alle er tændt efter at gøre det så godt, som overhovedet muligt.

Dyrlund har sikkert næppe noget imod, at det netop er offentliggjort, at tre af hendes konkurrenter har trukket sig. Og det er blandt andet den forsvarende Europamester, regerende VM- og OL-sølvvinder, Victoria Thornley fra Storbritannien. I en pressemeddelelse, udsendt af det britiske roforbund, meddeler den 192 cm høje stærke roer, at hun ikke føler sig helt klar til EM, men istedet vil koncentrere sig om at komme på fuld omgangshøjde, når der er VM om halvanden måned. Den svenske konkurrent i W1X rejste hjem, før EM åbnede, da hun havde influenza, og hvorfor den irske dygtige scullerroer, som også skulle have roet om EM, har trukket sig, vides ikke.
Det betyder, at Mette Dyrlund nu har otte konkurrenter at kæmpe imod.

Tidsplanen for danskernes heats ser således ud: 

09.42 - M2-:
Nick Larsen, Odense Roklub & Christoffer Kruse, Danske Studenters Roklub
                          
10.06 - W4-:
Tanja Spring Ehlers, KVIK, Luise Lund Hansen, Odense, Nikoline Laidlaw, DSR & Silja Davidsen, Roskilde Roklub


11.34 - W1X,
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub


11.40 - M1X:
Frank Steffensen, Danske Studenters Roklub

12.22 -  LM1X:
Sebastian Terp, Odense Roklub

 

Se, hvem danskerne skal møde - og bedøm selv deres muligheder.
Vi giver dig oversigten over konkurrenterne og deres meritter.


09.42, 
M2-:
Nick Larsen, Odense Roklub & Christoffer Kruse, DSR

Rumænien, Danmark, Frankrig, Serbien, Ungarn og Rusland
1-2 til semifinaler, resten i opsamling. De to danskere skal med i første heat, og i modsætning til de efterfølgende, er der 6 både til start her - mod 5 i de næste heats.
De franske brødre, er heller ikke hvem som helst. Begge indledte karrieren i LM2-, men skiftede over til den åbne klasse, hvor det er blevet til mange flotte resultater. De er forsvarende EM-sølvvindere i M2-.Serberne har altid været gode for A-finaler, i Luzern blev det til en 6. Plads, og de er forsvarende EM-bronzevindere. Ungarn er også stærk i 2-, og for dem er det blevet til et verdensmesterskab i 2+, og de vandt EM i 2016.
Den ene af de rumænske roere har gjort det godt, som junior og U23-roer, hvor det er blevet til guld og sølv i hhv. 4- og 8+ i de senere år. Den anden, der er lidt ældre, har ligeledes flotte resultater med sig fra 8+ og 4-. Russerne har ikke været med helt fremme de senere år i M2-, til gengæld har den ene af roerne skoret medaljer ved EM og VM i 8+ og 4-.


10.06 -
W4-
Tanja Spring Ehlers, KVIK, Luise Lund Hansen, Odense, Nikoline Laidlaw, DSR & Silja Davidsen, Roskilde
Skal møde: Italien, Rumænien og Tyskland

1 &  2 til A-finale, resten i opsamling.  Danmark har fået tildelt bane 2.
Den italienske firer er krydret af to unge, der netop har været med i W2- ved U23VM og to, der har deltaget ved World Cups. Rumænerne er identisk med det mandskab, der vandt sølv ved U23VM sidste weekend.
Den tyske firer består af et ungt mandskab, der har gjort det fint ved U23VM. Den ældste ombord, stroke, Alexandra Hoeffgen, har et par bronzemedaljer bag sig i W8+ fra henholdsvis U23VM og EM.


