Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Under to døgn til deadline for DM-anmeldelser. - Læs Roinfos oplæg, som måske kan være en appetitvækker

$
0
0
Ser vi:
- Juliane Elander og Christina Pultz i W2X ved DM?
- KVIKs Loui Lam satse på at vinde DM i 4-åres inrigger?
- Kalundborg Roklub eller KR til start i 4-åres inrigger?
- Lyngby Roklub gå efter DM i M2X med Hagemann & Modest?
- Bagsværd Roklub sætte Mathilde Persson som stroke i W4X- ?
- DSR med en M8+, hvor Lærke Berg Rasmussen er på?


Kampen om Danmarksmesterskaberne er gået ind

Det er mange år siden, der sidst har været afholdt Danmarksmesterskaber på Sorø Sø, vi skal tilbage til 2000, hvor de dygtige arrangører meddelte, at de ikke mere kunne være med i turnusordningen angående DM-afviklingen på kortbane. Noget, der har været rigtigt ærgerligt, da der har været afholdt mange hamrende gode DM-regattaer på Sorø Sø med start for rigtigt mange år siden, i 1933, og siden dengang har den smukke sø, som alle kender fra den største regatta i Norden, Sorø Regattaen, lagt vand til mange Danmarksmesterskaber. Oven i købet har man i Sorø hele to gange haft Danmarksmesterskaber to år i træk, men her skal vi tilbage til 1953-1954 og 1962-1963, mens Sorø Sø også lagde vand til DM i 1971, da mesterskaberne måtte aflyses på Brabrand Sø grundet vejret. Man besluttede sig for at flytte mesterskaberne til Sorø, den 12. September, samme år. Men i 2000 var det sidste gang, der blev afholdt DM på Sorø Sø, og derfor er der næppe mange af nutidens unge kaproere, der har prøvet at kæmpe om Danmarksmesterskaber på den dejlige sø på Sjælland. Nu sker det så endelig og heldigvis, igen, den 6. oktober.
Picture
Det bliver spændende, om nye roere fra andre klubber tager medaljer, end de roere, der blev Danmarksmestre i 2017. Foto Mette Bacher
Ser man ned over det udbud, der er af mesterskaber, der skal kæmpes om, så er der noget for enhver smag. Der er mesterskaber, hvor det kan synes at være en nem sag at score de ædle medaljer, og så er det prestigeløbene, der altid er velbesøgte, løb, hvor man ikke helt forstår, hvorfor at der ikke er flere, der kæmper for deres chance, og løb, hvor det er eneste mulighed for de mindre klubber at have deltagere med.

Der er en del Forbundsmesterskabsløb. DFfR kan udskrive løb i stort set hvad som helst, i modsætning til de rigtige Danmarksmesterskaber, hvor man vinder DM-medaljer, udsat af Danmarks Idrætsforbund.
For mindre klubber synes det lidt ligegyldigt, om det er et Forbundsmesterskab eller et Danmarksmesterskab, fordi roeren så regner med, at nu er han eller hun “Danmarksmester”, men det er DIF´s Danmarksmesterskabsløb, der udløser et rigtigt Danmarksmesterskab, selvom man dog kan have en holdning til, at der er kæmpet lige meget for tingene, hvad enten det er et ægte DM - eller et Forbundsmesterskab.
Picture
DM-glæde, Aalborg Roklubs uniroere vinder Forbundsmesterskab i Universitetsotter - her i 2014 på Brabrand Sø. Foto Mette Bacher
Nu også W4-
At få tildelt nye Danmarksmesterskabsløb er ikke helt nemt, men man kan teste muligheden ved at udskrive Forbundsmesterskab i den enkelte disciplin, og opfordre til, at så mange klubber, som overhovedet muligt, stiller op. Ellers giver det ingen mening, at kæmpe om et nyoprettet Danmarksmesterskab.

Denne gang har DFfR tildelt sig selv en finale i kvindernes firer uden styrmand, som netop er kommet tilbage på det olympiske program efter flere års pause, men det kom til at koste dyrt for dansk roning, idet dansk ronings paradebåd, letvægtsfireren er udgået af OL-programmet.

Og kvindernes firer uden, for ikke at tale om toer uden, er noget, dansk roning kan vise flotte resultater i, som vi så det ved det netop overståede VM i Plovdiv.
Derfor er der udskrevet Forbundsmesterskab i denne bådtype, men hvis det på nogen måde skal have sin gang på jorden, så det en skønne dag bliver til et rigtigt Danmarksmesterskab her, kræver det, at så mange klubber, som overhovedet muligt, bakker op om det, og melder sig til.
Det bliver derfor spændende at se, om klubberne reelt set ønsker at kvindernes firer uden styrmand på et senere tidspunkt udskrives, som et nyt løb ved Danmarksmesterskaberne, eller om det bliver lidt ligegyldigt med ganske få deltagende klubber?

I de seneste år har man drøftet DM-bådtyper, hvor man overvejede at lade Danmarks ældste bådtype, 4-åres inrigger for mænd, udgå, men denne prestigebåd er stadig på DM-programmet, og i 2018 må man håbe på, at der bliver fuldt hus - eller mere i inriggeren, idet det stadig handler om et ægte Danmarksmesterskab, der kæmpes om.
Picture
For få år siden gik Danmarksmesterskabet til Odder Roklub. De lånte en båd i Lyngby Roklub, roede til start - og satte DSR til dørs. Foto Mette Bacher
Nogen har ytret ønske om at få kvindernes 8+ gjort til et ægte Danmarksmesterskab, men det bliver nok tvivlsomt, om det nogensinde kommer til at ske, da det umiddelbart kun er de større kaproningsklubber, der kan byde ind her, så det vil stadig være et Forbundsmesterskab for kvinderne, også selvom man har forsøgt at få mesterskaberne ligeligt fordelt blandt kvinder og mænd, idet der hos kvinderne pt. kun er tre reelle bådtyper, der kæmpes om Danmarksmesterskaber i: 1X, 2X og 4X-, mens mændene har en længere liste over de prestigeprægede mesterskabsmedaljer:
M1X, LM1X, 2X, 2-, LM4-, M4-, M4X- og 8+.
Picture
Kvinderne har både haft 2- & 8+, som Forbundsmesterskaber, men nu er 4- også blevet en mulighed. Foto fra DM-finalen i 8+ i 2014 på Brabrand Sø. Foto Mette Bacher
Roinfo tillader sig at bringe denne appetitvækker under to døgn før, du skal melde dig til DM, hvor det hedder onsdag, inden klokken 12.00.
Vi forholder os til seniorernes finaler, hvor vi ser på de muligheder, der er for at vinde mesterskaber, og hvem der kan tænkes at stille op i kampen om medaljerne.

Det kan måske give et fingerpeg om, hvor du skal sætte ind for at være med i opløbet om at kunne kalde dig Danmarksmester 2018.


Tager man et kig ned over listen, som også tæller TU-cup og juniormesterskaber, så lægger Universitetsroerne for med 8+, som er for mænd og kvinder, hvor der ros om danske universitetsmesterskaber - også selvom det er Forbundsmesterskaber. Her er der næppe tvivl om, at vi møder roere fra Odense og Aalborg.

W2-: Forbundsmesterskab
Bådtypen er blevet populær for dansk roning, når man tager de internationale briller på. I 2017 gik Forbundsmesterskabet til Bagsværd Roklubs Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen. Vi gætter på, at de to atter møder op, og måske får konkurrenter fra DSR, Holstebro, Odense og Hadsund.
Picture
Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen ventes at tage flere mesterskaber den 6. oktober på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
W2X - Danmarksmesterskab
I fjor løb DSR med mesterskabet v. Mette Dyrlund og Christina Juhl Johansen, men det er spændende, om Christina er DM-klar efter en sæson, der har været præget af sygdom. KVIKs Fie Udby Erichsen og Tanja Spring Ehlers kan, som Odenses Anne Larsen og Marta Kempf være gode bud på mesterskabet, eller mon Aarhus Roklub stempler ind med Nina Hollensen og Mette Køchs Nielsen, og Roskilde Roklub med Silja Konoy Davidsen og Aja Runge Holmegaard, for ikke at tale om Odder Roklubs Christina Pultz og Juliane Elander, som vandt mesterskabet i 2012. Et godt gæt kan også være en Mathilde Persson med Lisbet Falch Jakobsen fra Bagsværd Roklub!
DSR har 12 mesterskaber her + det ene Forbundsmesterskab fra 2016, hvor det blev til sprintdistance i Holstebro, KVIK og Lyngby Dameroklub har 10, men hverken Odense Roklub eller Aarhus Roklub har endnu fået roet sig ind på mesterskabslisten.
Picture
I 2017 så det sådan ud. Roinfo tipper, hvis det er samme mandskab fra DSR i 2018, at der bliver god konkurrence, som i 2017, men forhåbentlig af endnu flere stærke mandskaber. Foto Mette Bacher
LW1X: Forbundsmesterskab
På et tidspunkt må det gerne blive et rigtigt Danmarksmesterskab. De senere år er det kvinder fra mindre roklubber, der har præget billedet, som i fjor, hvor det var Aja Runge Holmegaard, Roskilde, der vandt over Juliane Elander, Odder Roklub.
Men spørgsmålet er så, om de to stadig satser på Forbundsmesterskabet her - eller der er mere prestige i at gå efter Danmarksmesterskabet i W2X med deres klubkammerater?
Picture
Aja Runge Holmegaard, Roskilde, og Juliane Elander, Odder, vandt forleden sølv ved VM i LW4X-, men nu skilles deres veje. Aja har taget en god beslutning, og det er at satse på en karriere i det civile liv, mens Juliane fortsætter sin roning. Mon vi ser dem i LW1X på Sorø Sø den 6. oktober? Foto Mette Bacher
M2X - Danmarksmesterskab
Mon det bliver Lyngby Roklub, der tager mesterskabet i år? Roinfo gætter på en stærk konstellation med makkerparret fra sidste års U23VM, Alexander Modest og Christian Thor Hagemann. I år har de to herrer dog roet hver sin kategori, idet Christian stadig er U23-roer, og har vist fantastiske resultater i LM4X-. Det bliver spændende, om de to letvægtere kan tage mesterskabet, og er det Hagemann, der stroker båden, som var det en LM4X-, med en superhurtig og effektiv Modest bag sig, så bliver de svære at hamle op med. (Hvis de altså stiller op i M2X...)

Bortset fra, at DSR formentlig også stiller med et stærkt mandskab, hvor vi efter udelukkelsesmetoden gætter på: Emil Espensen og Sverri Nielsen!
Mange andre spændende konstellationer får vi forhåbentlig at se i M2X. Hadsund Roklub kan sikkert byde ind med en William Wisholm og en Peter Rytter Munk, Odense Roklub kan også tjekke flot ind her. Hvis DSR vinder mesterskabet, er det 35. gang, siden det blev indført i 1933. Lyngby Roklub har vundet Danmarksmesterskab i M2X 5 gange tidligere, og vi skal hele 20 år tilbage, til 1999, hvor brødrene Tommy og John Knudsen vandt mesterskabet.
Picture
Vi tager næppe fejl, hvis disse to herrer går efter at blive danmarksmestre i M2X den 6. oktober. Og mon ikke, hvis det bliver sådan, at det er Christian, der stroker, som var det den LM4X-, han er vant til? Foto Mette Bacher
LM1X - Danmarksmesterskab
Bådtypen plejer at være velbesøgt, og bliver det formentlig også i Sorø, hvis vi nu lige ser bort fra 2017, hvor blot fire roere var med i kampen om mesterskabet. Kampen stod mellem Mathias Larsen, Bagsværd og Cody Andersson fra Roklubben ÆGIR, hvor Cody skrev historie ved at vinde ÆGIRs første Danmarksmesterskab her. I år kan vi formentlig møde flere roere fra DSR, måske et par eller to fra LR, og de roere, der har været en del af det danske rolandshold i 2017, kan sagtens komme med her. Der har været roet om Danmarksmesterskab i LM1X siden 1981.
Picture
Cody Anderson er forsvarende dansk mester i LM1X, og det bliver spændende at se, om han går efter at gentage triumfen på Sorø Sø om knap 14 dage. Foto Mette Bacher
W8+, Forbundsmesterskab
Det siger næsten sig selv, at Bagsværd Roklub og DSR møder til start, og mon ikkeogsåroere fra Odense, Hadsund og Holstebro også kan være med. Men det er et forbundsmesterskab, og i 2017 gik mesterskabet til Bagsværd Roklub, der formentlig byder ind med stærke en-åresroere, som har gjort det flot i 2018. Hvis Bagsværd Roklub tager sig af Forbundsmesterskabet endnu engang, er det tredje gang i streg.
Picture
På papiret har Bagsværd Roklub flere gode en-åres roere ombord, og de er atter et godt bud på mesterskabet i 8+ i 2018. Foto Mette Bachwer
M2+ inrigger, motion: Forbundsmesterskab
Det er sikkert, som amen i kirken, at DSR altid møder frem her, og i fjor valgte LD-roerne fra Roklubben Viking at være med.
Denne gang har man lov at håbe på, at endnu flere klubber tager en tur i 2-åres inrigger på kortbanen, også selvom det er en kort-kort-distance, idet nogen fandt det smart for nogle år siden at cutte distancen til 1000 meter, fordi man så troede, at mange flere ville melde sig til. Det gav slet ikke den ønskede effekt.
Gode bud på deltagere her, udover DSR, er: Roforeningen KVIK, Københavns Roklub, Roklubben Viking, og hvad mon Kalundborgs nybagte Danmarksmestre fra langdistancen, siger her?

Picture
Mon DSR får kamp til stregen denne gang af KVIK, Kalundborg, KR eller af Roklubben Viking? Foto Mette Bacher
M4X-: Danmarksmesterskab
Denne bådtype har DSR også nærmest haft eneretten på, og spørgsmålet er så, om der bliver lavet om på dette lørdag otte dage på Sorø Sø?
Vi tillader os at gætte på, at Lyngby Roklub dukker op med et hamrende stærkt mandskab, måske: Hagemann, Modest, Holmquist og Lenzing, og at Odense Roklub sagtens kan være med og byde DSRs mandskab op til dans, som i 2017. Men også Bagsværd Roklub, der blev Forbundsmester på kortbanen i 2016, kan måske komme ind og blande sig her.
Statistik:
DSR: 14, Bagsværd 8+1 FM, Odense og Bagsværd hver 3. Lyngby Roklub har vundet et enkelt mesterskab her, men vi skal hele 30 år tilbage - til 1988, hvor det skete.
Picture
I fjor tog DSR mesterskabet - men det bliver spændende, hvis Lyngby Roklub møder frem, om de store drenge kan hamle op med de unge fremadstormende knægte fra LR. Foto Mette Bacher
LM4-: Danmarksmesterskab
Er man smart, og i vægt, så melder man sig til her, for chancen for et nemt Danmarksmesterskab er så absolut til stede. Det er ofte set, at en klub har sendt sine roere hen til præmieteltet for at hente de eftertragtede DIF-medaljer, fordi klubben var ene anmeldt. - Og det osse selvom bådtypen i årevis var dansk ronings paradebåd ved VM og OL!

M1X - Danmarksmesterskab
Hvis nogen regnede med at finalen i 2017 ville blive kedelig, fordi Sverri Nielsen skulle vise sig at være overlegen, tog de grueligt fejl. Således blev Nick Larsen, Odense Roklub, den helt store udfordring for Nielsen.
De to roere fulgtes ad hele vejen, og ingen ville give sig. Men til sidst fik Sverri hevet lidt ekstra ud af ærmet, og genvandt mesterskabet med en Larsen uhyggeligt tæt på. - Det var ikke rart, svarede Sverri, da roinfo.dk, spurgte ind til finalen. Ser vi mon også en Bastian Secher, Roskilde Roklub, ved årets DM?
Picture
En drømmefinale så vi i mændenes 1X, hvor Nick Larsen holder føringen over Sverri indtil 250 meter før mål. Foto Mette Bacher
Mesterskabet fylder i øvrigt 110 år denne gang, og lidt pudsigt er det, at det netop var Odense Roklub, der vandt Danmarksmesterskabet ved Peter Sylvest, da DM sidst blev afviklet på Sorø Sø - tilbage i 2000.

W2+ inrigger: Forbundsmesterskab
Dukker Roforeningen KVIKs nybagte Danmarksmestre fra Langdistancen, Ulla Jakobsen, Tine Aabye og Torill Lindebjerg mon op her - eller bliver der to både fra KVIK, hvor også Bie Andersen, Dorte Lassen og Britt Skovø, stempler ind? Der er næppe tvivl om, at DSR møder til start med minimum et mandskab, som vi har set det igennem mange år på både langdistancen og på kortbanen.
Picture
Vinderbåden fra 2017 m. Cecilie Søltoft og Tanja Nors Tardrup med Cecilie Albrechtsen, som styrpige. De to roere har i 2018 prøvet lykken i coastal-4X+, og skal til VM heri, spændende, om de lige nupper en tur i inriggeren på Sorø Sø, inden afrejsen til VM i Canada. Foto Mette Bacher
Men kvikkerne har samtidigt travlt, for coastal-VM i Canada kalder, og der er afrejse få dage efter DM-finalen i Sorø. Det kunne være interessant at se sjællandske klubber være med her. Der er jo ikke særligt langt til Sorø. Ser vi mon roere fra: Roskilde, Viking, Præstø eller Tissø her? Kom bare an. Det drejer sig om 1000 meter, hverken mere eller mindre!

W1X - Danmarksmesterskab
Umiddelbart ligger mesterskabet til Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, der de seneste år har siddet godt og solidt øverst på tronen i singlesculler, men Mette Dyrlund Petersen fra DSR, kan blive en interessant udfordring for Fie, idet begge kvinder har vist høj standard i denne sæson med en hhv. WC-bronzemedalje - og en VM-finaleplacering til Udby, mens Dyrlund har hentet en EM-finaleplads hjem tillige med en flot placering ved Holland Beker Regattaen i Amsterdam. Mette Dyrlund er i øvrigt også så alsidig i sin træning, at hun ikke går af vejen for at kæmpe sig til et par Forbundsmesterskaber i coastal, som forleden, hvor hun vandt mesterskaberne i hhv. C1X og C2X.
Picture
Sådan så det ud i 2017, hvor Fie Udby Erichsen atter viste høj klasse, som Danmarks dronning i 1X. Foto Mette Bacher
Spændende er det også, om Aarhus-roeren Nina Hollensen får vist sit værd, idet hun tilsyneladende forsøger med et comeback til landsholdet. Fie har vundet mesterskabet 5 gange + 1 FM i 2016. Juliane Elander har to mesterskaber med sig, og Nina Hollensen, Aarhus, vandt Danmarksmesterskabet i 2015. Om Mette Dyrlund Petersen, DSR, topper på DM-lørdagen i Sorø, skrives der en slags historie, idet det er hele 40 år siden, DSR sidst vandt mesterskabet her…

M4- Danmarksmesterskab
Nu er bådtypen blevet en satsningsbåd for dansk roning, og der er blevet roet mange kilometer i forskellige konstellationer i toer uden styrmand, for at de velvoksne herreroere, kan få et af de eftertragtede sæder i denne båd. Og så endte det hele med, at det blev nøjagtig samme konstellation ved VM, som i 2017, hvor fireren klarede en fornem 5. Plads hjem ved VM - men hvor det også må erkendes, at det var et efter OL-år, og hvor det i de næste år frem mod OL i 2020 bliver noget sværere at komme først til fadet.
Et tilsvarende resultat blev ikke udfaldet ved årets VM for M4-, desværre.
Nu handler det som om Danmarksmesterskabet, og hvem kan man forestille sig vil kæmpe med for det og medaljerne her?
DSR tog mesterskabet i 2017, men vi så stærke mandskaber fra Roskilde, Odense og Holstebro.
Picture
Præmiepodiet i fjor, mon vi ser de samme 12 herrer i DM-finalen på Sorø Sø? Foto Mette Bacher
Alligevel - der må være flere klubber herhjemme, som melder sig til ved DM, og i fjor blev der vist en meget flot finale, hvor der var pres på fra start til mål. Hele seks både var meldt til, men et mandskab meldte fra, og kampen kom til at stå imellem: DSR, Roskilde og Holstebro, hvor placeringerne blev, som skrevet står, mens Odense var tæt på, men kom ind på 4. pladsen.
Lige nu og her står Bagsværd Roklub og DSR lige med 15 mesterskaber til hver. Indtil videre er det stadig Københavns Roklub, der har flest, hele 19 styk, vundet for en del år siden efterhånden.

LW2X - Forbundsmesterskab
Nok er bådtypen olympisk, og nok har Danmark for efterhånden rigtigt mange år siden vundet VM-guld her, i 1990, men til gengæld er LW2X slet ikke populær, når der kaldes ind til Forbundsmesterskaber. Således blev det ikke roet i 2017. Spændende at se, om nogle klubber øjner chancen for et Forbundsmesterskab her.

M2-     Danmarksmesterskab
Husker du finalen i 2017, hvor der blev serveret et totalt gyseropgør imellem Lyngby Roklub og Roforeningen KVIKs deltagere?
Wau - det var verdensklasse!
Nu bliver det interessant at se, om KVIK med Loui Lam og ny makker møder til start, mens vi lurer lidt på, hvad Peter Holmquist mon vil gøre her. - Eller om han i stedet for satser på en stærk dobbeltfirer med sine klubkammerater i LR? Men ingen tvivl om at andre klubber sagtens kan byde ind med stærke roere her. DSR har flere gode enåres-roere, det samme gælder Holstebro og Københavns Roklub. Det bliver spændende at se, om firer uden-effekten griber ind, så vi ser mange roere i toer uden møde frem for at kæmpe om Danmarksmesterskabet.
Picture
En af de finaler, der gør rigtig avs... Foto Mette Bacher
Picture
En heftig kamp om DM-medaljerne imellem LR, Oliver Rying Thomsen & Peter Holmquist & KVIKs Anders Boutrup og Loui Lam. Foto Mette Bacher
Det er 31 år siden, KVIK sidst toppede her. Alle tiders mest vindende roer ved DM i toer uden, er Thomas Ebert, der har 14 titler. Løbet blev indført i 1933. Statistik: DSR: 21, Lyngby: 18, Bagsværd: 9, KVIK: 8, Roskilde: 7, Sorø: 7.
M4+ inrigger - Danmarksmesterskab
Denne bådtype burde være den mest prestigeprægede ved årets Danmarksmesterskaber. Det er den ældste bådtype ved DM - løbene i 2+inrigger har tidligere også været et rigtigt Danmarksmesterskab, men nu blev det til en motionsbådtype, og så er der denne flotte bådtype tilbage.
Og bemærk så lige - man kan blive rigtig Danmarksmester i denne finale!
For en del år siden var det Odense Roklubs tidligere generation af stærke kaproere, der i en årrække satte sig solidt på denne bådtype. I gammel tid var det jyske klubber, der tog sig af tingene, men i nyere tid, har roere fra Københavnsområdet kastet sig med ildhu ned i inriggeren, hvor det så også tændte Aalborg Roklubs stærke universitetsroere i en sådan grad, at de mødte til start i inriggeren i 2017. Lad os krydse fingre for, at de gør det igen.
DSR stempler ind, som sædvanligt, og det muligvis med to mandskaber. Men andre kan sagtens byde de blå op til dans.
Roforeningen KVIK for eksempel, med de stærke LD-roere og en Loui Lam, ja, hvorfor ikke?
Picture
Aalborg Roklub mødte til start i 2017, og det bliver spændende at se, om ikke Bjarne Petersen melder et til to hold til ved DM, når nu DFfR har trukket M4+ ud af DM-programmet, som Aalborg Roklub ellers kunne have vundet deres tredje mesterskab i. Nu er der inriggeren at satse på, og det er ikke et helt dårligt sats... Foto Mette Bacher
Kalundborg Roklub med årets Danmarksmestre i 2-åres på langdistancen: Kaare Mattesen, Alexander Hansen og Mike Christensen, måske med hjælp fra den tidligere landsholdsroer, Thomas Larsen, kunne også være et rigtigt godt bud på mesterskabet, for ikke at tale om de stærke mandskaber, man har set i Københavnskredsens turnering SPP, hvor både Hellerup Roklub, og Amager Ro- og kajakklub kan være gode bud på et mesterskab. Vi skal i den forbindelse ikke glemme, at ARK for år tilbage vandt mesterskabet her ved DM på Bagsværd Sø, i 2007. Ser vi mon roere fra Hadsund, eller Odense møde til start i denne bådtype denne gang?
Odense Roklub har vundet hele 12 mesterskaber i denne disciplin. DSR er oppe på 9 af slagsen + et Forbundsmesterskab.
Og hvor vil vi også gerne se roerne fra Københavns Roklub, med Kenny Andersen i spidsen være med her.
Der er lagt op til en spændende dyst om mesterskabet, og vi skal ikke glemme, at det ikke altid er kortbanekaproere, der bare sådan lige kan nappe et mesterskab over de seje inriggerroere fra langdistanceturneringen. Spændende at se, om det vælter ind med tilmeldinger til en herlig fight i en 4-åres inrigger.

LM2X - Forbundsmesterskab
Heller ikke denne bådtype har været særligt velbesøgt i de senere år, og lige præcis i LM2X har Danmark fejret fornemme triumfer ved VM og OL med Mads Rasmussen og Rasmus Quist. Om det er fordi, det er et Forbundsmesterskab, vides ikke, men i fjor blev finalen slet ikke roet. Det kommer måske til at ske i 2018?

W4- - Forbundsmesterskab
Nu er denne bådtype skrevet ind i DM-programmet, og det står sin prøve med hensyn til, om klubberne ønsker at bakke op om kvindernes firer uden.
Vi kan kun forsøge at gætte på, om der er 4-5 klubber, som bakker op om denne bådtype, og får deltagere med de næste 4-5 år, hvis man overhovedet skal gøre sig håb om, at W4- på et tidspunkt bliver udskrevet, som et rigtigt Danmarksmesterskab.
Vi ser nok roere fra Odense, Bagsværd, Roskilde, DSR, Hadsund og Holstebro her - det er i hvert fald de bedste bud, hvis interessen overhovedet er der, og hvor lige nu og her er lidt ligegyldigt, om det er et Forbunds - eller et Danmarksmesterskab.

W4X - Danmarksmesterskab
I mange år var bådtypen en paradedisciplin for Roforeningen KVIK, hvor det er blevet til hele 14 mesterskaber i streg i perioden: 1998-2010!
Men i de senere år har det knebet for Roforeningen at stille mandskab her, og nu har andre kunnet kæmpe sig til mesterskaber i kvindernes dobbeltfirer. Odense Roklub tog sig af Forbundsmesterskabet i 2016 i Holstebro, og Odense var også repræsenteret i 2017, og gjorde det fremragende overfor de øvrige mandskaber fra DSR, Bagsværd og Aarhus, hvor både Nina Hollensen og Mette Køchs Nielsen var med ombord i Aarhus-båden. Også Bagsværd Roklub har tidligere været gode for mesterskaber i W4X-, og var tæt på DSR i 2017. Men DIF-medaljerne gik til DSR, der dermed fik roet sig til det 11. Mesterskab, mens Bagsværd Roklub har 3 af slagsen, det seneste i 2014. Denne gang lurer vi på, om det er Bagsværd, DSR, Odense, Aarhus og måske Hadsund, som møder til start.
Bagsværd kan stille et uhyggeligt stærk mandskab med: Mathilde Persson på strokepladsen, Ida Gørtz Jacobsen, Frida Sanggaard Nielsen og Lisbet Falch Jacobsen. Hvis det bliver realistisk, kan de blive svære at hamle op med for DSR denne gang.
Picture
Sådan så det ud i 2017, hvor DSR vinder W4X-. Fv. Kate Petersen, Stine Mathiasen, Mette Dyrlund Petersen og Christina Juhl Johansen. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklub var nærmest DSR i DM-finalen i 2017, og sætter man Mathilde Persson ind og stroker og har tre af de fire kvinder her med ombord, Jakobsen, Jacobsen og Nielsen, så er det på papiret et ret stærkt kort i kvindernes 4X-. Foto Mette Bacher
M8+ - Danmarksmesterskab
Vi gætter på besøg fra: Holstebro, Bagsværd, Københavns Roklub, Aalborg, og DSR. Sidstnævnte tog mesterskabet i 2017 i en nyindkøbt otter, som blev døbt i forbindelse med klubbens 150 års fødselsdag sidste sommer. Otteren er udelukkende købt med henblik på DM - og intet andet. Så når DM-finalen er roet, køres den tilbage til klubben og går i vinterhi.
I fjor havde DSR to mandskaber med i finalen, hvor det ene mandskab havde Lærke Berg Rasmussen med ombord. Det bliver spændende at se, om Lærke også skal klare denne “lille opgave” i Sorø om knap 14 dage?
Hvis det er tilfældet, så siger det sig selv, at hun ikke også sidder på kvindernes W4X-, godt set, ikke sandt?
I mange år har Københavns Roklub været urørlig på mesterskabslisten med hele 20 Danmarksmesterskaber til klubben i Sydhavnen, hvor DSR nåede op på de 19 i 2017. Så en sejr mere, og DSR kommer på omgangshøjde med KR i antallet af mesterskaber gennem tiderne.
Picture
Sådan så det ud efter sidste finale ved DM på Bagsværd Sø i 2017, hvor DSR vinder otteren. Fv. Asta Øjvind, Lars Fjord, Tøger Berg Rasmussen, Rasmus Quist knælende, Træner Niels Menke, Emil Espensen, Christoffer Kruse, og foran er det Frank Steffensen og Sverri S. Nielsen. Foto Mette Bacher
Det var en lille forsmag på hvad mulighederne er ved Danmarksmesterskaberne anno 2018, og hvordan det kan komme til at se ud i seniorernes klasser.

Så er du tændt, eller har fået en fiks idé, takket være denne appetitvækker, da husk, at du har til onsdag klokken 12.00, hvis du skal melde dig til.
Og ved Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber er det IKKE muligt at efteranmelde…

God fornøjelse!


Motionsturneringen 6. runde

$
0
0
Picture
Foto Jonas Hoeg Thygesen
​​Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
351,266 km/roer er rekord for september – slår vi den to år gamle rekord i år?
 
Tiden er inde til sjette indrapportering i Motionsturneringen.
Indberet:

  • antal roede kilometer siden 25. marts
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer på den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
En nærmere vejledning findes på:
 
http://www.roinfo.dk/information.html
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest onsdag den 10. oktober.
 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
Picture
Foto Jens Sønderbæk

Skøn Maribo Regatta i 2010 - Vi så Tim, og hørte Kim!

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher

At være bådtransportør giver ofte muligheder for at se sig om, enten når traileren er placeret på bådepladsen, dagen før regattaen - eller lørdag aften, når 1. dag ved regattaen er overstået.
Og da hele Danmark i disse dage mindes den for altid største sangskriver, og popsanger Kim Larsen - han ville ikke kaldes kunstner - så giver det nogle tanker tilbage til dengang, der var noget, der hed Maribo Regatta og Otter Grandprix.
Picture
Københavns Roklub stillede flittigt op til 8GP - og denne turnering er stærkt savnet. Lad os håbe, den får en relancering. Foto Mette Bacher
8GP, Maribo Regatta - og Kim Larsen
I juni 2010, da denne skribent havde fornøjelsen af at køre et par læs både til Maribo Sø, spottede jeg i avisen, Lolland-Falsters Folketidende, at Kim Larsen og Kjukken skulle spille koncert på Lienlund i Nakskov.
En herlig folkepark ved indkørslen til den by, der lægger vand til langdistancekaproernes Danmarksmesterskaber, og når nu jeg alligevel var på de kanter - blot 30 kilometer derfra denne dejlige forårsaften, så ja, hvorfor ikke?
Speakningen fra søen var overstået, vejret var skønt, roerne sad rundt om i teltene og skulle til at spise efter regattaen, og så smuttede jeg.
Det blev en forrygende lækker aften, hvor koncerten ikke overraskende fik folk højt op i gear, og naturligvis havde Kim Larsen os alle i sin hule hånd.
Picture
Der blev naturligvis gået til stålet under koncerten i Nakskov, denne herlige forårsaften, hvor Kim Larsen og leadguitarist, Karsten Skovgaard, samt unge Jesper Haugaard og på trommer, Bourgogne-Mons svinger stikkerne. Foto Mette Bacher
Picture
Kim Larsen og Kjukkens unge bassist, Jesper Haugaard, både de - og vi - havde en fed aften i Nakskov. Foto Mette Bacher
Det var i opløftet stemning, det nogle glade timer senere gik retur til Maribo Sø, hvor regattaen fortsatte flot dagen efter. Og udover mange lækre fotos af Kim og Kjukken, blev der naturligvis også taget flere billeder af glade roere og flotte opløb på Maribo Sø. Denne smukke dag for otte år siden.
Picture
Og i Maribo ved regattaen, er der unge vindere og modne vindere. Her de unge, Tim Antonie Hansen med makker. Dengang fra Skovshoved Roklub. Tim ror stadig - nu for DSR - og er til start ved Danmarksmesterskaberne på lørdag - her otte år senere. Foto Mette Bacher
Ved Langdistance-DM i Vejle i 2016 fik vi også fornøjelsen af Kim Larsen og Kjukken, da de gav koncert i byen. Denne gang blev det nydt på afstand, for vi kunne sagtens synge med på de mange dejlige sange, denne fredag aften ved Vejle Roklub, inden Langdistancekaproerne strømmede til klubben lørdag morgen.

Naturligvis også i Odense
Ved dette års første regatta, Langdistanceregattaen i Odense, indbød jeg kæresten til en tur “i Kim Larsens fodspor”.
Vi har ind imellem et flip med, at der sættes DVD´er med Kim Larsen og Kjukken på, og lige i de dage inden Odense Regattaen “flippede vi over lune Larsen”… og kørte til roklubben på Kanalvej med traileren fredag formiddag, og tog derefter på tur i Odense midtby, hvor Kim Larsen og fru Liselottes lejlighed er beliggende, og tæt på lejligheden ligger - lige så beskedent og anonymt - Kim og Kjukkens øvelokale. Og med en fordums tid, som journalist, på et af Allers ugeblade, har det givet en viden om, hvor Danmarks kendte bor. 
Picture
Kim Larsen boede beskedent i denne ejendom på 1. sal i Claus Bergs Gade i Odense ovenover Lørups Vinstue, som han ofte besøgte. Foto Mette Bacher
Picture
Få hundrede meter fra sin bopæl, inde i en gammel baggård, lå Kim Larsens og Kjukkens øvelokale. Foto Mete Bacher
Picture
Inde i nr. 41 B, op af de få trappetrin, og i stuen bag vinduerne til højre, var stedet, hvor der er spillet mange, mange af de vidunderlige sange, Kim Larsen har præget Danmark med, og her hyggede han sig med sine legekammerater i Kjukken, Foto Mette Bacher
​Det var stort for os, da vi stødte ind i Kim Larsens kapelmester, leadguitarist, Karsten Skovgaard udenfor øvelokalet i baggården, og det har vi talt om mange gange siden.
Og resten af weekenden - da hed det Odense Langdistancekaproning, og en flot indledning på sæson 2018.
Picture
Men der er også meget andet at se til, når der køres bådtransport til Odense. Stærk roning. Foto Mette Bacher
Picture
Og inriggerroerne forsøgte med at få flere deltagere til Odense Regattaen. Her er det Københavns Roklubs garvede LD-roere, der viser vejen. Foto Mette Bacher
Tilbagetrukket hverdag
I modsætning til andre kendte sangere, levede Lune Larsen yderst beskedent, og var sjældent med blandt forsidebaskerne i aviser og ugeblade.
Kim Larsen blev kaldt gavflab, og han holdt sig ikke tilbage med holdninger og meninger. Det blev til et nej tak til Ridderkorset, men nogle år senere, stillede han alligevel op på en scene og spillede musik for dronningen. - Det er fordi jeg godt kan li´ damen, lød det.
Moderne medier? En Iphone? På facebook? 
- Nej, det rene tidsspilde og totalt intetsigende for nationalskjalden, der holdt sig til de gamle dyder.
De fleste af roinfos læsere har sikkert været til Kim Larsen-koncerter, men her greb vi naturligvis muligheden, når nu vi alligevel var til dejlige regattaer rundt om i landet. Tak for det.
Picture
Det blev en dejlig aften på Lienlund, som man ikke glemmer, og i øvrigt nåede Kim Larsen ikke ligefrem at overrende Lolland med koncerter, så det var med at gribe muligheden. Foto Mette Bacher

De unge scorede medaljer i hobetal ved Baltic Cup

$
0
0
Tekst Mette Bacher
Foto: Baltic Cups hjemmeside

Danmark er begunstiget af en række dygtige juniorer, der roede sig til flotte resultater ved Baltic Cup i Polen.
Hovedparten af dem roede sig til sølv- og bronzemedaljer, og det i 10 finaler ved Baltic Cup.
De fine - og mange 2.- og 3. pladser gav en total score på samlet 2. plads blandt de deltagende nationer, men det bemærkes også, at et par store nationer ikke var til stede, mens Danmark mødte til start i hovedparten af de udskrevne løb.
Alene det tæller godt på facitlisten.
Picture
Billedserie med udpluk af de danske medaljetagere ved
Baltic Cup 2018
Picture
JM4- med Holstebros Søren Meldgaard Madsen, Emil Ulnits, Frederik Geertsen Lund og Tobias Bork Kristensen landede med med metal begge dage, hvor det blev til bronze og sølv
Picture
2 x bronze til pigefireren m Laetitia Panero-Bommer (Hadsund Roklub), Sofie Valentin Hæk (Silkeborg Roklub), Stefanie Brun Pedersen (Roklubben Ægir) og Rebekkah Nordskjold (Roklubben Ægir)
Picture
Og her endnu et foto af Holstebros drenge efter at have vundet sølv i spurtopgøret.
Picture
Store og flotte medaljer er kutyme ved Baltic Cup.
Picture
Sølv lørdag - og
Picture
... bronze søndag til Cecilie Brunnich, Københavns Roklub
Picture
Bronze til Ida Marie Reimer, Lyngby, og Roforeningen KVIKs Anna Adelholm i toer uden
Picture
JW2x med Stine Højager Nielsen (Holstebro Roklub) og Karen Katrine Mortensen (Fredericia fik bronze og
Picture
sølv ved årets Baltic Cup.
Picture
Pigernes dobbeltfirer havde udskiftning på om søndagen, idet Nikoline Kroll havde rygproblemer, og derfor måtte Cecilie Brunnich erstatte hende. Besætningen så sådan ud: Astrid Bruun Fejfer (Lyngby Dameroklub), Clara Hornnæss (Roklubben Furesø), Kristine Søndergård Hansen (Roklubben Furesø) og Cecilie Brünnich Sørensen (Københavns Roklub)
Picture
Det blev til sølv i pigernes spurtopgør om søndagen
Picture
Sådan så det ud med pointstillingen på den offentliggjorte liste
Picture
Voluminøse pokaler, hvor Danmark også fik en sådan med hjem i bagagen.

Celeber aften i DSR: Prinsesse Benedikte og 100 gæster overværede teaterforestillingen "Flygt"

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Celeber aften i Danske Studenters Roklub

Godt 100 gæster, med Prinsesse Benedikte i spidsen, overværede den gribende teaterforestilling: "Flygt".

Den smukke store sal i Danske Studenters Roklub, var for en aften omdannet til et begivenhedernes centrum, da Det Flydende Teater havde søgt på land, og opførte det gribende stykke: Flygt.
Picture
I god tid før Prinsesse Benediktes ankomst, var de 100 betalende gæster på plads i DSRs store sal. Foto Mette Bacher
På selve dagen, 75 år efter, en ihærdig kaproer fra Danske Studenters Roklub, Herbert Marcus, en kold og blæsende nat fra kysten i Nordsjælland, roede Arne Jacobsen og Poul Henningsen med koner sikkert over Øresund til Sverige.
Irena Tanska, Herbert Marcus´ enke var til stede, og sammen med Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Benedikte, og formand for Danske Studenters Roklub, Kasper Haagensen, overværede de med 100 gæster den flotte og gribende forestilling, som Det Flydende Teater opførte i de smukke rammer i selve Strandvænget 55, hvor Herbert Marcus var aktiv roer igennem mange år.

Picture
Alle, der besøger DSR, bliver mødt af denne mindetavle over klubbens unge medlemmer, der mistede livet under 2. Verdenskrig. I dagens anledning, var en smuk buket blomster placeret nedenfor mindetavlen. Foto Mette Bacher
Picture
H.k.H. Prinsesse Benedikte ankommer forventningsfuld til DSR for at overvære forestillingen: "Flygt". Foto Mette Bacher
Picture
DSRs formand, Kasper Haagensen, følger prinsessen ind i salen. Foto Mette Bacher
Kasper Haagensen bød velkommen med denne tale:

Velkommen til Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Bendikte.

Velkommen til Irena Tanska (Herbert Marcus kone)
Velkommen til Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld
Velkommen til Herbert Pundik
Velkommen til Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay
Velkommen alle sammen


 
Jeg vil indlede med at takke teatergruppen Det Flydende Teater for at ville stille op i dag med deres stykke FLYGT, lige som jeg vil takke Michael Kastrupsen som i dag bor i Arne Jacobsens hus, og har hjulpet os med at låne de 3 Svanestole af Fritz Hansen.
Vi skal stille tiden 75 år tilbage. Tyskerne har besat Danmark, og medlemmerne af Danske Studenters Roklub spiller under besættelsen, en ikke uvæsentlig rolle i modstandskampen.
Man ser allerede med det samme, når man kommer ind ad hoveddøren, mindetavlen over de medlemmer som mistede livet under Anden Verdenskrig.

Krigstiden gik hårdt ud over roklubbernes udfoldelser. Man måtte ikke længere blot gå ind ved åben kyst, lige som der senere kom et direkte ro-forbud, som dog blev åbnet lidt igen, og begrænset til  at man kun kunne ro i mellem Slusen i syd og Svanemøllen i nord. Til gengæld blomstrede medlemstilgangen og kom op på over 1.200 medlemmer. Lige som der blev afholdt rigtigt mange langture.
Dette kan man læse mere om på vores hjemmeside.
Picture
Der lyttes intenst til Kasper Haagensens velkomsttale, før forestillingen kunne gå i gang. Foto Mette Bacher
Roklubben Gefion mistede ved en sabotagebrand deres klubhus under krigen, ligesom Roklubben Skjold mistede hele deres bestand af både ved et bombeattentat på Langelinie, hvor de havde klubhus dengang. Begge roklubber fik tilhørssted i DSR efterfølgende, og er i dag vores naboer her i Strandvænget.

DSR gik hellere ikke helt fri for sabotage, og 25. januar 1944 blev DSR’s klubhus udsat for et bombeattentat, hvorved mange både, og en del af bygningen blev ødelagt. Ligesom vi på befrielsesmorgenen d. 5. maj, blev udsat for endnu et attentat, idet klubben blev beskudt med maskingeværer af nogle tyske minefartøjer, der var på vej ud af Kalkbrænderihavnen.

En mængde ruder blev ødelagt, ligesom lofter og vægge på verandaen og i festsalen blev en del beskadiget. Man kan den dag i dag, stadig se et fragment af denne beskydning, på et af vores bronzeskulpturer på verandaen.

Gudmund Schack, som var formand for roklubben under krigen, lagde også sin indsats i frihedskampen. Han var aktivt medlem af ”Holger Danske” og deltog i en række af gruppens aktioner. Også i efterretningssektoren var han aktiv med formidling af meddelelser til London, fra en sender her i DSR.

I besættelsestidens sidste fase, arrangerede han transporter for modstandsbevægelsen, og forsatte med at organisere kørsel for de engelske tropper i flere måneder efter befrielsen. Dette kan man læse i mindeskriftet om Gudmund Schack fra 1988.

