Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Er du klar til EM-finaledagene - se, hvornår danskerne ror

$
0
0
Tekst: Mette Bacher,
Foto: Place, Asmussen, FISA, Bacher

Efter en heftig fredag, hvor alle danske både kom i aktion, er status således, at M2- har roet C.finale, W4-, LM1X, M1X & W1X har været på vandet, og kvindernes firer uden kvalificerede sig til B-finalen lørdag, mens Sebastian Terp i LM1X og Frank Steffensen i M1X, kvalificerede sig til C-finalerne søndag formiddag, og Mette Dyrlund Petersen, DSR, har roet sig til A-finalen søndag eftermiddag.

Nedenfor kan du se, hvornår du skal heppe med på danskerne, så du kan nå at blive helt klar:
Lørdag
10.24:     B-finale     W4- 

Tanja Spring Ehlers, Luise Lund Hansen, Nikoline Laidlaw & Silja Davidsen.
Danskerne, der har fået tildelt midterbanen, skal ro om pladserne: 7-9. Grækerne blev nummer 5 i fredagens opsamling, hvor danskerne blev nummer 3, og italienerne blev nummer 4. Tanja, Luise, Nikoline og Silja fra KVIK/Odense/DSR/Roskilde, har gode chancer for at vinde B-finalen. Det er Christian Place Petersen, KVIK, tidl. Roskilde Roklub, der er træner for fireren.
Picture
Davidsen, Laidlaw, Ehlers & Hansen, da de var med ved Holland Beker Regattaen i Amsterdam. Foto FB
Picture
Odenses Sebastian Terp ved nu, hvad det vil sige at være med i LM1X ved et EM. Foto Mette Bacher

​Søndag
10.36:    C-finale     LM1X


Sebastian Terp, Odense Roklub, startliste ej offentliggjort endnu, men Sebastian skal møde finnen: Kasper Hirvilampi.
De to roere skal kæmpe om placeringerne: 13 og 14.

Det er Johnny Rusbjerg, Odense Roklub, der er med, som træner for Sebastian.

​Søndag
10.48:    C-finale    M1X

Frank Steffensen, DSR, startliste ej offentliggjort endnu, men ifølge  placeringerne i fredagens opsamlingsløb, skal Frank møde følgende nationer: Kroatien, Ungarn, Israel, Italien og Holland.
Med udgangspunkt i dagens to opsamlingsheats, går Frank til C-finalen med 3. bedste tid af de seks deltagere, der skal ro om pladserne fra 13-18 ved EM.
Det er Nils Menke, DSR, der er med, som træner for Frank. Menke er desuden træner for M2-, der tidligere fredag roede C-finale.
Picture
Frank Steffensen roede et flot opsamlingsheat, og kan gå ud til en spændende C-finale søndag. Foto Mette Bacher
Søndag
13.30:    A-finale   W1X

Mette Dyrlund Petersen, DSR, skal møde: Østrig, Schweiz, Grækenland, Italien og Ukraine. Startlisterne til A-finalen er dog ikke frigivet endnu.
Mettes træner er: Henrik Asmussen fra Danske Studenters Roklub

Picture
Mette Dyrlund Petersen skal ro om medaljer på søndag. Foto FISA

Roinfo bringer alle facts om Dyrlunds modstandere i EM-finalen. Vi har ord fra træner: Henrik Asmussen

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
​Foto: Bacher & FISA

Danmark har tre både med i C-finaler og A-finale søndag ved Europamesterskaberne i Glasgow.


​Først gælder det:
Sebastian Terp, Odense Roklub, der skal ro C-finale kl. 10.45
Sebastian blev nummer to i C finalen og slutter dermed som nummer 14 ud af 14 
og
Frank Steffensen, DSR, der skal ro C-finale kl. 10.52
I går bragte roinfo en oversigt over deres modstandere og muligheder.
Frank Steffensen blev nummer to i C finalen og slutter dermed som nummer 14 ud af 18


A-finale i W1X, Mette Dyrlund Petersen, DSR, ror kl. 13.30
Mette sluttede som nummer seks. Der var guld til Schweiz, sølv til Østrig og bronze til Ukraine

Da roinfo tidligere lørdag kontakter Mettes træner, Henrik Asmussen, DSR, fortæller han om deres forberedelser til morgendagens finale. - Går man tidligt i seng, når man er med til eksempelvis EM, spørger roinfo.dk. - Ja, for vi skal ret tidligt op, allerede ved 6-tiden, for det tager ½ time at komme ud til rostadion med bus, og der er åbent for træning fra klokken 07.00, så derfor er man ikke oppe til langt ud på aftenen, siger Asmussen til roinfo.dk.
- Hvordan forbereder Mette sig? - Hun har set løb i dag, og så har vi arbejdet med hendes starter. Det er planen, at hun skal forsøge at hægte sig på lige fra start, og vi ved jo godt at to af EM-finalisterne er rigtigt gode, men vi har en rigtig fin fornemmelse og glæder os til finalen i morgen, også selvom det ikke bliver helt nemt, slutter Henrik Asmussen med et smil.
Picture
Roinfo giver dig her de vigtige facts om Mette Dyrlunds modstandere i finalen.
Der er chance for en god placering, bedøm selv, Lobnig & Gmelin fra de to alpenationer kan blive svære at hamle op med

Dem skal Mette møde:


Østrig, Magdalene Lobnig, 28 år, 180 cm og 69 kg.
International roning siden 2006.
Ved junior-VM er det blevet til en bronze i 1X og en sølv i 2X. Ved U23VM har Lobnig roet sig GULD i 2X, og året forinden en bronzemedalje.
2013 SØLV ved EM i 1X 
2016 GULD ved EM 
2016: OL i Rio nr. 6. 
2017. BRONZE ved VM


Schweiz, Jeannine Gmelin, 28 år, 171 cm & 70 kg.
International roer siden 2012. 
2015: EM-sølv og nr. 5 ved OL i 1X
2017: GULD ved VM
2018: Ubesejret ved de tre World Cups, samt i Henley og i Amsterdam


Grækenland, Nikolaidou Aikaterini, 25 år, 180 cm.66 kg.
Har en længere liste af flotte resultater bag sig, mest som letvægtsroer.
2010: Bronze ved JVM i 1X, 
2012: Sølv U23VM i 2X, 
2013: GULD EM og GULD v. U23VM i LW1X
2014: GULD EM i LW1X, Sølv U23VM, Sølv ved VM
2015: Sølv ved VM i 2X
2016-2017: Ror nu åben klasse, uden at komme i A-finaler


Italien, Kiri Tontodonati, 23 år,
International roning siden 2016

2017: EM-bronze i W2X
2018: WC-9 i Linz i 1X (Her vinder Fie Udby bronze)


Ukraine, Diana Dumchenko, 29 år, 182 cm og 75 kg.
International roning siden 2011. Det er blevet til en del A-finaler, men placeringer i den sidste halvdel. Ved World Cuppen i Luzern forleden blev den ukrainske kvinde nummer 3 i B-finalen.


og fra
Danmark, Mette Dyrlund Petersen, 29 år, 180 cm og 75 kg.
Meritter: 
2011: WCIII: 4 i C-finalen i W2X
2011: EM: 5 i A-finalen i W2X
2012: EM: 5 i A-finalen i W2X
2013: EM: 4 i A-finalen i W4X-
2013: WCII: 2 i A-finalen i W2X
2013: WCIII: 5 i B-finalen i W4X
2013: VM: nr. 6 i A-finalen i W2X
2014: WCI: nr. 6 i A-finalen i W2X
2014: WCII: nr. 3 i B-finalen i W2X
2014: WCIII: nr. 1 i B-finalen i W2X
2015: EM nr. 2 i B-finalen i W2X
2015: WCII nr. 2 i B-finalen i W2X
2015: WCIII nr. 3 i B-finalen i W2X
2015: VM nr. 1 i C-finalen i W2X
2017: WCIII, nr. 1 i D-finalen i W1X
2017: VM, nr. 1 i C-finalen i W2X
2018: 
Picture
Mette Dyrlund Petersen fra DSR på EM-banen i Glasgow. Foto FISA

Nordsjællands Blå Bånd - Sæsonrekord i deltagerantallet

$
0
0
Picture
Humlebæk Roklub arrangerer fjerde afdeling af Langdistanceturneringen 2018. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
53 hold fordelt med 32 inriggere og 21 coastalbåde var tilmeldt fjerde afdeling af Langdistanceturneringen, Nordsjællands Blå Bånd, da den ordinære tilmeldingsfrist udløb. I alt er der 147 startende roere, fjorten roere har to starter, og coastalroerne Martin Schjerning og Margit Haar Hansen begge DSR får det maksimale ud af dagen og stiller til start hver tre gange.
Som et kuriosum kan det nævnes, at ved fjerde afdeling af Langdistanceturneringen i 2017 var der ligeledes 147 starter, men den gang var der 35 inriggere og seks coastalbåde.
Picture
Humlebæk Roklubs medlemmer plejer at have styr på tingene. Arkivfoto Leif Thygesen
​I gamle dage var fjerde afdeling af Langdistanceturneringen ofte en lidt tam affære, hvor flere hold valgte at bruge deres ”fritur”, og deltagerantallet derfor var lavt. Sådan er det ikke længere, og Humlebæk har i årenes løb specialiseret sig i at være arrangør af fjerde afdeling og har været med til at vende udviklingen. Der er stadig plads til flere - især i mesterskabsklasserne - men med DSR som arrangør af femte og sidste afdeling og traditionel fin opbakning, når der roes langdistancekaproning i København, er der begrundet håb om, at regnskabet for antallet af deltagere i Langdistanceturneringen 2018 i alt kan vise sorte tal i forhold til tidligere år.
Der bliver pres på Humlebæk Roklubs lille klubhus, men humlebækkerne plejer at have styr på tingene, og for tilskuerne bliver der rigeligt at se på. Kaproningen er på mange måder publikumsvenlig, hvis man befinder sig ved Humlebæk Roklub. Arrangørerne håber, at mange finder vej til den smukt placerede roklub ved foden af Kunstmuseet Louisiana.
Sportsligt byder programmet på flere særdeles spændende løb, så der er al mulig grund til at tage en dag ved Øresunds kyst, hvis man vil se flot og god roning.
Picture
Roklubben Viking skal forsøge at konsolidere deres førsteplads i 10 kilometer åben mix. 1. division. Arkivfoto Leif Thygesen
10 kilometer åben mix. 1. division. Årsbedste i deltagerantal
Otte hold til start – og det er års bedste. Den arrangerende klub Humlebæk deltager med to hold en firer og en toer. I fireren betjenes årer og ror af Runge Poulsen, Dam Poulsen, Olsen, Jespersen og Olsen. Bag de to gange Olsen gemmer sig ægteparret Lene og Per Olsen, som er garvede langdistanceroere - også de øvrige roere er erfarne folk, så hold øje med Humlebæks firer. I Humlebæks toer sidder Claus Jensen, Anni Renner Mortensen og Jette Tramm. Også her er der tale om fuldbefarne langdistancekaproere.
Københavns Roklub starter med Maja Brisson, Mary Ann Christensen, Vibeke Skousen, Mikkel Günth Petersen og Ivan Baumann under navnet ”SexMix”. Roerne fra byens roklub er kendt for tempo og fight, så måske kan Københavns Roklub overraske de ellers metalvante hold i 10 kilometer åben mix. 1. division?
”Rammstein” er kendt for hård metal-rock, og det er vel ikke uden grund, at Hellerup Roklub har valgt at stille op under dette navn? Hellerupianerne ror hårdt og hurtigt og går efter metallet. Hellerups besætning er frygtindgydende. Her er tale om barske roere, der giver den maks gas, og som absolut ikke giver ved dørene. Roinfo lader navnene stå et øjeblik: Rolf Traberg, Thomas Weise, Lisbeth Grænge Hansen, Arne Månsson og Lise Teisel.
DSR ”Mach 4” (Cave, Bræder Rasmussen, Darre, Nielsen og Rue Moss) ligger med to fjerdepladsen og en femteplads på en tredjeplads i klassementet. Bliver det i Humlebæk, at studenterroerne for første gang i år bestiger podiet?
Middelfart Roklub stiller denne gang i en toer med Rützou, Olesen og Kloppenborg-Skrumsager. Dermed kan middelfarterne ikke tjene point til fireren, men ”Fynske Bank” kan jo vende tilbage i fireren ved finalen for at gøre arbejdet færdigt og få den medalje, som man lige nu ligger til i klassementet. Spændende bliver det at se om middelfarterne kan blande sig i topstriden, nu hvor der skal roes toer.
Duellen om guldet må formodes at skulle stå mellem Nyborg (Seelk, Sørensen og Irring) og Roklubben Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun). Når dårligste placering fratrækkes, fører Viking med et point, så nyborgenserne skal vinde over Viking, hvis de vil fravriste sjællænderne den samlede guldmedalje. Et knivskarpt opgør er i vente.
Picture
KVIK Blondies gør comeback i Humlebæk. Her i Præstø 2017 med besætningen Vivian Karlsen, Merete Martlev Jensen, Gitte Østergaard. I Humlebæk udskiftes Gitte Østergaard med Anne Agerskov Schmidt. Arkivfoto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Flere gange gensynsglæde
Regattaens bedst besøgte klasse er 10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Hele elleve hold er klar til at dyste på Øresund. Det bliver til et gensyn med KVIKs ”Blondies” Vivian Karlsen, Anne Agerskov Schmidt og Merete Martlev Jensen. I 2017 roede kvikkerne sig til fem bronzemedaljer i 10 kilometer mix, 2. division.
Gensyn bliver der også med Præstø Roklub: Poul Bramsen, Mai-Britt Bille og Martin Poulsen. Sidst Præstø var til start var i 2016.
Og mere gensyn – denne gang med Nakskov Roklubs ungdomshold tvillingerne Sebastian og William Christensen samt Sophia Lindegaard. Nakskovitterne deltog i 2017 i alle fem afdelinger af Langdistanceturneringen.
DSR har tre hold til start – en firer og to toere. I ”Kristian, Svend & Christoffer” sidder Christoffer Hansen, Kristian Adelbert Hansen og Svend Frydendahl. Adelbert Hansen var ved de tre første langdistancekaproninger en del af DSRs 1. divisionshold ”Mach 4”, mens Svend Frydendahl har været fast ankermand for DSRs hold i 10 mix, 2. division ved de samme tre kaproninger. I Aarhus roede DSR firer og vandt bronze.
DSRs anden toer kalder sig ”Havtaskerne” og har besætningen Isabelle Timshel, Rikke Rasmussen Juel og Malene Bergenstoff Jensen. Isabelle Timshel roede i Vejle på det DSR hold, der sluttede på en sjetteplads i 10 mix, 2. division, mens Rikke Rasmussen Juel var på DSRs kvindehold i DM-eliteklassen, der hjemførte guld i Vejle.
Roklubben Viking stiller med Dorte Zangenberg, Uffe Dyhr og Birgitte Kraft. Uffe Dyhr er normalt en del af Roklubben Vikings succesrige 25-kilometermixhold. I 2017 havde Viking ved Port of Copenhagen et hold med i 10 km mix, 2. division med Uffe Dyhr som kaptajn. Holdet vandt sølv.
Nakskov Roklub. Roinfo.dk vandt i Aarhus med Niels Iversen fra Aarhus på holdet. Denne gang er man tilbage i vanlig opstilling med Hansen, Thygesen og Larsen.
Birgit Rützou fra Middelfart, Linda Kærgaard Nielsen fra Horsens og Birgitte Busk Middelsen fra Vejle har fundet sammen og er til start under navnet ”Lillebælt”. Alle roere på holdet har langdistanceerfaring.
Vejle Roklub har udover Birgitte Busk Mikkelsen også et rent Vejlehold bestående af Jesper Foldager, Andrea Gamberini og Birgit Bech Jensen med i Humlebæk. På hjemmebanen i Vejle var Foldager og Gamberini et sølle sekund fra en bronzemedalje i 10 km mix, 2. division.
Humlebæk Roklub har udskrevet en konkurrence i konkurrencen, nemlig en præmie til det bedste ”Kanin-hold”. I denne konkurrence deltager to hold nemlig Humlebæk selv og DSR. I DSRs båd er besætningen Astrid Engberg, Jonas Iversen, Veronika Bonnevie og to – endnu ukendte roere. Hjemmeholdets besætning er Christian Stephensen, Charlotte Janum, Line Pinstrup, Rikke Von Arenstorff og cox. Malene Kristensen.
Picture
KVIK forrest og DSR bagest er i direkte duel om DM-guldet. Arkivfoto Mette Bacher
Senior kvinder 10 kilometer. To gange duel mellem DSR og KVIK
Fire hold - to fra KVIK og to fra DSR – er til start. KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) og DSR (Kristensen, Ruby og Don Robbins) ligger helt lige på førstepladsen i klassementet, så ingen af holdene kan tillade sig at slappe af og vente med den endelige afgørelse til finalen. Det bliver en benhård kamp, og selvom man vinder på Øresund, kan man ikke kalde sig danske mestre. Den endelige vinder findes først ved DM-finalen på Svanemøllebugten.
I kampen om tredjepladsen er der også indtil videre dødt løb på point. Så situationen er den samme for KVIK&dirty (Skovø, Andersen og Lassen) og DSR (Engberg, Koefoed Harborg og Jørgensen). Hvis man vil vinde bronze, er det en særdeles god ide at vinde i Humlebæk – men igen: Selvom man vinder i Humlebæk, kan man sagtens indhentes ved DM-finalen. Kvindeklassen er på alle måder en særdeles spændende affære i 2018.
Picture
Bornholmerne er til start i Humlebæk. Arkivfoto Leif Thygesen
25 kilometer åben mix. Gensyn med ”Bornholmerne”
Fem hold til start denne gang og dermed bortfalder den medaljegaranti, der har været ved de to seneste regattaer, hvor der kun har været tre hold til start i denne klasse.
Bornholmerne fra Rønne, Geert Olsen, Preben Thorsen og Torben Vest Hansen, tager turen til København for at repræsentere klippeøen ved fjerde afdeling af Langdistanceturneringen. Bornholmerne var også til start i Randers, men her valgte man at stoppe, da et uvejr brød løs.
KVIK J-team har besætningen Jacob Sørensen, Jesper Hansen og Jacob Krusell. I 2017 sluttede KVIK-holdet på fjerdepladsen i klassementet - undervejs til denne placering vandt KVIK bronze i Præstø.
Og så er vi fremme ved medaljekandidaterne. Guldaspiranterne fra Humlebæk har udskiftet Ryan Rosenberg med Kenny Andersen fra Københavns Roklub. Humlebæk har før skiftet en af egne roere ud med Kenny Andersen - med stor succes endda. Således vandt Humlebæk guld i Randers med besætningen Ryan Rosenberg, Christian Probst og Kenny Andersen – Denne gang er besætningen Jens Jørgen Tramm, Christian Probst og Kenny Andersen. Bemærk, at Humlebæk aldrig i historisk tid er blevet besejret på hjemmebanen - jo, hjemmeholdet er tårnhøje favoritter. Man skal ro virkelig stærkt, hvis man vil give Langdistancekaproningsudvalgets formand Christian Probst & Co. kølvand.
Picture
Et velkendt syn i Humlebæk: Humlebæks 25-kilometer-åben-mixhold øverst på sejrspodiet. Fra venstre Jens Jørgen Tramm, Per Olsen og Christian Probst. Ved Nordsjællands Blå Bånd 2018 udskiftes Per Olsen med Kenny Andersen. Arkivfoto Leif Thygesen
​Første udfordrer til guldet er Tissø/Kalundborg (Christensen Bang, Nissen og Modin). Det kombinerede hold har indtil nu roet sig til en fjerde- og to andenpladser. Men igen tvivl om, at Tissø/Kalundborg vil forsøge at fravriste hjemmeholdet guldmedaljerne ved Nordsjællands Blå Bånd.
Roklubben Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) ligger lige nu til bronze i klassementet. Denne gang har alle tre vikinger varmet op til eftermiddagens løb idet Rene Hansen og Jørgen Zangenberg er til start i 10 kilometer mix. 1. division, mens Uffe Dyhr varmer op i 10 kilometer mix. 2. division.
Picture
KVIKs mænd skal vinde i Humlebæk, hvis drømmen om DM-guld skal opfyldes. Arkivfoto Leif Thygesen
Senior mænd 25 kilometer. Tre hold bejler til guldet
I mændenes DM-klasse er der tre hold, der bejler til guldet. Kombinationsmulighederne er mange, men mon ikke de tre hold KVIKamok (Bjærre, Kjar og Schack Pedersen), DSR ”Kisser og Havhingstene” (Fabricius Clausen, Christensen og Glerup) samt Kalundborg (Hansen, Mattesen og Christensen) alle vil gøre deres for at bringe sig i pole position inden finalen. Hverken KVIK eller Kalundborg kan tillade sig at blive besejret, hvis guldet skal hjem, så der er egentlig maksimalt pres på alle tre mandskaber.
Sidste hold til start i mændenes klasse er DSR ”De sidste tags Hellige” (Berg, Stenby og Grand Ast).
 