11.34:
W1X
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub.
Skal møde: Israel, Ukraine og Østrig

Dermed skal Mette Dyrlund ro indledende heat mod: Israel. Her har deltageren ikke tidligere været helt oppe at toppe i kvindernes 1X. Det samme gælder Dymchenko fra Ukraine. Østrigske Magdalene Lobnig blev nummer 6 ved OL i Rio, og vandt bronze ved VM i 2017. Hun indledte karrieren i 2006 med at vinde bronze ved JVM. Og i modsætning til et par af de roere, der ellers er med - udover Mette i deres heat, er Lobnig god for A-finaler.
Dyrlund slipper for den schweiziske verdensmester, der ror med i 2. Heat.
En 1. - og en 2. Plads i heatet giver direkte adgang til A-finalen, ellers må man en tur i opsamling. Roinfo har været i kontakt med Mettes træner, Henrik Asmussen fra DSR. - Det er for tidligt at spå om chancerne for en finaleplads endnu, i morgen bliver vi meget klogere, lyder det fra Asmussen, der fortæller, at det er gråvejr, og let sidevind, at forholdene er fine, og at de glæder sig til at komme i gang i morgen. - Har Mette mødt nogle af de konkurrenter, hun roede mod i Amsterdam, hvor hun blev nummer to, spørger roinfo.dk. Nej, ingen af dem er med her, men det skyldes jo også, at der var roere fra ikkeeuropæiske lande med i Holland, slutter Henrik Asmussen.


11.40
M1X
Frank Steffensen, Danske Studenters Roklub.
Danskeren skal møde: Polen, Israel, Finalnd, Bulgarien og Litauen.

Nummer 1 og 2 ror sig direkte i semifinalen, resten skal i opsamling. Polakken,  Natan Wegrzycki-Szymczyk seneste resultat er en 3. Plads i B-finalen i Luzern. Han vandt B-finalen ved sidste års VM, 
Han er juniorverdensmester fra 2013, og har flere sølv- og bronzemedaljer med sig fra U23VM. Nok er den polske roer, med sine 200 cm høj, men lige her er danskeren i føring, idet Frank måler 208 cm. Israeleren, Dani Fridman, har roet kaproning siden 2006, efter nogle år uden medaljer, roede han sig til en 6. Plads ved EM i 2013, det er den bedste placering indtil dato. I Luzern blev Fridman nr. 16. Finland er repræsenteret v. Robert Ven. I Luzern blev han nummer 11, og ellers har det mest handlet om C-finaler i finnens lange karriere. Kristian Vasilev, Bulgarien, har ikke været helt oppe at ringe gennem årene, hvor det er blevet til 5- og 6. Pladser, EM er hans første internationale konkurrence i 2018. Mindaugas Griskonis, Litauen har bane 6. Han har roet siden 2002, og har en U23VM-sølvmedalje hjemme fra 2007, han blev nummer 8 ved OL i 2008, vundet EM i 2009, 2011 og 2012 i M1X, bronze ved VM i 2015, og så er han forsvarende OL-sølvvinder i 2X. Det bliver ham, der er den største udfordring i Frank Steffensens indledende heat.


12.22: LM1X
Sebastian Terp, Odense Roklub
Ungarn, Danmark, Tyskland, Belgien, Portugal

Sebastian skal møde den forsvarende EM-sølvvinder, Peter Galambos,  fra Ungarn, der har et større generalieblad med sig med flere metal-resultater ved EM og VM. Tyskeren, Lars Wichert, der også har et langt generalieblad med sig, og har huseret ved VM og EM, er tidligere verdensmester i LM8+, og har flere medaljer med sig i bl.a LM4X-, belgiske Ruben Somers, der har været med ved U23VM, men dog ikke har så mange år bag sig, som de ovenfor nævnte. Og portugisiske Dines Costa, som netop er vendt hjem fra U23VM i Poznan, hvor det blev til en beskeden placering i B-finalen i LM2X.
Terp har fået tildelt bane 2, og skal blive nr. 1-3 for at komme i semifinalerne, en svær, men ikke umulig opgave, hvor han må gå efter belgieren og Portugiseren.
Bliver Terp nr. 4 eller 5, hedder det opsamling.

Eurosport dækker EM intensivt 

Kendt dansk rodommer sidder klar ved mikrofonen
Eurosport dækker EM i roning, og med ved mikrofonen er rodommer: Morten Juel Hansen, der med kommentator: Henrik Hvillum skal guide seerne igennem udsendelserne.