I september 1943 advarede overrabbiner Marcus Melchior i synagogen i Krystalgade, om en forestående tysk aktion mod de danske jøder, og den 28-årige ingeniør og kaproer, Herbert Marcus, besluttede straks at flygte, og fik en robåd kørt til stranden ved Skodsborg.

Gudmund Schack fik fremskaffet en lastbil og benzin, så der kunne køres en robåd til Strandmøllen. Bilen blev dog stoppet i første forsøg og til alt held, undersøgte de ikke lasten nærmere. I andet forsøg kom bil og båd frem til Strandmøllen og turen over sundet kunne begynde.

I dag er det præcis 75 år siden, denne unikke bedrift fandt sted. Hvor Danske Studenters Roklubs kaproer Herbert Marcus, roede til Sverige i en hæsblæsende nat, med Arne Jacobsen og Poul Henningsen og deres koner, som på denne måde kom sikkert til Sverige.

Skæbnen ville, at Poul Henningsen tilbage i 1920, uden vederlag, havde tegnet det klubhus som lå i Kalkbrænderihavnen og som er afbilledet i Slyngelstuen.

Forestillingen gik i gang, og gæsterne blev vidner til baggrunden for oplægget til selve turen og hvordan de to par kom i sikkerhed, takket være kaproer Herbert Marcus´ stærke og sikre roning.

Picture
Vi er midt i den farefulde færd over Sundet, og gæsternes intense blikke og alvorlige miner fortæller en del om, hvor udfordrende denne færd var. Foto Mette Bacher
Efter forestillingen takkede Prinsesse Benedikte de dygtige aktører fra "Det Flydende Teater".
Picture
Forestillngen "Flygt" har været opført 93 gange, og det var sidste gang, teaterstykket blev spillet, og det i Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Efter forestillingen bød DSR på en lækker buffet, og så var det tid for en snak om roning og besættelsestiden, blandt andet.
Dem mødte roinfo.dk:

Picture
Journalist og forfatter, Herbert Pundik, og fru Inge Ruth - også kaldet Sussi. Foto Mette Bacher
Picture
HkH Prinsesse Benediktes hofdame, Anne Dorthe Iuel, som blev ansat 1. juni i år, og Stella Haagensen, Lyngby Dameroklub. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det hofdamen til venstre. Foto Mette Bacher
Picture
Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen, og Motionschef i Danske Studenters Roklub og i Københavnskredsen, Marlene Evensen. Foto Mette Bacher
Picture
Irena Tanska, Herbert Marcus´ enke, fik en god samtale med Prinsesse Benedikte. Foto Mette Bacher
Picture
En lækker og stor buffet fik ikke overraskende stor søgning efter forestillingen. Foto Mette Bacher
Picture
Prinsesse Benedikte i en stille stund med en god privat snak med journalist og forfatter Herbert Pundik. Prinsessen holder meget af at være med til arrangementer i Danske Studenters Roklub, og der gik tid, før prinsessen og hofdamen brød op for at køre hjem til lejligheden på Amalienborg. Foto Mette Bacher
Picture
- Det har været en meget dejlig aften, takkede prinsessen, da hun blev fulgt ud til kronebilen af bl. Irena Tanska og Kasper Haagensen. Foto Mette Bacher

Danmarksmesterskaberne 2018 - STOR foromtale

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher

Da tilmeldingslisterne til DM blev offentliggjort, var der grund til at gøre store øjne, for sikke mange tilmeldinger der er landet i år.
Roinfo forsøgte forinden at få skubbet godt og grundigt til mange roere og klubber, og har opfordret til at stille op. Ikke mindst i mændenes 4+inrigger, som desværre ikke har været helt så velbesøgt i de senere år, men hvor det oven i købet drejer sig om at ro sig til et rigtigt ægte Danmarksmesterskab. Og noget kan tyde på, at en lang række af de solide herreroere har læst roinfo - bilder vi os i hvert fald ind - for det er godt nok mange år siden, bådtypen har kunnet mønstre fuldt hus - altså alle seks baner besatte. Wau!

Og når det har været drøftet de senere år, om bådtypen helt skulle udgå, hvor flere kaproningsklubber kun har haft et skuldertræk til overs for inriggeren - så er enhver skepsis blevet gjort til skamme.
Nu kan man ikke tage noget for givet i denne finale, som brager af sted midt i det hele på Sorø Sø, den 6. oktober.
Sikke mange flotte finaler, vi garanteret bliver vidner til, når årets Danmarksmesterskaber efter en spændende dag ved Sorø Sø, også begynder at lakke mod enden.
Således er hele syv mandskaber meldt til i kvindernes dobbeltfirer - og hold nu lige fast - hele otte mandskaber er stemplet ind i M8+. Nu kommer vi formentlig ikke til at opleve, at der landes på 5, efter lørdagens indledende løb i denne disciplin, hvor alle baner - som det ser ud lige nu - bliver fyldt op.
Picture
I Sorø er man vant til at alle baner fyldes op ved årets flotte Sorø Regatta, nu sker det også ved Danmarksmesterskaberne i 2018, som Sorø Sø lægger vand til på lørdag. Det er første gang, siden 2000, at det sker. Foto Mette Bacher
Nu vi er ved otteren. Københavns Roklub overrasker. For ude i Sydhavnen har de øjnet, at DSR efter flere års 1. pladser er kommet uhyggeligt nær Københavns Roklubs række af Danmarksmesterskaber, hvor man har 20 af slagsen hjemme i rosportens flagskib, vundet siden 1933, men hvor det seneste blev vundet helt tilbage i 1991.
Lige siden har roerne fra KR forsøgt at bide skeer med Bagsværd, DSR, Roskilde og Odense i kampen om mesterskabet, uden at man har været helt oppe at toppe - men denne gang, så…
Mange har sikkert gnedet sig i øjnene en ekstra gang, da årets tilmeldinger tikkede ind, for sørme om ikke KR har fået fat i en stribe af stærke kaproere, der har gjort det godt ved enten OL og VM, som nye medlemmer. Læs den nærmere præsentation af KR´s DM-8+ nedenfor.

Sådan ser det ud med tilmeldingerne til årets Danmarksmesterskaber, Forbundsmesterskaber og Juniormesterskaber.

​Løb 110
Danske Universitetsmesterskaber M/K 1000 m FM

Der lægges for med Universitetsmesterskaber i 8+, og her får  mastersotterne lov at ro med. Det giver 6 ottere i alt, hvor Aalborg Roklub og Danske Studenters Roklub deltager med to hver, der udover ses mandskaber fra Odense Roklub og Københavns Roklub. DSRs ene mandskab består af kvinder, som skulle have mødt et kvindehold fra Bagsværd Roklub, der desværre har meldt af.
Picture
Sådan så det ud i finalen i 2017, hvor Odense Roklub og Aalborg Roklub kæmpede om mesterskabet. Foto Mette Bacher
Løb 101
U15 M1X TU-Cup, 500 meter - 25 deltagere

Fordelt på følgende klubber: Bagsværd x 7, Holstebro x 5, Hadsund x 5, Roklubben Stevns x 3, Odder, Odense, Kolding, Roklubben ÆGIR og Roklubben Skjold med hver 1.

Løb 102
U15 W2X, junior C, TU-Cup, 500 meter - 7 deltagere

Bagsværd Roklub x 2, Hadsund Roklub x 2, DSR med et hold, Rødvig/Sorø og Bagsværd/KR med hver et hold. Interessant at se DSR være med her blandt de purunge fra inkarnerede klubber med ungdomskaproninge på programmet.

Løb 103 - U 17M 1X, 1500 meter - 11 tilmeldte
DSR x 2, Odder, Rødvig, KVIK, Sorø, Roskilde, Viking, Bagsværd, Næstved og Roklubben ÆGIR med hver 1 roer.

Løb 104 - U17 W2X, jun B, TU-Cup, 1500 meter - 5 tilmeldinger
Odder, Holstebro, Sorø, Bagsværd og ÆGIR

Løb 105 - W2-  - 4 tilmeldinger
DSR, Roskilde, Bagsværd, Aarhus
Samme antal tilmeldte, som i 2017, men denne gang er Holstebro Roklub ikke med, det er Roskildes Simone Sørensen og Silja Konoy Davidsen til gengæld. Sidste års vindere af Forbundsmesterskabet, Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard er på plads, og det er deres makker fra VM-fireren, DSRs Lærke Berg Rasmussen også. Hun ror med sin faste makker fra W2-, Christina Juhl Johansen. Herligt, at Aarhus Roklub er med ved Emma Lehm Røddik og Kirstine Stampe. I 2017 roede Lærke med Nikoline Laidlaw, fordi Christina skulle ro DM-finale i W2X med Mette Dyrlund, som DSR i øvrigt vandt. Denne gang vælger Christina at forsøge sig med et Forbundsmesterskab i W2- i stedet for at satse på et Danmarksmesterskab i W2X. - Men det bliver slet ikke med samme energi, som tidligere, for jeg er stadig ikke helt oven på efter den lange periode med sygdom, lyder det beskedent fra Christina Juhl Johansen til roinfo.dk.

Løb 106 - JM1X - 17 tilmeldinger
Det er nøjagtigt samme antal tilmeldinger, som i 2017, dog med den forskel, at det bliver uden sidste års vinder: Bastian Secher, der er rykket op, som senior.
Roskilde x 2, Hvidovre, Viborg, Sorø x 2, Bagsværd 2, Saxkjøbing, Næstved, DSR, KVIK x 2, ÆGIR, Hadsund og Københavns Roklub.
De to VM-roere: Oliver Skov Jerkovic, BR, og Nicholas Andersen, KVIK, der blev treer ved DM i 2017 er med her, og der er gode muligheder for, at det bliver de to, der kommer til at kæmpe om mesterskabet, men man skal aldrig sige aldrig, for det er et forrygende stærkt felt, vi ser, og i øvrigt glædeligt med en deltager fra Saxkjøbing Roklub, da vi ikke er så forvænte med deltagere fra Lolland-Falster ved Danmarksmesterskaberne.

Løb 107 - W2X, 2000 meter - 6 tilmeldinger
Holstebro, Odder, Odense x 2, Bagsværd, Odense og Aarhus Roklub
Lige her kan det ikke undgå at vække undren, idet DSR for første gang i mange år, har undladt at tilmelde sig i denne disciplin, som klubben har stået som vinder af de seneste tre år. Heller ikke Roforeningen KVIK har valgt at satse på et DM i denne bådtype.
Nuvel - det baner vejen for andre - og der er ingen tvivl om, at det nok skal blive en flot finale i kampen om de ærkeægte mesterskabsmedaljer fra DIF. 
Odense Roklub imponerer med to tilmeldte hold med Line Katrine Olsen og Juliwe Gaumitz Storm mod Sara Nissen og Elisabeth Kaalund Keller, og herligt at se Holstebro Roklub forsøge sig her med Nanna Bo Christensen og Pernille Nielsen. Roinfo forsøgte sig med tre gode bud fra hhv. Bagsværd, Odder og Aarhus, og gættede rigtigt.
Således er VM-sølvvinder: Juliane Elander, og Christina Pultz på plads fra Odder, mens Bagsværd Roklub satser på at mesterskabet skal gå til Mathilde Persson og Lisbet Falch Jakobsen. Vi tog heller ikke fejl, da vi så Mette Køchs Nielsen og Nina Hollensen, som et godt DM-bud fra Aarhus Roklubs side. Hvis Bagsværd Roklub vinder mesterskabet, er det fjerde gang Lisbet prøver denne fine ting, mens det bliver Mathilde Perssons første rigtige Danmarksmesterskab nogensinde. Men udfordringen bliver så Odder Roklub, hvor vi ikke skal glemme, at Juliane og Christina har vundet mesterskabet her, i 2012. Hvis Aarhus Roklub tager teten - og mesterskabet i denne disciplin er det historisk for klubben, da det ikke er sket tidligere - det er det heller ikke for Odense - eller Holstebro Roklub.
Picture
De to stærke kvinder fra Odder Roklub, Christina Pultz og Juliane Elander, har tidligere toppet ved DM i W2X, nu går de efter det igen på lørdag. Foto Mette Bacher
Løb 108
U19W1X, JM 2000 meter      7 tilmeldinger

Roskilde x 2, Københavns Roklub, Fredericia, DSR, LDR og Hadsund.
Et heftigt felt, hvor flere af pigerne netop har koncentreret sig om deltagelsen ved Baltic Cup. Det bliver spændende at se, hvad Cecilie Brunnich Sørensen fra KR kan vise her, efter en lang periode med skader, og det overfor Amalie Riff Brems, DSR, der slog uimodståeligt til ved Coupe de la Jeunesse tidligere på sæsonen. Brunnich vandt bronze i 2017 i JW1X ved Danmarksmesterskaberne.

Løb 109 
LW1X Forbundsmesterskab, 2000 meter, 3 tilmeldinger

Løbet er ikke særligt velbesøgt, men denne gang skal DSRs Anne Katrine Kiilgaard, Bagsværds Marie Louise Ladegård Petersen, og Hadsunds Trine Toft Andersen, kæmpe for tingene.
Sidstnævnte netop hjemkommet fra VM med en flot sølvmedalje i bagagen fra kvindernes letvægts-4X-.
I fjor var Trine slet ikke med i opløbet i FM-finalen, men denne gang er der gode chancer, når nu Mathilde Persson, Aja Runge Holmegaard og Juliane Elander ikke er med, hvor det var Aja, fra Roskilde Roklub, der vandt mesterskabet foran Juliane i 2017.

Løb 110  
Master MW4X/+/-, FM, 1000 meter, 4 tilmeldinge
r
Sorø, DSR, Fredensborg, Furesø. Feltet bærer præg af, at andre mastersroere, der ellers plejer at være med, har satset alt på en længere tur til den store FISA-Mastersregatta i Florida.

Løb 111
Master M4X/4-, FM, 1000 meter, 11 tilmeldinger

Kolding, Lemvig, Fredericia, Sorø, DSR, Bagsværd, Bagsværd, Aarhus, Ringsted, Fredensborg, Furesø.
Roinfo bemærker, at feltet består af en sand parade af stjerneroere, der har gjort det flot igennem mange år på de internationale baner.
OL-vinder, Mads Rasmussen er med for DSR, Bagsværd Roklub stiller med et mandskab, der har taget ædle medaljer ved junior- og U23-VM, Fredensborg stempler ind med Kim Børgesen, OL-deltager anno 1972 i München, og der er ikke tvivl om, at der bliver gået til makronerne, som var et OL-finaler, vi skal igennem, på Sorø Sø næste lørdag. Dertil så en skøn historie, idet Jørgen Secher, Kolding Roklub, i 1968 (!) netop på Sorø Sø, vandt Danmarksmesterskab med sin storebror, Niels Henry Secher for Danske Studenters Roklub. Nu er Jørgen Secher med igen - hele 50 år efter og samme sted.

Løb 112  
M2X  Danmarksmesterskab  2000 m. 8 tilmeldinger

Aalborg Roklub x 2, Lyngby Roklub x 2, Roskilde Roklub, DSR, Hadsund og Roforeningen KVIK
I 2017 var seks mandskaber meldt til her, men to afbud gav blot fire tilbage, denne gang er der helt naturligt muligheder for fuldt hus, når de indledende heats er overstået.
Bjarne Petersen satser flot med to mandskaber her, og ingen tvivl om, at nordjyderne sagtens kan kapere disciplinen 2X, hvor det blev bemærket, at Aalborg Roklub blandt andet slog til i Holstebro i august i mændenes 1X-finale.
Sidste års sølvvindere ved DM, brødrene Lenzing, Jacob og Emil, er på plads fra Lyngby Roklub. Det samme er Modest & Hagemann, der satser hele butikken overfor DSRs Sverri Nielsen og Emil Espensen. I 2017 vandt Emil finalen med Frank Steffensen over Lenzings, der roede en meget flot DM-finale. Lyngby-roerne, hvad enten det er Modest/Hagemann eller Lenzing/Lenzing, har altid vist klasseroning af høj standard. Hadsund er på plads med Wisholm og Rytter Munk, også en stærk konstellation, og så bliver det spændende med Roforeningen KVIKs Loui Lam og Nicholas Andersen, og Roskildes Bastian Secher med unge Oliver Tolstrup Christensen, der i øvrigt med Jacob Lenzing og Nicholas Andersen, vandt EM-sølv, som junior i 4X- i 2017.
Hvis DSR vinder den 6. oktober, er det det 35. Mesterskab til klubben, Lyngby Roklub har, indtil denne lørdag, 5 mesterskaber med sig, KVIK blot 2, Roskilde: 4 og Hadsund 1, mens Aalborg Roklub endnu har noget til gode i mændenes 2X.
Picture
Jacob og Emil Lenzing fra Lyngby Roklub blev nummer to i 2017, og er med igen ved DM i 2018. Foto Mette Bacher
Løb 113
LM1X - Danmarksmesterskaber - 2000 meter

Denne bådtype er slet ikke så velbesøgt, som vi så det tidligere. I fjor tog Cody Anderson sig af mesterskabet - og fik Roklubben ÆGIR skrevet ind på mesterskabslisten. Mathias Larsen, Bagsværd Roklub, blev nummer to.
Ingen af de to er med, når finalen ros den 6. oktober. Til gengæld er Tim Antonie Hansen, DSR, Fredrik Leicht, KR og Jonas Lund, Roklubben Furesø, med her.
Det bliver til et herligt gensyn med Fredrik Leicht, der efter en sæsons tænkepause nu er tilbage igen. Interessant bliver det også, om Jonas Lund, Roklubben Furesø, der har vist fremragende roning i sæson 2018 med LM1X tager mesterskabet, hvorved Roklubben Furesø kan generobre pokalen efter nogle års pause oven på Henrik Stephansens flotte række af mesterskaber ved VM - såvel som ved DM - for år tilbage. Tim Antonie Hansen er altid godt og solidt roende i 1X, og har generne med sig fra sin far, den olympiske vinder i M2X, Peter Antonie, og moren, Mette Kræmmer Hansen, tidligere landsholdsroer for Danmark i letvægtsklasserne.

Løb 114 
W8+  Forbundsmesterskaber - 2000 meter - 5 tilmeldinger

Flot af Bagsværd og DSR at stille med to ottere hver - men endnu mere lækkert, at Aarhus Roklub, møder til start med en båd i rosportens flagskib, og nu i kvindernes klasse. Det er god stil!
At ro otter kræver noget tids tilpasning og sammenroning. Det bliver derfor spændende at se, hvilket et af de 5 mandskaber, der svinger bedst på dagen. I 2017 satte Bagsværd Roklub sig på mesterskabet, og denne gang ser vi samme mandskab, som i 2017, men med to udskiftninger siden da, idet Olivia Meinert Cardel og Iben Østergaard er med ombord denne gang. Bagsværds 2. mandskab består af dygtige juniorer. DSR har blandet kortene, alt efter, hvad der har været til rådighed af kaproere, og derfor kommer DSR I til at bestå af en blanding af seniorer, juniorer og coastalroere, mens 2. mandskabet består af en flok solide LD-roere.

Løb 115  
U19 M2-  Junior A, 2000 meter  3 tilmeldte

I fjor var de to - denne gang tre til start - så det går da fremad med hensyn til interessen for at ro 2- i drengenes klasser.
Holstebro Roklub tog mesterskabet i fjor, og satser på at gøre det igen, hvor Nichlas Ulnits, der var på vinderbåden i 2017, denne gang ror med Casper Lindballe Lehmann Pedersen. Men spændende er det også at se, om Roskilde Roklubs: Mathias Biltoft Ankerstjerne og Julius Philipson eller Hadsunds: Malthe Dybdahl Malling og Rasmus Søndergaard Konnerup

Løb 116 
M2+inrigger, motion, Forbundsmesterskab,1000 meter,   7 både

Vi ser pænt besøg i herrernes inriggerklasse, også selvom det “blot” er et Forbundsmesterskab, men tidligere var et ærkeægte Danmarksmesterskab, da bådtypen - med 4+inrigger jo er Danmarks ældste.
Men når det nu skal være, så er det sådan set de samme klubber, vi ser møde til start igen og igen. DSR stempler ind med hele fire hold - og imponerer også her med stor deltagelse, nøjagtigt, som på langdistancen. Roklubben Viking er atter til start, som i 2017, og det er glædeligt at se de stærke roere fra Faxe Ladeplads møde op på kortbanen i Sorø.
Så er der 2 x Søgaard fra Bagsværd Roklub, hhv. Ole og Peter, som prøver lykken her, hvor det er indlysende, at især Ole skal ro temmelig stærkt i galejslaveløbet, idet han også lige skal klare at ro dobbeltfirer i finalen umiddelbart efter 2-åres inrigger, ifølge tilmeldingslisten. 
Egentlig er inriggerroning ikke helt Bagsværd Roklubs spidskompetence, og fra søklubben har der de senere år flere gange lydt røster om, at inriggere intet har at gøre ved kortbane-DM, men nuvel, klubben melder til i hhv. mændenes 2-åres og 4-åres - så det kan konstateres, at Bagsværd-roerne går efter det alligevel.
Roforeningen KVIK er også med her, og kan reelt set ro sig godt med i opløbet om Forbundsmesterskabet i denne disciplin, ikke mindst med den flotte sæson de tre roere har haft på Langdistancen  i denne sæson.

Løb 117 
M4X-, Danmarksmesterskab, 2000 meter, 4 tilmeldte både

Odense, DSR, Lyngby og Bagsværd
DSR har to med fra vinderbåden i 2017, Frank Steffensen og Mark Hartsteen. Nytilkomne er: Mathias Heldbo og Tobias Kempf. De to kommer fra hhv. LR og Odense. Begge skal nu møde deres tidligere klubkammerater, og der bliver ikke tvivl om, at netop dobbeltfireren bliver lidt af en hård nyser for DSR denne gang, idet de tre konkurrerende både sagtens kan blande sig og forsøge at vriste DM-pokalen fra DSR. Således satser Odense hele butikken ved at lade Nick Larsen ro med her, mens man har trukket ham fra singlesculleren. For ikke at tale om LR´s mandskab med Hagemann, Holmquist og 2 x Lenzing. Bagsværds mandskab synes også godt med og har Mathias Larsen, Ole Søgaard, Christian Michaelsen og Jens Graudal med.
Det bliver de store drenge fra DSR, der skal ud mod de roere, der kan noget med teknik og højt tempo.
Statistikken siger: DSR 14, Bagsværd 9, Odense 3, Lyngby: 1.
Der er roet om mesterskaber her siden: 1987, og sidst, Odense vandt, var i 1996, hvor fynboerne tog sig af mesterskabet 2 år i træk, hvor bl.a. Eskild Ebbesen var med ombord. For Lyngbys vedkommende skal vi hele 30 år tilbage!
Måske LR atter får roet sig ind på listen den 6. oktober 2018?
Det bliver en spændende finale!

Løb 118 
W2X - Junior A - 4 tilmeldinger

Hadsund, Aarhus, Furesø og Lyngby Roklub
Otte friske piger til start, hvor vi ser Ida Blomstrand og Liane Vestergaard fra Hadsund, der har haft en god sæson på det internationale plan mod Clara og Kristine fra Furesø, Rikke og Laura fra Aarhus og Lyngby Roklubs Anna Hammer Jespersen, hvor det for disse pigers vedkommende er en begyndelse til en stor karriere, og hvor nogle af dem stadig er junior B-roere.

Løb 119
LM4- Danmarksmesterskab  to tilmeldinger

DSR & Bagsværd er eneste to tilmeldte mandskaber, hvor det hele handler om at være i vægt på dagen og få et Danmarksmesterskab med hjem.
Det er interessant, om de to mandskaber så ER i vægt på dagen, og hvis det er tilfældet, så er det lige før det bliver historisk, idet det er ved at være mange år siden, man har skullet kæmpe på vandet for at få de eftertragtede DM-medaljer med hjem. Roinfo bemærker, at guldfirerroer Kasper Jørgensen er med på DSRs båd med Tim Antonie Hansen, Martin O. Christensen og Mads Fischer, mens Bagsværd har LM4X- - roer Jens Graudal med ombord, som skal se om der kan blive et Danmarksmesterskab her med Johan Poulsen, Magnus Oddershede og Steen Christensen. Det bliver spændende, om løbet gennemføres på næste lørdag.

Løb 120
JM2X   2000 meter, 5 tilmeldinger

Holstebro, Silkeborg, Sorø, Roskilde, Bagsværd
Det kan konstateres, at Bagsværd-roeren Magnus Oddershede får en særdeles travl dag, hvis det nu holder stik, at han også skal ro letvægtsfirer forinden. For i drengenes dobbeltsculler skal han ro med ingen ringere, end Oliver Skov Jerkovic, som er klubbens bedste kort på juniorfronten hos drengene.
Fra Holstebro: Kaare Mortensen og Tobias Bork Kristensen, Silkeborg ankommer med Magnus Kleist og Max Røgild, Sorø med Jannick Wly Andersen og Rasmus Lind, sidstnævnte var deltager ved Coupe de la Jeunesse tidligere på året, og så er der Roskildes: Matthias Batenburg og Victor Lauritsen.
En spændende finale er i vente hos drengene i 2X.

Løb 121  
M1X   Danmarksmesterskab  2000 meter, 6 tilmeldinger

Mon ikke de herrer åndede lettet op, da de så tilmeldingslisen, hvor det kom frem, at der ikke også skulle være indledende løb i deres kategori? Flere af dem satser også på andre bådtyper ved DM denne gang, og det bliver spændende at se den regerende Danmarksmester, Sverri Nielsen, DSR, mod Bastian Secher, Roskilde, der er tilbage i sin favoritdisciplin. Sverri er, før sit scullerløb, ude i 2X med Emil Espensen, hvor de først skal i indledende, og derefter igennem noget af en heftig finale med pres på fra bl.a. Lyngbys stærke Modest og Hagemann. Med i scullerfinalen er desuden: William Wisholm, Hadsund, Aksel Dybdahl Poulsen, KR, interessant at se Københavns Roklub være med i en DM-finale i M1X, samt KVIKs Kelvin Yeung og ÆGIRs Victor Gro Jensen.
Sverri kan vinde sit 4. mesterskab i træk her til DSR, som har 22 andele på mesterskabslisten, hvor det, ikke at forglemme, bliver en finale, der har 110 flotte år på bagen. Københavns Roklub har ikke vundet denne disciplin siden 1920, og har derfor lidt til gode. Til gengæld er der den herlige historik med hensyn til Roskildes Bastian Secher, at det i år er 50 år siden, Bastians morfar, Niels Henry Secher, vandt mesterskabet i M1X til DSR - og det på selve Sorø Sø. 

Løb 122 
W2+inrigger - Forbundsmesterskab 1000 meter 4 tilmeldinger

Trist men godt på en og samme gang. Godt, fordi nogen melder sig til, men trist, at ingen andre, end DSR, byder ind her. Roforeningen KVIKs seje inriggerkvinder er stærkt savnet, men de er på vej til Coastal-VM i Canada og har valgt at stå over denne gang. DSR imponerer til gengæld med otte seje kvinder og fire styrmænd/kvinder. For dem alle vil det nærmest være barnemad at ro finalen i Sorø, idet de er vant til distancer på 10 kilometer, når der ros langdistance. Men nu kommer storklubben til at præsentere Danmarks ældste bådtype - på flotteste vis.

Løb 123 
W1X    Danmarksmesterskab        9 tilmeldinger

Det er herligt at se pænt med tilmeldinger her, for selvom Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, regnes for en dronning af kvindernes scullerklasse herhjemme, så skal der naturligvis være konkurrence i denne bådtype overfor hende. DSR har Mette Dyrlund Petersen, der gjorde det flot ved årets EM - hvor Fie 1½ måned senere roede sig til sin første VM-finale nogensinde. Det bliver spændende at se opgøret imellem de to - fra naboklubberne i Strandvænget i København. Og godt er det også at se, at udover de Fie og Mette, og Bagsværds Emilie Jersild, da er det stærke kvinder fra klubber udenfor Storkøbenhavn, der har meldt sig til her. Trine Dahl Petersen fra Holstebro, Odders Mette Sørensen, Roskildes Simone Sørensen, den nybagte VM-sølvvinder fra LW4X-: Trine Toft Andersen, Roklubben ARAs Christina Jensen og Mai Nielsen fra Aarhus.
De ni skal lige runde et par indledende heats, før vi ser, hvem der bliver finaleklar.
Picture
I fjor vandt Fie, KVIK, Danmarksmesterskabet over Bagsværd Roklub og Aarhus Roklub. Denne gang bliver den stærke VM-roer også udfordret af Mette Dyrlund fra DSR. Foto Mette Bacher
Løb 124    
M8+ Junior A   2000 meter        2 tilmeldinger

Jamen så mødes de jo igen, som så ofte før, fristes man til at sige. Holstebro Roklub og Bagsværd Roklub og ingen andre.
I fjor gik mesterskabet til Holstebro Rolub, og det bliver spændende, om Bagsværd Roklub kan knække koden til, hvordan det skal lykkes at erobre pokalen fra de seje drenge fra Vandkraftsøen.
Picture
På lørdag afgøres det, om Holstebro Roklub genvinder mesterskabet i drengenes 8+. Foto Mette Bacher
Løb 125  
M4-   Danmarksmesterskab      3 tilmeldinger

Lige her er der denne gang ikke så mange tilmeldinger, som i 2017, hvor seks både var meldt til, og efter en afmelding gik finalen af sted med 5.
Denne gang blot 3. Vi ser hverken Roskilde eller Odense være med her. Til gengæld satser DSR stærkt på at genvinde mesterskabet. Holdet er stort set identisk med det mandskab, der roede i fjor, lige bortset fra, at Esben Søvndahl erstattes af Nicolai Bernsen. Ellers er det Christoffer Kruse, Emil Espensen og Tøger Berg Rasmussen.
Men der er ikke tvivl om, at de fire skal ud på lidt af en opgave, idet Holstebro Roklub har sat en stærk kvartet til dagen, og er der noget, man kan her fra, så er det at ro stærkt i en-åres bådene. I forhold til i 2017 er mandskabet skiftet 50% ud, men det er osse store drenge, der helt fint matcher DSRs. Kaare Mortensen, Christian Taulbjerg, Magnus Valbirk og Magnus Zier Rathenborg. Københavns Roklub har sat brødrene Sølve, klubbens trænere, hhv. Jonathan og Sebastian ind på båden, hvor vi ser en Fredrik Leicht og Aksel Dybdahl Poulsen i besætningen. Københavns Roklub fører stadig pænt på DM-listen med 19 mesterskaber, hvor DSR har 15, og om Holstebro Roklub vinder, er det historisk, da det i så fald er første gang, det bliver til et rigtigt Danmarksmesterskab. Klubben vandt godt nok i 2016 på hjemmebanen, men da var det et Forbundsmesterskab. Nu er chancen der - igen!
Picture
Ikke mange til start i M4- ved årets DM, blot 3 hold, men hvilke 3. De to klubber på billedet er med igen i 2018, og det er Holstebro og DSR, hvor sidstnævnte har en enkelt udskiftning efter finalen i fjor. Foto Mette Bacher
Løb 126
LW2X - Forbundsmesterskab   2000 meter    3 tilmeldinger

Dette løb har i nogle år ikke haft den helt store tilslutning. I 2017 blev finalen ikke roet, men denne gang har 3 hold meldt sig til, og det er glædeligt, at se Aalborg Roklub være med her: Eva Povlsgaard Nebeling og Mette Louise Karer, Odder Roklubs velkendte: Juliane Elander og Christina Pultz, samt Bagsværds Ida Langkjær og Marie Louise Ladegaard Petersen.
Odders Erlander & Pultz var favoritter her, men har meldt af, så nu er blot to hold tilbage.

Løb 127  
M2-   Danmarksmesterskab   2000 meter   6 tilmeldinger

Roskilde, DSR, Lyngby, Københavns Roklub, Bagsværd, Roforeningen KVIK.
I 2017 vistes en drømmefinale, hvor Roforeningen KVIK og Lyngby Roklub kæmpede til sidste åretag om mesterskabet. Denne gang møder KVIK ikke ind med samme mandskab, og for LRs vedkommende, har Peter Christian Holmquist fået sin “gamle” makker fra JM2X, Alexander Modest, med. Men ingen tvivl om, at DSRs Lars Fjord Garvey og Tobias Kempf godt kan tage mesterskabet, og spørgsmålet er så, om Kempf er kørt lidt mør fra turen i M4X forinden, mens Lyngbys Modest måske er kørt lige så mør efter en formentlig heftig finale i M2X forinden?
Det kan måske bane vejen for de øvrige finaledeltagere med Roskildes Oliver Tolstrup Christensen og Andreas Dyrby, samt “veteranerne” fra KR: Mathias Lyster og Emil Kjerri, mens Bagsværds Mads Petersen og Malthe Sebastian Puro sagtens kan vise en flot præstation på Sorø Sø denne lørdag.
Picture
Spændende, om M2- bliver lige så heftig, som i 2017. Denne gang ror Peter Holmquist med sin "gamle" 2X-makker, Alexander Modest, der osse skal ud i en heftig M2X-finale inden M2-. Foto Mette Bacher
Løb 128
Piger Junior A 4X-    2000 meter   4 tilmeldinger

I 2017 rendte DSR af med mesterskabet, hvor blot to mandskaber var med, idet Bagsværd Roklub var konkurrenten her. Men denne gang, så…
Sidste års vinderbåd har fået en enkelt udskiftning, idet høje og talentfulde Nikoline Kroll er med ombord med Amalie Brems, Mathilde Kiilgaard og Cecilie Girke. Men i modsætning til 2017, stempler to stærke jyske mandskaber ind med Hadsund Roklub og Roklubben ÆGIR. Og tager man et kig på navnene her i disse to både, så er der ingen tvivl om, at sidste års vindere fra DSR får noget at se til i denne finale hos pigerne, hvor det er glædeligt at fire både er til start.
Fra Hadsund ses et forrygende stærkt mandskab med: Agnete Munk, Laetitia Panero-Bommer, Ida Blomstrand og Liane Vestergaard. Roklubben ÆGIR møder frem med Mie Mellerup, Rebekka Nordskjold, Stefanie Brun Pedersen og Sara Kolls Bertelsen. Det er nogle år siden, ÆGIR sidst vandt her, mener, det er 10 år siden, hvor man havde en vis kommende OL-stjerne ombord: Anne Dsane Andersen.
Der er lagt op til en spændende finale i pigernes dobbeltfirer på næste lørdag.
Picture
Bagsværd Roklub er altid med i pigernes dobbeltfirer, og viser også flot roning wie immer. Det får vi sikkert også at se i finalen hos pigerne på lørdag. Foto Mette Bacher
Løb 129 
M4+inrigger - Danmarksmesteskab      6 tilmeldte

Mon ikke en del har holdt vejret og håbet?
- På at der ville komme pænt med tilmeldinger i denne prestigebådtype, som i de helt gamle dage havde vindere fra provinsklubber, og det fra det jyske, hvor garvede seje vesterhavsroere tog sig af sagen igennem mange år.
I 2017 var blot to både til start. Roinfo fik lokket Bjarne Petersens uniroere med, og de skulle møde DSR, som vandt mesterskabet. Nogen har den holdning, at 4+inrigger ikke har sin berettigelse ved DM på kortbane, “fordi man jo har inrigger på Langdistancekaproningsprogrammet”, men den holder jo ikke, da det er to vidt forskellige ting. Det er glædeligt at der stadig holdes fast i denne disciplin.
Roinfo har i noget tid forsøgt, via mange inriggerartikler, som Leif Thygesen står bag fra Langdistancekaproningerne, og via artikler om Københavnskredsens sikre og populære kort, Sved-på - Panden-turneringen, hvor det boomer med inriggerdeltagelse, at få inriggerfolket til at stille op ved Danmarksmesterskaberne i 4+inrigger også.
Og se så lige, hvad der skete.
Denne gang bliver der, indtil videre, fuldt hus, i en af de ældste bådtyper ved DM - og der er ingen tvivl om, at DSR får noget at se til, idet et mesterskab her bestemt ikke ligger lige til højrebenet denne gang. Nok har man den mest erfaren kortbaneinriggerroer, Jacob Jespersen med. Jespersen vandt sit første DM i denne disciplin tilbage i 1998 (!), og han er mand for mange mesterskaber gennem tiderne, men selvom man også har sat Danmarks højeste kaproer, Frank Steffensen, og de to dygtige letvægtere: Tim Antonie Hansen og Mads Fischer med i båden, så er der andre, der sagtens kan lægge et godt pres på DSRs mandskab, der i øvrigt får god og hård konkurrence fra deres klubkammerater, som har vist flotte takter på Langdistancen igennem hele sæson 2018. Det er særdeles glædeligt at se Middelfart Roklub med ikonet, Hardy Olesen, ombord, være med her. Olesen, der i øvrigt tidligere var landsholdsroer, og har vundet Danmarksmesterskaber til DSR, men her skal vi tilbage til 1990 i M4X. Tag´ ikke fejl - Middelfart Roklub er toptrimmet til opgaven. For ikke at tale om Københavns Roklub, der har sat deres garvede og stærke LD-roere ind til kampen om mesterskabet.
Bagsværd Roklub, der har lidt blandede holdninger til det med at ro om Danmarksmesterskaber i inrigger, er dog ikke så afvisende, at man ikke alligevel satser her. Søklubben stempler ind med et stærkt mandskab, hvor vi atter ser Ole Søgaard på navnelisten. Han får en travl dag på Sorø Sø.
 Og så er der Roforeningen KVIK. Som kvikkerne har roet LD-turneringen i denne sæson, tillige med flot og stærk roning ved SPP-turneringen igennem hele 2018, er chancen for et mesterskab til kvikkerne så absolut til stede på Sorø Sø!
Mesterskabet i 4+inrigger har været roet siden 1911, og her vandt Københavns Roklub det første DM. Sidst, KVIK vandt mesterskabet, var i 2005. Odense Roklub fører stadig på mesterskabslisten med 12 Danmarksmesterskaber her. DSR har 9 styks plus et Forbundsmesterskab fra 2016. Københavns Roklub har 5, og hvis mesterskabet går til Middelfart Roklub skrives der historie, da det i så fald er første gang.


Der er lagt op til et brag af en drømmefinale i M4+inrigger i 2018!


​Glæd jer til at se det!
Picture
Jacob Jespersen, DSR, da klubben i fjor vandt mesterskabet - IGEN, han stempler ind med 3 kaproere på lørdag i Sorø. Foto Mette Bacher
Løb 130  
LM2X   Forbundsmesterskab   3 tilmeldinger

Holstebro, Bagsværd og Aarhus Roklub
Se nu der. Tilmeldinger i denne bådtype, og det har vi ikke været SÅ forvænte med. I 2017 blev det slet ikke roet. Det er glædeligt at se Aarhus Roklub være med her, mens det også bliver spændende at se, hvad Holstebro Roklub og Bagsværd Roklub kan præstere. Selvom bådtypen er olympiske - endnu da - så har interessen besynderligt nok, ikke altid været særligt stor på hjemmebanen i Danmark. Men denne gang er der finale her. Herligt.

Løb 131  
W4-   Forbundsmesterskab   2 tilmeldinger

Bagsværd og DSR
Ny bådtype ved Danmarksmesterskaberne, hvor man over nogle år skal se, om interessen er der, så det kan udskrives som et rigtigt Danmarksmesterskab. Og så ender det med blot to tilmeldte mandskaber. Det er ikke nogen fin debut, hvis det handler om, at DFfR går efter at få indført Danmarksmesterskab i W4-, for så må der flere med. Nu hedder det DSR mod Bagsværd.
Det er dog glædeligt, at båden er genindført, som olympiske disciplin, og allerede her, har Danmark markeret sig godt og grundigt i denne sæson med Anne Larsen, Odense, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd, Lærke Berg Rasmussen, DSR og Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd. 
Lige på nær Anne Larsen, ses de tre kvinder fra W4- til start i de to både på Sorø Sø ved årets mesterskaber lige om lidt. 
DSR har fået Astrid Steensberg, tidligere dygtig 1X-roer fra Sorø, ombord, hun har i nogle år roet i USA tillige med Nikoline Laidlow, også en dygtig USA-roer, der i år var med for Danmark ved EM, dertil så Lærke Berg Rasmussen, OL-bronzevinder m. Anne Dsane Andersen, KVIK, og fjerde roer på båden, er LD-roeren: Samantha Don Robbins.
De fire får en del at se til i årets DM-finale, idet Bagsværd Roklub har sat et stærkt hold til dagen med: Emilie Jersild, Lisbet Falch Jakobsen, Frida Sanggaard og Ida Gørtz Jacobsen.
Og lige her er det spændende at se, hvilket et af mandskaberne, der har haft tid til at træne sammen i fireren frem mod DM, for det er indlysende for enhver, at selvom man er stærk med én åre, så handler det her om at være mest sammenroet, som enhed. 
Roinfo tør derfor ikke byde ind her med en favorit - det bliver en interessant finale, den første ved et DM i nyere tid, og indtil videre, som Forbundsmesterskab.

Løb 132  
Junior A   M4X-   2000 meter    3 tilmeldinger

Roskilde, Holstebro, Bagsværd
I 2017 blev dette løb slet ikke roet. Så det er rigtigt fint, at hele tre mandskaber møder frem her.
Roinfo tør ikke spå om udfaldet, dertil vil vi mene, at de 12 drenge, godt fordelt i de tre både, har så højt et niveau, at løbet ikke er spor forudsigeligt.

Løb 133  
M2X, junior C   TU-Cup   500 meter       10 tilmeldinger

Holstebro x 2, Hadsund x 2, Bagsværd x 3, Stevns x 2
Bagsværd Roklub afmelder det ene mandskab med Mads Rubin, der i forvejen er tilmeldt. 9 tilbage til en åben finale på spurtdistancen.

Løb 134  
W1X, junior C, TU-Cup, 500 meter   18 tilmeldinger

Odder x 2, Rødvig, Holstebro, Sorø, Hadsund x 5, Ringsted Roklub, Københavns Roklub, Bagsværd x 5 og Roklubben Stevns.
Flot med tilmeldinger her til heftige A-B-C-finaler og underholdende spurtløb.

Løb 135  
M2X,  junior B, TU-Cup, 1500 meter   8 tilmeldinger

DSR x 2, Roskilde, Rødvig/Sorø, Bgsværd, Bagsværd/Næstved, Kolding/Odense og Hadsund Roklub.
Der er lagt op til en flot finale i drengenes junior B-2X, hvor vi lurer på, om DSRs Casper Girke Christensen og Malthe Christiansen kan vinde her, idet de slog til for flere måneder siden ved Copenhagen Regatta, men andre kan sagtens blande sig i topstriden.

Løb 136  
W1X, junior B, TU-Cup, 1500 meter, 7 tilmeldinger

Roskilde, Odder, Silkeborg, Sorø x 2, Bagsværd og Aarhus.
Roinfo lurer på, om Silkeborg Roklubs høje Sofie Valentin Hæk, der foreløbig har slået til ved ergometermesterskaberne også, kan hamle op med Caroline Munch fra Roskilde Roklub, eller mon Rikke Køchs fra Aarhus kommer ind og markerer sig her. En ret spændende finale er i vente - men er der ikke afmeldinger forinden, skal pigerne lige runde et par indledende heats først.

Løb 137  
M2-  Forbundsmesterskab   2000 meter.  2 tilmeldte både

DFfR fik fjernet M4+ motion med et pennestrøg for nogle måneder siden. Årsag: Lave deltagertal i de senere år. Det burde man også overveje her, selvom der denne gang dog skal kæmpes om Forbundsmesterskabet imellem Holstebro og Bagsværd Roklub. Blot to mandskaber til start, og vi må håbe, at det bliver gennemført, trods alt.

