Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

DFfRs Award Night. De første billeder af gæsterne.

$
0
0
Tekst & Fotos: Mette Bacher

Dansk Forening for Rosport har netop søsat Award Night, som blev afholdt lørdag aften i Danske Studenters Roklub. Umiddelbart skulle man mene, at når rosporten er en mindre sportsgren, set i forhold til cykelsport, fodbold og svømmesporten, så er det måske lige meget nok, at slå meget stort ud med armene, og tildele priser til ganske få modtagere, men det skulle vise sig at blive en forrygende flot, stilfuld og spændende aften, hvor 170 gæster fra nær og fjern mødte frem, de fleste i deres stiveste puds, for at være med ved dette nye tiltag, som DFfRs Protektor, HkH Prinsesse Benedikte overværede og flittigt deltog i, når der skulle overrækkes pokal og priser til glade modtagere.

Roinfo var med fra først til sidst, og stod klar, da gæsterne mødte frem.
Se billedreportagen fra den røde løber, nedenfor:
Picture
Finn Trærup-Hansen, chef for Danmarks Rocenter, her foreviget med DFfRs Næstformand, Conny Sørensen, der var i en flot dragt fra Celli Freifeldt. Foto Mette Bacher
Picture
Bente og Niels Holmquist, kendt formandspar for Københavns Roklub, og dertil fruens aktive del, som mastersroer i Bagsværd Roklub, og Niels´ store rolle i KU og DS40. De to glædede sig til en stor aften i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
De tre havde taget den lange tur fra Holstebro, til hovedstaden for at være med i DFfRs Award Show, og vi kender dem særdeles godt fra de nationale - og internationale robaner: Fv. Magnus Valbirk, der var nomineret til en pris, Casper Lindballe Pedersen, og Magnus Zier Quist Rathenborg. Foto Mette Bacher
Picture
Thomas Ebert, kendt guldfirerroer og fru Nina, som altid afstemt i tøjvalg og matchende farver. - Nina har herresokker på fra David K., fortalte Ebert. David K. var tidligere designer for guldfirerens mandskab. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Svendborg kom Hanne og Bent Fransson. Hun er tidligere landsholdsroer, Bent kendt og dygtig tidligere landstræner for bl.a. guldfireren, og selv stjerneroer helt tilbage til 1980´erne i LM8+. Kjolen er fra Bitte Kai Rand, lød det fra Fru Hanne. Foto Mette Bacher
Picture
Tidligere guldfirerroer, Thor Kristensen, Hadsund Roklub. Deres udsendte erindrer, at da Thor og hans firer vandt guld ved Nations Cup, datidens U23, på Bagsværd Sø i år 2000, og blev spurgt om, hvad hans største mål var, lød svaret: - At komme på guldfireren. Og det lykkedes, som bekendt. Foto Mette Bacher
Picture
Et elegant par fra Roskilde Roklub. Rebecca og Bo Kaliszan. Bo er tidligere dygtig landsholdsroer og flere gange Danmarksmester, og i dag en skattet rodommer. Fru Rebecca roede tidligere for DSR og vandt Forbundsmesterskab i LW2X. Deres udsendte bilder sig ind, at være en slags indirekte Kirsten Giftekniv, thi i 1998 deltog Rebecca i en bumlertur til VM i Køln, som roinfos udsendte stod for, for en lille gruppe DSR-roere, der i en minibus kørte til VM-banen. Og her var Bo Kaliszan med på landsholdet... - Der opstod sød musik ved roernes efterfest, og vi møder parret her i DSR 20 år senere... Rebeccas smukke kjole er fra: Oasis. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Hadsund Roklub kom dette trekløver, fv. Pia Binderup, formand Anders Toft Christiansen, og Flemming Stegger. Hadsund Roklub har i årtier været storleverandør af talenter til landsholdet, og har fået indskrevet sig gedigent på roerverdenskortet. Foto Mette Bacher
Picture
Sten Zülow, Aalborg Roklub, og hovedbestyrelsesmedlem i DFfR stillede op for fotografen med Frederik Taulbjerg, kendt landsholdsroer fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Det samme gjorde Københavnskredsens formand, Michael Kassow, Roklubben Furesø, og Regitze Siggaard, DSR. Regitze kan stadig være stolt over sit Verdensmesterskab i LW2X med Ulla Jensen fra 1990, idet de to er eneste danske rokvinder, der har præsteret dette. Siggaard var iklædt danske farver fra Uzo og sko fra Como Shoes. Foto Mette Bacher
Picture
DFfRs Ole Søgaard, Bagsværd Roklub, stillede op til fotografering med kendte Bjarne Petersen, Universitetsroningens Mr1, fra Aalborg Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
OL-bronzevinder i W2-, VM-bronzevinder - og EM-sølvvinder i W2-, Lærke Berg Rasmussen, DSR, var elegant i sort, da hun ankom til Award Night lørdag aften. Foto Mette Bacher
Picture
Peter Froskov, tidligere næstformand i DFfR, og nu med i Eurow, og fra Ishøj Roklub, samt Tommy Knudsen, Rødvig Roklub, og formand for Regattaforeningen i Sorø. Foto Mette Bacher
Picture
Erik og Bitten Troigaard. Han er formand for Miljø- og Planudvalget i DFfR. Foto Mette Bacher
Picture
Emil Espensen, Danske Studenters Roklub, og kendt landsholdsroer i en årrække, senest i LM2X, havde taget sin mor, Rie, med til den store Award Night i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Lena Baden, der pt. tager sig af træningen af en lille håndfuld juniorer i DSR, var elegant i en kjole fra Tiger of Sweden. Foto Mette Bacher
Picture
Lisbet Falch Jakobsen, OL-roer og HB-medlem i DFfR, stillede op til fotografering med Danmarks mest kendte roer gennem tiderne, Eskild Ebbesen. Foto Mette Bacher
Picture
Bodil og Lars Christoffersen. Han kendt rodommer, og fra Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Et spændt og forventningsfuldt forældrepar, Helle og Carsten, mor og far til Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, der var nomineret til en af aftenens store priser. Foto Mette Bacher
Picture
Danmarks Rocenters Pressechef, Svend Bertil Frandsen, og lokalpolitiker i Gladaxe, Lars Abel, klar til den helt store Award Night i DFfR. Foto Mette Bacher
Picture
Hele fire tidligere/nuværende formænd for Dansk Forening for Rosport, deltog ved rosportens første Awardshow. Janne Hallengren, tidligere formand, havde gemalen, Per med til fest. Foto Mette Bacher
Picture
Morten Espersen blev formand efter Janne, og er i dag formand for DFfRs kaproningsudvalg. Han havde fru Helle med i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Fra Odder Roklub: Ann Faber, Michael Brandt, nomineret, som årets træner, Anne Astrup og Tommy Brandt. Foto Mete Bacher
Picture
Lea Jakobsen, Roforeningen KVIK, og nuværende medlem af DFfRs KU, i en flot kjole fra Liberty, samt Mads Kruse Andersen, kendt guldfirerroer fra Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
VM-roerne, Alexander Modest, Lyngby Roklub, og Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd. Hun i stangsmart festtøj. - Sko og tøj er genbrug, smilede Frida, der var blandt de nominerede ved aftenens fest i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Formand for Fonden Danmarks Rocenter, Erik Jæger og fru Anette. Foto Mette Bacher
Picture
Børge Kaas Andersen, tidligere formand for DFfR, og fru Vivi har netop kunnet fejre, at Børge har fået tildelt det internationale roforbunds største pris: FISA Distinguished Service to International Rowing. For sit virke i FISA Executive Committee og mange årige formandskab for FISA Umpiring Commission. Børge fik stående applaus af samtlige 170 gæster ved rosportens Award Night i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, var ledsaget af Emma Meibom. Christian var blandt de nominerede til prisen: Årets unge kaproer. Foto Mette Bacher
Picture
Thomas Poulsen, tv., kendt guldfirerroer og landstræner, lod fru Mette blive hjemme for at passe parrets to små piger, og slog lige følge med Roforeningen KVIKs Tanja Spring Ehlers, og Christian Place Pedersen. Sidstnævnte var nomineret, som Årets Træner. Foto Mette Bacher
Picture
Team Danmarks Direktør, Lone Hansen, Foto Mette Bacher
Picture
Trine Græse, Borgmester i Gladsaxe. Foto Mette Bacher
Picture
Marie Heide, Næstformand i DFfR, og dygtig international rodommer. Foto Mette Bacher
Picture
Stangsmarte roere, klar til fest. Fv. VM-roer: Trine Dahl Petersen, Holstebro Roklub, i midten, OL-roer: Nina Hollensen, Aarhus Roklub, der forsøger at gøre comeback, og Torben Bech, Roskilde Roklub, tidligere VM-medaljetager i LM8+ blandt andet, og nuværende dygtig træner. Foto Mette Bacher
Picture
Christina Juhl Johansen, sidste års EM-sølvvinder og VM-bronzevinder i W2- med Lærke Berg Rasmussen, begge fra DSR, og Peter Søgaard, tidligere landsholdsroer fra Bagsværd Roklub, matchede hinanden flot i festtøjets nuancer. Kjolen er fra Vero Moda. Foto Mette Bacher
Picture
Reiner og Anne-Mette Modest var naturligvis selvskrevne, som gæster ved Award Night. Modest Sport sponsorerede flere flotte gaver til prismodtagerne. Foto Mette Bacher
Picture
DFfRs nuværende formand, Henning Bay Nielsen og fru Birgitte Toft, kunne præsentere dette trekløver af flotte døtre. Fv. Mathilde, Frederikke og Nikoline: Bay Toft. Frederikke, nr. 2 fv., tidligere kendt roer i Bagsværd Roklub, er i dag ungdomstræner i Roklubben SKJOLD, og slægter sine forældre på ved netop at have påbegyndt en længerevarende uddannelse på medicinstudiet. Foto Mette Bacher
Picture
Flere søde døtre! Anders Brems, DSR, tidligere ungdomsverdensmester, og VM-bronzevinder i LM1X, blandt andet, og tidligere kaproningschef i DSR, havde døtrene: Caroline og Amalie med. Amalie, i midten, slægter farmand på, og havde et forrygende år 2019, hvor det både blev til guld ved Coupe de la Jeunesse og to mesterskaber ved DM. Foto Mette Bacher
Picture
Landstræner og tidligere guldfirerroer, samt medaljetager ved EM- og VM, Jens Vilhelmsen, og fru Mia Espersen, også tidligere landsholdsroer. Mias fine kjole er fra Vero Moda. Foto Mette Bacher
Picture
Et stolt - og flot forældrepar... Til Holstebro Roklubs Trine Dahl Pedersen. Trines smarte mor hedder: Lene, og farmand, det er: Jørgen. Foto Mette Bacher
Picture
Ungdomslandstræner, Nils Henrik Stene, hastede ind til festen. Han havde flere opgaver i løbet af aftenen, og var med i udvalget bag nomineringerne. Foto Mette Bacher
Picture
Blondes have more fun. EM-bronzevinderne i pigernes 4-, klar til fest: Fv. Mathilde Kiilgaard, DSR, Mathilde Hjort, Marie Ramm og Emma Braad Olesen, alle fra Bagsværd Roklub. Pigernes dygtige træner, Jens Olav Dahlgaard måtte desværre melde afbud til festen. Foto Mette Bacher
Picture
Dansk ronings eneste medaljetagere ved årets VM for seniorer, er dette firkløver. De vandt sølv i LW4X-. Fv. Trine Toft Andersen, Hadsund, Mathilde Persson, Bagsværd, Aja Runge Holmegaard, Roskilde, og Juliane Elander, Odder Roklub. Kvartettens træner, Henrik Mortensen måtte melde afbud til Award Night. Foto Mette Bacher
Glæd jer til meget mere fra rosportens Award Night med en Prinsesse Benedikte i focus, hyldester og prisuddelinger. Bliv hængende her på roinfo.dk...