Udover de fem inriggerløb byder regattaen på syv coastalløb. Roinfo bringer en separat optaktsartikel om disse løb, så følg med her på roinfo.dk.
lthygesen@youmail.dk

Motionsturneringen 4. runde 2018

$
0
0
Picture
Middelfart på tur i det Sydfynske Øhav
Af Leif Thygesen
Mens hele Danmark i juli stønnede under en historisk hedebølge tog roerne ud på vandet og roede sig til en ny kilometerrekord. Juli er feriemåned og mange roere benytter deres ferie til en ferielangtur i fremmed farvand. Jo, også roerne svedte, men hedeture blev til langture og med et gennemsnit på 254,061 km/roer blev det til en ny rekord. Den gamle rekord lød på 242,099 km/roer og var fra 2016. Det er tredje måned i træk, der bliver sat månedsrekord, så man kan tale om et hattrick - eller skulle man sige et ro-kaskettrick? Rekordsætterne er 4.349 roere fra 41 klubber, der samtidigt med, at de satte rekord rundede en million kilometer Månedens resultat blev på 1.104.911 kilometer.
Rokeringerne i rækkerne er små. Den største fremgang er på ni pladser (Hvidovre i 2. division), og den største tilbagegang er på syv pladser (Roklubben Furesø i 1. division). Men der er markante forskydninger for nogle klubber - så spænd redningsvesten, smør dig med solcreme og tag nedenstående med på tur sammen med Danmarks motionsroere i juli 2018. Signaturen garanterer, at det bliver en oplevelsesrig udflugt.
Picture
Supermotionsligaen
Svendborg er fortsat duks og dermed Danmarks flittigste ro-motionsklub lige nu, men på de øvrige pladser er der sket bemærkelsesværdige forskydninger.
Fra Svendborg skriver Ninna Larsen: ”Så længe det er solskin, og der ikke er nævneværdig blæst føler vi os jo nærmest forpligtede til at ro. Det smukke vejr har medført, at vi stadig få nye medlemmer, som ønsker at lære at ro; men da de jo i starten ikke producerer mange kilometer, er jeg lidt spændt på om vi kan 
holde pladsen.” Og jo, Svendborg beholdt førstepladsen, ja, den konsoliderede sig ligefrem som etter. Forspringet i snit i denne måned er på cirka 22 kilometer, hvor det i sidste måned kun var cirka ti kilometer.
Egå Rosport rykker tre pladser frem til andenpladsen. Annie Kaalby fortæller om nyt ro-farvand: ”I takt med bebyggelse af havnearealerne i Århus er der blevet åbnet op for at ro gennem en kanal og forbi Navitas. Senest er der åbnet op for at forlænge turen til DOK1. Det giver en dejlig afveksling til det at ro langs kysten og for et par søndage siden var både Dannebrog og vores ”hoffotograf” Mogens Ringskær på plads, da vi var på havnerundtur.”
Picture
Egå Rosport på havnerundfart i Aarhus. Her mødte man Dannebrog. Foto Mogens Ringskær
​For Aalborg Dame Roklub er det status quo på tredjepladsen, mens Hellerup på fjerdepladsen er rykket en plads frem.
Horsens Roklub rykker tre pladser frem til femtepladsen. Gitte Enghild kan berette: ”Horsensroerne trodser varmen og "sveder" stadig rundt i Fjorden og dens omkringliggende farvande - ja, nogle gæve roere har endda vovet sig til først den svenske og senere norske skærgård - bare lige for at prøve vores nye toer trailer af (sagde de!) - det tog to uger - og de var så "heldige" at få en regnbyge under en af frokosterne.”
Picture
Horsens Roklub på tur til den norske/svenske skærgård. Foto Gitte Enghild
Randers Roklub er rykket fire pladser tilbage og slutter i denne runde som nummer seks. Det er ikke hverdagskost for kronjyderne. Vi skal faktisk tilbage til 2009 for at finde en lavere placering til Randers. I 2012 lå Randers i april som nummer seks, men vandt alligevel Motionsturneringen, så man skal aldrig afskrive de flittige randrusianere. Vibeke Christensen skriver: ”Randers Roklub har holdt daseferie”.
Lyngby Dameroklub rykker fire pladser frem og slutter dermed i denne runde i den bedste række som nummer syv. Inger Barløse skriver: Juli en god og varm måned med masser af kilometer blandt andet solnedgangstur, langtur til Amager Strandpark sammen med Lyngby Roklub, sommerlangtur til Hadsund og weekendtur til Gøteborg igen med to piger fra Lyngby Roklub.”
Picture
Coastalroning i skærgården bemærk alternativ. Foto Gitte Hestehave, Lyngby Dameroklub
​På ottendepladsen finder vi endnu en dameroklub, nemlig Gefion, der som Lyngby Dameroklub med fire pladsers fremgang har taget turen op i den bedste række.
For de to sidste klubber i Supermotionsligaen nummer ni, Aarhus Roklub, og nummer ti, Kolding Roklub, gælder det at de forsvarer deres placering fra sidste runde. Uffe Lau Sørensen, Kolding, rapporterer: ”Juli er en måned, hvor der holdes lange pauser fra roningen, men på trods af det og på trods af tropenætter, har der været fin aktivitet med blandt andet en tur til Nakskov.”
Picture
1. division
Efter to måneder i den bedste række vender Vejle Roklub tilbage til 1. division for at tage en lille pustepause. Men Vejle plejer at vende stærkt tilbage og kan imellem tiden glæde sig over en førsteplads i 1. division. Jytte Vodstrup kommenterer tilbagegangen på fire pladser: ”For første gang (tror jeg), må jeg berette om lavere roaktivitet end normalt i juli måned her i Vejle. Det har jo ikke regnet, det har heller ikke blæst særligt meget, men til gengæld har det jo
været voldsomt varmt fra cirka middag og til langt ud på aftenen. Det afspejler sig også i roaktiviteten, idet der har været godt gang i morgenroningen fra kl. 6 til 7, og også godt gang i formiddagsroningen frem til kl. 11 - 12. Her er det primært de ældre roere - sammen med flere "ferieramte" roere, der har stået for aktiviteten. Men langtursroningen har været på lavt blus i år (om det skyldes vejret eller andet kan være svært at vide). ”
Picture
Nykøbing Sj. Roklub rykker fire pladser frem til andenpladsen, mens Roklubben Furesø står for rundens største tilbagegang på syv pladser. Det betyder, at sø-roerne denne gang er nummer tre i den næstbedste række.
Kolding Dame-Roklub er er rykket en enkelt plads tilbage til fjerdepladsen. Jette Hvidtfeldt har noteret: ”En gruppe på otte fra roklubberne i Kolding har været på ferielangtur i Nakskov. Besøg på Albuen, er altid en spektakulær oplevelse, og besøg på Enehøje, hvor Peter Freuchen stadig sover middagssøvn, hører til de fine oplevelser på Nakskov Fjord. Tredjedagen kørte vi til Maribo Sø, hvor en rundtur på 20 kilometer, blev til en oplevelse af at ro i et guldalder maleri. Tak til roklubberne i Nakskov og Maribo for stor gæstfrihed og hjælpsomhed.”
Picture
Peter Freuchen sover til middag på Enehøje i Nakskov Fjord. Roere fra roklubben i Kolding på tur på Nakskov Fjord. Foto Bodil Bech
​Nivå Roklub har godt gang i årerne, så godt, at de rykker tre pladser frem. Ulla Behrend siger til Roinfo: ”I juli måned har Nivå, Humlebæk og Helsingør Roklubber arrangeret fælles scullercamp på Hjelmsjön i Sydsverige med gode og tålmodige instruktører, der lærte os inriggerroere at balancere på en kilden sculler og toåres roning i det hele taget. Det er ikke kun aktiv ferie i godt selskab, det er også skønne naturoplevelser, når man sådan står op klokken fem om morgenen for at udnytte det spejlblanke havblik, som gerne viser sig på dette ukristelige tidspunkt. Men en skøn ferie, det var det, og god motion.”
Picture
Nivå Roklub på scullercamp i Hjelmsjöen. Foto Ulla Behrend
​Skanderborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage. Erik Jensen fortæller om de udfordringer tørken har medført: ”Tørken har ramt os. Vandstanden i søen er reduceret med cirka 40 cm i forhold til normal. Vi kan ikke ro under jernbanebroen og dermed komme ud af søen. Vi er nødt til at stå ud og trække båden ​gennem passagen.
Picture
Middelfart på tur i Det Sydfynske Øhav
 Vi har også været nødt til grave ud under den sliske, som vi kører bådvogne i på, og slisken er blevet forlænget med otte meter. Men der bliver alligevel roet en del.”
Middelfart Roklub er rykket fem pladser frem til syvendepladsen i 1. division. Klaus Scheffel, rapportør og en dygtig fotograf, har noteret: ”Så gik juli, og vi er kommet lidt op i omdrejninger. Det gode vejr er udnyttet til fulde og blev afsluttet i slutningen af juli med en fælles ferietur i Det Sydfynske Øhav.”
​For de tre sidste klubber i 1. division gælder det, at alle er ramt af tilbagegang. Nummer otte, Rudkøbing Roklub, er rykket fire pladser tilbage, nummer ni, Roklubben Viking; er rykket fem pladser tilbage og nummer ti, Sønderborg Roklub, er rykket en plads tilbage. Men det tager dog næppe humøret fra roerne i Rudkøbing, Viking og Sønderborg. I Sønderborg har man blandt andet været på madpakketur, en tur med udfordringer i form af lidt for meget blæst.
Picture
Madpakketur i Sønderborg den 7. juli 2018. Foto Anette Hammerstrøm
Picture
2. division
Humlebæk Roklub er rykket to pladser frem, og har dermed erobret førstepladsen i 2. division. Christian Probst fortæller om aktiviteten i den nordsjællandske klub: ”I Humlebæk Roklub brugte vi juli på at nyde det gode vejr! Rekord mange kilometer roet med to årer (scullere og coastal). Og så er vi ellers i gang med at forberede Langdistancekaproningen Nordsjællands Blå Bånd den 11. august.”
Picture
Dette syn møder ofte roerne, der møder til morgentræning klokken 05.45 i Humlebæk Roklub. Foto Christian Probst
​Aalborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til andenpladsen, mens Roklubben Ægir er rykket tre pladser tilbage til tredjepladsen. I Aalborg Roklub er det den ukronede ”rolangturskonge” Allan Pedersen og universitetsroerne, der bidrager mest til de roede kilometer, fortæller Jens Brandt.
Fredericia Roklub er rykket otte pladser frem til fjerdepladsen. Det er pensionisterne, der er mest aktive, således indtager denne gruppe de første 25 pladser på kilometerstatistikken, siger Steen Houborg fra Fredericia.
Næstved Roklub bevarer sin femteplads Morten Thorving skriver: ”I juli har vi vores klassiske madpakketur til en lille ø i fjorden der hedder Lindholm. Den er fredet indtil den 15. juli, og vi fejrer derfor, at øen ikke længere er fredet med ”Lindholm Open”. Det var i år den 17. juli, hvor vi havde tre både afsted. Vi indtog madpakken i det smukkeste vejr med god udsigt over en stille Karrebæk Fjord.”
Nummer seks Hvidovre Roklub er med ni pladsers fremgang rundens raket. Fremgangen er dog ikke alene begrundet i større roaktivitet. I sidste runde fik Signaturen snydt Hvidovre for to pladser i statistikken. Undskyld.
Nummer syv, Holbæk, er rykket en enkelt plads tilbage, nummer otte, Roklubben SAS, er rykket fem pladser frem og nummer ni, Roskilde Roklub, er rykket to pladser tilbage.
To pladser tilbage er det også gået for nummer ti, Gråsten Ro- og Kajakklub. Gråstenerne har blandt andet været på en endagstur til Sønderborg - en tur på 54 kilometer i blikvand og høj sol, fortæller Helle Grau Skriver. 
Picture
3. division
Københavns Roklub topper 3. division. Den særdeles flittige rapportør, Elisabeth Thieden, skriver blandt andet: ”Igen i år havde en gruppe børn og unge tilmeldt sig til sommer-roskole i Københavns Roklub i uge 28, og de havde en herlig, lærerig og sjov uge, mens de roede i forskellige bådtyper. Først startede deltagerne med at ro i Tømmergraven.  Efterhånden som de blev mere trygge på vandet, kom de ud i selve havnen mellem 
Langebro og Slusen. Instruktørerne var med som styrmænd i de større både, og roerne blev fulgt af en motorbåd. Otte KR roere deltog i outriggertræningslejren i Mölln i Tyskland for at blive bedre scullerroere. Jacob Soelberg stod for turen, og deltagerne var “voksne” roere på 40-50 år, der gerne ville forbedre deres rotag og teknik i outrigger under kyndig ledelse af den tidligere landsholdstræner Jacob Jespersen. Elleve friske KR-roere begav sig mod Amager Strand i en firer og to toere for at se blodmåne. Den lod vente på sig, så man besluttede at forsøge at se den fra Trekroner Fortet i stedet. Men skydækket bevirkede, at den ikke lod sig se. Først hjemme i Tømmergraven fik man set en halv blodmåne.”
Picture
Ungdomstræner Mathilde Lundberg Friis, Københavns Roklub, med 4 unge gutter i en GIG. Foto Anne Munck
​Varde Roklub er rykket to pladser tilbage til andenpladsen, mens Frederikssund er rykket fire pladser tilbage til tredjepladsen.
Strib Ro- og Kajakklub beholder sin fjerdeplads, nummer fem, Roklubben Øresund, er rykket fire pladser frem, nummer seks, Roklubben Stevns, er rykket en plads frem og nummer syv, Jels Roklub, er rykket tre pladser frem.
Nakskov Roklub roder stadig rundt på ottendepladsen, Tolo Roklub begrænser sin tilbagegang til tre pladser og er nu nummer ni i 3. division. Søren Uldall skriver fra det græske: ”Vi har med interesse fulgt de store brande, der har hærget omkring Athen med mange omkomne, desværre. Brandene er heldigvis ikke nået til "vores farvand" ved Tolo - selv om der også er meget tørt dernede.”
Nummer ti i 3. division er Greve Roklub – det er i forhold til sidst en fremgang på to pladser. Jens Rewall udviser den helt rigtige indstilling i sin rapport:  ”Det har været en god måned med megen aktivitet trods sommerferie. Der er blevet roet morgen, formiddag og aften og i weekenderne, blandt andet en tur til Køge, hvor der blev drukket kaffe. Tallene ser måske ikke ud af så meget, men vi har her med udgangen af juli roet næsten lige så meget som hele sidste sæson, så det tegner godt. Desuden har der været tretten flere medlemmer på vandet, heraf en del nye. Så alt i alt er vi godt tilfredse, selvom vi sikkert stadig holder til i bunden af rækkerne.” Sådan Greve! I konkurrencen med jer selv vinder I suverænt, og selvom I holder til i de sydlige regioner i Motionsturneringen fejler flid og roglæde intet.
Picture
4. division
Bogense Ro- og Kajakklub er i en klasse for sig – idet de er alene i 4. division i denne runde. Bogense indtager dermed samme placering som i sidste runde.
Topscorerlisten
24 klubber har indrapporteret deres topscorer. I toppen er det stadig Steen Hansen, Nykøbing Sj. Roklub, med 3.456 kilometer. Peter Klug-Andersen, Svendborg Roklub, er rykket to pladser frem til andenpladsen, mens nummer tre Gert Cederkvist, Hellerup Roklub, er rykket tre pladser tilbage.
I næste runde er vi tilbage normale tilstande med indberetning senest mandag den 10. september. Håber ikke at rapportørerne er blevet ramt af stress i denne runde på grund af den tidligere deadline for indberetning. Signaturen ønsker jer alle gode ture på vandet. Mon ikke Roinfo i næste måned kan berette om endnu en månedsrekord?
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen Stillingen 31.07. 2018 her
Topscorerlisten pr. 31.07. 2018 her

5 danske både er til junior-VM - vi præsenterer landsholdet, der skal ro indledende torsdag

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

​Næppe er Europamesterskaberne for seniorer overstået, før næste gruppe af danske landsholdsroere skal kæmpe om ædelt metal. Nu gælder det juniorerne, der i disse dage deltager i Verdensmesterskaberne i Racice i Tjekkiet, et sted, hvor danske roere tidligere har scoret medaljer.

For danskernes vedkommende er det torsdag, der skal ros indledende heats. I modsætning til Europamesterskaberne, der fandt sted i maj, hvor danskerne var med i Frankrig, er der noget mere at se til.

Denne gang slipper de danske dygtige piger i firer uden styrmand ikke for god konkurrence, hvor de ved EM, på forhånd, var kvalificeret til finalen grundet meget få deltagere. Men det udløste en meget flot EM-bronzemedalje til kvartetten fra Bagsværd/DSR.

Her kan du se, hvilke danske roere, der er med i Tjekkiet, og sådan lægges der ud i morgen formiddag:
Indledende heats:

10.54:
​JW4- Mathilde Kiilgaard, DSR, Mathilde Hjorth, Emma Braad Olesen &  
Marie Ramm, alle 3 fra Bagsværd Roklub.
Trænes af: Jens Olav Dahlgaard, KCB

15 nationer er med, der er 3 heats, danskerne skal ro det tredie heat, og har fået tildelt bane 5. Man skal blive nummer 1-2-3 for at ro sig direkte til semifinaler, ellers må man en tur i opsamling. Med her er: Holland, Rumænien, Ungarn, USA og Danmark.
Holland blev nummer 12 i 4- i 2017 ved VM, Rumænien vandt VM-sølv i 2017, men halvdelen af besætningen er skiftet ud, og de to, der er kommet med på holdet, har ingen store resultater bag sig. Rumænien vandt desuden guld ved EM i år, hvor etteren og stroken ror firer ved VM denne gang. Den ungarske firer, der har fået midterbanen, har ikke nogen internationale resultater bag sig. I båden fra USA er to nye roere med, mens en har vundet VM-bronze i W4- i 2017, og en anden været med i 8+ ved VM i 2017.
Picture
Den danske firer klarede et flot resultat hjem ved EM i maj, hvor det blev til bronze. Set i forhold til et par af konkurrenterne, er den danske kvartet utroligt godt sammenroet, og bør have en reel chance for at ro sig til semifinalen torsdag. Foto Mette Bacher
11.12:
JM4- Nichlas Ulnits, Kaare Mortensen, Casper Lindballe Petersen, Magnus Valbirk, alle fra Holstebro Roklub.
​Trænes af: Søren Madsen, KCHO
17 nationer til start, 3 heats, hvor danskerne skal ro med i 3. heat.
Nr. 1 & 2 kvalificerer sig til semifinalen, resten skal i opsamling. Storbritannien, Rusland, New Zealand, Danmark, USA.
I 2017 var det Storbritannien, der vandt verdensmesterskabet. Siden er halvdelen af mandskabet skiftet ud. Den russiske firer har ingen store internationale resultater med sig, det har new zealænderne heller ikke. Eneste roer fra Danmark, der har været med tidligere, er Magnus Valbirk, der i 2017 blev nummer 1 i B-finalen ved VM i 4-.  I første omgang skal danskerne ikke ud mod konkurrenterne fra forårets EM-finale, hvor den danske kvartet fra Vandkraftsøen blev nummer 6.

Picture
Ulnits, Mortensen, Petersen og Valbirk skal forsøge at ro sig til semifinalen ved VM, og det betyder, at de skal blive nummer 1 eller 2 i heatet. Foto Mette Bacher
11.30: JW4X: Amalie Kiær, Odense, Ida Blomstrand, Hadsund Roklub, Liane Vestergaard, Hadsund Roklub og  Sofie Halling Vikkelsøe (Odense Roklub).
Trænes af: Andreas Sloth, DSR
Sådan ser det ud i 3. heat:
​Sverige, Litauen, Danmark, Schweiz, Ungarn. Danskerne har fået bane 3.
17 nationer er med i pigernes 4X-, og i det indledende heat gælder det for danskerne om at blive nr. 1 eller 2 for at komme direkte i semifinalen, ellers må pigerne ud i opsamling. Ved EM var dobbeltfireren ikke i A-finalen. Siden er der foretaget en enkelt udskiftning. Ind er kommet Liane Vestergaard. Med i det indledende løb er Schweiz, der vandt sølv ved EM i maj måned. Her blev danskerne nummer to i B-finalen.
Picture
De danske piger viste flot roning ved Sorø Regattaen forleden, hvor de blev nordiske juniormestre, nu gælder det en større udfordring, ved VM i Tjekkiet. Foto Mette Bacher
12.00: JM4X: Nicholas Andersen, KVIK, Adrian Flarup Johansen,Rk. Ægir, Jacob Lenzing, Lyngby og Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd.
Trænes af: Frederik Secher, Bagsværd Roklub.
20 nationer er tilmeldt denne heftige bådtype, og danskerne er med i 3. heat. Danskerne er på bane 1, så er det Ukraine,Tyskland, Rumænien og USA. På nær en enkelt, er den rumænske kvartet den samme, som vandt EM-sølv, hvor Danmark blev nummer fire i EM-finalen i maj 2018. USAs mandskab på nær to, vandt B-finalen ved JVM i fjor. I 2017 blev Danmark nummer 5 i VM-finalen, og to af de roere, der var med i fjor til at vinde EM-bronze, Jacob Lenzing og Oliver Skov Jerkovic, er også med ved årets VM.