Løb 138  
M4-  Junior A   2000 meter  4 tilmeldte hold

Holstebro x 3, Københavns Roklub
Man må sige, det er imponerende. Holstebro Roklub stiller med hele tre mandskaber i drengenes firer uden, så deltagerne fra Københavns Roklub må føle sig godt “omringet”. Men lige meget hvad, roinfo bemærker, at roerne fra Københavns Sydhavn har tilmeldt sig mange løb i herrernes en-åresbåde denne gang ved DM, og noget kan tyde på, at det er gået op for roerne herfra, at der skal ske noget, hvis Københavns Roklub atter skal komme ind og markere sig ved Danmarksmesterskaberne, da det i allerhøjeste grad har knebet i de senere år.
Lige meget hvad. Drengene, hvad enten de kommer fra Sydhavnen i København eller Vandkraftsøen i Holstebro, viser os det allerbedste kaproning på næste lørdag i Sorø.

Løb 139  
Master W1X   1000 meter   4 tilmeldinger

Sorø, Roskilde, Humlebæk og Furesø
Fint at se deltagelse fra Humlebæk her, og ligeledes bliver det til er herligt gensyn med Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub, der for år tilbage vandt mange mesterskaber til Roforeningen KVIK, og i en årrække var en del af det danske rolandshold, men indledte sin rokarriere for Nykøbing Falster, og er ud af en tidligere kendt kaproerfamilie her fra. Det bliver spændende at se, om Dorthe kan hamle op med Ulla Hvid, der også er tidligere landsholdsroer og Danmarksmester, dengang mest for Lyngby Dameroklub - og senest Danmarksmester for Sorø Roklub. Også Mette Møller, garvet roer fra Roklubben Furesø, bliver interessant at følge her, tillige med Humlebæks Pia Rasmussen.

Picture
Ulla Hvid, Sorø Roklub, samler på medaljer i mastersklassen. Foto Mette Bacher
Picture
Denne gang melder en ny konkurrent sig på banen, den tidligere landsholdsroer fra KVIK, nu Roskilde Roklub, Dorthe Thanning. Foto Leif Thygesen
Løb 140
W2X, masters, 1000 meter, 10 tilmeldinger

Køge, KVIK, Nyborg, Sorø x 3, Fredensborg x 2, Bagsværd og Roklubben Furesø 
En del Mastersroere har satset på FISA Mastersregattaen i Florida, og er af sted ugen før DM i Sorø, men alligevel melder 10 mandskaber til, men nogen er også meldt til i Sorø. Vi bemærker, at Sarah Lauritzen, en af Danmarks mest vindende kvinder i dansk roning gennem tiderne, er på plads med Marianne Becker, men ser frem til en spændende finale, hvor damerne lige skal runde et par indledende løb først.

Løb 141  
Master M1X, FM 1000 meter, 12 tilmeldinger

Viking, Lemvig x 2, Dragør, Kolding, Sorø, DSR, Humlebæk, Bagsværd, Roklubben Furesø x 3
Udover de roere, der sædvanligvis møder til start her, er det glædeligt, at se Dragør Roklub (!) v. Morten Juel Hansen, populær international rodommer, og tidligere toproer fra Bagsværd Roklub. Også LD-ekspert, Humlebæk Roklubs Christian Probst er stemplet ind i denne klasse.

Løb 142 
Master M2X/M2- Forbundsmesterskab, 1000 m, 14 tilmeldinger

Holstebro, Nyborg, Odense, Sorø x 2, Bagsværd x 3, DSR x 2, Ringsted, Aarhus, Skjold og Furesø.
Et spændende felt, hvor vi bemærker, at den tidligere verdensmester i M2X, anno 1995, Martin Haldbo, er med, LD-ekspert, Brian Sørensen er med for Nyborg Roklub, OL-guldvinder - med LM4-, Mads Kruse Andersen danner 2X med den tidligere verdensmester i LM1X, Karsten Nielsen, verdensmester i LM8+, Arne Højlund, er med for Bagsværd Roklub, og så har vi alderspræsidenten i feltet, Flemming Bay, 80 år, med for Roklubben Skjold!
Et godt blandet felt med koryfæer og erfarne toproere til start.

Løb 143  
W4X-, Danmarksmesterskab, 2000 meter, 7 tilmeldinger

Holstebro, DSR, Odense, Bagsværd, Hadsund, KVIK og Aarhus Roklub.
Sikke et imponerende felt, vi møder i kvindernes dobbeltfirer!
I 2017 tog DSR sig af Danmarksmesterskabet, men det var med et mandskab, hvor vi var oppe i de helt høje nagler, med en skarp Christina Juhl Johansen, netop hjemvendt fra VM med en medalje om halsen, Mette Dyrlund og Stine Mathiasen, der begge havde været ude på repræsentative opgaver på de internationale robaner, hvor man frem mod DM prøvede coastalroer: Kate Petersen af på båden, og det gav bonus. Efter DM-finalen i fjor, er det indlysende, at båden ikke står, så skarpt denne gang, idet Christina har været sendt til tælling det meste af sæsonen, grundet sygdom, og derfor ikke er med på årets DM-båd. Hun erstattes af coastalroer, Julie Schou, og hendes makker i coastal, Kate Petersen er atter med når damernes 4X- ror til start. 

Stine Mathiasen, der i 2017 deltog ved U23VM, har ikke i denne sæson været med helt fremme på de internationale baner. EM-roer: Mette Dyrlund Petersen er på plads, som i fjor, og synes at være i sit livs form, men der er ikke tvivl om, at DSR får noget at se til denne gang i DM-finalen, hvor andre deltagere sagtens kan tage mesterskabet. Bagsværd Roklub møder frem med en stærk Mathilde Persson, som stroke, Persson nybagt VM-sølvvinder i LW4X-, og bag hende landsholdsroerne: Iben Østergaard, Olivia Meinert Cardel og Marie Mørch. Dertil kan også Odense Roklub og Roforeningen KVIK vise sig, som svære at bide skeer med for de regerende mestre, fra DSR. Odense med Anne Larsen, Luise Lund Hansen, Sofie Halling Vikkelsøe og Mia Sofie Rützou - hvor det bemærkes, at klubben i den fynske hovedstad ikke forinden har kastet alle fire ud i en udmarvende færd i andre bådtyper. Og værd at bemærke, har alle fire har repræsenteret Danmark ved diverse store internationale opgaver, VM, U23VM og JVM.

Roforeningen KVIK er tilbage på fulde omdrejninger med Fie Udby, Tanja Spring Ehlers, Nicole Juul-Hindsgaul og ikke mindst: Anne Dsane Andersen. Og så er der de tre jyske klubber, som sagtens kan lege med i kampen om mesterskabet denne gang. Holstebro Roklub, Hadsund med en hamrende stærk kvartet, hvor VM-sølvvinder: Trine Toft Andersen er med ombord, og en stærk Aarhus-kvartet: M- og N-holdet: Maria Hansen, Mai Nielsen, Mette Køchs Nielsen og Nina Hollensen. Aarhus blev nummer 5 i 2017, men synes i bedre fremgang her. Og Holstebro Roklub, hvor det er fint, at Freddy Quist melder sine stærke kvinder til her, for de kan også sagtens blande sig i topstriden i kvindernes 4X-. 
Der hersker ikke tvivl om, at DSR kommer på lidt af en opgave i denne finale, hvis man skal genvinde mesterskabet. Men indtil videre skal vi først ud i et par indledende heats, før vi finder frem til finaledeltagerne.
Statistik: KVIK 14, DSR 11, Bagsværd 3, Odense: 1 FM i 2016.
Fie Udby Erichsen kan vinde sit 9. mesterskab i dobbeltfireren, hvis KVIK suser først over målstregen næste lørdag. Mette Dyrlund har 3 mesterskaber bag sig i denne disciplin, inden finalen den 6. oktober.

Løb 144  
M8+   Danmarksmesterskab   2000 meter    8 tilmeldte hold

Aalborg, DSR x 3, Bagsværd x 2, Holstebro, KVIK, Københavns Roklub, 
Sikke en afslutning, der er i vente ved Danmarksmesterskaberne i roning, 2018 - for med 8 x 8+, er der lagt op til en drømmefinale, hvor vi måske endelig kommer til at se fuldt hus, hvis der ikke kommer afmeldinger, og vi skal igennem et par indledende heats med fire både i hver. De regerende mestre fra Danske Studenters Roklub kommer på arbejde i finalen, hvis de skal genvinde Danmarksmesterskabet.
Der bliver kamp om tingene, ikke mindst fra Københavns Roklubs side, som, i modsætning til tidligere, har fået tilgang af flere stærke tidligere medaljetagere fra OL og VM, som krydret med andre erfarne en-åres roere kan vise sig at blive en hård nød at knække for studenterne. Roinfo bilder sig ind, at vores reportager og foromtaler læses indgående, for i fjor skrev vi, at Københavns Roklub i flere år har stået, som urørlig, mht. antallet af mesterskaber, med hele 20 af slagsen i M8+, og da DSR nåede op på de 19 i 2017, så siger det sig selv, at KR og DSR inden længe kommer på omgangshøjde med hensyn til antallet af mesterskaber. Men da tilmeldingslisterne blev offentliggjort, stod det klart, at Københavns Roklub ikke vil lade sådan noget passere, og nu går KR all in for at vise vejen. Ombord er: Jacob Barsøe & Jens Vilhelmsen, guldfirerroere - begge med en del ædle medaljer bag sig, sidstnævnte er også landstræner - og i øvrigt, tidligere inkarneret kaproer i Bagsværd Roklub, mens Barsøe har roet for Haderslev og Roskilde, hvor han sad med på vinderotteren fra den sjællandske klub i nogle år. 

Sorø Roklub er udgangspunktet
Hvis nogen husker, hvad der skete i DM-finalen i 2008, som fandt sted på Maribo Sø, så er det, at Sorø Roklub rendte af med mesterskabet for første - og indtil videre - eneste gang. Og her var det Gert Busk, klubbens dygtige træner, der dannede en sand vinderbåd med sine stærke roere. 
Tjekker man mandskabet ud på Københavns Roklubs 8+, som ror DM på næste lørdag, så står det klart, at 5 af roerne var med på Sorø Roklubs vinderbåd anno 2008: Jacob Barsøe, Jens Vilhelmsen, Christian Asmussen, Michael Ludwigsen og Ulrich Høgstedt.
Picture
DM-otterfinale i 2008, hvor Sorø Roklub skriver historie og vinder det første Danmarksmesterskab til klubben i denne disciplin. Foto Mette Bacher
Picture
5 af roerne, der vandt DM i 8+ for Sorø Roklub er med ved DM 10 år efter, og det på selv samme vand, Sorø Sø, som der blev roet mange kilometer på med træner Gert Busk efter sig, inden otterfinalen i Maribo, 2008. Foto Mette Bacher
Siden skiltes deres veje - og det til andre roklubber - Ludwigsen gik til DSR, som han vandt mesterskaber for, blandt andet i 8+ og M2-, og nu, 10 år efter, mødes de så igen. Netop på den sø, i Sorø, hvor de trænede indædt for at vinde Danmarksmesteskabet til den sjællandske klub i 2008. Sammen med endnu en dygtig landsholdsroer, Steffen Bonde, der kommer fra Odder Roklub, og efter en flot karriere, som letvægter, har siddet på Danmarks M4- ved de seneste to års VM, og Fred Vystavel, dygtig roer, der har været en del af universitetsroningen i Princeton, og har vundet sølv i juniorotter for Storbritannien ved VM i 2011, danner DM-vinderne, anno 2008, grundstammen på otteren fra Københavns Roklub, hvor klubbens kaproningschef, Nicolai Skjølstrup, der oprindeligt stammer fra Hadsund Roklub, og var en del af det danske U23-landshold i perioden 2008-2011, også er med ombord. 
Dertil så en af Københavns Roklubs egne: Sebastian Bache, landsholdsroer hhv. som junior - og U23 i perioden 2016-2018. Bache blev i år nummer 8 i M4- ved U23VM.
Meget kan tyde på, at Københavns Roklub denne gang sætter alt ind for at give DSR kamp til stregen, når otterfinalen fyres af på næste lørdag. Og som roinfo nævnte i artiklen, før anmeldelserne til årets Danmarksmesterskaber tikkede ind, så fik DSR ved sit jubilæum i 2017, en flunkende ny otter, kun med det ene formål, at der skulle vindes Danmarksmesterskaber i den.
Men lige her kan Københavns Roklub også være med. Da KR, i 2016, fejrede 150 års fødselsdag, blev en ny otter døbt i forbindelse med festlighederne, så begge mandskaber fra hhv. DSR & KR, er “klædt helt rigtigt på” til opgaven om at hente et Danmarksmesterskab hjem i M8+.
Dertil skal vi så slet ikke glemme, at andre deltagende klubber, sagtens kan blande sig i striden om mesterskabet her: Aalborg Roklub, et solidt og stærkt mandskab, der kan sit hjemmearbejde, og som de senere år har været med helt fremme i kampen om medaljer.
Holstebro Roklub, der i 2017 blev en flot nummer to. Også her kan roerne fra Vandkraftsøen vise klasseroning, når det hedder 8+, for ikke at tale om Bagsværd Roklub, der har sat et stærkt mandskab til dagen. Disse konkurrenter kan sagtens tage fusen på DSR og KR.

Picture
Holstebro Roklub kan blive noget af en hård nyser for de øvrige deltagere i otter på lørdag, i fjor vandt klubbens unge kaproere sølv ved DM. Foto Mette Bacher
Picture
Også Bagsværd Roklub er godt for mange flotte resultater i M8+ ved DM. Foto Mette Bacher
Det er glædeligt, at Roforeningen KVIK bakker op om finalen i M8+, også selvom det sikkert bliver noget af en udfordring, men hvorfor ikke? Alt kan ske ved DM.
DSR stiller med et hamrende stærkt mandskab, og hovedparten af roerne har siddet på vinderbåden de seneste år. Klubben har fået tilgang af Odense-roeren: Tobias Kempf, der som Tøger Berg Rasmussen, som også er med på DSRs otter, i 2017 & 2018, har været med ved VM i M4-. De foregående år har OL-vinder: Rasmus Quist været sikker mand ombord, men han er slet ikke med på klubbens 1. otter i 2018, men på DSRs 2. båd. Udover Kempf, der er med på DSRs førstebåd ved årets Danmarksmesterskaber er også unge Nicolai Bernsen med. Han erstatter Frank Steffensen, der ror med i andre finaler ved årets DM på Sorø Sø. En anden af DSRs deltagende både rummer gode og solide kaproere med mange flotte år bag sig, mens den tredje otters mandskab består af de mest seje roere, der findes i Danmark, Langdistancekaproerne. 

Som nævnt har storklubben 3 ottere til start i denne finale, det er imponerende i sig selv, men hvor paradoksalt det end kan lyde, så betyder de to ekstra tilmeldinger fra DSR, at klubben derved udløser et par indledende heats, der ikke gør det spor nemmere for DSRs elitekaproere at genvinde mesterskabet, idet klubbens 1. båd nu også skal ud i indledende heat, tillige med at hovedparten af roerne fra denne otter skal ro andre heftige finaler inden dagens sidste finale, hvor de tilmed skal forsvare Danmarksmesterskabet. Gør DSR mon sig selv en bjørnetjeneste her?

Roinfo har været forbi Bagsværd Sø søndagen før DM, og fulgt træningen fra bredden, hvor DSRs 1. otter virkelig havde smæk på tag for tag, og står stærk og skarp før otterløbet på lørdag, men spændende er det altid at se, hvad de øvrige mandskaber har i ærmet, og om DSR har spillet for højt spil denne gang ved at roerne skal igennem andre hæsblæsende finaler forinden.

Følgende roere i årets otterløb har vundet DM i 8+ siden 2008

2008:
Michael Ludwigsen, Christian Asmussen, Ulrich Høgstedt, Jacob Barsøe, Jens Vilhelmsen for Sorø Roklub    
2010:     
Jacob Barsøe, Ulrich Høgstedt, Jens Vilhelmsen for Roskilde Roklub
2011:
Jacob Barsøe, Ulrich Høgstedt, Jens Vilhelmsen for Roskilde Roklub
2012:
Jacob Barsøe, Jens Vilhelmsen for Roskilde Roklub
2013:
Mark Hartsteen, Tøger Berg Rasmussen, Michael Ludwigsen og Rasmus Quist for Danske Studenters Roklub
2014:
Mark Hartsteen, Tøger Berg Rasmussen, Michael Ludwigsen og Rasmus Quist og Sverri Nielsen for DSR    
2015:
Mark Hartsteen, Sverri Nielsen, Tøger Berg Rasmussen, Emil Espensen og Rasmus Quist for DSR
2016: 
Tobias Kempf, FM i Holstebro, hvor Kempf roede for Odense Roklub 
2017:
Rasmus Quist, Lars Fjord Garvey, Sverri Nielsen, Mark Hartsteen, Christoffer Kruse, Tøger Berg Rasmussen og Emil Espensen. For DSR

Efter denne foromtale presser en række spørgsmål sig på, som bliver besvaret den 6. Oktober ved Sorø Sø.


- Vil Bagsværd Roklub genvinde pokalen, som går til den klub, der vinder flest mesterskaber ved årets DM?
Således stiller søklubben op i rigtig mange finaler, og har en fordel af at man også kan satse bredt hos juniorerne, og ror med i en del løb, hvor der kæmpes om Forbundsmesterskaber.


- Vil DSR sætte sig på lige så mange mesterskaber, som de foregående år?

- Vil det lykkes for Københavns Roklub at komme ind på mesterskabslisten i 8+ igen?
Eller får de øvrige mandskaber i finalen det til at svinge sådan, at der ligefrem lurer en overraskelse her, hvor Aalborg Roklub eller Holstebro Roklub sagtens kan ro sig ind i varmen?


- Vender Roforeningen KVIK tilbage til tronen i W4X-?

- Ser vi et skifte i M2X, så Lyngby Roklub får et mesterskab i denne disciplin?

- Vinder Hadsund Roklub mesterskab i pigernes 4X-?

- Og genvinder Roklubben Furesø pokalen i LM1X?


Der er lagt op til et spændende DM-arrangement, som for første gang i mange år har alle løb besatte - i hvert fald indtil videre.

Glæd dig til mange timers spændende og flot roning på Sorø Sø på lørdag.

Se tilmeldingerne til DM 2018: HER

Se tidsplanen for DM i 2018: HER









 













    


















Flotte mesterskaber i Sorø - stor reportage: 1.afsnit

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Foto: Mette Bacher, Søren Strange og Mette Kræmmer Hansen

Da anmeldelserne blev offentliggjort, var der ingen tvivl om, at DM 2018 ville blive en flot affære med mange deltagere og fuldt hus med alle baner besatte, ikke mindst i nogle af de store bådtyper. Ved Danmarksmesterskaberne i roning er alle lige, sådan at forstå, at denne dag varetager deltagerne udelukkende opgaverne for den klub, man er medlem af. Landsholdsroerne har skiftet landsholdsdragten ud med klubbens egen.
Optakten til årets Danmarksmesterskaber på Sorø Sø, var bestemt ikke god - i hvert fald når man ser på vejrsituationen, hvor det i dagene forinden var strid blæst og stedvis regn, men så skete miraklet. Sol og en næsten vindstille lørdag formiddag mødte deltagere og tilskuere, der befandt sig på - eller ved søen.
Nok blæste det en smule op ud på eftermiddagen, hvilket gav en modvind ved de sidste finaler, men så krævede det blot noget ekstra i de store mandskabsbåde.
Picture
Formiddagens indledende løb fandt sted i det smukkeste efterårsvejr, man kunne tænke sig - og så var det til med lunt. Her det ene heat i kvindernes dobbeltfirer, hvor kampen ikke overraskende står imellem Odense Roklub og Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Merete modtager Meldballe-Plaquetten
Ved regattafrokosten i forbindelse med Danmarksmesterskaberne, uddeles Meldballe-Plaquetten til en flittig medarbejder ved den regatta, hvor der afholdes DM, og denne gang gik denne hæder fuldt fortjent til Merete Busk, Sorø Roklub, for mange års arbejde i den sjællandske Regattaforening, og ikke mindst med den store indsats, som ihærdig frivillig ved selve Sorø Regattaen.
Og ingen regatta uden frivillige, som det lykkedes at hente ind fra nær og fjern til at løfte opgaven med at få gennemført Danmarksmesterskaberne i 2018, og det er ved at være en hel del år siden, Sorø sidst stod, som vært for DM.
Da roinfos udsendte lander med 2. trailer torsdag aften, kommer den lokale roklubs Christian Mølvig hen og står i mørket, mens vi efter endt traileraftagning, får en snak om hvor flot det hele tegner til at blive nogle dage senere. Godt med tilmeldinger, og stor fest, med over 200 deltagere - denne gang på selve Postgården i byen - det er lige før, det lyder Korsbæks. Den store stab, der skal få det til at spille er på plads, også selvom det har været sværere denne gang, fordi folk i forvejen har været engageret andet steds, men det er lykkedes, det er ved at være på plads, og i Sorø er man klar til det store rykind.
Picture
Henning Bay Nielsen, Formand for DFfR, overrækker en rørt Merete Busk, den velfortjente Meldballe-Plaquette, som går til en medarbejder ved årets regattaer, og som uddeles i forbindelse med Danmarksmesterskaberne. Foto Mette Bacher
Picture
Meldballe-Plaquetten er udsat til minde om stifteren af Brabrand Regattaen. Foto Mette Bacher
Aalborg-roere blev og hjalp
Sorø Regattaen kan, i øvrigt, som eneste regatta herhjemme, præstere speakning fra land og vand, og dette står det faste triumvirat for, Niels Holmquist på land, Reiner Modest og Mette Bacher på vand - og også igennem flere år, speakerbådens faste mand bag rattet: Ole Jørgensen fra Sorø Roklub. De fire personer var klar til mange timers reporstager fra sø og land, så tilskuerne kunne få den ultimative dækning af Danmarksmesterskaberne i roning. Flere dygtige personer fra Københavns Regattaforening, tillige med en stor og dygtig stab fra Sjællands Regattaforening trak det helt store læs for at få regattaen til at spille, og være lige så flot, som når Skandinaviens største regatta, Sorø Regattaen, løber af stabelen. En del frivillige meldte sig til, som motorbådsførere. Og denne gang - ser vi atter Bjarne Petersen fra Aalborg Roklub, og hans stærke kaproere i aktion. - Vi vil gerne hjælpe med at rydde af søndag morgen, lød det, og som sagt, så gjort.
Da roinfos udsendte henter en trailer i Sorø søndag morgen, går en større stab af Bjarnes sympatiske roere, og rydder hele bådepladsen af for affald. Sådan!
Picture
- Regattaarrangørerne appellerede til, at nogen ville hjælpe til, og selvfølgelig ville vi det, siger Bjarne Petersen, her flankeret af to af sine roere efter endt dåd lørdag. Foto Mette Bacher
Dem mødte roinfo, inden det for alvor gik løs:
Picture
Den tidligere OL-vinder fra LM4-/GULDfireren, Thomas Ebert, der havde en fin stand, hvor folk kunne kigge på båd. Ebert sælger Aves produkter indenfor coastals, men i Sorø havde han medbragt en flot ungdomssculler. Foto Mette Bacher
Picture
Ejer af All4Rowing, Henrik Mortensen, forklarer roinfos udsendte samt Bjarne Petersen og Mette Kræmmer Hansen, lidt om popoer og huller i rullesædet. Henrik har netop fået forhandling af Empacher og Crocker-årer - og så havde han sine populære ro-krus med. Foto Mette Bacher
Picture
Selvom der er spændende roning på vandet, så virker afhængighedsapparatet meget tiltrækkende også. Foto Mette Bacher
Picture
To af Danmarks mest vindende roere for år tilbage: OL-guldvinder, Mads Andersen, der vandt for i LM4-, og Karsten Nielsen, der vandt flere verdensmesterskaber i LM1X for DSR, men nu ror for Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Løb 100 - Universitetsotter
Aalborg Roklub og Odense Roklub mødte frem med et hold fra Syddansk Universitet, og med i feltet var desuden to ottere fra DSR, samt søndagsotteren, bestående af tidligere stærke koryfæer fra Københavns Roklub.
Vindere:
Aalborg Universitet
Jesper Skovager Thomsen(1)Simon Østergaard Meijer(2)Phillip Sperling(3)Germain Fontenit(4)
Karl Emil Jøker(5)Martin Ask Klausholt(6)Troels Dalgaard Danielsen(7)Jesper Quist Jensen(8)
Søren Bagger Christensen(cox)
Nr. 2: Syddansk Universitet, så Københavns Roklub, Aalborg, DSR (herrer) og DSR (damer).
Picture
Et tæt opløb sås imellem Syddansk Universitet og Søndagsotteren. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Universitetet i den nordjyske hovedstad, havde Bjarne Petersen også en stærk dameotter med. Foto Mette Bacher
Picture
DSR har i nogle år haft et samarbejde med et advokatfirma om otterroning, som Eskild Ebbesen blandt andet er ankermand for. Vi så herrerne i 8+ i lørdags. Foto Mette Bacher
Picture
Og en dameotter, der kæmpede ihærdigt for tingene. Foto Mette Bacher
Picture
- Hm, hvem skal nu have hvilken pokal? Foto Mette Bacher
Picture
De vandt dagens første løb ved DM, som også er Danske Universitetsmesterskaber, og det har de prøvet nogle gange før, de stærke roere fra Aalborg Universitet. Foto Søren Strange.
Picture
Aalborg Universitets seje damehold. Foto Søren Strange
Løb 101 U15 M1X Junior u. 15 Drenge 1X - 500m
21 drenge er repræsenteret i denne kategori, og efter dagens indledende, ser topresultaterne sådan ud:

A-finale nr. 1 Simon Mikkelsen, Holstebro Roklub
B-finale nr. 1 Christian Søndergaard, Holstebro Roklub
C-finale nr. 1 Mikkel Avlund Overgaard, Roklubben ÆGIR
D-finale nr. 1 Thøger Bjerg, Bagsværd Roklub
Picture
Vi skal i gang med dagens første finaler for de yngste, og det finder sted lige ud for Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se en deltager fra Roklubben Skjold i de mindstes klasser. Foto Mette Bacher
Picture
Feltet sendes samlet til start. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan kan man også modtage sin medalje, når vandstanden stadig er så lav, at det er lidt af en udfordring at komme op på præmiebroen. Foto Søren Strange.
Løb 102 U15 W2X Junior u. 15 Piger 2X - 500m
7 både er tilmeldt denne disciplin, og efter formiddagens indledende går følgende til A-finalen: Hadsund x 2, Rødvig/Sorø og Bagsværd/KR. Vinderne i A-finalen blev:

 1 Bagsværd Roklub/Københavns Roklub I
Alma Biltoft Benediktson(1)
Josefine Freltoft(2)
B-finalen: 3 hold i B-finalen, to fra Bagsværd Roklub og et fra Danske Studenters Roklub. Vindere:
1.Astrid Kirstine Kofoed og Hannah Thrane, Bagsværd Roklub
Picture
Dagens første vindende piger er på plads på podiet til at blive foreviget. Foto Søren Strange.
Løb 103 U17 M1X Junior u. 17 Drenge 1X - 1500m
10 drenge er tilmeldt her, og sådan blev det i A-finalen. Vinder:
Casper Girke Christensen, Danske Studenters Roklub
B-finalen:
Patrick Klestrup, Rødvig Roklub
Picture
Hård kamp om 1. pladsen i B-finalen imellem: Patrick Klestrup, Rødvig Roklub, og Odder Roklubs: Anton Østergaard-Clausen. Foto Mette Bacher
Picture
Casper Girke-Christensen, DSR, i ensom majestæt ved 1000 meter mærket, vinder A-finalen. Foto Mette Bacher
Picture
I midten: Casper Girke Christensen, DSR, sølv til: 2 Næstved Roklubs William Kjærgaard, og bronze til: Sorø Roklub: Peter Skou. Foto Søren Strange.
Løb 104 U17 W2X Junior u. 17 Piger 2X - 1500m A Finale
ÆGIR, Odder, Sorø, Bagsværd, Holstebro. Vindere:

Holstebro Roklub I 
Nikoba í Gong(1)
Stine Højager Nielsen(2)
Picture
Gong og Nielsen fra Holstebro Roklub viser klasseroning i pigernes finale. Foto Mette Bacher
Picture
Guld til: Holstebro Roklub Nikoba í Gong(1) Stine Højager Nielsen(2) 06:22.20 Sølv til: Bagsværd Roklub Cathrine Duedahl-Olesen(1) Astrid Højgaard(2) 06:29.08 Bronze til: Sorø Roklub Elisabeth Østergaard(1) Nicoline Bluhme(2) Foto Søren Strange
Løb 105 W2-Kvinder 2- - 2000m A Finale Forbundsmesterskab
Dagens første seniorløb over den fulde distance blev gennemført med 3 både

Det blev vinderne fra 2017, der atter tog sig af FM her. DSR ved Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen meldte fra, grundet sygdom.
Roinfo bemærkede, at Roskilde Roklubs hold hægtede sig godt på et stykke tid efter starten, og selvom roerne fra Aarhus Roklub ikke lige kunne lege med i kampen om medaljerne, imponerede klubben fra den jyske hovedstad med god deltagelse og flot roning her.
Bagsværd Roklub I
Ida Gørtz Jacobsen & Frida Sanggaard 07:35.56
2 Roskilde Roklub I
Simone Sørensen & Silja Konoy Davidsen 07:54.88
3 Aarhus Roklub I
Emma Lehm Røddik & Kirstine Stampe
Picture
Roskilde-roerne: Simone Sørensen og Silja Konoy Davidsen hægtede sig godt på i kampen om 1. pladsen, som Ida og Frida fra Bagsværd Roklub måtte kæmpe indædt for at tage. Foto Mette Bacher
Picture
Emma Røddik og Kirstine Stampe fra Aarhus Roklub viste fin roning, men kunne ikke lege med helt fremme i finalen imellem Bagsværds - og Roskildes deltagere. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Sørensen, Davidsen, Nielsen, Jacobsen, Røddik og Stampe. Foto Søren Strange

Løb 106 U19 M1X Junior u. 19 Drenge - 2000m A Finale
13 stærke drenge var tilmeldt her og efter indledende, var følgende klubber repræsenteret i finalen:
Sorø x 2, KVIK x 2, Roskilde og DSR.
Det var ikke overraskende Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK, der tog sig af en sikker sejr her. I 2017 blev han toer efter Bastian Secher, Roskilde Roklub, og Andersen har været en del af det danske juniorlandshold de seneste år i 4X-, hvor der har været vist fremragende roning. Men andre deltagere i finalen har også gjort det flot i 2018 med en Rasmus Lind, Sorø, ved Coupe de la Jeunesse, og en Malthe Christiansen, DSR ved Baltic Cup.
1: Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK
2: Rasmus Lind, Sorø Roklub
3: Malthe Christiansen, Danske Studenters Roklub

Picture
Klasseroning i JM1X, hvor Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK netop har passeret 500 mærket i finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Jannick Wly Andersen, Sorø Roklub, er med i det tæt samlede felt frem mod 1000 meter. Foto Mette Bacher
Picture
Længst ovre: Nicholas Andersen, KVIK, i midten: Malthe Christiansen, DSR, og nærmest i billedet: Jannick Wly Andersen, Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Nicholas Andersen havde en travl dag på Sorø Sø, idet han også skulle ro finaler i M2X og M8+. Foto Mette Bacher
Løb 107 W2X Kvinder 2X - 2000m A Finale DANMARKSMESTERSKAB
Da anmeldelserne blev åbnet til dette rigtige Danmarksmesterskab i kvindernes 2X, var der sikkert nogen, der kastede et søgende blik ned over tilmeldingerne, for der var ikke skyggen af deltagere fra de to klubber, der ellers har markeret sig godt og grundigt her med flere mesterskaber til følge, som Roforeningen KVIK og DSR. Det vækker undren, at DSR slet ikke satsede med en eller anden konstellation om at genvinde pokal og Danmarksmesterskabet?
Til gengæld var det ventet, at der godt kunne vise sig et spændende opgør i DM-finalen imellem de to kollegaer fra årets eneste VM-medaljebåd, LW4X-, med Mathilde Persson, Bagsværd Roklub og Juliane Elander, Odder Roklub, nu i hver sin båd fra hhv. Bagsværd og Odder. Et andet godt bud var også Aarhus Roklub med Mette Køchs Nielsen og Nina Hollensen. Førstnævnte har de senere år repræsenteret landsholdet i hhv. U19 og U23 - og det med en stærk Nina Hollensen, der vejrer morgenluft efter sin OL-deltagelse i Rio i W2X, i øvrigt  med en anden af DM-feltets deltagere, Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd.
Da finalefeltet blev sendt af sted stod det hurtigt klart, at kampen om mesterskabet ville stå mellem Aarhus og Odder, der længe kæmpede side om side om førstepladsen i løbet. Det var de elegant roende Aarhus-roere: Mette og Nina ude mod sliderne, Juliane og Christina, der hele vejen igennem kørte i et højt tempo for at komme i front.
Picture
Nina Hollensen, tv., satser på at komme tilbage til landsholdet, efter hun holdt en pause, da OL i Rio var overstået. Her var hun med i 2X med Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub, der i øvrigt også var med i DM-finalen med VM-sølvvinder i LW4X-, Mathilde Persson. Foto Mette Bacher
Picture
Der knokles for tingene, og det i båden: Alexandra, som daværende prinsesse Alexandra - nu grevinde - døbte for år tilbage. Foto Mette Bacher
Det lykkes også, og dermed går mesterskabet til Odder Roklub, der nu har prøvet dette, og med de samme to roere, to gange, første gang i 2012. Aarhus Roklub har endnu noget til gode her, mens Bagsværd Roklub har fire mesterskaber, KVIK: 10, og DSR: 13. Der er roet om Danmarksmesterskaber i kvindernes 2x siden 1962.
1 Odder Roklub
Juliane Elander & Christina Pultz 07:31.80
2 Aarhus Roklub
Mette Køchs Nielsen & Nina Hollensen 07:38.64
3 Bagsværd Roklub
Lisbet Falch Jakobsen & Mathilde Persson 07:42:41
Derefter fulgte Odense, Holstebro og Odense.
Picture
De fulgtes flot ad, Odder-roerne og kvinderne fra Smilets By op til 1000 meter, så trak Juliane og Christina for alvor fra. Foto Mette Bacher
Picture
Da Juliane Elander henvender sig til roinfos udsendte, der også kører bådtransporter, for at bestille plads på traileren til Odders 2X, siger jeg: - Den kan godt komme med, men på én betingelse! Elander lurer noget... - Og det er, at I vinder mesterskabet, svarer jeg med et skævt smil. - Det skal vi nok gå efter, lød det med et stort smil fra Juliane Elander, og det gjorde hun så, med Christina Pultz. Træner for de to frem mod DM er DSRs Jepser Krogh. Tv. Mette Køchs Nielsen og Nina Hollensen, Aarhus Roklub, th., Lisbet Falch Jakobsen og Mathilde Persson, Bagsværd Roklub. Foto Søren Strange.
Løb 108 U19 W1X JM, 2000m
De var syv, og med tre afmeldinger, var der lagt op til en direkte finale.
Egentlig lå mesterskabet næsten klar, hvis man har fulgt Cecilie Brunnich fra Københavns Roklub, til denne høje stærke pige fra roklubben i Sydhavnen. Brunnich har desværre været ramt af en skade og været sat ud af spillet indtil eftersommeren, men forleden meldte hun klar, og var med til Baltic Cup, hvor det blev til medaljer i 1X og 4X-. Nu gjaldt det kampen om Juniormesterskabet. Mens Brunnich har haft en sæson, hvor hun ikke på nogen måde har kunnet markere sig, er det til gengæld lykkedes for DSRs Amalie Riff Brems, der toppede ved Coupe de la Jeunesse, og som eneste danske deltager, tog guldmedalje her.

Picture
Dejligt at se unge roere fra Fredericia Roklub være med i en DM-finale. Her er det Karen Katrine Mortensen, der indtil videre er godt med i denne finale på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Mange regnede sikkert med, at mesterskabet ville gå til Cecilie Brunnich Sørensen fra Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Brems var ikke med ved dette års junior-VM. Det var derfor spændende, hvad denne finale kunne udarte sig til. Brunnich lagde hårdt ud og tog teten, men også Fredericia Roklubs Karen Katrine Mortensen var med i kampen om 1. - og 2. pladsen op til 750 meter. Så begynder Amalie at rykke. Hun finder det ekstra gear, der skal til, og nærmer sig Brunnich mere og mere. Cecilie forsøger at svare igen, men kan slet ikke hamle op med en fremadstormende Brems denne lørdag eftermiddag på Sorø Sø.
Sådan gik det:

1 Danske Studenters Roklub I
Amalie Riff Brems 08:29.17
2 Københavns Roklub
Cecilie Brunnich Sørensen 08:33.87
3 Fredericia Roklub
Karen Katrine Mortensen 08:51.80
4 Roskilde Roklub Malli Segoli
Picture
Ved 1000 meter finder Amalie Riff Brems et ekstra gear, øger i tempo, og lægger pres på Cecilie, der ikke får svaret igen. Foto Mette Bacher
Picture
Amalie Riff Brems overtager styringen af pigernes finale i 1X. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Cecilie Brunnich Sørensen, KR, Amalie Riff Brems, DSR, og Karen Katrine Mortensen, Fredericia. Foto Søren Strange.
Løb 109 LW1X FM, - 2000m
Storfavorit: Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub, og nybagt VM-sølvvinder i LW4X-, meldte fra, blot to tilbage fra Bagsværd og DSR. Sådan gik det:

1 Bagsværd Roklub
Marie Louise Ladegaard Petersen 08:56.23
2 Danske Studenters Roklub
Anne Katrine Kiilgaard 09:07.76

Løb 110 Master W4X/4- MW4x/+/-, FM ,1000m
Fire både til start - 15 kvinder, der har været en del af ro-gamet i mange år. Og så lige en enkelt herre, i Fredensborgs båd: Jacob Midtgaard. Han er årsagen til, at de seje damer fra slotsbyen må stille op udenfor konkurrence.
Sorø Roklub - og Roklubben Furesø sendes afsted samtidigt og først. DSR bliver sendt af sted 5 sekunder efter. Det lykkes hurtigt at få hentet de øvrige i feltet, og sådan bliver resultatet:

Danske Studenters Roklub
Regitze Siggaard, Asta Øjvind, Birgitte Hanel og Karen Leth Jensen  03:55.83
Sorø Roklub
Jane Steensberg, Linda Milling, Kirsten From, Birgit Juel-Hansen  04:00.52
3 Roklubben Furesø Marianne Henney, Helle Torp Eklund, Jane Hagan, Mette Møller  04:05.40
4 Fredensborg Roklub I - UFK, Ulla Poulsen, Anne Mette Jørgensen, Karin Bodelund, Jacob Midtgaard
04:07.22
Picture
Starten er netop gået til kvindernes 4X- i mastersklassen, hvor Sorøs - og Furesøs deltagere sendes først af sted. Foto Mette Bacher
Picture
Fem sekunder efter suser DSR af sted, og de fire kvinder, der tæller tre med internationale resultater, hvor Regitze Siggaard, vandt verdensmesterskab m. Ulla Jensen i LW2X i 1990 ( det indtil videre eneste guld i denne disciplin til dansk roning), Birgitte Hanel, OL-bronzevinder anno 1984, og Karen Leth Jensen, medaljetager ved World Cup i LW4X-, mens Asta Øjvind Nielsen, der sidder 1, mest har koncentreret sig om mastersroning i sin rokarriere. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Sorø Roklubs Steensberg, Milling, From og Juel-Hansen, og DSRs Asta Øjvind Nielsen, Regitze Siggaard, Birgitte Hanel og Karen Leth Jensen. Efter finalen susede de fire vindere ind til stor fest i DSR, der fejrede 50 året for kvindernes invasion af klubben. Så medaljerne blev på hele aftenen. Om de siden er kommet af, vides ikke. Foto Søren Strange
Løb 111 Master M4-/4X Masters Mænd  27+  4X/4- - 1000m A Finale
Der er rift om at komme først til fadet i mændenes mastersklasse, og vi skulle igennem indledende heats for at finde de rette til A-finalen. Således var 11 hold tilmeldt denne klasse.
Fordi man tidligere har prøvet det helt unikke, at være olympisk mester, så er det åbenbart ikke ensbetydende med, at man osse kan toppe i mastersklassen nogle år senere. Det måtte Mads Rasmussen fra DSR, da han med sit mandskab IKKE kvalificerede sig til A-finalen, sande. - Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, det er nye tider, som masters - og så kommer man ikke engang i finalen, lød det med et skævt smil fra Mads Rasmussen, der formummede sig under en kasket lidt tid efter det indledende heat.
Som vi skrev det i optaktsartiklen: Det er imponerende, at Jørgen Secher, Kolding Roklub, og onkel til Bastian fra Roskilde Roklub, der roede scullerfinale i lørdags i Sorø, 50 år efter sit Danmarksmesterskab i 2X med storebror Niels Henry, og oven i købet på Sorø Sø, er at se igen, ved Danmarksmesterskaberne på selvsamme sø, han vandt et Danmarksmesterskab på i 1968. Den er der ikke mange, der kan stikke!
Sådan gik det i mastersfinalen:

1 Fredericia Roklub, Hans-Werner Mortensen, Ole Haaning Thomsen, Aage Pedersen, Frede Nørskov Nielsen  Start:0s 03:41.80
2 Bagsværd Roklub Morten Riis, Carl Christiansen, Thomas Morsing Larsen, Claus Kjærulff-Jørgensen Start:26s 03:44.96
3 Aarhus Roklub Peder Lindhardt Rosengreen, Jacob Christian Lindegaard, Frede Keller, Morten Flarup Sørensen Start:25s 03:46.47
Picture
Mastersklasserne ved DM bugner altid. Vi er klar til start i herrernes klasse. Nærmest i billedet, Kolding Roklub, hvor førnævnte Jørgen Secher, der vandt DM i 2X på Sorø Sø i 1968, sidder på plads 1. Øvrige med ombord er: Ejgild Larsen(2) Tommy Møhler(3) Palle Ole Jørgensen(4) Foto Mette Bacher
Picture
Fredericias herreroere har gennem årene scoret medaljer i hobetal, og det fortsætter tilsyneladende. Nummer 1: Fredericia Roklub I Hans-Werner Mortensen(1) Ole Haaning Thomsen(2) Aage Pedersen(3) Frede Nørskov Nielsen(4) Start:0s 03:41.80 2 3 Bagsværd Roklub I Morten Riis(1) Carl Christiansen(2) Thomas Morsing Larsen(3) Claus Kjærulff-Jørgensen(4) Start:26s 03:44.96 3 10 Aarhus Roklub I Peder Lindhardt Rosengreen(1) Jacob Christian Lindegaard(2) Frede Keller(3) Morten Flarup Sørensen(4)
Dem mødte vi osse på vandet...
Picture
Danmarks - og verdens dygtigste rodommere. Deltagerne er altid i sikre hænder ved regattaerne. Foto Mette Bacher
Picture
Var det noget med en pose Mågeklatter? Ham her tænker sikkert: - Om de er nået til 500 meter mærket? Det vil jeg da sk... på... Foto Mette Bacher
Picture
DFfRs Sekretariatsleder, Kim Frydensbjerg, var med i flere timer ude på søen, mens rodommer, Marie Heide var på arbejde. Foto Mette Bacher

Løb 112  M2X Mænd - 2000m A Finale DANMARKSMESTERSKAB
Otte både til start, og det udløste lige et par indledende hits, før man kunne komme i finalen.
Roinfo regnede med, at der ville hård kamp om mesterskabet imellem LR´s Alexander Modest/Christian Thor Hagemann og DSRs Sverri Nielsen og Emil Espensen.
Men nogen hård kamp blev der aldrig. Således tog Sverri og Emil teten fra start, og i mellemtiden kæmpede brødrene Lenzing, hhv. Emil og Jacob med klubkammeraterne Modest & Hagemann indædt om 2. pladsen. Længere nede i feltet begyndte også KVIKs Loui Lam og Nicholas Andersen at røre på sig og lægge pres på Hadsund Roklubs William Wisholm og Peter Rytter Munk. Derefter Asger Laursen og Simon Stål Nielsen fra Aalborg Roklub.
Med dagens sejr i M2X kunne DSR notere sig for 35 vundne mesterskaber i denne bådtype, siden den kom på DM-programmet i: 1933
1 Danske Studenters Roklub
Sverri S. Nielsen & Emil Espensen  06:44.46
2 Lyngby Roklub 
Alexander Modest & Christian Thor Hagemann  06:52.51
3 Lyngby Roklub II
Emil Lenzing & Jacob Lenzing 06.56:46
Derefter: KVIK, Hadsund og Aalborg.
Picture
De to VM-roere: Sverri Nielsen og Emil Espensen fra DSR, dog fra hver sin kategori, Sverri i M1X og Emil i LM2X, dannede en stærk konstellation ved Danmarksmesterskaberne i 2018. Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby Roklub har ikke mange kaproere for tiden, men dem der er, er i verdensklasse. Der blev nærmest holdt klubkaproning i DM-finalen denne lørdag, hvor de tidligere U23-VM-sølvvindere i LM2X, Christian Thor Hagemann og Alexander Modest kæmpede indædt mod de to hamrende stærke brødre, Jacob og Emil Lenzing, der i 2017 roede sig til en flot 2. plads ved DM i samme disciplin. Foto Mette Bacher
Picture
Længere nede i feltet blev der også kæmpet for tingene. I baggrunden: Hadsund Roklubs Peter Rytter Munk og William Wisholm, og i forgrunden, Roforeningen KVIKs Nicholas Andersen og Loui Lam. Foto Mette Bacher
Picture
Andersen & Lam roede en meget flot finale i mændenes 2X. Nicholas havde kort tid forinden roet et mesterskab hjem i JM1X, og begge havde også været ude i et heftigt indledende heat i M8+. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan blev det efter finalen i M2X ved DM anno 2018. DSR vinder mesterskabet for 35. gang: Sverri Nielsen og Emil Espensen, tv. Alexander Modest & Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, og th. Emil og Jacob Lenzing, Lyngby Roklub. Foto Søren Strange.
Løb 113 LM1X DM, 2000m   DANMARKSMESTERSKAB
3 tilmeldinger - en meldte fra, her var DSR nok lidt for hurtig med hensyn til at afmelde Tim Antonie Hansen, da man troede, han skulle ud at ro letvægtsfirer også, det skulle han så ikke, og kunne have roet for sin chance i denne finale. To tilbage, og så fulgtes de to sådan set frem mod 1000 meter mærket, Roklubben Furesøs Jonas Lund og Fredrik Leicht fra Københavns Roklub.
Dernæst trak Fredrik, der har holdt en længere tænkepause fra dansk toproning, sig klart i front, og her kunne Jonas ikke følge med. I 2010-2014 sad Roklubben Furesøs Henrik Stephansen solidt på denne disciplin ved DM med dertil hørende Danmarksmesterskaber i M1X tillige med.
For Københavns Roklub er det det første Danmarksmesterskab i mændenes letvægts-1X.

