Tekst & Foto: Mette Bacher

Oplægget fra KU, da invitationen til årets seminar blev offentliggjort så således ud:

Formiddag: 9.30-12.30

• Beretning v. Morten Espersen (KU)
• Oplæg om rekruttering  v. Anna Karina (DFfR)
• Indkomne forslag til behandling v. Morten (KU)

Frokost: 12.30-13.30Eftermiddag: 13.30-16:00

• Info fra DRC v. Finn (DRC)
• Ungdomslandsholdsstruktur v. Nils og Anders (DRC)
• Udtagelseskriterier og deltagerbetalinger v. Morten/Lea (KU)

Der var lagt op til et spændende KU-seminar, som atter fandt sted i Odense Roklubs velegnede lokaler.
Deltagerne mødtes til fælles morgenmad, og naturligvis også den populære fynske brunsviger, som en ekstra delikatesse. Programmet for dagen var omfattende, og Formand for KU, Morten Espersen, bød velkommen og remsede op mht. hvem, der sidder i de forskellige udvalg, samt den kommende sæsons opgaver, og det langt mere alvorlige, at tilgangen til kaproning blandt de unge, falder drastisk. - Det er meget bekymrende, sagde Morten Espersen.

Emnet blev lagt ud, som en debatseance, hvor sekretariatsansatte, Anna Karina Gravad, var oplægsholder om rekruttering.
Deltagerne, der var godt 30 tilmeldte, blev opdelt i grupper, som skulle give deres bud på, hvad man kan gøre for at få flere unge til at gå til roning - og måske komme videre med kaproning.

Om det, og alt det andet, der var på tapetet denne lørdag eftermiddag i Odense, kan man læse nedenfor.

Roinfo noterede ned, hvad der blev drøftet, om fremlæggelsen på baggrund af gruppearbejdet, og om eftermiddagens orienteringer fra DRC og Ungdomslandstræneren.
KU klarer selv det officielle referat fra årets seminar.

Sådan indledte Morten Espersen dagen:

1.1 Sæsonens opgaver
ME - Fortæller om, hvem der er tilknyttet DFfRs Kaproningsudvalg:
KU: Morten, Lea, Niels, Johnny, Anders, Alexander, Réne og Peter med DRC: Anders, Nils og Finn.
((Red.:Espersen, Jakobsen, Holmquist, Bo Vikkelsøe, Brems, Rathenborg, Andersen, Jelsgaard med DRCs Tranberg Andreasen, Stene og Trærup Hansen.))

Mødeaktiviteter: Budget/regnskab, repræsentation og sagsbehandling, 2-dages møde, Dommerårsmøde. KJ som DRC Obersavator

Regattaer: Odense, CPH, testløb, Sorø, Holstebro, Skolekap, DM, Harbour Race

Iagttagelser og udtagelser:

Internationalt: JVM, Hamburg, Ratzeburg, Coupe de la Jeunesse, U23, VM, JVM, Baltic Cup og Senior-V.M

Kraftcenterrepræsentanter: Michael Sørensen og Peter Holmquist, aktivrepr. Alexander Modest

- 2021: DM i Sorø, tak til Reiner Modest med at hjælpe til med planlægning af regattaerne
- Testregattaen rykket frem til juni i 2020

- Hamburg, Opfordring til at deltagerne betaler, som klub, i selve Hamburg.
- Ratzeburg: ME har overtaget, og fortæller, at der er 60 pladser. Ny administrator på junior-Herberget i Ratzeburg, og det har været lidt af en udfordring.

- Man skal melde sig til, når Søren Madsen adviserer om det på nettet. Hvis man ikke gør det, må I selv stå for det.

1.2: Orientering, evaluering og tiltag

DM: HB drøftelse med DIF
Junior og senior for kvinder og mænd, ens, bortset fra eksisterende DIF-mesterskaber.

Strategi-dokument arbejdes der på, og nyt kommissorium med ansvars- & arbejdsopmråder/funktioner
Ungdommens deltagelse i TU-Cup lavere & det gælder desværre også for Årgangsmesterskaber
Begynderkaproningen på Sorø blev helt aflyst
Harbourrace i otter, her er deltagertallet stigende
Mix-ottere for unge roere med kombinationer ønskes

Morten E. er meget bekymret, for flere U-løb måtte aflyses i Holstebro, og Sorø Begynderkaproning blev helt aflyst.
- Hvor kunne det være spændende, om vi snart får UVM-GULD eller U23-GULD, udtrykker Morten Espersen


1.3 Resultater
JEM
JNM
Coupe
U23VM
Senior-VM
Baltic Cup

1.4 Udfordringer
Kraftcenter DK/København - seniorer og tilbud
Studenterroning og otterløb
Rekruttering til kaproning hos klubber, trænere og roere
Regattakalender, ændringer og nye tiltag
Økonomi og evt. sponsorer
Fremadrettet ved oversøiske mesterskaber, både og årer - tidligt bundet
Mange internationale mesterskaber, prioritering af starter: Baltic Cup, JNM, JEM, Coupe & JVM, U23EM, U23VM og World Cup-start.

Og herefter en opfordring:
ME: - Hvis bare hver enkelt her i salen tager en ung i hånden, så ville det ikke se så svært ud...

Peter Jelsgaard:
TU-Cup:
Antallet af roere er nedadgående, hvilket er meget trist. Nu forsvinder måske noget af grundlaget for udtagelser til Coupe og Baltic.
TU-Cup finder sted ved følgende regattaer: Bagsværd, Sorø, Holstebro og DM.
Savnes: Aarhus med ny regatta, hvor vi kan udskrive TU-Cup
Vigtigt, at de unge mennesker kan følge med i resultatlisten, som Søren Madsen gør alt for at holde opdateret.
Indsigelsesfristen om uenighed er en uge efter.
V. det sidste løb, ved DM, kan man gøre indsigelse, og det er her, der udleveres præmier.
Trikot til vinderne af 1X, og  det er et gavekort, man får udleveret til det.
Der skete en fejl ved årets sidste løb ved DM, som man vil forsøge at samle op på.
Det er en nyhed, at man vil udlodde en singlesculler, hvor man kan vinde den via lodder. En junior-1X. (Formentlig ligesom fortidens skolekaproninger, hvor en klub kunne drage hjem med en ny 1X, og hvor der blev trukket lod via lodder, som alle deltagende klubber fik uddelt, red.)
Når man har en sponsor eller flere sponsorer, vil man gerne have, at de bliver synliggjort, og at klubberne bakker op om det ved at synliggøre det, som ved TU-cup.
I løbet af vinteren vil vi melde nærmere ud, hvordan det bliver mht. at vinde denne ungdomssculler.

Spørgsmål:
Mikael E., Bagsværd Roklub - Hvad skal der til for at få flere roere ind? Den nye singlesculler kan være et element. Det kunne jo være sådan, at man giver et lod pr. nye roere. Giver det færre roere at ændre reglerne omkring TU-Cup?


Rekruttering af unge v. Anna Karina Gravad fra DFfRs sekretariat
En kort præsentation. Giver derefter bolden videre til Stene.

Nils Henrik Stene giver et bud. Hvor bevæger vi os hen? Fortæller, at folk siger, at det er ham, der skal rekruttere...
Præmissen for en rekruttering er, at vi har nogle velfungerende klubber med nogle gode tilbud.
Gravad spørger ud i salen: - Har dansk roning et problem?
Svaret fra deltagerne er et højt og rungende: JA!

Niels I., Aarhus: Det er et forbund af gamle mænd og kvinder, og man ser ikke ungdommen, for vi har nok i os selv!
Michael S., Odense: - Vi ved ikke, hvad der virker.
Bjarne P., Aalborg: - Vi er ved at udvikle os i en retning, der sætter høj pris på det excentriske. Det vi er her for, er at lave mandskabsbåde. Det er helt unikt, da jeg var drengeroer for mange år siden, var vi 16-17 firere til start, men vi falder ned, hvis vi ikke satser på det, for det er sammenholdet, der er gældende.
Johnny R., Odense: - Er vi interesseret i at have en meget stor grundmasse, og bruge mange kræfter på nogen, som forsvinder igen?
Hvad er det, vi går efter, er det store ungdomsafdelinger, en større medlemsmasse, eller roere der skal videre via landsholdsystemet?


AK nævner, at problemet er stort og massivt. Hvornår starter man til en kaproning, og hun takker Søren Madsen for at gå tilbage i regattasystemet, og hente oversigter ud fra de enkelte år.

Udvikling i roerdeltagelse ved danske regattaer 2012-2019
U10-U19:
2012: 133 nye roere - samme år 158 eksisterende roere: 211
2013: 319
2014: 298
2015: 292
2016: 258
2017: 253
2018: 246
2019: 247

Der er fremgang for 60+
Aldersgruppen: 25-59 - det går nedad!
Der er en svag tildens til, at vi mister vores ungdomsroere, men det er værre med gruppen 25-59 år

Tendenserne er alarmerende

Færre roere - højere alder
Rekrutterer vi ikke unge = får vi snart en negativ effekt på langt sigt
Ungdomskaproning kommer til at lide, og dermed forventes et fald i niveau
Hvis vi gør, som vi "plejer", er dansk roning ilde stedt
Hvis vi fortsætter, som vi plejer, risikerer vi at få flere ældre

- Hvad er billedet i MIN klub?
- Hvad er tendensen i MIN klub?

Der uddeles kuverter med statistik, hvor de enkelte klubledere kan følge udviklingen i deres egen klub - eller afviklingen...
Ungdomsroningen er under pres

• Små grupper + få datapunkter

- Hjælp hinanden, vi kan kun hjælpe hinanden.
- Vi ser problemet forskelligt.
- Del jer op i seks grupper.
- Identificer problemet ud fra tre forskellige perspektiver.
Unges perspektiv, Klubbens perspektiv & Forbundets perspektiv
Vi har brugt 6 millioner fra Nordea Fonden over 7 år.

Deltagerne går ud i grupper, og fremlæggelsen fra den enkelte gruppe, kan ses på de følgende fotos af tavlerne, hvortil grupperne har noteret væsentlige punkter ned.

Et kommunikationsproblem fra forbundets side
Fra flere sider nævnes det, under fremlæggelsen, at DFfR bør gør mere for at kommunikere tingene ud. Der står ikke nok på roning.dk, og et ønske er, at der skal langt flere oplysninger ud via roning.dk.
En deltager fra Fyn nævner også, at man ikke ser flere og nye deltagere ved DFfRs Hovedgeneralforsamlinger. Vedkommende nævner, at det gik tilbage, da man nedlagde kredsene.

AK gennemgår danskernes motions- og sportsvaner i 2016.
De unge er udfordret af lange skoledage, interesser for det modsatte køn, erhvervsudvikling og et privatliv, som kommer til at gå ud over idrætten.
Interessen er større for idrætter, man selv kan udføre, som orienteringsløb og havkajak samt mountainbikecykling, som man SELV kan passe og pleje, uden at være en del af et fællesskab.

- Tiden er begrænset. Derfor har vi besluttet at få Sportsroning indført, som man kan gå til, som voksen.

Tween og ungdomslivet er i forandring
- Da vi var unge, var der ingen mobiltelefon eller internet, men i dag hedder det "at være på" døgnet rundt, hvor det handler om at være perfekt, have den perfekte krop.

Børn: Hvad er vigtigt, når I går til idræt

1. Have det sjovt
2. Blive bedre
3. Være sammen med venner

Er Holstebro-modellen vejen frem?
Allerede i 2007 kom en fuldtidsansat træner ind, som et muligt bud, og i 2015 sker det ved, at man fuldtidsansætter Søren Madsen. Dermed er ungdommen stigende i klubben.

Freddy Q., Holstebro: - Det handler om vores kultur ude i klubben, det skal ikke kun være en ungdomsafdeling, hvor man IKKE plukker kaproere ud. De skal først og fremmest være sammen, og have det sjovt.

Nyt gruppearbejde:

Idébank til løsninger.
- De unge
- Klubben
- Forbundet

De forskellige gruppers plancher gennemgås

Der udtrykkes atter enKritik af DFfRs hjemmeside, roning.dk
Kommunikationen fra forbundets side er vigtig, hvis vi skal have nogen til at interessere sig for roning, og vi skal få unge mennesker til at gå til roning, lyder svaret fra flere af grupperne.
- Der står ikke en hujende fis, det er meget ringe, lyder det fra en af grupperne, der henviser til englændernes hjemmeside, hvor man kan læse ALT om roning og roerne. - Det er lige før, at bare en roer har slået en prut, så står det offentliggjort. Vi savner nyhederne, siger Ian Baden, og tilføjer:
- Hvor tit læser vi om damefireren, om landsholdet, eller ser nye billeder af Sverri Nielsen?Der falder også kritiske røster med hensyn til, at DFfRs Hovedbestyrelse slet ikke er repræsenteret ved årets KU-seminar.

AK, der er oplægsholder, men også er kommunikationsansvarlig i DFfR, og for roning.dk, nævner flere gange, at hjemmesiden er "oldnordisk", som et svar på, at deltagerne ikke kan læse om det, der sker indenfor dansk roning.

Reiner Modest, Lyngby Roklub, foreslår, at AK tager tingene med hjem og fremlægger det for andre, end lige dem, der har været med på KU.

AK:
Næste skridt

• Sig til, vi er her for jer
• Sekretariatet kommer gerne i DIN klub og diskuterer udfordringerne sammen med bestyrelsen
• Ejerskabet for at ændre på "plejer" er JERES

Efter frokosten fortsætter seminaret, og ifølge KU er der ikke indsendt nogen forslag, men Bagsværd Roklub har et spørgsmål:

Hvad med evalueringen af DM
Mikael E., Bagsværd, foreslår, at man lukker  inriggerløbene ved kortbane-DM helt ned, og lader inriggerne ro DM for sig selv et helt andet sted, for så kan man få flere med i kvindernes toer uden styrmand!
- Vores kvinder ville hellere ro 2-åres inrigger, end W2-, nævner Espersen.

- Hvor er det ærgerligt, at der ikke er nogen med fra Hovedbestyrelsen, når det er DFfR, der står for ansvaret med hensyn til kortbane-DM, lyder det fra flere sider.
Morten Espersen svarer, at KU jo også er en del af DFfR...

Mette Bacher, Københavnskredsen:
- Det er ikke sikkert, I er klar over det, men forleden lukkede og slukkede man for Langdistancekaproningsturneringen, og dermed også for muligheden for at ro sig til et danmarksmesterskab i de to 2-åres inriggere for mænd og kvinder. Hvis det bliver, som Bagsværd Roklub ønsker det, har inriggerroerne INTET at ro for!
- I øvrigt er det ikke den samme målgruppe. De inriggerroere, der melder sig til, i kvindernes 2-åres, ser vi da ikke ro outrigger ved kortbaneregattaerne også. Det er to vidt forskellige ting.

Torben Bech, Roskilde: Giver Mette ret, det er ikke de samme roere, og hvis det er et problem for jer i Bagsværd, så må I jo tale med jeres roere om det.

Fra flere steder lyder det, at det udvalg, der arbejdede med at få ændret på bådtyperne ved DM, indgående drøftede, om 4-åres inrigger skulle udgå til fordel for et DIF-mesterskab i kvindernes en-åres klasser, men det betyder, at langt flere deltagere må melde sig til i disse bådklasser, hvis det nogen sinde skal blive en realitet.

Morten Espersen supplerer:
Jeg har fået indført, at der er kommet løb i junior dame toer uden og dame firer uden.

Reiner Modest: DIF foreslår et fælles DM i 2021, med coastal og inriggerroning, og det gerne i Aalborg, og vi afventer svar fra DIF

Bjarne Petersen, Aalborg:
Kortbane-DM kan ikke blive lagt i Aalborg, men vi håber på at få DM-medaljer over i coastal.
Drøftelse om 4-åres inrigger skal udgå også, selvom det er et Danmarksmesterskab.