Picture
Fv. Nicholas, Andersen, Adrian Flarup Johansen, Jacob Lenzing og Oliver Skov Jerkovic. Foto Mette Bacher

11.15: JW2X Cecilie Girke Christensen, DSR & Mie Mellerup, Roklubben Ægir
Træner: Johnny Bo Andersen, Odense Roklub
Pigerne er med omkring dobbeltfireren, hvor Cecilie Girke, var inde i varmen ved EM,mens Mie Mellerup roede med Amalie Riff Brems fra DSR i 2X. Siden blev det ændret således, at Mie og Cecilie blev sat sammen, og de vandt NM på Sorø Sø.
W2X er velbesøgt med hele 22 tilmeldte nationer. Danmark lægger for, og skal ud i første heat, hvor seks mandskaber er med, og hvor blot vinderen kommer videre til semifinalen, mens resten skal i opsamling.
Sådan ser det ud: Australien, Japan, Kroatien,  New Zealand, Tyskland, Danmark. Australierne og Japanerne har ikke nævneværdige resultater med sig i netop W2X, men roerne fra Kroatien har. Den ene er juniorverdensmester i 4-, den anden roede 1X i 2017, og var med til VM, uden at det blev en topplacering i A-finalen. Alligevel. Der bliver noget at se til for Girke og Mellerup, når det handler om at skulle blive nummer 1 og undgå opsamling.
Picture
Cecilie Girke Christensen, DSR, og Mie Mellerup, Roklubben ÆGIR. Foto Mette Bacher

Junior-VM - semifinaletid - se tidsplanen for lørdag

$
0
0
Tekst & Foto:
Mette Bacher & Seyb, FISA

Lørdag bliver dagen, hvor det kommer til at stå klart, om vi får danske roere i A-finalerne ved juniorverdensmesterskaberne i Racice i Tjekkiet.
Tidligere fredag understregede den danske drenge-4X- sit høje niveau ved at sætte verdensrekord. Hele 0,41 sekunder hurtigere, end den hidtidige verdensrekord, sat af Italien i 2012. Nu hedder den nye rekordtid: 5.52.45.
TILLYKKE TIL NICHOLAS, ADRIAN, JACOB & OLIVER og træner:
FREDERIK SECHER MED REKORDEN!
Picture
Den danske dobbeltfirer lander i mål, og har sat ny verdensrekord. Foto Seyb/FISA
​10.00 - JW2X
Semifinale, hvor man skal blive nr. 1-2-3 for at komme i C-finalen - ellers hedder det D-finale
Deltagere: Cecilie Girke Christensen, DSR, Mie Mellerup, Roklubben ÆGIR.
Med mere, end 20 deltagende nationer, skal der noget helt ekstraordinært til for overhovedet at kunne nærme sig en A-finale. Og selvom danskerne desværre ikke kom til en semifinale mhp. en A-finale, så har Girke og Mellerup roet ret godt i Tjekkiet. Chancen for, at de to danske piger kvalificerer sig til C-finalen, er så absolut til stede.
Det er Johnny Bo Andersen, Odense Roklub, der er træner for de to piger.
Hvis man ser på tiderne fra de indledende løb, da har Danmark 3. bedste tid af de hold, der er i semifinalen. Og vi tror på, at det skal lykkes pigerne at komme videre. Som udgangspunkt bliver det formentlig Litauen (7.30.070), og Polen (7.47.67), der kommer til at kæmpe om de to første pladser med Danmark lige efter sig. (Dansk indl. Tid: 7.47.860). De to andre nationer, der ror med i morgen, var væsentlig langsommere i heatene. Østrig: 7.51.75, og Ungarn: 8.70.580.


11.39: JW4-
Semifinale, hvor man skal blive nr. 1-2-3 for at komme til A-finalen
Mathilde Kiilgaard, DSR, Marie Ramm, Emma Olesen, og Matilde Hjorth, alle 3 fra Bagsværd Roklub. Træner: Jens Olav Dahlgaard.
Kvartetten, der vandt bronze ved EM, roede et flot opsamlingsløb og blev toer. Det var nok til en plads i semifinalen. Her hedder det: Østrig, Tyskland, USA, Australien, Rumænien og Danmark. Men heller ikke her, bliver det nogen nem opgave at komme til den adgangsgivende 3. plads. Således har de øvrige nationer skrevet sig godt ind fra indledende heats med hurtige tider. Og det felt, vi ser i morgendagens semifinale, har roet sig til følgende tider i indledende: Østrig: 7.11.620, Tyskland: 7.08.15, USA: 7.01.08, Australien: 7.04.27, Rumænien: 7.05, og Danmark: 7.17.
Men de danske piger viste et flot format i opsamlingen, og der er ingen tvivl om, at de har det, der skal til, for at komme videre til finalen.

12.08: JW4X-
Amalie Kiær, Odense, Ida Blomstrand, Hadsund, Liane Vestergaard, Hadsund, og Sofie Halling Vikkelsøe, Odense.

Den danske kvartet kvalificerede sig, som eneste danske båd i øvrigt, direkte til semifinalen efter et flot indledende løb, men det også med en viden om, at de øvrige heats var hurtigere, og alligevel er det en god følelse, ikke at skulle runde en opsamling for at komme videre.
Ser man på morgendagens semifinale, hvor danskerne er med, så hedder det: New Zealand, Danmark, Holland, Tjekkiet, Canada og Rusland. Og sådan så det ud, da tiderne blev offentliggjort efter det indledende løb: NZ: 6.57.54, DK: 7.00.55, Holland: 6.45.90 (vandt heatet), Tjekkiet: 6.39.770, (vandt heatet), Canada: 6.55.52 g Rusland: 7.09.74. Der er ingen tvivl om, at det blive en feber-semifinale, hvor den danske kvartet skal blive nummer tre for at komme i A-finalen. Spændende at se, hvad pigernes træner, Andreas Sloth, kan ryste ud af ærmet før semifinalen.
I øvrigt har tre af pigerne fødselsdage her i august. Den 7. blev Amalie Kiær 18 år, på mandag fylder Sofie Halling Vikkelsøe 16 år, og den 20. august bliver Liane Vestergaard 18 år. 

12.28: 
JM4X- semifinale:
Kroatien, Rumænien, Storbritannien, Polen, New Zealand, Danmark

De danske verdensrekordholdere kan se frem til en heftig semifinale.
Fredag satte den danske stærke dobbelfirer med:Nicholas Andersen, KVIK, Adrian Flarup Johansen, ÆGIR, Jacob Lenzing, Lyngby, og Oliver Skov Jerkovic verdensrekord i denne bådtype. SÅ IMPONERENDE!
Den danske kvartet viste lige præcis den klasse, som vi kender den for, og hvor det samtidigt er de fire, der kan tage medalje ved VM i Tjekkiet. Når alt dette er sagt og skrevet, så er det også i erkendelse af, at de fire stærke roere skal overgå sig selv, når der ros semifinale lørdag.
De mandskaber, danskerne skal møde, på nær Kroatien, havde tider, der var hurtigere, end danskernes på 1. dagen i Tjekkiet, hvor der blev roet indledende heats. Her landede danskerne en tid på: 6.12.45, hvor Kroatien var langsommere med: 6.22.0.
Til gengæld var de øvrige hurtigere, også selvom den polske båd, ikke var langt foran danskerne - i tid: 6.11.280.
Inden semifinalen lørdag, har Rumænien roet på: 6.05.73, briterne: 5.57.610, og New Zealand på: 6.03.530.
Vi må gå ud fra, at danskernes indledende heat blot var “opvarmningen”, før det blev alvor, hvilket blev konstateret fredag, hvor den nu stod på dansk verdensrekord. 
Roinfo ønsker et stort tillykke - og et held og lykke til de fire roere, og deres træner, Frederik Secher. Når VM er overstået blive fireren splittet op. Således rykker: Adrian Flarup Johansen & Jacob Lenzing op i U23-klassen, mens de to, der er tilbage: Nicholas Andersen & Oliver Skov Jerkovic kan tage endnu en tur til VM - nu i 2019, før det bliver deres tur til at rykke op i U23-rækkerne.
Picture
Foto: Seyb/FISA
16.54: 
JM4- C-finale:
Nichlas Ulnits, Kaare Mortensen, Casper Pedersen & Magnus Valbirk.

De fire dygtige drenge fra Vandkraftsøen i Holstebro - og lige præcis her afvikles der regatta, når drengene ror i Tjekkiet, har vist flot roning ved VM, og det især i betragtning af, at flere på båden er VM-debutanter og ret unge i det fine selskab. 
C-finalen er nærmest et skandinavisk mesterskab, når man ser ned over deltagerlisten: Norge, Sverige, Danmark, Rusland og Ungarn.
Danskerne forsøgte ellers at gøre alt, hvad der skulle til i fredagens opsamling, og viste, under løbet, at der ikke var langt op til en 3. plads. Det er Søren Madsen, der er træner for kvartetten. 
I C-finalen ror man om placeringen som nummer 13-17 ved VM. 

God bedring til Christina. Landsholdsroer melder ud om status

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
FB-tekst & FB-foto: Christina Juhl Johansen

Gennem det meste af sæsonen, har den dygtige landsholdsroer, Christina Juhl Johansen, Danske Studenters Roklub, været plaget af sygdom, som i en længere periode har spillet hende et gevaldigt puds, og sat hende ud af spillet, som stroke i W2-, der gennem årene har haft en forrygende succes, først med Anne Dsane Andersen, KVIK ombord, og dernæst med Christina, hvor Lærke Berg Rasmussen har været en fantastisk makker. Det har betydet, at kvindernes toer uden med et snuptag blev Danmarks mest sikre medaljebud ved OL, VM & EM. Det er blevet til bronze og sølv de seneste to år, og der var lagt op til en flot sæson 2018, indtil DRC måtte melde ud, at Christina måtte stå over.
Nu har den dygtige roer selv valgt at melde ud, hvordan det står til, og det gjorde hun på sin egen facebookside, helt officielt med tekst og billede. 
Meldingen kan ses her:

De sidste 4 måneder har jeg gentagne gange været til kontrolbesøg på sygehuset. Udover en slem lungebetændelse og lungehindebetændelse fik jeg i går svar på en CT scanning, som viste en blodprop i venstre lunge. Det er formentlig nummer 2, hvor den første blodprop sidder i højre lunge. Den fik jeg da vi var på træningslejr i Portugal i april måned. Årsagen til blodpropperne kendes ikke endnu, men det skal jeg efterfølgende udredes for.
Picture
Christina Juhl Johansen lagde i går dette billede ud på sin FB-side.
Christina Juhl Johansen er nu igennem en grundig og større udredning.

Fra roinfo.dk ønsker vi Christina en rigtig god bedring.
Picture
En glad Christina efter at have vundet Danmarksmesterskab i W4X- i 2017. Th. Stine Mathiasen, begge fra DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Et fantastisk dygtigt makkerpar, Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen. I løbet af ganske kort tid fik Christina helt styr på at stroke den teknisk set sværeste bådtype af alle: 2-, og det med Lærke, som en hamrende dygtig romakker. Foto Mette Bacher

Nordsjællands Blå Bånd aflyst

$
0
0
Picture
Lørdag den 11. august klokken cirka 09.00 Humlebæk Roklub. Vindposen er fuld udspilet, Dannebrog blafrer i den stride vind og bølgerne slår mod kysten. Nordsjællands Blå Bånd er aflyst på grund af blæsevejr, og roerne bliver på land. Foto Leif Thygesen
Resterne af stormen Johanne stak en kæp i hjulet for fjerde afdeling af Langdistanceturneringen

Af Leif Thygesen
En middel vind på op til 9 m/s med vindstød op til 13 m/s fra syd bevirkede, at arrangører og dommere tog den eneste rigtige beslutning: Vi aflyser.
”Vi tog en snak med arrangørerne fra Humlebæk Roklub, som kender farvandet, og da de sagde, at de under normale omstændigheder ville stoppe roningen på Øresund, var det forholdsvist enkelt at aflyse,” siger dommer John Høck til roinfo.dk.
”Vi er naturligvis ærgerlige og kede af situationen. Vi ser regattaen som en helhed, og derfor er også coastalløbene aflyst,” siger formand for Humlebæk Roklub og formand for Langdistancekaproningsudvalget Christian Probst til Roinfo. 
Picture
Naturen sørgede for sin helt egen afspærring af Humlebæks bådebro. Bølgerne slog ind over og dannede en naturlig låge – hertil og ikke længere. Foto Leif Thygesen
​Blandt de fremmødte roere var der fuld forståelse for beslutningen. Et blik ud over Øresund, hvor bølgerne lagde skumtoppene i mønstre som tænderne hos et rovdyr, var rigelig begrundelse. Forholdene var ikke til en rotur. Nogle af roerne havde kørt mange kilometer, men der var intet ”piveri”. Med til at fremme forståelsen var vel også, at dommerne Inger Valentiner-Branth, Niels Iversen og Johan Høck havde taget turen fra henholdsvis Vejle og Aarhus. Så når disse vælger at aflyse, med så mange kilometer bag sig, så er det ikke for sjov. 
Picture
Dommerne Inger Valentiner-Branth, John Høck, arrangør Christian Probst og coastaldommer Niels Iversen tog den svære men rigtige beslutning om at aflyse. Foto Leif Thygesen
​Generelt må man sige, at det blev en dag, hvor sikkerheden og ansvarligheden vandt. Arrangørerne, dommerne og deltagerne stod sammen og viste, at man godt er klar over, at man dyrker roningen på naturens betingelser, og selvom der var lagt op til et brag af en kaproning, så er sikkerheden trods alt af større betydning end hvem, der skal have guld, sølv og bronze.
Picture
Bøjerne var pumpet op, men blev pakket ned igen uden at være våde. Foto Leif Thygesen
Picture
Der var kringle til roerne som et plaster på såret for ”roforbuddet”. Foto Leif Thygesen
​Medlemmer af Humlebæk Roklub havde, med formand for Langdistancekaproningsudvalget Christian Probst i spidsen, brugt mange timer på at forberede sig og var naturligvis ærgerlige over situationen, men alligevel mærkede roerne gæstfriheden og glæden ved at have gæster. Der var kaffe på kanden, gratis morgenbrød og kringle som et plaster på såret til de roere, der ikke kom på vandet. Roerne havde glædet sig til en venskabelig kappestrid på Øresund, men sådan skulle det desværre ikke gå. Men Humlebæk Roklub gjorde sig umage for, at roerne alligevel skulle have det godt. Jo, det er altid en fornøjelse at gæste Humlebæk Roklub og mærke den varme modtagelse og værternes ivrighed for, at man som gæst skal have en god oplevelse.
Picture
De fremmødte roere informeres om aflysningen. Alle tog aflysningen med stoisk ro. Foto Leif Thygesen
​De sportslige aspekter af aflysningen er, at fjerde afdeling simpelthen annulleres og i stedet for, at det er fire ud af fem afdelinger man tjener point i, bliver det nu tre ud af fire. Hvad det betyder i de enkelte klasser, vil Roinfo tage op i optaktsartiklen til DM-finalen den 25. august 2018.

lthygesen@youmail.dk
 

Junior-VM afsluttes med danske B-finaler

$
0
0
Sådan blev de danske resultater ved junior-VM

Tekst: Mette Bacher


Det blev til danske placeringer et stykke væk fra A-finalerne ved årets junior-VM, i Tjekkiet.

Således rundede den danske delegation af med B-finaler, hvor tre danske både skulle kæmpe om placeringerne om nummer 7-12.

Picture
Det blev til en EM-bronzemedalje ved EM, men en 11. plads til kvartetten fra DSR/Bagsværd ved VM, Foto Mette Bacher
W4-: 
Pigerne lagde ud med en placering, som nummer 5, gled ned på 6. pladsen, men fik roet sig op igen, og kom i mål, som nummer 5 i B-finalen. Dermed blev den danske firer, som vandt bronze ved EM for noget tid siden - nummer 11 ved VM. 

W4X-
De danske piger lægger hårdt ud i B-finalen, og fører løbet på de første 500 meter, hvorefter italienerne tager over. Ved 1000 meter er danskerne på 2. pladsen efter italienerne, og denne placering holder kvartetten i mål. Dermed bliver W4X- nummer 8 ved VM. En præstation, som må takseres, som i orden. Man kan ikke sammenligne med resultatet for 2017, for her måtte den udtagne båd trække sig kort før VM, grundet en overbelastningskade hos en af pigerne. 
Picture
Kvartetten fra Odense/Hadsund blev nummer 2 i B-finalen ved JVM. Foto Mette Bacher
M4X-
De danske drenge i dobbeltfireren kan et og andet med at tordne af sted - især på de sidste 500 meter!
Det har vi set gennem hele VM-forløbet. Kvartetten holder sig i baggrunden på den første halvdel af distancen, for så at give den gas og alt, hvad der overhovedet kan bydes ind med på de sidste 500 meter. Det resulterede i en flot verdensrekordtid i opsamlingen, men rekorden holdt i et døgn, og blev knækket igen af en konkurrerende båd. 
Danskerne bliver nummer to i B-finalen, og det giver en samlet placering, som nummer 8 ved junior-VM.
Picture
De fire prøvede, hvad det vil sige, at ro sig til en verdensrekord, og det er der ikke så mange danske juniorer, der har prøvet. Foto: FISA/Seyb
M4-
Drengene ror en meget flot C-finale, som de vinder, det er en udmærket præstation, set i lyset af, at tre af drengene debuterer ved et VM.
Picture
Holstebro Roklubs firer uden vinder C-finalen ved JVM. Foto Mette Bacher
JW2X.
Pigerne kvalificerer sig til D-finalen, men trækkes ud der fra, grundet en overbelastningsskade.
Picture
Pigernes 2X kvalificerer sig til D-finalen, hvilket ville give en samlet placering, som nummer 12 + ved JVM, men de to danskere kommer ikke til start. Foto Mette Bacher
Tid til tanker
Med baggrund i Danmarks unge roeres deltagelse ved VM - og det ved henholdsvis U23VM - og U19-VM, som netop er et overstået kapitel for Danmark, står det klart, at der slet ikke blev nogen medaljer i 2018 til Danmark.
Der var mange hold med ved U23VM forleden, men blot et enkelt, herrernes LM4X-, kvalificerede sig til A-finalen, og selvom alle “regnede med”, at mandskabet ville tage medalje, nu de fire stærke unge herrer havde roet et sandt klasseløb i Luzern, og vundet sølv, så lykkedes det ikke for samme kvartet at vinde medalje ved U23VM, men det blev til en 4. plads, som i første omgang kan virke skuffende, men som alligevel, nu man ser tilbage på både U23VM og JVM, er et flot resultat. Det udmøntede sig også i en ekstra udtagelse til VM for seniorer, hvilket er fuldt ud fortjent.

Da roinfo kontaktede ungdomslandstræner Nils Henrik Stene i forbindelse med U23VM, var det en Stene, der fortalte, at det nu var tid for at tage hjem og tænke. Det har han også netop udtalt til et andet medie i forbindelse med junior-VM, der netop er overstået i Tjekkiet.

Dermed hedder det tænkeboks, og her må de involverede ledere finde ud af, om der gik noget galt, om man kunne have gjort det anderledes, og hvad der så skal til for at Danmark kommer i nærheden af medaljerne, når der er VM for de unge roere.
Da Danmarks U19-roere heller ikke kom i nærheden af medaljerne ved JVM, så bliver det spændende at se, hvad ungdomslandstræneren og kaproningsudvalget melder ud om, når der er tænkt tanker.

Der er ingen tvivl om, at de unge roere, Danmark har haft med ved verdensmesterskaberne og det for U23 og U19, er dygtige, og forsøger at vise det, der skal til, hvilket de har kæmpet for i flere år.

Ida/Frida- og Anne/Marta-effekten savnes
Spørgsmålet er så, hvor der skal ændres på tingene, og om den måde man kører projekttræning på skal fortsætte i samme retning, og med de samme personer, og hvilke brikker, der skal flyttes rundt med for at målene om A-finaleplaceringer bliver opfyldt ved hhv. U23VM og junior-VM.

Skal der satses på helt andre bådtyper, end dobbeltfirere hos juniorerne?
Der er trods alt sket en holdningsændring i seniorernes klasser, hvor det nu hedder 2- & 4-.
Men Danmark satsede slet ikke på W2- & M2- i de unges rækker ved VM. 

Danmark scorede trods alt EM- og VM-sølvmedaljer i JW2- for blot to år siden med de to dygtige roere fra Holstebro & Bagsværd v. Ida Petersen & Frida Sanggaard. Mens Odense Roklubs egne Marta Kempf & Anne Larsen blev Europamestre i pigernes 2X.

Det bliver interessant at se, hvad ledelsen for Danmarks unge kaproere melder ud om efter U23VM og JVM.
Og samtidigt en optakt til gode drøftelser ved det kommende KU-seminar til november.

Øresund Maraton aflyst

$
0
0
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Øresund Maraton, der var planlagt til den 1. og 2. september 2018 er aflyst, meddeler Nina Munk fra arrangørgruppen i et kortfattet opslag på Facebook. "Der er endnu ingen tilmeldinger, derfor har vi besluttet at aflyse i år, men vi vender tilbage i 2019," skriver Nina Munk. 