1 Københavns Roklub
Fredrik Leicht 07:32.88
2 Roklubben Furesø
Jonas Lund  07:51.04
Picture
Journalisten troede, at Jonas Lund fra Roklubben Furesø ville generobre pokalen til klubben efter Henrik Stephansens flotte triumfer i netop denne bådtype nogle år forinden, men det blev Fredrik Leicht, der beviste noget helt andet. Foto Mette Bacher
Picture
Efter 1000 meter mærket er der ingen tvivl om, at mesterskabet vil gå til Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Fredrik Leicht har 500 meter tilbage i denne finale, og er på vej til det første Danmarksmesterskab til Københavns Roklub i mændenes letvægts-1X. Foto Mette Bacher
Picture
Jonas Lund, Roklubben Furesø og Fredrik Leicht, Københavns Roklub. Flere deltagere i denne bådtype til DM i 2019, er ønskeligt. Og husk lige, at det er et rigtigt Danmarksmesterskab, der ros om her. Foto Søren Strange.
Løb 114  W8+ Kvinder - 2000m A Finale Forbundsmesterskab
5 både til start, og det bedste - Aarhus Roklub havde meldt sig til. Herligt. Derudover to hold fra Bagsværd Roklub, og to fra DSR.
Det stod hurtigt klart, at kampen om mesterskabet, ville stå imellem sidste års vindere fra Bagsværd Roklub, og DSRs 1. mandskab. Og der blev virkelig gået til stålet i denne finale, hvor begge de førende både talte nuværende og tidligere dygtige landsholdsroere. DSR havde fået et par roere hjem fra udenlandske universiteter, Lærke Berg Rasmussen strokede, nogle juniorer og enkelte langdistanceroere var også med, men de fik noget at se til overfor et godt roende Bagsværd-mandskab med flere VM-roere i besætningen. Men også Bagsværds 2. mandskab gjorde det fremragende, hvor flere stærke juniorer var med her.
Det blev DSR, der vandt i en heftig slutspurt over Bagsværds seniorer, så blev det juniorerne, Aarhus Roklub og DSRs seje langdistancekvinder, der også gjorde det godt, blev nummer 5.
Vindere:
Danske Studenters Roklub I: Hedwig Lærke Berg Rasmussen, Astrid Steensberg, Nikoline Laidlaw,
Mathilde Kiilgaard, Cecilie Girke, Stine Mathiasen, Samantha Don Robbins, Tanja Nors Tardrup og
Sine Quist Christiansen
Picture
Bagsværd Roklub har været godt kørende i flere år i kampen om Forbundsmesterskabet i 8+, og imponerede ved at møde til start med to gode ottermandskaber i lørdags, men denne gang fik kvinderne fra søklubben noget at se til. Foto Mette Bacher
Picture
DSR havde sat en stærk otter til dagen. Således havde man hentet sin EM-roer, der har travlt med at læse ved et universitet i USA, hjem for at kæmpe for Forbundsmesterskabet i 8+. Ellers bestod denne otter af juniorer, en coastal- og en LD-roer, et par EM-roere, og VM-roer, Lærke Berg Rasmussen, der strokede. Det er den tidligere dygtige VM-roer i letvægt, Sine Quist Christiansen, der styrer. Foto Mette Bacher
Picture
DSR viser altid klasse og flot med deltagelse i LD-klasserne hver eneste sæson. Deltagerne i klubbens 2. otter skulle også ro inriggere på kortbanen senere på finaledagen. Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se deltagere fra Aarhus Roklub møde til start og kæmpe i kvindernes 8+. Foto Mette Bacher
Picture
27 friske og dygtige kvinder samlet på den store præmieskammel ved Sorø Sø. Følgende er med: Danske Studenters Roklub I Hedwig Lærke Berg Rasmussen(1) Astrid Steensberg(2) Nikoline Laidlaw(3) Mathilde Kiilgaard(4) Cecilie Girke(5) Stine Mathiasen(6) Samantha Don Robbins(7) Tanja Nors Tardrup(8) Sine Quist Christiansen(cox) 06:51.83 2 5 Bagsværd Roklub I Ida Langkjær(1) Marie Mørch(2) Olivia Meinert Cardel(3) Iben Østergaard(4) Emma Hammer(5) Lisbet Falch Jakobsen(6) Frida Sanggaard(7) Ida Gørtz Jacobsen(8) Marie Louise Ladegaard Petersen(cox) 06:53.98 3 4 Bagsværd Roklub II Astrid Højgaard(1) Cathrine Duedahl-Olesen(2) Agnete Jersild(3) Christine Amalie Meinert Cardel(4) Astrid Bardram Starup(5) Emma Braad Olesen(6) Marie Ramm(7) Matilde Hjorth(8) Mathilde Norking(cox) Foto Søren Strange.
Løb 115  U19 M2- Junior  - 2000m A Finale
Det har ikke altid været populært at møde til start i drengenes toer uden, men tre både til start i 2018 må siges at være ganske udmærket.
I Holstebro er hele træningen blandt juniorerne baseret på en-åresroning, og det bærer tydeligvis frugt. Denne lørdag kunne ingen komme i nærheden af Nichlas og Casper fra roklubben ved Vandkraftsøen. Resultatet endte sådan her:
1 Holstebro Roklub
Nichlas Ulnits & Casper Lindballe Lehmann Pedersen  07:47.28
2 Hadsund Roklub
Malthe Dybdahl Malling & Rasmus Søndergaard Konnerup  07:52.29
3 Roskilde Roklub Mathias Biltoft Ankerstjerne & Julius Philipson  07:57.73
Picture
VEd 750 meter i drengenes 2- - finale så det sådan ud. Holstebro i føring, og Roskilde Roklubs mandskab forsøger at hægte sig på. Siden ændres tingene således, at Hadsunds Malling og Konnerup får roet sig op, og erobrer 2. pladsen. Foto Mette Bacher
Løb 116  M2+inrigger Mænd - 1000m A Finale  Forbundsmesterskab
Galejslaveløbet, kaldte man tidligere denne disciplin ved Danmarksmesterskaberne, 2-åres inrigger, hvor man roede om ærkeægte Danmarksmesterskaber. Siden hen forsøgte den daværende hovedbestyrelse at udnævne denne kategori til motion, og satte distancen ned til bare 1000 meter med håbet om, at flere meldte sig til. Det kom der nu ikke flere deltagere af.
Nutidens inriggerkaproere er vant til den helt store tur, over 25 kilometer. Så for de herrer, der mødte frem denne lørdag på Sorø Sø, var det blot en lang spurt og så var det overstået. Egentlig var 7 hold tilmeldt, men med to afmeldinger behøvede ingen af deltagerne at stå tidligt op. Det var dejligt, at de tre garvede LD-roere fra Roklubben Viking, som i fjor, var tilmeldt her i 2018. Det samme må siges om Roforeningen KVIK, og med tre både fra DSR tilbage, efter en enkelt afmelding og en afmelding fra Bagsværd Roklub, var der lagt op til en sand dyst imellem de roere, der kender hinanden alt for godt fra de senere års Langdistancekaproninger.
Roinfo havde forinden en tanke om, at mesterskabet kunne gå til Roforeningen KVIK, som også har vist høj klasse tidligere i denne sæson, og det gjorde det også. Sådan blev resultatet:

1 Roforeningen KVIK: Simon Bjærre, Christian Schack Pedersen & Jørgen Lannov (cox) 04:34.69
2 Danske Studenters Roklub I: Frederik Fabricius Clausen, Rune Glerup & Nicolai Møller Andersen(cox) 04:36.92
3 Roklubben Viking: Jørgen Zangenberg, Rene Hansen & Uffe Dyhr
DSR III blev nummer fire, og DSR IV blev nummer 5.
Picture
De tre herrer her er blandt de allerbedste LD-roere herhjemme, og har roet sig til en hel del medaljer af den ædle slags. Herren på styrmandssædet, Nicolai Møller Andersen, der har haft en pause, grundet en skade, sad på klubbens mesterskabsbåde i 2016 & 2017. De to, der kæmper indædt om 1. pladsen i finalen på Sorø Sø, er Rune Glerup og Frederik Fabricius Clausen. Foto Mette Bacher
Picture
Flotte både, stil, saft og kraft. De smukke inriggere vækker opmærksomhed overalt, hvor de er med, og DSR har en dygtig træner, Bøg Mosegaard, der med sportschef, Jan Pirell, kører denne vigtige del af storklubben med sikre hænder. Foto Mette Bacher
Picture
De tre herrer fra Roklubben Viking, Roklubben Viking: Jørgen Zangenberg, Rene Hansen & Uffe Dyhr, er også garanter for mange medaljer ved sæsonens LD-turnering. Foto Mette Bacher
Picture
Ved at have fulgt LD-roernes turnering gennem mange sæsoner, har det givet et vist indblik i, hvem der altid bejler til medaljerne. Og det var derfor ikke helt uventet, at herrerne fra Roforeningen KVIK, kunne rende af med Forbundsmesterskabet. Foto Mette Bacher
Picture
1 Roforeningen KVIK: Simon Bjærre, Christian Schack Pedersen & Jørgen Lannov (cox). Det var Thomas Ebert fra DFfR, der overrakte medaljer her, og Vikings: Zangenberg, Hansen og Dyhr, der får bronze. Foto Søren Strange
Løb 117  M4XÅben Mænd 4X - 2000m A Finale   DANMARKSMESTERSKAB
Roinfo regnede med, at det sagtens kunne blive et opgør imellem Odense og DSR, og det blev det også med DSR, der efter 750 meter forsøgte at trække sig fra, og Odenses kvartet lige efter med et godt pres tag for tag. Det bliver da også de to klubber, der kommer til at kæmpe om Danmarksmesterskabet her. DSR har det seneste år fået tilgang af Tobias Kempf, der netop kommer fra Odense Roklub, og Mathias Helbo, Lyngby Roklub, og nu skal de to kæmpe imod deres tidligere klubkammerater i denne finale. Med ombord i DSRs båd er: Mark Hartsten og Frank Steffensen.

Picture
En heftig finale i mændenes dobbeltfirer er i gang. Her har man netop passeret de første 500 meter. Foto Mette Bacher
Picture
Feltet var godt samlet på den første del af distancen. Foto Mette Bacher
Picture
De tre af roerne i Lyngby Roklubs båd har netop været ude i en heftig finale i M2X kort tid forinden, Peter Holmquist, der sidder 1, skal senere ud i M2-. derefter er det Jacob og Emil Lenzing, og Christian Thor Hagemann. Foto Mette Bacher
Picture
Denne stærke kvartet fra Odense, tippede roinfo til at være et rigtigt godt match til DSRs mandskab, og fra bredden er træner, Johnny Rusbjerg, i sigte ... Foto Mette Bacher
Picture
Men DSRs Mark Hartsteen, Mathias Heldbo, Frank Steffensen og Tobias Kempf er umulige at hamle op med i denne finale. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Oscar Mazza, Malte Rusbjerg, Sebastian Terp, Nick Larsen, Odense Roklub, Frank Steffensen, Mark Hartsteen, Mathias Heldbo og Tobias Kempf, DSR. Foto Søren Strange.
Sådan blev resultatet:
1 Danske Studenters Roklub I
Tobias Kempf, Mark Hartsteen, Mathias Ærendahl Heldbo & Frank Steffensen: 06:15.05
2 Odense Roklub I
Oscar Mazza, Sebastian Terp, Nick H. Larsen & Malte Rusbjerg  06:17.13
3 Bagsværd Roklub: Jens Graudal, Ole Søgaard, Christian Michaelsen, Mathias Larsen 06:30.45
4 Lyngby Roklub: Emil Lenzing, Jacob Lenzing, Christian Thor Hagemann & Peter Christian Holmquist 06:34.20
Det er 15. gang, DSR tager Danmarksmesterskabet i denne disciplin, Odense har tre mesterskaber her, sidst i 1996, Bagsværd boner ind med: otte styk og et FM i 2016, Lyngby Roklub har et enkelt, vundet i 1988.


Løb 118  W2X Junior u. 19 Piger 2X - 2000m A Finale
Det var ikke uventet de to stærke VM-juniorer: Liane og Ida fra Hadsund Roklub, der viste særklasse i denne finale. Dog var Roklubben Furesøs piger, Clara og Kristine godt med fra start og fulgte de to piger fra Hadsund godt på vej. Sådan blev det resultatmæssigt set:
1 Hadsund Roklub: Ida Blomstrand & Liane Vestergaard  07:54.89
2 Roklubben Furesø: Clara Hornnæss & Kristine Søndergård Hansen 08:12.50
3 Aarhus Roklub: Rikke Køchs & Laura Boldsen  08:17.76
4 Lyngby Roklub: Anna Hammer Jespersen & Ida Marie Reimer
Picture
Hadsund Roklub er altid garant for klasseroning, og det så vi også i denne finale, hvor Ida Blomstrand og Liane Vestergaard hurtigt tager teten. Foto Mette Bacher
Picture
Det var noget nær perfekte forhold til afgørelsen om de danske mesterskaber på Sorø Sø i 2018. Blikvand, i hvert fald indtil langt ud på eftermiddagen, som her i pigernes finale i 2X. Foto Mette Bacher
Picture
Aarhus Roklubs Laura Boldsen og Rikke Køchs Nielsen i finalen. Aarhus Roklub viser vejen med flot deltagelse ved årets Danmarksmesterskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Ida Blomstrand og Liane Vestergaard har, trods de "blot" er juniorer - endnu da - vist klasseroning i juniorernes rækker. Foto Mette Bacher
Løb 119 LM4-, 2000m - 2 tilmeldinger  DANMARKSMESTERSKAB
En finale om et ærkeægte Danmarksmesteskab, der i øvrigt sjældent bliver roet. Enten fordi ingen har lyst til at stille op, eller blot en enkelt klub forsøger sig, og håber på, at der ikke kommer andre, så man vinder uden kamp, eller blot to både er meldt til, og det ene hold melder fra. Det skete også denne gang. Kampen stod ellers imellem Bagsværd og DSR, men førstnævnte klub meldte fra, og dermed vandt DSR uden kamp.
LM4- kom på DM-programmet i 1975, og sådan ser det ud med statistikken:
Bagsværd Roklub: 14, Københavns Roklub: 8, DSR: 6, sidste gang DSR vandt var i 2004. DSR står noteret for endnu et mesterskab i 1995, men det er ikke korrekt, da det var Odense Roklub, der vandt dette år. Sådan blev det i 2018:

Danske Studenters Roklub I (Vinder uden kamp)
1. Rasmus Quist, Timothy Antonie Hansen, Kenneth Darre, Martin O. Christensen
Picture
De vandt Danmarksmesterskabet i LM4-, uden at komme på vandet. Fv. Rasmus Quist, Martin O. Christensen, Tim Antonie Hansen og Kenneth Darre. Foto Mette Kræmmer Hansen
Løb 120  U19 M2X  2000m A Finale
Fem både var finaleklar, og blandt deltagerne sås flere, som har vist klasseroning ved de senere års internationale opgaver, og ikke mindst dem, der også har bevist, at de er godt på vej til en stor karriere. Det blev ikke uventet Bagsværd Roklubs stærke juniorer: Magnus og Oliver, der viste vejen i denne flotte finale.

1 Bagsværd Roklub Magnus Quaade Oddershede & Oliver Skov Jerkovic  07:13.52
2 Holstebro Roklub Casper Lindballe Lehmann Pedersen & Tobias Bork Kristensen 07:19.86
3 Sorø Roklub Jannick Wly Andersen & Rasmus Lind 07:23.19
4 Roskilde Roklub Matthias Oliver Skovsgaard Batenburg & Victor Hellmann Lauritsen 07:23.46
5 Silkeborg Roklub Magnus Kleist & Max Elleskov Røgild
Picture
Sådan - så er der serveret! Der blev vist en meget flot finale i drengenes 2X. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Oliver Skov Jerkovic, Magnus Oddershede, Bagsværd Roklub, Rasmus Lind og Jannick Wly Andersen, Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Løb 121  M1XÅben Mænd 1X - 2000m A Finale
Der var sikkert nogen, der åndede lettet op over, at der ikke også var indledende heats her. Og forinden var der ikke tvivl om, at Sverri Nielsen var storfavorit til endnu et mesterskab i denne bådtype. Men man skal aldrig sige aldrig. Det er set før, at favoritten har kikset eller er væltet, og så er mesterskabet gået til en helt anden.
Som dengang, netop på Sorø Sø, hvor kvindernes favoritter i 2X, de kom fra DSR og var landsholdsroere, væltede ved startpontonen, så Roklubben ÆGIRs kvinder, der egentlig slet ikke var så kendte fra de internationale robaner, kunne ro ned over banen i ensom majestæt, og tage mesterskabet. Det skete i: 1987!
Men denne lørdag, 6. oktober, 2018, var der ingen, der kiksede på noget tidspunkt. Finalen blev styret af Sverri Nielsen med en Bastian Secher på en lige så sikker 2. plads. Og med de rohistoriske briller, er det en skøn DM-historie, at Bastian Sechers morfar, Niels Henry Secher, præcis 50 år forinden, netop på Sorø Sø, vandt Danmarksmesterskabet i M1X, for DSR. Og denne lørdag havde Bastian i øvrigt sin morfars bror, Jørgen, med, til start i MM4X-, hvor vi har nævnt, at det også er 50 år siden, han blev Danmarksmester i M2X for DSR.
Men i 2018 så det sådan ud, da finalen var overstået i lørdags på Sorø Sø:

1 Danske Studenters Roklub I
  • Sverri S. Nielsen 07:26.22
  • Roskilde Roklub I
  • Bastian Secher 07:32.90
  • 3 Hadsund Roklub
  • Wiliam Wisholm(1) 07:57.91
  • 4 Roforeningen KVIK I
  • Kelvin Yeung(1) 08:13.75
  • 5 Roklubben Ægir I
  • Victor Gro Jensen(1)
  • Det blev DSRs mesterskab nummer 22 i denne disciplin, dertil et Forbundsmesterskab i 2016, Roskilde Roklub har et enkelt mesterskab her, vundet af Bo Kaliszan i 1995. Hadsund, KVIK og ÆGIR har endnu noget til gode i M1X.
Picture
Den største DM-favorit, inden mesterskaberne i 2018, tog sin begyndelse, var denne herre, Sverri Nielsen fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
De tre herrer præger billedet i scullerbådene for dansk roning for tiden. Fv. Bastian Secher, Roskilde, Sverri Nielsen, DSR og William Wisholm, Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
Løb 122 W2+inrÅben Kvinder 2+inr - 1000m A Finale
På langdistancen er roerne fra Danske Studenters Roklub altid tilmeldt med mange deltagere i hovedparten af de løb, det er muligt at stille op i. Og det med roere, der kan deres hjemmearbejde, takket være en dygtig træner, Bøg Mosegaard og sportschef: Jan Pirell. I årevis har Mosegaard kørt en stram og skarp linje, og det har også givet flotte resultater i form af mange Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber i inriggerne.
I denne sæson har træneren dog været udfordret af, at flere af de stærke langdistanceroere enten er stoppet, eller prøver nye udfordringer i coastal, og alligevel, så...
... Det at skulle skabe nye vinderhold, er noget af en udfordring, og den blev grebet i det tidlige forår. I denne sæson har andre klubber også bejlet til Danmarksmesterskaberne i inriggerløbene, og det i hård kamp med DSR på både herre- og kvindefronten. Det har været dramatisk, spændende og udfordrende for storklubben på en og samme gang, for både kvinderne fra Roforeningen KVIK, og de stærke herrer fra Kalundborg Roklub fik kæmpet sig frem - og forbi DSR ved årets langdistancefinale. Alligevel - vi ser DSR møde frem på kortbanen også, med de dygtige langdistanceroere. Hele fire mandskaber var med i Sorø, og desværre var DSR ene anmeldt, så man flyttede fire både til Sorø for at ro en slags klubkaproning. Flot at møde frem med så mange, år efter år ved kortbane-DM. Sådan gik det:
Picture
For DSRs inriggerkvinder er det at ro 1000 meter det rene barnemad. Foto Mette Bacher
Picture
For Danmarksmesterskabernes sejeste roere, langdistancekaproerne, hedder det nemlig kaproning over 10 kilometer i denne bådtype gennem sæsonen. Foto Mette Bacher
1 Danske Studenters Roklub I  Helle Kristensen, Samantha Don Robbins, Malene Bergenstoff Jensen(cox) 05:09.81
2 Danske Studenters Roklub IV Lee Koefoed Harborg, Zoë Thorsland, Morten Oluf Nielsen(cox) 05:20.04
3 Danske Studenters Roklub III Dorthe Jørgensen, Sara Engberg & Jonas Iversen(cox) 05:25.26
4 Danske Studenters Roklub II Emma Rue Moos, Isabelle Timshel, Christoffer Hansen(cox) 05:26.04


Picture
Tre sæt roere fra de fire inriggere er på podiet i Sorø, og dem, der blev nummer fire i finalen, de kom også fra DSR, roede indædt for en 3. plads, og var uhyggeligt tæt på at komme med på podiet! 1 2 Danske Studenters Roklub I Helle Kristensen(1) Samantha Don Robbins(2) Malene Bergenstoff Jensen(cox) 05:09.81 2 3 Danske Studenters Roklub IV Lee Koefoed Harborg(1) Zoë Thorsland(2) Morten Oluf Nielsen(cox) 05:20.04 3 1 Danske Studenters Roklub III Dorthe Jørgensen(1) Sara Engberg(2) Jonas Iversen(cox) Foto: Mette Bacher
Hermed slutter 1. del af Roinfos store beretning om Danmarksmesterskaberne i roning på Sorø Sø.
I næste afsnit, får du den helt store afslutning med de flotte sidste finaler, og roinfos konklusion efter årets lækre mesterskabsdag i Sorø.

Motionsturneringen 6. runde

$
0
0
Picture
Elleve roere fra Fur, Skive, Ålborg Dame, Hobro og Randers tog i uge 38 på tur på Neckar med start i Bad Vimplen. Turen gik ud på Rhinen og næsten til Bonn. Læs mere nedenstående. Foto Vibeke Christensen
Vi holder årerne varme
(Citat Gitte Enghild, Horsens Roklub)
- men ingen ny rekord.
Ny førerklub 
Af Leif Thygesen

September måned er den måned, hvor man rundt omkring i kommunerne lægger nyt budget. Der lægges til og trækkes fra - som regel mest det sidste. Langt hovedparten af kommunerne skal spare for at få enderne til at nå sammen, så der bliver prioriteret, beskåret og lavet nedskæringer. Politikerne kan ikke lide ordet nedskæringer, men elsker ordet prioriteringer, og så har de en helt mærkværdig måde at regne på. Et område beskæres med ti millioner, når protesterne så bliver for voldsomme, tilbagefører man to millioner, og så stiller man sig ellers op i medierne med klare blikke og åbent åsyn og påstår, at området er tilført to millioner. Jo, det er logik, der vil noget.
Om det er denne spareiver, der har smittet af på roerne, eller om roerne blot er blevet lidt trætte efter fire rekord på stribe og har brug for lidt restitution vides ikke, men fakta er, at det ikke blev til den femte rekord på stribe. 
Picture
Egå Rosport på tur til Svendborg
​Månedens resultat lyder på 4.731 roere fra 42 klubber har roet 1.615.067 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 341,380 km/roer. Rekorden for september fra 2016 lyder på 351,262 km/roer, så de danske motionsroere, der havde sat næsen op efter en ny rekord kom ikke helt i mål. Nåh, en sand politiker ville glemme alt om rekorden og i stedet lave følgende regnestykke: Det laveste gennemsnit for september fra 2013 lyder på 294,624 km/roer, så der er tale om en tilvækst på 46,756 kilometer eller næsten seksten procent - og i øvrigt ligger månedens resultat 22,318 kilometer, eller næsten syv procent, over gennemsnittet for september på 319,062 km/roer. Så alt er i skønneste orden, sæt kryds ved roinfo næste gang du skal vælge et medie. Man siger jo ellers, at man ikke må blande sport og politik, og det har roinfo så lige gjort – også selvom Signaturen ikke skal vælges til noget som helst.
Udover det næstbedste resultat nogensinde for september kan man glæde sig over mange fine rapporter og flotte fotos fra denne runde. Så spænd redningsvesten og husk lidt væske til turen – her kommer en kæmpe reportage fra sjette runde af verdens bedste romotionsturnering.
Picture
Horsens Roklub på kaninlangtur til Silkeborgsøerne. Foto Kate Kidmose
Picture
Supermotionsligaen
Aalborg Dame Roklub er ny førerklub i dansk motionsroning. Det er første gang, at den nordjyske dameroklub indtager duksepladsen i den bedste række. I forhold til sidste runde har man taget det sidste lille – men svære - skridt fra anden- til førstepladsen. Men konkurrencen er benhård og forskellen ned til nummer to, Hellerup Roklub, er kun 1,596 kilometer, så det er virkelig marginalerne, der skiller topholdene. Hellerup er i denne runde rykket tre pladser op, og der er intens spænding om førstepladsen, inden sidste runde.
Sidste rundes førerhold, Svendborg Roklub, er rykket to pladser tilbage, men det tager man med ophøjet ro i den sydfynske klub. Fra Svendborg beretter Ninna Larsen:  ”Tjah, vi må se i øjnene, at efteråret har sat ind, hvilket kan ses på kilometerstatistikken. September måned nåede kun lige op på sidste års niveau, hvor de foregående måneder har ligget langt over. Svendborg by har haft besøg af H. M. Dronningen og otte robåde hilste Dannebrog med rejste årer, da skibet stod ind i Svendborgsund under broen. De hilsende roere blev belønnet med et royalt vink, og der blev kippet med det store flag. Vi håber på godt vejr i efterårsferien og arbejder på at få 25 roere over 1000 kilometer.”
Picture
Hendes Majestæt Dronningen bydes velkommen til Svendborg af otte inrigger. Foto Niels Fog-Petersen
​Randers Roklub rykker to pladser frem og er i denne runde nummer fire. I øvrigt er der grund til at advare de øvrige tophold: Randers har før præsenteret en formidabel slutspurt, så det vil være dumt på forhånd at afskrive kronjyderne. Vibeke Christensen fra Randers beretter: Det har været en dejlig måned ude og hjemme. Der har været nogle længere ture i det daglige farvand. Elleve roere fra Fur, Skive, Ålborg Dame, Hobro og Randers tog i uge 38 på tur på Neckar med start i Bad Vimplen. Turen gik ud på Rhinen og næsten til Bonn i det mest fantastiske vejr, ingen vind og 25 grader - kan man så ønske sig mere? Og selvfølgelig i godt selskab god mad og lidt øl og vin. Man var vel i Tyskland, så er man nødt til at smage lidt på det lokale.”
Picture
Randers Roklub på tur på Neckar. Foto Vibeke Christensen
​Egå Rosport rykker en enkelt plads tilbage og slutter i denne runde som nummer fem. I Egå kan man glæde sig over, at man har fået bevilliget kroner 250.000 fra Nordeafondens kystpulje til anskaffelse af en ny fireåres inrigger. Om aktiviteten i Egå skriver Annie Kaalby: ”Den sidste weekend i september var vi en tur i Svendborg. Dejligt vejr men også en del modvind og modstrøm, som gjorde vi i perioder var nede og ro fire kilometer i timen ud mod Skarø. Men så var der jo også dejlig vind med hjemad.”
Picture
Egå Rosport på tur til Svendborg
​Horsens Roklub er rykket tre pladser tilbage – og det på trods af stor aktivitet. Gitte Enghild har noteret: ”I Horsens holdes årerne varme; der roes "i tide og utide". Alle lejligheder til at ro gribes, og selvom vi snart har prøvet "Dronningebesøg" flere gange, MÅTTE vi afsted og rejse årer - som næsten eneste repræsentant for de maritime klubber i Horsens! Det blev honoreret med et opkald til roklubben fra Kongeskibet, med "Tak" og ros for præcision i årehejsning - endda inden vi nåede i land! Så er der noget ved det! Den traditionelle "Kaninlangtur" til Silkeborgsøerne i det skønneste vejr, er afviklet og onsdagskaffeturene skaber fortsat aktivitet.”
Picture
Campingbåd på vej til at blive lagt op for vinteren. Foto Gitte Enghild
​Roklubben Gefion er rykket to pladser frem til syvendepladsen, mens Kolding er rykket en enkelt plads tilbage til ottendepladsen. Uffe Lau Sørensen fra Kolding konstaterer: ”September bød på sommer, efterår, blæst og regn i stride strømme”.
Lyngby Dameroklub har haft det svært. Læs mere om klubbens problemer med klubhuset her. Ikke desto mindre præsterer de flittige damer i Lyngby en fremgang på en plads til niendepladsen i den bedste række. Inger Barløse er rapportør: ”Især vores morgenroningshold er godt besøgte med hygge og kaffe bagefter. Desværre fik vi ikke roet meget i de sidste ti dage af september. Måneden sluttede brat, da vi blev anbefalet at droppe vores roning på grund af fare for at vores bådehal mister fodfæstet. Heldigvis er resten af klubben brugbar. Mange af vores naboklubberne
har tilbudt, at vi kan komme og ro sammen med dem - det er vi meget taknemlig for. Men vejret har vist heller ikke været med os og nu nærmer vi os vinterroningen, så den er startet lidt før hos os.”
Aarhus Roklub bevarer sin status som Supermotionsligaklub på tiendepladsen. I forhold til sidst er århusianerne rykket to pladser tilbage.
Picture
1. division
Vejle Roklub rykker en plads frem og indtager dermed duksepladsen i 1. division. Jytte Vodstrup skriver: Niveauet, som kan betegnes som: "Vi er lige i hælene på os selv", holder vi fint her i Vejle. September har for de heldige budt på nogle fine ture i næsten blikvand.
Kolding Dame-Roklub rykker endnu to pladser frem til andenpladsen. Jette Hvidtfeldt skriver kort og godt: ”September har også været en god måned i Kolding Dame-Roklub.”
Picture
Vejleroere med Kronborg om bagbord. Foto Kirsten Lauridsen
Picture
Solnedgang over Eltang Vig. Foto Bodil Bech, Kolding Dame-Roklub
​Roklubben Furesø rykker to pladser i den rigtige retning således at søroerne denne gang er nummer tre i den næstbedste række. Også Fredericia kan fremvise fremgang - fire pladser op til fjerdepladsen. Steen Houborg beretter: ”De roede kilometer er stadig præget af pensionisternes indsats, som primært trækker kilometer ved morgenroning, samt formiddagsroning mandag og torsdag. På top 25 listen er der ingen af de stakkels arbejdende medlemmer, der har markeret sig. Det er dog ganske godt gået, at Karen, vores enlige ungdomsroer, har hentet sølv og bronze med hjem fra Baltic Cup. Pensionisterne Frede (fra Fredericia) og Ole (fra Middelfart) har i dobbeltsculler hentet et verdensmesterskab i USA. Vi havde flere på banen i World Rowing Master Games i Sarasota, Florida, USA, hvor der var tilmeldt godt 3000 roere fra hele verden.”
Picture
Frede fra Fredericia og Ole fra Middelfart med deres guldmedalje fra World Rowing Master Games i Sarasota, Florida, USA.
​Nivå Roklub er rykket to pladser tilbage til femtepladsen, mens Skanderborg bevarer sin sjetteplads. Humlebæk Roklub er fortsat meget aktive. Christian Probst kan fortælle: ”September har været præget af to 
Picture
En glad september søndag morgen i Nivå Roklub, der er klubroning, man møder bare frem og rovagterne får alle fordelt med en styrmand i hver båd. Der er travlhed med at få rigget til og komme afsted. Foto Jens Bencke
udenlandsture. Seks roere var i Tolo, og nød det dejlige vand dér, og de fantastiske forhold. Ni andre roere var i Sarasota for at deltage i Masters. Når man ikke kan vinde medaljer, kan vi gælde os over, at vi var den danske klub med flest starter, og Humlebæks damer blev bedste ”ikke nordamerikanske” klub i point konkurrencen, nummer 25 ud af 136 klubber, mens herrerne blev nummer 27 ud af 256 klubber. Vi sluttede af med at de ni roere stillede op i MIX-klassen i otter – første gang i en otter for flere; så var det godt vi har stor inrigger erfaring.”
Nummer otte, Aalborg Roklub, og nummer ni, Rudkøbing Roklub, er begge rykket to pladser op. Fra Rudkøbing beretter Lone Skovbjerg: ”September startede med fantastisk tur til Silkeborg Roklub, super rovejr hvor vi blandt andet så isfugle. Ellers har september været noget blæsende, men der er alligevel fire roere, der har roet over 1000 kilometer og to er godt på vej. ”
Gråsten Ro- og Kajakklub fuldender 1. division på tiendepladsen. Det er i forhold til sidste runde en fremgang på tre pladser.
Picture
September har ikke altid budt på lige godt vejer. Lone Skovbjerg, Rudkøbing Roklub, kan fortælle om en tur, hvor roerne blev nødt til at trække bådene på land, og hente dem næste dag. ”Det er en tur vi snakker meget om, heldigvis var roturen langs kysten, så der var ingen fare, men en lidt grim oplevelse var det alligevel,” siger Lone Skovbjerg. På billedet er det Rudkøbing Roklubs bro i regnvejr. Foto Lone Skovbjerg
Picture
Gråsten Ro- og Kajakklub på søndagstur i Nordborg Roklubs farvande.
Picture
2. division
Middelfart Roklub har den tvivlsomme ære at være den klub, der i denne runde er rykket mest tilbage. Fire pladser nedad går det for fynboerne, men til gengæld kan Middelfarterne glæde sig over, at de trods det ligger på en førsteplads – nemlig førstepladsen i 2. division.
Picture
En flot solnedgang i september på Alssund. Foto Anette Hammerstrøm, Sønderborg Roklub
​For Sønderborg Roklub er det status quo på andenpladsen, mens nummer tre, Roklubben Viking, og nummer fire, Roklubben Ægir, begge er rykket en plads frem. Ægirs formand forklarer, at roerne fryser og ror for lidt, men tilføjer dog, om klubbens topscorer, Adrian Flarup Johansen, at han fryser ikke.
Nummer fem, Holbæk Roklub, er rykket tre pladser frem, mens nummer seks, Hvidovre Roklub, er rykket en plads frem.
I sidste runde stod Næstved Roklub for rundens største tilbagegang på syv pladser. I denne runde tager næstvederne revanche med fem pladsers fremgang til syvendepladsen i 2. division.
Hadsund Roklub rykker to pladser tilbage til ottendepladsen, mens Roklubben SAS er rykket en plads frem til niendepladsen. Erik Nielsen fra SAS beretter: ”Dette års Sved-på-Panden” afslutning fredag den 12. september blev roet i frisk vind fra vest. Alle 41 både kæmpede bravt i modvinden fra Langebro til Slusen. Præmier og pokaler til alle vinderne blev uddelt i Københavns Roklub, som afholdt festmiddagen. I kaninkonkurrencen blev Roklubben SAS nummer seks og nummer syv. I pointkonkurrencen (Rising Star) blev bedste SAS-hold 858 nummer fire. 
Picture
Roklubben SAS til ”Sved-på-panden-roning”. Foto Dorthe Jensen
Københavns Kommunes har støttet opbyggelsen af vores ungdomsafdeling med fuldt tilskud til to begyndervenlige Edon-scullere, som allerede har været en stor succes blandt vores unge roere. Bådedåben fandt sted lørdag den 15.august. Vores ungdomsledere Vibe og Stine stod for dåben. Vibe døbte sin båd Sigurd Viking og Stine døbte sin båd Dotter Viking.”
Picture
Bådedåb i Roklubben SAS. Foto Erik Nielsen
​Varde Roklub er rykket en enkelt plads op, men det sikrer oprykning til 2. division. Lene Balje fortæller: ”I starten af september var vi, sammen med mange andre roklubber, inviteret til Silkeborg, hvor vi roede kortere eller længere ture på Silkeborgsøerne. Det var en dejlig dag på alle måder. Vejret var fantastisk, vi var rigtig mange roere på vandet og værterne sørgede godt for os med god planlægning og efterfølgende grillarrangement på terrassen. Vi havde tretten roere med fra Varde. Resten af september har vi roet op og ned af Varde Å.”
Picture
3. division
Roskilde Roklub topper 3. division. I forhold til sidste er det to pladser tilbage for roskildenserne. Københavns Roklub er rykket en plads frem. Elisabeth Thieden skriver fra byens roklub: Udover mange dejlige roture i Københavns Havn og en udflugt til Skovshoved Roklub har september været præget af langturene til Kroatien. Svend Vexby har endnu engang sat sig i spidsen for at arrangere langture i udlandet. I år foregik turene i samarbejde med Hellerup Roklub. 
Thorsten Larsen og Thorsten Ramstrup kørte fem toåres inriggere frem og tilbage til Kroatien. Vi roede ud fra roklubben Mornar i Split. Der var en del bådhåndtering, da bådene skulle bæres ned til vandet fra en mark ved roklubben og der hverken var et brugbart slæbested eller bådvogne. Vi blev godt indkvarteret i små lejligheder i et hus med den skønneste terrasse med udsigt over vandet syd for Split i Dugi Rat. Der var 40 minutters kørsel fra roklubben som vi tilbagelagde morgen og aften i vores to minibusser. Vores værter Zoran og Antonia og deres datter Stella sørgede for fuld forplejning til os, som vi indtog på terrassen. Vi havde de dejligste aftener med sang fra KR sangbogen og vi fra førsteholdet havde også glæde af Niels Grundtvigs godnathistorier fra hans dramatiske år på Balkan i 1990’erne. Fire grupper af atten danske roere, lidt flere fra KR end fra HR har således haft mulighed for en uges ophold og roning ved Split. I det store og hele har vejret været godt for alle hold. Hold 4 havde dog to stormvejrsdage, hvor man så i stedet tog med minibusserne til en nærliggende nationalpark med imponerende vandfald og på sightseeing i Split med det fantastiske velbevarede Diocletian palads fra antikken og til Trogir, hvis historiske bymidte blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1997 som et eksempel på en by, der har bibeholdt sin overordnede plan over en meget lang årrække.”
Picture
Københavns Roklub. Anløb på øen Ciovo, Kroatien - det rene Bountyland. Foto Thorsten Ramstrup
Picture
KR-roer aftenhygger under langtur til Kroation. Foto Zoran Cukusic
​På en flot tredjeplads i 3. division finder vi Nakskov Roklub. Det er en fremgang på to pladser og det er slet ikke til at kimse af – nakskovitterne rykker for alvor. I Nakskov har der været mange gæster, og skoleroning er det også blevet til. 
Strib Ro- og Kajakklub bevarer deres fjerdeplads, mens nummer fem, Roklubben Øresund, og nummer seks, Frederikssund Roklub begge er rykket frem. Øresunds fremgang er på tre pladser, mens Frederikssund er rykket en plads frem.
Picture
Frederikssund Roklub ror under den nye fjordforbindelse ”Kronprinsesse Marys Bro”, i klubben kaldet ”Marys Bro”, udtalt på dansk. Foto Leo Nøhr
​Bogense Ro- og Kajakklub er rykket en enkelt plads tilbage til syvendepladsen, og Jels er rykket tre pladser frem til ottendepladsen i 3. division. Nummer ni, Høruphav Ro- og Kajakklub, og nummer ti, Roklubben Stevens, indtager begge samme placering som i sidste runde.
Picture
4. division
To klubber i 4. division i denne runde. Begge klubber, Greve Roklub og Tolo Roklub, rykker en enkelt plads frem. 
Søren Uldall fortæller om en dramatisk weekend i Tolo:  ”Måneden sluttede med et forrygende "lysshow" fredag eftermiddag og aften, hvor halvdelen af byen blev mørkelagt - herunder også Hotel Romvi, hvor maden blev indtaget i stearinlysenes skær. Lørdagsdøgnet vil gå over i historien, da Cyklonen Zorba holdt sit indtog: Op til elleve meter høje bølger ude i området slog ind mod land, med mange ødelæggelser til følge. Fiskerbåde forsvundet eller blev skyllet op på land, grenene knækkede på træer og faldet ned og flækket presenninger.  Vores både var heldigvis lagt i garage og på land med rettidig omhu. Roere har siddet fast på motorvejen på grund af jordskred og masser af vand på motorvejen, så de ankom stærkt forsinket klokken 5 søndag morgen. Heldigvis tegner vejrudsigten bedre for de næste dage.”
Picture
Uvejr i Tolo. Foto Søren Uldall
Picture
Men Tolo kan også vise sig fra den pæne side. Solopgang i Tolo. Foto Lotte Smedegaard, Roklubben Gefion
Topscorerlisten
Geert Cederkvist, Hellerup Roklub er med 4.143 månedens topscorer. Nummer to er Peter Klug-Andersen, Svendborg Roklub, med 3.990 kilometer, mens Vibeke Christensen, Randers Roklub, er nummer tre med 3.426 kilometer, mens 
 
Næste og sidste runde
Kalenderen viser oktober og dermed er vi i gang med sidste måned i Motionsturneringen 2018. Som det fremgår af ovenstående er der indædt kamp om de enkelte placeringer, så intet er endnu afgjort – og selvom det ikke blev til rekord i denne runde, så kan mindre jo også gøre det – og i virkeligheden er det slet ikke rekorden, der er vigtig, men derimod glæden ved at ro - og roglæden er der - rekord eller ej. Signaturen glæder sig allerede nu til næste runde, hvor vi skal fejer årets flittigste danske roklub.
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen 30. september 2018 stillingen her
Topscorerliste 30. september 2018 her

2. afsnit med mange billeder fra DM på Sorø Sø

$
0
0
Tekst og Foto: Mette Bacher
Fies fine finale
Løb 123  W1X  Kvinder - 2000m A Finale  DANMARKSMESTERSKAB
Allerede i det indledende løb blev der givet et fingerpeg om, at Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, ville blive en udfordring for de øvrige deltagere. Fie er i særklasse, og det skal man også være, når man ror sig til VM-finaler.
Hun og Mette Dyrlund Petersen, DSR, tørnede allerede sammen i det indledende heat, og Mette var et pænt stykke efter Fie i mål, men skulle jo også blot have minimum en 3. plads hjem for at komme i finalen. Det blev klaret let og elegant. I det andet heat viste Trine Dahl Pedersen høj klasse, og vandt, og det i en bedre tid, end Mettes.
Derfor vidste alle, at der skulle et mirakel til, hvis nogen ville komme i nærheden af Fie i finalen, eller hvis hun kiksede, eller ligefrem kæntrede.