DFfR Award Night - rosportens celebre aften

$
0
0
Tekst og Foto: Mette Bacher

Igennem det meste af 2018 har DFfRs hovedbestyrelse, i et tæt samarbejde med DSR, efter en idé af formand Kasper Haagensen, arbejdet på et helt nyt initiativ: DFfR Award Night.

De helt store idrætsgrene har i mange år haft deres kæmpe shows med prisuddelinger, og nu prøver rosporten det samme. En ny idé er skabt - og det skulle vise sig at blive en meget flot og lækker aften i de smukke sale, Danske Studenters Roklub lagde til, hvor 170 gæster fra nær og fjern deltog, og fejrede roernes flotte præstationer.
Det blev til fine taler, høj stemning, medlevende gæster, og en formand for DFfR i absolut topform, som vært, og er vel sammenlignelig med datidens store roerfester i Odd Fellow Palæet, hvor storklubberne i København samledes til middag og efterfølgende bal for hundredvis af roere i deres stiveste puds.
Picture
Altid elegante Prinsesse Benedikte ankommer til Danske Studenters Roklub, hvor hun får overrakt blomster af DFfRs Næstformand, Conny Sørensen. Foto Mette Bacher
Picture
Prinsessen, der har afstemt kjolens farver med DSRs, følges på plads af DFfRs formand, Henning Bay Nielsen, DFfRs næstformand, Conny Sørensen og DSRs formand, Kasper Haagensen. Prinsessens nyansatte hofdame, kammerherrerinde Anne Dorthe Juel, var naturligvis også med hele aftenen. Foto Mette Bacher
Henning Bay Nielsen lagde for med en flot tale, hvor han blandt andet kom ind på Gudmund Schacks Mindelegat for unge talenter, hvor uddelingen i 2017, blev den sidste, men hvor DFfR nu har videreført ideen med at overrække prisen til en ung roer, hvilket DFfRs protektor, prinsesse Benedikte straks støttede op om.
Henning fortalte om de priser, der skulle uddeles: Årets bedste motionsklub, Årets Træner, Årets Klubinitiativ og en pris til: Årets unge roer. Der har været nomineringer, og afstemning via internettet.

DFfRs formand takkede DSRs formand, Kasper Haagensen for at være vært, og klubbens medlemmer for middag og bordopdækning. Han takkede aftenens sponsorer: Modest Sport, Eurow, Blitz og Athlets Own, tillige med landsholdets støtter: Renault, Craft og TDC, og igen  Modest, som støtte med mange ro-ergometre gennem tiderne.

- Vi lægger for med at hylde årets medaljevindere. Dernæst skal vi have lidt at spise. Derefter uddeles priserne til Årets Træner, Årets klub, og Årets Roer.

Men inden vi når så langt, vil jeg gerne kalde følgende herop:

Guldfirerroerne og deres træner.




Picture
Henning Bay Nielsen, DFfRs formand ønskede velkommen med en flot tale, og fortalte om, hvad der skulle ske i løbet af aftenen. Han rundede af med at kalde Danmarks mest vindende roere gennem tiderne, guldfirerens besætningsmedlemmer frem foran gæsterne. Foto Mette Bacher
Derefter gav Henning ordet til Næstformand i DIF: Hans Natorp, der fortalte om historikken og om de mange flotte medaljer, dansk ronings flagskib, guldfireren har stået bag.
Og naturligvis blev roerne herfra hyldet med stående applaus.
Picture
Så flot præsenterede det sig, da 7 medlemmer af dansk ronings største ro-trumfkort gennem tiderne, guldfireren, og træner, Bent Fransson, blev hyldet af Næstformand i DIF, Hans Natorp. Foto Mette Bacher
Picture
Der var erkendtligheder i form af champagne, og kongeligt håndtryk af Prinsesse Benedikte, der her hilser på Mads Kruse Andersen, som en flot indledning på DFfRs Award Night. Foto Mette Bacher
Picture
Guldfirerens præstation er helt unik: 3 x OL-guld, 1 x OL-sølv, 2 x OL-bronze. Fv. Niels Laulund, med i den første besætning: 1 OL-guld, 1 VM-guld, 1 VM-sølv. Træner: Bent Fransson, der overtog landstrænerjobbet for fireren efter Bent Jensen, i 2005, Thomas Ebert, OL-guld 2004 & 2008, 5 verdensmesterskaber, en VM- sølv - og en OL-bronzemedalje, Eskild Ebbesen: 3 x OL-guld, 2 x OL-bronze, 6 x VM-guld, og 2 x VM-sølv, Mads Kruse Andersen: 1 x OL-guld, Thomas Poulsen: 1 x OL-guld, 4 x VM-guld og en VM-sølvmedalje, Thor Kristensen: 1 OL-guld, 2 VM-guld, og 1 x VM-sølv, Kasper Jørgensen: 1 x OL-sølv, 1 x OL-bronze, 2 x VM-guld, 1 x EM-guld, og en VM-sølvmedalje. Foto Mette Bacher
Kvinderne satte dagsordenen i 2018

Efter at have hyldet de dygtige herrer fra guldfireren, var det tid for at fejre årets fine præstationer på de internationale robaner.

Her er det tydeligt at konstatere, at 2018 blev året, hvor kvinderne stak af fra mændene, når vi altså taler medaljer ude i den store verden.

Således blev det til guldmedalje ved Coupe de la Jeunesse, hvor Amalie Riff Brems, DSR, uimodståeligt sikrede sig den ædle medalje i Irland.
Picture
DSRs Amalie Riff Brems modtager champagne og hyldest for sin flotte præstation ved årets Coupe de la Jeunesse. Foto Mette Bacher
Picture
EM-bronzepigerne: fv. Emma Braad Olesen, Mathilde Hjort, Marie Ramm og Mathilde Kiilgaard fra: Bagsværd/DSR. Holdet blev trænet af Jens Olav Dahlgaard, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Og ved junior-EM sikrede kombinationen Bagsværd/DSR en bronzemedalje i pigernes firer uden styrmand, og det blev da også eneste medalje ved årets EM - og VM for juniorer, mens drengene kæmpede i nogle mere velbesøgte kategorier, hvor det ikke var spor nemt at kvalificere sig til A-finalerne grundet mange nationers deltagelse.

Ved seniorernes VM var det da også kvinderne, der igen førte sig frem. Således vandt den danske letvægts dobbeltfirer en flot sølvmedalje, og det blev eneste medalje ved årets verdensmesterskaber for eliten. Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, var ellers godt med i flere af de meget vigtige finaler, og beviste, at hun for alvor er tilbage og går ind i kampen om at komme til OL i Tokio i 2020.
Picture
De eneste, der vandt medalje ved årets verdensmesterskaber for seniorer er dette firkløver: Fv. Mathilde Persson, Bagsværd, Trine Toft Andersen, Hadsund, Aja Runge Holmegaard, Roskilde, og Juliane Elander, Odder Roklub. Det blev til en flot sølvmedalje til de fire roere og deres træner, Henrik Mortensen, DSR. Foto Mette Bacher

Udmærkelsestegn i form af guld- og sølvnåle for OL, VM- og EM-medaljer.

Når man vinder medalje ved OL, VM - eller EM, kan man få overrakt udmærkelsestegn. Da enkelte af sidste- og forrige års medaljetagere endnu ikke havde modtaget en ædel nål, kunne det passende ske ved DFfRs Award Night.

Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, modtog helt velfortjent, sin nål for den flotte præstation i 2016 ved OL i Rio, hvor det blev til OL-bronze i W2- med Lærke Berg Rasmussen, DSR.

Det var formand for Kaproningsudvalget, Morten Espersen, der overrakte nålen til Anne.

Picture
Anne Dsane Andersen, OL-bronzevinder, modtog sin velfortjente hyldest v. Award Night. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Alexander Modest og Christian Thor Hagemann, der modtog nål og hyldest for deres præstation i 2017, hvor det blev til sølv ved U23VM i LM2X. De øvrige modtagere af "nåle", har vi netop præsenteret. Den eneste, der ikke er med på billedet, er Juliane Elander, men hun har, på baggrund af tidligere præstationer, modtaget kaproningsnålen. Foto Mette Bacher
Ny æresnål m. krone, monogram og årer

En helt ny æresnål indenfor roningens verden, blev præsenteret ved DFfRs første Award Night. Nålen bærer prinsesse Benediktes monogram under en krone, og nederst er to årer.
Den første modtager af nålen, som formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen overrakte, blev DFfRs Protektor.