Michael Sørensen, Odense: - Jeg var med i dette DM-udvalg m. blandt andre: Bjarne, Mette, & Anders Brems. Inriggeren skulle væk, det var oplægget for at skabe en grobund for damer i 4-, men man ville ikke sløjfe dem her og nu. Der skal være en vis mængde både over et vist antal år, før man kan få tildelt et DIF-mesterskab.

Freddy Quist: - Hvorfor ser man ikke på rækkefølgen ved DM?
Det er absurd, at man ikke kan ro firer uden og toer uden med de samme personer!
Man kunne også overveje TU-cup for junior-B-roere.
En sidste ting er, at DRCs VM-roere fravælger DM. De har bare at stille op. Det er fuldstændigt vanvittigt, at de ikke stiller op, når der er DM. De er rollemodeller, så de SKAL stille op!

Ian Baden: - Der ligger en opgave for KU at kigge på DM med hensyn til inriggere, så det går over på coastal.

Johnny R.: - Jeg kunne godt tænke mig, når vi har disse diskussioner, at man får sendt materialet ud, FØR KU-seminaret, så man kan drøfte det ude i baglandet, hvad vores holdning er.

Morten Espersen: - Jamen der har ikke været nogen forslag.

Ian B., - Hvis noget skal op til en HGF, så skal det vedtages ved KU-seminarerne.

Mikael E. - Jeg har tidligere sendt forslag ind, men det løber ud i sandet. Har tidligere skrevet om junior-8+, så det er godt, der er nogen, der bringer det op nu.
Min interesse i det her er, at vi får forslagene frem i tide, det er ligesom om det bliver syltet. Det bliver ikke spredt ud.
Det er vigtigt, vi har den diskussion, og vi skal have materialet ud, FØR KU-seminaret, så en dagsorden bør ligge klar en måned før.

Lea Jacobsen, KU: - Deadline for indkomne forslag var i søndags, men vi har ikke modtaget noget.

Informationer fra Danmarks Rocenter v. Finn Trærup Hansen
DRC Plan 2020 - KU-seminar 2019
Evaluering af VM 2019
VM var godt med to medaljer, og det gav billetter til OL, og hermed grobund for en medaljechance her.
Der har også været World Cups, hvor de to både har klaret det godt.
Vi kan i hvert fald konkludere, at vi over for Team Danmark kan sige, at vi har to både, som kan tage medaljer ved OL.
Men når det så er sagt, så gik det ikke helt, som forventet. Vi håbede på, at Fie ville klare det godt, og også at LM2X ville klare den. Men det blev ikke, et så godt VM, som vi forventede.

- Vi bemærker, at vi har et højt medaljeperspektiv med vores bedste både, og at vi ikke er stærke i bredden af landsholdstruppen. Vi har relativt lettere ved at holde kvalifikationsnieau i den åbne dameklasse, fordi der er kvalificerede roere til rådighed, hvis enkelte skulle falde fra. Vi er bekymret for vores afstand fra top til bund i elitegruppen.

Så er der måske nogen , der siger, om vi gør vort arbrejde godt nok. Det kan man ikke helt vide. Men vi har lagt os i selen overfor Team Danmark for det, der kræves.

Kvalifikation til DRC Bruttogruppe.
DRC Testregatta
Nr.1 i bådklasser, hvor en båd er kvalificeret til OL
Nr. 1 og 2 i bådklasse, hvor der ikke er en båd kvalificeret til OL.

Vi skal huske på ,at det er båden, der er udtaget, men i princippet holder vi fast i damefirerens besætning, da det er den konstellation, vi pt. tror på.

Ergometertider.
Kravtider opnået
LM: 6.12.0 eller derunder
M, åben klasse: 5.54.0 eller derunder.

Der fremvises en liste over DRCs Bruttogruppe 2020
En scullerroer har netop trukket sig, da han ikke tror på, at han kan omstille sig til firer, når han er to-åres roer, nævner Sportschefen

Sportsligt ledelsesteam: Satsning på FOR-OL i Luzern, maj 2020
W1X, W2-, M4-/M2-, LM2X
Dame letvægtsgruppen, frem til jul, skal løfte det fysiske niveau til et niveau, hvor vi har erfaringer med, at der er basis for en fart, relevant for et satsningsforløb. Derefter tages beslutning om det videre forløb.
Angående Fie, så skal vi afprøve ny inspiration. Fie trænes nu af Thomas Poulsen med udgangspunkt i Mads Haubros fysiske programmer. Hun har selv erkendt, at indstillingen er der, men at der sker et eller andet i konkurrencesituationen, og det betyder, at der skal ny inspiration til.
Den åbne en-åres herregruppe trænes af Jens Vilhelmsen i et fortsat samarbejde med Thomas Poulsen. Fokus på gruppeindsats og præstationskultur.
Sikre gode forhold omkring OL-udøverne, muligt at træne fuldt igennem, reducere risikoen for skader, optimering ift. varme m.m.
Angående mændenes firer uden
- Vi overvejede, om de skal fortsætte eller ej. Men det betyder også, når der skal foretages ændringer, så skal der ske noget nyt, og derfor er den åbne en-åres gruppe rykket over til  Vilhelmsen.

Henrik Mortensen har letvægtsdamegruppen, og hjælper til med kvinderne i den åbne klasse.

Vi har arbejdet med Team Danmark om at konstruere et varmetelt, så roerne kan prøve, hvad det vil sige, at arbejde hårdt i den varme, der forventes ved OL i Japan.

Masterplan målsætning: 3 medaljer og 2 A-finaler
Acceptabelt 1-2 medaljer og en A-finale.

Satsningsplan 2020
Budget for satsningsplan udarbejdet
Drøftelser med Team Danmark
Budget over mulig TD-bevilling

Den sportslige ledelse beslutter, at fastholde satsningsstrategien
Der er muligheder for kvalifikation
Opretholde et stimulerende træningsmiljø
Dyrke poolen af roere på længere sigt
Parathed til at nedlægge satsning, hvis relevant fart ikke opnås.

Ny budgetudarbejdelse med en opgave om at reducere omkostningerne for omkring 900.000 fra det oprindelige budget

- Det siger sig selv, at man bliver trykket på maven, når vi taler forventninger til OL, og folk spørger jo, om vi overhovedet kan forvente, at roerne kan kvalificere sig til OL-kvalregattaen, og så vender man tilbage til TD og siger, at det bliver sådan. Vi er desuden nødt til at holde roerne i gang helt til 2024, nævner sportschefen

EM 2020
Deltagere:
Sverri og W4-
De to trænere og en fysioterapeut

Sportschefen Fortæller om træningslejren i Japan, om en lillebitte by, en lige kanal, og mange rismarker
Det overvejes at medbringe egen kok.
Man har haft en lokal kok i træning, så vedkommende kunne lære at lave flæskesteg, men vi måtte fortælle ham, at vi desværre ikke skal spise typisk dansk mad, smiler Finn Trærup, og fortsætter ang. bådene.
- Der skal også være styr på leveringen af Filippi-både fra Italien.

ME:
Som jeg ser det, er det en W1X og en M2-, som har største chancer. Hvad med firer uden?

FTH:
- Vi har endnu ikke afklaret, om man skal afsted i M4- eller M2-, og det bliver den, der ror stærkest, der bliver udtaget, og derfor er alle potentielle roere stadig i spil i mændenes åben klasse.
Vi skal gøre op med os selv, om dameletvægtsgruppen er et stærkere bud, end de andre bud, og sker det, skal der omprioriteres.

Freddy: Hvorfor forsøgte man ikke at få kvalificeret en toer uden til VM?

Kraftcentertanken
------------------
Vi arbejder på at få et Kaftcenter københavn op at stå, og heldigvis er Niels Hyldager, DSR, gået ind i projektet og er i fuld gang.

Indkaldt til koordineringsmøde for senior/elite ikke i DRC-gruppe
Afholdt 21. oktober
Fælles træning for seniorherrer
Tilbud til en kvindelig roer
Både med henblik på VM 2020, inklusive DRC-bruttogruppe, der ikke opnår et sæde.

Kraftcenter København
Ansvarlig for aktiviteterne i senioreliten omkring Bagsværd
Kraftcentret beskrives af Niels Hyldager
Forhåbning om en ansøgning i 2019

W8+båd:
Aktiveres ved særlige lejligheder, hvor det er muligt og interessant.
- Det blev en dyr båd at få med til VM, men de trænede i et meget kort forløb. De havde en rimelig god oplevelse. Det var interessant, at høre det, der foregik i kulisserne, og speakeren ved VM gik meget op i, at Danmark var med i W8+, det synes jeg er interessant, men lige nu ser det ikke ud til, at vi kan samle en otter og køre den igennem. Det har enorme omkostninger.

Freddy Quist, har fået en henvendelse med spørgsmål, som oplæg til Kraftcenter København, men vi har ikke fået nogen respons, og det er ikke godt nok.

Finn Trærup, vi vil gerne have en aktie i dette her, altså Kraftcenter København, det vil være godt, at DRC samarbejder med KCKøbenhavn.

Lea Jakobsen: Niels Hyldager er ved at lave et rigtigt godt stykke arbejde omkring Kraftcenter København, og vi er i indledningsfasen, men provinsklubberne vil også kunne benytte kraftcenter københavn, og Niels har levet et stort stykke arbejde.

Ungdomslandsholdet ved Nils Henrik Stene og Anders Tranberg:
Sådan er udviklingskursen: Baltic Cup, U19, U23, Ikke-OL, OL-niveau.

Det er tydeligt, at når Finn siger, der er for stor forskel op til eliten, er det vigtigt, at vi kan flytte ind i noget, som gerne på sigt skulle kunne tage medaljer ved OL.
Projektkultur 2016-2019
Et middel for at opnå en fair proces frem mod evt. VM-deltagelse
En pædagogisk måde at introducere landsholdsroning
En måde at skabe en rød tråd i talentudviklingen i dansk roning

Ny struktur for U19-landsholdsgruppen
Styrkelse af lokale træningsmiljøer
Tættere klub- og Kc-samarbejde
Roer- og trænermotivation
Flere roere i talentudviklingen - rekruttering!
Initiativet dkal ligge hos trænerne
Rammer, som sikrer en tydelig vej mod ungdomslandshold
En struktur, som gælder Coupe de la Jeunesse, U19EM og U19VM


Udviklingsbåde
En træningssamling næste weekend. Anders og jeg har ikke kendskab til roernes udvikling over efteråret, men man kan altid komme med en ny roer og sige, at vi skal have øjnene åbne for ham eller hende.

En forventning om, at man rokerer rundt, og stiller sig til rådighed, at man møder op og ror, hvad man har lyst til.
Det er selvvalgte bådtyper, der sættes - og man kan godt satte sig, som klubhold
Man kan også møde frem i en kombinationsbåd på tværs, men det melder man ud forinden, og hvorfor
Det er alles opgave at se, hvilke roere, der er, og Anders og jeg kommer til at gå i dybden med det, hvilke muligheder er der, og hvilke processer.
Det er planen, at der er en tilkendegivelsesproces, ud fra hvad man har set, og her skal man tilkendegive, hvad ens tanker går på.
I melder ind om: Hvilke roere, I har, og hvad de ror. Gerne en redegørelse for, kort, hvad man vil med dette her. Går man efter VM, vil man gerne forstærkes med hjælp udefra, og så må man gerne komme med en sæsonplan, og ikke mindst et budget.

Det er for at kunne danne et overblik, så vi kan se, hvad der skal ske ved samlingerne.

Det er min opgave at skabe overblik. Det er vigtigt, at man går hjem, som træner og ved, hvilke muligheder, der er, og det betyder også, at det er trænerne, der i et samarbejde med deres roere skal fortælle, hvilket indhold, der er, for den kommende sæson. Jeg går ikke efter at sprede folk ud på andre bådtyper, men at prøve at skabe muligheder.

2. juniorsamling, 2. weekend i januar. Det er hensigten at de roere inviteres på baggrund, hvad vi har set ved første juniorsamling, og hvad vi ser, når de er i ergometret.
Hvis vi skal lave kvalitet i disse samlinger, så vil vi gerne have mulighed for at begrænse antallet af roere for at skabe mere fokus på den gruppe, det handler om.
Det er også meningen, at på 2. samling ror man i de udviklingsbåde, som er planlagt. Det er min opgave at hjælpe dem på vej.


Forårssæsonen nærmer sig, og nu skal vi se, om der er den fart, som udviklingen kan bære. Allerhelst, hvad man kan lave i regionerne, men man kan også forestille sig, at det kan være ud over regionerne.

Derfor er der lavet en mulighed for, at man kan samarbejde med mig, om de muligheder, der kan skabes for den enkelte roer, hvis denne har en motivation et andet sted i nærmiljøet, så er det bestemt en mulighed.

Udviklingsbåde
Større initiativ til trænerne
Mindre rejseaktivitet blandt roerne
Træningsmiljøet i centrum
Tydeligt klub- og KC-samarbejde
Tydeliggør opgaven for rekruttering

Der lægges op til samarbejde
Der skal sikres en rød tråd i talentudvikling

Udfordringer
Muligvis fordele for store træningsmiljøer
Der kan være forskel i vejen til landsholdet alt efter klub - og KC-tilhørssted

Ian B., - Hvordan vil det se ud fremadrettet?
-Tror I på det, for det er jo ikke gået særligt godt i de senere år?

Stene: - Vi skal tilbage til udviklingskurven, hvor vi kan finde en vej, hvor man kan se sig selv i et udviklingsniveau

Torben B., hvis det er succesresultatet, så ser det anderledes ud. Et godt resultat er ikke nødvendigvis for mig, at skulle ud og vinde en medalje.

Mikael E. - Hvor skal jeg begynde? - Jeg ser det ikke, som en succes, jeg forstår ikke, hvorfor man skal ændre på tingene, hvis man selv føler, det er en stor succes? Vi har hverken fået topresultater eller succes.

Johnny B., der er for langt fra struktur til talentudvikling. Det, der kan ske er, at man ikke danner et U19-landshold af absolut de bedste. Det er risikoen. Vi går på kompromis med de unge, der synes, det er sjovt, men det spidser mere og mere til, og træningsmængden er efterhånden så stor, at det er lige før, de kan komme ind i Danmarks Rocenter.

Reiner: Vi kan ikke sige, at vi ikke har haft succes, men ser vi over en længere periode, så har det, vi har gjort, givet os gode resultater, så Finn har fået noget at arbejde med i DRC.


U23-Projektstruktur
Lægger sig op af ATRO
Sætter fokus på de kompetencer, der skal til for at begå sig på topniveau
En pædagogisk introduktion til landsholdsroning

Tæt relation og samarbejde til DRC

Naturlig sammenhæng med den naturlige satsning i DRC
Sikrer og tydeliggør strukturen frem mod landsholdsroning på seniorplan
En rød tråd...
En ændring: U23EM & U23VM.

Johnny B., jeg undrer mig over at vi bliver ved med at sige, at vi har haft succes, for mig at se er det flere år siden, vi har haft succes, og vi har ikke haft mange hold med i finalen i U19 eller U23.

Stene: En af grundene er også, at vi ikke har de bedste U23-roere, for de er rykket op, som seniorer. Vi skal passe på med, hvordan vi måler en succes.

Ian B.: Vi har Baltic Cup for juniorer, så kommer Coupe de la Jeunesse, og hvis man kan vinde et eller andet i Hamburg, så kommer man til junior-VM. Men jeg føler ikke, at nogen klemmer ind og siger, nu skal vi til at lave resultater, men ser vi på Italien, så tager unge roere medaljer ved VM.

Stene, jeg er meget enig med dig, Ian. Det har rigtigt mange svar, jeg kan godt lide at du siger det, men der er mange svarmuligheder.