Der sendes roning således:

Torsdag: 10.30-14.45
Fredag:   10.30-13.00
Lørdag:   12.00-14.15
Søndag:  12.00-14.15

OL-guldvinder: Morten Jørgensen stopper

$
0
0
Tekst: Mette Bacher, 
Foto: Focusrowing og Mette Bacher

For kort tid siden har den kendte OL-guldvinder fra LM4- meddelt, at han stopper karrieren.

- En smertefuld beslutning, siger Morten Jørgensen fra Næstved Roklub.
​Du kan læse om hans beslutning: HER
Picture
Morten Jørgensen roede sig ind på guldfireren, og han har skoret meget metal i denne båd med forskellige mandskaber. Her modtages fireren efter triumfen i 2008. Det er Morten Jørgensen tv., Mads Kruse Andersen, Kulturminister Brian Mikkelsen, Thomas Ebert, og Eskild Ebbesen, der viser de flotte medaljer frem. Foto Focusrowing/M. Bacher

EM i roning - se, hvornår danskerne skal ro fredag

$
0
0
Tekst Mette Bacher, Foto FISA

Den danske ro-delegation bestående af roere til 3 scullere, en M2- og en W4- har nu været på vandet ved EM, hvor der torsdag blev roet indledende heats.
Det lykkedes ikke for danskerne at ro sig direkte videre, men alle både fik mulighed for en ekstra chance, og det sker i opsamlingsløbene.
Nick Larsen & Christoffer Kruse fra Odense/DSR fik allerede muligheden for at ro opsamling torsdag eftermiddag, men parret kom ikke i nærheden af de placeringer, der skulle til for at komme i semifinalerne.
Dermed skal danskerne ro C-finale i M2-, og det sker fredag, kl. 12.36, hvor de skal ro om placeringerne fra 13-16 ved EM. Danskerne skal møde: Ungarn, Polen og Østrig.
​Se hele tidsplanen for danskernes løb fredag nedenfor - og det er dansk tid!

10.48: W1X - nr. 1 & 2 kommer i A-finalen
10.54: M1X - Nr. 1-2-3 til semifinalen, nr. 4-6 i C-finale
11.54 W4-  - Nr. 1-2 til A-finalen
11.36 LM1X - Nr. 1-2-3 til semifinaler, ellers er det C-finale
12.36 M2-: C-finale



W1X, Mette Dyrlund Petersen, DSR
Dyrlund har en reel chance for at ro sig i A-finalen. Mette skal møde Letland, der roede indledende i: 8.18, Litauen fik noteret: 7.52, Mette roede på tiden: 7.42, Grækenland på 7.40 og Israel på: 8.09.

M1X, Frank Steffensen, DSR
Danskeren skal møde: Serbien, Kroatien, Bulgarien, Azerbadjan & Ungarn. Et heftigt felt for den høje dansker.

W4-: Tanja Spring Ehlers, KVIK, Luise Lund Hansen, Odense, Nikoline Laidlaw, DSR & Silja Davidsen, Roskilde
Picture
Den danske W- med Silja Davidsen fra Roskilde Roklub forrest. Foto FISA
Kvartetten skal møde: Grækenland, Holland, Storbritannien og Italien. Sammenligner man tider for torsdagens to heats - det skal man ikke altid - kan vi se, at danskerne skal hente blot to sekunder, så er chancen for en A-finale til stede. Den britiske firer bliver svær at hamle op med, men hollænderne og italienerne bør være mulige at matche for de danske kvinder.

LM1X: Sebastian Terp. 
Efter dagens indledende, og med hensyn til, hvem Odense-roeren skal møde i morgen i opsamlingen, ligger det fast, at det bliver lidt af en udfordring for Terp, der skal møde: Portugal, Frankrig, Rusland og Finland, men ingen tvivl om, at danskeren griber den, og han ved, at en af konkurrenterne roede væsentligt  langsommere i fredagens heat.. 
Picture
Træner, Johnny Rusbjerg, og roer: Sebastian Terp, begge fra Odense Roklub, gør klar i Glasgow. Foto FISA
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live