Langdistanceturneringen kulminerer

$
0
0
Picture
DSR arrangerer DM-finalen. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
123 roere på 37 hold fra 16 forskellige klubber deltager, når Langdistanceturneringen 2018 afsluttes med DM-finalen lørdag den 25. august 2018. ”Svanemøllebugtens Blågrønne Vande” kalder studenterne deres kaproning for. Den arrangerende klub DSR stiller selv med femten hold, naboerne Roforeningen KVIK deltager med fire hold, Roklubben Viking har tre hold med og deltager desuden i en kombination med Præstø. Humlebæk har tre hold til start og Nakskov Roklub to. Kalundborg deltager med et hold og er desuden med i en kombination med Tissø. Et hold med i København har Hellerup, Københavns Roklub, Nyborg Roklub og Vejle Roklub. To nye klubber har meldt hvert et hold til nemlig Århus Studenter Roklub og Hellerup Dame Roklub, og endelig indgår Horsens og Aarhus Roklub i kombinerede hold.
Picture
Som i 2016 vil tilskuerne kunne komme tæt på kaproningen. Arkivfoto Leif Thygesen
Tilskuervenlig kaproning
DSR har valgt at gøre ruterne meget ”intime” forstået på den måde, at der arbejdes med en rundstrækning, der for 10-kilometerløbenes vedkommende skal gennemroes to gange, mens rundstrækningen forlænges og 25- kilometerholdene sende fire gange rundt. Der er således gode muligheder for at følge med fra land, men for deltagerne vil der være udfordringer, hvis/når flere hold mødes ved de fem bøjer, der skal passeres. 
Picture
Luftfoto udarbejdet af DSR
Signaturen føler trang til at støve en gammel sentens af, der var god latin for mange, mange år siden, da Signaturen begyndte at ro langdistancekaproning. En sentens som handler om overhaling ved bøjer og andre steder, og som, hvis den efterleves, kan være med til at gøre det hele nemt og sportsligt korrekt for alle: ”Den overhalende båd viger, mens den båd, der bliver overhalet holder kurs.” Altså ikke noget med at smutte indenom – det kan blive dyrt (læs diskvalifikation). Men ifølge Regattavejledningen er der jo kontrollanter ved alle bøjer med tvangsrute, så trafikken vil være intenst overvåget, og deltagerne i langdistancekaproningerne er kendt for deres fairness, så mon ikke det hele går? Men tæt trafik bliver der. På firerne, der jo er hurtigere end toerne, skal styrmændene være ekstra vågne, når der skal overhales. Der er tilmeldt seks firere og 22 toere til formiddagsløbene, og efter cirka 25 – 30 minutter vil der være ”full house” på banen, samtidigt med, at der stadig pumpes nye både i cirkulation.  Det kan give trafikale udfordringer for de hurtige firere - og for alle andre. Mon ikke taktikken for firerene vil være - ud i yderbanen og så fuld skrue? Og så får dommerne iøvrigt også en travl dag.
DSR er en stor klub, der plejer at have styr på tingene, så et brag af en kaproning er i vente, og sportsligt har der ikke i mange år været så stor spænding som i år i fire ud af fem klasser. En spændende, interessant og nervepirrende dag er i vente. Efter aflysningen i Humlebæk vil det være tre ud af fire kaproninger, der tæller, når det endelige resultat skal gøres op i 10 kilometer åben mix. 1. division, senior kvinder 10 kilometer, 25 kilometer åben mix og senior mænd 25 kilometer.
Picture
Nyborg Roklub, Charlotte Buchwaldt, Brian R. Sørensen og Allan Seelk har brug for hjælp, hvis de skal fravriste Roklubben Viking guldmedaljerne. Arkivfoto Mette Bacher
10 kilometer åben mix. 1. division. Viking har fat i guldmedaljerne
Syv hold til start. Desværre savnes Middelfart/Fredericia ”Fynske Bank”, der ellers ligger lunt i svinget til en topplacering i klassementet. Der var lagt op til en intens duel mellem Roklubben Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) og Nyborg (Sørensen, Seelk og Buchwaldt), men efter aflysningen i Humlebæk har Viking mere end halvandet ben på det øverste trin på sejrspodiet. Selvom Viking bliver nummer to efter Nyborg, vil man alligevel vinde klassementet i kraft af flere førstepladser. Nyborg skal håbe på hjælp, så Viking bliver besejret af andre hold, mens Nyborg vinder. Og hvem kan så hjælpe Nyborg i den situation? Jo, DSR såmænd. Den arrangerende klub har tilmeldt et særdeles spændende hold, der ikke uden grund kalder sig ”Danish Dynamite”. Holdet består indtil videre af de to danske mestre fra 2017, Rasmus Solbjerg Stie Christensen og Kasper Jørgensen. Tredjemanden er endnu ukendt.
DSR har endnu et hold til start i denne klasse nemlig ”Mach 4”, (Darre, Nielsen og Rue Moss samt to endnu ukendte roere). ”Mach 4” ligger faktisk til en bronzemedalje, nu da ”Fynske Bank” ikke er til start.
Københavns Roklub ”Havnens Helte” har erfarne og kendte roere på sæderne: Kenny Andersen, Mads Peter Andersen, Mikkel Schmidt og Andreas Bech Mikkelsen – styrmanden er endnu ukendt. Københavnerne kan på en god dag godt drille både Viking og Nyborg, men som firer, der ror hurtigere end toerne, skal man nok håbe på, at trafikken fordeler sig pænt på rundstrækningen, så den københavnske firer ikke skal lave for mange overhalinger ved bøjerne.
Sidste hold til start i 10 kilometer åben mix. 1. division er Humlebæk Roklub med besætningen Jette Tramm, Morten Runge Poulsen og Susanne Dam Poulsen. Nordsjællænderne ligger til at blive nummer fire i klassementet, men kan endnu nå at indhente DSR ”Mach 4” i kampen om bronzen. DSR har efteranmeldt en toer med Smidt, Sachs og Busch.
Stillingen i toppen med dårligste placering fratrukket
1. Viking 20 point
2. Nyborg 19 point
3. DSR ”Mach 4” 14 point
4. Humlebæk 10MIX 13 point 
Picture
DSR bagest og KVIK forrest er i direkte kamp om DM-guldet i kvindeklassen. Foto Mette Bacher
Senior kvinder 10 kilometer. Intens duel mellem DSR og KVIK i vente
I kvindeklassen ligger KVIK 1 (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) og DSR ”De Blå Sirener” (Kristensen, Ruby og Don Robbins) helt lige. Så det er meget enkelt – den, der kan besejre naboen, er dansk mester. Det her er rosportens svar på et lokalderby – et derby, der virkelig sparker i spændholtet. Mere spændende kan det ikke blive – det skulle da lige være kampen om bronzen. Også her er der to hold, der ligger helt lige, og igen er det naboerne DSR og KVIK. For KVIK&Dirty (Skovø, Andersen og Lassen) og DSR ”Søhestene” (Engberg, Kofoed Harborg og Jørgensen) er det også meget enkelt – den der er bedst placeret kan hjemføre bronzemedaljerne. Roinfo gætter på, at der vil blive holdt øje med bøjepassager og uret fra nogle meget spændte holdledere/trænere på land.
Og så er vi slet ikke færdige med at præsentere stærke kvindelige langdistanceroere. DSR stiller med endnu to hold. ”Havtæskerne” (Timshel, Rasmussen Juel og Bergenstoff Jensen) og ”Coastaldamerne på eventyr” (Lützen Søltoft, Karen Sigurdardóttir og Nors Tardrup). På det sidstnævnte hold sidder to danske mestre i langdistancekaproning fra 2017, nemlig Cecilie Lützen Søltoft og Tanja Nors Tardrup - måske bliver det et rigtigt eventyr for DSR-pigerne, der formodentlig kan gå ind og matche både KVIK og klubkammeraterne på ”De Blå Sirener”. Kvindeklassen har det hele i denne finale, som ikke er set mere spændende i mange år.
Stillingen med dårligste placering fratrukket
1. DSR ”De Blå Sirener” 20 point
1. KVIK 20 point
3. KVIK&Dirty 15 point
4. DSR Søhestene 15 point
Picture
Humlebæk Roklub, Jens Jørgen Tramm, Christian Probst og Ryan Rosenberg har sikret sig guldet i 25 kilometer åben mix inden finalen roes. Foto Mette Bacher
25 kilometer åben mix. Guld til Humlebæk
Humlebæk Roklub (Rosenberg, Tramm og Probst) skal bare have deres ti bonuspoint for at gennemføre, og så kan de ellers være bedøvende ligeglade med, hvordan det går. Guldet er hjemme. Tre sejre i årets tre gennemførte regattaer taler deres eget tydelige sprog, så tilbage er kun at ønske Langdistancekaproningsudvalgsformand Christian Probst & Co. tillykke.
Tissø/Kalundborg (Christensen Bang, Nissen og Modin) er sølvfavoritter, mens Viking (Dyhr, Zangenberg og Hansen) ligger til bronzen.
Hellerup har tilmeldt et særdeles spændende hold bestående af Arne Månsson, Rolf Traberg og Thomas Weise. Sidst hellerupianerne stillede op var i Randers, hvor det blev til en sølvmedalje, så ændringer i ”den sædvanlige” rækkefølge, vil ikke være en overraskelse. Måske kan Hellerup ligefrem udfordre turneringsvinderne fra Humlebæk?
Selvom metallet i klassementet nærmest er uddelt, venter alligevel et spændende løb.
Stillingen i toppen med dårligste placering fratrukket
1. Humlebæk/Københavns Roklub 20 point
2. Tissø/Kalundborg 18 point
3. Roklubben Viking 16 point
Picture
Kalundborg Roklub, Kåre Mattesen, Mike Christensen og Alexander Hansen, har mulighed for at tage DM-medaljerne med tilbage til Kalundborg. Foto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Fem hold til start
Matematisk er der mange ting, der kan lade sig gøre, men Roinfo vover det ene øje og påstår, at guldkampen bliver en duel mellem DSR ”Kisser og Havhingstene” (Fabricius Clausen, Christensen og Glerup) og Kalundborg Roklub (Hansen, Mattesen og Christesen) – men Signaturen er sikker på, at KVIKamok (Sørensen, Kjar og Schack Pedersen) vil gøre deres til, at roinfo må æde sine ord i sig. Så længe vandet er blåt, og båden er flydende, kan alt jo ske. Og kvik-roerne kan få direkte indflydelse på, hvor mesterskabet havner ved at gå ind og besejre en af eller begge de to forhåndsfavoritter. Desuden kan diskvalifikationer, havari og andre grimme ting vende op og ned på det hele, men lad os håbe, at vi får en sportslig korrekt afgørelse.
DSR ”De sidste Tags hellige” (Stenby, Bjerregaard og Grand Ast) agter også at tage de sidste hellige tag i årets turnering, og det gør de så på hjemmebanen. Endelig er Aarhus Studenter Roklub tilmeldt med Jacob Blom, Lasse Lausten og Simon Kvindal. Sidst Aarhus Studenter Roklub deltog i mændenes klasse var i 2016.
Stillingen med dårligste placering fratrukket
1. DSR ”Kisser og Havhingstene” 19 point
2. Kalundborg 19 point
3. KVIKamok 18 point
4. DSR ”De sidste Tags hellige” 15 point
Picture
Der bliver igen trængsel og liv og glade dage på pladsen foran DSRs klubhus. Arkivfoto Leif Thygesen
10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Ny deltagerrekord
I 10 kilometer mix, 2. division er der med femten deltagende hold nærmeste tale om langdistance-festival. Femten hold til start er ikke alene års bedste, men ny rekord for deltagerantal i 10 kilometer åben motionsmix 2. division i de fem år denne klasse har eksisteret.
DSR har seks hold til start - to firere og fire toere. På DSR ”IN Sync” sidder Brædder Rasmussen, Cave, Fomsgaard Nyrup, Frydendahl og en ukendt styrmand. ”DSRs Ræserkanin 4´er” har besætningen Engberg, Molin Lykkebo, Krog Christensen, Lykkebo og Schanck. I DSRs toer ”Mach 2” er pladserne reserveret til Hansen, Berg og Adelbert Hansen, mens ”DSRs Ræserkanin 2´er” har mandskabet Rud Lindholm, Høyer Rasmussen og en endnu ukendt styrmand. DSR har efteranmeldt to toere med besætningerne Rangstrup-Christensen, Munksgaard og Rasmussen samt Parker, Jensen og Rasmussen.
Nakskov Roklub har to hold til start. Nakskov Roklub. ”URO” (Christensen, Lindegaard og Christensen) samt Nakskov Roklub. ”Roinfo.dk” (Hansen, Thygesen og Larsen).
Vejle Roklub stiller med Mikkelsen, Gamberini og Foldager, mens Roklubben Viking bliver repræsenteret af Kraft, Zangenberg og Dyhr. Viking indgår desuden i et kombineret hold med Præstø. Her er besætningen Hansen, Sværke og Poulsen.
Roforeningen KVIK har anmeldt Karlsen, Agerskov Schmidt og Martlev Jensen. Aarhus Roklub og Horsens Roklub stiller med kombinationen Kærgaard Nielsen, Runge Andersen og Iversen.
Hellerup Dame Roklub har meldt deres ankomst med en firer, hvor ror og åre betjenes af Vang-Jensen, Eggs, Mackenprang, Fuursted og Sværke.
Startlisten for 10 kilometer åben motionsmix. 2. division vil således byde på både ”gamle” og nye navne, og Roinfo skal undlade at kaste sig ud i den halsløse gerning, det ville være at udpege favoritter i denne klasse.
lthygesen@youmail.dk

Langdistancefinale på Svanemøllebugten

$
0
0
Picture
Kalundborg på vej til Danmarksmesterskabet i mændenes klasse. Foto Leif Thygesen
​DSR var en perfekt vært, men gæsterne løb med det hele
Af Leif Thygesen
DSR arrangerede en perfekt DM langdistancefinale. Der var styr på den lidt besværlige logistik med at få de mange både af- og pålæsset på den forholdsvis trange plads i Strandvænget. Der var fin service, lækker mad og hjælpsomhed i og omkring DSRs mastodontiske klubhus. Jo, studenterroerne gjorde alt for at være gæstfrie og sørge for, at de deltagende roere skulle få en god dag, da Svanemøllebugtens Blågrønne vande blev afviklet. Og hvordan sagde gæsterne så tak – tja, ikke på en særlig pæn måde – de løb med alle førstepladserne og efterlod kun ”et par” sølvmedaljer til de hårdt arbejdende værter. For første gang i over ti år var der ikke et danmarksmesterskab til de ellers sejrsvante studenterroere i en af de to officielle DM-klasser.
Picture
Danske Studenters Roklub summede af aktivitet hele dagen. Foto Leif Thygesen
​Banen var en rundbane, der skulle gennemføres henholdsvis to eller fire gange, og man kunne frygte trafikalt kaos – og der var da også flere små skærmydsler ved bøjerne, men der var ingen protester eller kollisioner, så den trange bane bestod stresstesten om formiddagen, hvor der var over tyve både i gang på en gang. Som deltager gav det den klare fordel, at man hele tiden vidste, hvor man var i løbet, og de mange bøjer var et behageligt træk, der psykologisk fik ruterne til at virke kortere, end de i reelt var. Rundbanen, der i virkeligheden var firkantet med en lang udstikker, gav vind fra alle retninger, og der var således ingen vejrmæssige fordele at hente for de hold, der helst vil ro i denne ene eller anden form for vind. I mangfoldighedens navn er en baneform som den i DSR et fint alternativ til de øvrige ruter rundt omkring i Danmark, hvor der for det meste roes med lange ”ben” frem og tilbage.
Picture
Der var tæt trafik på Svanemøllebugten – også af andet end robåde. Foto Mette Bacher
Kalundborg og KVIK roede sig til de to danmarksmesterskaber
Sportsligt bød regattaen på det hele. Favoritsejrene, overraskelserne, sejren med de små marginaler, de pænt store nederlag, glæde, skuffelse, irritation over egne fejl, stolthed og over det hele lå den gode regattastemning, hvor der på vandet blev kæmpet indædt, mens venskabet og de godmodige drillerier var fremherskende på land.
Kalundborg vandt en forholdsvis klar sejr i mændenes klasse, KVIK løb med kvindernes mesterskab og Viking og Humlebæk vandt de to gennemgående turneringer i mixklasserne. I 10 kilometer åben motionsmix. 2. division var der hele femten mandskaber til start.
Picture
KVIK vandt Danmarksmesterskabet i kvindeklassen. Fra venstre Tine Aabye, Torril Lindebjerg og Ulla Jakobsen. Foto Mette Bacher
Senior kvinder 10 kilometer. Guld og bronze til KVIK
Inden finalen var der dødt løb i kvindernes klasse om guldet mellem KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) samt DSR ”De Blå sirener” (Kristensen, Ruby og Robbins). På Svanemøllebugten, der er hjemmebane for begge mandskaber, blev det KVIK, der løb med guldet efter en forholdsvis klar sejr på mere end et minut over naboerne. KVIK lod aldrig nogen tvivl tilbage om, hvor mesterskabet skulle stå og udviste storform. ”Vi havde et godt løb på banen, der gav nærhed samt vind og strøm fra alle retninger,” sagde danmarksmester og formand for KVIK, Tine Aabye, til Roinfo.
Picture
DSR ”De Blå Sirener”, Helle Kristensen, Louise Ruby og Samantha Don Robbins, måtte bøje sig i duellen om guldet i kvindeklassen, men hjemførte en stensikker sølvmedalje. Foto Mette Bacher
Picture
KVIK&dirty, Dorte Lassen, Britt Skovø og Bie Andersen, roede sig til en velfortjent bronzemedalje i klassementet i kvindeklassen. Foto Mette Bacher
Også i kampen om bronzen blev det KVIK (Skovø, Andersen og Lassen), der trak det længste strå. Godt nok blev KVIK&Dirty besejret af de direkte rivaler til bronzen DSR ”Søhestene” (Engberg, Koefoed Harborg og Jørgensen), men kvikkerne havde i sæsonen løb optjent så mange point, at man kunne hjemføre bronzen et point foran DSR.
To øvrige DSR-hold var til start. ”Coastaldamerne på eventyr” (Igland, Sigurdardóttir og Tardrup) roede sig til en bronzemedalje i DM-finalen, men det var første gang, at den stærke trio var til start i 2018, så der er ingen placering til ”coastaldamerne” i klassementet.
DSR sidste hold til start ”Havtæskerne” (Timshel, Rasmuusen Juel og Bergenstoff Jensen) sluttede som nummer fem.
Kvindeklassen har været en spændende og opløftende klasse i 2018, men det ville være rart, hvis andre klubber end DSR og KVIK meldte sig på banen. Måske Hellerup Dame Roklub, der debuterede i 10 kilometer åben motionsmix 2. division med en guldmedalje? Mere herom senere.
Slutstillingen i kvindernes klasse:
1. KVIK 40 point
2. DSR ”De Blå sirener” 39 point
3. KVIK&dirty 33 point
4. DSR ”Søhestene” 32 point
Picture
Der er sat og kraft i Kalundborg Roklubs danske mestre. Fra venstre Mike Christensen, Aleksander Hansen og Kåre Mattesen. Foto Mette Bacher
Picture
DSR ”Kisser og Havhigstene” har som nyt hold klaret sig bemærkelsesværdigt godt. Der var DM-sølv til Rune Glerup, Jesper Christensen og Frederik Fabricius Clausen. Foto Leif Thygesen
Picture
Aarhus Studenter Roklub, Jacob Blum, Lasse Lausten og Simon Kvindal var en kærkommen fornyelse i mændenes klasse. Foto Leif Thygesen
Senior mænd 25 kilometer. Kalundborg lod ingen tvivl tilbage
Koncentrationen lyste ud af Alexander Hansen, Kåre Mattesen og Mike Christensen, da de tog ud til årets finale. En finale, der skulle vindes, hvis guldet skulle med hjem til færgebyen. Og det blev en koncentreret indsats. Allerede på første omgang ud af fire, havde kalundborgenserne opbygget et forspring på lidt over et halvt minut i forhold til de nærmeste konkurrenter, DSR ”Kisser og Havhingstene” (Fabricius Clausen, Christensen og Glerup), og forspringet blev på de efterfølgende tre runder udbygget til næsten tre minutter, så der var aldrig tvivl om, hvem der skulle have hængt guld om halsen.
På tredjepladsen kom KVIKamok (Sørensen, Kjar og Schack Pedersen), og samlet udløser det så også en velfortjent bronzemedalje til kvikkerne.
DSR ”De Sidste Tags Hellige” (Stenby, Bjerregaard og Grand Ast) sluttede som nummer fire, mens Aarhus Studenter Roklub (Blom, Lausten og Kvindal) får lov til at lukke døren i mændenes klasse på Svanemøllebugten. Men dejligt at se andre end de sædvanlige klubber på startlisten, så et skulderklap til de tre århusianere med håb om gensyn.
Slutstillingen i mændenes klasse:
1. Kalundborg 39 point
2. DSR ”Kisser og Havhingstene” 38 point
3. KVIKamok 36 point
Picture
Roklubben Viking, Ib Bruun, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg kunne for andet år i træk hjemføre turneringssejren i 10 km åben mix 1. division. Foto Mette Bacher
Picture
Nyborg Roklub, Charlotte Buchwaldt, Brian Sørensen og Allan Seelk har haft en flot sæson i 10 km åben mix 1. division. Indsatsen belønnes med sølv i klassementet. I finalen på Svanemøllebugten blev det til bronze. Foto Mette Bacher
Picture
DSR ”Mach 4” Kenneth Darre, Jørgen Elgaard Larsen, Allan Maagaard, Morten Oluf Nielsen og Emma Rue Moos har haft en lidt mærkværdig sæson. I løbet af turneringen er der ikke vundet medaljer, men i klassementet blev det til en bronzemedalje. Foto Finn Larsen
10 kilometer åben mix 1. division. Viking gjorde arbejdet færdigt
Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) sluttede sæsonen standsmæssigt og viste med en sejr på 35 sekunder, at guldet i klassementet er havnet det rigtige sted. Tre førstepladser og en tredjeplads viser tavlen efter en succesrig sæson for vikingerne.
På andenpladsen DSR ”POP signal” (Smidt, Sachs og Busch). I Københavnskredsens ”Sved-på-panden-turnering” er POP signal et af topholdene, og man kan jo kun håbe, at de tre studenterroere til næste år har lyst til at deltage i hele langdistanceturneringen. Det vil pynte på rækken.
Nyborg Roklub (Sørensen, Seelk og Buchwaldt) roede deres chance og slutter i fin stil kun ni sekunder efter DSR på tredjepladsen. I sidste ende kan fynboerne se tilbage på en god og flot sæson, der udløser en sølvmedalje i klassementet.
”Danish Dynamite” med de danske mestre fra 2017, Rasmus Solbjerg Stie Christensen og Kasper Jørgensen - samt Martin Grand Ast - er på fjerdepladsen kun ni sekunder efter nyborgenserne. ”Danish Dynamite” har kun været til start denne ene gang i år.
Københavns Roklub ”Havnens helte” (Andersen, Andersen, Schmidt, Beck Mikkelsen og Klein) har som DSR kun været til start en gang i år. På Svanemøllebugten blev det til en femteplads til de københavnske helte.
DSR ”Mach 4” (Darre, Elgaard Larsen, Maagaard, Oluf Nielsen og Rue Moos) greb chancen, da den bød sig til, og roede med en sjetteplads fem point hjem til kontoen. Det var imidlertid årets dårligste placering, men den kan smides væk, så med to fjerde- og en femteplads hjemfører studenterfireren bronze i klassementet. Ihærdighed og trofasthed belønnes, så selvom det undervejs ikke er blevet til en medalje, kan DSR-roerne alligevel iføre sig en samlet bronzemedalje.
Københavns Roklub (Skousen, Günth Petersen og Brisson) benyttede lejligheden til også i 2018 at få en langdistancekaproning på CV´et. Københavnerne sluttede som nummer syv. På ottendepladsen de altid friske roere fra Humlebæk (Tramm, Runge Poulsen og Dam Poulsen). Humlebækkerne har været til start i tre ud af fire regattaer i år og belønnes med en samlet fjerdeplads.
Slutstillingen i 10 kilometer åben mix 1. division:
1. Viking 40 point
2. Nyborg 37 point
3. DSR 30 point
4. Humlebæk 26 point
5. Middelfart/Fredericia 25 point
Picture
Hellerup Roklub, Thomas Weise, Arne Månsson og Rolf Traberg, vandt finaleløbet i 25 kilometer åben mix på Svanemøllebugten, men blev ikke placeret i klassementet, da man ikke har deltaget i et tilstrækkeligt antal kaproninger i langdistanceturneringen. Foto Leif Thygesen
Picture
Humlebæk/Københavns Roklub vandt en knusende sejr i klassementet i 25 km åben mix. Besætningen er Kenny Andersen, Københavns Roklub, Christian Probst og Jens Jørgen Tramm, Humlebæk. Foto Leif Thygesen
Picture
Tissø/Kalundborg Mette Nissen, Bjarke Christensen Bang og Lars Modin sluttede som nummer tre i finaleløbet i 25 kilometer åben mix, men i klassementet blev det til en flot sølvmedalje. Foto Leif Thygesen
25 kilometer åben mix. Humlebæk besejret
Det lykkedes ikke for Humlebæk (Andersen, Tramm og Probst) at komme ubesejret gennem 2018-sæsonen. I den sidste regatta måtte Humlebæk bøje sig for Hellerup (Månsson, Traberg og Weise). Hellerup fik således revanche for nederlaget til Humlebæk ved årets første kaproning i Randers – men siden da har der ikke været en duel mellem Humlebæk og Hellerup, da Hellerup ikke er deltager i klassementet. Humlebæk fulgte pænt Hellerup til dørs – i mål er afstanden mellem de to hold kun 22 sekunder.
Kalundborg/Tissø (Christensen Bang, Nissen og Modin) ror tredjepladsen hjem i sikker stil og sikrede sig dermed også sølvmedaljerne i klassementet.
Roklubben Viking (Dyhr, Zangenberg og Hansen) havde brugt krudtet på 10-kilometerdistancen og slutter sæsonen med en fjerdeplads, men slutter samlet som nummer tre.
Slutstillingen i 25 kilometer åben mix:
1. Humlebæk/Københavns Roklub 40 point
2. Kalundborg/Tissø 35 point
3. Viking 34 point
Picture
Hellerup Dame Roklubs firer, Dorte Vang-Jensen, Lea Eggs, Yvonne Mackenprang, Ruth Fuursted og Pia Sværke debuterede ved en langdistancekaproning med at vinde guld i 10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Foto Mette Bacher
Picture
DSR ”In Sync” Charlotte Brædder Rasmussen, Chris Cave, Mette Fomsgaard Nyrup, Svend Frydendahl og Ida Eltorm kunne hjemføre sølv i 10 kilometer åben motionsmix. 2. division på hjemmebanen. Foto Mette Bacher
Picture
Nakskov Roklub med det herlige navn ”Roinfo.dk” roede sig til sæsonens fjerde medalje ved finaleløbet i København. Roinfos besætning består af Einer Hansen, Signaturen og styrmand Jenny Larsen. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Guld til Hellerup Dame Roklub
Hele femten mandskaber til start – og de femten mandskaber gav hinanden kamp til stregen om de enkelte placeringer. Der var guld til Hellerup Dame Roklub (Vang-Jensen, Eggs, Mackenprang, Fuursted og Sværke). Måske er dette starten til, at vi igen fast skal se Hellerup Dame Roklub til start i Langdistanceturneringen? Især ville det være rart, hvis hellerupianerne ville deltage i kvindeklassen, som i den grad savner deltagere.
På andenpladsen endnu en firer, nemlig DSRs ”IN Sync” (Brædder Rasmussen, Cave, Fomsgaard Nyrup, Frydendahl og Eltorm). Studenterroerne var 32 sekunder efter Hellerup Dame, men på de næste pladser bliver det rigtig tæt.
Kun mellem 1 og 21 sekunder skiller placeringerne fra nummer tre til og med nummer otte, så der var virkelig kamp om de enkelte placeringer - og 1 til 21 sekunder kan man altid finde et eller andet sted undervejs, så 10 kilometer åben motionsmix 2. division leverede virkelig varen, når der er tale om spænding og tæt løb.
Nakskov Roklub. Roinfo.dk (Hansen, Thygesen og Larsen) ror sig til bronzen og slutter dermed en flot sæson, der har budt på fire starter og fire medaljer. Nakskovitterne var sølle tre sekunder efter sølvvinderne fra DSR.
Kun fjorten sekunder fra medaljerækken er DSRs kaninhold ”Den Heldige Hanekylling” (Engberg, Kjærskov Pedersen, Krog Christensen, Lykkebo og Schanck). Hanekyllingerne vandt dermed den indbyggede konkurrence for ”kaninhold”. Nummer to i den konkurrence blev Humlebæk Roklubs Kaninhold (Stephensen, Janum, Pinstrup, Mortensen og Stein). I Svanemøllebugtens Blågrønne Vande sluttede Humlebæks Kaninhold som nummer tretten.
I Aarhus vandt Niels Iversen guld på Nakskov Roklub.Roinfo.dk. I København dannede Iversen hold med de to Horsens-roere Linda Kærgaard Nielsen og coastalspecialisten Carl Johan Runge Andersen. Den jyske trio sluttede som nummer fem, men der er kun otte sekunder op til fjerdepladsen.
26 sekunder efter den jyske konstellation finder vi en ditto sjællandsk. Bjørn Hansen og Reinhard Sværke fra Viking roede sig sammen med Martin Poulsen fra Præstø til en sjetteplads.
DSR ”Odins sønner” (Rud Lindholm, Høyer Rasmussen og Qvist) er på syvendepladsen kun et sekund efter Viking/Præstø.
Endnu et DSR-hold ”Knatte, Fnatte och Tjatte” (Hansen, Berg og Adelbert Hansen) finder vi på ottendepladsen. Studenterne har 21 sekunder op til syvendepladsen.
Vejle Roklub (Busk Mikkelsen, Gamberini og Foldager) slutter som nummer ni foran Roklubben Viking (Kraft, Zangenberg og Dyhr), der dermed lige kommer med i ”Top 10”.
DSR ”Dommedag” (Parker, Holst Jensen og Rasmussen) kan hjemføre en 11. plads, mens klubkammeraterne på holdet ”Rødtop United” (Rangstrup-Christensen, Munksgaard og Helander) slutter som nummer tolv.
På de to sidste pladser i det 15-hold store felt finder vi som nummer 14 KVIK (Karlsen, Agerskov Schmidt og Martlev Jensen) og på 15 pladsen Nakskov Roklub. URO. (Christensen, Christensen og Lindegaard).
lthygesen@youmail.dk
Picture
Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen, overværede eftermiddagens løb og delte medaljer ud til de glade medaljetagere i Svanemøllebugtens Blågrønne Vande. Her er det Tanja Nors Tardrup, Tanja Igland og Ragna Karen Sigurdardóttir fra DSR, der får deres bronzemedalje i kvindeklassen. Foto Leif Thygesen
Resultatlisten for Svanemøllebugtens Blågrønne Vande her
Svanemøllebugtens Blågrønne Vande 10 og 25 km over all her
Slutstillingen i klassementet her