Det gjorde Udby ikke. Der var fuldstændig styr på finalen i hendes facoritdisciplin, og det blev til en temmelig sikker sejr over Mette Dyrlund og VM-sølvvinder i LW4X-, Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub. Dernæst blev det Trine Dahl Pedersen, Holstebro, Emilie Jersild, Bagsværd, og Mai Nielsen, Aarhus. Det er Fies 7. Danmarksmesterskab her, og dertil er der et Forbundsmesterskab for 2016. Tidligere koryfæer i denne disciplin, er Trine Hansen, tidl. Sorø og KVIK, der har vundet otte mesterskaber i perioden: 1992-1999, samme Trine var også verdensmester og OL-bronzevinder i W1X. Med Fies sejr, når Roforeningen KVIK op på 12 mesterskaber - og et FM.

Picture
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, er dronningen i kvindernes singlesculler, og ingen i Danmark kan indtil videre hamle op med hende. Hvis Fie vinder mesterskabet i 2019, når hun op på omgangshøjde med Trine Hansen, når vi taler rigtige Danmarksmesterskaber i kvindernes 1X. Foto Mette Bacher
Picture
Så flot var præmieskamlen flankeret af voluminøse blomsteropsatser. Foto Mette Bacher
Løb 124  M8+ Junior u. 19 Drenge 8+ - 2000m A Finale
De mødes igen og igen, når der kaldes ind til Juniormesterskaber ved DM, og på forhånd ved roerne fra Bagsværd Sø, at "dem fra Vandkraftsøen" er nogle seje bananer, der er svære at bide skeer med. Sådan var det også denne gang.
Resultatet blev sådan: (Navne, som de står opført i resultatlisten):

1 Holstebro Roklub I  Gustav Bjerg Madsen(1)Mikkel Taulbjerg Slot(2)Emil Ulnits(3)Filip Blaaberg-Greve(4)Filip Blaaberg-Greve(5)Tobias Bork Kristensen(6)Oscar Burvil(7)Søren Meldgaard Madsen(8)
Andreas Møller Hunskjær(cox) 06:35.20
2 Bagsværd Roklub IAsbjørn Bay(1)Frederik Larsen(2)Johan Poulsen(3)Lasse Maigaard(4)Magnus Quaade Oddershede(5)Svante Witt(6)Villads Jørgensen(7)Aksel Bay(8)Mathilde Norking(cox)  07:00.76
Picture
Det er lige før, Holstebro Roklub, har fået eneret på mesterskabet i juniorotter. Hvor kunne det være herligt at se flere klubber møde til start i JM8+ ved DM, udover de sædvanlige to fra Bagsværd og Holstebro. Foto Mette Bacher
Løb 125  Mænd 4- - 2000m A Finale   DANMARKSMESTERSKAB
Som i JM8+ blot to både til start i finalen om Danmarksmesterskabet, og det var VM-roerne fra DSR ude mod Holstebros dygtige roere fra de yngre VM-baner!
Afstanden var ikke så stor i mål, men ifølge en af roerne fra DSR, var der styr på tingene under hele finalen. Sådan gik det:
 1 Danske Studenters Roklub I Christoffer Kruse(1)Emil Espensen(2)Nicolai Bernsen(3)Tøger Berg Rasmussen(4)06:25.28
2  Holstebro Roklub Kaare Mortensen (1)Christian Taulbjerg(2)Magnus Valbirk(3)Magnus Zier Quist Rathenborg(4)06:29.30
Dermed vandt DSR sit 16. Danmarksmesterskab. Holstebro Roklub vandt et Forbundsmesterskab i denne disciplin på hjemmebane i 2016.
Københavns Roklub fører stadig listen med 19 Danmarksmesterskaber i M4-.
Picture
Benhårdt ræs? Nej, det var det ikke. Men blot to både til start i denne finale, og vi vil gerne se flere deltagere her ved DM fremover. Foto Mette Bacher
Picture
Hvis de stiller sig op på skuldrene af hinanden, vil vi få et kæmpehøjt tårn. Det er, på nær et par stykkers vedkommende, 2-meter-mændene, der står på podiet her. Foto Mette Bacher
Løb 126  LW2X Kvinder - 2000m A Finale Forbundsmesterskab
Heller ikke her, var der mange deltagere. Blot to både til start, og det var dejligt at se Aalborg Roklub være med.
Sådan gik det:

1 Bagsværd Roklub Ida Langkjær(1)Marie Louise Ladegaard Petersen(2)08:05.40
2 Aalborg Roklub Eva Povlsgaard Nebeling(1)Mette Louise Karer(2)08:23.17
Picture
Skønt at se Aalborg Roklubs kvindelige deltagere på podiet ved DM, og i det hele taget smil over hele linien hos: Eva, Mette, Ida og Marie Louise. Herligt! Foto Mette Bacher
Løb 127  M2- Mænd - 2000m A Finale     DANMARKSMESTERSKAB
Toer uden styrmand havde pænt med deltagelse denne gang, og det skyldes formentlig det faktum, at bådtypen, indtil videre, skal bane vejen til en firer uden styrmand, som dansk roning satser på med henblik på OL. Feltet ved DM 2018, var godt krydret af landsholdsroere & tidligere landsholdsroere. Men hvis nogen troede, at finalen ville blive lige så feberagtig, som den, der blev serveret i 2017 mellem KVIK og LR, så kunne man godt tro om igen, for det blev de to store landsholdsdrenge: Lars Fjord Garvey & Tobias Kempf, der ikke blev fulgt helt til dørs af de øvrige deltagere. Lyngby Roklub satsede med de to tidligere landsholdskollegaer, Modest & Holmquist, og de var nærmest Garvey og Kempf. Nedenfor kan man se, hvordan det endte i denne flotte finale med varer på alle hylder.
Interessant er det, at Lars Fjord Garvey IKKE er en overløber til storklubben DSR, fra en anden klub. Han indledte karrieren med at være langdistancekaproer hos DSRs dygtige LD-træner gennem mange år, Bøg Mosegaard, og det for få år siden. Således så vi først for alvor noget til Garvey i 2016, hvor det blev til mesterskaber i inriggeren, og siden gik det stærkt, hvor han blev indlemmet i DRC. Blot to år senere er han en del af det danske rolandsholds en-åresgruppe, og var med ved årets VM i M2- med Loui Lam fra Roforeningen KVIK.
Det blev DSRs mesterskab nummer 22 i denne disciplin, som har været roet siden 1933. Historisk set var der en lang periode, imellem 1939-1993, hvor DSR IKKE toppede her. Mest vindende roer nogensinde i denne disciplin, er Thomas Ebert, DSR, der har vundet 14 mesterskaber i perioden: 1995-2012. Lyngby Roklub har også et godt CV her med 18 mesterskaber. KVIK: 8, Sorø: 7, Roskilde: 6+ 1 FM, Bagsværd: 5
1 Danske Studenters Roklub I  Lars Fjord Garvey & Tobias Kempf(2) 07:10.78
2 Lyngby Roklub I  Alexander Modest(1)Peter Christian Holmquist(2) 07:14.13
3 Bagsværd Roklub Mads Petersen(1)Malthe Sebastian Puro(2) 07:23.13
4 Roskilde Roklub I  Oliver Tolstrup Christensen(1)Andreas Dyrby(2) 07:28.31
5 Københavns Roklub I  Mathias Lyster(1)Emil Kjerri(2) 07:51.94
6 Roforeningen KVIK I  Mikkel Schelde(1)Mads Brogaard(2)
Picture
Tobias Kemp, der flyttede fra Odense Roklub, efter en årrække med flotte resultater her fra, boltrer sig nu i DSR. - Og på vandet ved DM 2018 på Sorø Sø med Lars Fjord Garvey. Foto Mette Bacher
Picture
Et foto af et foto. Bente Holmquist stod naturligvis klar for at tage billeder af Lyngbys: Peter Christian Holmquist og Alexander Modest. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Holmquist, Modest, Kempf, Garvey, Petersen & Puro. Foto Mette Bacher
Løb 128Piger 4X - 2000m A Finale
Deltagelsen med fire mandskaber var rigtig fin, og det er dejligt at se, at det ikke blot er et københavneropgør i pigernes 4X, i hvert fald med hensyn til fremmødet, for det endte med at blive et opgør mellem DSR og Bagsværd Roklub. DSR måtte i elvte time skifte en af de høje stærke piger ud, Nikoline Kroll, der er rendt ind i en skade. Og lige her, har vi desværre oplevet de senere år, at vores unge ropiger får skader. Ikke godt!
Men så måtte Nikolines kusine (!) Louise Hyldager springe ind i farten, og denne manøvre gav DSRs mandskab en sidste mulighed for at generobre mesterskabet. Det lykkedes, selvom Bagsværd Roklubs stærke piger fik roet sig godt op til sidst. Sådan blev det:
1 Danske Studenters Roklub
Mathilde Kiilgaard, Amalie Riff Brems, Louise Hyldager, Cecilie Girke  07:20.21
2 Bagsværd Roklub Matilde Hjorth, Marie Ramm, Emma Braad Olesen, Astrid Bardram Starup 07:22.42
3 Hadsund Roklub  Agnete Munk, Laetitia Panero-Bommer, Ida Blomstrand, Liane Vestergaard 07:34.44
4 Roklubben Ægir  Mie Mellerup, Rebekkah Nordskjold, Stefanie Brun Pedersen, Sara Kolls Bertelsen 08:06.60
Picture
Det var lige før, det gik hen og blev lidt spændende til sidst i pigernes finale, hvor DSR blev presset af BR. Foto Mette Bacher
Picture
Hva´ så, Mellerup? Herligt at se Roklubben ÆGIR være med igen i pigernes dobbeltfirer. Roklubben ÆGIR vandt mesterskabet for en del år siden, og det på Maribo Sø med en vis Anne Dsane Andersen ombord. Foto Mette Bacher
Picture
De fire kan deres hjemmearbejde, takket være en dygtig ledelse i Hadsund Roklub. Fv. Agnete Munk, Laetitia Panero-Bommer, Ida Blomstrand og Liane Vestergaard. Foto Mette Bacher
Picture
De fire genvandt juniormesterskabet til DSR: Fv. Cecilie Girke, Louise Hyldager, Amalie Riff Brems og Mathilde Kiilgaard. Foto Mette Bacher
Løb 129 M4+inrigger  - 2000m A Finale   DANMARKSMESTERSKAB
I bogstaveligste forstand noget af et herreløb!
Det er ikke altid, når kaproere prøver lykken her, at de får et ben til jorden overfor garvede langdistanceroere, men denne gang havde DSR sat to mandskaber til opgaven. En udskiftning forinden. Ud med en af letvægtsroerne - ind med store Mark Hartsteen. På strokesædet, Danmarks højeste kaproer, Frank Steffensen. Med ombord Mr. Inrigger himself, Jacob Jespersen, og i dette selskab, den noget mindre: Mads Fischer. På styrmandssædet Anne Katrine Kiilgaard. Men Bagsværd Roklub havde også sat en god båd til dagen med et par garderhøje tidligere kaproere Ole og Peter Søgaard, Mathias Larsen, der tidligere, for Odder Roklub, har prøvet, hvad det vil sige at vinde Danmarksmesterskabet her, dertil Oscar Petersen, og på styrmandssædet: Matilde Ea Madsen. Sø-roerne havde lånt båd af KVIK, som også selv mødte frem med et stærkt og erfarent mandskab, krydret med en nyere roer. DSR mødte desuden til start med et mandskab, bestående af seje LD-roere, der har gjort det flot i år på de lange udfordringer...
Glædeligt, at Middelfart Roklub mødte til start, med kendte Hardy Olesen i spidsen. Og KR´s tidligere stærke mestre fra både inrigger og outrigger.
Således var der lagt op til en sand drømmefinale i en af de ældste bådtyper i Danmark, 4-åres inrigger, og enhver tvivl om, at bådtypen bør udgå af DM-programmet, er gjort helt til skamme. Fordi man er en stor kleppert, og dygtig i outrigger, er det ikke altid ensbetydende med, at der ligger et mesterskab i inrigger og venter i den anden ende af banen. Det er set før, at roere, der ikke har så meget med kaproning at gøre, kan tage fusen på eliteroerne, når vi taler inrigger.
Men denne gang, så.
DSRs mandskab var der ingen, der kunne komme i nærheden af denne smukke eftermiddag i Sorø. Selvom KVIKs mandskab havde en drømmestart, hvilket blev kommenteret af konkurrenterne efterfølgende, gik mesterskabet til naboen i Strandvænget. Sådan så det ud med de tre første placeringer:
Picture
Med skum for boven. Når de store drenge fra Bagsværd Roklub fyrer den af, så er der tryk på årer, båd og vand. Med i billedet: Middelfart Roklub (i rødt) og Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Så fik han prøvet det med. Herlige Frank Steffensen, DSR, der altid er god for ´daljer, og sine meningers mod. Det kan vi godt li´ hos roinfo.dk! Foto Mette Bacher
Danske Studenters Roklub Frank Steffensen, Mads Fischer, Mark Hartsteen, Jacob Jespersen, Anne Katrine Kiilgaard(cox) 08:03.33
2 Bagsværd Roklub I Ole Søgaard Oscar Petersen Peter Søgaard Mathias Larsen Matilde Ea Madsen(cox) 08:10.40  3 Roforeningen KVIK  Iver Kjar Jesper Sexauer Bloch Kloster Simon Bjærre Christian Schack Pedersen Jørgen Lannov(cox). Derefter blev det DSR, Middelfart og KR.
Vi skal tilbage til 1911, hvor man første gang kæmpede om Danmarksmesterskaber i 4-åres inrigger, og det gik til Københavns Roklub. En sand perlerække af provinsklubber tager sig efterfølgende af mesterskaberne her.
I 1982 øjner nogle stærke kaproere fra Odense muligheder i denne bådtype, og det bliver til hele 12 Danmarksmesterskaber frem mod 1997.
DSR stempler første gang ind i 2006, og har nu opnået 10 mesterskaber + 1 Forbunds- fra 2016.. Spændende at se, om Odenseanerne byder ind i 2019 med et stærkt mandskab, hvor det sagtens kan blive sønnerne til datidens mestre, der går efter det. For Odense Roklubs formand, Michael Sørensen, var det en dejlig opgave at overrække medaljer til mestrene i denne disciplin. - Lige præcis i denne finale, ville han meget gerne overrække medaljerne, siger Merete Busk, der blandt andet stod for listen over de personer, der havde meldt sig, som præmieoverrækkere... For Frank Steffensen, der strokede båden, Mads Fischer, og Mark Hartsten, var det første gang, de prøvede at bliver Danmarksmestre i inrigger. Det samme gælder styrpige: Anne Katrine Kiilgaard.
Men Jacob Jespersen er en sand ekspert ud i denne disciplin: 7 styk er det blevet til, heraf 1 for Københavns Roklub. Men det er stadig Johnny Rusbjerg, og Peter Dallmann, der har flest: 8 styk hver for Odense Roklub.
Selv en Eskild Ebbesen har tidligere vundet mesterskab her, for Odense i: 1994.

- Jeg sagde to kolde fra kassen, tak!
Picture
Steffensen samler på Danmarksmesterskaber. I 2017 blev det til tre af slagsen. Det blev til to i 2018. Styrpige Anne Katrine Kiilgaard tager sig en tænkepause. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Frank Steffensen, Anne Katrine Kiilgaard, Jacob Jespersen, Mads Fischer og Mark Hartsten. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK har haft en stor sæson indenfor inrigger- og coastalroning - og tidligere på dagen scorede KVIK også et junior-DM v. Nicholas Andersen. Her er KVIKs herrer på vej væk fra podiet. Foto Mette Bacher
Løb 130   LM2XÅben Mænd letvægt 2X - 2000m A Finale
Selvom bådtypen er olympisk, endnu da, har det aldrig haft den helt store interesse, når man ser på tilmeldingerne, idet LM2X er et Forbundsmesterskab. Det er ofte set, at der ikke blev roet om medaljer her, men det blev der heldigvis i 2018, hvor tre gode mandskaber mødte frem. Og sådan blev det, resultatmæssigt set:

1 Holstebro Roklub Oliver Schiltknecht & Frederik Taulbjerg  07:18.30
2 Aarhus Roklub James Dodd & Laurids Larsen 07:31.94
3 Bagsværd Roklub   Jamie Magee & Emil Heinrichsen(2)

Løb 131  W4-  - 2000m A Finale  Forbundsmesterskab
Da bådtypen nu er genindført på det olympiske program, sidst der blev kæmpet om OL i W4- var ved OL i Barcelona i 1992 - og hvor Canada satte sig på de tre en-åres discipliner hos kvinderne - har det været et ønske for klubber og DFfR at få indført Danmarksmesterskab i kvindernes firer uden styrmand. Men så simpelt er det ikke, at få tilføjet et DIF-mesterskab her. Det ville også gå ud over en af herrernes discipliner, og her var mændenes 4-åres inrigger i spil, hvilket har givet mange drøftelser over bordene ved møder om DM i det seneste år. Men alle blev rådet til at fare med lempe. For hvis et DIF-mesterskab bliver fjernet, er det slet ikke sikkert, det kan indføres igen. Derfor blev det foreslået, at der i nogle år bliver roet om Forbundsmesterskaber i denne "nye disciplin" ved årets nationale mesterskaber.
Hvis denne bådtype skal have sin berettigelse, så kræves det, at der bakkes op om det fra alle sider.
Det kræver et lobbyarbejde af DFfR selv - og at klubberne støtter op ved at melde sig til.
Som det blev præsenteret denne gang, er der ikke meget, der tyder på, at interessen egentlig er der.
Det blev "næsten, som sædvanligt", Bagsværd Roklub og Danske Studenters Roklub, der fik fornøjelsen af at kæmpe om de første Forbundsmesterskaber i kvindernes firer uden styrmand. Sådan gik det:

1 Danske Studenters Roklub Astrid Steensberg, Nikoline Laidlaw, Hedwig Lærke Berg Rasmussen,
& Samantha Don Robbins 07:16.71
2 Bagsværd Roklub. 
Picture
Roinfo samler på flettebilleder - og styrmandskastbilleder!. Her er årets flettepiger fra DM i 2018. Foto Mette Bacher
Picture
De mødes igen og igen til DM i en-åres bådene, Bagsværd Roklub og DSR i kvindernes klasser. Foto Mette Bacher
Løb 132  M4X Junior u. 19  2000m A Finale
1 Holstebro Roklub Casper Lindballe Lehmann Pedersen, Tobias Bork Kristensen, Oscar Burvil,
Frederik Geertsen Lund 06:40.23 
2 Roskilde Roklub Mathias Biltoft Ankerstjerne, Matthias Oliver Skovsgaard Batenburg, Victor Hellmann Lauritsen & Martin Kofoed Jensen 06:45.59
3 Bagsværd Roklub  Aksel Bay, Frederik Larsen, Magnus Quaade Oddershede, Johan Poulsen
Picture
Herligt med et rimeligt godt fremmøde, og en meget flot finale af samtlige drenge på podiet fra Holstebro, Roskilde og Bagsværd: Foto Mette Bacher
Dagens mest spændende opgør blev serveret i denne finale:
Løb 
133    Junior u. 15 Drenge 2X - 500m A Finale

Bagsværd Roklub Alexander Aldrich & Elias Ellehammer  01:50.12
2 Holstebro Roklub I Christian Søndergaard & Tobias Kramer 01:50.57
3 Holstebro Roklub II Simon Mikkelsen & Nikolaj Dalbøl
Picture
Det er "næsten"(!) RØD, GUL, GRØN... Foto Mette Bacher
Picture
Christian og Tobias, Alexander og Elias, Simon og Nikolaj. Foto Mette Bacher
Løb 134  W1X Junior u. 15 Piger 1X - 500m A Finale
1 Rødvig Roklub I  Frederikke Munch 02:06.00
2 Københavns Roklub I  Josefine Freltoft  02:06.71
3 Bagsværd Roklub I Alma Biltoft Benediktson 02:08.79
Picture
Josefine, Frederikke og Alma. Foto Mette Bacher
Løb 135   M2X Junior u. 17 Drenge 2X - 1500m A Finale
Netop hjemvendt fra Baltic Cup i 1X, er Malthe Christiansen, DSR, klar til endnu en tur i 2X med sin tidligere makker, Casper Girke Christensen, der har vundet tidligere på dagen i Sorø. De sætter sig på finalen her, og vinder med godt 10 sekunder over Roskildes Leander og Emil med Hadsunds August Herman Wisholm og Haris Alagic på 3. pladsen.

1 Danske Studenters Roklub II Casper Girke Christensen & Malthe Christiansen 06:01.09
2 Roskilde Roklub I Leander Kaliszan & Emil Lindegaard Nielsen 06:11.26
3 Hadsund Roklub I August Herman Wisholm & Haris Alagic  06:17.50
Picture
Casper & Malthe fra DSR har haft en flot sæson i 2018. Foto Mette Bacher
Picture
Yes, så tager vi det store spring. Og nej, det var ikke baglæns, desværre. Det ville da ellers have været et kønt syn... Foto Mette Bacher
Løb 136  W1X Junior u. 17 Piger  1500m A Finale
 1 Aarhus Roklub I Rikke Køchs   
2 Roskilde Roklub I Caroline Munch
3 Odder Roklub Trine Leitzke
Picture
Fv. Caroline Munch, Roskilde, Rikke Køchs Nielsen, Aarhus, der tydeligvis går sin storesøster, Mette, i bedene, og Odder Roklubs Trine Leitze. Foto Mette Bacher
Løb 137  Mænd letvægt 2- - 2000m A Finale
1 Bagsværd Roklub Emil Heinrichsen & Jens Graudal  08:11.84
2 Holstebro Roklub Andreas Møller Hunskjær & Frederik Taulbjerg 08:23.62

Løb 138 M4- Junior u. 19  - 2000m A Finale
Ærligt talt - det er flot og der er format over det, når en klub kan stille med hele 3 stk. 4- i drengenes juniorklasse. Godt gået, Freddy Quist og Søren Madsen fra Holstebro Roklub!
Men også dejligt at se, at Københavns Roklub møder til start her, og får roet sig til en 2. plads i denne finale, hvor resultatet med hensyn til de tre første, ser sådan ud:

1 Holstebro Roklub Tobias Bork Kristensen, Filip Blaaberg-Greve, Casper Lindballe Lehmann Pedersen, Frederik Geertsen Lund  07:11.27
2 Holstebro Roklub Gustav Bjerg Madsen, Oscar Burvil, Søren Madsen, Emil Ulnits: 07:20.73
3 Københavns Roklub Charlie McDonald  Johannes Stensborg Jakobsen, Villads Svane Hansen, Viktor Friis Gefeldt  08:06.70
Picture
Hvis de 12 drenge på billedet, plus de fire, der ikke kom på podiet denne gang, fortsætter, som vi så det i Sorø, så ser det godt ud for dansk roning fremover. Foto Mette Bacher
Løb 139  Master W1X Kvinder  27+  1X - 1000m A Finale
Sikke et herligt gensyn! Dorthe Thanning er, efter flere års pause, tilbage på arenaen. I Roforeningen KVIK boltrede Dorthe sig i en årrække, og har været med ved både VM og OL og gjort det fantastisk flot, med blandt andet Sarah Lauritzen, der dog har roet master i nogle år. Det er blevet til fire Danmarksmesterskaber i W1X for KVIK, dertil: 1 i W2X og 6 stk. i W4X-. Dorthe er ud af en legendarisk rofamilie på Falster, hvor mor, Annelise, var Danmarks førende singlescullerroer tilbage i begyndelsen af 1970´erne - med et vundet Danmarksmesterskab i W1X i 1972. Var der ellers mere?
Resultat:

1 Roskilde Roklub   Dorthe Friis Thanning  04.33.80
2 Roklubben Furesø Mette Møller 04:46.16
Picture
I flere år har der været kamp om tingene imellem Roklubben Furesøs Mette Møller, og Sorø Roklubs Ulla Hvid. Nu blander Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub sig i mastersklassens W1X-kategori. Foto Mette Bacher
Løb 140 Master W2X/2- Masters Kvinder  27+ 1000m A Finale
Fredensborg Roklub III  Susanne Hansen & Anette Andersen  04:47.39
2 Sorø Roklub Jeanette Emde Jensen & Ulla Hvid  04:51.16
3 Roforeningen KVIK I Astrid Haastrup & Marianne Becker
Derefter: Fredensborg, Køge og Sorø
Picture
Fv. Jeanette, Ulla, Anette, Susanne, Marianne og Astrid. Foto Mette BAcher
Løb 141  M1X Masters Mænd  27+  - 1000m A Finale
En finale med hele tre roere fra Roklubben Furesø. Og Roinfo bemærker, at den kendte og populære internationale rodommer, Morten Juel Hansen osse var med i denne finale, for Dragør Roklub. Men det er Lemvigs Jørgen Jensen, der tager mesterskabet denne gang foran Lars Nielsen fra DSR og Ole Kongsbak fra Roklubben Furesø. Sådan så det ud:

1 Lemvig Roklub Jørgen Jensen  04:42.77 2
2 Danske Studenters Roklub Lars Nielsen  05:03.69
3 Roklubben Furesø Ole Kongsbak  05:04.21
4 Roklubben Furesø Mikael Møller Hansen 05:06.58
5 Dragør Roklub Morten Juel Hansen  05:10.47
6 Roklubben Furesø Bo Hartz  05:22.36
Picture
Fv. Lars Nielsen, Jørgen Jensen og Ole Kongsbak. Foto Mette Bacher
Løb 142  Master M2-/2X Mænd  27+  1000m A Finale
Sorø Roklubs Christian Mølvig har i årevis gået all in i mastersklassen, hvor han scorer medaljer i hobetal. Denne gang var ingen undtagelse, idet han, med klubbens formand, Bjarne Hjorth vandt over de tidligere landsholsroere: Ian Baden og Mikael Espersen fra Bagsværd Roklub, mens de tidligere VM-medaljetagere: Morten Riis Og Claus Kjærulff-Jørgensen blev nummer tre. Det var fint at se Ringsted og Nyborgs roklubber være med, mens osse DSR fik kvalificeret sig til finalen.

1 Sorø Roklub Bjarne Hjorth & Christian Mølvig 03:58.49
2 Bagsværd Roklub Ian Baden & Mikael Espersen 04:07.84
3 Bagsværd Roklub Morten Riis & Claus Kjærulff-Jørgensen 04:09.02
4 Ringsted Roklub Claus Solmer-Jørgensen & Steffen Feddersen 04:10.66
5 Danske Studenters Roklub Lars Jørgensen & Peter Kristensen 04:15.08
6 Nyborg Roklub Brian Sørensen & Peter Rasmussen
Picture
Fv. Baden, Espersen, Hjorth, Mølvig, Kjærulff-Jørgensen og Riis. Foto Mette Bacher
TRONSKIFTE I W4X-
Løb 
143  W4X Kvinder 4X - 2000m A Finale   DANMARKSMESTERSKAB

Godt fremmøde i denne bådtype med 7 hold til start, og hvis nogen troede forinden, at der ville blive en afmelding, så man kunne sove længe og dukke op langt ud på eftermiddagen denne lørdag, tog man grueligt fejl. Ingen klubber ville give sig - trække sig - og det udløste to indledende heats.
Denne gang var der ikke tvivl om, at sidste års mester, Danske Studenters Roklub, ville få noget at se til, og mesterskabet lå bestemt ikke lige til højrebenet, som i 2017, hvor både Mette Dyrlund, Christina Juhl Johansen og Stine Mathiasen var toptunet fra en hel sæson med store internationale regattaer, som hovedopgaver. Klubbens kendte coastalroer, Kate Petersen, kæmpede for den sidste plads i båden, og løste opgaven. Hun kom med. Det lykkedes for DSR at vinde mesterskabet sikkert, men denne gang så det noget anderledes ud. Christina Juhl var ude, Stine Mathiasen har i denne sæson ikke været på de internationale baner, og klubben gik nu efter at lade sine to coastalroere, Kate Petersen og Julie Schou indtage de sidste pladser i båden Mette Dyrlund Petersen er i sit livs form, og har performet flot i sculleren i år, men skal man genvinde mesterskabet kræves det, at alle fire er helt oppe at ringe i detaljerne, når der ros 4X- mod mandskaber, som tæller flere dygtige landsholdsroere, som deltagerne fra Bagsværd, Odense og KVIK. Derfor var det før finalen tvivlsomt, om DSR kunne gentage succesen.
Som roinfo, tippede et par dygtige trænere fra andre klubber på, at mesterskabet ville gå til KVIK eller Odense, og det kom også til at holde stik.
Formiddagens indledende løb gav et fingerpeg om, hvordan det ville gå. Her vandt DSR det ene,lige med en spids over Bagsværd. Odense det andet, med et godt pres fra KVIK. DSR & Odense roede her på samme tid i hvert sit heat.
Men da finalen løb af stablen var det blæst godt op, og det betød, at Odenses kvartet fik en forrygende god start, mens KVIK baksede lidt med det urolige vand. De fik dog roet sig op, men det var Odenses dag på Sorø Sø, og det var ikke spor overraskende, når man så, hvem der sad i besætningen: Anne Larsen, Luise Lund Hansen, Sofie Halling Vikkelsøe og Mia Sofie Rützou.

Picture
Fv. Vikkelsøe, Rützou, Hansen & Larsen. Odenses kvartet viste vejen, og vandt det første rigtige Danmarksmesterskab i kvindernes dobbeltfirer til den fynske hovedstad. Nok vandt Odense Roklub i 2016, men her var det et Forbundsmesterskab over 1000 meter i Holstebro. Foto Mette Bacher
Picture
Et flot opløb af de øvrige finalister. Nærmest er det KVIK, som snupper sølvet foran DSRs kvartet. Foto Mette Bacher
Det er imponerende, at Sofie er så godt roende, hun er junior B-roer, og stroker den fynske båd til sejr. Roforeningen KVIK havde Anne Dsane Andersen, Fie Udby Erichsen, Tanja Spring Ehlers og Nicole Juul-Hindsgaul ombord, og især Fie var tilfreds efter finalen. - Jeg synes, det er imponerende, at Anne gør det så godt, når hun reelt set har valgt at holde en pause fra roningen, og alligevel er vi så tæt på Odense i kampen om mesterskabet. Jeg er godt tilfreds, lød det fra en storsmilende Fie Udby. DSR tog 3. pladsen denne gang, Bagsværd blev nummer fire, og Aarhus Roklub, der virkelig gør det flot i kvindernes klasser, over hele linjen, blev nummer 5.
1 Odense Roklub  07:21.59 2
2 Roforeningen KVIK  07:24.39
3 Danske Studenters Roklub I  Mette Dyrlund Petersen, Julie Schou, Kate Petersen, Stine Mathiasen
07:25.98
4 Bagsværd Roklub Marie Mørch, Olivia Meinert Cardel, Iben Østergaard, Mathilde Persson 07:28.82 5 Aarhus Roklub Maria L.N Hansen, Mai Nielsen, Mette Køchs Nielsen, Nina Hollensen  07:36.18

Statistik: KVIK 14, DSR 11, Bagsværd 3, Odense: 1 DM og 1 FM i 2016.
Picture
Velfortjent - og en indikation af, at roerne fra Odense Roklub altid kan deres hjemmearbejde. Det er dygtige trænere - og roere - der er i den fynske hovedstad. Foto Mette Bacher
GIISP - LÅGET !!!
Da pigerne med et sæt løftede pokalen i vejret, lød der et højt klonk. ... Da låget fløj af pokalen og ned på broen bag ved. Ansigtsudtrykkene fortæller det hele.
Picture
- Hovsa! Mens Julie Lund Hansen endnu ikke har opfattet, hvad der er sket, kan man tydeligt se i de øvriges ansigtsudtryk, og høre på lyden, at låget fløj af . Foto Mette Bacher
Picture
- Anne får hentet låget, og så kan roen sænke sig igen. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Fie, Anne, Tanja, Nicole, Stine, Julie, Mette, Kate, og foran fv. Julie, Mia, Anne og Sofie. Foto Mette Bacher
Løb 144  M8+Åben Mænd 8+ - 2000m A Finale
Det var et sandt drømmescenarie med hele otte styk M8+ til start, dermed blev det to indledende, hvor en i hver skulle sorteres fra, inden finalen, og dermed blev der fuldt hus i dagens sidste flotte finale. Selvom DSR var favorit til at genvinde mesterskabet, så var der nok nogen, der regnede med, at de store drenge havde været på mange opgaver forinden, og måske var kørt lidt møre til selve finalen.
Denne gang bød Københavns Roklub ind med en på papiret stærkere otter, end set hidtll de seneste mange år. Der sad flere topnavne ombord, der tidligere har vist flotte resultater, og, ikke at forglemme, vandt Danmarksmesterskabet i M8+ på Maribo Sø i 2008.
Roinfo kontakter Københavns Roklubs kaproningschef, Nicolai Skjøstrup nogle dage før finalen for at få ord derfra mht. otterløbet i Sorø.
Her fra er der ingen tvivl. - Det er bestemt vores ambition at vinde otteren. Hos os vægter vi et DM i otter meget højt, og det er altid den første båd, vi sætter, når der skal anmeldes til DM. Der er en god klubkultur og noget helt specielt ved at vinde Danmarksmesterskabet i otter. Vi har trænet tidligere morgener i Københavns Havn, ved 6-tiden, før morgentrafikken er der, og ellers har vi trænet en del på Bagsværd Sø, fortæller Nicolai Skjølstrup til roinfo.dk

Picture
Det er den, på papiret, stærkeste otter fra KR, vi har set i årevis ved DM. Foto fra indledende løb. Mette Bacher
DSR mødte frem med to mandskaber, Holstebro med et, det samme gjaldt Bagsværd, og naturligvis Aalborg Roklub.
Nok var DSRs herrer gennem hele dagen ude i mange hårde finaler, men det mærkede man ikke meget til i otteren, som blev vundet i overlegen stil over KR, så fulgte: Holstebro, , Bagsværd Aalborg og DSR II.
Picture
DSRs førstemandskab ror indledende heat i Sorø. Foto Mette Bacher
Picture
Endnu engang ser vi dygtige roere fra Holstebro Roklub, der er godt med i de forskellige finaler - her M8+. Foto Mette Bacher
Med årets Danmarksmesterskab til Danske Studenters Roklub, er de mørkeblå kommet på omgangshøjde med de lyseblå fra Københavns Roklub, idet de to klubber har 20 mesterskaber hver i M8+.
Så nu må vi se, hvordan det ser ud i 2019, om KRs DM-otter kører Odense-modellen, hvor de fynske stærke herreroere tog en beslutning om at satse på at vinde DM i M8+, og fastlagde sammentræningen i det tidlige forår. Ved DM i 1986 tog de fusen på de store københavnerklubber, som blev sat til vægs, og Odense Roklub blev Danmarksmestre dengang. Se vi på navnelisten, kan vi genkende flere efternavne, som relaterer næste generation på kaproningsbanerne.
Mestre: 1986: Flemming Eltang, Johnny Bo Andersen, Rolf Hansen, Henrik Thistrup Jørgensen, Michael Sørensen, Jan Kempf, Johnny Rusbjerg, Peter Dallmann og Ole Rasmussen.
Picture
Den voluminøse pokal for flest vundne mesterskabet blev overrakt umiddelbart efter otterløbet til Danske Studenters Roklub.
Picture
Og så gav Sverri Nielsen og Emil Espensen den gas med de dyre champagnedråber. Foto Mette Bacher
Det blev en meget flot og vel gennemført mesterskabsdag i Sorø, og arrangørerne kan måske se frem til at skulle tage arrangementet i 2019, hvis det viser sig, at alt skal lukke ned ved og på Bagsværd Sø, når den helt store ombygning af Rostadion går i gang.
Alt klappede til mindste detalje ved årets mesterskaber, og det flotte vejr, indtil 1 time før sidste finale, hvor det blæste noget op, sad lige i skabet, og bar regattaen flot igennem. Der er den fordel ved regattabeliggenheden, at hvis det skulle ske, at det blæser så meget, at man ikke kan ro på de første 1000 meter, så er der læ på de sidste, og det kan hives ind, som en nødløsning, hvis det værste skulle ske ved DM.
Mange af nutidens kaproere fik dermed prøvet, hvad det vil sige at kæmpe om Danmarksmesterskaber på Sorø Sø, da det er mange år siden, der sidste blev gennemført mesterskaber her.

Tager vi et kig på seniorernes løb, så var det næsten lige før, det blev lidt småkedeligt i længden at se på. Dertil var roerne fra DSR for suveræne i herrernes klasser. Klubben kan leve højt på, at flere af de mandlige roere er landsholdsroere, og dertil en god økonomi betyder åbenbart, at roere fra andre klubber søger til DSR, selvom vi heldigvis så, at Københavns Roklub har fået tilgang af tidligere dygtige landsholdsroere, og en nuværende: Steffen Bonde, der tidligere roede for Odder Roklub.
Men for DSRs vedkommende skyldes det også et solidt arbejde af tidligere kaproningschefer og trænere, der har brugt år og mange ressourcer på at bygge klubbens kaproningsafdeling op til det, den er i dag.

Mens der var grund til jubel efter mange sejre i herrernes finaler, så det til gengæld helt anderledes ud for DSR på spindesiden.
Det kan undre, at man satsede mere på at vinde Forbiundsmesterskaber, end reelle Danmarksmesterskaber, hvor DSR ellers har toppet med stærke kvinder. Det kunne man også have gjort denne gang. Således var DSR ikke engang tilmeldt W2X, hvor man godt kunne have set en Mette Dyrlund og - et tænkt eksempel: Astrid Steensberg, der tidligere har været en rigtig habil scullerroer fra Sorø Roklub sammen i en stærk konstellation. Man kunne også have stillet en stærk dobbeltfirer mere i kvindernes klasse med erfarne roere fra otteren eksempelvis, krydret med klubbens stærke juniorer, og genvinde Danmarksmesterskabet på denne måde.

Roforeningen KVIK har ikke nær så mange roere at tage af. Foreningen satsede heller ikke på 2x, men naturligvis på Fie Udby Erichsen, der stensikkert vandt mesterskabet i 1X, mens kvikkerne var godt med i kampen om mesterskabet i W4X.
Dermed blev de reelle Danmarksmesterskaber fordelt anderledes, end de plejer, hvor Odder Roklub vandt W2X, KVIK 1X og Odense W4X-.
Men det blev også bemærket - og det var noget overraskende - at Bagsværd Roklubs mange stærke kvinder ikke toppede, som vi har set det tidligere.

Det var glædeligt at opleve, at Roforeningen KVIK deltog i mange løb denne gang, og ikke mindst, at man roede sin chance i M8+, mens det blev til juniormesterskab i 1X og et FM i 2+inrigger. Også KR er ved at få fat igen med et nyt Danmarksmesterskab i LM1X - det er ikke set før - og pænt med deltagelse i juniorrækkerne tillige med førnævnte herreotter i DM-finalen.
Det var særdeles glædeligt at se Middelfart Roklub være med i 4+inrigger, da vi ikke ser så mange roere fra andre fynske klubber, end Odense og Middelfart ved kortbane - og langdistancerne herhjemme.
Og fra det jyske: - Flot at se Aarhus Roklub med mange deltagere i kvindernes klasser, og det lige fra de yngste juniorer til seniorer af høj standard, for ikke at tale om de sædvanlige dygtige roere fra ÆGIR, Hadsund og Holstebro, og Uniroerne fra Aalborg Roklub, der møder til start i de store bådtyper - og de mindre hos både mænd og kvinder.

Det var et flot DM-2018 -
og vi kommer gerne til DM Sorø i 2019...

Picture
Fest og farver - og helt fortjent. Sådan blev Danmarksmesterskaberne for 2018 rundet af af ottermandskabet fra DSR. Foto Mette Bacher

Om lidt går det løs ved Harbour Race - se foromtalen

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Arrangørerne har bestilt godt vejr til morgendagens regatta, Copenhagen Harbour Race, der som vanlig finder sted i Københavns Sydhavn, hvor inriggerne lægger for - med udgangspunkt fra Roklubben SAS, og otterne sendes af sted om eftermiddagen, med udgangspunkt fra Københavns Roklub. Distancen er 6500 meter.
Derefter er der præmieoverrækkelse af de voluminøse pokaler - og det hele rundes af med et brag af en stor afslutningsfest, som markerer, at sæsonen er ved at få en ende for 2018.
Da tilmeldingerne blev åbnet, stod det klart, at der er lidt tilbagegang i nogle bådtyper, men til gengæld ser det rigtigt fint ud med deltagelsen i 4-åres inrigger.
Picture
Et flot skue - og når rosporten præsenterer sig på bedste vis. Det vil vi opleve ved årets sæsonafslutning, Copenhagen Harbour Race i morgen i Sydhavnen. Foto Mette Bacher
Der indledes med 2-åres for mænd, med 5 både til start, samme antal, som i 2017:
ARK, DSR I, DSR II, DSR III og Københavns Roklub

Løb 102 - kvindernes klasse byder på fire både. Sådan så det også ud i 2017, mens man i 2016 havde 7 tilmeldte både til start. Et hold fra Amager Ro- og Kajakklub skal møde tre hold fra DSR, alle med dygtige langdistancekvinder ombord.
Picture
Roklubben SAS, der er beliggende på Islands Brygge, og efterhånden godt pakket ind af store nymoderne boliger, er atter vært for inriggerdelen ved Harbour Race. Foto Mette Bacher
Løb 103 - W/M 2+inrigger mix
Her er en tilbagegang i antallet af deltagere, der er til at tage og føle på.
I 2016: 17 både til start, og i 2017: 7 - denne gang 5.
Vi skal dog ikke glemme, at Harbour Race i 2016 havde aflysning af otterløbet, grundet hård vind i havnen, så deltagerne fra otterne kastede sig ud i inriggerne i stedet for.
Denne gang er det: Nakskov, Hellerup I, Hellerup II, Roklubben Furesø og Humlebæk Roklub, der møder til start. Værd at bemærke er, at flere LD-koryfæer er med her: Nakskovs Einer Hansen og Leif Thygesen med Jenny Larsen, som cox.. Hellerupperne m. Thomas Weise, Arne Månsson og Rolf Traberg, mens Lisbeth Grænge Hansen også er at spotte på styrmandssædet på Hellerup2.
Picture
Nakskov - og Roinfos Leif Thygesen (gul kasket), og Einer Hansen har, siden 2017, skiftet styrmand. Denne gang sidder Jenny Larsen bag rorlinerne. Foto Mette Bacher
Picture
Lisbeth Grænge Hansen, Hellerup Roklub, der stroker, er naturligvis med, når starten til 2+inrigger finder sted i morgen. Foto Mette Bacher
Løb 104   W/M 4+ inrigger  15 tilmeldinger.
Det er tre færre både, end i 2017.
Fredensborg, ARK, Hellerup Dameroklub, Bagsværd, Holte/Furesø, Bagsværd/KVIK/ÆGIR/LYNGBY, KVIK, DSR I, DSR II, DSR III, DSR IV, Fredericia/Middelfart/Odense, ARK, SAS, Humlebæk.
En skøn blanding af LD-roere, SPP-roere, motionsroere, stærke VM-roere fra junior- og senior, og, og, og.
Roinfo bemærker, at bronzevinderne fra junior-EM i 2017, møder til start, som i 2017 i havnen. Meget tyder på, at de fire drenge, har gjort det til en fast tradition at runde sæsonen af i inrigger ved Harbour Race.