Michael S.: Vi skal huske på, at andre nationer, som du nævner, som eksempler, har mange flere kaproere at tage af, og det har vi ikke. Jeg er helt sikker på, at hvis vi skal kigge bagud her, så skal vi til at tænke på at vi skal have flere til at ro, og vi skal have flere kaproere. Vi er nødt til at udvikle de få roere, der kan komme til U23, så vi en dag får medaljerne til OL.

Freddy: - Vi har desværre set, at roerne skal ud at rejse på kryds og tværs. Det er demotiverende og kortsigtet. Det, vi gør ude i kraftcentrene, det er at lave HELE roere, og at man i kraftcentrene får løftet roerne, og at de skal prioritere, men ikke så tidligt, som det sker nu.

Finn: - Jeg er sikker på, ang. U19, da er det ikke sådan, at vi får bedre internationale resultater på denne måde. Men det skal afføde, at vi får flere roere, og vi skal tro på, at det giver flere roere. Vi er nødt til at forholde os til en ting. Er vi interesseret i at have mange roere, der kan det her, for min business er at sikre det, der ligger øverst på kurven, og det er OL. Det handler i bund og grund om, at de landstrænere, jeg har ude at arbejde, skal have en forståelse ude i systemet, hvis der er noget, der skal ændres.

Jens T., Hadsund: - Er bange for at det der rejseri IKKE bliver mindre. Jeg kan ikke se, at det forandrer noget med al den rejsen frem og tilbage.

Niels H.: - Det provokerer lidt, at Ian udtaler, at dem, der kommer med til Coupe ikke engang kan holde på en åre. Jeg er af den holdning, at der skal være mange at tage af. Men forudsætningen er også at man skal kunne ro de bådtyper, der skal ros til OL.
I skal udvikle dem, vi har til rådighed. Det er et spørgsmål om udvikling og ikke afvikling. Vi har Baltic Cup, Coupe og U19, hvor roerne kan være med.

Johnny Bo: Jeg ser, at der sker et kæmpe drop-out mellem Baltic og U19. Det er den danske rostil og træningsmængde, som bør meldes ud til endnu flere i Danmark, og så skal der trænes efter det.
Jeg har været med ved JVM nogle gange, og vi har nogle forholdsvis store piger. Væsentligt lavere piger fra de andre nationer ror fra os, så mon det er trænerne, der ikke er gode nok, eller?
Vi gør noget forkert i forhold til, hvad vi har nået indtil nu.

Mikael E. Jeg giver Johnny ret, men hvorfor går man ikke efter at sige 3 medaljer? Man skal træne en vis legemsdel ud af bukserne, for at være med. Har I spurgt de OL-kvinder, vi har, hvordan de er kommet frem til deres OL-medaljer?
- Er det E. Ebbesen, som forfatter til ATRO, der fortæller, at det er den vej, vi skal gå?

Morten E.
Jeg kan godt huske en Juliane, hvornår hun var til U23 og hvornår hun blev nummer 4 ved OL.  Eller Mads & Rasmus´ udvikling. Nævner også andre eksempler, men at det tager tid.
Det tager tid med privatliv, eksamen og dit og dat.
Vil vi gå, som  italienernes kæft, trit,retning-kurs?
- Der er ingen diskussion, det er recepten, men vi træner ikke så meget, som de øvrige.

Ian: Det tager 20 år i Danmark, at træne sig frem, som eliteatlet, mens det tager 10 år i Italien.

Esben Rusbjerg: Man skal have roerne til at blive ved over en meget lang årrække, før man når til tops, og hvis de har knækket nakken på U19, så lykkes det aldrig at få dem videre til OL.
Roerne skal bare blive ved med at ro over så lang tid, som muligt. Som eksempelvis i Norge, hvor de har både, som kvalificerer sig til OL. Det betyder noget med de idrætsfaglige øjne.

Dermed er debatten om emnet afsluttet

Baltic Cup v. Anders Tranberg
Hverken projektkultur eller udviklingsbåde
Ingen koordineret indsats fra forbundets side
Fuldt hold - om muligt
Udtagelsesregatta, som sædvanligt
Ingen struktureret Baltic Cup Camp - men vil nogen arrangere en fælles træningslejr?

Lea: Hvad kan I være behjælpelige med, for hvem står for hvad, når vi taler Baltic Cup?
En træningslejr for denne aldersgruppe er guld værd. Men i år har der været situationer, som ikke har været gavnligt for nogen.

Anders Tranberg:
- Der var nye og unge trænere med i Baltic Cup-camp, der er noget trænerudvikling i det, så er der en roerudvikling i det, som har været hårdt for nogen, og vi skal se, om vi kan putte noget viden, som vi kan lægge ind i det.
De to parametre har noget med trænerudvikling og roerudvikling at gøre.
Hadsund Roklub har stillet meget til rådighed, men alt det øvrige praktiske, har jeg stået for.


KU-udtagelseskriterier, regattakalender og egenbetaling sæson 2020
Regattakalenderen ER lagt ud, før KU-seminaret
Forudsætninger for udtagelseskriterierne
Rækkefølgen af mesterskaber er ikke kronologisk, men følger udviklingstrappen i ATRO
For hvert mesterskab:
Formål
Målsætning og udtagelseskriterier
Procedure
Overordnede rammer
Obligatorisk aktivitet - og iagttagelsesregattaer
Offentliggørelse af udtagelser

Lea Jakobsen, KU:

Baltic Cup i Trakai, 26.-27.september. Hvis man har været til Coupe og U19VM, så kan man ikke udtages til Baltic Cup
Udtagelsesløb ved Aarhus Open den 22. august, deltagerbetaling: 3500 kroner

Freddy: Der kan komme problemer med indledende løb og finaler, da rækkefølgen er ændret.
Coupe og U19

JNM 13.-14. Juni i Farsta, Sverige
Der udtages små både efter CR, og større bådtyper, men ikke efter Hamburg Regattaen, da den ligger for tæt på

U19EM, 30.-31. maj, Beograd, Serbien, en international konkurrence, tidligt på sæsonen. Udtagelse efter Odense Langstræk

Coupe de la Jeunesse, 25.-26. juli, Linz, Østrig
Det skal være udviklingsprojekthold med udtagelse efter Sorø Regattaen
Stene: Vi vil hellere se et hold toppe ved Coupe, fremfor at det bliver en slags fiasko ved VM. Med et skarpt fokus på, hvor den sportslige oplevelse ligger.

U19VM, 16.-23. august i Bled, Slovenien
Vi vil lade de allerbedste juniorroere, der viser niveau til at gå i A-finalen eller i den bedste halvdel af B-finalen.
Deltagerbetaling: 6300 kroner.

U19EM, 5.-6. september i Duisburg, deltagerbetaling 2800 kroner

Dermed afslutter roinfo.dk sit referat fra årets KU-seminar.
På dette tidspunkt, hvor seminaret burde være afsluttet, klokken 16.00, var man endnu ikke nået til eventuelt, men flere af deltagerne valgte at bryde op grundet andre opgaver.

Roinfo tillader sig at komme med lidt input til KU efter årets seminar.
Når næste KU-seminar afholdes, må kaproningsudvalget gerne tænke på følgende:

- Invitationen til årets KU-seminar skal bredes bedre ud.
Formænd, kaproningshefer og trænere bør få en særskilt invitation. Og naturligvis skal alle kaproere have kendskab til, at der er et årligt seminar, som de kan deltage i.
Det er ikke nok at lægge invitationen ud på roning.dk, hvis man vil have gjort flere interesseret i at deltage, for på et tidspunkt kommer invitationen til at drukne i de efterfølgende invitationer til andre seminarer og kurser.

- KU skal være bedre til ikke at fremstå alt for indforstået
Når programmet lægges ud, så skal efternavne og klubtilhørsforhold også nævnes på de oplægsholdere, som er aktører ved seminaret. Det samme gælder de mange, der danner Kaproningsudvalget.
Det er ikke nok at skrive: Jan, Gurli og Bent.
Nye deltagere skal have en chance for at vide, hvem personerne er, og hvor, de kommer fra.

- Ved seminaret savnedes der en præsentationsrunde!
Der var flere nye ansigter med i år, herligt og godt, at få lidt flere unge med. Men hvem var det, og hvor kom de fra?

- Send en deltagerliste ud
Inden KU-seminaret bør kaproningsudvalget sende en deltagerliste ud. Dermed har de tilmeldte mulighed for at følge med i, hvorfra folk kommer, og det kunne også blive aktuelt med at deles om transportudgifterne ved fælles transport, når man kan se, hvem der skal med fra lokalområdet.

- Dagsordenen skal ikke gemme sig
Ændringer til dagsordenen - eller en opdateret dagsorden - skal ikke ligge og gemme sig langt inde et eller andet sted under nyhederne på roning.dk!
Den skal sendes ud til deltagerne - OG lægges ud, som en sidste appetizer FØR seminaret på roning.dk!

- KU-seminaret skal være årets højdepunkt
KU bør gøre årets seminar til et slags højdepunkt for alle. Altså: roere, trænere og ledere, og ikke mindst menige kaproere.
Indbydelsen indledes med: - Alle interesserede klubber og kraftcentre er velkomne.
Men vil man ud over stepperne, og gøre alle interesseret i kaproning, det var jo et bekymrende element ved årets seminar, så skal der slås ud med armene. - Velkommen allesammen, kom og vær med... Man kan let få opfattelsen af, at vi befinder os i en slags loge for et meget snævert publikum de samme ansigter, som det er i øjeblikket.

- HB bør være repræsenteret
En repræsentant fra DFfRs Hovedbestyrelse var stærkt savnet ved årets seminar. Uden at kende til, hvordan man fordeler opgaverne i HB, så bør det vel være sådan, at hvis et medlem af HB IKKE har mulighed for at være med, så sender man en anden. Der var flere spørgsmål på årets seminar, som var rettet mod DFfRs Hovedbestyrelse.

Endelig vil det være godt, om der kommer andre aktører på banen, udover "de sædvanlige" oplægsholdere, og ansatte fra sekretariatet.
Vi vil gerne høre meget mere om, hvordan man takler tingene ude i klubberne. Gerne om Holstebro-modellen til, hvad man eksempelvis satser på i Roskilde Roklub, eller om der er gang i kaproningen på Lolland-Falster?
Mulighederne er mange, og det er på årets KU-seminar, der bør være denne videndeling, som dansk roning hungrer så meget efter. Dermed kommer det ikke til kun at handle om landsholdsroning for de unge og eliten.

Det bliver spændende at følge den kommende sæson for alle kaproere, og om vi kommer til at opleve flere unge deltagerne ved regattaerne, og ikke mindst, om vi ligefrem får medaljer hjem fra OL i Tokio...
Der er lagt op til en meget spændende sæson 2020 for dansk roning.

​Annoncørbetalt indhold
AVE’s forhandler i Skandinavien er nu klar til at tilbyde sine kunder en nyhed; en nydesignet coastal C4x. Dermed kan AVE nu tilbyde hele paletten af både inden for coastalbåde.
Udviklingen af båden har taget lidt tid. Værftet i Portugal har haft stor fokus på at lave en båd, der tager afsæt i de erfaringer og feedback, som vores kunder har givet de seneste år. Stævnen og for-skibet er vitale for en coastalbåd og i høj grad med til at definere ro-oplevelsen. Det er en svær balancegang at lave en båd, der både skærer bølgerne godt, og ikke giver for meget vand ind over de forreste roere, men som samtidig er retningsneutral i sidevind. Det er to kriterier, der designmæssigt stritter i hver sin retning. AVE har kigget på kortbaneroning, når det kom til styrmanden. Styrmanden er placeret lavere i forholdt til de andre producenter. 

Det giver lidt dårligere udsyn, men til gengæld bedre stabilitet og vindmodstand. Roret har man valgt at placere helt ude agter for at give de bedste styreegenskaber, men med en smart funktion fra styrmandssædet kan men vippe roret op ved landgang, eller hvis man skulle fange lidt tang under løb.
Resultatet kan nu ses, og det er glædeligt, at den første C4x allerede er solgt i Danmark inden læserne her på Roinfo har hørt om nyheden, siger Thomas Ebert. Ordren er kommet fra DSR, der efter et besøg på værftet i efteråret, øjensynligt var tilfredse med hvad de så.
 
Nyt design af 4x- og 4-
I foråret kom der også et nyt design af en 4x-/4- til kortbane, så dermed er vi klar til at møde de fleste kunders behov for kvalitetsbåde til den kommende sæson, fortæller Thomas Ebert.
Et andet synligt resultat på, at AVE stille og roligt bliver en større del af markedet, er den opdaterede hjemmeside og de resultater AVE’s både efterhånden har opnået.
Mere om AVE kan findes på deres danske forhandlers hjemmeside her
eller på Facebook her

​Af Leif Thygesen
Så er den endelige stilling i Motionsturneringen 2019 opgjort – og det lykkedes de forsvarende mestre, Aalborg Dame Roklub, at genvinde mesterskabet – men de blev presset hårdt af Horsens Roklub.
I den bedste række præsterede de fire øverst placerede Aalborg Dame Roklub, Horsens Roklub, Randers Roklub og Svendborg Roklub alle en imponerende slutspurt. I Horsens blev der arbejdet hårdt, og det lykkedes horsensianerne at nedbringe forskellen op til Aalborg Dame Roklub fra 27,429 km i snit i sidste måned til 10,993 km i snit i denne måned.
Kampen om tredjepladsen blev endnu hårdere – det lykkedes Randers Roklub lige akkurat at slå Svendborg Roklub, men forskellen udgør sølle 1,595 km i snit. 

​I Randers kom de sidste kilometer - og dermed en tredjeplads - i hus med blandt andet søndagstur med frokost i Uggelhuse og en langtur på Main. ”En dejlig tur med rigtig mange sluser hver dag og et meget ustadigt vejr. Men roer er ikke sådan at slå ud, de er klædt på til al slags vejr. Vi var tolv på tur fra forskellige klubber: Skjold, Skive, Fur, Aalborg Dame, Aalborg Herre og Randers”, siger Vibeke Christensen fra Randers til roinfo. Randers avancerede i sidste runde fra femte- til tredjepladsen.
I Svendborg er det en mindre - men tapper - skare, der har sørget for, at sundbyen er med helt fremme i Motionsturneringen. Ninna Larsen har noteret: ”Desværre har en del af klubbens medlemmer allerede fra starten af oktober, skiftet båden ud med ergometerroning. En mindre tapper skare har fortsat indhøstning af kilometer på vandet. Vi krydser fingre, og håber det rækker til en tredjeplads”. Desværre for Svendborg rakte det ikke helt. Svendborggenserne må ”nøjes” med den fjerdeplads, som man også indtog i sidste runde, men det var tæt på.
Det er som om nummer fem, Hellerup Roklub, er kommet lidt i klemme i den hidsige kamp om podieplaceringerne. I sidste runde var Hellerup nummer tre, men i slutstillingen er man rykket to pladser ned. Det ændrer ikke ved, at Hellerup har ydet en imponerende indsats i år. Klubben præsterer, som de fire øverst placerede, et gennemsnit over 500 kilometer – og det er meget.

​Geografisk skal vi ikke langt for at finde nummer seks, i det bysbørnene fra Hellerup Dameroklub bevarer sin sjetteplads fra sidste runde. De hellerupianske kvinder er allerede i oktober så småt gået over til vintersæsonen. Dorte Vang-Jensen skriver, at roningen er præget af at bådene er i gang med at blive ren- og klargjort til næste sæson.
Roklubben Furesø har fået ryddet op i sin kilometerstatistik og har fået fratrukket skoleroningen. Det betyder et gevaldigt hop på fjortens pladsers fremgang til syvendepladsen i den bedste række. Men i øvrigt er det ikke nyt for Roklubben Furesø at ligge i den bedste række. De første cirka otte år i Motionsturneringens historie var Furesø en fast del af Supermotionsligaen. Først i juli 2018 tog man en tur ned i 1. division, men nu er man så stærkt tilbage.
Aarhus Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til ottendepladsen, men århusianerne kan glæde sig over, at de nu to sæsoner i træk har haft en fast plads i den bedste række. 