Langdistancens DM-finale set fra land. - Det var spot on!

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Danske Studenters Roklub, der selv er storleverandør af deltagende roere til Langdistancekaproningsregatterne igennem mange år, stod for den helt store årsafslutning i lørdags, hvor klubben desuden havde meldt endnu flere roere til på hjemmebanen, som er Øresund ud for Tuborg Havn og Svanemøllehavnen.​
Picture
Danske Studenters Roklubs klubhus i Strandvænget i København. Storklubben lagde lokaler og farvand til en flot dag ved Langdistancekaproernes store sæsonafslutning i lørdags. Foto Mette Bacher
Og da det hele var overstået langt ud på de små timer, natten til søndag, for naturligvis blev det hele rundet af med middag og fest, kunne de mange medhjælpere klappe sig selv på skuldrene og sige: - Det gik sgu meget godt…
Og det gjorde det sgu - over alt forventning. Det er næppe nogen hemmelighed, at DSR har en meget visionær formand, Kasper Haagensen, og når han er involveret i festivitas med udgangspunkt i Strandvænget 55, så skal der være et vist format over det, som i 2017, hvor deltagerne om aftenen ved den helt store jubilæumsfest pludselig kunne se DSRs flotte logo lyse op på en af havnens store siloer i Svanemøllehavnen, så fås det da næsten ikke mere blæret.

En idé til næste gang
Og det var da også lige før, at deltagerne begyndte at måbe, da fem veteranfly fløj i formation i middagspausen over klubhuset i Svanemøllehavnen, som var det de 5 svaner, som symbol, men lige her måtte formand Haagensen melde hus forbi. De fem herlige flyvemaskiner deltog i et specielt show ved Peblingesøen i nærheden. Men alligevel - fra den kant kan der ofte vanke overraskelser, så de mange roere og tilskuere begyndte at tro, at det var et nyt og flot stunt af DSR - måske griber studenterroerne ideen til næste gang?
Picture
Den flotte sal i DSR var gjort klar til middag og fest efter roernes anstrengelser på vandet. Foto Mette Bacher
Picture
DSR stillede selv op med mange mandskaber i lørdags, og det gav en overfyldt forplads med mange både og deltagere i de kendte blå dragter. Foto Mette Bacher
Picture
Med dette opslag på døren, var der ingen tvivl om, at DSR stod for en langdistancekaproning af en eller anden art... Foto Mette Bacher
Dagen blev indledt med et styrmandsmøde, hvor klubbens sportsrochef, Jan Pierrel-Boas fortalte om banen, og de mange udfordringer, der ville være på dagen. Her fik deltagerne oplyst, at der var meget trafik af forskellig slags på vandet, og det var vigtigt at være meget opmærksom, ikke kun på hinanden under selve distancen, men også på de mange sejlbåde, som lige præcis denne lørdag holdt regatta lidt længere ude på Sundet.

Dygtige rodommere
Dernæst var det rodommernes tur til at fortælle, og give en eksakt regattatid. Denne procedure stod Inger Valentiner-Branth for. 
I lørdags bestod dommerkollegiet af tre dygtige kvinder, for udover Inger udgjorde  også Annie Kaalby og Lene Svanebjerg et dygtigt team, der med stor myndighed var kommet på noget af en opgave med at holde styr på meldinger fra vendepunkter, at sende folk af sted, og modtage dem i mål. Der var en hel del at se til denne lørdag.
Picture
Friske fra morgenstunden. Er det "kun jer damer", der dømmer i dag, spørger roinfo.dk. Og tager sig efterfølgende i det, for udtrykket "kun", kan jo misforstås. Men de tre rappe quinder svarede. - Ja det er bare os damer, os bare damer, sagt med store grin, og dermed var der lagt op til en skøn dag for de dygtige kvindelige rodommere: Lene Svanebjerg, Annie Kaalby og Inger Valentiner-Branth. Foto Mette Bacher
Genialt udtænkt robane 
Mange steder er det sådan, at langdistanceroerne sendes ud på ruten med udgangspunkt fra værtsklubben, og da flere klubber er placeret i fjorde eller inde i havne, da er det ikke altid helt nemt at følge roerne undervejs i forløbet. Det kan heller ikke være anderledes, men i DSR havde man alle muligheder for at placere rundstrækningen således, at det meste kunne følges inde fra land. Denne vigtige del af dagens regatta, var der mange, der roste. - Det var smart tænkt, for det gav én noget ekstra power, når der skulle vendes så tæt på land, hvor folk stod og heppede, og det virkede også godt på selve konkurrencen, hvis der var både, der måske var ude på første runde, man så indhentede og roede lidt om kap med, det tændte virkelig én til at give den noget ekstra, fortæller en tilfreds kvindelig deltager fra Roforeningen KVIK.
Det samme har vi set ved flere coastalregattaer de senere år, og ved Danish Open i Horsens i 2017, var det tilrettelagt således, at man kunne følge roerne det meste af vejen. Også i Humlebæk har man muligheden for at udlægge baner, så roerne kan følges fra land en del af vejen.
Picture
Det var muligt at følge holdene på det meste af ruten, og med Hven til højre i baggrunden, et flot klart efterårsvejr og mange øvrige fartøjer på Sundet, gav det en ekstra dimension for tilskuerne. Foto Mette Bacher
Picture
Kraftfuld roning og dramatiske vendinger. Det hele kunne følges tæt fra land. Foto Mette Bacher
Godt for publikum
Banens placering var virkelig godt udtænkt, og lidt af en genistreg, idet der tydeligvis også var taget hensyn til tilskuerne. Det er DSRs Henrik I. Jørgensen, der fik strikket denne vigtige del af hele stævnet sammen.
Det gjorde arrangementet meget publikumsvenligt og spændende, og på nær få undtagelser, skete der næsten hele tiden noget på vandet, som de tilskuere, der var mødt frem ved Tuborg Havn - eller på Svaneknoppen - kunne følge på nærmeste hold.
Man kunne følge vendingerne, starten, og når bådene kom i mål, hvor et klart efterårsvejr med sol og flotte skyformationer, tillige med et Øresund spækket med flotte sejlbåde, og øen Hven i baggrunden, dannede en lækker kulisse og fremviste rosporten på allerbedste måde.
Picture
De mange kulørte sejl dannede på et tidspunkt en rigtig flot baggrund på Sundet, th. skimtes en af vendebøjekontrollørerne, DSRs Anders Brems, lænet op af masten, der med Lene Boysen havde påtaget sig et vigtigt hverv denne lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Langdistanceroernes cheftræner i DSR, Bøg Mosegaard, der i årevis har været klubbens garant for medaljer og mesterskaber, følger, sammen med DSRs sportschef, Jan Pierrel-Boas, klubbens mange deltagere på nærmeste hold. Foto Mette Bacher
Picture
For tilskuerne var der hele tiden noget at se på med de mange deltagende både, der flere gange skulle vende ud for selve Svaneknoppen, hvor der også var start - og målområde. Foto Mette Bacher
Lækkert traktement, der tog kegler
Når langdistanceroerne er ude til regattaer, så er det et must, - og også forventeligt - at værtsklubben står for lækkerier i form af bespisning og drikkevarer. Roinfo minder om det flotte traktement, vi oplevede og smagte på i Egå, i Randers og Vejle, og at vi desværre gik glip af det ellers så lækre traktement i Humlebæk, hvor alt stod klar - men da selve regattaen blev aflyst, så...
Derfor var det naturligvis forventeligt, at DSR også kunne leve op til de øvrige arrangørers lækkerier. Og her blev man bestemt ikke skuffet. Der var tænkt på det hele, hvad angår mad til sultne munde og noget til at slukke tørsten med.
Lækre pølser fra grill, sandwiches, der var uovertrufne, og tiltaget - hvor DSR så lige giver det hele en ekstra tand og lidt kolorit: - Softice, som naturligvis og med den største selvfølgelighed blev lagt oven på de i forvejen himmelske stykker kage. Det var helt suverænt. Dette kunne man smæske sig i på bådepladsen ved klubhuset, hvor det store cateringtelt i hjørnet havde stor søgning, og hvor LD-roere og formand knoklede løs for at mætte de mange sultne deltagere i middagspausen.
Picture
- Når jeg står ved min maskine på min dejlige fabrik så er jeg glad for at leve, det' da klart er det ik'. Formand Kasper Haagensen tog, som sædvanlig, en stor tørn, og var en sand mester i serveringen af lækkerier fra det store telt med mad og drikke, hvor der hele tiden var kø af roere og publikummer. Foto Mette Bacher
Kaffe og kage på Knoppen, tak…
Men hvis vi absolut skal lede efter et eller andet, arrangørerne måske skal tage et lille kig på til næste gang, så gerne et campingbord med et par termokander kaffe, plastkrus og bradepandekage til de tålmodige tilskuere, der holdt ud i det lidt kølige vejr i timevis for at få det hele med.

Der var med garanti blevet udsolgt på kort tid. Det kan skrives ind i Grønspættebogen til næste gang, om to år, hvor DSR står for tur med værtskabet igen. Blot en idé...
To OL-roere med på Øresund
De fleste kender guldfirer-roer: Kasper Jørgensen temmelig godt. Egentlig roede Kasper for Roskilde Roklub, da han i flere år var en del af kvartetten, der tog medaljer, lige indtil letvægtsfireren fra 2017 blev pillet af det olympiske program, men man kan dog stadig vinde verdensmesterskab i denne disciplin. Det har, indtil videre, tilsyneladende ikke den helt store interesse fra dansk side.
Kasper meldte sig ind i DSR, og i fjor opnåede han noget, som det ikke er mange forundt, og det er at blive Danmarksmester i 2-åres inrigger på langdistancen, og i 4-åres inrigger på kortbanen. - dertil så også lige et Forbundsmesterskab i 2-åres inrigger på kortbane… 
Jørgensen har 11 Danmarksmesterskaber med sig fra kortbane-DM, i hhv. M2-, M4-, M8+ - og, som skrevet ovenfor, i 4-åres inrigger. De tidligere mesterskaber er vundet for Roskilde Roklub.
I 2018 har vi ikke set så meget til Kasper Jørgensen, men han har ikke ligget på den lade side, og holdt sig i rigtig god form, så han er klar til at præstere ved kortbane-DM i begyndelsen af oktober. 
I lørdags mødte han frem med Rasmus Solbjerg Stie Christensen, der også er Danmarksmester i inrigger på kort- og langbane, og Martin Grand Ast.

De tre ror sig til en 4. plads. Ser man på Kaspers meritter, så er det først og fremmest det med, at han har været med til 2 x OL, i 2012 & 2016, hvor det bliver til bronze og sølv.

​Han indledte sin rokarriere tilbage i 2004, hvor det blev til pæne placeringer ved U23VM i LM4X-, siden gik turen over i LM8+ og LM2-, som var reservebåd til guldfireren, og Kasper roede sig til en fast plads i guldfireren i 2009, hvor det blev til 3 World Cup-sejre og en sølvmedalje ved VM med Morten Jørgensen, Jens Vilhelmsen og Christian Place Petersen.

I 2010 & 2011, toppede fireren ikke ved VM, men i 2012 stod den, som nævnte ovenfor, på OL-bronze med Morten Jørgensen, Jacob Barsøe og Eskild Ebbesen.
Picture
Sådan så det ud, da OL-roer Kasper Jørgensen, på plads 1, med Rasmus Solbjerg Stie Christensen, som stroke, og Martin Grand Ast på styrmandssædet, roede til start. Foto Mette Bacher
Picture
Et højt tempo lægges fra første tag. Foto Mette Bacher
​I 2013 bliver Kasper med Morten og Jacob Barsøe, samt Jacob Larsen både Europamestre og Verdensmestre, og samme flotte resultater opnås også i 2014. I 2015 hedder det: EM-bronze - og VM-sølv, og i 2016 - OL-sølv. Efter denne flotte karriere, bliver Kasper medlem af DSR og giver hele langdistancekaproningsturneringen et frisk pust med sin sublime roning.

Tramm konge i 1X for 30 år siden
Jens Jørgen Tramm, der ror for Humlebæk Roklub, var en fantastisk dygtig singlescullerroer for år tilbage. Dengang for Helsingør Roklub, så det kan konstateres, at det romæssig set bliver i nabolaget på den nordlige dele af Strandvejen. Og her taler vi ikke om letvægtsroning, men om den åbne klasse med høje mænd og mere vægt bag åretagene. Således roede Tramm sig til udtagelser til VM, via sculleren, og det blev til i 4X-.
I 1986 & 1987 hedder det udtagelser til Nations Cup, datidens U23VM, hvor Jens Jørgen bliver hhv. nr. 8 og nr. 6 i 1X. I 1988 bliver Jens Jørgen Tramm Danmarksmester i M1X, og der har ikke været nogen siden fra Helsingør Roklub, der for 30 år siden kunne indskrive sig på alle tiders flotte DM-liste. I 1989, 1990 & 1991 bliver Tramm udtaget i M4X- til VM, hvor det bliver til placering i B-finalerne. 
Picture
Kenny Andersen, Christian Probst og Jens Jørgen Tramm fra KR/Humlebæk. Foto Mette Bacher
Picture
Jens Jørgen Tramm, th., her med Christian Probst, ved langdistancen i Præstø i 2017, kan i år fejre, at han for 30 år siden blev Danmarksmester i singlesculler. Foto Mette Bacher
I 1992 er det en udtagelse til de olympiske lege i Barcelona, denne gang i otter, hvor mandskabet ror sig til en flot placering ved at vinde B-finalen og blive en samlet nummer 7. Han ror med: Martin Haldbo Christensen, Lars Christensen (den senere sportschef i DRC), Carsten Hassing, Thomas Larsen, Jesper Thusgaard, Jens Christian Pørneki og Kent Skovsager. Styrmand er Stephen Masters.


Tramm vandt i 2018, 30 år efter sit Danmarksmesterskab i 1X, årets turnering i inrigger, mixklasse, 25 kilometer, og det med sin faste makker, Christian Probst, Humlebæk Roklub - og Kenny Andersen fra Københavns Roklub
Dronningen af langdistancekaproning
Hun har en rekord, der bliver svær at slå. Ulla Jacobsen, Roforeningen KVIK, er Danmarks mest erfarne roer indenfor langdistancekaproning - og det over en længere årrække.
Lørdag understregede hun denne position ved at vinde sit 8. Danmarksmesterskab i langdistancekaproning, og denne gang med Torill Lindebjerg og Tine Aabye. De tre udgør et godt team, og Ullas makkere har, for en del år siden, gjort det ganske godt, når vi taler kaproning på et højt plan på kortbanen.
Roinfos ene journalist husker tilbage til 1992 ved DM på Haderslev Dam, hvor Ulla Jacobsen er med i 4+inrigger, som på daværende tidspunkt var på DM-programmet. I modsætning til i dag, hvor 4-åres inrigger for kvinder, desværre, er blevet taget af plakaten ved kortbane-DM, så var der 7 både til start dengang, og det udløste to indledende heats. Nok vandt KVIK ikke mesterskabet, det gjorde DSR, men Ulla var der, som en personlighed for roforeningen. 
​Vi spotter Ulla Jacobsen som Danmarksmester - og her taler vi om de ægte DIF-mesterskaber på Langdistancen første gang i 1995, hvor KVIK siden vinder mesterskabet frem til og med 1997, hvor Jacobsen også vinder i 1996, så står den på pause fra Langdistancen over en årrække, og Ulla forsøger sig nu på kortbanen i bl.a. toer uden styrmand, med Birgitte Andersen, mens hun har en del Forbundsmesterskaber med sig i kvindernes 8+.