Det var en meget stolt Prinsesse Benedikte, der modtog denne nye nål, fremstillet hos hofjuveler A. Dragsted
Picture
- Hvor er den fin. Prinsessen ser beundrende på den nye nål. Foto Mette Bacher
Picture
... der ser sådan ud! Bemærk kronen øverst. Eneste instans, der må benyttet en lukket krone, er kongehuset. Under kronen, prinsessens monogram, designet af Benediktes storesøster, Dronning Margrethe, og under monogrammet to årer i kryds. Foto Mette Bacher
Picture
- Jeg må vist hellere selv sætte den på, smilede prinsesse Benedikte. Foto Mette Bacher
Picture
Mange, mange tak, sagde prinsesse Benedikte, og det til stående applaus fra gæsterne. Foto Mette Bacher
Picture
Henning Bay Nielsen, Formand for Dansk Forening for Rosport, og HKH Prinsesse Benedikte, protektor for DFfR. Foto Mette Bacher
Efter første afdeling, gik man over til det, som mange også havde glædet sig til, spisningen. De 170 gæster kunne nyde godt af to flotte buffeter, fremstillet af DSRs køkkenchef.
Picture
Det var en meget underholdende aften i rosportens skær ved DFfR Award Night, der blev afholdt for første gang. Foto Mette Bacher
DFfRs formand en forrygende og sprudlende vært

Når man afholder noget, så celebert, som en fest, hvor der deles priser og erkendtligheder ud, og hvor 170 gæster møder frem i deres stiveste puds, så kræver det, at rollen som vært varetages så godt, at man holder folk til, informerer om, hvad der skal ske, og fremfor alt skaber en god stemning.
Og man må nok sige, at DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen, til fulde levede op til værtsrollen ved Award Night. Der var stemning, fest og farver fra først til sidst, og hvis der dumpede et par små fodfejl ind, blev de grebet i farten med et stort smil, og der var ingen tvivl om, at formanden havde salen i sin hule hånd hele aftenen.


Efter middagen var det tid til årets prisuddelinger.

DFfRs Danmarksmesterklub i Motionsroning, 2018
Henning Bay Nielsen fortalte om Leif Thygesens mesterværk, Motionsturneringen, som han for mange år siden skabte til Dansk Forening for Rosport,
hvor man konkurrerer om antallet af roede kilometer i landets roklubber, og som er blevet en rigtig god aktivitet, og nu er et godt omdrejningspunkt for roning i mange roklubber. Det er sjovt, spændende og motiverende, og en vigtig aktivitet for roning. At der kan laves en konkurrence om antal roede kilometer i roklubber er en god måde at vise aktivitet, nævnte Henning Bay Nielsen, og fortsatte: - Selvom Leif Thygesen nu arbejder videre med Motionsturneringen på en anden platform, roinfo.dk, så er vi glade for i DFfR, at vi kan få lov til at hylde Danmarks bedste klub i motionsroning i aften.
DFfRs formand fik gæsterne helt op i gear, da han opfordrede til at slå på tromme for de nominerede.
Han nævner først Egå Roklub, der landede på en flot 3. plads med: 576, 557 roede kilometer.

Spændingen stiger, gæsterne trommer løs på bordene - også prinsessen (!) - Nr 2 er.... - Hellerup Roklub med: 582,590 kilometer.

- Og nu..., lyder det fra DFfRs formand, - nu sker det. om et øjeblik kan vi fortælle, hvilken klub, der er årets bedste roklub indenfor motionsroningen.

Picture
Henning Bay Nielsen var en fremragende vært, og fik hele salen med sig, når de nominerede blev præsenteret. Foto Mette Bacher
- Det er..... Aalborg Dameroklub med 591,204 roede kilometer. Jubelen bryder løs, og Henning kalder repræsentanten fra Aalborg Dameroklub frem.
Det er Lone Thrysø Larsen, Aalborg Dameroklub, der kommer frem, og får overrakt den nye voluminøse pokal, som selve Prinsesse Benedikte overrækker til dameroklubben i den nordjyske hovedstad.
Picture
Dagens største pokal overrækkes til en dameroklub i Aalborg, der har stor aktivitet, og for første gang er vinder af motionsturneringen. Foto Mette Bacher
Picture
Der var næppe mange, der havde regnet med, at Leif Thygesens Motionsturneringen skulle få royalt islæt med DFfRs flotte hyldest til vinderen af årets motionsturnering, og at rosportens protektor, Hendes kongelige Højhed, prinsesse Benedikte overrækker den nye pokal. Foto Mette Bacher
Picture
Lone Thrysø Larsen glæder sig naturligvis til at komme hjem til Aalborg Dameroklub med den flotte pokal og fortælle om den fine aften ved DFfR Award Show. Foto Mette Bacher
Årets træner
De tre nominerede var: Christian Place Pedersen, Roforeningen KVIK, Michael Brandt, Odder Roklub, og Line Møller, Bagsværd Roklub.
Afstemningen er ikke offentlig, men foregår på den måde, at klubber, der er medlem af DFfR hver har en stemme mens DFfRs Kraftcentre hver har to stemmer.
Og således blev der fundet frem til, hvem, der kunne kåres, som årets træner: Line Møller, Bagsværd Roklub. Jubelen ville næsten ingen ende tage, da Line blev kaldt frem og fik overrakt prisen af Team Danmarks direktør, Lone Hansen. Med prisen fulgte også flere dejlige sponsorgaver.
Picture
Line Møller, Bagsværd Roklub, blev den første, der nu kan kalde sig: Årets træner. Hun var oppe mod to andre dygtige nominerede trænere: Michael Brandt fra Odder Roklub og Christian Place Pedersen fra KVIK. Th. Lone Hansen, Direktør i Team Danmark. Foto Mette Bacher
Line og Lone
En glad og rørt Line Møller, der udover titlen, som Årets Træner, fik gaver fra Blitz, Modest Sport, Eurow og Athletes Own.

I baggrunden får Finn Trærup-Hansen,  sportschef i DRC, en snak med de to andre kandidater, Michael Brandt, og Christian Place Pedersen.

Picture
Line Møller og Lone Hansen. Foto Mette Bacher
Årets Initiativ
Prisens formål er at hædre en DFfR roklub, som har gjort en særlig indsats gennem et defineret initiativ målrettet eks. fastholdelse og rekruttering.

De nominerede:

Assens Roklub – folk står i kø for at lære at ro inrigger
Nyborg Roklub –  investering i aktivitetRoforeningen
KVIK – nytænker tekniktræning

Picture
Henning Bay Nielsen fik hele salen til at bryde ud i latter, da han, i forbindelse med uddelingen af prisen til Årets Initiativ, skulle gøre reklame for de sponsorgaver, klubben ville modtage. - Og der er også en pose med lækkert klubtøj fra Athletes Own til hvert et medlem, lød det. Men det var lige flot nok, og i en fart fik Sarah Lauritzen fra Athletes Own vinket afværgende med hænderne. Der var én pose rotøj til klubben, og ikke til hvert medlem. Den lo de meget af den aften i DSR. Foto Mette Bacher
Assens Roklub hædret for Årets Initiativ
Picture
Fv. Roforeningen KVIKs Birthe Kyhn, en glad Dorthe Toft fra Assens Roklub, og Brian Sørensen, Nyborg Roklub. Britt Skovø fra Roforeningen KVIK var også med, men kom lige uden for radaren hos fotografen. Foto Mette Bacher
Årets unge kaproer
Det var Danmarks mest kendte roere fra guldfireren, Thomas Ebert og Eskild Ebbesen, der stod for foromtalen af de tre unge roere, der var nomineret, og om kriterierne for at blive indstillet.
- Er du klar over, at det skal være en ung kaproer, der er født lige præcis dét år, hvor du vandt din første OL-guldmedalje, i 1996, eller derefter, Eskild, lød det med et skævt smil fra Thomas Ebert. - Og at roeren igennem sæsonen har haft en central rolle for sit holds udvikling?

Da Ebert var færdig, tog Eskild Ebbesen over og præsenterede de tre nominerede:

Picture
Man skal opfylde visse kriterier for at blive indstillet til: Årets unge kaproer, og det fortalte Thomas Ebert om, mens Eskild hørte på. Foto Mette Bacher
Picture
Eskild Ebbesen præsenterer de nominerede, her Magnus Valbirk fra Holstebro. De to andre er: Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, og Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Frida blev kåret, som Årets unge Kaproer
Picture
Der var æresnål, og andre flotte erkendtligheder til Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, da hun blev ønsket tillykke af prinsesse Benedikte. Foto Mette Bacher
Picture
De tre unge kaproere, som har præget billedet på regattabanerne i ind- og udland de senere år, og som også vil gøre det fremover. Fv. Magnus Valbirk, Christian Thor Hagemann og Frida Sanggaard Nielsen. Dernæst prinsessen og formanden. Foto Mette Bacher
Glade Frida, som modtager den nye æresnål og erkendtligheder fra Modest Sport, Eurow, Blitz og Athletes Own.

I nomineringen stod der blandt andet:
Frida har gjort lynkarriere i rosporten de sidste år. I 2016 blev det til junior VM-sølv i JW2- og i 2017 var det sort uheld at en knækket svirvel på opløbsstrækningen i finalen var skyld i en manglende medalje ved U23 VM. I 2018 har Frida også gjort sig positivt bemærket med sin indsats omkring den nye damefirer, som på trods af lav gennemsnitsalder og kort samarbejdstid alligevel formåede at blive nummer fire ved VM i Plovdiv. Frida udviser en helt unik gejst og lyst til roning, og samtidig viser Frida også gejst og vilje til menneskerne hun har omkring sig, både i daglig træning og til konkurrence. Frida er social, humørfyldt og meget afholdt blandt sine klub- og holdkammerater og har på alle måder bevist, at man som roer har mulighed for at præge sig selv og sit træningsmiljø med en lattermild, men meget seriøs tilgang til sporten.
Picture
Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, er første modtager af prisen: Årets unge kaproer. Foto Mette Bacher
Time to say goodbye
Efter flotte timer i Danske Studenters Roklub kunne gæster og prismodtagere vende hjem efter en skøn aften ved DFfRs Award Night, som kom særdeles godt fra start. Især var det glædeligt, at også bredden i dansk roning blev påskønnet med priser. Og man kan snildt udvide dette med priser indenfor coastal-kategorien - og blandt langdistancekaproerne.
Nu er man i gang - og inden gæsterne forlod festen, nævnte DFfRs formand, at man allerede nu taler om næste års award, og det både med hensyn til, hvor det skal holdes, og hvornår datoen er. Vi glæder os allerede!