​Københavns Roklub rykker femten pladser frem og slutter dermed som nummer ni. Den store fremgang er der en god forklaring på. Klubbens ungdomsroere, der ror kaproning og dermed mange træningskilometer har først i oktober måned indberettet adskillige tusinde kilometer til Københavns Roklubs samlede kilometertal. Herudover skriver Elisabeth Thieden blandt andet: ”Der er blev roet rigtig mange kilometer i oktober måned på trods af regn og blæst, fordi mange gerne ville overskride de magiske grænser på 1000 og 1500 kilometer, der udløser henholdsvis en sølv- eller guldåre. I 2019 var der otte roere der fik en guldåre – mens femten roere fik en sølvåre”. Elisabeth Thieden beretter desuden om Copenhagen Harbour Race og uddeling af ærestegn ved standerstrygningen. Mor og datter, Lisbeth og Louise Borgholt, kunne samme dag modtage et 40 års og et 25 års ærestegn. Du kan læse hele Elisabeth Thiedens rapport her.
Seks medlemmer af Hobro Ro- og Kajakklub var i løbet af oktober måned på en uges langtur i Tolo. ” Det gav et pænt ekstra bidrag her i slutspurten”, skriver Sigurd Østergaard fra Hobro. Det ekstra bidrag udløser ti pladsers fremgang, og dermed hopper Hobro fra tiendepladsen i 1. division til tiendepladsen i Supermotionsligaen.

​Nivå Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til tredjepladsen. Nivås rapportør, Ulla, beskriver 2019-sæsonen i Nivå således: ”Det har ikke været vores bedste sæson, vejret har drillet, og vi har haft et større sygdoms- og skadefrafald end vi plejer. Sådan er der nogle sæsoner der er, godt der er plads til forbedring”.
Ellers meget trofast deltager i Motionsturneringen, Varde Roklub, missede sidste runde, men vender tilbage på en fjerdeplads i 3. division. Lene Balje, Varde, ser fremad: ”Så er vi på vej i romaskinerne fra næste uge, så vi kan holde os i gang i vintersæsonen”.
For de øvrige seks klubber i 3. division gælder det: Sønderborg Roklub og Jels Roklub bevarer deres placeringer som henholdsvis nummer fem og otte, der er tilbagegang for nummer seks, Næstved Roklub (tre pladser), nummer ni, Nakskov Roklub (tre pladser), og nummer ti, Roklubben Ægir (seks pladser), – endelig er der to pladsers fremgang for nummer syv, Roklubben Øresund.
Om Næstveds resultat skriver Morten Thorving: ”Det har ikke været den mest aktive sæson i år”.

​Vanen tro har Tolo Roklub taget turen fra førstepladsen i første runde af Motionsturneringen til sidstepladsen i sidste runde. Intet nyt under den varme bagende græske sol. Søren Uldall skriver om sidste runde: ”Slutspurten har været utrolig varm med temperaturer op til 27 grader i skyggen (der jo ikke skygge ude på åbent vand), men dog også noget blæsende, så holdet, der slutter sæsonen i Tolo, har haft tid til masser af roning, frokost i "det grønne", badning og for nogle endda snorkling. Der er utrolig mange fisk i vandet, så selv Jacques Cousteau ville være blevet misundelig. Delfinerne svigtede denne gang - forlod området tidligere end normalt. Sæsonen 2019 blev den næstbedste set på antal roede kilometer. Vi er cirka 10.000 kilometer fra rekorden i 2018. Tolo Roklub siger tak for i år og vender tilbage i 2020”.
Ingen klubber har forladt Motionsturneringen i denne runde. Det samlede resultat for oktober 2019 lyder: 5.435 roere fra 46 klubber har roet 1.942.271 kilometer. Det giver et gennemsnit på 357,364 km/roer. Det er lidt over middel og det fjerdebedste resultat for oktober i Motionsturneringens 11-årige historie.

​Topscorerlisten
Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, blev med 4.247 kilometer årets topscorer. Også nummer to, Vibeke Christensen, Randers Roklub, og Trine Toft, Hadsund Roklub, nåede med henholdsvis 4.007 og 4.003 over 4000 kilometer.
Ti nye roere kom på listen i sidste runde. For første gang i Topscorerlistens historie var det nødvendigt at oprette en 3. division – men der er dog kun en enkelt roer i 3. division, Bo Binderup, Tolo, så man kan vel sige, at han er i en klasse for sig?
 
Fremgang i antal deltagende klubber
Roinfo skal i en senere artikel vende tilbage med lidt tal og statistik om årets turnering. Allerede nu kan det røbes, at der har deltaget over fem procent flere klubber i denne sæson sammenlignet med 2018. I en tid hvor mange andre ro-aktiviteter lider af tilbagegang er det da glædeligt.
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen slutstillingen 31.10.2019 her
Motionsturneringen, Topscorerlisten 31.10.2019 her

Motionsturneringens galeri er opdatret med de sidste 42 billeder fra syvende runde. Dermed er der i alt 254 fotos fra den forgangne sæson i Motionsturneringen.
Roinfo har hidtil valgt i oversigten, at vise de indsendte billeder i formatet "Rektangel", hvilket betyder, at billeder, der er taget "på højkant" med for eksempel en telefonen er blevet vist som et reaktangel, hvor systemet selv har skåret dele af fotoet fra. Fra og med denne runde ændrer roinfo formatet, så læserne kan se de oprindelige billede - også i oversigten. Men tryk på hver enkelt foto og se billedet i det format fotografen har valgt - og så er der en tekst til alle billeder med navn på fotografen- hvis altså fotografens navn er blevet oplyst til roinfo.
Roinfo skal på et senere tidspunkt vende tilbage med en afstemning, hvor læserne får mulighed for at kåre årets bedste romotionsbillede.
​Indtil da kan du gå på opdagelse i galleriet her

​Af Leif Thygesen
Med Aalborg Dame Roklubs sejr i Motionsturneringen fik vi svar på sidste spørgsmål i roinfos nytårsquiz. Spørgsmål 20 om hvem der vandt 25 kilometer åben mix ved Port of Copenhagen udgik, da der slet ikke blev roet i denne klasse ved kaproningen i København, så det maksimale antal rigtige man kunne få var 24.
Vinder blev Lotte Jørgensen, København, med imponerende sytten rigtige. Lotte siger i en kommentar til roinfo: ”Det var udelukkende held og tilfældigheder, der gjorde, at jeg fik sytten rigtige”. Vinderen Lotte Jørgensen er ikke medlem af en roklub, men har alligevel ydet sit meget væsentlige bidrag til dansk rosport. Lotte er nemlig mor til Lærke og Tøger fra DSR – og ja, der er tale om OL-bronzevinder Lærke Berg Rasmussen og hendes bror landsholdsroeren Tøger Berg Rasmussen. Lotte Jørgensen har været så venlig at give sin præmie til roinfo. Vi siger tak for sponsoratet.
På andenpladsen med seksten rigtige kommer formanden for Roforeningen KVIK, Tine Aabye. Tredjepladsen tilfalder Jens Christiansen, Hadsund Roklub med femten rigtige.

Fjerdepladsen med fjorten rigtige deles af tre roere, nemlig Inger Barløse, Lyngby Dameroklub, Steen Larsen, Nakskov Roklub og (trommehvirvel) Leif Thygesen, Nakskov Roklub. (Signaturen deltog uden for konkurrence).
Fem roere deler syvendepladsen med tretten rigtige, og der er ligeledes fem roere, der deler tolvtepladsen med tolv rigtige. Øvrige deltagere har mindre end halvdelen rigtige.
De sværeste spørgsmål i quizzen var spørgsmålene om, hvor mange deltagere Danmark havde med ved senior EM i Luzern og hvor mange guldmedaljer Danmark vandt ved World Cup II i Poznan, Polen. Danmark havde syv både med til senior EM, og det blev til guld til M1X, Sverri S. Nielsen. Og W4-, Christina Juhl Johansen, Lærke Berg Rasmussen, Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen ved World Cup II. Det havde kun cirka tretten procent af læserne forudset. Også Aalborg Dame Roklubs sejr i Motionsturneringen kom bag på læserne. Kun seksten procent havde forudset, at Aalborg Dame Roklub ville genvinde Motionsturneringen.
Letteste spørgsmål i quizzen var spørgsmålet om hvem, der vandt mændenes åbne klasse ved Danmarks- og Europamesterskaberne i ergometerroning. Sverri Nielsens sejr havde næsten 97 procent af læserne forudset. Også Fie Udby Erichsens sejr ved samme stævne kom ikke bag på læserne. Næsten 84 procent havde spået sejr til Fie. Ligeledes næsten 84 procent havde forventet, at der deltog tre danske hold ved European University Rowing Championship i Jønkøping.
Tak til alle der deltog. Du kan se facitlisten her
lthygesen@youmail.dk
 

Få jeres arrangement med i kalenderen
 
Af Leif Thygesen
Så er roinfos kalender opdateret med danske og udenlandske regattaer i 2019. Har du rettelser eller tilføjelser vil roinfo være glad for at modtage disse hurtigst muligt.
Roinfo har besluttet at åbne kalenderen for større arrangementer, der involverer flere roklubber. Det kan for eksempel være lokale langdistancekaproninger, madpakketure, fælles arrangementer i netværkene og andet. Men det skal understreges, at det skal være et arrangement, hvor minimum to roklubber deltager.
Send en plan med jeres arrangementer til roinfo: lthygesen@youmail.dk og de vil blive lagt i roinfos kalender. Husk: Hvis I ønsker, at vi måske skal dække jeres arrangement på roinfo er første skridt, at vi bliver opmærksom på arrangementet. Det gør vi ved - blandt andet - at arrangementet fremgår af roinfos kalender. Desuden vil kalenderen også - hvis det lykkes at få netværkenes arrangementer med - vise mangfoldigheden i dansk roning.
Kalenderen finder du her
Kilder til kalenderen har været
Dansk Forening for Rosports Facebookside
Danish Rowing Coastal Facebookside
www.worldrowing.com
www.crash-b.org
 
lthygesen@youmail.dk

Tekst & Foto: Mette Bacher

Tænk, at det er to måneder siden, årets danmarksmestre blev kåret efter en flot lørdag ved - og på Brabrand Sø.

En roer sætter ny rekord ved årets Danmarksmesterskaber, og det er en rekord, der bliver svær at stikke for andre, for det forudsætter, at man er et unikum i singlesculler, og magter denne opgave, udover mandskabsbådene. Og lige her er Danmarks bedste herrer indenfor disciplinen kortbaneroning særligt begunstiget i forhold til kvinderne, når vi tæller antallet af mesterskaber ved den enkelte DM-regatta. Her har kvinderne kun mulighed for at score 3 stk. - mens mændene har langt flere muligheder mht. antallet af mesterskaber.

Sverris unikke DM-statistik
Enkelte mandlige roere har tidligere toppet med 3 DIF-mesterskaber hver ved den enkelte DM-regatta, men i år nåede en herreroer op på hele FIRE Danmarksmesterskaber, og det kommer næppe bag på nogen, at Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, er manden, der har præsteret dette, og det er første gang, dette forekommer i roningens verden!

Jeg var godt klar over, at den daværende legende, Peter Fich Christiansen, LR, havde en helt anden rekord hjemme, og det med hele 25 Danmarksmesterskaber, roet gennem tiderne. Men kontakten til en af de roere, der var med dengang, Reiner Modest, der selv har opnået 24 Danmarksmesterskaber (!) gav et opklarende svar, da jeg lurede på, om det mon var lykkedes Lyngby Roklubs Reiner, og hans makker, Torben Møller, der også var god for titler i toer uden, at tage fire mesterskaber i 1971, hvor DM fandt sted på Sorø Sø, efter man havde aflyst DM i Brabrand, grundet blæst. Kun inriggerne fik roet om titlerne, og selve Niels Henry Secher, DSR, blev sendt på søen, for at teste, om det gik at ro om mesterskaberne i outriggerbådene. Da Secher omgående blæste direkte ind i sivene, var holdningen klar. - Vi aflyser - og dermed kunne roerne drage hjem med uforrettet sag. To timer efter lå Brabrand Sø tilbage, som et spejl, men nu var beslutningen jo taget... Dernæst fik man arrangeret DM på Sorø Sø, og dette foregik uden de helt store udfordringer, dét år.
Reiner kunne så fortælle, at lige præcis den dag, på Sorø Sø, og nu var DM sat til den 12. september, husker Deres udsendte, da vandt Roklubben SKJOLD firer med styrmand, men til gengæld vandt Lyngby Roklub tre titler i andre bådtyper, og dermed var svaret til Sverri klar:
- Du er første mand i Danmark, der vinder fire mesterskabstitler ved samme DM-regatta!

Hvis Sverri Nielsen fortsætter med at score fire mesterskaber, hver eneste gang, han stiller op ved DM, så varer det ikke længe, før han slår de hidtidige rekorder, men det forudsætter selvfølgelig, at DSR kan blive ved at snuppe mesterskaberne i mandskabsbådene, hvilket nok kan vise sig at blive lidt af en udfordring fremover, hvis ikke storklubben får flere stærke herreroere kørt i stilling til DM-opgaverne... Foreløbig kan de seje høje unge roere fra Holstebro, sagtens vise sig at blive noget af en udfordring fremover, og det bliver spændende, om der sker et tronskifte de næste par år i mændenes klasser ved Danmarksmesterskaberne.

Thomas Ebert topper med hele 25 Danmarksmesterskaber
Roinfo fandt, i forbindelse med researchen, også ud af noget andet. I flere år var jeg overbevist om, efter at have talt op, at Thomas Ebert havde 24 Danmarksmesterskaber hjemme. Men grundet spørgsmålet forleden  fra DSR, besluttede jeg mig for at tælle op igen, og nu viser det sig, at Thomas Ebert, Danske Studenters Roklub, er eneste roer, i nyere tid, siden Peter Fich Christiansens flotte rekord for år tilbage, der har vundet 25 Danmarksmesterskaber på vandet. Sikke en unik præstation.
De 25 mesterskaber fordeler sig sådan:
Thomas Ebert:
14 stk. i 2-, 4 stk. i LM4-, 1 stk. i M4-, 1 stk. i M4X, 5 stk. i 8+

Tekst & Foto: Mette Bacher

En olympisk guldvinder, en coastalekspert, dansk ronings mange unge talenter, og en gruppe mastersroere, der samler på medaljer i hobetal, det var ingredienserne til en flot dag i Næstved, hvor deltagerne roede om Sjællandske Mesterskaber.

Nogen kom langvejs fra. Således mødte flere roere fra Sønderborg til start, mens også Horsens Roklub og Holstebro Roklub, var repræsenteret denne lørdag.
Hovedparten af deltagerne kom dog, ikke overraskende, fra det øvrige Sjælland og Københavnsområdet, og over hele linjen blev der vist roning af meget høj standard, hvor et flittigt publikum, der mest bestod af klubkammerater og forældre, i flere tilfælde fik salen til at koge, så taget nærmest var ved at løfte sig, når finalisterne nåede ind på de sidste 100 meter. Særligt sprintløb og holdkap er utroligt populære, og publikum rives totalt og aldeles med.

Sjællandske Mesterskaber har flere årtier bag sig. Således begyndte det hele i Roskilde Roklub, hvor ergometerne var linet op i salen, og også dengang var der en særlig stemning over det. Siden rykkede mesterskaberne til Næstved, og er nu blevet en årligt tilbagevendende begivenhed.

Roinfo lagde vejen forbi over middag, efter formiddagens finaler var afviklet, og det kom der en række billeder ud af i form af en billedreportage fra mesterskaberne.

OL-vinder og OL-roer, begge med flotte resultater bag sig, mødte til start i Næstved

Tekst og foto: Mette Bacher

En olympisk guldvinder, en coastalekspert, dansk ronings mange unge talenter, og en gruppe mastersroere, der samler på medaljer i hobetal, det var ingredienserne til en flot dag i Næstved, hvor deltagerne roede om Sjællandske Mesterskaber.