Vi er SÅ klar til at give den gas i morgen!!!
Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK, der blev juniordanmarksmester i lørdags i 1X, Adrian Flarup Johansen, Jacob Lenzing, og Magnus Quaade Oddershede melder skarphed til i morgen, hvor de har fået Oliver Skov Jerkovic med, som fjerde mand. Oliver og Magnus, der her ses liggende m. kasket, blev osse Danmarksmestre i lørdags - og det i drengenes 2X!
Picture
Fire af de unge herrer, vi ser på billedet fra HBR i 2017 er med i havnen i morgen. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK er naturligvis på plads med en sej 4-åres, der denne gang har fået sidste års Danmarksmester i M2-: Anders Boutrup med ombord. Foto Mette Bacher
Løb 105  W/M Coastal  mix-klasse
Herligt med to både mere, end i 2017. Denne gang 6 både til start. Der kunne have været flere med, hvis ikke en lille gruppe danske roere samtidigt prøver lykken ved coastal-VM i Canada.
Hellerup Dameroklub, DSR I, DSR II, KVIK, Køge/LDR/KVIK/Furesø og Humlebæk.
Picture
Humlebækkerne er altid med ved Harbour Race, og har også i denne sæson vist flot deltagelse ved Københavnskredsens populære SPP-turnering. Foto Mette Bacher
Løb 201   M8+
I 2016 var 12 både tilmeldt her. Men dette antal er halveret, og som i 2017, er 6 ottere til start i denne kategori.
Lübecker/Flensburg, Halmstad Rodd, Aalborg, Bagsværd, Malmö og Falkenberg/Mölndal/Svenska Roddförbundet.
Spændende at se, om Aalborg Roklube, eller Bgsværd Roklubs deltagere kan tage sejren hjem her?

Løb 202  W8+
To færre, end i 2017. Denne gang tre både til start:
Bagsværd Roklub, KR og Malmö. Tidligere har også KVIK og DSR mødt frem her, men det sker ikke denne gang.
Picture
Arrangørklubberne: KR & SAS er stærkt udfordret af alt det nye byggeri, der i disse år popper op i Københavns Sydhavn. Det mærkes især, når deltagerne ankommer med deres trailere, hvor der stort set IKKE findes P-pladser til disse under regattaen. Foto Mette Bacher
Løb 203  U19M8+
Antallet af tilmeldinger virker stort set stabilt, denne gang med 3 hold, som i 2015 og 2016 - og en lille fremgang, i forhold til i 2017, hvor blot et mandskab var meldt til.
Det hedder to danske kombinationer: BR/Holstebro/VIKING/Roskilde/Rødvig/Sorø overfor Hadsund/KVIK/Roskilde/Sorø og Kungälv/Mölndal fra Sverige.

Løb 204   U19 W8+
En båd mindre, end i 2017. Denne gang er antallet 3:
De piger, der har været EM/VM-deltagere i år, er sat i en otter, men fra at have stærke piger fra Jylland med, er det nu ændret til, at det hedder Fyn/København. Bagsværd Roklub stiller med et stærkt mandskab, og der til deltager en kombination fra Falkenberg/Halmstad.
Vi tipper på, at pigerne fra Bagsværd godt kan tage sejren hjem her, hvis det er samme mandskab, som ved DM sidste lørdag.
Picture
Sådan så der ud i 2017 - i år kan man ikke mere spotte KR´s klubhus i Tømmergraven, hvis man tager et kig fra cykelbroen. Foto Mette Bacher
Løb 205 W/M 8+ Mix/Master
Også her ser det stabilt ud med antallet af deltagende både, de seneste tre år.
2015: 12, 2016: 12, 2017: 10 og 2018: 12
Men Roklubben SAS har meldt fra, så vi lander på 11:
Sorø, Fredensborg/LDR/Furesø, DSR I, DSR II, LDR/LR/Skovshoved, DSR/KR, Bagsværd/Hellerup, Lübecker, DSR III, Aarhus Studenter Roklub, Helsingør/KVIK/Skjold.

Picture
Her og der og alle vegne. Søndagsotteren er med, som i 2017, når det bryder løs i morgen eftermiddag. Foto Mette Bacher
Løb 206 
M8+   Universitetsotter

Fire tilmeldinger: Aalborg I, Aalborg II, Odense, KR/Københavns Universitet
Antallet af tilmeldte både, er som i 2017, og hvor ville det være dejligt, om vi fremover også får deltagere fra Danmarks to studenterroklubber at se her. Selvom det bemærkes, at både DSR og ASR er med ved Harbour Race i mange andre løb.

Picture
Du kan se tilmeldingerne: HER
Harbour Race-hjemmesiden: HER

Harbour Race 2018 - Rosportens flotte show - 1. del

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Copenhagen Harbour Race blev en meget flot forestilling med rosportens opvisning i inriggere, ottere og coastals.
Deltagelsen var god, og vejret perfekt, så det eneste, man kan frygte er, hvordan det kommer til at se ud i årene fremover med hensyn til trailerparkeringer, idet udgangspunkterne fra Københavns Roklub, og Roklubben SAS, lider gevaldigt under opførelsen af kæmpe ejendomme, som fuldstændigt har opslugt det spændende gamle havnemiljø på begge sider af Sydhavnen.
Picture
Roerne blev mødt at et totalt lækkert efterårsvejr lørdag morgen ved Roklubben SAS, der har været vært for inriggerroerne, som deltager i Harbour Race, lige siden det tog sin begyndelse. Foto Mette Bacher
Men lige meget hvad, det blev en forrygende flot dag, og cykelbroen, der går fra Islands Brygge til Fisketorvet, blev fyldt godt op af tilskuere, der kunne følge alle deltageres kamp på vandet. Det betød tilråb og glad hujen, og det var lige noget, de hårdt arbejdende deltagere kunne suge til sig, når de roede under broen.
Picture
Normalt kan man ikke følge roerne under den fulde distance ved danske regattaer herhjemme, men det er lige før, man kan det i Sydhavnen, ved Harbour Race, hvor alle deltagere skal under broen to gange. Foto Mette Bacher
I sikre hænder hos Danmarks bedste rodommere
Picture
Hele ni rodommere kom på arbejde denne lørdag ved Copenhagen Harbour Race. Fv. Kasper Jørgensen, Marie Heide, Anders Birch, Bo Kaliszan, Morten Juel Hansen, Jan Christensen, Foran dem: Søren Henrichsen og Thomas Sander Hansen. Forrest: Lars Christoffersen. Foto Mette Bacher
Regattaen benyttes som en slags årsafslutning på sæsonen, og det betyder, at deltagerne er en herlig blanding af LD-roere, coastal-entusiaster, langturs- og motionsroere, og den ypperste elite blandt kaproerne herhjemme. Vi mødte blandt andet de friske fire juniorer fra KVIK/Lyngby/Bagsværd/ÆGIR, der har taget Harbour Race til sig, som deres egen afslutning på en lang og hård sæson med deltagelse ved både EM- og VM.
Picture
De fire stærke unge herrer, har vist høj klasse og været på det danske juniorlandshold ved årets EM - og VM - og det i JM4X-. Fv. Nicholas Andersen, KVIK, nybagt dansk juniormester i 1X, Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub, nybagt juniormester i JM2X, Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, der vandt flere ædle medaljer ved DM i lørdags, og Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir. Styrmanden er Magnus Quaade Oddershede, Bagsværd Roklub, der blev juniormester i 2X med Oliver. De fem er SÅ klar til at give den gas i havnen, som vi så det i 2017. Foto Mette Bacher
Inrigger- og coastalfolket indledte dagen, og nedenfor bringes billeder af deltagerne. I billedteksterne står at læse navne på mandskaberne, og deres placering, og H-tiderne i de åbne løb, som opført i resultatlisten.

Mænd, 2-åres inrigger, åben klasse, distance 6500 m: 4 både

Picture
Amager Ro- og Kajakklub vinder denne klasse med tiden: 32:45 i mandskabet: Asbjørn Adsersen, Alexander Stevns, Christian Kjeldskov Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 3: Danske Studenters Roklub I, tid: 33:44. Christian Parker(1) John Ciccarelli(2) Peter Nikolai Holmsgaard(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub II, blev nummer to i denne finale: Tid: 32:59 Tais Bjerregaard, Søren Hansen & Rune Glerup(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 4: Københavns Roklub I: tid: 34:37 Mikkel Güth Petersen(1) Riko Jacob(2) Ivan Baumann(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Der blev skiftet flere gange undervejs i finalen. Foto Mette Bacher
Løb 102  W2+inr. Kvinder  - 6500m Finale   4 både til start
Picture
Nr. 1: 35:32,Danske Studenters Roklub I Louise Ruby(2) Zoë Thorsland(1) Samantha Don Robbins(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 2: Amager Ro- og Kajakklub I, tid: 37:11 Ene Camilla Lindharth(1) Helga Lauersen(2) Stine Søndergaard(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Også her bliver der skiftet styrmand, og det går hurtigt. Foto Mette Bacher
Picture
Nummer tre: Danske Studenters Roklub II: 37:44 Dorthe Jørgensen(1) Helle Kristensen(cox) Mette Fomsgaard Nyrup(2) Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 4, i: 39:27 min., Danske Studenters Roklub III Marianne Stæhr Olsen(1) Jenny Helander(2) Ida Eltorm(cox) Foto Mette Bacher
Havnen var lukket af for bustrafik, sådan at forstå, at Havnebusserne var indstillet, mens Copenhagen Harbour Race blev afviklet. Men der var mange andre på vandet i havnen denne smukke lørdag:
Picture
Ham her tog det hele meget afslappet. Ørebøffer, så han ikke kan høre, hvad der foregår omkring ham, årerne lagt væk, motoren sat til - sådan kan man også komme frem... Foto Mette Bacher
Picture
Tage med sin stage... Der er mange måder at komme frem på i havnen. Foto Mette Bacher

Løb 103   W/M 2+inrÅben 2+inr - 6500m Finale
Picture
Humlebæk Roklub vinder dette løb med tiden: 31:41. Der bliver lagt godt med rygge til rotaget. Pas nu på dem, ryggene altså, de skal holde resten af livet... Mandskabet er: June Kaspersen, Mette Porsmose & Claus Jensen. Foto Mette Bacher
Picture
På 2. pladsen, Hellerup Roklub I, blot 2 sekunder efter: 31:43. Hellerup Roklub I Arne Månsson, cox Rolf Traberg(2) Thomas Weise(1) Foto Mette Bacher
Picture
Det går stærkt, når der skal ske et skifte i Hellerup Roklubs båd. Her er Traberg på vej. Foto Mette Bacher
Picture
I løbet af no time, er det Arne Månsson, der nu indtager strokepladsen. Bag ham Thomas Weise. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Roklub var pænt repræsenteret i havnen denne lørdag. Dette mandskab bliver nummer tre med den kendte LD-roer, Lisbeth Grænge Hansen i besætningen. Lisbeths søn, Jacob, der er dygtig kaproer fra DSR, er pt., som andre unge kaproere, på et universitetsophold i USA, med roning på programmet, hvor det ikke overraskende kører meget anderledes, end hjemme i Danmark. Der er kamp om pladserne i universitetets otter, men Jacob er godt med. Mor Lisbet "nøjes med" havnen, og med sit mandskab bliver det til en flot 3. plads: Hellerup Roklub II: 32:28, Janek Lesniak Karl Haals Lisbeth Grænge Hansen Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Furesø bliver nummer 4: 32:37: Bo Hartz, Lars Wallin & Ole Præst Larsen. Foto Mette Bacher
Picture
Nakskov Roklub, hvor roinfos ene ihærdige LD/Motionsturnering/inrigger-ekspertjournalist er med ombord, Leif Thygesen, manden med den gule kasket, her med Einer Hansen, tidligere dygtig kaproer fra Nakskov Skibsværfts Roklub, og styrpige Jenny Larsen, bliver femmer denne skønne dag i havnen. med tiden: 35:40. Foto Mette Bacher
En havn under stor forandring. Politikerne tænker IKKE i miljø. Alt det slidte, men skønne havnemiljø, som altid har præget Københavns Havn, skal jævnes med jorden, fordi man vil plastre området til med høje boliger, som på ingen måde har sjæl, og heller ikke pynter i Københavns Havn.
Picture
Dette bliver fremtiden i Københavns Havn, hvor selve roklubberne nærmest bliver lukket inde af gigantbyggerier. Foto Mette Bacher
Picture
Den gamle smukke ejendom i midten er heldigvis fredet, så den får lov at blive. Foto Mette Bacher
Løb 104  W/M 4+inr - 6500m Finale
Bådtypen er populær, hvilket man også har kunnet konstatere til Københavnskredsens Sved-på-Panden turnering, og ved kortbane-DM i lørdags, hvor der var fuldt hus med alle 6 baner besatte på Sorø Sø.
Vi så flere dygtige koryfæer være med i Sydhavnen, og blandt de førende mandskaber var et kobbel dygtige og friske juniorkaproere, der har gjort det godt på de internationale robaner de senere år.

Picture
Roklubben SAS er udgangspunktet for inriggerdelen ved Harbour Race. Medlemmerne er meget gæstfrie, og ingen kom til at gå sultne derfra, da regattaen var overstået, således var der sørget for, at man kunne købe hjemmesmurte sandwiches, drikkevarer, og hjemmebagt kage, når sulten trængte sig på. Men først skulle deltagerne lige ud i en udfordring på 6500 meter. Foto Mette Bacher
Picture
Roinfo tog turen til Slusen, hvor vendebøjen befinder sig for at få et overblik med hensyn til, hvilke mandskaber, der som de første i inriggerdelen, ville runde bøjen. Roforeningen KVIKs 4+ kom susende i flot stil, med landsholdsroer: Loui Lam, som stroke. Med i båden de tre, der blot en uge forinden blev Forbundsmestre i 2-åres inrigger på kortbanen på Sorø Sø: Styrmand Jørgen Lannov, Simon Bjærre og Christian Schack Pedersen, dertil Iver Kjar, som 4. mand. Foto Mette Bacher
Picture
Disse 5 unge herrer, kaproerne fra Bagsværd Sø, vandt klassen, 29:47 og tager det, som en rigtig god afslutning på en flot og stor sæson: Bagsværd Roklub/Lyngby Roklub/Roforeningen KVIK/Roklubben Ægir I Oliver Skov Jerkovic(4) Adrian Flarup Johansen(2) Jacob Lenzing(3) Nicholas Andersen(1) Magnus Quaade Oddershede(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Herren i patruljebåden tog ikke meget hensyn til, at der var en regatta i Københavns Havn, og det gav pænt med dønninger til deltagerne i den forreste del af finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIK I bliver nummer 2: 30:35. Foto Mette Bacher Simon Bjærre, Iver Kjar, Loui Lam(4) & Christian Schack Pedersen(2) Jørgen Lannov(cox)
Picture
Danske Studenters Roklub IV, hvor to af herrerne på holdet tidligere har vundet Danmarksmesterskaber i denne disciplin, for Jacob Jespersen, der stroker, så sent, som i lørdags, og for Rasmus Christensen, der sidder 1, skete det i 2017. Frederik Fabricius Clausen(3) Jacob Jespersen(4) Jesper Christensen(2) Rasmus Solbjerg Stie Christensen(1) Asta Øjvind(cox). Denne gang blev det til en 3. plads: 31:10. Foto Mette Bacher
Picture
31:17 blev noteret for dette mandskab, der har far og datter i samme båd, og som indtog 4. pladsen. På strokesædet: Hardy Olesen, kendt tidligere landsholdsroer, og i øvrigt Danmarksmester for DSR i M4X- for en del år siden. Med ombord, styrpige Mia Rützou, nybagt Danmarksmester i W4X- for Odense Roklub. Kombinationen roede et flot løb, og flere af roerne har deltaget flittigt ved årets LD-turnering og ved DM på kortbane i Sorø: Fredericia Roklub/Middelfart Roklub/Odense Roklub I Claus Rützou(2) Hardy Olesen(4) Roar Kloppenborg-Skrumsager(3) Frede Nørskov Nielsen(1) Mia Sofie Rützou(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Med tiden: 31:30 blev dette stærke hold fra Humlebæk Roklub noteret for 5. pladsen. Ombord flere af de roere, der har boltret sig på Langdistancebanerne de senere år: Humlebæk Roklub I Christian Probst(1) Jens Jørgen Tramm(3) Per Stagaard(4) Ryan Rosenberg(2) Anders Thorsen(cox) Foto Mette Bacher
Picture
For nogle år siden tog ARK´erne fusen på garvede inrigger-stjerneroere ved at møde til start ved Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø i 4-åres inrigger. Der var indledende heats, og roerne fra Bryggen var i særklasse, og klarede sig let og elegant igennem til DM-finalen. Det blev en hektisk finale, men ARK-drengene gik all in den dag, og blev danmarksmestre! Roinfo spotter, at der stadig er grøde her, for med i ARKs førstebåd i havnen 2018 er en med fra dengang... I 2007. Thomas Hansen. ARK deltager i øvrigt også altid ved Københavnskredsens SPP. Denne gang gik 6. pladsen til: Amager Ro- og Kajakklub I Henrik Olsen Ken Øxby Søren Anker Madsen Thomas Hansen Isak Bassan(cox): 32:12. Foto Mette Bacher
Picture
ARK II opnåede en 9. plads ved årets Harbour Race. Foto Mette Bacher Ask Fulgsang(1) Brian Povlsen(2) Jonas Krage(3) Michael Nielsen(4) Per Jørgensen(cox) Ask Fulgsang(1) Brian Povlsen(2) Jonas Krage(3) Michael Nielsen(4) Per Jørgensen(cox) 33:05. Også fra denne kant oplever Københavnskredsen god deltagelse ved SPP-Turneringen, hvor ARK´erne er på hjemmebane hver anden gang, og det var de også i lørdags i Københavns Sydhavn.
Picture
Fra Furesøen i det nordsjællandske sås denne kombination, der bliver nummer 7, 32:15, i det samlede resultat:Holte Roklub/Roklubben Furesø I Bo Jystrup, Anette Kyster, Mikael Møller Hansen, Ole Kongsbak & Lone Klit Reiff. Foto Mette Bacher
Picture
Er der nogen, der deltager flittigt i Sved-på-Panden-turneringen igennem hele sæsonen, så er det de dygtige kvinder fra Hellerup Dameroklub. De var naturligvis også med ved årets Harbour Race, og opnår en 8. plads: 33:02, Hellerup Dame Roklub I Mariane Krabbe-Christensen(1) Ruth Fuursted(2) Yvonne Mackeprang(3) Dorte Vang-Jensen(4) Lea Eggs(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Vi ser altid roerne fra den smukke sø i Nordsjælland, Esrum Sø, deltage ved Harbour Race med flere mandskaber i hhv. inrigger og otter. Og i inrigger: let genkendelige i selvlysende bluser! Det blev til en 9. plads denne gang til: Fredensborg Roklub I, 33:27: Vibeke Olesen, Steen Bendix Petersen, Poul Erik Echardt, Lennart Poggenborg, Johnny Skafte(. Foto Mette Bacher
Picture
En 10. plads til: Danske Studenters Roklub I Johan Berg, Chris Henriksen, Peter Stenby, Kaspar Guldbæk, Iben Kiilsgaard(cox) Tid: 33:29. Flere af roerne i båden er med omkring toppen i årets Langdistancekaproningsturnering, som blev afsluttet for en måned siden på Øresund med DSR, som vært. Foto Mette Bacher
Picture
DSR mødte som vanligt op med mange deltagere, nøjagtigt, som vi ser det på Langdistancefronten. Der er i årevis gjort et kæmpe arbejde med træner Bøg Mosegaard for denne store aktivitet i DSR. Dette mandskab bliver nummer 12 med tiden: 34:34.Danske Studenters Roklub III Astrid Engberg, Christoffer Hansen, Morten Oluf Nielsen, Sara Engberg, Emma Rue Moos
Picture
Tiden: 33:47, og en 11. plads til Bagsværd Roklub. Det er flot, at den inkarnerede kaproningsklub ved Bagsværd Sø, møder frem i inrigger, ikke kun ved Harbour Race, men også ved Danmarksmesterskaberne på kortbane: Bagsværd Roklub I Emil Heinrichsen, Jacob Brink Jansson, Steen Christensen, William Schrøder, Matilde Ea Madsen(cox)
Picture
Roklubben SAS I, som jo er værtsklub for inriggere - og coastals, når der er Harbour Race, møder også selv til start. Denne gang i 4-åres inrigger, og med ombord er Poul Jensen, der for år tilbage var formand for Roklubben SKJOLD. Mandskabet bliver nummer 13 på hjemmebanen i Sydhavnen. Foto Mette Bacher Carsten Bekker Larsen, Flemming Riis, Poul Jensen, Søren Bekker Hansen, Helle Bang(cox) tid: 34:38
Picture
35:31 hedder tiden for Danske Studenters Roklubs "kaninbåd", som lukker inriggerdelen i 4-åres-klassen, men det gøres med manér, flot stil og store smil: Danske Studenters Roklub II Nynne Bech Utoft, Johan Dein, Carl Emil Dein, Line Berglund Petersen. Christian Grønne(cox)
Løb 105  W/M 4x+ coastal - 6500m Finale
Selvom de to store klubber, Roforeningen KVIK & Danske Studenters Roklub, deltog med to håndfulde roere ved verdensmesterskaberne i coastal i Canada, var coastalkategorien i Københavns Havn velbesøgt med 6 mandskaber. Hvis man ser på coastalroningen i Danmark, og konkurrencerne, så tegner der sig et billede af, at nuværende og tidligere kaproere markerer sig flot med sejre over inkarnerede coastalroere igen og igen. Kaproerne dukker lige op for en dag. De har måske ikke engang trænet i coastal, så vinder de mesterskaberne, og vender tilbage til Bagsværd Sø efter endt dåd. Det så vi ved Danish Open i Rødvig, hvor Mette Dyrlund Petersen, elitekaproer fra DSR, satte stærke coastalroere til vægs i to finaler - og hvor Mark Hartsteen, DSR, elitekaproer, og nybagt Danmarksmester, i øvrigt i flere discipliner ved kortbane-DM, satte tingene på plads overfor herrerne i coastalklassens CM1X. - Vi så det igen i lørdags, i Københavns Havn, hvor fire stærke kvindelige masterskaproere, mødte frem for en dag, og viste vejen i coastalfinalen ved Harbour Race. Sådan gik det:

Picture
På papiret et stærkt mandskab, bestående af dygtige kvinder, der for hovedpartens vedkommende boltrer sig flittigt på kaproningsbanerne rundt omkring. Det foregår naturligvis i outrigger, hvor flere af roerne her, scorer medaljer i hobetal. Der tegner sig et billede af, at coastalroning er et hit for tidligere - og nuværende kaproere, der gang på gang slår til overfor de roere, som er at betragte, som inkarnerede coastalroere, som træner i - og udelukkende satser på denne disciplin. Her er det: Køge Roklub/Lyngby Dameroklub/Roforeningen KVIK/Roklubben Furesø I Anette Lindberg Friedrichsen(2) Marianne Becker(1) Inger Koch(3) Mette Møller(4) Maja Søndergaard Knudsen(cox), der vinder klassen i tiden: 30:41. Foto Mette Bacher
Picture
32:14 hedder tiden, som bliver noteret til en flot 2. plads til Hellerup Dameroklubs godt roende mandskab med selve Jytte Westi på styrmandssædet. Man må konstatere, at der er grøde i coastal for kvindernes vedkommende. Mere af den slags, tak! Men vi ser også gerne, at mange herreroere kaster sig ud i coastaldisciplinen. 2. pladsen går til denne kvartet: Hellerup Dame Roklub I Hanne Schackinger, Mette Cederkvist, Mette Hallgren, Vibeke Westphall, Jytte Westi(cox) Foto Mette Bacher
Picture
DSR imponerer ved at møde til start med 2 mandskaber. Heraf er flere nyere roere med for at prøve, hvad det vil sige, at ro coastal under konkurrenceforhold. Dette mandskab bliver nummer 3:Danske Studenters Roklub I Natasha Frandsen, Stine Roum, Thorleif Rud Lindholm, Joen Petur Jacobsen, Lea Benedicte Skov Hansen cox. Tid: 32:41. Foto Mette Bacher
Picture
Danske Studenters Roklub II består af et mandskab med flere herrer, der har gjort det godt i de senere års coastalkonkurrencer. Det er både blevet til deltagelse ved Danish Open og ved VM. Asger Tønnesen(4) Michael Borg(3) Michael Qvist(3) Ceyda Pekmez(1) Ieva Harjo(cox) Det bliver til en placering, som nummer fire i tiden: 33:15 Foto Mette Bacher
Picture
34:42 bliver Humlebækkernes tid. Den nordsjællandske klub deltager flittigt i coastal og inrigger, ikke mindst ved Københavnskredsens SPP-turnering. På billedet ses Torben Klausen, der er primusmotor for coastalroningen i Humlebæk Roklub. Denne lørdag er han ene hane i kurven. Mandskabet består af:Humlebæk Roklub I Anni Renner Mortensen, Jette Tramm, Malene Kristensen, Torben Møller Klausen Karen Stein(cox) Foto Mette Bacher
Picture
KVIK får noteret tiden: 35:24, og vi genkender den flotte kongeblå båd, som har markeret sig ved forskellige regattaer de senere år. Båden blev døbt ved Roforeningen KVIKs 150-års fødselsdag i 2016. Det mandskab, der vandt de første Forbundsmesterskaber i denne disciplin, ved Danish Open i Rødvig, er ikke med denne gang, men boltrer sig samtidigt i Canada, hvor der er VM. Men i KVIK har man andre dygtige roere at tage af, så denne lørdag er det dette mandskab, fire seje kvinder, med styrmand, Mark van Herk, der møder frem til finalen. Det bliver til en 6. plads til Roforeningen denne gang: Gunnur Gunnarsdotttir, Kim Dalby,(4) Camilla Beurling, Merete Martlev Jensen, Mark Van Herk(cox)Foto Mette Bacher
Efter veludført dåd, så...
Roklubben Furesøs deltagere skal lige fylde depoterne op, før det går løs med bådlæsningen af traileren.

Picture
Sukkerdepoterne fyldes op med basser, cola og... Foto Mette Bacher
Det var 1. del fra Copenhagen Harbour Race, omhandlende konkurrencerne i inriggere og coastals - roinfo følger snarest op med 2. del, som viser deltagerne i de flotte otterfinaler i Københavns Havn...

Harbour Race 2018 - Rosportens flotte show  - 2. del

$
0
0
Af Mette Bacher

Copenhagen Harbour Race blev i år gennemført for 11. gang. Spoler man de 11 år tilbage, tager det allerede udgangspunkt året forinden, hvor en lille gruppe KR-roere, der både havde roet kaproning og Langdistancekaproning, fik ideen til at genoptage den otterregatta, klubbens nuværende formand, Niels Holmquist, "opfandt" for mange år siden, hvor det blev årets første regatta, i april, og hvor mændene roede otter og kvinderne dobbeltfirer med styrmand. Udover medaljer til vinderne, var der også udsøgte sponsorpræmier. Ota Solgryn-løbet hed otterfinalen i mange år, og til vinderne var der voluminøse æsker/kasser med havregrynprodukter. Er år var der havevandingsanlæg, og der var osse T-shirts med roerprint.
Det var en succes i flere år, men datosammenfald med Odense Langdistanceregatta betød, at man lod otterregattaen i Københavns Havn udgå.
Da Københavns Roklub melder tilbage mange år senere, er det med henblik på, at der kan ros en slags sæsonafslutningsregatta i ottere. En glimrende idé, og siden tog man også inriggere med, hvilket skulle vise sig at blive en stor succes tillige med.
Picture
Der er ved at være roet 1000 meter, og et - i bogstaveligste forstand - tæt opgør ses imellem Lübeck og DSR. Foto Mette Bacher
Nu er regattaen blevet et sandt tilløbsstykke, også for udenlandske mandskaber, som altid tæller tyskere og svenskere, og tidligere har KR også haft italienske roere med til Harbour Race. Når det drejer sig om årets otterfinale, var det en skøn blanding af roere fra hele Danmark. Det kneb det til gengæld med denne gang i inriggerløbene, hvor det blot blev til 1-2 roere fra det jyske, mens det hovedsageligt var roere fra Københavnsområdet, fra Sjælland og Fyn, der prægede billedet.
Men til stor glæde så vi en otter fra Aarhus Studenter Roklub være med denne gang, og fra Aalborg troppede Bjarne Petersen naturligvis op med det hele: To herreottere og en dameotter.
Blandt de stærke mandlige elitekaproere kan det undre lidt, at DSR ikke mødte frem med sine store stærke mestre fra lørdagen forinden. Værtsklubben KR stemplede ind med hovedparten af det mandskab, der sad på den otter, som blev nummer to ved DM i Sorø. Et par svenske godt roende mandskaber gav den gode konkurrence, som altid gør det hele ekstra flot i rosportens flagskib, 8+.

Som for inriggere og coastals, har roinfo valgt at bringe billeder af de mandskaber, der deltog i årets Harbour Race. Vi bringer oversigten over de roere, der er i de enkelte både, med udgangspunkt i resultatlisten. Og matcher navnene ikke deltagerne på billedet, kan det skyldes, at roerne  ikke selv forinden anmeldte en navneændring.
Sådan gik det i otterløbene:

M8+, herrer

Picture
1 Københavns Roklub I Nicolai Skjølstrup, Nicolai Fuglsang, Aksel Dybdahl Poulsen, Emil Kjerri, Fred Vystavel, Sebastian Bache, Christian Asmussen, Jacob Barsøe & KR KR(cox) 22:03. Foto Mette Bacher
Picture
En 2. plads i tiden: 22:41 til: Falkenberg RK/Mölndals Roddklubb/Svenska Roddförbundet I Erik Delryd(1) Linus Fäldt(2) Alexander Young(3) Gabriel Hoffsten(4) Moritz Lücke(5) Melker Persson(6) Elliot Moran(7) Douglas Bergqvist(8) Ebba Einarsson(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Nøjagtig 23 minutter rent var svenskerne fra: Halmstad Rodd I om at ro de 6500 meter: Rasmus Melin(1) Olle Andersson(2) Maarten Ingen Housz(3) Andreas Nilsson(4) Fabian Meuller(5) Fredrik Klintefors(6) Henrik Winnberg(7) Tobias Karlsson(8) Edvin Persson(cox) Foto Mette Bacher, Roinfo.dk
Picture
23:46 fik Aalborg Roklub I noteret for en placering, som nummer fire.: Nicolaj Winther, Dan Dodensig Kristensen, Karl Emil Jøker, Thomas Guldberg Lund, Germain Fontenit, Esben Okholm Larsen, Christian Hauge, Martin Ask Klausholt & Jonas Lindh(cox) Foto Mette Bacher
Picture
23:51 for: Lübecker Ruder-Klub e.V./Ruderklub Flensburg I Ingo Voigt, Jonatan Grimm, Justus Börms, Lasse Fiedler, Lukas Fehre, Michael Alnor, Michael Helmchen, Jakob Röhl & Ilka Selmer(cox) Foto: Mette Bacher, roinfo.dk
Picture
Det er sørme i orden, at man møder til start med kulørte kasketter m. mølle på - og det gælder alle ombord. Godt gået Bagsværd Roklub I for at sprede lidt god humor midt i anstrengelserne! Peter Sejr, Jamie Magee, Bjørn Petersen, Andreas Hussing, Henning Brüske, Jacob Neergaard, Joris Bergman, Nicklas Jacobsen & Emil Heinrichsen (cox). Og tiden: 24:06 ! Foto: Mette Bacher
Løb 202  W8+ Kvinder - 6500m Finale
Lige her kunne det have været fint at se et par både mere med de kvinder, der blev nummer 1 og 2 i kampen om Forbundsmesterskabet på Sorø Sø, lørdagen forinden, med DSRs - og Bagsværds landsholdsroere - måske i en mix 8+. De var ikke til stede i havnen - i hvert fald på vandet, men blev spottet på land efter otterløbene. Det blev derfor ikke nogen svær opgave for nogle af de juniorpiger, der har været deltagere ved årets EM - og VM samt andre internationale gøremål. Det var herligt at se KRs Cecilie Brünnich være med igen efter en meget lang skadepause. Sådan gik det i finalen:

Picture
PINK LADIES, selv styrmandens hårelastik matchede mandskabets pink t-shirts. 25 minutter rent var de om at ro distancen, og de vandt finalen: Danske Studenters Roklub/Hadsund Roklub/Københavns Roklub/Lyngby Dameroklub/Odense Roklub/Roklubben Furesø/Roklubben Ægir I Cecilie Girke(4) Mathilde Kiilgaard(3) Kristine Søndergård Hansen(8) Cecilie Brunnich Sørensen(2) Sofie Halling Vikkelsøe(5) Mia Sofie Rützou(7) Anna Adelholm(6) Anne Katrine Kiilgaard(1) Astrid Bruun Fejfer(cox) Foto Mette Bacher
Picture
- Nej, hvor ror de flot, lød det fra flere af de tilskuere, der stod på Bryggebroen, og så dette mandskab ro under. De blev toer i tiden: 27:13. Bagsværd Roklub I Anine Maria Lütt, Cecilie Toft Torstensen, Ditte Brink, Line Møller, Marie-Louise Hermansen, Mathilde Skovgaard, Mette Rudkjær Jensen, Nanna Tange Bech & Matilde Ea Madsen(cox)
Picture
Værtsklubben, KR, mødte, som vanlig, til start med en otter i kvindernes klasse. De samme kvinder er også altid friske på en tur ved Odense Langdistanceregatta i april, når sæsonen indledes. Københavns Roklub I Maja Brisson(1) Mary Ann Christensen(2) Marie Krarup(3) Vibeke Skousen(4) Annette Kjærulf Andersen(5) Lena Basse(6) Betina Holck(7) Pia Erikstrup(8) Stine Andersen(cox) Tid: 27: 36 Foto Mette Bacher
Og hvad står LURK så for?
Det måtte roinfo da undersøge, og nåede frem til: Lund Universitets Roddklubb!
Universitetsroerne, der er en skøn blanding af udenlandske roere, havde en dejlig dag i København, se blot billederne fra deres egen hjemmeside nedenfor.
Lund Universitets Roddklubb er grundlagt i 1992.

Picture
Malmö Roddklubb I Susie Béasse(1) Zennat Gholam(2) Vera Mühlebach(3) Saskia Sydow(4) Tara Stubley(5) Sanne Frankin(6) Marthe Van Der Velde(7) Iris Verouden(8) Lais Rau(cox) tid: 27:50. Foto Mette Bacher
Picture
Picture
Picture

Rodommerne havde en travl dag i havnen

Picture
Morten Juel Hansen var på lidt af en opgave, da otterne nærmede sig de første 1000 meter, og nogle af dem ikke helt holdt kursen. Foto Mette Bacher
Løb 203  U19 M8+ Junior u. 19  - 6500m Finale
Picture
Denne godt roende svenske konstellation, vandt i tiden: 23:02. Kungälv/Mölndals Roddklubb I Petter Sandung(1) Per Ingmar Bujalla(2) Nils Hugoson(3) Hannes Hård Af Segerstad(4) Emil Lundqvist(5) Edvin Karlsson(6) Daniel Aronsson(7) Johan Källström(8) Simon Karlsson(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 2 med tiden: 23:18, Hadsund Roklub/Roforeningen KVIK/Roskilde Roklub/Sorø Roklub/KCR I Matthias Oliver Skovsgaard Batenburg(1) Magnus Quaade Oddershede(2) Leander Kaliszan(3) Julius Philipson(4) Victor Hellmann Lauritsen(5) Martin Kofoed Jensen(6) Torbjørn Frankel(7) Marcus Villiam Lyngesen(8) Peter Skou **(cox) Foto Mette Bacher
Picture
23:06 for en 3. plads til: Bagsværd Roklub/Holstebro Roklub/Roklubben Viking/Roskilde Roklub/Rødvig Roklub/Sorø Roklub/KCR I Magnus Dollerup Madsen(1) Emil Lindegaard Nielsen(2) Jannick Wly Andersen(3) Malthe Christiansen(4) Patrick Klestrup (5) Aske Storm(6) Mathias Biltoft Ankerstjerne Rasmus Lind Ida Marie Reimer(cox) Foto Mette Bacher
Løb 204   U19 Piger 8+ - 6500m Finale

Picture
De roede flot i denne båd, Bagsværds dygtige piger, og måtte oven i købet holde farten nede, grundet en foranliggende båd. De var, derfor tidsmæssigt set, meget tæt på den båd, der vandt i dameklassen, og var de ikke stoppet op, så.... 1.Bagsværd Roklub I: 25:16 Emma Braad Olesen(1) Christine Amalie Meinert Cardel(2) Astrid Bardram Starup(3) Astrid Højgaard(4) Marie Ramm(5) Matilde Hjorth(6) Agnete Jersild(7) Cathrine Duedahl-Olesen(8) Astrid Kirstine Kofoed(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Nr. 2Falkenberg RK/Halmstad Rodd/Kungälv I tid: 26:26 Emmi Persson(1) Thea Ingvarsson(2) Wilma Öhman(3) Tyra Carlsson(4) Stina Bujalla(5) Sofie Runge(6) Siri Runge(7) Annie Nyman(8) Elin Brischewski(cox) Foto: Mette Bacher
Løb 205  W/M 8+Åben 8+ - 6500m Finale
- Tænk at sidde i samme båd, som svigermor!
Det er der ikke mange, der får muligheden for, men i Sorøs båd er den tidligere OL-guldvinder, Mads Kruse Andersen med på plads 7. På plads 2, svigermor: Birgit Juel Hansen - sådan en familierelation er der ikke mange, der kan stikke ved Harbour Race!

En velbesøgt kategori i mix-8+ med en skøn blanding af tidligere koryfæer fra kaproningsbanerne, der i dag er meget aktive, som mastersroere.

Picture
De roede flot og vandt med blot 2 sekunders forspring over Sorø: Tid: 22:36. 1 17 Danske Studenters Roklub I Lars Nielsen(8) Lars Haut(6) Lars Jørgensen(1) Bjarne Spanggaard(3) Henrik Almegaard(7) Ib Frausing(4) Jan Cederkvist(5) Søren Strange(2) Asta Øjvind(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Cox, og tidligere flere gange verdensmester i LM1X, dengang for DSR, Karsten Nielsen, der ikke kunne ro med grundet problemer med hoften, men så kunne han til gengæld styre sit seje mandskab til en 2. plads. Med ombord, på plads 7, Mads Kruse Andersen, OL-guldvinder i LM4-., og som roinfo har nævnt det, Mads Andersen har svigermor, Birgit, med i båden, på plads 2! Nr. 2: Sorø Roklub I Jeanette Emde Jensen **(1) Birgit Juel-Hansen(2) Peter Carstens(3) Peter Lindblom(4) Linda Milling(5) Ulla Hvid(6) Mads Kruse-Andersen(7) Bjarne Hjorth(8) Karsten Nielsen(cox) - og tiden: 22:38. Foto Mette Bacher
Picture
De roede rigtigt flot, i denne mix-8+ fra Lübeck. Og blev nummer 3 i finalen: 22:44. Lübecker Frauen-Ruder-Klub/Lübecker Ruder-Klub e.V. I Christoph Steen(1) Paul Bleßmann(2) Johannes Heimann(3) Anne Tjorven Büßen(4) Hanna Asmussen(5) Julia Düser(6) Katharina Börms(7) Sarah Sentis(8) Hannah Stöckler(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Fredensborg Roklub/Lyngby Dameroklub/Roklubben Furesø I bliver nummer 4: 22:53 Marianne Henney(1) Anne Mette Jørgensen(2) Lizzie Haastrup(3) Karin Bodelund(4) Bettina Cervin(5) Sanne Poulin(6) Merete Boldt(7) Hanne Brusch(8) Stine Kongsvig(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Otteren fra Skovshoved m.flere, møder frem, hvert eneste år, og træner i hærdigt på Bagsværd Sø, når de fleste er gået hjem. Så får man også hele søen for sig selv. Smart tænkt! Tid: 23:36,Lyngby Dameroklub/Lyngby Roklub/Skovshoved Roklub I Jens Tarp(1) Ulla Rose Andersen(2) Kathe Rasmussen(3) Lise Hendriksen(4) Beate Leitner(5) Peter Skafte(6) Per Boalth Rasmussen(7) Jesper Skavin(8) Kate Skavin(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs Altherren-achter med selve OL-vinder anno 1964, Bjørn Hasløv, som stroke. Og så ser vi Ole Boalth Rasmussen på plads 6, der er bror til Per, som er en del af Skovshoved Roklubs team. Denne lørdag er det Per, der får noteret en bedre tid, end bror Ole. Så håneretten ligger hos... Tiden hedder: 24:09 til: Helsingør Roklub/Roforeningen KVIK/Roklubben Skjold I Peter Boris(1) Henrik Dencker(2) Peter Skov(3) John Mac Larsen(4) Bo Adelholm(5) Henrik Dehn(7) Bjørn Haslev(8) Ole Boalth Rasmussen(6) Niels Dencker(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Søndagsotteren var naturligvis på plads i havnen, men det var en hård nyser for de seje herrer. - Vi ror jo normalt "kun" 1000 meter ved de forskellige regattaer, så det var ret hårdt at være med til, fortæller Ulrik Ralfkjær til roinfo.dk, efter finalen. Der er gået ca. 1 time, og han har netop fået vejret igen. Mandskabet bliver nummer 7 i: 24:16. Danske Studenters Roklub/Københavns Roklub I Otto Friedrichsen(1) Flemming Simonsen(2) Andreas Bech Mikkelsen(3) Stefanos Volianitis(4) Hans Jorgen Stahl(5) Willi Drexel(6) Ulrik Rafkiær(7) Jakob Øjvind Nielsen(8) Dan Kristensen(cox) Foto Mette Bacher
Picture
24:22 er tiden for dette mandskab, der altid er med, når der kaldes ind til Harbour Race, og det i otteren, LEO, som DSR for mange år siden fik skænket af Løvens kemiske Fabrik. Danske Studenters Roklub II Arnold Sørensen, Birger Lund-Rasmussen, Henning Willads, Johan Frydendahl, Niels Refslund, Niels Fredsted, Peder Riis Hedegaard, Per Jess & Waltraut Lissau(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Dette hold seje damer fra Bagsværd Roklub, er også altid med ved regattaer herhjemme, og de fik noteret tiden: 24:33: Bagsværd Roklub/Hellerup Roklub I Bernadette Gregersen(1) Regitze Rønstrup(2) Ute Pørksen(3) Veronika Karlsson(4) Birgitte Toft(5) Anne Bay(6) Helle Johansen(7) Bente Holmquist(8) Jakob Søe Lillelund(cox) Foto Mette Bacher
Picture
24:49. Hvor var det dejligt at se roere fra Aarhus Studenter Roklub være med i Sydhavnen. Mere af den slags, tak! Mandskabet bestod af: Aarhus Studenter Roklub I Lasse Laustsen, Simon Kvindal, Martin Skovsgaard Nielsen, Christian Brandt Møller, Anneke Mau, Mads Dyrmann, Silje Skovgaard, Morten Jarlak & Xenia Kjærsgaard(cox)
Picture
- Hallo! De var lige ude at ro inriggere og coastals om formiddagen, og det var slet ikke nok. Det måtte da også blive til en tur i 8+ senere på dagen. Roerne er heller ikke hvem som helst. Det er DSRs seje langdistancekaproere. De er gode for topresultater, og mange, mange roede kilometer igennem sæsonen. Det er imponerende, at de lige nupper en regatta om formiddagen - og tager endnu en om eftermiddagen. Sådan! Tid ikke at forglemme, midt i begejstringen: 27:46.Danske Studenters Roklub III Emma Rue Moos, Frederik Fabricius Clausen, Helle Kristensen, Rune Glerup, Natasha Frandsen, Svend Frydendahl, Tais Bjerregaard, Dorthe Jørgensen & Asger Tønnesen(cox)
Løb 206   UNI  M8+ Mænd - 6500m Finale
Universitetsroningen er - endelig - ved at tage form, efter mange års tilløb, på foranledning af Bjarne Petersen, Aalborg Roklub. Det lader til, at også Roforeningen KVIK er ved at få gang i noget unironing. Denne gang møder Københavns Roklub frem med et mandskab med flere koryfæer fra kaproningsbanerne i besætningen. Det bliver til et opgør imellem to mandskaber fra Aalborg Roklub, et fra Odense Roklub, og, som nævnt: Københavns Roklub, der vinder i: 21:45, som er dagens hurtigste tid af alle deltagende ottermandskaber!
Picture
Der ros om denne flotte præmie i Universitetsløbet. Den er der sikkert mange, der gerne vil have stående hjemme, hvis man er til ro- memorabilia - for ikke at nævne i præmieskabet i roklubben. Foto Mette Bacher
Picture
Tid: 21:45: En gruppe unge landsholdsroere, samlet i en Universitetsotter fra Københavns Roklub. Dem var der ingen, der kunne hamle op med ved årets Harbour Race. 1 Københavns Roklub/Københavns Universitet I Alex Berg, Esben Rusbjerg, Jesper Fredsted, Oscar Petersen, Martin Kjeldsen, Jonathan Sølve, Malte Puro, Mads Petersen & Sara Nissen(cox)
Picture
Aalborg Roklub II bliver nummer to i: 22:36 Troels Dalgaard Danielsen(1) Morten Steen Jensen(2) Jesper Skovager Thomsen(3) Simon Østergaard Meijer(4) Mikkel Paetau(5) Esben Ravn(6) Asger Laursen(7) Simon Staal Nielsen(8) Søren Bagger Christensen(cox) Foto Mette Bacher
Picture
De har, som Bjarne Petersens roere fra Aaborg, troligt mødt frem til regattaer i denne sæson. Ros til Odense Roklub I for at have taget Uni-roningen så meget til sig, at man altid kan regne med, at roerne fra den fynske hovedstad er til start: Charlotte Espersen(1) Morten Nissen(2) Lasse Rotwitt(3) Mathias Hesselholt Munck(4) Jarl Littau-Jensen(5) Jonas Toftlund Kristensen(6) Anne Sophie Byder(7) Niels Keiser Jacobsen(8) Camilla Roed Hollesen(cox) Tid: 26:48. Foto Mette Bacher
Aalborg Universitet har også dygtige kvinder med ved regattaerne i Danmark, og det så vi blandt andet ved Danmarksmesterskaberne lørdagen før Harbour Race, hvor det blev til flere finaler, blandt andet i LW2X også.