Picture
Michael Kassow, Formand for Københavnskredsen er kendt for at lægge myndig stemme til, når der skal udbringes et leve, når Hovedgeneralforsamlingerne afrundes. Derfor fik han fornøjelsen endnu engang ved DFfR Award Night, da alt det højtidelige var overstået. Foto Mette Bacher
Picture
Det er ikke første gang, DSRs Formand, Kasper Haagensen, tager sig af prinsessens overtøj, når hun forlader et arrangement i DSR, men ofte hygger prinsesse Benedikte sig så meget, at Kasper må vente længe, før hun bryder op. Foto Mette Bacher
Picture
- Farvel og tak for i dag. Det har været en dejlig aften, sagde Prinsesse Benedikte, før hun og hofdame Anne Dorthe Juel blev fulgt ud til Kronebilen af Henning Bay Nielsen, og derefter gik turen de få kilometer hjem - til prinsessens lejlighed på Amalienborg. Foto Mette Bacher

Vellykkede Sjællandske Mesterskaber i Næstved

$
0
0
Picture
Tekst og foto Leif Thygesen
Et billede siger mere end tusinde ord, påstår man, så roinfo starter sin reportage fra De Åbne Sjællandske Mesterskaber i ergometerroning med en billedserie.
Picture
​Næstved Roklub – her symboliseret ved Jan Stampe Jensen, Næstved Roklub, i mændenes 50+ klasse  - havde arbejdet virkeligt hårdt for at gæsterne skulle få en god oplevelse. Og gæsterne fik en god oplevelse, hvor tingene fungerede og regattaen var præget af en god afslappet atmosfære.
Picture
​Dommer René Andersen, Sorø Roklub, sørgede med venlig myndighed for, at regattaen blev afviklet glat og uden de helt store forsinkelser. 
Picture
​Kasper Jørgensen og Reiner Modest styrede med sikker hånd teknikken.
Picture
​Roerne kunne koncentrere sig om det væsentlige, nemlig at ro. 
Picture
​For de deltagende roere blev det en oplevelse, der udøste et kæmpe wau
Picture
​Alt i alt blev det en dag, som Næstved Roklub kan se tilbage på med glæde. Kun var der problemer med speakningen. Det var som Merethe Busks stemme forsvandt i den store hal, og det var svært at høre, hvad der blev sagt. Det gav kommunikationsproblemer ved et par af medaljeoverrækkelserne. Det er et problem, der er løst næste gang.
Sportsligt bød regattaen på det hele: favoritsejre, overraskelserne, de store sejre, de knebne sejre, spænding ja alt, hvad man kan ønske sig af en god ergometerregatta. Cirka 200 starter var der, og aldersmæssigt var spredningen på deltagerne cirka 70 år. Så jo, Næstved Roklub kan med god samvittighed sætte tjekmærke ved: Endnu en vellykket ergometerregatta.
 