Nogen kom langvejs fra. Således mødte flere roere fra Sønderborg til start, mens også Horsens Roklub og Holstebro Roklub, var repræsenteret denne lørdag.
Hovedparten af deltagerne kom dog, ikke overraskende, fra det øvrige Sjælland og Københavnsområdet, og over hele linjen blev der vist roning af meget høj standard, hvor et flittigt publikum, der mest bestod af klubkammerater og forældre, i flere tilfælde fik salen til at koge, så taget nærmest var ved at løfte sig, når finalisterne nåede ind på de sidste 100 meter. Særligt sprintløb og holdkap er utroligt populære, og publikum rives totalt og aldeles med.

Sjællandske Mesterskaber har flere årtier bag sig. Således begyndte det hele i Roskilde Roklub, hvor ergometerne var linet op i salen, og også dengang var der en særlig stemning over det. Siden rykkede mesterskaberne til Næstved, og er nu blevet en årligt tilbagevendende begivenhed.

Roinfo lagde vejen forbi over middag, efter formiddagens finaler var afviklet, og det kom der en række billeder ud af i form af en billedreportage fra mesterskaberne.

En OL-vinder og en OL-roer, begge med flotte resultater bag sig, mødte til start i Næstved

Heftig holdstafet
Der er ingen tvivl. Ved SM i Næstved er holdstafetten, der afslutter den flotte dag, noget af et scoop. Her stiller hovedparten af deltagerne op. Det er her, vi oplever mastersroere slå til, og handicaptiderne hjælper dem godt på vej til medaljerne. Men de unge kan også præstere, og det så man denne lørdag i Næstved

Tekst og foto Mette Bacher

En dygtig roleder - og en kær ro-veninde, Merete Leisted Busk, er i morges sovet ind, efter kort tids sygdom.

Det er ikke mere, end godt ½ år siden, opringningen fra Merete kom en formiddag, og jeg nåede ikke lige i første omgang at tage telefonen. Jeg ville ringe til hende senere på dagen, men hun havde indtalt en besked, der lød ildevarslende. En sprød stemme sagde: - Mette, det er Merete, jeg har noget, jeg skal fortælle dig. Det er ikke så godt, vil du ikke nok ringe til mig?

Hendes melding lød ikke så frisk, som ellers, når Merete og jeg talte i telefonen sammen, og kunne bruge en time - eller længere tid - på at tale om dansk roning.
Jeg kontaktede derfor straks Merete, og her lød det: - Jeg er blevet undersøgt, fordi jeg har haft en forfærdelig hovedpine, og været svimmel, mens jeg også har haft svært ved at holde balancen. Lægerne har fundet ud af, at der sidder noget i hovedet og trykker, og det er ikke godt, lød det fra en sprød, og tydeligvis chokeret Merete, der fortsatte: - De har fortalt mig, at jeg ikke engang har noget valg, det hedder behandlinger, som jeg naturligvis ikke er meget for, men hvis jeg ikke siger ja, så går det den anden vej, siger de.

Det blev til en lang samtale, hvor hun fortalte, og jeg lyttede, for det var der et behov for. Med et var hendes situation blevet ændret til noget helt andet, end livet med roningen, som ellers var hele familien Busks omdrejningspunkt igennem årtier.
Merete Busk har altid klaret tingene med rettidigt omhu, og ikke mindst det store arbejde med Sorø Regattaen, som hun var indbegrebet af. - Nu skal jeg ringe til Tommy Knudsen fra Regattaforeningen, og bede ham kigge forbi, så jeg kan fortælle ham, at jeg er nødt til at trække mig, som hjælper ved regattaen, og jeg skal nu overdrage mine ting til ham, lød det, og det lå hende meget på sinde under denne samtale.

I tiden derefter blev det til ugentlige snakke, om skæbnen, familien, og hvad der mon nu skulle ske. Roningen blev en sekundær ting, men var naturligvis også et emne ind imellem, når vi talte om Gert, en af Danmarks dygtigste rotrænere med mange, mange topresultater bag sig, og ikke mindst, Meretes ægtemand, der nu var blevet træner i Ringsted Roklub. Det gav nemlig et også på en måde et tiltrængt afbræk fra den triste skæbne, der nu var overgået familien.

Men det var Sorø Roklub, der var Merete og Gerts andet liv, et liv, præget af dygtighed, og en total fokusering på unge mennesker, som blev introduceret til rosporten på bedste vis. Merete, som formand for den sjællandske klub i mange, mange år, og med hendes mand, som cheftræner. Sorø Roklub blev for mange år siden indskrevet på ro-verdenskortet med stribevis af topplaceringer, hvor her skal nævnes, Trine Hansens OL-bronzemedalje og Verdensmesterskab, og på det hjemlige plan den dag, hvor Sorø Roklub vandt Danmarksmesterskabet i mændenes otter på Maribo Sø.

Merete og Gert kunne det, som mange andre, kan have svært ved i vores - rosportens verden - og det er at træde til side, og få skubbet de unge frem i forreste række i et sundt og dejligt miljø. Deres indsats for dansk roning har været helt unikt, og dét, som et flot makkerskab mellem formand og træner. Også børnene, Malene, og Hans Peter har vist klasse på kaproningsbanerne.

For fem år siden sluttede denne succeshistorie ganske brat. Nogle medlemmer af Sorø Roklub ville noget helt andet, og gå i en anden retning, end Busk-ægteparret, og på årets generalforsamling lagde Merete Busk nøglen til roklubben, og forlod generalforsamlingen med sin familie.

Sjællandskes artikel om de nærmere omstændigheder, kan læses her:
https://sn.dk/Soroe/Fyret-efter-37-aar-Det-var-maaden-det-blev-gjort-paa/artikel/448873sn.dk/Soroe/Fyret-efter-37-aar-Det-var-maaden-det-blev-gjort-paa/artikel/448873

Det var som om denne dag blev skæbnesvanger for Merete og Gert. Med ét sluttede deres liv og dedikation for Sorø Roklub så pludseligt, og det var tydeligt at mærke, at bitterheden ofte, og helt forståeligt, tog over. Det var ikke helt, som før, men efter noget tid genoptog parret deres romæssige del af karrieren på en ganske anden måde, selvom det aldrig blev det samme, som storhedstiden i Sorø Roklub.

Merete Busk fortsatte med at ro lidt mastersroning med roere fra andre klubber, og Gert prøvede trænergerningen af i nabobyen, Ringsted, hvor han er i dag, og hvor roerne her fra, ikke overraskende, gør det ganske godt.

Det var en stolt Merete, der i 2018 modtog Melballe Plaquetten i forbindelse med regattafrokosten, da DFfR afviklede Danmarksmesterskaberne på Sorø Sø, hvor hele mesterskabsstævnet var en stor opgave for regattateamet, men hvor Merete Busk, som sædvanlig var med til at løfte denne vigtige opgave. På daværende tidspunkt var der ingen, der anede, at Merete godt et års tid efter ikke skulle være iblandt os mere.

Hun nåede at besøge dette års Sorø Regatta, hvor det var tydeligt at mærke, at Merete livede op, når hun under sine korte besøg på regattakontoret, mødte gamle venner og roere, der kom hen, kun for at hilse på hende og få en snak om vores dejlige sport. Det betød meget for hende.

Parrets datter, Malene, har under hele Meretes sygdomsperiode, været en stor støtte og hjælp for familien, fulgt sin mor til behandlinger, og været kontaktled til behandlerne. Merete Busk var i en periode på Hospice i Dianalund, men for nogle uger siden blev hun indlagt på et plejecenter i Sorø.

Merete Leisted Busk, der blev 73 år, sov stille ind, denne smukke morgen, den 30. november 2019.

Rosporten, og ikke mindst Sorø Roklub, har meget at takke hende for.
Hun vil blive stærkt savnet.

ÆRET VÆRE MERETE LEISTED BUSKs MINDE

Mette Bacher

Tekst & Foto: Mette Bacher

Roningens Award Night blev en fantastisk fin aften med god stemning og fejring af årets atleter, og det hvad enten man er helt oppe på medaljeskamlen i verdenseliten, eller er en klub, hvor medlemmer har bidraget til, at klubben vinder den årlige Motionsturnering, som i mange år har været et sandt hit med flere og flere deltagere.
Award Night indeholdt således hele paletten af roere, lige fra motionsroere til unge talenter og eliteroere, og det blev behørigt fejret i en fyldt festsal i Danske Studenters Roklub, hvor DFfRs Protektor, HKH Prinsesse Benedikte, var med til at overrække erkendtligheder, og som vanlig fremstod, som både engageret, og glad for at være med til at kunne fejre roerne på denne aften.

Roinfo deltog med hele redaktionen, bestående af to journalister, hvor den ene, Leif Thygesen, havde en vigtig rolle denne aften, idet det er Thygesen, der har opfundet Motionsturneringen, og naturligvis skulle være med til at fejre de 3 klubber, som topper årets turnering. Den anden journalist, havde en travl aften med at forevige gæsterne, da de ankom, samt ved billedoptagelser under de forskellige prisuddelinger.

Roinfo viser nedenfor et udpluk af aftenens gæster, da de ankom til Award Night.

Deres kongelige højhed
Formand i Danmarks Idrætsforbund
Næstformand i Danmarksforbund
Danmarks Olympiske komite
Team Danmark
Gladsaxe Kommune
Roere

Velkommen.
Tak for at I er kommet. Tak for at I er med til at bakke op om DFfR ́s Award Night.

Henning takker derefter de personer, der har vist et stort arbejde med at gøre: Award Night mulig.

Mindes Merete Busk
Baggrunden for Award fest er en Fejring af roning, fællesskabet og de gode historier. Markering af året. De gode tiltag, understøtte udvikling. Påskønne initiativ,og flid. Sætte fokus på det at være en god ung roer. Ære det at være frivillig. Takke for støtten til roning.

Men også ære de roere, som pludselig ikke er her mere.
I nat døde Merete Busk. I mere end et liv har Merete været engageret i roning, både i Sorø Roklub og i relation til Sorø regattaen.
Især de unge roere havde Meretes opmærksomhed. Vi vil savne Merete.
Æret være Meretes Minde.
Jeg vil bede forsamlingen om 1 minuts stilhed.

- Gæsterne rejser sig, der bliver stille i salen.

- Tak, siger Henning Bay Nielsen, og fortsætter:

I mere en 25 år havde vi den store glæde at blive tilsmilet af Gudmund Schacks mindelegat.
Få af de unge husker måske Gudmund i dag.
Han var bestyrelsesmedlem i Danske Studenters Roklub fra 1924-1957.
Han var formand fra 1939-1957.
Fra 1962-1968 var han formand for Danmarks Idræts-Forbund.
Under Besættelsen var Gudmund Schack med i modstandsbevægelsen.
Gudmund Schack var et forbillede på engagement, initiativ og foretagsomhed.
Og Gudmund Shack var en nær ven af Kongefamilien.
Uden Gudmund Schack tvivler jeg på at roningen ville have fodfæste omkring Bagsværd sø. Gudmund sørgede for opkøb af grunde hvorpå Danmarks Rostadion i dag har adresse.

Københavns Kredsen byttede siden grunde mod at Københavns Kommune og Gladsaxe kommune byggede bådehal og omklædningslokaler. Og nu ser vi frem til en ny opgradering af Rostadion hvor især vandet har vores interesse. Det er på vandet medaljerne vindes og talenterne udvikles.
Vi havde håbet på at opgraderingen kunne komme i gang. Et Europamesterskab på Bagsværd i 2024 blot 6 uger inden OL i Paris kunne være topklasse udstillingsvinduer for dansk idræt. Men der synes hele tiden at opstå nye udsættelser af den nye Rostadion grundet forhold vi ikke er herre over.
Vi er dog fortrøstningsfulde. Alt kommer til de tålmodige. Tak til Gladsaxe Kommune for den ihærdige indsats med at holde projektet Danmarks Rostadion på skinner.
Fra OL i Atlanta til OL i Rio har der hver gang været medaljer til Dansk Roning. Højdepunktet var ved OL i London hvor 3 ud af 9 OL medaljer til Danmark blev vundet af Dansk Roning.

Tak til Team Danmark for tilliden og støtten. Tak til Danmark Idrætsforbund for at støtte talentudviklingen samt vore andre strategiske mål.

Ny fremtid med coastal til OL
Ved OL i Tokyo er der meget, som tyder på, at det foreløbig er sidste gang letvægtsroning er på OL programmet.

Det internationale roforbund FISA synes derimod at have succes med at få Coastal Roning på OL programmet.

Og ved Youth Olympic Games i 2022 vil vi se ungdommen konkurrere i Coastal disciplinen. IOC har netop besluttet, at der skal være plads til 120 atleter i to bådtyper – single, dobbel og mixdobbel.

Meget tyder på, at Coastal også bliver olympisk i 2024.

Så udviklingen kommer til at gå temmelig stærkt nu. Der skal udvikles regler og talentprogrammer. Samt ikke mindst konkurrencer. Både Tyskland og England mobiliserer og vi skal med på vognen. Jeg synes I skal se hvordan FISA med støtte fra IOC markedsfører Coastal roning. Jeg synes det er ultra spændende.

Henning nævner:

Årets priser ……
Motionsturneringen
Årets Klubinitiativ
Årets træner
Årets Unge roer

…. Inden vi kommer dertil, vil jeg nævne de unges præstationer.
Det er de unge som er vores fremtid.
Dansk Roning havde 10 hold med til de Nordiske Mesterskaber. Der blev næsten gjort rent bord. 7 guldmedaljer og 1 sølvmedalje.
Baltic Cup er en 11-nationers turnering med deltagelse af landene omkring Baltic sea. Dansk roning havde 8 hold med i landsholdstricot. Mod så stærke nationer som Tyskland, Polen, Rusland og Hviderusland lykkedes det at vinde 1 bronze og 2 sølvmedaljer.
Coupe de la Jeunesse er et vesteuropæisk mesterskab med deltagelse af nu 14 nationer. Danmark Vandt to medaljer. En af guld og en af bronze.
Ved Europa mesterskaberne i Essen lynede de danske juniorer. To medaljer blev det til.
Ved Verdensmesterskaberne var fem junior hold udtaget til at tage den lange tur til Tokyo som tjente som test event for OL.
Jeg hører at banen var ok, men at både varmen og den lange flyve tur skabte udfordringer. Det var nok en faktor som påvirkede juniorernes præstation.
Stort tillykke til jer alle. Guld til Coupe og Baltic er noget særligt. Og medaljer til EM og VM er i særklasse.

Derfor vil det glæde mig om at se flg heroppe
JM2- Frederik Geertsen Lund og Oliver Schiltknecht (begge Holstebro)
Coupe GULD
JW4- Mathilde Kiilgaard (DSR), Marie Ramm (Bagsværd Roklub), Cecilie Brünnich (Københavns Roklub) og Christine Cardel (Bagsværd Roklub)
EM bronze
JM2- Holstebro-drengene Casper Lindballe og Tobias Bork Kristensen
EM sølv.

Både til U23 VM i USA og senior VM i Østrig var forhåbningerne store.
For U23 roerne spillede tidsforskel, lang rejse og leje af både og årer nok et puds.

For senior A-roerne var VM stedet hvor der skulle kæmpes om OL kvalifikationer. Nogle for var få millimeter fra kravet. Og her er afregningen nådesløs. De endelige placeringer vidner næppe om det reelle niveau.

Dog var to hold helt i særklasse.

Vores firer med Christina (DSR), Lærke (DSR), Frida (Bagsværd) og Ida (Bagrsværd) viste imponerende RONING i de indledende løb. Og det kvalificerede til en midter placering i finalen.

I finalen viste Australien særklasse og Holland stak af med Sølvet. Vores Piger vandt en imponerende Bronze. Og dermed OL nationsplads.