Nu tager man hele paletten, og ikke "kun" i 8+. Men ved Harbour Race havde Bjarne Petersen hele tre ottere til start. Imponerende!


Studinerne på billedet fik noteret tiden: 28 min.
Aalborg Roklub I
  • Christina Donstrup(1)
  • Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen(2)
  • Nora Zeitoun(3)
  • Charlotte Vigh(4)
  • Christina Nørberg Heinrichsen(5)
  • Marie Møller Nielsen(6)
  • Kim Tanja Hejselbak Nørgaard(7)
  • Eva Povlsgaard Nebeling(8)
  • Mette Louise Karer(cox)
Picture
Aalborg Universitets W8+. Foto Mette Bacher
Sæsonen blev sluttet af på flotteste manér, og efterfølgende var det tid for præmieoverrækkelse, og de voluminøse pokaler, som altid tager kegler for vinderne.
Picture
Et stort sortiment af pokaler og ´daljer. Foto Mette Bacher
Picture
Emma Rue Moos & Helle Kristensen var, med deres klubkammerater fra DSR, med til at vinde... (Foto Mette Bacher)
Picture
... denne voluminøse pokal, som går til mest vindende klub ved Harbour Race. Blot en uge før rendte DSR også af med pokalen, som mest vindende klub ved årets Danmarksmesterskaber. Foto Mette Bacher
Efter afrigning, pålæsning og præmieoverrækkelser, var det tid for den helt store afslutningsfest i Københavns Roklubs flotte og store lokaler. Denne del fulgte roinfo.dk ikke på nærmeste hold, men har erfaret, at det var en rigtig god fest. Og mon ikke alle møder frem til endnu en omgang Copenhagen Harbour Race i 2019, hvad enten, der er plads til de mange både, eller ej?
For trods de meget trange vilkår, lykkedes det hele jo, igen!

Picture
Til næste år er der næppe en bådeplads, her hvor deltagerne rigger deres både af. Det lykkedes dog alligevel at gennemføre Harbour Race, som er kommet for at blive. Foto Mette Bacher

Slutspurt i Roinfos nytårsquiz

$
0
0
Picture
Fotos Mette Bacher. Collage Leif Thygesen
Picture
Aleksander Hansen, Kalundborg Roklub, er ikke alene en dygtig langdistancekaproer, han er også god til at spå. Aleksander er med tretten rigtige alene i spidsen for roinfos nytårsquiz inden de to sidste spørgsmål. Arkivfoto Leif Thygesen
En roer har bragt sig alene i spidsen

Af Leif Thygesen
Med afviklingen af Danmarksmesterskaberne på Sorø Sø og Copenhagen Harbour Race foreligger der nu svar på 23 ud af 25 spørgsmål i roinfos nytårsquiz.
Aleksander Hansen, Kalundborg Roklub, har med tretten rigtige bragt sig alene i spidsen. På andenpladsen, med tolv rigtige, kommer Lise Jørgensen. Tre roere, Margit Haar Hansen, Mark van Herk og Samantha Robbins, deler med elleve rigtige tredjepladsen. Jan Brogaard, Peter Rytter Munk, Sara Engberg og Sven Lyster deler sjettepladsen med hver ti rigtige. Ni rigtige, på en delt tiendeplads, har Amalie Brems, Majbrit Olsen og Mikkel Skou Pedersen. Otte roere har otte rigtige, syv rigtige har syv roere, tre roere har seks rigtige, fire roere har fire rigtige, to roere har tre rigtige og endelig har en enkelt roer to rigtige.
De to sidste spørgsmål får vi svar på når slutstillingen i Motionsturneringen foreligger midt i november måned.
lthygesen@youmail.dk

Sidste udkald til Motionsturneringen 2018

$
0
0
Picture
Foto Mette Bisgaard Christensen
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
7. runde af Motionsturneringen 2018.
Deadline for indberetning lørdag den 10. november 2018

Så er det sidste udkald til Motionsturneringen 2018. Glæder mig til at få jeres årsopgørelse. Tak for i år – det har som sædvanligt været en fornøjelse at samarbejde med jer.
 
Indberet:
 
  • antal roede kilometer i perioden 25. marts – standerstrygning eller seneste 31. oktober
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
 
En nærmere vejledning findes på:
 
http://www.roinfo.dk/information.html
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest
​lørdag den 10. november.

 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
Picture
Foto Anette Hammerstrøm

Sådan gik det ved KU-seminaret i Odense

$
0
0
 Af: Mette Bacher

KU-seminaret i Odense Roklub, lørdag, d. 3. november 2018.

Roinfo skal indlede med at gøre opmærksom på, at referatet fra det årlige KU-seminar i Odense, er skrevet på baggrund af roinfos egne notater.
Bemærk venligst, at under punkt 8, med forslaget fra Reiner Modest, er navnet på den klub, der henvises til, såvel, som navne på deltagerne, der kommenterer dette punkt, fjernet.
Dansk Forening for Rosport bringer sit eget referat fra årets KU-seminar.


Morten Espersen fra DFfRs kaproningsudvalg, bød velkommen, og præsenterede nye medlemmer af KU: Johnny Bo, Odense, Anders Brems, DSR og René Andersen, Sorø.
Johnny Rusbjerg, Odense, blev valgt, som dirigent, og Lea Jacobsen, KVIK, som referent.
Picture
Årets KU-seminar fandt sted i Odense Roklubs flotte lokaler. Foto Mette Bacher
Evaluering af sæson 2018 med kort beretning fra KU (orientering).
Der har været arbejdet med følgende:
- Kommissorium udstikker ansvar og arbejdsområder
- Budgetopfølgninger og udtagelseskriterier
- Praktiske gøremål, KU-møder, DFfRs spor 1 & 2
- Regattaer i Danmark + testløb, regninger på deltagergebyr
- Repræsentation ved studenterroning, dommermøder, DRC mv.
- Rosportens Fremme, der nu er lagt over i HB, nyt kommissorium, udspil.

Meddelelse om, at Merete Boldt har trukket sig fra Nordiske Roforbunds Sportskomité, og at der ikke umiddelbart er andre kandidater. NM i 2019 vil formentlig finde sted i Sarpsborg, Norge.
Studenterroning, her er københavnerne stærkt savnet.
Rosportens Fremme er nu flyttet over i hovedbestyrelsens regi, og der er ikke så mange midler mere.

Vejen til resultater
- Klubber, kraftcentre, netværk
- Breddetiltag med Edon, Skole-OL, Skoleroning, Studenterroning og 8GP.
- Ergometermesterskaber, danske og internationale regattaer
- Årgangsmesterskaber, TU-Cup og DM.
- Baltic Cup, NM, Coupe de la Jeunesse, EM & VM
- Andre kommer ind

Spørgsmål fra salen:
Freddy, Holstebro Roklub:
- Savner en stillingtagen til deltagergebyr. Nævner, at klubben har brugt 100.000 kroner til at rejse til Kastrup, for at skulle til udenlandske regattaer, roerne er udtaget til. Beder om en redegørelse.
Morten, KU: - Det har været diskuteret i KU, men vi arbejder på en løsning her, så det ikke bliver så omkostningsfuldt for de klubber i Jylland, der skal have roere med til repræsentative opgaver i udlandet.

3. Evaluering af sæson 2018, af ungdomslandstræneren (orientering).
Niels Henrik Stene, Ungdomslandstræner:
Det har været en god sæson på mange måder. Takker for et godt samarbejde. Anders og jeg stod på KU-seminaret i 2017 og sagde til hinanden:
- Det skal være simpelt. Og det har også på mange områder været en god sæson.
Men der har også været nedture. Resultaterne på de internationale baner har været blandede oplevelser.
Det har været en lang sæson.
Stene orienterer om: Projektstruktur, selektioner, konkurrencer, rekruttering, U-roning, TU-Cup, og nævner respekten for frivilligheden.
Begrænsninger er en kunst, og vi skal have meget stor respekt for det frivillige.

Kommentarer fra salen:
Torben Bech, Roskilde: - Kan vi snakke om sæsonen? Nu vi taler resultater, er det i den lave ende.
Niels Holmquist, KR: - Coupe de la Jeunesse en øjenåbner med et godt samspil med de øvrige nationer.
Stene: - Coupe har været godt, JNM var meget vellykket.
Mikael Espersen, BR: - Ærgerligt, at man nedtoner junior C og B. Vigtigt at få de unge i gang.
Stene: - Jeg mener ikke, jeg nedtoner det. Men junior C og B er klubroning.
Johnny Rusbjerg, Odense: - Enig med Mikael i, at der skal tages mere af junior B- og C-roere.
Freddy, Holstebro: - Der er vigtigt, det Mikael nævner. Rekrutteringerne af de nye roere. Opfordrer kraftigt til at alle går hjem og retter fokus på ungdomsroning. - Jeg undrer mig over, at man tager til DM med unge scullerroere. Hvorfor ikke med flere firere?
Merete Busk, Sorø Regattaen: - Man bør tænke over, om tiden er løbet fra nogen af de udbud, vi har haft i flere år, som eksempelvis: TU-Cuppen. Der må nytænkning til.
Michael Sørensen, Odense:
Det er ikke svært at se, hvad der sker. Færre og færre kaproere. Problemet er, at vi mangler ressourcer til det. Man tager ikke fat i det, og det er et forbundsproblem. Vi skal vælge, om vi vil satse på folk til VM eller udvikle unge til kaproning?

3. Evaluering af sæson 2018, beretning fra sportschefen Finn Trærup-Hansen:
- Jeg vil indlede med at bringe en stor undskyldning! Jeg undskylder, at jeg ikke var til stede ved sidste års KU-seminar.
Sportschefen fortæller om En-åres gruppen hos kvinderne, og om skaden hos en af roerne, der vakte stor opmærksomhed, og om at rokere rundt, så man dannede en stærk firer.
- Jeg er ikke ekspert i roning, men selv jeg kunne se, at der nærmest skete et mirakel ved VM.
Vi har været noget udfordret af roerne, der pt. har tilknytning til universiteter i USA. En af roerne kom hjem, og kom på W4-.
Fortæller derefter om herrernes selektionsforløb, og trænerskiftet, samt det med, at der har været en lang selektionsproces. Hos singlescullerroerne for både mænd og kvinder, har det været fine og stabile forløb.
I herre en-åres gruppen har det været svært at finde sammenroningen. Og der blev nok sat lidt for høje forventninger om en finaleplacering.
Fortæller om letvægtsgruppen, og at der også var et trænerskifte her. Pt. 5 kvinder i DRC.
I herre letvægt var der først fine planer om en 1X, men det blev ikke til så meget, grundet sygdom hos roeren. Til gengæld havde LM4X- et meget højt niveau.
Kommer ind på EM i 2018, hvor det nok må blive muligt, at en større gruppe repræsenterer Danmark. Men det giver mesterskabserfaring med et drys multi-sports-erfaring, fortæller Finn Trærup-Hansen.
Nævner: World Cups - herunder Luzern, Udgangspunktet for deltager, niveauer, kriterier (opmærksomhed).

Vi er en nyere gruppe "på kontoret", som skal arbejde sammen, og derfor bliver det et lidt anderledes DRC, hvor de nye folk er trænerne: Henrik, Thomas og sportschef: Finn. Det betyder, at vi er mere fælles, og vi også har en gennemgang af “plejer”. Sådan at forstå, at vi i denne gruppe kan handle således, at alle ved, hvad der sker, og hvordan vi arbejder. Det skal forstås sådan, at hvis der sker et eller andet uforudset eller der måske bliver sygdom, så ved de andre altid, hvad der sker, og kan handle videre på det.

Temaerne er:
- Trænerseminar
- Gode input, mere diskussion
- Udfærdigelser af tidsrammer
- Deselektering af roere
- Hjælpe med koordinationen af forløbet, efter roeren har været i DRC.
- Trænersamarbejde
- Landstræner-kig på ungdomsbåde
- Trænere med DRC på vandet
- Sparring om træningsprogrammer
- Pulstracking, tider og intensitet
- Et stærkt udviklingssamarbejde med Team Danmark

Kommentarer fra salen:
Reiner, Lyngby Roklub:
Angående LM4X-, er det fint, man udtager mandskabet, fordi det er stærkt, men man bør tænke over, når man sender båden til Luzern og Senior-VM, som en ekstra mulighed, at det har kostet 68.000 kroner. Det koster også ekstra penge til træneren, som pludselig skal koncentrere sig 100% om holdet.
Dermed bruges der penge, som kunne være benyttet til yngre roere.
Det har været dyrt!

Mikael, Bagsværd Roklub:
- Hvad gør man til næste år? En sen holdsætning er ikke godt. Vi er for lang tid om at sætte holdene.

Finn, DRC:
- Det er en udfordring i sig selv. USA-roerne, der kommer hjem, er ikke nødvendigvis de bedste. Man kunne måske overveje et universitetsprojekt i Danmark?

5. Evaluering af Universitetsroning v/Bjarne Petersen, Aalborg Roklub
Fortæller om arbejdsgruppen.
Vision-mission. Formål-mål-strategi - inklusiv strategipyramide.
Med i arbejdsgruppen er: Bjarne Petersen, Morten Espersen, Asbjørn Torp, Peter Plenge, Søren Gram og Morten Moerner.
Bjarne gennemgår strategipyramiden, og kommer med eksempel på, at en af de roere, der begyndte med universitetsroning i Aalborg, få år senere meldte sig i KVIK, og blev Danmarksmester i M2- i 2017.
Nævner det, som han har nævnt tidligere, at man ser for lidt til Danske Studenters Roklub her.
Københavns Roklub greb ideen, og ved Copenhagen Harbour Race mødte et ottermandskab frem med roere, tilknyttet Københavns Universitet, til start.

Spørgsmål fra salen:
Lea Jacobsen, KVIK/KU:
Spørger til sæsonplanen, og om man kan forestille sig en samlet træningslejr for alle?
Michael Moerner, Odense:
- Tiltaget er for alle
Michael Sørensen, Odense:
- Studenterroningen er det mest nyskabende i dansk roning. Et rørende eksempel på, hvordan man får gang i roningen. Det er den helt rigtige vej. Tak til jer, der har gjort det.
- Det er et skoleeksempel, så flot, lyder det fra Michael Sørensen.
Niels Hyldager, DSR:
- Jeg har været med til Universitetskaproning i Holland for en del år siden, og det var en stor oplevelse.
Kunne man forestille sig at have en mulighed for at involvere USA-roerne?
Michael Moerner:
- I det hele taget skal vi forsøge at få meget mere studenteridræt i Danmark.
Martin Schjerning, DSR:
- Det er svært at få fat i de rigtige kontakter inde på universiteterne. Vi har forsøgt at kontakte DTU hele 6 gange, uden at det er lykkedes. Vi har det hele klar i DSR, men er gået død på det.
Bjarne P.:
- Få fat i Peter Plenge
- Martin Schjerning, DSR:
- Jeg er lidt nervøs for det.

Bjarne får stor applaus for sin flotte fremlæggelse

6: Generel orientering fra KU (DM-uge fra DIF, FM/DM og løbsudskrivning. Universitetsroning- og mesterskab.

Gennemgang af FM/DIF-mesterskaber
Skal der indføres: JW2-, JW4- og skal Universitetsroernes distance være 1000 meter?
Skal det være over 1 eller 2 dage?
Placeringer af Danmarksmesterskaberne kan stadig være i: Bagsværd, Sorø, Brabrand, Maribo og Haderslev.
Morten Espersen nævner, at man tidligere på året besøgte Maribo, hvor man besigtigede baneforhold og også havde et møde med Rokreds Sydhavsøerne. Det virkede som om, at det ville være for ressourcekrævende at afholde DM i 2018 på Maribo Sø.

Dato - versus testregatta
Skal der være en ny 8GP-turnering øst/vest (over 1000 meter) eller hvis det bliver over 250, 350 - eller 500 meter, så kan det afvikles flere steder.

Morten nævner, at man ikke har opgivet Maribo mht. DM-regattaer.

Henviser til den tidligere DM-arbejdsgruppe, og om det bør overvejes at konvertere DM-løb til andre klasser.

Thomas Ebert, DFfR:
Husk, at man helst skal have minimum 5 både i finalerne ved DM el. FM.

Ulla Hvid, Sorø:
Rart, at der var DM igen på Sorø Sø.

Mette Bacher, DSR:
Opfordrer til at få flere med. Regattaerne bør hjælpes.
Synes, at man var alt for hurtig til at skippe ideen om at lade Maribo indgå med henblik på DM, som ellers var planen. Hvorfor hjalp man dem ikke? Nævner, at politikerne i byen var parate til at sætte et beløb af, så man kunne klargøre regattaanlægget til DM, som man glædede sig til ville komme til byen.
Tak til Sorø Regattaforening for et meget flot DM i 2018.

Viggo, Regattaforeningen Sjælland:
- På vegne af regattaformand, Tommy Knudsen, arrangør af DM i Sorø.
- Det kneb gevaldigt med at få hjælp udefra. Nok lovede mange, at de ville stå klar og hjælpe, da vi spurgte dem i rigtig god tid, men da det kom til stykket, dukkede de ikke op alligevel.
Stor ros til Bjarne Petersen fra Aalborg Roklub med at stille med 20 mand, som tog sig af hele oprydningen søndag morgen. Det var til meget stor hjælp. TAK!

Reiner Modest, Lyngby Roklub:
- Vi kan ikke afvikle DM over en dag, hvis vi skal have alle roere igennem.

Mette Bacher, DSR:
- Det er meget fint, at man udskriver nyt løb i kvindernes 4- ved DM, fordi det nu også er kommet på det olympiske program, men hvis man skal have nogen som helst chance for, at det bliver et rigtigt Danmarksmesterskab/DIF-mesterskab, så kræver det, at man påvirker folk til at stille op. Her må DFfR/KU hjælpe til og få skubbet på, hvis det nogensinde skal blive et Danmarksmesterskab.

Bjarne Petersen, Aalborg:
- Hvis det kniber med at hjælpe til ved DM-regattaer, så kan man forlange, at man, som i visse andre idrætsgrene, har en hjælper med pr. deltager. Det har man i eksempelvis Military og svømning.

Merete Busk, Sorø Regattaen:
- Synes, det vil være positivt, når man er arrangør, at man afholder DM to år i træk, fordi man netop gennem det første år finder ud af, hvad der skal til, og hvor, der skal sættes ind.
Men vi var stærkt udfordret med Sorø Regatta og Nordiske Mesterskaber i forvejen.

Mikael Espersen, Bagsværd:
- Det ville være en god idé, om man indfører JW8+. Jeg husker, at man på et tidspunkt talte om, at kraftcentrene kunne stille med en JM8+ og en JW8+.
Hvis vi ser på, om DM skal afholdes over 1 eller 2 dage, så lyder det dyrt, hvis det bliver 2 dage, når vi ser på ekstra ophold og forplejning af de mange deltagere.

Kasper Haagensen, DSR:
- Hvis vi vil have mere dameroning, så må man komme med en udmelding, idet kun Bagsværd og DSR mødte til start i W4-.
Og så må det være sådan, at roerne sættes i højsædet. DM er en festdag for roerne, og derfor er det bedst med 1 dag til mesterskaberne.
- Men hvorfor skal DM ligge så sent, og som den sidste kortbaneregatta?

Michael Sørensen, Odense:
- Vi sidder med det igen og igen. Vi har ikke roerne, for vi har ikke folkene til at få roerne frem. Vores roere i Odense forsvinder til København. Savner dem, der skaffer flere roere. DM over 2 dage er dyrt.
Men hvis DM skal placeres tidligere på året, så har DRC et problem, da vi gerne vil have Danmarksmesterskaberne til vores roere.

Freddy Quist, Holstebro:
- Vi har en opgave, og det drejer sig om vores stolthed. Skær nu ned på de mange DM-løb. Væk med nogen af dem! Der skal være færre løb, som man kan koncentrere sig om.

Niels Holmquist, KR:
- Jeg vil anbefale, at DM afholdes over 2 dage.

Johnny Rusbjerg, Odense:
- Vi arrangerede DM i ergo over 2 dage for nogle år siden. Vi kunne ikke holde økonomien, hvis det kun ville være over en dag.

Punkt 7:
KU-medlemmer og fornyelse. Strategipapir mv. orientering/diskussion

KU-medlemmer: Lea Jacobsen, KVIK, Peter Jelsgaard, DSR, Niels Holmquist, KR, Morten Espersen, Bagsværd.
Tidl. KU-medlemmer: Reiner Modest, Lyngby og Merete Boldt, Fredensborg.
Nye KU-medlemmer: René Andersen, Sorø, Johnny Bo Vikkelsøe, Odense, Anders Brems, DSR.
Gennemgang af strategipapir: KU-kommissorium.
Vision/mission/værdier, principper, strategiske mål og målsætninger, centrale strategier m.m.
Strategioversigt, krav til udvælgelse, strategier og kriterier, trænere, antidoping og medicinsk adfærd, standard og vejledende.

Punkt 8:
Forslag fra Reiner Modest.

Roinfo har fået lov at fremlægge forslaget fra KU-seminaret af Modest.

Lyngby Roklub og Kraftcenter Kongens Lyngby stiller flg. Forslag til behandling på KU Seminar:
 
  1. Klubskifte kun 1 gang per år per 1. januar
    Begrundelse – se vedhæftede DM analyse som pdf filer!
    Forslag til tekst:
    En roer eller styrmand kan, i forbindelse med kaproninger, hvor DFfR`s kaproningsreglement, reglement for ergometerroning eller langdistancekaproningsreglement er gældende, foretage klubskifte med skæringsdato 1. januar, dog kun en gang indenfor sammenhængende 12 måneder, medmindre Kaproningsudvalget dispenserer. En dispensationsansøgning skal være Kaproningsudvalget i hænde senest 30 dage før anmeldelsesfristen til den pågældende regatta udløber. Kaproningsudvalget orienterer Langdistancekaproningsudvalget om sine afgørelser.



  2. Ved klubskifte af kaproere betales til moderklub flg.:
    Junior B                kr. 50.000
    Junior A                kr. 75.000
    U23                       kr.100.000
    Senior                   kr.150.000
    Baggrund for forslag er:
    Lyngby Roklub/Kraftcenter Kongens Lyngby har på 1 år mistet 4 roere til XXX-Roklub!
    Alle kaproere, der er ofret megen tid på rekruttering, trænere, materiel, træneruddannelser, officielle udsendelser fra 4 til 8 år.
    Alle 4 roere har i Lyngby haft trænerjob! Dels i det daglige, dels årlige sommerferie Roskoler.
    L*R/KCKL protesterer kraftigt imod, at specielt roere, der indgår i officielle DFfR projekter undervejs ”overtales” af ubesindige og uforstående trænere til klubskifte midt i sæson.


DM analyse fra 2012-2018 viser at til DM 2018 deltog 26 klubber med junior roere, men kun 15 klubber stiller med senior roere! Hvilket bør få klokkerne til at ringe!
Slut 1990erne deltog 52 danske klubber til Sorø Regatta!
2018 deltog 30 danske klubber! Heraf 28 i junior og senior.
Dengang som i dag er Sorø hvert år det sted hvor flest danske klubber deltager.

Min konklusion og indstilling til deltagere på KU Seminar er, at der skal gøres noget alvorligt nu! – ikke i morgen.

 
Mange rohilsener
Reiner Modest, formand L*R



Reiner gennemgår sit forslag.
- Hvis vi fortsat gør det, som jeg har beskrevet her, så ser det skidt ud for dansk roning for fremtiden, og DM. Jeg gør dette her, som en provokation. Vi har mistet fire roere til XXX-roklub, og vi har ofret mange penge på dem.
Ved DM i år deltog 26 klubber med juniorer - og blot 15 med seniorer.
Vi skal tænke os om, hvordan vi agerer. Vil vi have flere unge mennesker, er det nok ikke vejen frem. Tallene er høje, men dét har det kostet. Ser man på regattadeltagelse, så var der 52 danske klubber med ved Sorø Regattaen i begyndelsen af 1990´erne, og 26 i 2018. Vi ved, at nogle klubber kun har mastersroere, det kan vi da leve med, men det andet kan ikke fortsætte sådan.


Kommentarer fra salen:

Deltager fra Holstebro Roklub:
Det er en skævvridning. Og jeg blev ærligt talt ked af det ved Årgangsmesterskaberne og ved DM. Vores drenge ryddede stort set det hele. Men hvor var konkurrenterne henne?
Det er en katastrofe!
Beløbene er ikke for høje. Vores hold bliver ved at ro fra Holstebro Roklub, og vi tager gerne kampen op med XXX-roklub.
Vi skal tænke HELT anderledes!

Deltager fra Hadsund Roklub:
- Vi har altid betalt for vores roere, når de flytter til København, men de vil altid være en del af Hadsund Roklub.

Deltager fra Bagsværd Roklub:
- Vi har på en eller anden måde oplevet det, da vi overtog roere fra Sorø.
Til XXX-roklub, tag´ det dog alvorligt, og lad være med at lokke!

Formand for XXX-Roklub:
- Forstår problematikken, men noget af det rammer lidt ved siden af. En roer må selv beslutte, hvad vedkommende vil. Du har selv være kaproningschef i klubben for år tilbage, og der var også provinsroere. Vi lokker ikke, men indrømmet, vi har lækkert materiel.
Henviser til det at være rodommer, og at der er færre ungdomsroere i de ældste klasser. I 1990´erne var der flere seniorløb. Der henvises til tidligere regattaer. - Men siden dengang er både DRC og World Cups kommet til.
Taler vi prisfastsættelser, så er det interessant, at en otter fra en anden roklub i hovedstaden ville have kostet næsten 900.000 kr., hvis man tæller de roere op på båden, som kommer fra andre klubber. Denne otter mødte til start ved årets Danmarksmesterskaber.

Deltager fra Odense Roklub:
- Grænsen går til det med, at man lokker roerne. Vi har gode aftaler med en roklub i København, men udfordringen er, at hvis vi har roere, der flytter til København, og bliver smidt ud af centret, hvad gør man så med den båd, vi har derovre, for vi har ingen andre steder at lægge den.
Vores rekrutteringer skrider, når roeren flytter til København.

Deltager fra Bagsværd Roklub:
- Tak for input, det er tiltrængt. Der hvor det bliver problematisk er, når en træner lokker med nye både og lækre træningslejre. Deltageren er vred, og vil gerne fremkomme med eksempler: - Jeg er harm over den måde, det foregår på.

Deltager fra Odense Roklub:
XXX-Roklubs materiale er ikke bare egen avl.

KU:
- Vi har et andet problem med vores USA-roere, hvor vi har oplevet opkøbere fra USA ved ungdoms-VM. Det er et stort problem. Det, Reiner snakker om, er transferpriser. Fra USA er det 65.000 dollars om året. Vi må se på, at der laves et dokument m.h.t.  relationerne til USA-universiteterne.

Deltager fra Roskilde Roklub:
- Det er svært at sammenligne VM-roning og at man stjæler fra hinanden. Enig med Bagsværd. Det er ufint og nederen, og man kan ikke være det bekendt!

Kaproningschef for XXX-Roklub:
- Vi er en lille sport, hvor der spredes rygter. Hvis nogen tror, at vi gør det bevidst, så kan man tro om igen. Hvis der er nogen, der tror, vi lokker, så vil jeg gerne gøre noget ved det. Vi har talt med Lyngby Roklub i de enkelte tilfælde.

Deltager fra Roforeningen KVIK:
- Fedt med et nyt sted at rekruttere roere på denne nye måde!
Hvis I plukker ind på denne måde, så skader det rosporten på langt sigt. I Roskilde Roklub prøver man at skabe et miljø på tværs af klubberne. Det sker både med roere og trænere.
Men vi skal kun kort tid tilbage, til testregattaen, hvor jeg hørte, at man forsøgte at lokke ved bådehallen på Rostadion.

Deltager fra Odense Roklub:
- Min 16-årige datter blev kontaktet af 2 USA-universiteter ved junior-VM. Det kommer bag på os, at det foregår sådan.

Formand for XXX-Roklub
Det nemmeste er altid at anklage andre, og jeg vil gerne høre det fra deltageren fra Bagsværd. Folk må gerne træne hos os, men det koster naturligvis et medlemskab.

Deltager fra Holstebro Roklub:
Opfordring til XXX-Roklub om at tage det alvorligt!

DRC´s Sportschef:
- Kan man lave et kodex for klubskifter?

Deltager fra KU:
- Jeg har lige et spørgsmål, jeg er fra KU, men jeg tør ikke sige, at jeg også kommer fra XXX-Roklub…

(Latter fra salen).

Ungdomslandstræneren:
Interessant set ud fra et talentperspektiv. Gid alle vil gå hjem og arbejde på, hvad man kan gøre. Gå hjem og kig indad.

Repræsentant fra Haderslev Roklub:
Klubskifte kan også være en fordel for roeren med hensyn til fremtiden. Klubberne, der modtager, må også motiveres til, at roeren stadig dyrker sine rødder.

Formand for XXX-Roklub:
- Hvis der dannes et udvalg, vil jeg gerne med.

Reiner Modest, Lyngby Roklub:
- Det er en provokation. Vi havde ikke forestillet os at skulle opleve dette. Hvis ikke vi tænker os godt om nu, så er der ingen tilbage. Vi skal producere mere, frem for at hente roere fra andre klubber.

Derefter drøfter deltagerne en eventuel afstemning om der må være klubskifte en - eller to gange om året.

Bagsværd:
Det er bedre med to gange årligt. Vil KU-seminaret indstille det til hovedgeneralforsamlingen?

DSR:
Forklarer om skæringsdatoen. Hvornår skal skæringsdatoen så være?

Reiner Modest:
- Nogen bliver fanget, fordi de stiller op til Sjællandske Mesterskaber og Slide. Foreslår en gang årligt.

Bagsværd Roklub:
- Jeg er modstander af, at vi skal stemme om det nu. Det skulle have været drøftet FØR KU-seminaret.

Reiner Modest:
- Vil ikke stille det forslag

Deltager fra Københavns Roklub:
 - Kunne man forestille sig et udvalg?

Der nedsættes et udvalg, som kommer til at bestå af deltagere fra: 5 klubber. Tre fra Københavnsområdet, en fra Fyn, og en fra Jylland.

Deltager fra Bagsværd Roklub runder af:
- Jeg vil opfordre til en intern ransagelse i XXX-Roklub.

Punkt 9
Fremlæggelse af opdaterede økonomiske retningslinjer v. Talentkoordinator: Anders Tranberg


- Justering af økonomiske retningslinjer
- Evaluering og justering
Retningslinjer evalueres af DRC hvert år, og justeringer fremlægges til KU-seminar.

Gennemgang af projekthold for fremtiden

Lea Jacobsen, KVIK
Spørger til forsikringsforhold, set i forhold til at klubben lægger en båd til et projekt i en anden klub, og har en enkelt roer med.

Mikael E., Bagsværd Roklub
- 1. Oktober er vigtig med hensyn til afregninger

Johnny Bo, Odense Roklub
- Godt oplæg af gruppen - sæt nogle max-priser.

Punkt 10: Frokost - lækker mad i Odense Roklubs flotte lokaler

Punkt 11:
Orientering fra DRC´s Sportschef vedr. sæson 2019 og strategisk arbejde


Satsningsbåde er:
LW2X, W1X, W2- og W4-
LM2X, M1X og M4-
Reservepladser

Selektioner:
1. Mandag den 12. November, 2018
2. Onsdag den 2. Januar 2019

Besætninger forventes at være sat, senest 30. Marts.

Selektioner:
Observationer på vandet, ergometertræning, Sparring på observationer trænerne imellem, selektionsdrøftelser i sportslig ledelse (video).
Fremlæggelse af de enkelte kandidaters færdigheder, kapacitet og udvikling.
Fælles drøftelse
Beslutning

Udslusning:
Roeren orienteres
Landstræner kontakter klubtræner og orienterer (telefonisk).
Invitation til møde (udvikling af sæsonens perspektiver).

Spørgsmål fra salen:
Torben Bech, Roskilde Roklub:
- Kan man nå at blive udsluset til et projekt, som DRC anbefaler?

Johnny Bo, Odense Roklub:
- Dejligt, at I sørger for, at de kommer videre.
Håber, at det vægtes højt i år. Kan ikke mindes, at man har sørget for de roere i provinsen, der sluses ud. Vi udsætter os for, at I synes, vi har taget fejl. Trænerne skal føle, at de er et godt grundlag, og roeren skal føle, at vedkommende er prøvet af.

Mette Bacher, DSR:
- Tak for en meget fin gennemgang. Du nævnte, at EM i 2019 foregår i Luzern. Hvordan bliver det så? Som i 2018, hvor det er et slags B-landshold, der kommer til EM, eller bliver det landsholdsroerne i selve rocentret?
Du nævner desuden, at der udtages til de store bådtyper, der betyder noget særligt for os/jer, men låser man sig så helt fast i firer uden for mænd og kvinder? Kan man forestille sig, at de roere, der har et mere naturligt forhold til scullerroning, at I ser på, at der kan blive en 4X- for mænd og kvinder?

Sportschefen svarer således:
Med hensyn til EM, da bliver det landsholdsroerne i DRC, der satses på i 2019.
Og, nu rammer du lige ind i noget, som jeg netop har stået og drøftet med andre i frokostpausen, men egentlig ikke ville nævne, angående bådtypen: 4X-. Det overvejes, men jeg kan ikke sige noget om det på nuværende tidspunkt, smiler Finn Trærup-Hansen.

Sportschefen fortsætter:
- World Cup 1, vi tager ikke af sted

Særlige indsatser i 2019
- Samarbejdsbåde udenfor DRC
- Med til at koordinere sammensætningen af besætninger, bestående af ambitiøse roere for potentiale for landsholdet.
- Etablere et formaliseret samarbejde
- Dele træningsplaner
- Deltage i udvalgte træningsselektioner
- Sparring af trænere
- Store både
- Sammenhæng med DRC-indsatser (reserver)
- Andres store sæsonmål (Boston)
- Træningsmiljø
- Vi vil undersøge mulighederne for at etablere et udfordrende og udviklingslignende træningsmiljø og eksterne samarbejdsbåde.
- Den sportslige ledelse er en aktiv del af træningsmiljøet.

Talent 2020
Eller
Identifikation af kommende roere ud fra antropometriske målinger i skolemiljøer.
- Optimering af daglig træning
- Aktiviteter på Bagsværd Sø stiger, og vi skal derfor være særligt aktive for at skabe optimale træningstilbud eller alternativer.
- Dialog med interessenterne
- Udbrede kendskabet til færdselsreglerne
- Alternative træningsmetoder
- Samarbejdsaftaler med andre træningssteder, så landsholdstræningen kan flyttes let og effektivt.

Johnny Bo, Odense:
Hvordan gør vi, når vi er støvsuget for roere. Det kræver mange ressourcer.

Christian, KVIK:
2017-selektion. Få en ensartet skabelon.
Tænk over, hvordan man melder offentligt ud om det.
Roerne skal ikke høre det fra 2. - eller 3. hånd, hvem der er inviteret.

Andreas Sloth, DSR:
Det siges, at letvægtsroning skal udgå til fordel for coastal, har I hørt nærmere om det?

Svar:
- Vi har hørt lidt om det, men ikke noget mere konkret på nuværende tidspunkt.

Mikael E., Bagsværd Roklub:
Tak for en fin gennemgang. Det er et problem, at man blokerer en hel weekend på søen, så andre må tage væk.

Finn, DRC:
- Vi lukker ikke hele søen. Og der er rig mulighed for at komme ud at træne i de tilfælde, hvor vi holder pauser.

Stene:
- Det blev meldt ud i januar måned

Reiner, Lyngby Roklub:
Fortæller om sæsonplanen og benyttelsen af Bagsværd Sø. Nævner, at kajakkernes Spring Cup bør flytte dato.

Martin Schjerning, DSR:
- Vi fik det at vide 4-5 dage før. Søger bedre info fra kontoret.

Finn, DRC:
Vi skal være skarpe på at holde os til rollerne, og være bedre til kommunikationen, men det må også gælde den anden vej.

Torben Bech, Roskilde:
- Jeg føler mig meget velinformeret

Johnny Bo, Odense:
Når vi taler invitation til centrene, kunne det være godt, om den enkelte landstræner får en snak med klubtrænerne.

Gennemgang af projektstruktur 2019, v/ Nils Henrik Stene

- Hvad er vigtigt.
- Medaljer
- Eller processer om træningsmiljøerne

Behov for forandringer:
- Ergometerkrav for U23 & U19
- Intern konkurrence i Danmark (små både).
- Objektiv selektion

Ergometerkrav:
                                        U23            U19
Letvægt dame, U23          7.18.0          7.08.0
Letvægt herre, U23          6.22.0          6.12.0
Dame, åben kl. U23          7.03.0          6.51.0
Herre, åben kl. U23          6.06.0          5.54.0


Yderligere invitationer kan ske på grund af subjektive vurderinger.
Mulighed for opfyldelse af krav i løbet af vinteren, og dermed indgå i U23-gruppen.
24.-25. November: Første samling, men denne gang inviteres færre roere med, ca. 20.

Johnny Rusbjerg, Odense:
- Det virker stik modsat, når de unge deler resultaterne på snapshot.

Søren Madsen, Holstebro:
Der er stor forskel, hvis man ser på størrelsen af roerne, der skal klare de fastsatte krav. En på 85 kilo får det svært i forhold til ham på 105 kilo. Ser helst én dato, hvor man skal toppe.

Torben Bech, Roskilde:
- Ser det, som en måde, hvor på vi kan flytte en masse roere.

Stene:
Tiderne er oprettet for at få flere roere med.

Martin Schjerning, DSR:
- Vi har talt om, at letvægtsroning er på vej ud.

Svar:
Så længe, der er letvægtsroning på programmet, er vi naturligvis med. Jeg tror, at der vil være letvægtsroning på VM-programmet mange år frem.

Der tales desuden om en intern konkurrence i Danmark, hvor der ros små bådtyper lørdag ved regattaerne (men at det ikke rigtigt blev respekteret i år).
Formålet er at skabe skærpede konkurrencesituationer.
Det kan finde sted ved Odense Langstræk og Copenhagen Regatta.
Hamburg og Ratzeburg nævnes også

Stene:
Oplægget er at følge den hårdere konkurrence i Tyskland ved disse regattaer.
- Lørdag: små bådtyper
- Søndag: store bådtyper

Der lægges op til en naturlig del af udtagelsesprocesserne næste år.

Bjarne Petersen, Aalborg:
Enig!

Mikael E., Bagsværd:
Dybt uenig, men det har en pointe.

Stene:
Lad os nu indse, at der er forskellige veje til målet.

Johnny Rusbjerg:
Eksempel: LM4X- blev allerede sat i april - resten blev sat ret sent, de andre både først ved Sorø Regattaen i begyndelsen af juli.

Jens Toft:
God idé med små bådtyper lørdag og store søndag

Johnny Bo:
Henviser til pigerne i JW4X-:
Evaluering, de var trætte oppe i hovederne, de var smadret, simpelt hen bombet oppe i krydderne.
- Er det det rigtige?
- Jeg er ikke enig i, at man skal konkurrere så hårdt på så tidligt et tidspunkt. Hvis det skal være SÅ hårdt, knækker filmen, og så stopper de. Men O.K., det er da en succes, hvis blot en kommer videre.

Stene:
Det er ikke nok, at skulle afvente en finale ved Copenhagen Regatta, fordi man skal ro dobbeltfirer langt ud på eftermiddagen.

Torben Bech:
- Det har været nedskrevet. Vi har et koncept, der skal overholdes.

Michael Sørensen, Odense:
- Jeg har svært ved at følge med. På et tidspunkt skal vi så ud og have en god oplevelse - eller skal man ro sig til resultater? Og her tænker jeg på, hvis man mangler konkurrencen.

Mikael, Bagsværd:
- Vi skal have mere konkurrence, og det både i små bådtyper og store bådtyper, men lad det dog være op til trænerne at finde ud af det.

Mia E., Bagsværd:
- Det var fint, at de performede i Ratzeburg, men fra tiden i Ratzeburg og til VM skete der et eller andet, så de ikke klarede det til VM.
Jeg er enig med Mikael, det må være op til trænerne.

Stene:
- Vi skal være gode til at arbejde sammen.
En generel opfattelse af, at resultaterne ikke står mål med forventningerne til VM/EM.
Konklusion efter samtale med omverden, om U23:
- DK træner mindre mængder, end andre nationer
- DK træner mindre struktureret
- DK har mindre indblik i roernes træning, end omverden.