Junior under 11 SPRINT Piger - 2minutter
Der var guld til Cecilia Kroll, Hjemme fra Kælderen, sølv til Mejse Østergaard Nielsen, Sorø Roklub og bronze til Sara Blacharczyk, Rødvig Roklub og endelig blev Kirsten Taulbjerg, Sorø Roklub nummer fire.
Picture
Medaljevinderne i Junior under 11 SPRINT Piger fra venstre Mejse Østergaard Nielsen, Sorø Roklub, sølv, Cecilia Kroll, Hjemme fra Kælderen, guld og Sara Blacharczyk, Rødvig Roklub, bronze.
Junior under 11 SPRINT Drenge - 2minutter
Michael Kjøng Jørgensen, Rødvig Roklub, ene anmeldt og dermed vinder
Picture
Michael Kjøng Jørgensen, Rødvig Roklub vinder af Junior under 11 SPRINT Drenge - 2minutter
Junior under 13 SPRINT Piger - 2minutter
Otte piger til start – Guld til Silje Trenter, Roskilde Roklub, i sikker stil, sølv til Sara Offenberg, Dragør Roklub og bronze til Isabella Bache, Roklubben Stevns.
Picture
Emma Løren, Sorø Roklub, klar til start i Junior under 13 SPRINT Piger - 2minutter. Emma sluttede på ottendepladsen i løbet
Picture
Medaljetagerne i Junior under 13 SPRINT Piger - 2minutter fra venstre Sara Offenberg, Dragør Roklub, der vandt sølv, i midten Silje Trenter, Roskilde Roklub, guld og til højre Isabella Bache, Roklubben Stevns, bronze.
Junior under 13 SPRINT Drenge - 2minutter
Hele tretten drenge var til start i denne klasse – og der blev gået til stålet. Guldet blev vundet af August Riis Poulsen, Roklubben Stevns, der var sølv til Sigurd Rindom Poulsen, Bagsværd Roklub, og bronze til Esben Friis Thanning, Roskilde Roklub. Ser man lidt nærmere på efternavnene på sølv- og bronzevinderne, ja så er den god nok. Sigurd er søn af Christina Rindom og Thomas Poulsen, mens Esben er søn af Dorthe Friis Thanning og Jakob Thanning – så man må sige, at ro-generne er i orden.
Picture
Dragør Roklub var flot repræsenteret ved ergometerstævnet. Her er det Frederik Juel Hansen fra den amagerkanske klub. Frederik sluttede på en flot fjerdeplads i junior under 13 sprint drenge - 2 minutter
Picture
Medaljetagerne i Junior under 13 SPRINT Drenge - 2minutter. Fra venstre Sigurd Rindom Poulsen, Bagsværd Roklub, sølv, August Riis Poulsen, Roklubben Stevns, guld og Esben Friis Thanning, Roskilde Roklub, bronze
Junior under 15 SPRINT Piger - 4minutter
Tre piger skulle fordele medaljerne blandt sig: Josefine Freltoft, Københavns Roklub, Frederikke Munch, Rødvig Roklub og Smilla Post-Kallenbach, Sorø Roklub. Pigerne kom i mål i nævnte rækkefølge.
Picture
Tre glade medaljevindere i Junior under 15 SPRINT Piger - 4minutter. Fra venstre Frederikke Munch, Rødvig Roklub, sølv, Josefine Freltoft, Københavns Roklub, guld, og Smilla Post-Kallenbach, Sorø Roklub, bronze.
Junior under 15 SPRINT Piger – 3 minutter
Fire piger var til start i denne klasse. Malin Johansen, Sorø Roklub, trak nitten og endte på den utaknemlige fjerdeplads. De øvrige tre piger slutte i rækkefølgen: 1. Maria J. Johansen, Ringsted Roklub. 2. Sofie Meisner, Roklubben Stevns og 3. Nathalie Bruun, Dragør Roklub.
Picture
I klassen Junior under 15 SPRINT Piger – 3 minutter blev medaljerne fordelt således – fra venstre Sofie Meisner, Roklubben Stevns, sølv, Maria J. Johansen, Ringsted Roklub, guld, og Nathalie Bruun, Dragør Roklub, bronze.
Junior under 15 SPRINT Drenge – 4 minutter
Ni drenge bejlede til tre medaljer. De dygtige vindere blev: Guld til Alexander Aldrich, Bagsværd Roklub, sølv til Elias Ellehammer, Bagsværd Roklub og bronze til Sebastian Faber Steffensen, Sorø Roklub.
Picture
En koncentreret Alexander Aldrich, Bagsværd Roklub, klar til start i Junior under 15 SPRINT Drenge – 4 minutter. Alexander vandt guld.
Picture
En god coach er guld værd. Her får Erik Kjersgård Nielsen, Bagsværd Roklub, de sidste dessiner inden start. Erik sluttede på en femteplads i Junior under 15 SPRINT Drenge – 4 minutter
Picture
Slutfacit i Junior under 15 SPRINT Drenge – 4 minutter. Fra venstre sølvvinder Elias Ellehammer, Bagsværd Roklub, dernæst guldvinder Alexander Aldrich, Bagsværd Roklub og bronzevinder Sebastian Faber Steffensen, Sorø Roklub.
Junior under 15 SPRINT Drenge – 3 minutter
I denne klasse gjorde Roklubben Stevens rent bord. Fem deltagere heraf tre fra Stevns, der var ubeskedne nok til at snuppe alle tre medaljer. Guld til Jakob Iversen, sølv til Nikolaj Bakkeskov Andersen og bronze til Nikolaj Hausman Olsen.
Picture
Roklubben Stevns tre medaljevindere i Junior under 15 SPRINT Drenge – 3 minutter, fra venstre Nikolaj Bakkeskov Andersen, sølv, Jakob Iversen, guld, og Nikolaj Hausman Olsen, bronze.
Junior under 17 Piger – 2000 meter
Seks piger til start. Guld til Roskilde Roklub, Caroline Munch, sølv til Roklubben Furesø, Kristine Søndergård Hansen, og bronze til Bagsværd Roklub, Astrid Højgaard. Der var cirka fem sekunder mellem guld og sølv og seks sekunder mellem sølv og bronze.
Picture
Glade ”medaljepiger” i Junior under 17 Piger – 2000 meter. Fra venstre Kristine Søndergård Hansen, Roklubben Furesø, sølv, Caroline Munch, Roskilde Roklub, guld og Astrid Højgaard, Bagsværd Roklub, bronze.
Picture
Rosa Van Bergeijk, Silkeborg Roklub roede sig til en sjetteplads i Junior under 17 piger - 2000 meter
Picture
Caroline Munch, Roskilde Roklub har grund til at smile - det blev til guld i klassen Junior under 17 piger - 2000 meter
Picture
Kristiane Søndergård Hansen, Roklubben Furesø har så fint tryk i ergometret, at det udløser en sølvmedalje i klassen Junior under 17 piger - 2000 meter
Junior under 17 Piger – 2000 meter
Tre startende piger, der fordelte sølvtøjet således Clara Hornnæss, Roklubben Furesø, guld, Anna Lendal Holm, Roskilde Roklub, sølv, og Iben Bech, Roskilde Roklub, bronze. Det var en klar sejr til Clara Hornnæss med en tidforskel på over et minut ned til nummer to.
Picture
Clara Hornnæss, Roklubben Furesø, på vej til en knusende sejr i Junior under 17 Piger – 2000 meter.
Picture
Guldvinderen i Junior under 17 Piger – 2000 meter, Clara Hornnæss, Roklubben Furesø, flankeret af de to Roskilderoere til venstre Anna Lendal Holm, sølv, og til højre Iben Bech, der vandt bronze.
Junior under 17 Drenge – 2000 meter
Seks roere til start. København gjorde rent bord. Der var guld til Malthe Christiansen, Danske Studenters Roklub, sølv til Jeroen Grimmelikhuijzen, Bagsværd Roklub, og bronze til Johan Søvndahl Kok, Roforeningen KVIK.
Picture
I Junior under 17 Drenge – 2000 meter kom følgende på podiet fra venstre: Jeroen Grimmelikhuijzen, Bagsværd Roklub, sølv, Malthe Christiansen, Danske Studenters Roklub, guld og Johan Søvndahl Kok, Roforeningen KVIK
Junior under 17 Drenge – 2000 meter
Ingen slinger i valsen hos Aske Storm, Roklubben Viking, der har udviklet sig til en god stabil roer. Guld i suveræn stil. Det skal blive spændende at følge det unge talent i årene fremover. Der var sølv til Max Elleskov Røgild, der havde taget turen over Store Bælt fra Silkeborg og bronze til Casper Girke Christensen, Danske Studenters Roklub. Der var ni roere til start i denne klasse.
Picture
Tre seje drenge på podiet i klassen Junior under 17 Drenge – 2000 meter. Fra venstre Max Elleskov Røgild, Silkeborg Roklub, sølv, Aske Storm, Roklubben Viking, guld og Casper Girke Christensen, Danske Studenters Roklub, bronze
Junior under 19 Piger – 2000 meter
Fem piger bejlede til de tre medaljer, der tilfaldt Mathilde Kiilgaard, Danske Studenters Roklub, guld, Matilde Hjorth, Bagsværd Roklub, sølv, og Anna Adelholm, Roforeningen KVIK, bronze. Der var forholdsvis pæn afstand mellem de to ”Mathilder” og også pæn afstand mellem Mathilde Hjorth og Anna Adelholm, men Anna Adelholm måtte kæmpe hårdt for sin bronzemedalje. Der er kun et sekund ned til Malli Segoli, Roskilde Roklub, på fjerdepladsen.
Picture
Medaljetagerne i Junior under 19 Piger – 2000 meter, fra venstre Matilde Hjorth, Bagsværd Roklub, sølv, Mathilde Kiilgaard, Danske Studenters Roklub, guld og Anna Adelholm, Roforeningen KVIK, bronze
Picture
- og når datteren er på podiet, skal farmand Bo Adelholm, Roforeningen KVIK, da selvfølgelig have et foto til familiealbummet
Junior under 19 Drenge – 2000 meter
Otte drenge kæmpede det bedste de havde lært. I sidste ende var det Torbjørn Frankel, Roforeningen KVIK, der vandt med lidt over fire sekunder ned til nummer to Mathias Biltoft Ankerstjerne, Roskilde Roklub. Der var hård kamp om bronzen mellem Marcell Nyvang, Korsør Roklub og Johan Poulsen, Bagsværd Roklub. Det blev Marcell, der trak sig sejrrigt ud af den duel med en margin på blot seks tiendedele sekund.
Picture
Torbjørn Frankel, Roforeningen KVIK roede et veldisponeret løb og blev belønnet med en guldmedalje i klassen Junior under 19 Drenge – 2000 meter
Picture
Marcell Nyvang, Korsør Roklub førte i den første del af løbet Junior under 19 Drenge – 2000 meter, men i mål måtte Marcell ”nøjes” med en bronzemedalje.
Picture
Fra venstre Mathias Biltoft Ankerstjerne, Roskilde Roklub, Torbjørn Franke, Roforeningen KVIK og Marcell Nyvang, Korsør Roklub. De tre drenge snuppede medaljerne i Junior under 19 Drenge – 2000 meter. Der var sølv til Mathias, guld til Torbjørn og bronze til Marcell
Picture
Der var guld til Anne Ørsted fra den arrangerende klub i klassen Kvinder letvægt – 2000 meter
Picture
Guld til Anna Frimann, Næstved Roklub i klassen Kvinder – 2000 meter
Picture
Merete Martlev Jensen, Roforeningen KVIK debuterede – ifølge egen udtalelse – og det gjorde hun godt. Der var guld til Merete i Masters Kvinder 30+.
Picture
Merete Martlev Jensen, Roforeningen KVIK, vandt Masters Kvinder 30+
Picture
En glad vinder af Åben Mænd letvægt – 2000 meter, Mikkel Schelde, Roforeningen KVIK
Picture
Mikkel Schelde, Roforeningen KVIK var ene anmeldt i Åben Mænd letvægt – 2000 meter, men gav den alligevel fuld skrue hele vejen igennem
Åben Mænd – 2000 meter
Tre stærke mænd til start. Vinderen Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen, ror med en dragfaktor på 218 og en kadence på 26, så det er et imponerende tryk, der er i hvert enkelt tag. Selvom det blev til guld var Thomas Jensen ikke selv tilfreds med sit eget løb, men der bliver jo mulighed for at tage revanche ved DM i januar.
Der var sølv til Frederik Wendel Madsen, Næstved Roklub, og bronze til klubkammeraten Magnus Kamp Stagil.
Picture
Vinderen af mændenes åbne klasse Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen flankeret af til venstre sølvvinderen Frederik Wendel Madsen, Næstved Roklub og til højre bronzevinderen klubkammeraten Magnus Kamp Stagil.
Picture
Max Emde, Roklubben Furesø vandt klassen Masters Mænd 30+ letvægt – 2000 meter.
Junior under 17 4-Stafet – 2000 meter
Otte hold til start. Vinder blev Bagsværd Roklub II foran det kombinerede hold fra Roskilde og Sorø roklubber og endelig blev Bagsværd Roklub III nummer tre.
Picture
Et af Bagsværd Roklubs tre hold er fuld koncentreret under stafetløbet
Picture
Et af Roskildes hold viser, hvordan man skifter: En mand ved hver fod i spændholtet til at løsne/stramme remmene.
Picture
Roeren, der har roet, er ude af spændholtet og på vej væk fra sædet
Picture
Den roer der bliver afløst sørger for, at den nye roer rammer sædet, når han sætter sig
Picture
Remmene i spændholtet strammes og videre går det
Picture
Bagsværds vindere gav den alt, hvad den kunne trække og forstod at opildne hinanden undervejs
Picture
Medaljevinderne i Junior under 17 4-Stafet – 2000 meter, fra venstre Roskilde/Sorø, sølv, Bagsværd Roklub II, guld, og Bagsværd Roklub III, bronze
Masters Kvinder 40+
Dagens mest intense, flotteste og tætteste duel blev roet i Masters Kvinder 40+. De to tidligere stjerneroere Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK og Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub gav hinanden kamp til stregen. Sarah førte det meste af løbet, men hele tiden med Dorthe meget tæt på. Da de to kvinder gik ind i spurten angreb Dorthe heftigt, men Sarah var i stand til at afvise angrebet - men det med meget lille margin. Sølle seks tiendedele sekunder skiller de to kvinder i mål. Det var en medrivende duel, der fik publikum helt ud på det yderste af stolen.
Et pænt stykke efter på tredjepladsen kom Lisa Petersen, Næstved Roklub.
Picture
Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK på vej til en kneben sejr i Masters Kvinder 40+
Picture
Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub er kommet i mål i Masters Kvinder 40+ og må konstatere, at hun er blevet slået med seks tiendedele sekund.
Picture
Slutresultat i Masters kvinder 40+fra venstre, Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub, sølv, Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK, guld og Lisa Petersen, Næstved Roklub, bronze
Picture
Efter den hårde duel var det tid til lidt hyggesnak mellem Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub, og Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK. Måske mindes de to kvinder dengang de begge kæmpede sammen for Danmark.
Picture
Vinder af Masters Kvinder 40+ letvægt – 2000 meter Jeanette Emde Jensen, Sorø Roklub
Picture
Vinder af Masters 50+ letvægt Marianne Becker, Roforeningen KVIK
Picture
Vinder af Masters Kvinder 70+ letvægt, Ingrid Petersen, Sorø Roklub
Picture
Vinder af Masters Mænd 40+ letvægt Jákup Johansen, Ringsted Roklub
Picture
Tre herrer stillede op i Masters Mænd 40+ - 2000 meter. Der var sølv til Jan Olsen, Rødvig Roklub (til venstre), guld til Steen Nielbo, Bagsværd Roklub (i midten) og bronze til Morten Juel Hansen, Dragør Roklub
Picture
Tre glade medaljevindere i Masters Mænd 50+ - 2000 meter. Fra venstre Jan Stampe Jensen, Næstved Roklub, sølv, Rene Hansen, Roklubben Viking, guld og Mikael Møller Hansen, Roklubben Furesø, bronze
Picture
Vinder af Masters Mænd 60+ - 2000 meter. John Winther, Maribo Roklub.
Picture
Guldvinder i Masters Mænd 70+ letvægt – 2000 meter, Hans Nøhr, Lyngby Roklub
Picture
Masters Mænd 60+ letvægt - 2000m. Til venstre Ole Kongsbak, Roklubben Furesø, sølv, og til højre Bjarne Hjorth, Sorø Roklub, guld.
Picture
Vinder af Mænd, veteran 50-59 år, letvægt 2000 meter, Peter Maack Groes, Team Wolfpack I.
Picture
Vinder af Masters Mænd 70+ - 2000 meter, Bent Bøgh Pedersen, Middelfart Roklub
Stævnet sluttede af med sprintløb over 200 meter i syv forskellige klasser og endelig var der klubstafet, der blev vundet af Sorø, foran Roforeningen KVIK og med Danske Studenters Roklub på tredjepladsen. I alt var der ti hold til start i klubstafetten.
 
Medaljer til alle startende klubber
Så vidt roinfo umiddelbart kan se kunne alle de klubber, der var til start, tage en eller flere medaljer med hjem. I den uofficielle klubkonkurrence, hvor der gives tre point for en guld-, to for en sølv- og et point for en bronzemedalje er det Bagsværd Roklub der vinder med 28 point. Roforeningen KVIK bliver nummer to med 22 point og så er der meget tæt kamp om placeringerne fra tre til og med seks, hvor det kun er et enkelt point, der skiller klubberne. Roklubben Furesø har 18, point, Sorø Roklub 17 og Næstved Roklub 16. Hele medaljefordelingen kan ses nedenstående.
lthygesen@youmail.dk

Resultatlisten Åbne Sjællandske ergometermesterskaber 2018 her
Picture

Roinfos kalender for 2019 opdateret

$
0
0
Picture
Af Leif Thygesen
Så er roinfos kalender opdateret med danske og udenlandske regattaer i 2019. Som bekendt kan der ske ændringer i årets løb – især de danske regattaer har haft en tendens til at flytte, både sted og dato - så kalenderen er, som tyskerne ville sige, ”ohne Gewähr”. Og det betyder ikke uden gevær, selvom man måske godt kunne have lyst til at skyde budbringeren, når planlægningen skrider, fordi der ændres i terminerne. Næh, ”ohne Gewähr” betyder uden garanti, eller ret til ændringer forbeholdes. Har du allerede nu rettelser eller tilføjelser vil roinfo være glad for at modtage disse hurtigst muligt. Men ellers finder du kalenderen her
Kilder til kalenderen har været
2019-2021 DFfR Lang Provisorisk Kalender
www.worldrowing.com
www.crash-b.org
Mødereferat: LDK møde for regattaarrangører og dommer. 10. november 2018. Annie Kaalby
Mail fra Christian Probst 17. November 2018
Årets Coastal-seminar - Roinfo var med i Korsør. Artikel på roinfo.dk. Mette Bacher
lthygesen@youmail.dk