En af VM´s sidste løb havde Sverri Nielsen fra Færøerne med.
Efter løbet kaldte speakeren det for ”The greatest single scull race of all time”!

Jeg synes I skal se selv.

Alles øjne retter sig mod lærredet, hvor vi kan følge den mest medrivende VM-finale ever i M1X.

Derefter giver Henning Bay Nielsen ordet til KU-formand, Morten Espersen, der fortæller om kriterierne for at kunne modtage kaproningsnålen i guld.
Med de fine VM-medaljer i hus, kan Sverri Nielsen, Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen modtage kaproningsnålen i guld. Christina Juhl Johansen og Lærke Berg Rasmussen har tidligere modtaget denne erkendtlighed.

Efter hyldesten, fortsætter Henning Bay Nielsen sin tale:
Bag Roere står ofte meget Kompetente trænere.
Trænere som har mange års engagement og kærlighed til roning.
Trænere der er fokuserede og som vil arbejde med de små detaljer. Det er mennesker som er noget udover det sædvanlige.
Mennesker som ikke blot arbejder 37 timer. Det er trænere som forsager familie og ofte er væk fra hjemmet i ugevis op til VM og OL.
Trænere som understøtter en træningskultur og et særligt sammenhold vi skal værne om, støtte og anerkende.
Der er to trænere som de sidste 10-30 år har udmærket sig på en helt særlig vis.
To ydmyge personer som ofrer sig for atleterne og helheden.
Den ene har stået i spidsen for Guldfireren samt adskillige andre hold.
Den anden har med et imponerende trænercurriculum været en central for omstillingen i dansk roning og desuden været med til at sikre OL kval-pladser.
Deres præstation skal også anerkendes i aften.
Som en ydmyg tak vil jeg gerne på vegne af DfFR overrække DFfR´s ærestegn til:

Bent Fransson (Svendborg Roklub) og Mads Haubro Petersen (Kerteminde og KVIK).

Dermed er Henning Bay Nielsens tale færdig, og nu rejser Conny Sørensen sig og går til mikrofonen. Conny fortæller om arbejdet i DFfRs Hovedbestyrelse, og samarbejdet med formanden i særdeleshed. Hun fortæller om oplevelser, om Hennings mange, pludselige opståede ideer, som han delagtiggør bestyrelsesmedlemmerne i, nærmest nat og dag. Og om formandens store iver for at få prøvet tingene af.

Henning lytter til Connys tale med stor interesse.

Randers Roklub tog sig af 3. pladsen, Horsens Roklub pressede godt på for at toppe i 2019, men det blev sidste års vinder af Motionsturneringen, Aalborg Dameroklub, der atter kan kalde sig Danmarks bedste roklub i motionsroning!

Udover pokalen, var der også gaver, sponseret af: EUROW: Redningsvest & Gavekort fra Athletes Own

Årets træner
Tre dygtige trænere var nomineret til dette års titel. Brian Sørensen, Nyborg Roklub, der har stor succes med rospinning med mange deltagere, Alexander Strarup fra Bagsværd Roklub, dygtig kaproningstræner samt Louise Kelstrup fra Skanderborg Roklub.

Det bliver Kelstrup, der kåres, som årets træner, og motiveringen af hende, lød således:
Louise Kelstrup
Louise har ikke meget erfaring som ungdomsleder og træner eftersom hun først begyndte i denne position i foråret 2019. Men ikke desto mindre har hun siden hun startede ved egen indsats skaffet klubben syv nye roere til en afdeling der var lukningstruet. Desuden har hun relanceret et fantastisk initiativ, der ikke har eksisteret i lang tid, nemlig ved at arrangere en Tysklandstur til Slesvig for de nye medlemmer.

Louise gjorde også alt det forebyggende arbejde for at klubben kunne deltage i en event for idrætsklubber i byen, og takket være hendes ildhu, og hendes inspirerende engagement omkring ergometerstanden, vandt klubben kr. 5000,- for den mest aktive stand.
Det er også hende der fik klubben til at deltage i “Øhop”, hvor to instruktører og fire hjælpere havde ca. 50 pers. der prøvede at ro. I efterårsferien afholdt hun for første gang roning for skolebørn og hun har kastet sig ud i at oprette pladser for børn, der ikke har mulighed for selv at betale kontingent. Endnu har Skanderborg Roklub ikke mange ungdomsroere, men Louises mål er 20 medlemmer ved udgangen af næste sæson, og takket være hendes talent som igangsætter og hendes smittende humør, er det nok et mål, som skal nåes.

Årets klubinitiativ
De tre nomineringer blev fremført af Conny Sørensen
Det var Roklubben Furesø, Nyborg Roklub og Aalborg Roklub/Universitetsroning, der var nomineret, og det var næppe nogen større overraskelse, at prisen kunne gå til den roerne fra den Nordjyske hovedstad. Udover at være i et fantastisk godt træningsmiljø, er uniroerne aldrig blege for at hjælpe til, hvis der skal løftes opgaver ude ved regattaerne, blandt andet. Træner Bjarne Petersen kunne ikke være med denne gang, men klubben havde sendt to repræsentanter.

Nyt om næste års Award Night
DFfRs Formand, Henning, rundede den flotte aften af med at bringe en nyhed, og det er at Award Night til næste år rykker til Odense Roklub. Det er dejligt, at Award Night rykker lidt rundt i landsdelene, så det ikke altid skal finde sted i København.
Dermed var Rosportens Award Night slut, og efterfølgende kunne gæsterne hygge sig til god musik fra et orkester, som Henning Bay Nielsen præsenterede, og fortalte, at de dygtige musikere også havde spillet i selve Berleburg, hvor Prinsesse Benedikte har boet i mange, mange år. Helt traditionelt førte Københavnskredsens formand, Michael Kassow, an, der der skulle udbringes et leve for Dansk Forening for Rosport, og kort tid derefter, brød Prinsesse Benedikte, og hofdame Anne Dorthe Iuel op.

Tekst: Mette Bacher

Roinfo skal indlede med, at vi fremlægger det, som således opfattet på årets Coastalseminar. DFfR står selv for det officielle referat fra seminaret.

Årets coastalseminar fandt forleden sted i Nyborg. Det skulle have været afholdt i selve Nyborg Roklub, men der var desværre et overlab med et andet arrangement i roklubben, så det blev sejlklubben, der lagde lokaler til, og de var særdeles velegnet til seminaret.
Men årsmødet i coastal var ikke så velbesøgt, som tidligere. Blot 17, inklusive selve udvalget, havde fundet vej til Fyn, og mens man kunne mønstre deltagere fra Jylland, Københavnsområdet  og Nordsjælland, så det til gengæld ikke særligt godt ud, når vi ser på interessen fra Fyn, Lolland-Falster samt Midt - og Sydsjælland.

Peter Froskov gennemgik dagens program efter en kort præsentationsrunde af deltagerne. - Det er sjovest at se fremad, og se, hvordan vi kan komme videre, indledte Froskov.

Sådan så dagens program ud:

• Velkomst og kort præsentation af deltagere
• Kort tilbageblik på sæsonen 2019 – herunder refleksioner og betragtninger

• Info om planlagte aktiviteter i 2020
  1. Coastalsamlinger
  2. Konkurrencer – DK og udland
  3. Kurser
  4. Coastalhøjskole i Thorminde
  5. DFfRs coastalcenter i Thorsminde
  6. Coastalseminar
  7. Regionale initiativer

Korte indlæg:

• Internationale tendenser: OL, og at vores nabolande er i vækst på coastalområdet v/ Peter Froskov, coastaludvalget
• Ungdom og Coastal – et uforløst potentiale v/ Ulla Eriksen, coastaludvalget
• ”Den danske coastalskole” – tanker omkring instruktion og generel højnelse af rofærdigheder i coastal ved Torben Klausen, Humlebæk Roklub
• Danske tiltag på tegnebrættet: koordineret regattakalender med Tyskland, ungdomscamp med Tyskland, spørgeskemaundersøgelse

Herefter drøfter vi i mindre grupper og i plenum under disse overskrifter

1. Hvordan understøtter vi de roere og klubber, som gerne vil – men måske har lidt vanskeligt ved at få løbet coastalroningen i gang?
2. Hvordan fårvi flere unge til at ro coastal – og hvad forhindrer os?
3. Hvilke tiltag og aktiviteter kunne DFfR og ronetværk gøre for at understøtte udviklingen?
4. Hvordan får vi flere til at interessere sig for at ro konkurrence i coastal?

Formålet med dagen er, at få idéer og energien til at udfolde sig.
Måske finder vi sammen på noget helt genialt, måske finder vi ikke frem til konkrete tiltag og ideer, som kan iværksættes med det sammen – men det er helt sikkert – alle plejer at komme hjem med ny inspiration.

Inspiration og ideer på bordet.

Niels Ryhding, Rungsted Roklub, bør man revidere antallet af både ude i klubberne?
Froskov: Udviklingen er rendt fra os. Ikke alle klubber er gode til at melde tilbage, hvad de har.
Det vil Ulla Eriksen komme ind på senere.

Froskov: Om sæson 2019, der har været afholdt to kurser.
Kate Skavin, DFfRs Styrmandsuddannelsesudvalg, fortæller om et kursus i Kalundborg med fuldt hus, og et i Thorsminde med ganske mange. Fortæller, at der bliver sendt en video ud, som Jesper Skavin har optaget.

Der har været afholdt kursus i Odder, hvor J. Skavin og Carl Johan Runge Andersen var afsted.
Fuld tilfredshed med stor efterspørgsel.

Ryhding:  - Vi fik knyttet en kontakt til Færøerne også, idet fem mand mødte frem til et af kurserne.
Der bliver ferietur i coastal deroppe til sommer.

Thorsminde Coastal Roklub
Niels Iversen, Thorsminde Coastal Roklub/DFfRs Coastaludvalg: - En sommerhøjskole, med almindelig coastalroning og dannelse med brug af den lokale kultur og natur. Positive tilbagemeldinger. Det lykkedes. Det var en skidegod oplevelse.

På kaproningsfronten var der to desciderede coastalregattaer:
En i Humlebæk, hvor man godt kunne have flere deltagere.
Det gik godt til Danish Open. Pænt med deltagere, også udenlandske, hvor svenskerne altid stiller op.
Kaproninger forsøgt i forbindelse med Langdistanceregattaerne, blandt andet i Nakskov, det blev desværre aflyst.
I Kolding v. årets langdistance, har der være afholdt noget for coastal med ca. 5 deltagende både
Også i Harbour Race er der løb i coastalfirer.

Hold fra KVIK og DSR har netop  været til VM i Hong Kong, hvor det gik rigtigt godt med en bronzemedalje, som bedste resultat. Der ros stærkt efterhånden, og det kræver et højt niveau for at være med.

I 2020 håber vi på endnu mere aktivitet. Vi har planlagt to samlinger, den ene 7.-8. august i Thorsminde med fokus på bølgeroning og i det hele taget coastalroning.
Folk kommer med de kundskaber, de har.
En planlagt samling i Øst, hvor der, ifølge Ulla Eriksen, er lidt mere fokus på konkurrence. Og det bliver i foråret.
Har talt med svenskerne, Maria og Peter Berg fra Sverige, som vil komme og hjælpe os, og det bliver et eller andet sted på Sjælland. Lover datoerne ud, lige så snart, de lander.

5/9, Danish Open i Odder, med stor sandsynlighed beachlanding.
Været i kontakt med Christian Probst i Humlebæk. Vi ser gerne 2-3 coastalregattaer i Danmark.

Torill Lindebjerg, KVIK, foreslår, at man inviterer de tyske roere, der har udtrykt interesse.

Stor regatta i Amrum, Kristi Himmelfartsferien, hvor man gerne ser deltagelse fra Danmark.

Der kommer også en i Stralsund.
Svenskerne har desuden en regatta i juni-måned.

Samme tanker er der også om at have "DM" i Aalborg i 2021.

Kasper Haagensen, vi prøver at se, om det kan være en løftestang til at det bliver officielle mesterskaber, og ved en FISA-kongres kommer det på tale, at man lader C2X blive olympisk disciplin i 2024.

Peter Froskov, vi skal kunne sandsynliggøre overfor DIF, at vi kan få deltagere i løb, der holder, så der kan blive DIF-mesterskaber ud af det.
Vi har ikke beachsprint i Danmark endnu, og vi må se, om der bliver interesse for det.

Kasper Haagensen, man vil se på, internationalt, om det vil være smart med to discipliner i de enkelte bådtyper. Til næste år er der VM i Portugal.

Peter Froskov, vi skal også se, om der skal bygges et landshold op, og det er vi i dialog om.

Kate Skavin:
Kurser: Der er planlagt to. 25-26 april i Kalundborg, kursus I, og så har vi valgt at flytte til Odder, det bliver den 13.-14. juni med endnu et coastalkursus. Der kommer også en-dages-kurser: Helsingør, Kalundborg og Stevns, det skal være, hvor der ligger coastalbåde i forvejen.

Coastalhøjskolen i Thorsminde: Niels Iversen, i uge 28. Lidt nyt i programmet, det bliver samme koncept. Det er budt ud til hele Rodanmark.

Peter Froskov: Der er to både, som kan lejes ud, og det har endnu ikke den helt store søgning.

Kate Skavin: - Der bliver arranget ferietur til Færøerne: 22.juli - 1. august, og det er samtidigt med nationaldagen, en kombination af inriggere og coastalbåde, og det ser, indtil videre, pænt ud med deltagere.

Minitur på Vesterhavet, kun i Coastal, hvor man starter i Hvide Sande.


Niels Ryhding, er der noget tiltag om Ungdom?

Peter Froskov, det vender vi tilbage til om lidt.
Hvordan får i flere til at ro kaproning?  Det skal vi drøfte.

Ungdom v. Ulla Eriksen:
- Vi håber på at få flere ungdomsroere, for sporten skal ikke uddø, men skal også se på fremtiden med hensyn til OL. Stor mulighed i 2024 i Paris. Vi har besluttet, vi vil prøve at kortlægge problemet her i Danmark, så der er sendt spørgeskemaer ud.

Nogle af svarene er, at mange unge flytter fra land til by
- Der er ikke nogen coastalbåde
- Klubberne kan ikke få det til at fungere
- Nogen klubber siger, nej, vi har inriggere, og det er nok for os.
- Dyre transportudgifter, så hvor kan vi låne både?
- Prøver at finde ud af, hvor man kan låne både, og hvad klubberne har liggende.

Samarbejdet med tyskerne
Vi har arrangeret en sommerlejr med tyskerne. Vi har besluttet, hvis de unge får lov til at møde hinanden. DFfR synes det er godt, men vil også gerne have scullere med, og det med coastals. Uge 27., og muligvis i Thorsminde. Tyskerne vil gerne samarbejde.

Peter Froskov:
Det bliver en kontakt til Slesvig-Holsten, til en, der hedder Sebastian. Henning taler meget med tyskerne om det.


Torben Klausen, vi bør gå i gang med de meget traditionsrige klubber. Vi havde Ryan fra Humlebæk, og der var ungdomstræning, og han havde de unge med ude i bølgerne, og det var ungerne helt vilde med.
Stevns og Præstøs roklubber har haft god erfaring med det, og det er det spændende og høj bølgegang, de er helt vilde med.

Torill: For KVIKs vedkommende er det et problem, at vi ikke har både nok.

Torben Klausen, man skal ikke være så forskrækket. Og holde sig til det sædvanlige med at ro ergometer. De skal ud på vandet.

Niels Ryhding, det oplever vi også i Rungsted, hvor de elsker at ro ud og lege i brændingen.