Picture
Vi er til Danmarksmesterskaberne ved Brabrand Sø i 2014. Ulla Jacobsen er naturligvis med i KVIKs otter, som hun har været det så mange gange før, hvor KVIK i en årrække vandt Forbundsmesterskabet. Fv. Christina Aagaard, Lea Jakobsen, Maja Søndergaard Knudsen, Marianne Becker, Ulla Jacobsen, Sarah Lauritzen, Rikke C. Nielsen, Anne Dsane Andersen, og forrest: Styrmand: Philip Tobin. Foto Mette Bacher
​I perioden 2002-2007 er Ulla med igen, og her vinder KVIK mesterskabet over DSR. Derefter kommer en længere periode, hvor Danmarksmesterskabet går til DSRs kvinder, hvor storklubben vinder hele 10 år i streg, lige indtil i lørdags, hvor Ulla, Torill og Tine sætter sig øverst på tronen i denne disciplin.
Og det bliver Ulla Jacobsens 8. Danmarksmesterskab her.
Den næste på listen, som har vundet 5 mesterskaber, er DSRs Tanja Nors Tardrup.
Picture
Seje kvikke damer efter finalen i lørdags, fv. Ulla Jacobsen, Torill Lindebjerg og Tine Aabye. Foto Mette Bacher
​Mesterskabslisten vidner om en sand magtkamp imellem naboklubberne i Strandvænget i København, KVIK & DSR, siden 1995. De første år lykkedes det for dygtige kvinder i provinsklubberne at stige til tops med Horsens Roklub i 1991, og ellers er det lykkedes for Tissø Roklub, og Lyngby Dameroklub at få roet sig ind på mesterskabslisten. Tidligere havde Københavns Roklub et dygtigt team, der vandt flere år i rap, men det var før, man udskrev løbene, som Danmarksmesterskaber.

Det står lige imellem far og søn
På sværdsiden ses også flere interessante historiske glimt på mesterskabslisten.

Her er, uden tvivl, Hellerup Roklubs Thomas Weise Pedersen, med sin historiske baggrund indenfor Langdistancekaproning, den mest erfarne LD-roer, vi ser i herrernes rækker. Weise ror dog ikke mere med i herrernes åbne klasse, 25 kilometer, om Danmarksmesterskabet, men i mixklassen, og det både i LD-roning og Københavnskredsens Sved-på - Panden-turnering, hvor han ofte topper med sine makkere fra Hellerup Roklub.
Vi møder Thomas Weise på mesterskabslisten første gang i 1993, hvor han er makker til Per Hansen, der også igennem en længere årrække styrede totalt i inriggerløbene på kortbane og langdistance. De vinder i 1993 & 1994, smutter over i KVIK i en kort periode, hvor de vinder i 1997, og tager sig af mesterskabet i 2001 for Hellerup Roklub.
Picture
På styrmandssædet Lise Teisel, Stroke Arne Månsson, Peter Gammeltoft, Thomas Weise og Rolf Traberg, da de ror med i Harbour Race. Foto Mette Bacher
Men en interessant historie er, at Per Hansen, indtil i lørdags, toppede listen med flest vundne Danmarksmesterskaber i 2-åres inrigger, mens Pers søn, Alexander, var lige i hælene på sin far, med 5 mesterskaber til Kalundborg Roklub.
Da sjællænderne tog sig af mesterskabet lørdag, nåede Alexander på omgangshøjde med far Per.
Det var i øvrigt Kalundborg Roklub, der først skrev sig ind på Danmarksmesterskabslisten i 1991, og så hører vi intet til denne klub, før 20 år senere, hvor Alexander og Co. Stempler ind og tager mesterskabet i 2011.
Picture
Fra lørdagens start i Svanemøllen. Alle ombord på Kalundborgs båd er tidligere kaproere/landsholdsroere. På styrmandssædet: Mike Christensen, Alexander Hansen stroker, og Kaare Mattesen sider 1. Foto Mette Bacher
Med Kalundborg Roklubs sejr i lørdags, giver status for 2018, at Kalundborg Roklub har roet sig på omgangshøjde med DSR, idet de to klubber topper med 7 mesterskaber til hver.
Mest vindende roere her er: Per Hansen, 6, Alexander Hansen, 6, , Bjarke Christensen Bang, 5, Kaare Mattesen, 4, og Thomas Weise Petersen, Hellerup Roklub: 4.

En fødselsdag banede vejen til mesterskabet.
Flere roere var inviteret med, da Kalundborg Roklubs Britta Densen fejrede 60 års fødselsdag i foråret 2018. Densen har selv, under navnet Graae, gjort det fantastisk flot i inriggerløbene for år tilbage, hvor hun, som eneste kvindelige roer, i 1992, tog mesterskaberne på både langdistancen, i 2-åres, og i 4+inrigger og 2+inrigger på kortbane, de to kortbanemesterskaber i øvrigt med roinfos ene journalist. Den rekord vil altid bestå, for året efter pillede man kvindernes 4-åres inrigger af DM-programmet. I 1992 roede man ikke 1000 meter i inriggerne på kortbanen, men den fulde distance, 2000 meter. Så det var en lang weekend ved Haderslev Dam, idet man dette år skulle ro et omløb i langdistancen, da en bøje havde rykket sig under kvindernes finale i Ringkjøbing tidligere på året.

​Dermed blev beslutningen taget om, at de mandskaber, det var gået ud over, kunne ro om mesterskabet på selve Haderslev Dam, nu der alligevel var DM på stedet. Britta, der roede for DSR, fik noget for startpengene, idet der også var to kortbaneløb i inrigger, tillige med at der i 4-åres var indledende heat også. Men det lykkedes at tage mesterskaberne i alle tre discipliner.
Da hun fejrede sin runde fødselsdag i 2018, var bl.a. Formandsparret for Kalundborg Roklub inviteret med, og snakken gik, ikke overraskende om roning hen over bordet. Roinfos udsendte, Brittas klassekammerat fra folkeskolen, der netop havde været i Randers og set på Langdistancekaproning, fortalte, at herrernes klasse ikke var særligt velbesøgt, og om det mon ikke kunne være noget for Kalundborg Roklub at være med til resten af sæsonen.

Kaare fortalte, at han og Alexander Hansen egentlig ville have været med til den første langdistance i Randers, men fruen gav strenge ordrer på, at han skulle blive hjemme. Parret ventede barn, og det var lige op over. Godt at Kaare parerede ordre, for det var en lang tur hjem fra Randers, hvis nu at. Derfor kom Kalundborg-roerne ikke med til 1. afdeling i Randers.
- Der er måske chance for et Danmarksmesterskab, kvidrede jeg, og det skal man ikke nævne to gange  overfor en “gammel cirkushest“, som Kaare Mattesen.
Fluks trak Mattesen telefonen op af lommen og ringede til Alexander. 
- Er du med på en omgang langdistance, lød det. - Ja da, var svaret, og dermed stemplede Kalundborg Roklubs mandskab ind i 2. afdeling, hvor det blev til en 2. plads.
Til næste afdeling var mandskabet blevet forstærket med den tidligere landsholdsroer: Mike Christensen, og så gik det ellers stærkt. Så stærkt, at de fortsatte den stil, Kalundborg Roklub altid har haft, som sit varemærke, og lørdag kunne Alexander, Kaare og Mike ro Danmarksmesterskabet hjem i sikker position.
Picture
Nybagt far og klar til at tage endnu en tur indenfor langdistancekaproningen. - Hva´ er du frisk, spørger Kaare. Og det var Alexander, som ventet. Tre måneder senere kan de endnu engang glæde sig over titlen, som Danmarksmestre. Foto Mette Bacher
To formænd blev Danmarksmestre
Værd at bemærke er, at to klubformænd blev Danmarksmestre i lørdags, i hver sin disciplin.
Tine Aabye, nyvalgt formand for Roforeningen KVIK, og den første kvindelige formand i Nordens ældste roklub, og Kaare Mattesen, formand for Kalundborg Roklub, sikrede sig, som skrevet ovenfor, Danmarksmesterskaberne på hhv. 10 kilometer og 25 kilometer.


Tid til et skifte....
Picture
Det går som regel ret stærkt, når der skiftes... Foto Mette Bacher
Picture
Og der er mange måder at gøre det på... Foto Mette Bacher
Picture
Så er pladserne fundet... Foto Mette Bacher
Næste generation på vej
DSR har i årevis været begunstiget af dygtige ropiger, som har præget billedet indenfor langdistancekaproning, og i dette år, hvor DSR i øvrigt kan fejre 50 året for kvindernes første indmeldelser i storklubben, er det herligt at konstatere, at næste generation er på vej.
Det at ro langdistancekaproning i DSR, kan også bane vejen til ægteskab og børn. Her er måske et fif til dem, der pt. er singler og overvejer at begynde at gå til roning…
Således mødte roinfo flere af DSRs stærke langdistancekvinder i lørdags - men blandt tilskuerne på Svaneknoppen - og med næste generation på armen. Udover Marie Bruun Nielsen med lille Alfred på armen, hun tog til roning, mens farmand, Henrik Mortensen er udsendt, som landstræner for rolandsholdet, mødte roinfo også to kvindelige roere, som har præget langdistanceregattaerne de senere år. 

​Men ikke i 2018, for nu er der gået babyer i den. Således mødte vi Ida Marie Pierrel-Boas, der mødte frem med sin og sportsrochef Jans lille Ellen Sofie, og Cecilie Albrechtsen, der både er kendt som inkarneret langdistanceroer, men også, som dygtig styrmand for DSRs elitekaproere, da hun overværede LD-roernes anstrengelser med lille Emil på armen. Farmand er: Rasmus Solbjerg Stie Christensen.
Picture
LD-barselspause i 2018 for Ida Marie Pierrel-Boas med Ellen Sofie på armen, og Cecilie Albrechten med lille Emil. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud i 2017 ved Langdistancen i Præstø, hvor Ida Marie styrer og Cecilie sidder et. Foto Mette Bacher
​To andre mødre var også på plads, mens deres mænd, og børnenes fædre roede Danmarksmesterskabet hjem, det var Kalundborg Roklubs formandsfrue, Lene Mikkelsen med Carl Emil og lille Anna Sofie, Og Alexander Hansens kone, Ditte med Valdemar og Isabella.
Der var nærmest dømt legestue på Svaneknoppen, og Lene Mikkelsen kunne fortælle, at de også dukker op ved Danish Open i Coastal.
​- Så rykker vi hele legestuen til Stevns, lyder det med et smil i telefonen.
Picture
Der er læs på, når Kalundborgs seje herrer kører til regatta. Udover traileren på slæb, er koner og børn, barne- og klapvogne, pusletasker, malebøger osvosv. med i bilen. Midt på Svaneknoppen havde mødre og børn slået sig ned, mens fædrene boltrede sig på havet. Foto Mette Bacher
Dem der fik ekstra opmærksomhed i lørdags
Det var glædeligt at se roere, der ikke har været med ude i denne sæson, og nye roere var også med på ruten - eller coastalroere, der for en dag tog en tur ved langdistancen, eller glade ungdomsroere...
Picture
Skønt at se deltagelse fra Aarhus Studenter Roklub. Der har altid været et rigtigt godt samarbejde imellem de to inkarnerede studenterroklubber i Danmark, og naturligvis inviterede DSR roere fra ASR til København. Jacob Blom(1) Lasse Laustsen(2) Simon Kvindal(cox) roede rigtigt godt, og blev nummer 5 - blot 3 minutter efter nummer fire fra DSR. I 2004 vandt ASR Danmarksmesterskabet på langdistancen v. Søren Agergaard, Anders Bertelsen, Anders Moustgaard. Sidstnævnte meldte sig siden ind i DSR, og tog et par mesterskaber mere i denne disciplin tillige med flere på kortbane i bl.a 8+ og 4+inrigger. Foto Mette Bacher
Picture
Tre seje jyske roere fra Aarhus/Horsens, der gør det fremragende indenfor coastalroning også. Linda Kærgaard Nielsen, cox Carl Johan Runge Andersen(2) Niels Iversen(1). Og lørdag ser vi dem igen, denne gang til Danish Open i Coastal. Imponerende!. Foto Mette Bacher
Picture
Værtsklubben mødte frem med et hold friske unge kaniner, der roede SÅ FLOT! Foto Mette Bacher
Picture
Vi så en del til dem i 2017 - men ikke så meget i 2018 - og vupti - så dukkede Nakskov Roklubs seje juniorer op i København. Mere af den slags, tak - flere juniorer fra deltagende klubber. Her er det: Sebastian Christensen Sophia Lindegaard William Christensen
Picture
Humlebæk Roklubs kaniner: Christian Stephensen Charlotte Janum Line Pinstrup Søren Mortensen Karen Stein(cox) foto Mette Bacher
Mange jubelscener
Tilskuerne blev på nærmeste hold vidner til den intensitet, der vistes, da bådene blev sendt af sted, til deltagerne rundede området i bugten for derefter at komme over målstregen efter en heftig og anstrengende tur. 
Der blev gispet, pustet, jublet, talt vabler og nogen viste også skuffelse.
Men jubelscenerne var tydelige, og det hvad enten nogen blev klar over, at de havde vundet, til dem der jublede over at have gennemført.
Vi viser nogle af de billeder, hvor glæden blev udtrykt på forskellige måder.
Picture
Så er vi i mål, tak for turen. Glæde hos deltagerne fra Vejle Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan! Carl Johan Runge Andersen jager en knytnæve i vejret, og Linda Kjærgaard Nielsen giver håndslag til Niels Iversen. Foto Mette Bacher
Picture
- Tak for turen. Håndslag imellem de to klubkammerater fra Horsens. Foto Mette Bacher
Picture
Udover glæden ved at være i mål, er der også glæde hos Dorte Lassen, Britt Skovø og Bie Andersen, der sidder på styrmandssædet, da de spotter deres klubkammerater på vej til sejren i kvindernes klasse. Foto Mette Bacher
Picture
En jublende glad formandinde fra Roforeningen KVIK, Tine Aabye, rækker hænderne i vejret, mens Torill Lindebjerg og Ulla Jacobsen lige skal sunde sig. Foto Mette Bacher
Picture
Fælles glæde over at Danmarksmesterskabet er i hus. Foto Mette Bacher
Formænd på plads
Et gedigent uvejr slap man ikke for, men heldigvis væltede regnen først ned ud på eftermiddagen, og formand Kasper beordrede hjælperne til at fjerne alle remedier fra forpladsen ved DSR. - Vi skal have det hele ind, NU, lød det, og dermed slap man for at vandet, der kom væltende ned fra oven, ville spolere selve præmieoverrækkelsen, som blev rykket ind i klubben og op i salen.
DFfRs formand, Henning Bay Nielsen, der havde fulgt eftermiddagens løb, overrakte medaljer til de dygtige deltagere, og derudover var der erkendtligheder i form af læsestof til flere timer, idet hver vinder modtog DSRs store jubilæumsårbog, som udkom i 2017, dertil vankede der i visse tilfælde også bøger, om selve Svanemøllehavnen.
Picture
Tre på stribe! Tre formænd havde en travl men herlig dag i DSR. Fv. Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen, i midten: Formand for Danske Studenters Roklub, Kasper Haagensen, th., Formand for DFfRs Langdistancekaproningsudvalg, og formand for Humlebæk Roklub, Christian Probst. Foto Mette Bacher
Picture
Modtagere af ´dajler og erkendtligheder efter at have kæmpet i 25 km. mix: Fv. Kenny Andersen, KR, Christian Probst, og Jens Jørgen Tramm, Humlebæk Roklub, Arne Månsson, Rolf Traberg og Thomas Weise, Hellerup Roklub, Bjarke Christensen Bang, Mette Nissen og Lars Modin, Tissø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Der var også gaver til det hårdtarbejdende kvindelige rodommer-team, fv. Lene Svanebjerg, Annie Kaalby og Inger Valentiner-Branth. Foto Mette Bacher
Picture
Og til de seje herrer, der roede 25 kilometer, medaljer og DSRs 150-års jubilæumsbog. fv. Rune Glerup, Jesper Christensen og Frederik Fabricius Clausen, DSR, Kaare Mattesen, Mike Christensen og Alexander Hansen, Kalundborg Roklub, Og Roforeningen KVIKs Christian Schack Pedersen, Jacob Sørensen og Iver Kjær. Foto Mette Bacher
​Efter dagens løb og præmieoverrækkelse, greb Christian Probst, fra Humlebæk Roklub, mikrofonen og takkede alle for en flot og stor sæson, og Danske Studenters Roklub for et velsmurt arrangement.
Godt hundrede deltog i den efterfølgende middag og fest, hvor selve Danmarksmestrene fik overrakt deres DIF-medaljer.
- Jeg lukkede festen klokken 02.00 efter en dejlig dag, som vi mener gik rigtigt godt, fortæller en tilfreds Kasper Haagensen til roinfo.dk.
Picture
Skønne Tanja Nors Tardrup, der selv havde været ude at ro langdistance, og i år forsøger sig i coastal, var præmiepige, da der blev delt medaljer ud i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Tak til alle for en flot Langdistancesæson. Tak til deltagere, arrangører, og hjælpere, og til DSR for at afholde en flot afslutning på denne sæson, lød de afsluttende ord fra LD-formand: Christian Probst. Foto Mette Bacher
Roinfo takker også for en stor og flot Langdistancekaproningssæson, hvor vi havde begge journalister med. Den ene til vands - den anden til lands. Tak for LD-sæson 2018. Det er jer, der deltager, der leverer varen til de mange spændende artikler, billeder, historier og dramaer, når I er afsted rundt om i Danmark. Det håber vi må fortsætte i 2019 - på gensyn.
Picture
Roinfo med i LD-finalen, det er Einer Hansen - og nu vi er ved meritterne - der har to Danmarksmesterskaber bag sig i toer med styrmand i 1970 & 1972, Leif Thygesen, roer og roinfos ene redaktør, samt Jenny Larsen, der styrer. Foto Mette Bacher

Sætter vi ny månedsrekord for fjerde gang i træk?

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
Kan vi for fjerde måned i træk sætte ny rekord?
301,404 km/roer i august lyder rekorden fra 2016 på

 

Tiden er inde til femte indrapportering i Motionsturneringen.
Indberet:
 
  • antal roede kilometer siden 25. marts
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
En nærmere vejledning findes på:
http://www.roinfo.dk/information.html
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest mandag den 10. september.
 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste
Picture
Foto Dorthe Jensen

Fjerde rekord på fire måneder

$
0
0
Picture
”Så forstår vi på en stille måde, hvorfor vi elsker at ro”, kalder Jesper Hansen fra Kolding sit smukke foto.
Af Leif Thygesen
August er for manges vedkommende den måned, hvor ferien slutter. Det fine varme vejr fortsatte, og roerne fortsatte med at ro – ferie eller ej. Månedens resultat lyder på 1.403.496 kilometer roet af 4.609 roere, hvilket giver et gennemsnit på 304,512 km/roer. Det er ny rekord for august. Den gamle rekord lød på 301,404 km/roer og var fra 2016. I juli forbedrede de danske roere rekorden med cirka fem procent. Rekordforbedringen i august er på cirka en procent, så kadencen er sat en smule ned efter en forrygende sommer – men en ny årsrekord er stadig indenfor rækkevidde. Rapportørerne har denne gang valgt at sende færre fotos, og det er ikke mange, der har uddybet deres aktiviteter, hvilket denne reportage bærer præg af. Roinfo vælger at tro, at både rapportørerne, fotograferne og roerne samler kræfter til slutspurten i september og oktober. Vanen tro er der ikke de store udsving i placeringerne på denne årstid. Størst fremgang har Gråsten Ro- og Kajakklub med syv pladser, således at sønderjyderne i denne runde er nummer tre i 2. division, mens den største tilbagegang rammer Næstved Roklub, der går syv pladser tilbage til en andenplads i 3. division. Men det tager næppe humøret fra de brave sjællændere.
Picture
Kanindåb i Horsens Roklub. Foto Gitte Enghild
Picture
Svendborg Roklub konsoliderer sin førsteplads i Supermotionsligaen. I sidste runde var forspringet ned til nummer to 22,540 kilometer, i denne måned er forspringet vokset til 26,900 kilometer, så det ser ud til at fynboerne agter at bide sig fast i førstepladsen.
Aalborg Dame Roklub er rykket en plads frem og er nu nærmeste rival til Svendborg på førstepladsen, men der er hård kamp om pladserne fra to til fem, hvor forskellen blot er knapt 6,5 kilometer, så der kan hurtigt ske forskydninger.
Fremgang er der også til Horsens Roklub – denne gang på to pladser således, at Horsens i denne runde slutter som nummer tre. Fra Horsens skriver Gitte Enghild:  ”August har - som de to foregående måneder - budt på fantastisk rovejr, så der har ikke været nogen undskyldning for ikke at komme på vandet. Kanindåben er afviklet med næsten 70 procents deltagelse af kaninerne! De er så seje - men vi kunne stadig tage fusen på dem, da Kong Neptun med frue og følge roede ind i havnen med Kirkebåden - og så kom de under behandling! Kæntringsøvelsen er afholdt og de traditionelle onsdagskaffeture er i gang igen - også med deltagelse af fjordens sæler - på behørig afstand. De ser ud som om de har savnet os hver onsdag. Andre klubber er besøgt og "beroet" - ikke mindst takket være Ronet Syds madpakketure - og vi ror stadig løs.”
Picture
Sæl med på onsdagskaffetur i Horsens Roklub. Foto Gitte Enghild
Egå Roklub er rykket to pladser tilbage til fjerdepladsen, men som skrevet ovenstående er konkurrencen benhård i toppen af dansk motionsroning, så østjyderne kan stadig nå tilbage til en ”podieplads”. Annie Kaalby beretter: ”Selvom vejret har ændret sig fortsætter sommerens høje aktivitetsniveau, hvilket måske skyldes, at en del ser guldåren blinke forude.”
Hellerup Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til femtepladsen, mens de regerende mestre fra Randers Roklub bevarer sjettepladsen. Vibeke Christensen fortæller om aktiviteten i Randers:  ”Ferien er slut og rigtig mange er på vandet igen. Vi har anskaffet tre styks SUP, de skulle prøves af vores unge medlemmer, hvilket har givet ekstra aktivitet på vandet. Vi har lidt samarbejde med kommune om skoleroning fire gange med cirka ti elever hver gang, måske noget som vi kommer til at dyrke lidt mere fremover.”
Kolding Roklub rykker tre pladser frem og er dermed nummer syv i den bedste række. Aarhus Roklub og Roklubben Gefion bytter plads, således, at århusianerne går en plads frem til ottendepladsen, mens Gefion rykker en plads tilbage til niendepladsen. Lyngby Dameroklub rykker tre pladser tilbage, men er dog fortsat med i den bedste række på en tiendeplads. I det hele taget må man sige, at dameroklubberne markerer sig på fineste vis i Motionsturneringen med tre pladser i Supermotionsligaen og en enkelt plads i den næstbedste række.
Picture
Lyngby Dameroklub til SPP-roning. Foto Charlotte Bonde
Picture
1. division
Nykøbing Sj. Roklub tager det sidste lille, men svære skridt op til førstepladsen i 1. division. En plads fremgang er nok til at sikre duksepladsen i den næstbedste række.
Vejle Roklub må med en plads tilbagegang afgive førstepladsen, men ligger dog på en flot andenplads. Fra Vejle skriver Jytte Vodstrup: ”Vi halter stadig lidt bagefter vores egne tal fra tidligere år, men aktiviteten er stadig god.