Julekort fra Motionsturnerigen

$
0
0
Picture
Arkivfoto Mette Bacher
Læs julekortet fra Motionsturneringen her
er​Se de nye rekorder i Motionsturneringen her

70 roere til juleroning i København

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Velbesøgt juleroning
70 roere deltog Københavnskredsens årlige juleafslutning

Københavnskredsen har to sikre hits: SPP-Turneringen - og Juleroningen!
Juleroningen finder sted 2. lørdag i Advent, og det er en tradition, at efter endt rotur, da mødes man i de hyggelige lokaler i B&W Roklub ved Langelinie.
Denne gang gav det noget ucharmerende vejr ikke så mange lyst til at ro en tur før det traditionelle arrangement med gløgg og æbleskiver. Ganske få roede årets sidste tur i silende regn og blæst, men heldigvis kan man også komme til B&W Roklub via apostlenes heste, pr. bus, tog eller bil.
Picture
Flot og reglementeret, inden det går løs på vandet - og udover redningsvestene, er nissehuer naturligvis obligatorisk ved Københavnskredsens Juleroning. Foto Mette Bache
Picture
En ægte drillenisse - og det er rødt i rødt. Her Lizzie fra Roklubben Gefion. Foto Mette Bacher
Picture
Knud Henrik Strømming fra Københavns Roklub, nød at kunne gå til gryden med varm gløgg, for KR´s roere havde taget turen ad vandvejen fra Sydhavnen til Langelinie. Foto Mette Bacher
Det sure vejr betød også, at man landede på knap 70 deltagere, hvor der ellers var meldt 84 til.
Vi talte mange deltagere fra B&W, Gefion, Skovshoved, KR og KVIK. Vi har også erfaret, at der er god aktivitet i Bådlauget Halv12, hvor to tidligere Bagsværd-roerem Thorkild og Rikke har meldt sig ind.
I B&W Roklub var der pyntet op med gammelt julepynt og lys, og da lokalet ikke er særligt stort, blev der hurtigt trængsel og kamp om pladserne. Amager Ro- og Kajakklubs formand, Per Ottesen, havde lært af noget fra juleroningen 2017, og det var at være blandt de første, så man kunne slippe for at stå ude i den kolde bådehal og indtage den varme og noget stærke gløgg. Denne gang var man på plads, præcis klokken 13.00, og der var plads til alle indenfor.
Det var hovedparten af de københavnske klubber, der deltog, og damerne fra Roklubben Gefion havde lånt både i værtsklubben, så man kunne ro tur i Københavns Havn inden den stod på gløgg og æbleskiver inde i varmen.
Picture
Så fås det da ikke mere nostalgisk! Et af medlemmerne, Carsten, i B&W Roklub, havde taget gammelt julepynt med, som har været i familien i generationer. Alene æskerne... Foto Mette Bacher
Picture
Det er ikke godt at hedde Ruth, og have store problemer... Men dette opslag hang i bådehallen, og vi må da håbe, at det er bådenes navne, der står oplistet her... Foto Mette Bacher
Tak for i år og rigtig glædelig jul
Ikke et arrangement uden frivillige hænder. B&W havde et par kvindelige medhjælpere til at pynte op, Eva Guld fra Hellerup Dameroklub og Lotte Smedegaard, Roklubben Gefion, stod for tilmeldinger og praktiske ting, som indkøb, mens Inger Barløse fra Lyngby Dameroklub og Mette Bacher fra kredsbestyrelsen stod i køkkenet og passede de mange æbleskiver og litervis af varm gløgg, der hurtigt gav varmen til gæsterne.
Efter et par timers fortæring og hyggesnak - hvor det nok mest har handlet om roning, var det på tide at bryde op. De roende skulle hjem inden mørkets frembrud. Alle ønskede hinanden glædelig jul, og i Københavnskredsen glæder man sig over de traditionelle arrangementer, som roerne i København deltager flittigt i.
Picture
ARK´s formand, Per Ottesen, th., holdt sig først med en meters afstand til damerne. - Kan du ikke rykke lidt tættere på?, lød det fra fotografen. -Jamen hvad nu, hvis min kone ser det, lød det fra Per. Den lo de meget af, de to seje rokvinder fra ARK: Ethel og Elsa. De to herrer i baggrunden kommer fra Bådlauget: Halv12, og dannede hold med roerne fra ARK. Foto Mette Bacher
Picture
Tak for I dag, og kan du have en rigtig god jul, lød det fra KRs ene mandskab, der havde en skovserroer med ombord. Det gjaldt for alle de roende at komme hjem, inden mørkets frembrud. Foto Mette Bacher

Ny klub melder sig i Dansk Forening for Rosport

$
0
0
Picture
Thomas Jensen, Hjemme fra kælderen. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Det er ikke en af Danmarks største roklubber, der nu melder sig under DFfRs fane, men hvad klubben ikke har i kvantitet, har den i kvalitet. Faktisk er der indtil videre kun to medlemmer i klubben, men en af dem, Thomas Jensen, har vundet adskillige mesterskaber i ro-ergometeret. Thomas Jensen har med tiden 6.12.7 minutter mesterskabsrekorden i klassen 50 – 59 år ved DM i ergometerroning.
”Jeg blev introduceret til ro-ergometret af Judith Lysters (fanebærer ved OL i 1976 i Montreal) svoger Flemming en gang først i 2003, og siden har jeg været ”bidt af en gal romaskine”, siger Thomas Jensen til roinfo.dk og fortsætter:
Jeg er flere gange blevet opfordret til at melde mig i en roklub, men det er ikke bare lige noget, man gør. 
Hvis man bliver medlem af en roklub, er der jo også noget socialt, der skal passes, og det vil jeg have svært ved. Jeg rejser meget i mit job som direktør i Ponpower, så jeg har ikke mulighed for at passe en roklub, men på mine rejser kan jeg altid finde et hotel, der har en C2 maskine og således passe min træning. Jeg kører med hårdt drag mellem 212 og 218 og så forholdsvis lav kadence på grund af min højde på 2.07 meter. Teknisk har jeg mulighed for at forbedre mig, men jeg udnytter min styrke fuldt ud. I øvrigt blev jeg i 2005 lovet en plads på ”Guldfireren”, hvis altså jeg bare lige kunne komme ned på 78 kilo – det vi i dag svare til cirka en halvering af min vægt. Historien er, at jeg var på en messe, hvor man kunne ro om kap med Morten Jørgensen i et ergometer. Det gjorde jeg så, og roede fra Morten – hvilket fik Guldfirerens daværende træner, Bent Jensen, til at love mig en plads, hvis jeg gik kraftigt ned i vægt. Alt var dog sagt med et glimt i øjet.”
Processen med at få Thomas Jensens klub ”Hjemme fra Kælderen” meldt ind i Dansk Forening for Rosport (DFfR) er i gang, men Thomas understreger, at det ikke bliver en roklub med robåde og udendørs roning. I første omgang bliver ”Hjemme fra Kælderen” en del af fællesskabet i DFfR, og måske kan klubben udvikle sig til at blive en større enhed end lige nu.
lthygesen@youmail.dk
Picture
Thomas Jensen på vej til mestreskabsrekorden i klassen 50 - 59 år ved DM i Gladsaxe i 2018. Foto Leif Thygesen

Lis Bay nomineret til "Årets Energibundt"

$
0
0
Picture
Foto Ørsted
I en pressemeddelelse skriver energiselskabet Ørested:
"Ørsted vil gerne hylde det fantastiske arbejde, der lægges i idrætsforeningerne landet over. Derfor har vi sammen med Danmarks Idrætsforbund stiftet prisen Årets Energibundt, som tildeles en frivillig, der gør en forskel for klubben og fællesskabet.
Vinderen får 75.000 kr., hvoraf de 50.000 kr. går til klubben og resterende 25.000 kr. går til vinderen selv, 2. og 3. pladsen bliver belønnet med 10.000 kr. hver.
Vinderen annonceres ved DR's show SPORT 2018 den 5. januar 2019.
Blandt de tre nominerede er Lis Bay, Tissø Roklub
I nomineringen står:
Lis Bay, 76 år - Initiativtager, ungdomstræner, sponsoratindsamler, mentor og altmuligdame. Tissø Roklub.
Lis er nomineret for sin omsorgsfulde indsats, og sin enorme energi ved hver eneste træningsaften.

Unge og ældre. Elite og bredde. Straffede og udviklingshæmmede. I Tissø Roklub skal der være plads til alle. Og ligesom der skal være trænere til de ambitiøse, så skal der også være kræfter til at tage sig af dem, der har det svært. Det har været Lis Bays udgangspunkt i de mange år, hvor hun har været aktiv i Tissø Roklub. ”Vi ligger jo helt ude for lands lov og ret. De, der bor tættest på klubben, har 10 kilometer på cykel eller i bus for at komme til træning. Så vi skal gøre meget for at tiltrække medlemmer og for at alle føler sig velkomne i klubben,” fortæller Lis Bay.

Ud over opmærksomheden på mennesker med udfordringer banker Lis’ hjerte for rosporten. Lis arrangerer træningsture for ungdomsafdelingen og har været med til at rejse penge til klubbens træningslokale med ergometermaskiner – en disciplin som Lis selv har flere verdensmesterskaber i.

”Jeg fylder snart 77 år og tænker ind i mellem, at nu må jeg snart drosle ned. Men så ringer nogle af de unge og siger ’Hej Lis, skal du med på tur?’ og så bliver jeg så glad og kan ikke lade være med at engagere mig,” fortæller Lis.
 
Engagementet som frivillig har Lis klare holdninger til: ”Hvis jeg kunne bestemme, skulle alle være med i foreningslivet. Alle hjælper og bidrager. Man lærer at hjælpe hinanden, tage hensyn til hinanden og respektere hinanden, ”slutter Lis.