Torben Klausen, vi vedtog i Humlebæk, at vi ville frigive kaniner i coastal, og det gjorde vi i maj. Vi havde 5 instruktører til det, vi har kun to toere, men vi havde 15 kaniner, og for dem var det en succes. Vi kom ud i en masse diskussioner, om vi skulle frigive dem i C2X, for man skal kunne lægge til. Det var en del af debatten. Hvad skal vi mere forlange? Man efterlyser, hvornår man frigives i en coastal. Hvordan skulle vi gøre det? Det er et stort arbejde, hvordan skal vi gribe det an? Vi hopper ofte i vandet, inden vi trækker båden op, for sådan er det hos os, med de bølger, der er i Øresund ved os. Jeg har en ambition om at blive coastalinstruktør, men det kan man ikke rigtigt blive. Den Danske Coastalskole måtte jo ellers være løsningen.
Det kunne være glimrende at få taget det op, for hjemme er vi fem selvudnævnte, men nu vil vi gerne se en officiel titel.
Vi låner nok en C4X i Nivå, som vi har et godt samarbejde med.

Peter Froskov, vi taler også med folk omkring Østersøen om at få lavet en regattakalender, så vi ikke ligger og kolliderer med hinanden. Vi drøfter, om man kan lave en Østersø Cup.

Ishøj, Hvorfor har vi ikke et NM?
Fordi interessen ikke helt er der endnu, fra alle de nordiske lande. Vi savner at se Norge.

Kate Skavin: Klubberne i Sydnorge har gang i noget med coastal.

Færøerne har én coastalbåd. Har netop bestilt flere.

Peter Weile, KVIK, man kan også lave en regatta, hvor Danmark og Sverige udfordrer hinanden, og hvor man udtager hold til det.

Gruppearbejde:
1. gruppe, man kunne forsøge at få kajakroere til at ro coastal.
Kate Skavin: Det er klubberne selv, der er "tunge at danse med", fordi man først skal gå den gængse vej, via inrigger...
Peter Weile, man skal gøre det enkelt, lad være med at bombardere dem med alt det, man skal kunne, for overhovedet at komme ud at ro.
Kasper: Mange vil gerne til Thorsminde, men udfordringen er, at man skal være langtursstyrmand, for ellers kan man ikke komme til Thorsminde...

Åbenrå Roklubs repræsentant, hvorfor kigger man ikke på regelsættet?

Weile, Hvis folk ikke kommer til Thorsminde, så må Thorsminde komme til folket.
Ulla Eriksen, DFfR kunne have lejebåde, som folk har mulighed for at prøve.

Ryhding, man kan leje både ud, og se, om det er noget for en.

Carl Johan, god idé med udlånsbåde, men vi forsøgte i Horsens, og så begyndte folk pludselig at sige, at den var for svær at ro i.

Personlig relation, det er vigtigt at følge op med en opringning, at få en personlig relation.
Weile: Der er nogen, der mangler noget viden. Vi vil gerne prøve forskellige ting, men aner ikke, hvordan, vi gør.

Ulla Eriksen: Mange klubber skal have hjælp, for de kan ikke komme videre.

Carl Johan, Horsens, DFfRs coastaludv., en hel del scullerroere, der gerne vil ro coastal, hvis det er på fladt vand, hvis der kommer krusninger på vandet, så vil de IKKE ud: - Det blæser for meget i dag, siger de.

2. Gruppe
Niels Iversen:
Den gode historie, siden 2009-2010-2011, har det siden da været skaffet 250 coastalbåde, som er der i dag.
Halvdelen af Danmarks klubber har coastalbåde. Den gode historie skal ud. Det er let at komme ud med, men det er for dårligt at det ikke sker.
Min egen klub i Aarhus ror coastalroning, og de er glade for det.
Peter Weile, vi mangler pressen. Hvordan får vi gjort pressen opmærksom på, at der har været VM, hvor der blev vundet bronze?

Vi må bombardere pressen, der skal ikke så meget til.

Ishøj Roklub: Jeg modtager uge for uge gode nyheder fra det svenske roforbund. Hvorfor får jeg ikke, hver eneste uge, en artikel fra DFfR via facebook.

Kasper: Det forstår jeg heller ikke.

Mette Bacher, det var også et tema på årets KU-seminar, hvor der var voldsom kritik af den ringe pressedækning.

Weile, vi kan også selv sende noget ud.

Gruppe 2, Iversen, minimumskrav til styrmanden og den lokale frihed. Vi er meget stringente, og mange steder bliver reglementerne også misbrugt, det vil altså sige begrænsninger. Alt hægtes ind på styrmandskrav og uddannelseskrav, det er da bare at lære at ro. Og hvorfor skal der være en helt speciel uddannelse for coastal? Hvorfor skal der det? Det er da bare at gå ud at ro!
Vi må generelt få pillet overgearede kulturrammer ned. Så svært er det altså heller ikke at ro


Ryhding. Der er også forskel, om hvor man kommer fra, og der vil nok komme forslag omkring minimumsvejledninger. Hvor det er den egen klub, der sætter mulighederne.

Iversen: - Det hedder ud at lege, det er coastal, kom dog ud at lege.
Åbn klubberne, invitér andre. Halvdelen af Danmarks roklubber har coastalbåde. Der er ikke nogen klubber i nabolaget, der IKKE har coastal. Bank på - og lad dog folk prøve.
Landsdækkende coastalweekend.

Eks. Rosportens Dag. - der sættes fokus på coastalroning.

Peter Weile: Den gode historie, vi kunne godt tænke os, at man var en fælles gruppe, når man er ude ved VM.

Kimmy, jamen når jeg har været på coastalkursus, er jeg så ikke instruktør?
Kasper fortæller om trænerudvalget, der er taget aktion på det.
Ishøj: Bare det ikke bliver en hindring, at man skal have et kursus for at rå coastal, men i Ishøj gør vi det jo bare.

Kate Skavin: - Jesper tog det op på trænerudvalget, Jesper har været med til at lave disse kurser. Er man coastalinstruktør, når man har været i Thorsminde. Ja, det er man, men det er op til klubben at afgøre det. Der er en stor forskel på at ro på fladt vand og i store bølger. De efterlyser øvelser, til, hvornår man vil være styrmand, når man skal ud i brændingerne. Coastalroningen adskiller sig, også når der har været VM i coastal. Det er på kurserne, vi får input fra klubberne. Det er ikke for at lave en masse regler ud af det.

Weile, er ikke sikker på, at kurserne i Thorsminde, dækker det behov, der er. Folk vil også gerne lære at ro stærkt og effektivt. Hvis vi skal lave delelementer, kan vi slet ikke kapere det.
Torill: Er man instruktør, når man har været på kurser? Man skal også kunne indstille en coastalbåd, og det er en del af det at være coastalroer, hvor man skal vide, hvordan man eksempelvis indstiller smig.

- Peter Froskov, vi havde det for to år siden på et af vores kurser.

Torill, der er også forskel på, hvordan man indstiller en coastalbåd i forhold til en almindelig outrigger. Vi oplever ved VM, at indstillingerne er anderledes, end hjemme i Danmark.

Weile: Det kan være et stort omtråde, men det skal altså også gøre meget enkelt.

Torill: Man må, som dansk coastalforbund, stikke en finger i jorden. Vi har i KVIK forsøgt at finde bøger, om coastalroningen, og vi har fundet en italiensk, og vi har ikke erfaring nok i Danmark til at slå ned og sige, at det skal stå sådan, når vi indstiller båd.

Kate: der er jo mange forskellige trænere i Danmark, som indstiller både. Vi har lært det ude fra Bagsværd. Hver træner gør det lidt på sin måde, men vi kan fortælle, hvilken måde, man kan gøre det på.

Torben Klausen, det kunne være sjovt, om man også indenfor kaninuddannelsen havde alle bådtyper med- herunder også coastal.

Torill: Vi kan have indstillet båden i højden på den måde, vi ror med, og så kan andre komme og indstille båden på en anden måde, og det er ret vigtigt, at man ved noget om, hvordan man indstiller bådene.

Froskov, det bør være en del af grunduddannelsen, som kaniner skal lære.

Kasper: Mange folk vil ikke ro i visse både, fordi de er indstillet dårligt

Torill: Der skal være en gylden middelvej, at båden står, som den skal.

Hvordan får vi flere unge til at ro coastal?
Traditioner og kultur er den største hindring, og vi er modne mennesker, som har svært ved at give bolden videre til de unge.

Det handler om at sende dem ud.

Vi har en fantastisk sport, men den er meget hemmelig. En bedre kommunikation om det.

Vi har mange unge mennesker,som synes, det er spændende, men vi mangler bådene til dem.

Aabenraas repræsentant, vi har fået unge mennesker, men de har ikke været ude i den endnu, og det kan være fordi, det er en træner, der helst vil have, at de ror outrigger.

De skal have muligheden, og det er her, vi forkramper.

Det er for omstændeligt.

Skoleroning kan være et godt bud, og måske roskoler.

Peter Weile, man kan jo både have bredde og elite i samme båd.
Åbenrå: Hvad siger de andre sportsgrene
Torben Klausen, et puljesystem vil være godt,

Gruppe 2, Niels Iversen.
Ungdommens task force, kom ud og rusk op, ud og være derude, ud og vise os, benytte eksemplet, Odder Roklub, der var 6 aktive, der opsøgte alle skoler i Odder Kommune, og på et tidspunt stod de med 115 ungdomsroere fra skolerne. Engagement virker.
Hvad er det, der begrænser: Noget går på, at når ungdommen møder frem, så møder de "bedstefar og bedstemor", der er lavet undersøgelser, men det er egentlig underordnet med alderen fra idrætslederen, men det er spørgsmålet om indholdet, men vi har et problem, hvor vi skal længere tilbage i kulturen. Der er klubber, der har +60 og +65 i bestyrelserne, og de har taget en beslutning om, at de IKKE VIL ungdom.
Lad klubben være det åbne på deres træningsdag.

Bruge sporten, som base for alt muligt andet. Det kunne være E-sport eksempelvis.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Gruppe 1:
Peter Weile:
Skolerne fik berøringsangst lige efter Præstø-ulykken.
Niels Iversen: Det er vores oplevelse, at mulighederne er der, og sikkerheden er blot skærpet.
Peter Weile: Er klubberne klar til de unge?
Den menneskelige relation er afgørende, hvis det rigtige ansigt kommer ud i klubberne, så kommer de unge. Det skal være hygge og leg i første omgang. Afsæt penge og betal instruktørerne, og vi har selv nogle gode historier.

Ishøj Roklub, hvem kan lave en undersøgelse i dag?

Kasper Haagensen: Nævner Roklubben SKJOLD.
Projektet havde udgangspunkt fra Gabriel Jensens Ferieudflugter. Man prøvede, og fik Frederikke Bay ind.

Torill: Mange af vores unge roere taler andet, end dansk, og de taler engelsk.

Froskov: Er det så en anden type aktivitet?

Torill: - De grupperer sig lidt, men det kan være lidt svært, når de er ude, og der skal være kommandoer i bådene, og det enten skal foregå på dansk eller engelsk.

Froskov: - Vi fik ikke løst problemet.
Ryhding: Har vi egentlig et ungdomsudvalg?
Niels Iversen: Vi har et stort problem her, for et par år siden kom der en dygtig ungdomsleder ind, og en forsøgte sig, men kunne slet ikke komme igennem med noget som helst.
Da han gik, da lukkede DFfRs indblik i ungdom - og interesse for ungdom.
Jeg har spurgt om, hvad skal vi gøre?
En medarbejder fra DFfR stiller sig op på KU-seminaret, og fortæller om, hvad vi skal gøre, men ungdom = NUL!
Det er et problem, at forbundet accepterer, at vi er på nedadgående, hvad angår ungdom. Og så har vi hver især et problem, når vores Hovedbestyrelse ikke er med os.

Det er mange år siden, vi har haft et velfungerende ungdomsudvalg.

Niels Ryhding: - Der står ikke meget på roning.dk, kun om kaproning.
Kasper Haagensen: -Det virker, som om, det har skullet fungere, som intranet for roklubberne.

Kate: - Enig med Niels, men man bør forsøge at holde fast i den hovedbestyrelse, vi har, og de spor, som der skal arbejdes ud fra, og så må vi forsøge at arbejde ud for det.


Hvordan får vi flere til at interessere sig for kaproning i coastal
Peter Weile, tror, at DSR har knækket nødden. Ansæt en træner, og lad en gruppe få et struktureret forløb.

Ulla Eriksen, Det er vigtigt, klubberne skubber til deres medlemmer.

Peter Froskov: - Hvad er det, der gør, at vi ikke får flere med?

Kasper: - Vi har ikke råd til at lade være, det beløb vi betaler til trænerne er et meget lille beløb, i forhold til, hvad vi får ind i kontingent.

- Hvis vi sørger for at lave flere regattaer, så er der måske også flere, der vil deltage.

Kimmy: - Vi har brug for bedre både og styrmænd, hvis vi skal ro kaproning, vi har også et problem med bådtransport. Det er for omstændeligt at køre både til regattaerne, for at ro i max. 1½ time.

Af: Mette Bacher

DFfRs tidligere formand, Børge Kaas-Andersen, er gået bort efter længere tids sygdom.
Børge Kaas-Andersen var medlem af Københavns Roklub i 69 år, og repræsenterede klubben ved flere nationale - og internationale opgaver, og det også, som olympisk deltager i firer uden styrmand i 1960 i Rom. Desuden blev det til en rolle, som næstformand og aktiv medorganisator ved Københavns Roklubs 100-års jubilæum, mens han også lærte fra sig fra tiden, som dygtig kaproer, ved at være træner for kaproerne i KR.

Børge Kaas-Andersen var også leder af organisationen af både EM i 1971- og VM i 1987, der begge blev afholdt på Bagsværd Sø.
Det blev til en formandspost i   Dansk Forening for Rosport fra 1979 til 1989. Tillige med Næstformandsposten i Dansk Idrætsforbunds Forretningsudvalg
Internationalt har Børge Kaas-Andersen igennem 27 år, fra 1973, udført et stort og betydeligt arbejde i Det internationale Roforbund (FISA) som formand for dommerkomitéen og medlem af FISA´s eksekutivkomité, og fortjent æret med FISA´s Award guldmedalje i 2018 for ”Distinguished Service for International Rowing”.

Holdkonkurrencerne i en særdeles flot udvikling

​Af Leif Thygesen
Med 277 tilmelding er der i forhold til 2019 en fremgang på 34 tilmeldte rosæder ved Jyske Mesterskaber i ergometerroning, når det går løs på Aarhus Gymnasium, Kildeparken 25 i Tilst. Opgørelsen er lavet nogle timer før eftertilmeldingsfristen udløber. Fremgangen udgør cirka fjorten procent, og det må siges at være flot.

​De 277 tilmeldte rosæder fordeler sig på 27 klubber eller firma/skolehold. Flest tilmeldte har ifølge Regattahæftet Holstebro Roklub med 135 tilmeldte. Odder Roklub stiller med 34, mens Hadsund har tilmeldt 33. Aalborg Roklub stiller med 26, CF Varmeværket med 24, Silkeborg Roklub med 22, Roklubben Ægir 21 og den arrangerende roklub, Aarhus Roklub, med 19 roere.
Naturligvis er det de jyske og fynske klubber der talrigest repræsenteret. Kun en enkelt ”kjøbenhavner”, i form af Margit Haar Hansen, Danske Studenters Roklub, har vovet sig helt til Jylland for at ro med om det åbne jyske mesterskab – og det på trods af, at Danmark har haft en fast forbindelse over Store Bælt siden 1998.
 
Dagen indledes med seks-kilometerløb
Dagens første løb roes kl. 09.30, og så er der ellers dømt ergometerroning for fuld udblæsning de næste cirka seks timer, da man regner med at være færdige cirka klokken 15.30.
Dagens første løb er også dagens længste løb. Ni roere har taget mod udfordringen om at ro seks kilometer – den klassiske distance i et coastalløb. På startlisten finder vi blandt andet førnævnte Margit Haar Hansen fra DSR, men også interessante navne som Christian Petersen og Kasper Aagaard fra Aarhus Studenter Roklub samt coastalspecialisten Carl Johan Runge Andersen og allestedsnærværende Linda Kærgaard Nielsen begge fra Horsens Roklub.
 