I august blev der en formiddag gennemført kæntringsøvelse for alle formiddagsroere. Da vanddybden lige ud for roklubben ikke duer til kæntringsøvelse, blev der lavet en "udflugt" til en af fjordens strande (Tirsbæk). Mange prøvede og inde på broen blev der snakket og vurderet og givet gode råd, samtidig med, at kaffe og brød blev drukket og spist. Dagens rotur blev på små 10 - 11 kilometer, men det var en god dag med et vigtigt fokus.”
Picture
Kæntringsøvelse i Vejle Roklub. Foto Grethe Kristiansen
​Nivå Roklub kan for fjerde måned i træk fremvise fremgang. Denne gang går det to pladser frem til tredjepladsen i 1. division. For Kolding Dame-Roklub er det status quo på fjerdepladsen. Jette Hvidtfeldt kan fortælle om en ny rekord i Kolding Dame-Roklub: ”Vores resultat for denne måned er ny rekord ved udgangen af august. Hidtidige rekord var fra 2009, hvor gennemsnittet var cirka 30 kilometer lavere.”
Roklubben Furesø er rykket to pladser tilbage til femtepladsen, mens nummer seks, Skanderborg Roklub, og nummer syv, Middelfart Roklub, opnår samme placering som i sidste runde.
Fredericia er rykket imponerende seks pladser frem og kan nu skrive nummer otte i 1. division på visitkortet. Fremgang er der også til Humlebæk – to skridt frem til niendepladsen er de gode kendsgerninger for nordsjællænderne. Humlebæks rapportør Christian Probst er dog ikke helt tilfreds, i det han skriver: ”August måned havde en del dage med østenvind – og generelt færre kilometer i Humlebæk end i 2017.”
Aalborg Roklub tager to skridt frem og slutter dermed denne gang som nummer ti i 1. division. Nummer otte, ni og ti, Fredericia, Humlebæk og Aalborg kan alle tre tillade sig at kippe med flaget på grund af oprykning fra anden til førstedivision.
Picture
2. division
Rudkøbing Roklub rykker tre pladser tilbage, men slutter på førstepladsen i 2. division. Også Sønderborg Roklub rykker en række ned, men tilbagegangen er begrænset til to pladser, så sønderjyderne slutter som nummer to i 2. division.
Picture
Kanindåb i Roklubben Ægir
Vi bliver i det sønderjyske, når tredjepladsen skal uddeles. Gråsten Ro- og Kajakklub er med syv pladsers fremgang rundens raket.
Roklubben Viking rykker fem pladser tilbage til fjerdepladsen i 2. division. I sidste runde fremgik det af tabellen, at Viking havde en tilbagegang på fem pladser, det passede ikke, der var tale om en fremgang på fem pladser – undskyld - men denne gang er tilbagegangen altså desværre rigtig nok.
To pladser tilbage går det for Roklubben Ægir, der dermed kan indtage femtepladsen i 2. division. Dorte fra Ægir har noteret: ”Hvor lidt gråvejr normalt sagtens kan være perfekt rovejr, har der spredt sin en vis forkælelse man helst kun ror i fuld sol. Ti medlemmer har dog rundet de 1000 kilometer siden standerhejsning og flere er på vej. Det er faktisk meget godt taget i betragtning af vi ingen langdistancekaproningshold hold har i år. Det har været et magert kaninår. Alligevel fik vi døbt en god håndfuld, som måtte demonstrere evner ved korrekt bådklargøring og årebæring på tid. Naturligvis styret af Kong Neptun og dronning Ran.” Se foto.
Hadsund Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer seks i 2. division. Nummer syv og otte, Hvidovre og Holbæk, er begge gået en plads tilbage, mens Roskilde bevarer sin plads som nummer ni. Roklubben SAS fuldender 2. division på tiendepladsen. I forhold til sidste runde er der tale om en beskeden tilbagegang på en plads til Roklubben SAS.
Picture
3. division
Varde rykker en plads frem og erobrer dermed førstepladsen i 3. division. Næstved Roklub har haft en lidt stille måned, hvilket resulterer i syv pladsers tilbagegang, men Næstved, der slutter som nummer to i 3. division, kan sagtens nå at indhente det forsømte i næste runde.
To pladser tilbage til tredjepladsen går det for Københavns Roklub, men der er rigeligt med aktivitet i den stolt klub. 
Den meget flittige rapportør, Elisabeth Thieden, skriver blandt andet: Elleve roere fra Københavns Roklub var på en tre dages tur til Vadehavet. Esbjerg Roklub lånte os bådene og en lokal roer styrede os sikkert forbi diverse sandbanker og udnyttede ebbe og flod.  Vi boede i Esbjerg Roklubs dejlige sommerhus i Marbæk. Vi roede forbi Langli hvor sælerne lå tæt. Det var et pragtfuldt syn. Fredag roede vi til vestsiden af Fanø forbi Søren Jessens Sand, der lå som et andet Sahara. Vi gik i land og badede og spiste frokost på Rindby Strand. 
Picture
Københavns Roklub på tur. Bådene er trukket op på Rindby Strand, Fanø. Foto Alison Lyng.
​Vejret drillede, så vi kom ikke til Skallingen, men roede i stedet til Nordby på Fanø. Søndag var der kraftig blæst, så ingen roning, men tiden blev brugt til at se Tirpitz museet i Blaavand. En anden gruppe roere var på tur til Aalborg, men igen drillede blæsten en del, så der blev tid til sightseeing i Aalborg. Roere fra Københavns Roklub har sammen med roere fra Skovshoved også været på weekendtur til Hammer Bakker og Skovserro tæt på Lynæs. Der blev roet både på Isefjorden og Roskilde Fjord.”
Picture
Københavns Roklub har indviet to graffitimalede containere. Containerne er malet af Hasse Bach. Foto Michael Windtberg.
Picture
Der hersker kaotisk byggerod lige udenfor Københavns Roklubs hoveddør og udsigten til det slutter er ikke lige om hjørnet. Hvad hedder vejen? Foto Elisabeth Thieden
​Strib Ro- og Kajakklub slutter – som i sidste runde – som nummer fire i 3. division, mens der langt om længe er fremgang for Nakskov Roklub. Tre pladser frem til femtepladsen går det for nakskovitterne, som ellers i 2018 har været ramt af en udvikling, der gik samme vej som hønsene skraber.
Bogense Ro- og Kajakklub rykker fem pladser frem til sjettepladsen. Anders fra Bogense fortæller om fremgangen: ”I Bogense går det godt. Kaninerne går til den. Nogle ror fem kilometer, andre en del mere pr. tur. Men de ror tit. Herrrrrligt.”
Nummer syv Frederikssund Roklub og nummer otte Roklubben Øresund er begge ramt af tilbagegang. Frederikssund rykker fire pladser tilbage, mens tilbagegangen for Øresund er på tre pladser. Høruphav Ro- og Kajakklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer ni, mens Roklubben Stevns slutter som nummer ti efter fire pladsers tilbagegang.
Picture
Lyngby Dameroklub til SPP-roning. Foto Charlotte Bonde.
Picture
4. division
Tre hold i 4. division i denne runde. Alle tre hold må konstatere tilbagegang. Nummer et, Jels er rykket fire pladser tilbage, mens nummer to Greve er rykket to pladser tilbage. Tolo rykker fire pladser tilbage og får lov til at lukke døren i Motionsturneringen i denne runde.
For Tolo er det dog en kontrolleret tilbagegang. Søren Uldall skriver: ”Sidstepladsen nærmer sig. Anden halvsæson er startet - de positive returmeldinger fra deltagerne fortsætter. Alt er ved det gamle. Nye klubber har "fundet" Tolo.”
Ingen har forladt Motionsturneringen i denne runde – og det er jo en herlig ting, at vi så sent på året kan meddele, at alle der var med i sidste runde også er med i denne runde, og at der derudover er to klubber der vender tilbage til de evige rofarvande i Motionsturneringen. God tur på vandet til alle i sensommeren – også krydser vi fingre for, at Motionsturneringen når rekord nummer fem i 2018, når rovet skal gøres op efter september måned. Det kan du hjælpe til med. Ro en tur, eller to, eller tre, eller fire eller…fortsæt selv rækken.
lthygesen@youmail.dk
Picture
Foto Jesper Hansen
Stillingen pr. 31.08 2018 her
​Topscorerlisten pr. 31.08. 2018 her 

24 timers roning i Roklubben ÆGIR

$
0
0
Picture
Roklubben Ægir stod for årets første 24 timers roning i ergometer. Kaproerne i Ægir roede lidt over 363 kilometer. Kaproerne har selv taget teten med at skaffe sponsorer, siger Roklubben Ægirs formand Dorte Jakobsen. Der var kontant afregning fra flere sponsorer pr. kilometer, hvilket er nødvendigt, da kaproning på eliteplan er dyrt. Udover et kærkomment bidrag til økonomien var eventet også vitaminer til fællesskabet og sammenholdet, slutter Dorte Jakobsen

Danmarks bedste langdistanceklub og -roer 2018

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Langdistanceturneringen 2018 er slut, og de officielle point og medaljerne er uddelt til vinderne. Nu er tiden så inde til at kaste et blik på de mere uofficielle konkurrencer om at blive Danmarks bedste langdistanceklub og Danmarks bedste langdistanceroer. Læs artiklen her. PDF-fil med tabeller

Kasper Winther Jørgensen tilmeldt Testregattaen

$
0
0
Picture
Kasper Winther Jørgensen. Arkivfoto Leif Thygesen
”Næh, det er ikke et seriøst comeback.”
Kasper Winther Jørgensen

Af Leif Thygesen
Et hurtigt kig ned over tilmeldingslisten til Testregattaen 22. september 2018 viser, at Kasper Winther Jørgensen, DSR, er tilmeldt i toer uden styrmand sammen med Steffen Bonde Jensen, Københavns Roklub. Det ligner jo et spændende comeback til Kasper, der senest vandt sølv ved OL i Rio.
Roinfo har kontaktet Kasper for en kommentar:
”Næh, dette er ikke et seriøst comeback. Steffen stod og manglede en makker til en toer, og så ringede han til en god ven. Jeg sagde ja til at ro sammen med Steffen, men ikke med henblik på et comeback. Jeg vil bare gerne hjælpe. Jeg kan da godt mærke, at det stadig trækker i mig, men et seriøst comeback kræver mange kræfter og meget tid, og jeg har valgt at prioritere anderledes. Letvægtsroningen er jo også mere eller mindre ved at blive udfaset, og et comeback ville nok kræve et skifte til tung klasse, og det ligger ikke sådan lige til for mit vedkommende. Men jeg er da altid klar, hvis man står og mangler en sparringspartner til en kortere periode - men træning hver dag, det har jeg fravalgt. I øvrigt bliver jeg da rigeligt udfordret ved Testregattaen, jeg skal skifte side, men nu må vi se, hvordan det går.”

Dobbeltsculler sammen Morten Falk Jørgensen?
-På et tidspunkt var der tale om, at du og Morten Falk Jørgensen ville forsøge at kvalificere jer til OL i letvægtsdobbeltsculler, er de planer fuldstændig skrinlagt?
”Ja, Morten har jo meldt ud, at han har stoppet sin rokarriere, og som sagt har jeg også valgt at bruge min tid på andet end roning. I øvrigt ville det ikke bare være sådan lige, at Morten og jeg kunne sætte os ned i en dobbeltsculler og kvalificere os til OL. Vi startede godt nok sammen i dobbeltsculleren, men jeg skulle først for alvor lære at ro med to årer, hvis planerne om en letvægtsdobbeltsculler skulle realiseres.”

Imponerende rokarriere
Den 33. årige Kasper Winther Jørgensen har en imponerende rokarriere bag sig: Kasper begyndte at ro i 2001. Han debuterede på landsholdet i 2006, blev en del af den danske letvægtsfirer også kaldte ”Guldfireren” i 2008 og sad på båden indtil 2016. Det blev til bronze ved OL i London i 2012 og sølv ved OL i Rio fire år senere. Båden vandt VM og EM guld i 2013 og 2014. I 2014 var Kasper med til at sætte verdensrekord for letvægtsfireren ved VM i Amsterdam.
Efter stoppet i den absolutte elite roede Kasper sig i 2017 til et dansk mesterskab i langdistancekaproning.
Picture
Ninna Hollensen, Aarhus Roklub. Arkivfoto Leif Thygesen
Nina Hollensen også med i Testregattaen
Også en anden OL-roer fra Rio er at finde på startlisten til Testregattaen. Det drejer sig om Nina Hollensen, Aarhus Roklub, der ved OL i Rio roede dobbeltsculler sammen Lisbeth F. Jakobsen. Den danske duo blev nummer 13 ud af 13. Nina har siden da holdt pause som eliteroer, men er nu tilmeldt Testregattaen. Roinfo har forsøgt at få en kommentar fra Nina, men Nina er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sidste! I en kommentar siger Nina Hollensen til roinfo: "Jeg stiller op til Testregattaen med håb om at blive udtaget til landsholdet."
lthygesen@youmail.dk

Choknyhed for Lyngby Dameroklub: - Pælene under klubhuset er stort set rådnet væk. Haste-rapport fra kommunen afslører, at det står rigtigt skidt til.

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher

En af Danmarks få eksisterende kvindelige roklubber, Lyngby Dameroklub, er for en stund blevet sat skakmat. Den varme sommer har givet en sænket vandstand, og det har afsløret et væsentligt råd i de pæle, der bærer hele bådehallen.
En erhvervsdykker var torsdag en tur under klubhuset, der i over 85 år har været bygget ovenpå pæle i Lyngby Sø, og han kunne dokumentere via billeder, at det så rigtigt skidt ud for dameroernes ellers så dejlige klubhus.
Ja, for at udtrykke det sådan lige ud af posen: 
- Klubhuset står nærmest med en vis bagdel i vandskorpen!
Picture
Lyngby Dameroklub, som vi kender den. Umiddelbart synes helhedsindtrykket at være i orden. Foto Mette Bacher
- En chokerende nyhed, siger formanden
Således er flere af de bærende pæle nærmest rådnet væk, og som formand Hanne Brusch udtrykker det: - Det er nærmest held i uheld, at vi har haft så tør en sommer, at vandstanden har været sænket betragteligt, for derved kom det jo frem i dagens lys, at de yderste bærende pæle bestemt ikke havde det godt. Roinfo kontaktede Hanne Brusch lørdag, efter at have været et smut forbi klubhuset, der er placeret på et af de smukkeste steder nord for København, hvor vi også kunne konstatere, at de yderste pæle ikke ligefrem støtter klubhuset.
Picture
Vandstanden plejer at være væsentligt højere, men den sænkede vandstand betød, at det voldsomme råd i de bærende pæle kom frem i dagens lys. Foto Mette Bacher
Picture
Går man tæt på huset, kan man begynde at ane, at den er helt gal. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan ser de yderste bærende pæle ud. Foto Mette Bacher
Picture
Også her ses en ydre pæl, men inde under selve bådehallen, er det endnu værre, lyder det fra Lyngby Dameroklubs bestyrelse, der har set de mange billeder, erhvervsdykkeren fik taget i torsdags. Foto Mette Bacher
PictureFormand Hanne Brusch kan se frem til en hel del møder i den kommende tid med kommunen om, hvad der nu skal ske med roernes klubhus. Foto Mette Bacher
Hastebestyrelsesmøde søndag formiddag
- Lyngby Taarbæk Kommune fik travlt, da de fik dokumentation fra erhvervsdykkeren torsdag, for allerede fredag modtog vi en rapport, og derfor ved vi ikke så meget endnu om, hvad der skal ske. Vi gik straks i gang med at informere samtlige medlemmer om, at der ikke var adgang til bådehal, opholdsstue og køkken, og i morgen formiddag, søndag, red., har vi indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Dertil skal vi have et møde med kommunen i den kommende uge, slutter formanden for den kendte roklub, Hanne Brusch.

Populær match aflyses
Inger Barløse, der er husforvalter, er lige så overrasket. - Vi var ikke klar over, at det var så galt fat, som det vi er blevet konfronteret med i den 111 sider lange rapport. Ganske vist har vi bemærket, at broen ikke havde det så godt, men da rapporten landede lidt i klokken 16 fredag fik vi samtidigt at vide, at vi skulle drosle ned på aktiviteterne, siger Inger Barløse til roinfo.dk.
- Det har også betydet, at vi desværre måtte aflyse den årligt tilbagevendende match imellem de tre dameroklubber i København: Roklubben Gefion, Hellerup Dameroklub og LDR, som foregår på skift i de tre klubber, og lige præcis i år, var det Lyngby Dameroklub, der var værtinde, med Trekantmatchen, som den hedder. Nok har vi talt om, at man kunne afholde den et andet sted, men lige nu og her, har vi fået lidt at se til med denne besked fra kommunen, så vi må springe matchen over i år, siger Inger Barløse.

Picture
Inger Barløse er husforvalter i Lyngby Dameroklub, og i morgen skal hun med til det ekstraordinære bestyrelsesmøde, der er indkaldt til, grundet nyheden om klubhusets tilstand. Foto fra LDRs hjemmeside
Picture
Lyngby Dameroklub skulle have været værtinde for den gamle match imellem de københavnske dameroklubber søndag, men det er aflyst. Foto Mette Bacher
Picture
Trekantmatchen imellem Hellerup Dameroklub, Roklubben Gefion og Lyngby Dameroklub, har mere, end 50 år på bagen, men denne gang må man aflyse. Billedet er fra sidst, hvor LDR stod for matchen. Foto Mette Bacher
Kan stadig træne indendøre
Barløse lader forstå, at det kun er de romæssige aktiviteter på vandet, der skal drosles ned på indtil videre, og når det nu skulle være, er det godt, at det sker i slutningen af sæsonen, og ikke i begyndelsen af en ny rosæson.
- Vi har heldigvis vores store træningslokale og omklædningsrum, som ikke er påvirket af at den ældre del af klubhusets svage punkter, for denne del af klubben er fra nyere tid og ikke placeret så langt ude i søen, som det gamle klubhus, fortæller Inger Barløse.
Picture
Lyngby Dameroklubs medlemmer fejrer altid klubbens fødselsdag med fin middag og sange. Her er det i 2017, hvor LDR fyldte 85 år. Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby Dameroklub er meget smukt placeret, og sommeraftenerne er ubeskrivelige, når man ser det fra klubbens veranda. Foto Mette Bacher
Spændt på kommunens udspil
At medlemmerne gør alt for at lade aktiviteterne fortsætte, fortæller en melding, som et medlem kunne fremsætte efter nyheden blev offentliggjort på LDR´s hjemmeside. - Hun fik hurtigt meldt ud, at hun gerne ville samle nogle medlemmer til spinning, og det fortæller jo alt om, at vores medlemmer er aktive og initiativrige, når det gælder, så indtil videre forsøger vi stadig at holde gang i aktiviteterne, også selvom det lige nu og her ikke er den romæssige del af det, siger Inger Barløse, der, som den øvrige del af bestyrelsen er spændt på, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune vil forholde sig til rapporten. - Det er sådan, at kommunen står for al udvendig vedligeholdelse, mens vi selv står for det med hensyn til den indvendige del, slutter Inger Barløse.
Picture
Medlemmerne måtte søge indendøre, da der var standerstrygning i klubben i 2017. Men indtil videre må de ikke bevæge sig rundt i bådehallen, hvorfra dette billede stammer. Foto Inger Barløse
Picture
Roklubbens indgang. Det er selve bygningerne til højre, der er forment adgang til, hvorimod bygningen til venstre ikke er ramt af råd. Foto Mette Bacher
Picture
Bygningen er nemlig af nyere dato og fundamentet ganske anderledes, som det ses på billede. Foto Mette Bacher