I en kommetar siger Signe L. Frederiksen, Tissø Roklub:
"Vi er selvfølgelig meget stolte i klubben. Lis, hendes mand Knud og 20 medlemmer fra roklubben drager derfor til Herning den 5. januar for at deltage i prisuddelingen."
I min indstilling skreve jeg:
Bidrag til sammenholdet:
Hun har været i roklubben længere end jeg ved, og hun bruger meget tid der. Hun har tidligere modtaget Kalundborg Kommunes ildsjælepris. Udover at gøre så meget for os unge, er hun selv flere gange blevet verdensmester i ergometerroning. 
Hun er en sand ildsjæl, der ikke bare ønsker, at de unge har en fritid med venskaber, motion, sjov og udfordringer, hun sørger også for det. Gennem tiden har Lis blandt andet sørget for penge til nyt træningslokale, utallige udflugter for ungdomsafdelingen, penge til afdelingen så vi kunne få nyt materiale osv. Men det vigtigste ved Lis er, hvor meget energi hun lægger ved hver træningsaften. Hun interesserer sig oprigtigt for ungdommen og dens ve og vel. Man er ikke i tvivl om, at Lis er stolt over en, når hun siger det. Hun får vakt mange unges selvtillid, som ellers kan have det svært udenfor klubben og lært dem at tage ansvar både overfor dem selv, men også andre.

Normineret fordi:
Lis Bay og Tissø Roklub er noget ganske særligt. Tissø Roklub burde ud fra dens placering være et umuligt projekt. Der ville højst være et par senior-roere. De er der også, men udover dem er der en ungdomsafdeling, der i mange år har været en af de største i landet. Og det er ikke en tilfældighed, men mange timers hårdt arbejde både bag skrivebordet, men i særdeleshed rundt om på bl.a. skoler, der gør, at der en sommerdag sagtens kan være fyldt med både på Tissø. Igennem tiden har Tissø åbnet op for indsatte fra Jyderup Statsfængsel, som bl.a. jeg har roet med, handicappede, ældre, overvægtige børn, gør Lis og roklubben et kolossalt arbejde for, udsatte og familier med få midler.


De tre nominerede er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af: Hanne Blume, HR-direktør i Ørsted, Thomas Bach, Næstformand i Danmarks Idrætsforbund, Søren Vestergaard, Sportschef i Danmarks Radio og Steen Fladberg, Direktør i Sport One Denmark, ejet af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Udover Lis Bay er Gitte Paulsen, Lindholm Badminton Klub og Anders Scheibel, Roskilde BMX-klub, med i finalen om at blive "Årets Energibundt". Siden starten af november er flere end 500 frivillige fra hele landet blevet indstillet til Danmarks Idrætsforbund og Ørsteds pris Årets Energibundt.
lthygesen@youmail.dk

Årets romotionsbillede - Vær med i afstemningen

$
0
0
Picture
Picture
Af Leif Thygesen
Andestegen og ris a' l'amanden er spist, og nu er det tid til at slå mave og mindes en skøn sommer på vandet i selskab med gode kammerater.
I løbet af 2018 blev der sendt i alt 201 fotos til Motionsturneringen. En god del er blevet brugt i reportagerne, og resten er offentliggjort i galleriet for 2018. Men for at mindes en god sæson og for allerede nu at varme op til den nye sæson har roinfo besluttet, at vi med læsernes hjælp vil kåre årets bedste romotionsbillede.
Fem fotos i finalen
Roinfos redaktion har udvalgt fem billeder til finalen - og lad det være sagt med det samme: Det har ikke været nemt at skære ned til kun fem fotos. Mange flotte, rørende og smukke billeder har presset sig på, men vi har til sidst valgt nedenstående fem, som der kan stemmes om.
Vi har ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på,
  • at man kunne se det var et foto, der var et "robillede"
  • at der helst skulle være mennesker på billedet
  • at billedet fortæller en historie 
  • at der er en god komposition og naturlig balance i billedet.

​Flere end de fem valgte kunne være endt i finalen, men for overskuelighedens skyld har vi kun udvalgt fem - selvom det var svært.

Deltag i afstemningen
Nedenstående bringes de fem fotos i tilfældig rækkefølge. Du kan kun stemme på et foto, og du kan kun stemme en gang. Udfyld nedenstående stemmeseddel og tryk "submit" for at indsende. Vi skal have din stemme senest  torsdag den 10. januar 2019.
Vinderbilledet vil blive brugt som profilbillede på Motionsturneringens Facebookgruppe.
Billede nummer 1 
Picture
Billede nummer 1. Regnvejr i Rudkøbing. Fotograf Lone Skovbjerg. Billedet er fra september måned.
Billede nummer 2
Picture
Billede nummer 2. Kolding på langtur. "Så forstår vi på en stille måde, hvorfor vi elsker at ro", kalder fotograf Jesper Hansen, Kolding sit foto. Billedet er fra august måned.
Billede nummer 3
Picture
Billede nummer 3. Horsens Roklub på tur til den svenske og norske skærgård. Fotograf Gitte Enghild, Horsens. Billedet er fra juli måned.
Billede nummer 4
Picture
Billede nummer 4. DSR-hold stævner ud fra Tolo på 195 km tur, hvor Hydra og Spetses blev rundet. Fotograf Søren Uldall. Billedet er fra juni måned.
Billed nummer 5
Picture
Billede nummer 5. Københavns Roklub på tur til Silkeborg. Fotograf Mads Blume. Billedet er fra maj måned

    Stemmeseddel - årets romotionsbillede

Julekalenderen 2018 - vinderen fundet

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Opgaven i julekalenderen 2018 var, ifølge læserne, lige lovlig let at løse. Alle indsendte besvarelser har den rigtige løsning, som var ”Søren Banjomus”. Læserne har altid ret, så næste år må roinfo se om de kan lave opgaven en lille smule sværere.
Ved lodtrækningen var det Erik Nielsen, Roklubben SAS, der var den heldige. Vinderen er kontaktet direkte.
Tak for jeres interesse.
lthygesen@youmail.dk
 

Jyske Mesterskaber 2019 i Aarhus

$
0
0
Picture
Arkivfoto
Af Leif Thygesen
Med 243 tilmeldinger til Jyske Mesterskaber i Aarhus lørdag den 5. januar 2019, er der flot opbakning til årets første ergometerstævne. Jyske Mesterskaber er sidste chance for at få konkurrenceerfaring inden DM i Gladsaxe senere på måneden.
I alt 21 roklubber er repræsenteret i de individuelle løb, og imponerende 40 hold er klar til start, når der skal roes på distancer der spænder fra 200 til 6000 meter. Naturligt nok er det de lokale jyske klubber, der præger tilmeldingslisten, således har Holstebro/KCHO mere end 50 starter, også Hadsund, Roklubben Ægir og Aalborg Roklubben er rigt repræsenteret ved stævnet. For Hadsunds og Holstebros vedkommende er det især i ungdomsrækkerne, man har mange tilmeldinger, mens Aalborg Roklub præger seniorløbene.
Fra Fyn har Middelfart meddelt deres deltagelse, mens Korsør, Sorø, Roskilde og KVIK tager turen over Storebælt for at deltage, dog er antallet af tilmeldinger fra øerne i den lave ende af skalaen. 
Picture
Arkivfoto
I de individuelle løb - på de klassiske distancer - er Drenge Junior C 13 år /årg. 06 – 3 minutter bedst besøgte klasse med 19 tilmeldinger – heraf kommer de sytten fra Holstebro/KCHO. Fjorten tilmeldinger er der i Drenge Junior B 15 år/årg. 04 - 2000 meter.
I seniorklasserne er Herre senior B 19 – 22 år – 2000 meter bedst besøgte klasse med elleve tilmeldinger.
I Herre Senior A 2000 meter er der syv roere, der skal kæmpe om det Jyske Mesterskab. Fra Aalborg er Asgar Laursen, Jesper Quist Jensen, Simon Staal Nielsen, Troels Dalgaard Danielsen og Søren Bagger Christensen til start, mens Hadsund stiller med Lennart Vestergaard, og endelig er Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen, den gang ligeledes tilmeldt den åbne klasse.
Hele tolv tilmeldinger er der i firmastafetten, og ligeledes tolv tilmeldinger er der i klub-stafet Junior A-senior-Master 4 x 500 meter.
Aarhus Roklub plejer at have styr på tingene, så en spændende dag er i vente på Aarhus Gymnasium, Kileparken 25, 8381 Tilst.
lthygesen@youmail.dk

Fotokonkurrence: Knivskarp duel om førstepladsen

$
0
0
Picture
Foto Lone Skovbjerg, Søren Uldall, Mads Blume, Gitte Enghild og Jesper Hansen. Collage Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Halvvejs gennem afstemningsperioden om årets romotionsbillede kan vi med glæde konstatere, at stemmerne strømmer ind. Vi kan - uden at røbe for meget - afsløre, at to billeder har skilt sig lidt ud og fighter en indædt kamp om førstepladsen. Snart er det det ene foto, der fører, og snart er det det andet - men intet er endnu afgjort, og alle billeder er fortsat med i dysten om at løbe med titlen som "Årets Ro-motionsbillede". Har du ikke allerede har afgivet din stemme, kan du stemme her

Afstemningen lukkes torsdag den 10. januar. 

Lige ved og næsten for Lis Bay

$
0
0
Picture
Lis Bay, Tissø Roklub, repræsenterede på fornem vis dansk roning ved DR 1´s Gallashow "Sport 2018"
Af Leif Thygesen
Lis Bay, Tissø Roklub, var en flot repræsentant for rosporten, da DR inviterede til gallashow "Sport 2018". Lis Bay var blandt de sidste tre - ud af 500 - til at blive kåret som "Årets Energibundt". Desværre lykkedes det ikke at gå hele vejen, men alene det at komme blandt de sidste tre, og på den måde være med til at promovere roning er en enestående præstation.  
Picture
Daniel Wagner, vinder af flere medaljer ved paralympiske lege, afslører at Gitta Paulsen bliver Årets Energibundt.
Når champagnen er drukket og festtøjet hængt tilbage i garderobeskabet vil Lis Bay uden tvivl glæde sig over, at være nået så langt, og kender Roinfo Lis Bay rigtigt, vil hun føle sig bedre tilpas i træningstøjet i en robåd sammen med nye juniorroere end i festtøjet på scenen i Boksen i Herning i landsdækkende tv.
Et stort tillykke til Lis med endnu en enestående og fantastisk præstation - indstillingen var særdeles velfortjent.
Picture
Signe L. Frederiksen og Mette Nissen, Tissø Roklub
Bag enhver stor mand står en kvinde, siger man. Hvem står så bag en stor kvinde? Det gør såmænd to herlige unge kvinder: Signe L. Frederiksen og Mette Nissen, der havde sørget for, at Lis Bay blev indstillet til den fornemme pris - godt gået piger.