De unge stiller med det største kontingent
Ser vi på de klassiske distancer – for de helt unge roning på faste minuttal for de lidt ældre 2000 meter er det glædeligt, at de yngste klasser har flest tilmeldinger. Måtte de unge roere holde ved – dansk roning har brug for det.
21 piger junior C 13. Årgang 07 er til start, når den pige, der ror længst på tre minutter skal findes. I den samme aldersklasse for drenge er der 23 tilmeldinger.
Tolv Junior drenge C14. Årgang 06 ror fire minutter, og elleve piger sidder klar i ergometrene, når starten går i deres klasse.
 
De åbne klasser
I den åbne klasse, Dame senior A, er der tilmeldt otte roere. Tre roere fra Aalborg: Marie Møller Nielsen, Alberte Klessner Thun Pedersen og Janne Sørensen Bøhlers, to roere fra Aarhus, Emma Lehm Røddik, Aarhus Roklub, og Christina Jensen, Aarhus Studenter Roklub og endelig er også Lise Mortensen fra Fredericia, Margit Haar Hansen, DSR og Mia Sofie Rützou fra Odense tilmeldt denne klasse. Der er lagt op til et spændende opgør, hvor det må forventes, at Mia Sofie Rützou, Odense, og Margit Haar Hansen, DSR vil være med til at kæmpe om den øverste podieplacering.
I mændenes åbne klasse er der tilmeldt seks roere. De tre Aalborg-roere Mark Kjeldgaard, Søren Bagger Christensen og Phillip Sperling får konkurrence af Simon Eskildsen, Esbjerg, Christoffer Underlien Hakala, Horsens, og Wiliam Wisholm, Hadsund.

49 hold med i holdkonkurrencerne – imponerende
Efter Jyske Mesterskaber i ergometerroning 2019 skrev roinof.dk: Medarrangør Niels Iversen, Aarhus Roklub, glædede sig efter stævnet over den intensitet som holdkonkurrencerne giver stævnet. Niels Iversen siger til Roinfo.dk: ”Det er jo ikke altid lige sjovt at deltage individuelt over 2000 meter og få en ordentlig r..fuld. Ikke fordi man behøver at vinde medaljer hver gang. Men på et hold er man sammen om oplevelsen, og det løfter fællesskabet både på det enkelte hold og i den enkelte roklub.
Det er noget vi bør dyrke og booste. Med 35 hold tilmeldt til Jyske Mesterskaber er det da en udvikling vi lytter til i Aarhus. Det er spændende for alle…
Om arrangørerne har gjort noget specielt for at udvikle og booste holdkonkurrencerne vides ikke, men fakta er det, at der i år er tilmeldt hele 48 hold – og det er imponerende. Det er en fremgang på 37 procent. Det kniber stadig i gymnasie- og universitetsstafferne, her er der kun tilmeldt et hold i hver klasse, men resten af klasserne trives, udvikler sig og har det fint. I firmastafetten er der fjorten deltagere, i skolestafetten ni deltagere, i Junior E-B-stafet fem tilmeldinger og i Junior A-Senior-Master-stafetten hele atten tilmeldinger. Det er en nærmest enestående flot udvikling af stafetløbene ved Jyske Mesterskaber.
lthygesen@youmail.dk

Starlisten til Jyske Mesterskaber finder du her

Tolv nye mesterskabsrekorder

Af Leif Thygesen
Det var en tilfreds stævneleder, Maria Pertl, Aarhus Roklub, roinfo havde i telefonen dagen efter de Jyske Mesterskaber i ergometerroning. Alt forløb som det skulle, og dagen var præget af god stemning. Cirka tyve medlemmer af Aarhus Roklub sørgede for, at mesterskabet blev afviklet gnidningsfrit, så de mange gæster fik en god oplevelse. Dagen var i øvrigt præget af den sædvanlige gode regattastemning og igen i år blev holdkonkurrencerne dagens højdepunkt, hvor hele salen nærmest koger, mens der sparkes, hives, stønnes, trækkes, heppes, jubles og bandes det bedste, man har lært. 

​Sportsligt blev det også en stor succes. Der blev sat hele tolv nye mesterskabsrekorder. I 2019 bød Jyske Mesterskaber på ni ny rekorder, så man kan med et deltagerantal, der er vokset med næsten fjorten procent og 33 procents flere mesterskabsrekorder konstatere, at Jyske Mesterskaber både kvantitativt og kvalitativt er i en særdeles positiv udvikling.
To af de nye rekorder blev sat i en helt ny klasse Junior G piger og drenge – roere op til fem år – jo, det må siges, at rosporten denne gang udviser rettidig omhu og får fat i de unge mennesker lige så snart det er muligt.
De tolv nye mesterskabsrekorder kan ses i nedenstående skema.

​Medaljemæssigt blev det i sagen natur Holstebro, der blev den mest sejrende klub med hele 21 guld-, 14 sølv- og 7 bronzemedaljer. Uden at ridse i Holstebros mange medaljer hører det med til historien, at Holstebro udgjorde mere end halvdelen af de startende roere, men selvfølgelig skal Holstebro-roerne levere varen for at få en podieplads.
Hadsunds og Odders roere gjorde det ligeledes fornemt og opnår en anden- og tredjeplads i den uofficielle klubkonkurrence.
Den samlede medaljefordeling ses i nedenstående tabel  – som i øvrigt er uden garanti.. Der tildeles tre point for en guld-, to point for en sølv og et point for en bronzemedalje.

​Mændenes åbne klasse blev et rent internt Aalborg Roklub-opgør. Der var guld til Mark Kjeldgaard, sølv til Philip Sperling og bronze til Søren Bagger Christensen.
Også i kvindernes åbne klasse triumferede Aalborg Roklub med guld til Marie Møller Nielsen, sølvet gik til Margit Haar Hansen, DSR og Christina Jensen, ARA, roede sig til bronze.
Næste store opgave for de danske roere bliver Danmarksmesterskaberne i Gladsaxe lørdag den 18. januar.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatlisten fra Jyske Mesterskaber 4. januar 2020 her

Tekst & Foto: Mette Bacher

Med godt 500 deltagere, er der lagt op til en flot og lang lørdag i Gladsaxe Sportshal, når Bagsværd Roklub med DFfR og Modest Sport får afviklet Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber i maskinroning.

Denne gang foregår mesterskaberne 14 dage tidligere, end vanligt, men det skyldes sikkert det faktum, at hvis man skal have OL-roerne med, så er det nu, for ellers befinder de sig i en træningslejr en bid vej væk fra Danmark.

Årets første begivenhed for roerne i Danmark denne lørdag byder på noget nyt, og det sker, når stafetløbene fyres af, sidst på dagen.

Tyndt besatte mastersløb

Mastersroerne lægger for, og her kan det undre, at deltagelsen ikke er SÅ omfattende, som når mastersroerne kaster sig ud på det våde element.
Arrangørerne sætter mange ergometre ind, 40 styk, og det betyder, at stævnet byder på hele 15 finaler klokken 10.00, idet flere af mastersfinalerne må slås sammen.

Men når deltagelsen i flere af mastersklasserne er så ringe, at en del af løbene blot byder på en enkelt deltager, så er det lidt af en udfordring, når man ser på reglementet for: ergometerroning, hvor der bl.a. står følgende:

Ved individuelle DM- og/eller forbundsmesterskaber, skal minimum 3 deltagere være tilmeldt,for at vinderen kan anerkendes som mester.

Heldigvis er klasserne masters: 30- og 40 år velbesøgte
I kvindernes 30+ klasse møder vi nogle af DSRs coastal- og langdistanceroere. Coastalroer: Kate Petersen er tilbage, hvor det hele begyndte, og det på Bornholm. Hun stiller atter op for Rønne Roklub og kommer til at møde sine tidligere klubkammerater fra DSR. Men der er også deltagelse fra Køge Roklub og fra Færøerne

Men i de efterfølgende mastersklasser hos kvinderne, ser det til gengældt tyndt ud, når vi taler deltagelse, da der ikke er konkurrence med flere deltagere i nogle af letvægtsløbene hos de kvindelige mastersroere. Det kan deltagerne såmænd ikke gøre for, sådan er det desværre, når der kaldes ind til ergoroning hos den aktive masterselite.

Roinfo bemærker, at ergometerfænomenet, Margit Haahr Hansen, DSR, får konkurrence af en enkelt deltager, Jeanette Emde Jensen fra Sorø Roklub.

Skønt er det også med to deltagere i 60+ på spindesiden, hvor Køge Roklubs Mai-Britt Bille møder Mette Cederkvist fra Hellerup Dameroklub.

Udover Merete Boldt, der også kommer til at ro i ensom majestæt i sin finale, er det glædeligt, at se Hanne Schackinger fra Hellerup Dameroklub være med i 70+, letvægt. Schackinger er en særdeles aktiv dame, når der ros den populære SPP-turnering i Københavnskredsen.

På sværdsiden er fire roere til start i klassen: 60+ fra Odder, Horsens, Hellerup og Bagsværd. Men så ser det lige så tyndt ud i de næste kategorier, med blot en roer i hver, og det indtil vi når frem til 80+, hvor tre seje ældre herrer, to fra Bagsværd, og en fra Helsingør, udfordrer hinanden. Imponerende!

Klokken 10.22 sendes næste gruppe mastersroere ud i maskinroningens ædle kunst, og her ser det straks lidt bedre ud med deltagelsen i eksempelvis 30+ & 40+, hvor der bliver hård kamp om ´daljerne.

30+MErgo MMErgo - Herre Vet. 30+ (30-39år) - 2000m
KVIK møder frem med hele 4 deltagere, og det er velkendte navne fra Langdistancekaproningsturneringen, som lige nu og her er til drøftelse, om den skal fortsætte. Roerne vil naturligvis gerne - og vi ser nogen af dem i denne finale i Gladsaxe Sportshal denne lørdag. Udover de fire fra Roforeningen, møder DSR, Køge, og en enkelt roer fra Novo Nordisk op. I samme kategori, men i letvægt, møder tre til start.

Klassen 40+ er velbesøgt.
12 roere på startlisten, og det fra nær og fjern. Herligt!
Asbjørn Adsersen, ARK, inkarneret SPP-roer, Peter Weile, KVIK, der både er gedigen coastalroer, men også har forsøgt sig på langdistancen og kortbanen i 2019, og det med et flot Forbundsmesterskab i MM1X, som fineste resultat.
Det er også glædeligt at se roere fra flere forskellige klubber, som ikke altid er at se på vandet i denne finale, der også får besøg fra Sverige, v.Landskrona Roddklubb: Maarten van den Haak (SWE), også glædeligt med besøg fra det fynske, hvor Stig Nielsen fra Kerteminde er med. Faderen til de to kendte Lyngby roere, Emil og Jakob Lenzing, Asger, deltager her, og fra Rødvig, Michael Mainz. Kviks Mark van Herk også repræsenteret. Herk har i flere år kastet sig ud i coastalroning. Et par "klubløse" roere er også med, fra Bodycoach og Nedefrakælderen. Værtsklubben, Bagsværd, er repræsenteret, Ran I og Lindenborg har også roere med. Sikke et velbesøgt herrefelt!
Den kendte medaljetager i mastersklassen, Christian Mølvig, Sorø Roklub, får to konkurrenter i letvægtsklassen, og det fra Køge og Ringsted.

Også 50+ er spækket med stærke herreroere
50+MErgo MMErgo - Herre Vet. 50+ (50-59år) - 2000m
Flere af de herrer, der deltager her, er også at se, når der er Sjællandske Mesterskaber i Næstved, som fandt sted en god måneds tid siden, men det er også herligt, at Ishøj Roklub møder frem. Roerne her fra er vi ikke så forvænte med at se på vandet ved udendørsregattaerne: Hjemme fra Kælderen: Thomas Jensen, Bagsværd: Steen Nielbo (Bagsværd) Viking: Rene Hansen (Viking) 365 Design: Ole Vindfeldt, Amelias Fars Sport and Fitness Club: Martin Mario Jelani,Næstv.: Jan Stampe Jensen (Næstv.), Ishøj : Jens Mundeli-Jensen (Ishøj): Ishøj: Kim Roch (Ishøj) Cameo I Leif Ola Kvalvik (DEN) Hellerup I, og Peter Gammeltoft (Hellerup)
Tre roere møder til start i samme kategori, men i letvægt.

Sverri går efter ny rekord
Når Danmarks bedste herreroer gennem tiderne, Sverri Sandberg Nielsen, DSR, sætter sig i maskinen, kan man altid forvente noget helt ekstraordinært af VM-sølvvinderen.
Forleden skrev færingen beskedent på sin FB-profil, at han havde rundet de 5.44.4... Ganske vist er det uofficielt, og roet under træningen, men alligevel. I fjor vandt Sverri mesterskabet i ny rekordtid: 5.47.2. Nielsen beviser gang på gang, at han kan presse sig så langt ud, at der næsten er garanti for ny dansk rekord, når han fyrer den af på lørdag.
Og så - alligevel...
Ved EM i ergo, hvor de store mænd også møder frem, som blev roet den 11. januar, så skal der nu lægges ekstra pres på, hvis danskeren skal mænge sig med verdens bedste maskinroere. Således roede tjekken: Podrazil en tid på: 5.42.9 hjem, og skal man nærme sig verdensrekorden, da hedder det: 5.35.8!
Mon Sverri Nielsen kan lægge så voldsomt et pres i romaskinen på lørdag, at han nærmer sig den nys europæiske rekord?
Nielsen, der har Thomas Poulsen, som træner, plejer at have guldfirerroer: Morten Jørgensen, Næstved Roklub, bag sig, når det går løs. Og der hersker ikke tvivl om, at der bydes på noget af en heftig finale, hvor der kommer så meget tryk på maskinerne, at der skal ekstra hjælpende fødder til for at holde maskinerne på plads, så de ikke kører ud af salen.
11 herrer er med i denne finale, også dem, der de seneste år har været inde at præge billedet i M4-.

14.22 Universitetsløb
Her sendes herrer og damer af sted samtidig, og det er særdeles glædeligt, at de inkarnerede Uni-roere fra Aalborg nu får konkurrence af andre klubber, der "endelig" har indlemmet unironing i den enkelte klubs koncept. Selvom de nordjyske deltagere stadig præger billedet, er der nu flot besøg af Roforeningen KVIK, mens DSR stempler ind med roere i denne kategori. Det har taget tid at få selve DSR til at vende tilbage med det, tingene drejer sig om af en studenterroklub, og det er roning for studerende ved universiteterne, men nu er man der, og det forhåbentlig i mange år fremover - som man så det i fordums tid. Det kan også betyde, at nogen af universitetsroerne får så meget blod på tanden, at det udløser en landsholdsplads senere. Det er set før, hvor man kan tage det fine eksempel med Luise Lund Hansen, der for år tilbage dominerede klassen fra Odense Roklub. Hansen blev siden landsholdsroer, og er nu fast forankret i Roforeningen KVIK, hvor hun møder til start i kvindernes åbne klasse på land - såvel som på vand!

Stafetløb - nu med depeche...
Der er en forandring i vente for deltagerne i Gladsaxe Sportshal lørdag. Det sker i stafetfinalerne, og det betyder, at arrangørerne skal bruge tid på at vende ergometerne i en ny retning, før disse finaler finder sted.
Ifølge arrangørerne, ser det således ud:

Hvert hold benytter et enkelt ergometer, skift skal foretages inden for en 100m zone og løbende efter hver fjerdedel af distancen. Der vil være 3 skift. NYT ER:
Hele holdet er samlet bag start stregen. Når starten går for det enkelte hold løber første roer frem til ergometret med depechen og ror den første fjerdel, derefter løber roeren tilbage til holdet med depechen og giver den videre til roer 2 og så fremdeles.