Flot sæsonafslutning på Københavnskredsens succeshistorie: Sved-på-Panden

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Deltagerkrise ved inriggerregattaer?
Nej da - i hvert fald ikke, når vi nævner Københavnskredsens årligt tilbagevendende SPP-turnering!
Turneringen er netop - og desværre - rundet af for sæson 2018, og det blev gjort med manér med mange deltagere, flot vejr og fine forhold i Københavns Sydhavn.
​- Ja, gid det kunne fortsætte sådan - hele året rundt!
Med et gennemsnit på ca. 40 deltagende både, hver eneste gang, SPP-runderne har været afviklet, må det siges at være en bragende succes.
Nok rundede turneringen i 2017 flere gange de 50 deltagende både, men i år har der været flere deltagere i 4-åres inriggere og i coastal-4X+, så det er forklaringen på, at der på vandet har været færre både, men rigtigt mange deltagere.
Rundt om i Danmark er der sikkert nogen, der godt kunne tænke sig at stå for en lignende aktivitet, for det er egentlig ikke så svært at få det til at køre, lige bortset fra, at det kræver et godt og sammentømret team, som i Københavnskredsen består af ca. 5 personer til tidtagning, starter og måldommer, plus 2-3 mere, som utrætteligt og hver eneste gang står for at lægge vendebøjen ud og tage den ind igen.
Picture
Det er næsten helt sikkert, at der ofte bliver trængsel ved vendebøjen ude ved Slusen i Sydhavnen. Foto Mette Bacher
Dertil har 3 af kredsens klubber stået, som værter, når runderne på skift skulle finde sted i Hellerup eller Københavns Sydhavn, hvor Roklubben SAS er fast vært - og i øvrigt også er det, når der er Copenhagen Harbour Race, så den lille klub på Islands Brygge er kendt viden om takket være det, og nogle dygtige og tjenstvillige medlemmer.
Når SPP-turneringen foregår på Øresund, hver anden gang, så er det Hellerup Dameroklub, og denne gang osse Hellerup Roklub, der har været behjælpelige, som værter, og står for et traktement, som deltagerne kan melde sig til og nyde efter endt dåd.
Picture
Dragør-roerne deltager flittigt i SPP-Turneringen, og der bliver skam tid til et lille nik og et smil, da de suser forbi fotografen ved vendebøjen. Foto Mette Bacher
​Alle roere kan deltage i SPP, og det lige fra de helt garvede, hvor nogen endda har været med i alle 25 år - eller tæt på - til andre, der benytter det til at teste formen, hvor der konkurreres lidt om håneretten, tidsforbedringer, få startrutine, og benytte det, som oplæg til kaproninger, hvad enten det er for coastals- eller langdistancekaproninger. Når sæsonen for alvor er i gang, er der også en turnering for kaniner, hvor helt nye roere får lov til at fornemme følelsen af at ro kaproning på et niveau, hvor alle kan være med, og det både i havnen og på Sundet.
Picture
Det er muligt at låne både ganske gratis af de klubber, som er relateret hhv. Sydhavnen og Sundklubberne. Her suser DSR afsted i lånt båd. Foto Mette Bacher
Picture
Et flot syn over Københavns Sydhavn med mange roere på vandet. Udover SPP-deltagerne, var også flere scullerroere ude at træne fra Københavns Roklub denne maj-aften i 2018. Foto Mette Bacher
Både kan lånes
​For flere år siden fik man også løst bådudfordringerne med så mange deltagere, at det ikke er noget problem at låne bådene i de omliggende klubber, hvis man eksempelvis kommer langvejs fra og har lidt svært med at komme ind og være med i Københavns Sydhavn. Her er det muligt at låne materiel i Københavns Roklub, Amager Ro- og Kajakklub eller i Roklubben SAS.
Man lagde ud den 7. Maj, og derefter ros der turnering med fire runder i maj/juni, inden det hedder sommerferie i juli, og i august/september køres de fire sidste runder af.
Picture
Roklubben Øresunds stærke kvinder er undervejs. Få af dem har været med lige fra dengang, SPP tog sin spæde start for mere, end 25 år siden. Foto Mette Bacher
Picture
I 2018 hed det deltagelse i inrigger for Skovshoved Roklub, der ellers tidligere har været med i coastalløbene. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Dameroklub har SPP, som den helt store aktivitet hver eneste sæson, hvor kvinderne deltager med flere mandskaber over hele sæsonen. Foto Mette Bacher
Picture
Værtsklubben, Roklubben SAS, er også meget aktiv ved SPP med flere stærke deltagere. Foto Mette Bacher
SPP har ofte haft besøg af udenbys roere, og de er naturligvis meget velkomne til at være med. I år har flere mandskaber fra Humlebæk og Nivå deltaget, og det har også været til stor glæde, at fra de klubber, der normalt ikke har meget inriggerroning på programmet, fra Furesø og Lyngby Sø, da har roere fra Lyngby Dameroklub været faste deltagere i coastal.
Picture
Herligt med fint besøg fra Lyngby Dameroklub, der ser SPP som en vigtig aktivitet for klubbens medlemmer, og selvom det daglige rofarvand på Lyngby Sø IKKE er til coastal, så har klubben fælleshus med LR i Taarbæk, hvorfra der ros mange ture i inriggere og coastals. Foto Mette Bacher
Picture
Det er til stor glæde for Københavnskredsen, at udenbys roere deltager flittigt i SPP-turneringen. Humlebæk Roklub har de senere år deltaget med flere mandskaber, og det osse i kombineret coastal med roere fra Nivå. Det er vejrprofet: Torben Klausen (på plads 1), der står, som primusmotor, når Humlebækkerne indtager Sydhavnen og farvandet ud for Hellerup-roklubberne. Foto Mette Bacher
Skifteholdsarbejde
Picture
Vi er ude ved vendebøjen, og Københavns Roklubs firer har netop vendt båden og er på vej mod Langebro. Der kommanderes: - Åren langs... Foto Mette Bacher
Picture
Det kan se lidt "rodet ud", men det lykkes, og der bliver skiftet stroke og styrmand. Foto Mette Bacher
Picture
Også DSRs mandskab er hurtig, når det gælder et skifte. Foto Mette Bacher
Årets vindere blev:
Inriggerkonkurrencen:

Rammstein: Thomas Weise, Lise Teisel, Arne Månsson, Lisbeth Grænge Hansen og Nicolas Kviat Antonsen, Morten Have, Rolf Traberg, Peter Gammeltoft. 
Mandskabet gik ubesejret på sommerferie efter de fire første indledende runder, men til gengæld blev der vendt op og ned på resultaterne på de sidste fire runder, hvor to mandskaber fra KVIK viste vejen.
Picture
KVIKs kvinder i 2-åres inrigger, der forleden blev Danmarksmestre i samme bådtype ved DFfRs Langdistancekaproning, Torill Lindebjerg, som cox, Ulla Jakobsen, stroke, og Tine Aabye, på plads 1, suser i mål ved årets sidste runde i Sydhavnen forleden. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK har, også på herrefronten, vist flotte resultater ved langdistancen og SPP. Foto Mette Bacher
Alligevel gik den totale sejr til Hellerup Roklub med KVIK1 på 2. pladsen: Tine Aabye, Torill Lindebjerg og Ulla Jakobsen, der gennem hele sæsonen troligt er mødt frem med samme mandskab, selvom man må have 5 personer tilknyttet båden i SPP-turneringen, og for 4-åres inrigger må man benytte otte. 
Picture
Men "Rammstein" fra Hellerup Roklub, kunne ingen dog hamle op med, selvom det var tæt på. Her en del af Rammstein-holdet: Fv. Thomas Weise, Lisbeth Grænge, Nicolas Kviat Antonsen, Arne Månsson og Lise Teisel. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs formand, Tine Aabye, "nøjedes med" at ro sidste runde, og kunne ikke være med ved festen om aftenen, men det kunne Ulla Jakobsen og Torill Lindebjerg, til gengæld. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs seje herrer. Eneste, der ikke er med på billedet er: Jacob Krusell. Foto Mette Bacher
På 3. pladsen: KVIK  Amok: Christian Schack, Iver Kjær og Simon Bjærre, Jacob Sørensen & Jacob Krusell.
47 hold har været tilmeldt inriggerløbet ved årets SPP-turnering.

- SPP er en succeshistorie, der tog sin begyndelse for mange år siden ved en såkaldt træ til træ-kaproning, hvor vi stod klar med et stopur ude ved Palo, kajakklubben i Hellerup, fortæller nuværende kredsformand, Michael Kassow til roinfo.dk.
Han fortæller også at præmierne var, hvad man kunne få sponseret, og husker, at et damehold fra Roklubben Øresund vandt cykelhjelme. - Dem roede de så med året efter, fortæller Michael Kassow.
Picture
Ro-kaden med Poul Jensen, Kristine Schwartz og Flemming Riis fra Roklubben SAS, bliver en samlet nummer 19 ved årets SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Flere deltagere fra Amager Ro- og Kajakklub, er nærmest en selvfølge. Med Formand: Per Ottesen på styrmandssædet går det af sted på hjemmebanen i Sydhavnen. Foto Mette Bacher
Picture
Ingelise Bie, Mette Hallgren og Pia Knuthsen. Foto Mette Bacher
Picture
Der er altid nok at se på, når der er SPP i Sydhavnen - eller for den sags skyld, når det finder sted på Øresund - men ikke havnebusserne, som i selve Sydhavnen. Her er Hellerups Stjerneteamet på vej mod Slusen, mens DSRs Team Pop de Cremant er på vej mod Knippelsbro. Foto Mette Bacher
Om Rising Star konkurrencen:
​En under-konkurrence som kører inden i inriggerkonkurrencen, dvs. samme distance og tidsberegning. Konkurrencen er for mindre klubber, som ikke har samme træningsmuligheder og materiel som større og mere organiserede roklubber. Kredsens tre største klubber (DSR, KR, og KVIK) deltager aldrig i denne konkurrence pga. deres størrelse og mange træningstilbud. Desuden kan en klub der inden for de sidste tre sæsoner har vundet Pointkonkurrencen, eller i sidste sæson vandt Rising Star konkurrencen, ikke deltage i indeværende års Rising Star konkurrence.
Picture
Hellerup Dameroklub modtog, helt fortjent, pokalen for 1. pladsen i Rising Star-konkurrencen. Foto Mette Bacher
I Rising Star-konkurrencen er det holdet: Yes we can, fra Hellerup Dameroklub, der sætter sig på årets førsteplads: Lea Eggs, Marian K-Christiansen, Pia Sværke, Yvonne Mackeprang, Ruth Fuursted & Dorte Vang-Jensen.
På 2. pladsen er det endnu et mandskab fra Hellerup Dameroklub, der suser ind: Mette Hallgren, Ingelise Bie, Pia Knuthsen, Hanne Schackinger, Birthe Lindschouw. Billede ovenfor fra sidste runde.
På 3. pladsen er det - og lige her fornægter det sig ikke, at Humlebæk Roklub har en kendt meteorolog med ved SPP, dog i en anden båd, men Nordenvinden 1, hedder mandskabet med: Per Olsen, Lene Olsen, Anni R. Mortensen, Malene Kristensen, Michael Krogh, Susanne Dam, Morten R. Poulsen & Johan Poulsen.
Picture
Tid til en ARK-snak efter overstået dåd. Foto Mette Bacher
Picture
DSR-Dommedag m. Per Holst Jensen, Martin Eriksen, og Erik Kock Rasmussen, der vinker op til fotografen, foreviget v. 1. runde. Foto Mette Bacher
Picture
I baggrunden Roforeningen KVIKs Kvikly m. Jørgen Lannov, Lars Pedersen, og Arne Højlund på styrmandssædet. I forgrunden: HR-Mix m. Maureen Jørgensen, Jens Tarp og Dorthe Kubert. Foto Mette Bacher

Coastalkonkurrencen
Gennem det meste af sæsonen har de tre øverste placeringer været fordelt imellem de to naboklubber: DSR & KVIK.
Men i modsætning til sæson 2017, var det KVIKs kvinder: Torill Lindebjerg, Tine Aabye, Bie Jacobsen og Ulla Eriksen med Genevieve Cool, der lagde ud med en sejr ved 1. runde. DSRs mandskab er i 2018 forstærket med de to garvede langdistance roere: Tanja Nors Tardrup og Cecilie Lützen Søltoft, der i denne sæson ror coastal-4X+ med Tanja Igland og Ragna Karen Sigurdardottir, hvor også Martin Schjerning og Lea Hansen har været inde over..
Picture
Styrmand: Gorbachev, Torill Lindebjerg, Tine Aabye, Ulla Eriksen og Bie Andersen, alle fra Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs stærke mandskab: Styrmand: Julie Schou, Stroke: Tanja Nors Tardrup, så er det Tanja Igland, Ragna Sigurdardóttir og Cecilie Søltoft. Foto Mette Bacher
Picture
DSR havde flere hold til start ved årets SPP-turnering: Lea Hansen, Julie Schou, Martin Schjerning, Michael Qvist og Leva Harjo. Foto Mette Bacher
-Som nævnt vandt KVIK første runde over DSR1 med: Lea Hansen, Martin Schjerning, Michael Qvist, Julie Schou og Leva Harjo, og her blev DSRs damehold med Ragna Sigurdardottir, Tanja Igland, Lea Hansen og  Cecilie Lützen Søltoft og Martin Schjerning nummer tre. I Hellerup, hvor det var 2. runde, byttede de to damehold fra KVIK og DSR placeringer, og ved 3. runde var det nu DSR-I, der tog teten over KVIK og DSRs damehold, og lige inden sommerferien var det DSRs damer, der vandt over KVIK og DSR1.
Således gik de tre mandskaber på sommerferie med DSRs kvinder på 1. pladsen, men i et uhyggeligt tæt opgør med KVIK.
Picture
Københavns Roklub har troligt mødt til start i den fine hvide coastal, der blev døbt ved klubbens 150 års fødselsdag for 2 år siden: Mary Ann Christiansen, Pia Erikstrup, Betina Holck, Stine Andersen og Annette Kjærulf Andersen. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK havde mere, end et hold med i coastal. Her er det med: Hannah Kviat Antonsen, Mark van Herk, Lene Poder og Tove Horn med Genevieve Cool, som styrmand. Foto Mette Bacher
Spænding til det sidste i coastal
​Det er stadig DSRs kvinder, nu med Julie Schou, som styrmand, i 5. runde, der tager teten foran KVIK, der denne gang har fået Vadim Gorbachev på styrmandssædet, mens DSR1 bliver treer. I 6. runde ud for Hellerup, har KVIK fået vikar med ombord, idet Ulla Jakobsen erstatter Ulla Eriksen, og det bliver til sejr foran DSRs hold 1 mens DSRs hold A indtager tredjepladsen. I næstsidste runde er det DSRs hold A, der indtager 1. pladsen, hvor KVIK lander på 3. pladsen, mens det lykkes for KVIK Kostald at vinde sidste runde med sølle 2 sekunder over DSRs hold A, og hvor det denne gang bliver Hellerup Dameroklubs seje kvindehold, der suser ind på en 3. plads foran hold 1 fra DSR.
Picture
Hellerup Dameroklubs deltagere i coastal med Jytte Westi, som styrmand, har vist flot roning gennem sæsonen ved SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK havde en rigtig god aften ved festmiddagen i Københavns Roklub, da deltagerne flere gange blev hyldet for flotte resultater. Her efter sejren i Coastal, fv. Ulla Jakobsen, Torill Lndebjerg, Ulla Eriksen, Dorte Lassen og Bie Andersen. Sjette kvinde, der har været med ombord, roforeningens formand, Tine Aabye, kunne desværre ikke være tilstede. Foto Mette Bacher
Picture
DSR har i flere år satset en hel del på coastalroning, og det har betydet, at klubben havde tre mandskaber til start ved årets SPP. Nogle af roerne tog endda hele to ture på en enkelt aften. Her er det Julie Schou, Martin Schjerning, Michael Qvist og Asger Tønnesen med Tanja Igland, som styrmand og nummerholder. Denne gang ved en af runderne ud for Hellerup. Foto Mette Bacher
Det har været temmelig uforudsigeligt i coastalroernes rækker, og selvom opgøret har stået mellem DSR og KVIK, var der ingen, der kunne tage noget for givet.
I 2018 har 10 både været tilmeldt coastalkonkurrencen ved SPP-turneringen i Københavnskredsen. Roforeningen KVIK imponerede ved at have 3 hold til start i denne kategori, og DSR med to, mens det også var glædeligt, at roere fra Humlebæk og Nivå var med her. Københavns Roklub deltog i alle otte runder - dem vil vi da gerne se fremover ved coastalregattaerne herhjemme -  og HDRs Madammerne, med Danmarks mest erfarne styrmand ombord, Jytte Westi, deltog i syv runder, mens Lyngby Dameroklub deltog i 6 runder. Humlebæk forsøgte sig med to coastalmandskaber, men det ene var blot med en enkelt gang, mens det andet var med i de første fire runder - og en enkelt runde efter sommerferien. 
Mens coastalrækken har kunnet mønstre hele 10 mandskabsbåde ved årets SPP-turnering, har det til gengæld set lidt sløjt ud, hvis vi sammenligner det med coastalregattaerne herhjemme, hvor flere af årets mandskaber ved SPP sagtens kunne have været med og markeret sig her.
Picture
Seje damer fra Roklubben Øresund. I modsætning til årets LD-turnering, hvor der ikke er så mange 4-åres inriggere med, møder en del af københavnskredsens roere frem i denne bådtype ved SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Der er meget trafik i Københavns Sydhavn, og det kan godt give udfordringer for deltagerne med dønninger. Foto Mette Bacher
Nye roere er meget velkomne 
Kaninkonkurrencen er også populært
Sådan skriver SPP-teamet på hjemmesiden:


Specielle regler for kaninkonkurrencen
Efter sommerferien starter kaninkonkurrencen, dvs. alle runderne i august og september. Kaninkonkurrencen er (selvfølgelig) kun for kaniner, men dog må én (1) ikke-kanin deltage og evt. ro, for at sikre at sikkerhed og regler er i orden. Det er klubbernes ansvar, at bådene er forsvarligt bemandet med styrmænd, som er godkendt af klubben til at føre bådene i de nævnte farvande.
Bemærk: Kaniner er også meget velkomne til at deltage i runderne inden sommerferien, fx. sammen med en eller flere erfarne roere, så de kan øve sig inden det går løs for alvor.

Se, hvem der vandt
I årets kaninkonkurrence var 6 hold tilmeldt, og det i 3 stk. 4-åres - og 3 stk. 2-åres inriggere. Herligt var det at se Roklubben SAS være med her, og klubben har i denne sæson valgt at satse en hel del på nye unge roere. Dertil deltog DSR med 3 mandskaber - og KVIK med 2.

Det blev Roforeningens: Duracell-kaninerne med Jesper Hansen, Jesper Kloster og Anders Pedersen, der vandt med DSRs Skøjteløberen på 2.pladsen: Emma Moos, Simone Kristensen, Thorleif Rud Lindholm, Joen Petur Jacobsen og Stine Roum.
På 3. pladsen, Roforeningen KVIKs Kirstine van der Keur, Magdalena Frenzen og Britt Skovø. Derefter blev det DSR, SAS og DSR.
Picture
2 x Jesper og 1 x Anders har været godt roende i de sidste runder ved årets SPP. Foto Mette Bacher
Picture
DSR med den erfarne styrmand, Emma Moos ombord. De 5 blev en flot nummer 2. Foto Mette Bacher
Stor afslutningsfest
Mens man nu lige syntes, at det hele var så godt i gang, så er det som om, at når sommerferien er lagt bag os, og den står på sidste del af årets SPP-turnering, da er det pludselig slut. Og dette skete forrige fredag, hvor det hele blev rundet af med en fin middag og fest i Københavns Roklubs store og flotte lokaler.
Kredsformand, Michael Kassow holdt tale, og der var erkendtligheder til det dygtige og flittige team bag SPP: Kenny Andersen, KR, Hjalte Graae Magnussen, KR, Søren Uldall, Roklubben SAS og Tolo Roklub, Jytte og Kurt Holm fra Roklubben Øresund, mens Jan Peter de Baan, Erik Nielsen og Bøg Mosegaard blandt andet hjælper til med bøjeudlægninger - og afhentninger, og andre praktiske gøremål. Dertil er der også erkendtligheder til de klubber, der står for arrangementerne, Hellerup Dameroklub, Hellerup Roklub og Roklubben SAS.
Picture
Et dygtigt SPP-team, der her har fået besøg af Københavnskredsens formand, Michael Kassow. Fv. Hjalte Graae Magnussen, Jytte Holm, Søren Uldall, M. Kassow, og Kurt Holm. Bemærk de mange remedier på bordet - det må vel være at betegne, som SPP-dommernes regattakit, hvor drikkevarer, tudehorn, megafoner, lister, kaffe, dommerlakridser og meget mere, er et must for det hårdtarbejdende team. Foto Mette Bacher
Picture
Kenny Andersen, KR, er også med i SPP-udvalget, men han deltager aktivt i turneringen, her stroker han KR´s båd.. Til gengæld er Kenny mand for at holde SPP-hjemmesiden opdateret, og det er noget, der tager tid, når runderne er gennemført. Foto Mette Bacher
Picture
Der var pænt med deltagelse, da den traditionelle middag og fest med præmieoverrækkelserne fandt sted efter endt dåd. Denne gang foregik det i Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Erkendtligheder til SPP-teamet. Det er Michael Kassow, længst til venstre, der fortæller. Fv. Søren Uldall, Kurt Holm, Jytte Holm, Hjalte Graae Magnussen og Kenny Andersen. Foto Mette Bacher
Picture
- Hvis nogen af jer vil se de seneste resultater, kan I komme hen til Hjalte, lød det, og vupti, fluks var Hjalte omringet af spændte deltagere fra Hellerup Dameroklub. Foto Mette Bacher
Billedet til højre viser en rigtig flot gestus fra DSRs Ole Sachs, der på flere DSR-mandskabers vegne, takkede et overrasket og benovet SPP-dommerteam, før Sachs og hans mandskab i POP SIGNAL skulle på vandet. Denne ramme faldt i god jord hos det hårdtarbejdende team.


Udover pokal, er der også dejlige håndklæder med SPP-logoet til vinderne, og når middag og præmieuddeling er overstået, er det tid for snak og dans, hvis der er et behov for det.

Københavnskredsen kan atter se tilbage på en forrygende sæson med Sved-på-Panden-turneringen, og er stolt over den flotte udvikling, der er sket, siden det blot var en træ til træ-kaproning ved Hellerup.
Picture
Og så ikke noget med en "rammeaftale", vel??? En fin gestus fra tilfredse deltagere, som Ole Sachs repræsenterer. Sådanne fine gaver er SPP-udvalget slet ikke så vant til. Foto Mette Bacher
Du kan læse mere om SPP på turneringens egen hjemmeside: ​http://sppkbh.dk/
Picture
Sådan så det ud, da det gik løs ved Hellerup for nogle måneder siden efterhånden. Foto Mette Bacher
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live