Projekthold følger udsendte programmer.

Johnny Rusbjerg, Odense:
- Kan huske, at den tidligere sportschef stillede programmer til rådighed for trænerne. Og at man ror med pulsur.

Mia, Bagsværd:
- Det lyder spændende, men vi vil gerne bede om, at programmerne bliver uden.

Mikael, Bagsværd:
- Pulsure, hvorfor har man ikke gjort det noget før.

Oscar, Odense:
- Jeg er negativ over 1. Startprogram, der sendes ud til projektgrupper. Min største kritik går på, at DRC træner besynderligt, det er min holdning.

Johnny Bo, Odense:
- Hele sæsonen med pulsure, jeg savner et sted for indrapportering.

Andreas, DSR:
Pulsure, bør man måske være fælles om, og at der uploades til et centralt sted.

Stene:
- Færre projekter til næste år, så vi får bedre hold.

Næste punkt:
- Må Coupe-roere deltage ved Baltic Cup?
Scenarier og gennemgang ved Anders Tranberg.

Angående U19:

- Niveauet fra udtagelse til U19 er højnet betragteligt, så man skal gøre sig umage.

- Forslag om ny bådtype til junior-NM: JW8+.
Deltagerbetalinger:
Baltic: 3500,-., Coupe de la Jeunesse: 2500,-., JNM: 2800,-., JEM: 2500,-., JVM: 11.300,-., U23VM: 11.300,-., Senior-VM: 6.000,-.,

Der har været seks roere fra universiteter i USA i 2018, og i næste sæson er der 9 danske universitetsroere fra hhv. USA og andre udenlandske steder.
Men det er noget af en udfordring. Man kan godt forstå, at en uddannelse på et anerkendt universitet i udlandet, virker tiltrækkende. Men det er vigtigt, at klubtrænerne holder kontakten med roeren.

Eventuelt:
Johnny Rusbjerg, Odense:
Mærkeligt, at der findes 5 forskellige landsholdstrikoter! Hvem har ansvaret for, hvilken type/slags, der skal ros i ved de forskellige landsholdsudtagelser?

Søren Madsen, Holstebro:
- Helt enig.

Jens Toft, Hadsund:
- Forstår ikke, hvorfor man vælger en sort farve, til en dansk trikot.

Mikael E., Bagsværd:
- Jeg er sådan set ligeglad med rotrikoternes udseende. Jeg vil hellere have, at der kommer informationer om KU-seminaret i bedre tid, hvis vi skal forbedre roningen på alle måder.

Kasper Haagensen, DSR:
Fortæller om Award Night i DSR, den 24. November

Mette Bacher, DSR:
- Herligt at se unge roere være med til KU-seminar. Henviser til Odense Roklubs Oscar. Opfordrer de øvrige klubber til at få flere unge kaproere med ved kommende KU-seminarer.

Afslutning og tak til Odense Roklub for at huse årets KU-seminar - og til DFfR for et fint og informativt arrangement.



Roinfo.dk og DFfR indgår aftale om at hædre vinderne af Motionsturneringen

$
0
0
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen, roinfo.dk
Dansk Forening for Rosport(DFfR) og roinfo.dk har indgået en aftale, således at nummer et, to og tre i Motionsturneringen 2018 vil blive hædret ved DFfRs Award Night lørdag den 24. november 2018 i Danske Studenters Roklub (DSR). De tre øverst placerede hold i Motionsturneringen vil blive inviteret til at deltage i Award Night, der har deltagelse af blandt andet DFfRs protektrice Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Til vinderen af Motionsturneringen vil formand for DFfR, Henning Bay Nielsen, overrække en pokal, mens der vil være lidt mindre priser til nummer to og tre. I forvejen hædres ”Årets træner” og ”Årets Unge Kaproer” og desuden uddeles ”Årets initiativpris” til en dansk roklub, når de danske roere mødes til Award Night i DSR. Du kan læse mere om Award Night på roning.dk.
Både DFfR og roinfo.dk håber, at vinderklubberne i Motionsturneringen har mulighed for at deltage ved begivenheden, selvom invitationen i sagens natur kommer noget sent i forhold til arrangementet.
”Jeg er stolt og glad for, at Motionsturneringen nu får den plads i dansk roning, som den tilkommer. Med uddeling af en pris til vinderen af Motionsturneringen ved Award Night får motionsroningen den hæder, den fortjener, og det vil samtidigt være en flot måde at fejre Motionsturneringens tiende sæson på,” siger opfinder og administrator af Motionsturneringen, Leif Thygesen, roinfo.dk.

Citat fra roning.dk:
DFfRs formand Henning Bay glæder sig over samarbejdet. ”Tak til Leif Thygesen, for hans store arbejde med Motionsturneringen, som er et rigtig godt omdrejningspunkt for roning i mange roklubber. Det er sjovt, spændende og motiverende, og en vigtig aktivitet for roning, som DFfR gerne vil understøtte med uddeling af en pokal til vinderen af turneringen. At der kan laves en konkurrence om antal roede kilometer i roklubber er en god måde at vise aktivitet. Jeg glæder mig til at overrække en pokalen til vinderen som kan tituleres som ”DFfR danmarksmesterklub i Romotion”.

Motionsturneringen 2018 - Motionsroerne sætter ny rekord. Guld- og sølvregn over de danske roere

$
0
0
Picture
Løvfald ved fjorden 2018. Foto Dorthe Lykke Olesen, Hobro Ro- og Kajakklub
Motionsturneringen får bibelske dimensioner
Af Leif Thygesen
Oktober 2018: Jordens klima har det ikke godt, og forskerne siger, at der skal ske forbedringer nu, hvis jorden skal reddes. Økonomisk kriminalitet er en fast del af dagsordenen, hvidvask af sorte penge, svindel med udbytte skat og ganske almindeligt underslæb – I Danmark kan vi det hele. De unge sender krænkende videoer til og med hinanden, og så er der elevvold mod lærerne. Ulykker og dårligdomme er der nok af denne oktober 2018, men der er da gudskelov også ting man kan glæde sig over. Oktober 2018 bød på løvfaldssommer i en hel uge. Løvfaldssommer er det, når temperaturen i mindst tre dage i træk efter jævndøgn er mindst 20 grader. Det benyttede roerne sig af og tog en tur på vandet – måske for at glemme alle de ulykker, der berettes om i medierne. I september tog roerne en lille pustepause, men i oktober blev der igen roet en vis legemsdel ud af bukserne og en nye årsrekord kom i hus. Slutresultatet for Motionsturneringen 2018 lyder: 5.309 roere fra 47 klubber har roet 2.021.776 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 380,820 kilometer/roer. Den gamle rekord var fra 2016 og lød på 378,298 km/roer. Og så er der i øvrigt benhård konkurrence om placeringerne. Nye klubber kommer til i sidste runde (se nedenstående) og det, sammen med den skånselsløse konkurrence gør, at 38 uf ad 47 klubber må konstatere tilbagegang i sidste runde af Motionsturneringen 2018.
Picture
Fra den sidste rotur i Sønderborg Roklub inden standerstrygningen. Turen gik til Vemmingbund. Foto Anette Hammerstrøm
Motionsturneringen får bibelske dimensioner
Flere klubber, der ellers ikke har deltaget jævnligt i Motionsturneringen i sæsonens løb, har valgt at indberette til sidste runde, for at være med på den endelige liste over 2018. Det leder jo tankerne hen på den bibelsk lignelse i Lukas Evangeliet kapitel 15 om den fortabte søn, hvor der fortælles om faderens glæde ved igen at se sin yngste søn, efter han en periode havde forladt sit hjem: ”Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste.” Den ældste søn bliver sur og klager over forskelsbehandling, men faderen siger til ham: ”Men nu burde vi feste og være glade…” Nu fortæller Lukas Evangeliet desværre ikke noget om, hvad der siden skete - da fedekalven var spist - men man kan jo håbe, at de klubber, der er blevet modtaget som den fortabte søn, i næste sæson - af respekt for de, der bærer Motionsturneringen gennem hele sæsonen - også vil deltage i de runder, hvor fedekalven ikke slagtes. Velkommen hjem og lad os så feste og være glade.
Picture
Supermotionsligaen
Der er tronskifte i Motionsturneringen. Aalborg Dame Roklub er ny nummer et i dansk Motionsroning. Det er første gang, at den nordjyske klub vinder titlen som Danmarks flittigste motionsklub. I sidste runde tog Aalborg Dame Roklub det sidste skridt op til førstepladsen og her i sidste runde er førstepladsen forsvaret med succes. Formand for Aalborg Dame Roklub, Gitte Dausel Vinter, siger i en kommentar til roinfo.dk: 
”Jeg er glad for, at have så aktive medlemmer. Vi har haft mange flittige medlemmer i år. Cirka 50 medlemmer har roet over 1000 kilometer, og i alt er det blevet til en ny klubrekord på 118.832 kilometer. Det synes jeg er flot klaret af de cirka 200 aktive kvinder vi har i klubben. Vi har jo en lidt høj gennemsnitsalder, og det sætter jo præstationen i relief.”
Også for nummer to, Hellerup Roklub, gælder det, at det der den bedste årsplacering, klubben har opnået i de seks år, som man har deltaget. Hellerup forsvarede, som Aalborg Dame Roklub, deres placering fra sidste runde.
Egå Rosport rykker to pladser frem og indtager dermed årets bronzeplads i Motionsturneringen. Annie Kaalby skriver:  ”Det har i Egå, som alle andre steder, været en super sæson med masser af aktivitet. Oktober måned bød på langture i fantastisk "sommervejr" på Slien og Gudenåen.”
​Svendborg Roklub rykker en enkelt plads tilbage til fjerdepladsen – alligevel er der grund til stor tilfredshed i det sydfynske. Det er årsbedste resultat for Svendborgenserne. Hidtil bedste placering var en femteplads, som man opnåede i 2009 og 2015. Fra Svendborg skriver Ninna Larsen: ”Det var godt nok noget af en sæson! I den tid jeg har været medlem i Svendborg Roklub, er der på intet tidspunkt roet så mange kilometer.”
Randers Roklub må efter at have siddet på førstepladsen i syv år i træk se sig distanceret til femtepladsen. Vibeke Christesen fortæller om højvande i Randers Roklub ved standerstrygningen: ”Vi kom ikke ud og ro en standerstrygningstur, der var så meget vand i havnen, at vi skulle have langskaftede gummistøvler på. Så vi blev inde og drak varm chokolade og spiste boller dertil. Det er ellers traditionen, men sådan kan det gå efter en god lang sommer, hvor der ikke har været mange undskyldninger for at blive på land.”
Picture
Højvande i Svendborg Roklub kunne ikke stoppe de flittige fynske roere
Picture
Også i Randers Roklub blev man ramt af højvande. Foto Vibeke Christensen
​Nyborg Roklub har haft så travl med at ro, at de ikke har nået at indrapportere i løbet af sæsonen, men her i sidste runde vender fynboerne tilbage på en sjetteplads i den bedste række. Susanne Henriksen, Nyborg Roklub, skriver: ”Det er været en super sæson, der har været elleve roer Fyn rundt, ti roer en uge i Tolo, der er vundet en masse præmier, om meget mere.”
For nummer syv, otte og ni, Horsens, Gefion og Kolding gælder det alle, at de er rykket en plads tilbage. Fra Horsens beretter Gitte Enghild: ”Mange rekorder er slået denne sæson. Klubrekorden fra 2014, hvor målet var at ro jorden rundt, er slået med 620 kilometer. "Rorillen" om Hjarnø er blevet endnu dybere; blandt andet har én roer været mere end 30 gange rundt om Hjarnø (en tur på 35 km).”
Picture
Onsdagskaffetur i Horsens. Foto Tina Torp
​Fra Kolding Roklub fortæller Uffe Lau Sørensen: ”Så er vi færdige med at ro udendørs, passende tidspunkt at holde inden efteråret bliver for vildt og blæsende. Dagene er jo også så korte, at det kun er pensionisterne, som kan drage fordel af eventuelt stille vand. Sæsonen har været lang og fin med sommerlige temperatur i selv april og oktober. Det har også givet udslag i mange kilometer i år. Mange har roet meget mere end normalt, mest dem som plejer at være sløve.”
Aarhus Roklub fuldender – som i sidste runde – Supermotionsligaen på tiendepladsen. For den århusianske klub har det været en flot sæson, hvor man for første gang har formået at holde sig i den bedste række i Motionsturneringen i hele sæsonen.
Picture
1. division
Roklubben Furesø rykker to pladser frem og slutter dermed standsmæssigt på førstepladsen i 1. division. Lyngby Dameroklub har haft en okay måned på trods af, de svære betingelser, hvor man på grund af råd i de bærende pæle i klubhuset ikke kan benytte sin egen roklub. 
Picture
Løvfaldstur i Lyngby Dameroklub. Foto Inger Barløse
Inger Barløse beretter, at de ”klubløse” damer har roet fra Lyngby Roklub, fra Tårbæk og fra Tolo. Flere både er roet til vinteropbevaring i Roklubben Gefion. Standerstrygningen blev holdt i samarbejde med Lyngby Roklub, der blev budt på en masse lækre kager og det hele sluttede med et cocktailparty, som blev en bragende succes – og som bestemt tåler gentagelse.
Hobro Ro- og Kajakklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer tre i den næstbedste række. Sidst Hobro var med i Motionsturneringen var i maj måned 2018, hvor hobroerne lå nummer et i 1. division.
Kolding Dame-Roklub har haft en forrygende sæson, hvor der er sat ny klubrekord med 450,517 km i snit. De flittige Kolding-damer belønnes med en fjerdeplads i 1. division.
Picture
Flot udsigt mod Vejle. Foto Birgitte Busk Mikkelsen
​Vejle Roklub rykker fire pladser tilbage og slutter året som nummer fem i 1. division. Jytte Vodstrup rapporterer: ”De gode rodage i oktober lunede også i kilometer-statistikken. Og de sidste roere, der liiiige manglede nogle kilometer for at nå et "magisk" tal, bidrog også til den pæne aktivitet. Hvis man står og mangler fyrre kilometer, trækker man jo gerne to andre med ud og ro. Så vi slutter året nærmest på gennemsnittet af "os selv" igennem de år, hvor vores roaktivitet kan ses på Rokort.dk.”
Hadsund har fået registreret de sidste kilometer, og det bevirker, at klubben rykker tolv pladser frem til sjettepladsen i 1. division.
Skanderborg Roklub rykker en enkelt plads tilbage til syvendepladsen, mens Nykøbing Sj. Roklub holdt pause i september, men gør comeback i Motionsturneringen i oktober som nummer otte.
Picture
Fredericia Roklub på skærmen i forbindelse med Knæk cancer indsamlingen
​Fredericia Roklub er på trods af stor aktivitet rykket fem pladser ned til niendepladsen i 1. division. Steen Houborg, der er roinfos mand i Fredericia, skriver:  ”Oktober blev faktisk en god ro måned, flere af de gæve roere fik travlt med at nå de sidste kilometer, så sølvnålen kom i hus, det sker ved 1000 kilometer. Vi har også fået indført en speciel nål, som uddeles til roere, der har roet 1000 kilometer i ergometer, det var der fem roere der opnåede. Endelig blev måneden afsluttet med klubbens knæk cancer arrangement, der blev roet, solgt kaffe og kage og holdt auktion over skænkede gaver fra flinke sponsorer. Dagen sluttede af med fællesspisning hvor “Michelin kokken”, Per Jørgensen, igen havde fremtryllet en fornem menu. Der blev indsamlet 57.881 kr. et meget flot resultat, som vi alle kan være stolte af. Tak til alle sponsorer og frivillige som gav en hånd med på dagen.”
Picture
Nivå Roklub på tur på Christianshavns kanal. Foto René Ansbøl
Nivå Roklub må konstatere fem pladsers tilbagegang og slutter denne sæson som nummer ti i 1. division. Ulla fra Nivå har noteret: ”I starten af oktober har vi altid en tur i Københavns Havn på programmet, hvor vi ror rundt i havn og kanaler det meste af dagen. Uanset vejret er det altid spændende og anderledes at ro i København, og man får virkelig øvet sine manøvrer. I år var alle bådene ude på fortet Trekroner, hvor vi holdt pause. Christianshavns Kanal er også altid et must.”
Picture
2. division
Humlebæk Roklub topper 2. division. For Humlebæk er det fire placeringer ned i forhold til sidste runde. Christian Probst forklarer: ”Oktober var i Humlebæk Roklub præget af fine morgener; men et reduceret fremmøde efter de varme måneder inden.”
Aalborg Roklub er rykket fire pladser tilbage til andenpladsen i 2. division. Roforeningen KVIK vender tilbage til Motionsturneringen som nummer tre i 2. division.
Sidst Roforeningen KVIK var med, var i oktober 2017 her lå KVIK nummer ti i 3. division – man må jo sige, at det er gået kvikt fremad siden da.
Nummer fire og fem, Rudkøbing Roklub og Gråsten Ro- og Kajakklub, rykker begge fem pladser tilbage.
Picture
Gråsten Ro- og Kajakklub rundede de 30.000 kilometer
​Københavns Roklub rykker til gengæld seks pladser frem og slutter i år som nummer seks i 2. division. Elisabeth Thieden kan blandt andet fortælle: ”I løbet af 2018 har Københavns Roklub (KR) huset en gruppe brystopererede kvinder, som har trænet i Dragebådsejlads for at komme i bedre fysisk form. Træningen på land blev gennemført af fysioterapeuterne Marianne Sonnichsen og Kira Blomquist og Dragebådstræningen på vand stod vores Flemming Simonsen for. Kira laver et PhD projekt om forløbet, som har vist sig meget givende fysisk såvel som mentalt. Formkurven har været støt stigende og kulminerede ved en stor Dragebådsregatta: IBCPC’s (International Breast Cancer Paddlers Commission) Dragon Boat Event i Firenze i juli måned, hvor KR Holdet: Copenhagen Dragon Boat Team klarede sig flot blandt 127 hold fra 19 nationer og med 4000 deltagere. Ved standerstrygningen i år var der også kanindåb, hvor 21 unge og ni seniorroere blev døbt og dermed fik ”Roerbrev” og medejerskab af vores fantastiske klub. Vi havde også den glæde at kunne døbe to nye både en 3+ GIG der blev døbt ”Skrædderholm” af KR’s mangeårige medlem, tidligere formand og æresmedlem Stig Fischer Bjerregaard. Et ligeledes estimeret medlem Børge Kaas, der også i en periode var formand for DFfR og nu er æresmedlem af såvel DFfR og FISA døbte en kaproningsbåd med sit eget navn.”
Picture
Stig Fischer Bjerregaard døber Københavns Roklubs nye båd ”Skrædderholmen”. Foto Knud Henrik Strømning
​På syvendepladsen møder vi Augustenborg Roklub – og det må siges at være lidt af et uventet comeback. Sidst Augustenborg var med var i oktober 2009, men det viser blot, at gammel kærlighed aldrig ruster. Charlotte Jervelund beretter fra Augustenborg: ”2018 har været en dejlig sæson for Augustenborg Roklub. Der har været god aktivitet på Augustenborg Fjord. Løvfaldsturen gik i år til Slien, sammen med roere fra Risskov Roklub. Vi havde en flot tur med overnatning i Slesvig Roklubs Hytte i Mysunde.”
Picture
Aften på Augustenborg Fjord. Foto Vilhelm Schmidt
Picture
Ny kilometerrekord i Roklubben Viking. Foto Rene Hansen
​Middelfart Roklub rykker syv pladser tilbage til ottendepladsen. Klaus Scheffel beretter: ”Vi havde standerstrygning i går søndag den 28. oktober. Med den sæson vi har haft med hedebølger, solskin altså rigtig rovejr, var det nederen at afslutte i øsende regn og kun 3 graders varme - Men for Middelfart Roklub har det været en rigtig god sæson og der er blevet roet som aldrig før. Vi har været 55 aktive medlemmer på vandet ud af en medlemsskare på 62 hvilket medføre at cirka 89 procent af vores medlemmer har været på vandet i år. Samtidig har vi været meget aktive på turfronten, idet der er roet i lånte og lejede både, her og i udlandet. Ud over vores egne roere har vi haft besøg af roere fra andre klubber, som i sæsonen har roet i vores dejlige rofarvand.”
Roklubben Viking rykker seks pladser tilbage og slutter som nummer ni i 2. division. Men det har været en særdeles god sæson, og der er blevet sat ny kilometerrekord i Viking med 41.710 kilometer, fortæller Rene Hansen.
Sønderborg Roklub er rykket ottepladser tilbage og slutter således på tiendepladsen i 2. division.
Picture
Fra en lørdagstur i Sønderborg Roklub, hvor turen blandt andet gik til Høruphav. Foto Anette Hammerstrøm
Picture
3. division
Konkurrencen i Motionsturneringen er skånselsløs hård, og det mærker klubberne i 3. og 4. division - alle er ramt af tilbagegang – også selvom man har været flittigere end i tidligere runder og har roet flere kilometer end i 2017. Otte pladser tilbage går det for nummer to, Roklubben Ægir, nummer tre, Holbæk Roklub og nummer fem, Næstved Roklub. Syv pladser tilbage er nummer seks, Roklubben SAS, og nummer syv, Varde Roklub, rykket. 
Fem pladser tilbage rykker nummer et Hvidovre Roklub, nummer otte Nakskov Roklub, nummer ni, Strib Ro- og Kajakklub, og nummer ti, Roklubben Øresund. Nummer fire, Roskilde Roklub, kan begrænse tilbagerykningen til tre pladser.
Fra Næstved Roklub kan Morten Thorving berette: ”Oktober måned har været lidt præget af, at det blev tidligt mørkt i hverdagen hvor de fleste ror. Det er derfor ikke så mange, der har været på vandet. Men for nogen, særligt de der har roet mest i år, var der en guldåre, der skulle i hus. Der blev derfor knoklet hård for at nå over de 1500 kilometer, og det har betydet en del ture om formiddagen.”
Picture
Varde Roklub på Løvfaldstur på Varde Å. Foto Lene Balje
Picture
4. division
Syv klubber i 4. division i denne runde og som alle klubber i 3. division må klubberne i 4. division konstatere tilbagegang på grund af den hårde konkurrence i Motionsturneringen. Men bag tilbagegangen gemmer sig også klubrekorder og megen aktivitet. Nummer seks, Roklubben Stevns, er rykket seks pladser tilbage. 
Fem pladser tilbage er det gået for nummer et, Frederikssund Roklub, nummer to, Bogense Ro- og Kajakklub, nummer tre, Jels Roklub, nummer fire Høruphav Ro- og Kajakklub og nummer syv Tolo Roklub. Greve Roklub er kun rykket fire pladser tilbage.
Fra Bogense Ro- og Kajakklub fortæller Anders, at Bogense har sat rekord for kilometertal i nyere tid. Fra Greve skriver Jens Revall: ”Vi har roet næsten 3000 kilometer mere end sidste år, så vi er godt tilfredse. Oktober måned viste sig fra den pæne side, så det gav mere på statistikken end det plejer. Der har været nogle smukke formiddags- og aftenture, og det blev også til en lørdagstur med lån af både i Køge Roklub. Vi samler nu kræfter hen over vinteren så vi er klar til at få en endnu bedre sæson i 2019.”
Tolo Roklub, ved kasserer Søren Uldall, takker for den flotte opbakning/tilslutning som klubben har oplevet i 2018. Som sædvanligt startede Tolo med at ligge nummer et, for at slutte sæsonen som agterlanterne i Motionsturneringen.
Picture
Standerstrygning i Nakskov Roklub. Foto Leif Thygesen
Topscorerlisten
Også på det personlige plan er der sat et utal af rekorder rundt om i de danske roklubber denne sommer. Nummer et på Topscorerlisten, Steen Hansen, Nykøbing Sj. Roklub, var også topscorer i 2017, men har i år øget sit antal roede kilometer med hele 1000 eller en forbedring på cirka 18 procent.
Nummer to, Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, er ny på listen i forhold til 2017. Geert har roet imponerende 5.164 kilometer. Nummer tre, Peter Klug-Andersen, Svendborg Roklub, har i år roet 1830 kilometer mere end i 2017 og slutter i 2018 med 4943 kilometer.
Der har været en sand guld- og sølvregn over hele landet i form af guld- og sølvårer. I Svendborg var der 27 roere over 1000 kilometer, heraf 11 over 1500 kilometer og tre over 3000. I Horsens har tretten roere passeret 1000 kilometer, heraf har de syv rundet 2000 kilometer. I Kolding Dame-Roklub sluttede topscorer Jytte Madsen med 2201 kilometer – Jytte startede med at ro i 1982 har siden da roet 40.763 kilometer.
I Aalborg Roklub blev Allan Pedersen med 2627 kilometer for tiende år i træk topscorer. Allan har i 2018 roet 227 flere kilometer end i 2017 og der er cirka 600 kilometer ned til nummer to.
I Humlebæk Roklub satte Jørgen Tramm ny klubrekord med 2575 kilometer. Roforeningen KVIK har to roere over 4000 kilometer – den ene af dem, Anders K. Pedersen er kanin fra i år. 
Picture
”Kanin”, Anders K. Pedersen, Roforeningen KVIK har i sin første sæson roet mere end 4000 kilometer.
​I Rudkøbing blev der uddelt seks guldårer. Gråsten Ro- og Kajakklub har fire roere med mere end 1000 kilometer. Topscorer i Gråsten blev Mona Larsen med 2534 kilometer.
Topscorerværdigheden i Sønderborg Roklub tilfalder Jan Franke Andersen med 2713 kilometer. Jan er 20 år og kanin fra i år.
I Københavns Roklub er der uddelt syv guldårer (mindst 1500 kilometer) og 16 sølvårer (mindst 1000 kilometer).
I Næstved har der været en meget tæt duel om førstepladsen mellem Lisa og Frederik. Først den sidste dag lykkedes det Lisa at distancere Frederik med atten kilometer. De sidste atten kilometer blev roet i stærk blæst og køligt vejr, så der blev arbejdet for sagen. Lisa Petersen nåede 1538 kilometer, mens Frederik var i Aarhus og måtte blive på land på grund af dårligt vejr.
Ti ud af tolv gengangere fra Topscorerlisten i 2017 har i år roet flere kilometer end sidste år. Listen over roere, der både var med i 2017 og i 2018 ser ud som nedenstående. Tallet i parentes angiver den procentvise forbedring:
Lars Nielsen, Nyborg Roklub 3101, kilometer, (11,8)
Allan Pedersen, Aalborg Roklub, 2627 kilometer (9,5)
Mona Larsen, Gråsten Ro- og Kajakklub, 2534 kilometer, (19)
Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir, 2439 kilometer (8,9)
Vagn Andersen, Holbæk Roklub, 2214 kilometer (9,6)
Claus Jensen, Københavns Roklub 1836 kilometer (5,8)
Linda Saaugaard Hansen, Jels Roklub, 1487 kilometer (9,6)
Carsten Bekker, Roklubben Øresund, 1384 kilometer, (5,7)
Ole Haaning Thomsen, Strib Ro- og Kajakklub, 1352 kilometer, (15,4)
Einer Hansen, Nakskov Roklub, 1304 kilometer, (6,3)
Michael F. Bevensee, Kolding Roklub, 1840 kilometer (-16,6)
Karen Petersen, Frederikssund Roklub, 1058 kilometer, (-7,7)
Jo, det har været en særdeles aktiv sæson for Danmarks flittigste roere.
Picture
Leo Nøhr, Frederikssund Roklub siger tak for i år
Afslutning på 10. sæson
Som man kan læse andet sted her på roinfo.dk har DFfR og roinfo.dk indgået et samarbejde om at hædre vinderne af Motionsturneringen ved DFfRs Award Night lørdag den 24. november i Danske Studenters Roklub. Roinfo skal på et senere tidspunkt vende tilbage med lidt mere statistik om den tiende sæson i Motionsturneringen.
lthygesen@youmail.dk

Slutstillingen i Motionsturneringen 2018 her
Topscorerlisten i Motionsturneringen 2018 her
Picture
Nu startede vi jo meget kyskt med bibelcitater, så for alsidighedens skyld er her lidt til husarerne – eller måske nærmere til husarinderne. Årets rofoto i Ægir, som egentlig bare var en fødselsdagshilsen til en klubkammerat. Her er Victor bagest, Jeppe i midt og Cody forrest. Roklubben Ægirs formand, Dorthe, fortæller om billedet: ”Bemærk det er tre gæve kapronings - og dermed outriggerroere, der har forvildet sig ned i en inrigger - med Danmarks årer - nå ja, så detaljen - uden tøj på. Det er på rekordtid blevet et elsket (baggrunds-)billede. Foto Jeppe Borup med selvudløser.

Vinderne af Roinfos nytårsquiz fundet

$
0
0
Picture
Foto Mette Bacher. Collage Leif Thygesen
To læsere havde 13 rigtige - Matchfixing? Næh, godt roet!
Af Leif Thygesen
Med afslutning af årets Motionsturnering fik vi svar på de to sidste spørgsmål i roinfos nytårsquiz. I januar udfordrede roinfo læserne til at forudse 25 begivenheder i 2018. ”Det er svært at spå – især om fremtiden”, har en klog mand engang sagt, og det må man give vedkommende ret i - men to læsere har imponerende 13 ud af 25 rigtige. Det er flot gået. De to læsere er Aleksander Hansen, Kalundborg og Lise Jørgensen. Roinfo er allerede nu i julehumør så begge læsere modtager en lille præmie, og begge vindere er kontaktet direkte.
Picture
Samantha Don Robbins, DSR blev nummer tre i Roinfos nytårsquiz med tolv rigtige. Arkivfoto Leif Thygesen
​På tredjepladsen kommer Samantha Don Robbins med tolv rigtige. Fjerdepladsen deles af Jan Brogaard, Margit Haar Hansen og Sven Lyster, der alle havde elleve rigtige. På en delt ottendeplads med ti rigtige finder vi: Jens Christiansen, Majbrit Olsen, Peter Rytter Munk og Sara Engberg.
Syv læsere deler tolvtepladsen med ni rigtige og fem har på nittendepladsen hver otte rigtige. Syv rigtige har seks læsere, det udløser en delt 24. plads og ligeledes seks læsere har fem rigtige på en delt 32. plads. Tre læsere har fire rigtige, og så er der en enkelt læser med to rigtige – det er vel egentlig en præstation i sig selv at ramme forkert så mange gange?
 
World Cup I i Beograd største drillepind
Ud af de 25 spørgsmål var det helt klart spørgsmål seks, om hvor mange medaljer Danmark ville vinde ved World Cup I i Beograd, der var den største drillepind. Ingen læser havde forudset, at Danmark ville komme tomhændet hjem uden en eneste medalje. Mon ikke forklaringen skal findes i, at læserne har brugt hjertet i stedet for fornuften?
Næste store drillepind var spørgsmål syv, om hvordan Danmarks kvindelige toer uden styrmand sluttede ved World Cup II i Linz i Østrig. Som bekendt kom den danske toer ikke til start på grund af en skade. Det havde kun to læsere forudset. Det tredje sværeste spørgsmål, rent statistisk, var spørgsmål 13, der drejede sig om, hvem der vandt mændenes klasse i Langdistanceturneringen. Kun fem læsere havde forudset, at Kalundborg ville blive Danmarksmester. Blandt disse fem naturligvis Alexander Hansen, Kalundborg, vinder af både roinfos nytårsquiz og danmarksmesterskabet i langdistancekaproning. Selvom Alexander Hansen på den måde har haft direkte indflydelse på resultatet af quizzen kan man vel næppe beskylde ham for matchfixing?
Nemmeste spørgsmål
I den anden ende af skalaen var det nemmeste spørgsmål, rent statistisk, spørgsmål ni om Danmarks herrefirer uden styrmands placering ved World Cup III i Luzern. 65,9 procent af læserne havde gennemskuet, at Danmark ville blive placeret som nummer fire eller dårligere. Danmark sluttede som nummer ni.
Picture
Alexander Hansen er en mand med flere talenter. Han vandt både Danmarksmesterskabet i Langdistancekaproning og Roinfos nytårsquiz. Arkivfoto Leif Thygesen
Spørgsmål 21 havde læserne også rimeligt godt styr på. Næsten 61 procent havde forudset at Danmarksmesterskabet i mændenes dobbeltfirer ville blive vundet af en tredje klub, nemlig DSR. Endelig havde 56,1 procent forudset, at DSR ville vinde forbundsmesterskabet i kvindernes otter.
Og hvordan gik det så eksperterne – der deltog uden for konkurrencen? Eksperterne der på roinfo.dk fører sig frem, og gør sig kloge på stort set alt, hvad der rører sig i dansk roning. Joh, Mette Bacher kunne præstere otte rigtige – fint nok, mens Signaturen må nøjes med fem rigtige - det er rimeligt flovt. Der er en vis grad af sandhed i, at eksperter er folk, der før begivenheden/regattaen kan fortælle nøjagtigt, hvordan det vil gå, og efter regattaen/begivenheden kan fortælle nøjagtigt, hvorfor det ikke gik sådan. Tak til alle der deltog. Mon ikke roinfo indbyder læserne til en ny quiz i januar 2019? Du kan se facitlisten for roinfos nytårsquiz her
lthygesen@youmail.dk

Sjællandske mesterskaber 2018 i Næstved

$
0
0
Picture
Arkivfoto fra 2017 Mette Bacher
Af Leif Thygesen
Eliten mangler, men til gengæld er den kommende elite – juniorroerne eller ”nachwuchs”, som tyskerne så malende kalder dem, rigt repræsenteret i Næstved lørdag den 24. november 2018, når vintersæsonens første ergometerstævne roes.
I alt tyve klubber havde tilmeldt sig da tilmeldingsfristen til Sjællandske Mesterskaber i ergometerroning i Næstved udløb torsdag den 15. november. Flest tilmeldte have Bagsværd Roklub med 39 starter, Roskilde Roklub er til start 28 gange, Sorø Roklub har 27 starter og Rødvig Roklub samt Roklubben Stevens 19. Øvrige startende klubber er (tallet i parentes angiver antal starter): Næstved Roklub (16), Roklubben Furesø (13), Dragør (11), Roforeningen KVIK (9), Danske Studenters Roklub (6), Tissø Roklub, (6), Uden klub (6), Københavns Roklub (4), Silkeborg (4), Lyngby Roklub (3), Ringsted (3), Roklubben Viking (3), Korsør Roklub (2), Maribo Roklub (1) og Middelfart Roklub (1).
Der er således ”oversøisk” deltagelse af Silkeborg og Middelfart, der tager turen over bæltet for at være med i Næstved. 
Langt den overvejende del af deltagerne i de individuelle løb – cirka 72,4 procent - er juniorroere, kun cirka 20 procent starter i senior- eller masterklasserne, mens der er otte hold til start i stafet for juniorer E til B 4x500 meter og ni tilmeldinger i stafet for klubhold. I juniorernes stafet har Bagsværd Roklub tre hold til start, Roskilde og Sorø har hver to, og endelig er der et kombineret hold fra Roskilde og Sorø. I seniorernes klubstafet har den arrangerende klub, Næstved Roklub, to hold til start, øvrige deltagere er Sorø Roklub, Danske Studenters Roklub, Rødvig Roklub, Roskilde Roklub, Tissø Roklub, Bagsværd Roklub og Roklubben Furesø.

Bedste besøgte klasser
Flest tilmeldinger, med femten startende roere, er der i de tre klasser drenge, sprint 200 meter, 12 – 14 år, drenge, sprint 200 meter, 14 – 16 år og drenge, junior A, 2000 meter. I drengenes Junior A er blandt andre Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub til start. Oliver strokede den danske dobbeltfirer, der ved VM satte verdensrekord.
Der er tilmeldt tretten deltagere i drenge, junior D, 2 minutter, og endelig er der elleve til start i hver af klasserne drenge, junior C, 4 minutter og piger, sprint 200 meter, 14 – 16 år.
Mænd, senior A, 2000 meter har tre deltagere Thomas Jensen, Hjemme fra kælderen, og de to Næstved-roere Magnus Kamp Stagil og Frederik Wendel Madsen.
Bedste besøgte klasser for seniorer/masters over den klassiske distance på 2000 meter er mænd, 50 – 59 år, med fem tilmeldinger. Til start er Mikael Møller Hansen, Roklubben Furesø, Bor Hartz, Roklubben Furesø, Jan Stampe Jensen, Næstved Roklub, Rene Hansen, Roklubben Viking, og Lars Wallin, Roklubben Furesø. I kvindernes klasse, 40 – 49 år, er der ligeledes fem tilmeldte: Mette Nielsen, uden klub, Mette Mandrup Kjær, Ringsted Roklub, Lisa Petersen, Næstved Roklub, og så er der lidt fordums stjernestøv i form af Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub, og Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK, der begge har vundet VM sølv i dobbeltfirer i 1997 og 2002. Desuden har begge roere repræsenteret Danmark ved OL. I mænd, sprint 200 meter, er der ni tilmelding.

Mange klasser med kun en tilmeldt
Ene anmeldt I kvindeklasserne, senior B let, er Anne Ørsted, Næstved Roklub, i senior B, Anna Frimann, Næstved Roklub, i 30+, Merete Martlev Jensen, KVIK, i 40+, Jeanette Emde Jensen, Sorø Roklub, i 50+, Marianne Becker, KVIK, og i 70 +, Ingrid Petersen, Sorø Roklub, så de seks kvinder bliver sjællandsmestre ved blot at gennemføre.
I mændenes klasser er det senior B, Torbjørn Frankel, KVIK, senior A let, Mikkel Schelde, KVIK, 30+, Max Emde, Roklubben Furesø, 40+, Jákup Johansen, Ringsted Roklub, 50+, Peter Maack Groes, Team Wolfpack, 60+, Johan Winther, Maribo Roklub, 70+, Bent Bøgh Pedersen, Middelfarts Roklub, og 70+ let, Hans Nøhr, Lyngby Roklub, der savner konkurrenter – Et par efteranmeldelser både hos kvinderne og mændene kan naturligvis ændre dette.

Næstved Roklub en erfaren arrangør
Næstved Roklub er en erfaren arrangør, og det plejer at være et godt og veltilrettelagt stævne. Roinfo skrev i sin anmeldelse af stævnet i 2017 blandt andet:  ”Sikke et flot arrangement, Næstved Roklub atter bød ind med denne lørdag. Arrangementet fejler bestemt intet, det er høj klasse, og denne gang havde man flyttet lidt rundt på tingene, så præmieoverrækkelserne fandt sted up front. Det var godt tænkt.”
Man kan altså roligt glæde sig til en god, spændende og hyggelig dag på Ellebækskolen afd. Kildemark i Næstved.
lthygesen@youmail.dk

Langdistancekaproninger i 2019

$
0
0
Picture
Nakskov Roklub er sammen med Nakskov Skibsværft Roklub vært for DM-finalen i langdistancekaproning i 2019. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Lørdag den 10. november mødtes Langdistancekaproningsudvalget (LDKU), langdistancearrangører og langdistancedommere i Nyborg for at evaluere 2018-sæsonen og planlægge 2019-sæsonen.
Det vigtigste først. Langdistancekaproningerne vil i 2019 ligge som nedenstående:

  • Lørdag den 25. maj, Alssunds Røde Løver. Sønderborg
  • Lørdag den 15. juni, Koldingfjordens Slotsregatta. Kolding
  • Lørdag den 29. juni, Præstø Roregatta. Præstø
  • Lørdag den 10. august, Port of Copenhagen. Københavns Roklub
  • Lørdag den 24. august, Lollands Havørn, DM-finalen. Nakskov
 
Der vil blive tilbudt coastalløb i Kolding og i Nakskov, hvor inriggerløbene arrangeres af Nakskov Roklub og coastalløbene af Nakskov Skibsværft Roklub.
Picture
Amager Ro- og Kajakklub (ARK) har været udgangspunkt for Øresund Maraton. Nu lægges Øresund Maraton i mølposen. Arkivfoto Leif Thygesen
Ingen maratonløb
Arrangørerne bag Øresund Maraton har meddelt, at de ikke har ressourcer til at afholde løbet, hvorfor maratonroningen sættes på hold. En æra er slut, og for fremtiden vil der ikke blive arrangeret officielle maratonløb af Langdistancekaproningsudvalget. For et par år siden var det Jysk Maraton, der måtte kaste håndklædet i ringen. Maratonroninger har været et tilbud i Danmark i cirka 30 år, men må nu lukke og slukke på grund af manglende deltagelse.
 
Forhøjet startgebyr og ønsker til regattasystemet
Startgebyret for at deltage ved en langdistancekaproning vil for fremtiden være kr. 400 plus 10 kroner i afgift til Regattasystemet. En mindre stigning i 2018 blev ikke implementeret, hvorfor der nu kompenseres for dette.
Der er flere ønsker fra arrangørerne til Regattasystemet:
Resultatlisten skal kunne trækkes ud af systemet af dommerne, uden at den er offentligt tilgængeligt.
Pointskemaet skal kunne trækkes ud af regattasystemet, så der ikke skal bruges tid på at gøre det manuelt. I øvrigt er det roinfo.dk, der pt. står for den manuelle pointtildeling.
Der er også et ønske om dropdownlister med holdenes navne.
 
Der er fortsat problemer for arrangørerne med at administrere systemet. I det officielle mødereferat står: ”Udfordringen er, at det skal være meget IT kompetente personer, som skal håndtere dette system. Det bryder ofte ned undervejs i en regatta. De ekstra penge der er betalt til udvikling, er det svært at se resultat af. Det er utilfredsstillende for alle. Christian (Christian Probst. Formand for LDKU.red) sørger for at ønsker meldes ind og beder om en liste over, hvad DFfR har prioriteret.
Picture
Regattasystemet giver fortsat store problemer for langdistance-arrangørerne. Arkivfoto Leif Thygesen
Niels Iversen tilbage i LDKU og reklame for langdistancekaproningerne
Niels Iversen gør comeback i Langdistancekaproningsudvalget, og vil være det direkte bindeled til coastalnetværket. På mødet drøftede man, hvordan man gør mere reklame for langdistancekaproningerne. Der skal laves en plakat, der kan downloades, og man talte om at oprette en Facebook side, der i vid udstrækning skal fungere som ekstern kommunikation. Altså langdistancekaproningernes mulighed for at kommunikere ud til omverdenen. Desuden var der enighed om at bruge DFfRs ugentlige nyhedsbrev, specielt før en kaproning. Det blev foreslået, at DFfR skal lave et udviklingsforløb omkring langdistancekaproningerne, og så afholder Vejle Roklub langdistancekaproningsskole i foråret.
Picture
Langdistanceroernes cheftræner i DSR, Bøg Mosegaard (forrest) og DSRs sportschef, Jan Pierrel-Boas, stillede forslag om ændret seedning og "videoovervågning" Arkivfoto Mette Bacher
Indkomne forslag
DSR foreslog, at seedningsystemet blev lavet om, så der fremover seedes i forhold til sidste kaproning, og ikke til den aktuelle pointstillingen. DSR håber på denne måde, at direkte konkurrrenter kommer til at starte i forlængelse af hinanden. LDKU regner lige pt. på den model, og udvalget vil efterfølgende afgøre, hvordan der seedes i 2019.
Et forslag om et kamera med realtime code ved start/mållinien fandt ingen tilslutning.
I år var der uddelt en stander til vinderne i Langdistanceturneringen. Det blev foreslået, at standerne skulle vindes til ejendom i stedet for at være ”vandrerstandere”.
På det sportslige plan savner DSR jyske konkurrenter. I den forbindelse vil sønderjyderne forsøge at stille hold, som kan banke københavnerne - Og med den udmelding er der vist allerede nu lagt op til en drabelig sæson.
lthygesen@youmail.dk
 
Kilde: Mødereferat fra Langdistancekaproningsseminar 10. november 2018. Annie Kaalby.

Viewing all 1030 articles
Browse latest View live