Læs mere om nomineringen her

Se også TV Øst indslag om Lis Bay her

JM 2019: De jyske roere udviste storform

$
0
0
Picture
Koncentration inden start. Foto Jeanne Holm
Af Leif Thygesen. Foto Jeanne Holm
De jyske roere sendte et klart signal til Danmarks og Europas øvrige roere, da der blev roet Jyske Mesterskaber i ergometerroning i Aarhus lørdag den 5. januar 2019: Vi er klar til Danmarks- og Europamesterskaberne den 26. januar 2019 i Gladsaxe. Ni mesterskabsrekord bød det velbesøgte stævne på, syv på sværdsiden og to på spindesiden. Nedenstående ses de nye rekorder, som Danmarks/Europas øvrige roere skal slå, hvis de vil bide skeer med de seje jyske roere.
Picture
"Rygmærket" er helt på sin plads - der blev virkelig udvist jysk energi da ergometrene blev kørt varme i Aarhus. Foto Jeanne Holm
Nye mesterskabsrekorder
Klassiske distancer drenge/mænd
Junior D 11 år to minutter: Andreas Bork Kristensen, Holstebro Roklub, 479 meter
Junior B 16 år – 2000 meter: Oscar Burvil, Holstebro Roklub/KCHO, 6.16.6 minutter
Senior 19 – 22 år – 2000 meter: Magnus Valbirk, Holstebro/KCHO, 6.09.9 minutter
Masters mænd 60 – 69 år 2000 meter: Jacob Lindegaard, Aarhus Roklub, 6.52.2 minutter
 
Sprint drenge/mænd
Junior B 15 – 16 år - 200 meter: Anton Østergaard-Clausen, Odder Roklub, 0.31.4 minutter.
Senior 19 – 22 år Adrian Flarup Johansen, Roklubben Ægir, 0.29.3 minutter
Senior 23 – 29 år letvægt: Jesper Skovager Thomsen, Roklubben Ægir, 0.32.8 minutter
 
Klassiske distancer piger/kvinder
Junior D 12 år – 2 minutter: Naja Lübeck, Hadsund Roklub, 463 meter
 
Sprint piger/kvinder
Senior 23 – 29 år letvægt: Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen, Aalborg Roklub, 0.40.2 minutter
Jo, ” Jyden han æ stærk å sej”, som St. St. Blicher skrev allerede i 1846.
Picture
Foto Jeanne Holm
​Udover rekordløbene blev der roet flere andre flotte løb. Det blev til mange suveræne sejre, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Det gælder blandt andet Drenge Junior C 13 år – 3 minutter, hvor Jens Pedersen, Holstebro/KCHO satte de øvrige sytten konkurrenter på plads med 785 meter. Jens Pedersen var 32 meter foran klubkammeraten Marc Dalsgaard Bager, der igen var tre meter foran Elias Roth, Hadsund Roklub.
En suveræn sejr var der også i Drenge Junior B 15 – 2000 meter til Tobias Kramer, Holstebro/KCHO. Tobias roede på 5.45.8 minutter og var næsten 20 sekunder foran Simon Mikkelsen ligeledes Holstebro/KCHO. Nummer tre blev Mads Kirstein, Kolding Roklub, godt tre sekunder efter Simon Mikkelsen.
Et tæt opgør fik man i Drenge Junior A 17 år – 2000 meter, hvor Søren Meldgaard Madsen, Holstebro/KCHO med tiden 6:54.6 minutter på førstepladsen kun var fire tiendedele sekund foran Jacob Brahe Møller, Roklubben Ægir. Nummer tre blev Julius Henriksen, Holstebro Roklub/KCHO.
Herre Senior A åben blev vundet af Thomas Jensen, Hjemme fra Kælderen. Normalt ror Thomas Jensen i klassen 50 – 59 år. Simon Staal Nielsen, Aalborg Roklub, gav Thomas kamp til stregen, og i mål er tidsforskellen knapt to sekunder. Der var bronze til Troels Dalgaard Danielsen, Aalborg Roklub.
Hos pigerne var der tæt kamp i Piger Junior C 13 år - 3 minutter. Med 716 meter vandt Mathilde Lyngholm, Silkeborg Roklub, foran Amalie Hvid Rasmussen, Hadsund Roklub der roede 712 meter. På tredjepladsen kom Line Engholm Jensen, Sønderborg Roklub, med 710 meter.
En suveræn sejr med 980 meter var der til Laura Møller, Holstebro/KCHO, i Piger Junior C 14 år – 4 minutter. På andenpladsen kom Marie Kleist, Silkeborg Roklub, med 927 meter, og endelig blev Caroline Sejersen, Odder Roklub, nummer tre med 882 meter.
Picture
Tilskuerne fulgte de mange spændede løb tæt. Foto Jeanne Holm
35 hold til start i seks klasser
Hele 35 hold deltog i stafetløbene, der var fordelt på seks klasser: Skole-stafet 4x500m, Gymnasie-stafet 4x500m, Universitet-stafet 4x500m, Firma-stafet 4x500m, Klub-stafet Junior E-B 4x500m og Klub-stafet Junior A-Senior-Master 4x500m.
Imponerende var det, at det var lykkedes at samle elleve hold til firmastafetten, der blev vundet af Aalborg Universitet foran to hold fra Varmeværket i Odder.
I juniorernes stafet var der guld og sølv til Holstebro/KCHO, mens Odder besatte tredjepladsen. I ”den blandede landhandel”, Klub-stafet Junior A-Senior-Master 4x500m, var det Middelfart Roklub, der kunne trække sig sejrrigt ud af holdkappen, mens der var sølv til Silkeborg Roklub og bronze til Holstebro/KCHO/Sorø.
Picture
Holdkonkurrencerne bliver mere og mere populære ved ergometerstævnerne. Foto Jeanne Holm
Uofficiel klubkonkurrence
Roinfo har foretaget en medaljeoptælling, som man gør i den uofficielle nationskonkurrence ved Olympiske Lege. Tre point for en guldmedalje, to for en sølvmedalje og et point for en bronzemedalje. Resultatet af den uofficielle klubkonkurrence kan ses i tabellen herunder. Alle løb er medregnet i tabellen.
Picture
Picture
Roklubben Ægir vandt fire guld, syv sølv og to bronzemedaljer. Det rakte til en samlet tredjeplads i den uofficielle klubkonkurrence. Foto Jeanne Holm
Maria Pertl en glad stævneleder
Det var en glad stævneleder, Maria Pertl, Aarhus Roklub, Roinfo fangede på telefonen dagen efter stævnet. ”Det er jo gået forrygende. Især er jeg glad for, at der i år er cirka 100 flere tilmeldinger end sidste år. Vi var kun for alvor udfordret en enkelt gang, da systemet ikke i Junior under 17 SPRINT Drenge - 200m rangordnede deltagerne efter de opnåede tider. Det betød, at vi i første omgang kom til at uddele sølv- og bronzemedalje til de forkerte roere, men det fik vi rettet,” siger Maria Pertl.
”Ellers er der jo en særdeles intens stemning i hallen under hele stævnet. På det sportslige plan glæder jeg mig over de ni nye rekorder. En stor tak skal lyde til de medlemmer af Aarhus Roklub der hjalp til, så alting fungerede, slutter Maria Pertl.”
Picture
Holdkonkurrencerne bør udvikles og boostes, siger Niels Iversen. Foto Jeanne Holm
Picture
Niels Iversen, Aarhus Roklub. Arkivfoto Leif Thygesen
Niels Iversen: Holdkonkurrencerne bør udvikles
Medarrangør Niels Iversen, Aarhus Roklub, glædede sig efter stævnet over den intensitet som holdkonkurrencerne giver stævnet. Niels Iversen siger til Roinfo.dk: ”Det er jo ikke altid lige sjovt at deltage individuelt over 2000 meter og få en ordentlig r..fuld. Ikke fordi man behøver at vinde medaljer hver gang. Men på et hold er man sammen om oplevelsen, og det løfter fællesskabet både på det enkelte hold og i den enkelte roklub. 
Det er noget vi bør dyrke og booste. Med 35 hold tilmeldt til Jyske Mesterskaber er det da en udvikling vi lytter til i Aarhus. Det er spændende for alle, og man kan jo forestille sig flere sjove og anderledes distancer i holdkonkurrencerne. Jeg talte under stævnet med Birgit Bech, Vejle Roklub, og hun fortalte, at i trekantsområdet er man i fuld gang med holdergomterstævner, og det kører fint. Man kan jo næsten sammenligne det med ”Sved-på-panden-roningen” i København. Det drejer sig om at gøre det enkelt og let for alle at deltage. Jo, dansk rosport bør i fremtiden nok udvikle holdkonkurrencerne ved ergometerstævnerne.
En anden ting, der glædede mig meget, var den glæde, begejstring og entusiasme, man kunne opleve i juniorløbene. Det er en sand fornøjelse at se, hvordan de unge roere vokser og næsten føler sig som verdensmestre – her er roere, der går op i det med liv og sjæl. I juniorholdkonkurrencerne er taget jo ved at lette på grund af den intense og fortættede stemning, der opstår, når tre holdkammerater hepper på den roende. Gang heppetrioens opmuntrende tilråb op med tyve deltagende hold, og du har en fornemmelse af, hvad det er, du kan opleve, når det for alvor går løs. Når man oplever det, tror man på en fremtid for dansk roning - men samtidigt er det jo forstemmende at opleve, at flere klubber fravælger en ungdomsafdeling. ”Vi-er-os-selv nok-mentaliteten” hos de gamle roere duer ikke som indstilling i roklubberne, hvis roning skal have en fremtid. Min opfordring skal lyde, at man prøver at få ungdomsroerne med til et ergometerstævne, det vil give de unge en oplevelse de vil nyde, og det vil give udvikling og sammenhold i klubberne”, slutter Niels Iversen
Picture
Niels Iversen: "På et hold er man sammen om oplevelsen, og det løfter fællesskabet både på det enkelte hold og i den enkelte roklub." Foto Jeanne Holm

Danmarks- og Europa mesterskaberne venter
Lørdag den 26. januar roes det næste ergometerstævne og det er årets absolut største stævne: Danmarks- og Europamesterskaberne i Gladsaxe. Der er allerede nu åbent for tilmelding.
lthygesen@youmail.dk
  
 Resultatlisten for Jyske Mesterskaber 5. januar 2019 her
Mesterskabsrekorder Jyske Mestserskaber her

Nytårsquiz 2019 - Er du god til at spå?

$
0
0
Picture
Collage Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Endnu engang er tiden inde til at studere kaffegrums, se dybt i krystalkuglen eller tage de clairvoyante briller på. Roinfo inviterer læserne til en frisk lille konkurrence, hvor det drejer sig om at forudse, hvad der sker på den danske rofront i 2019. Nedenstående finder du et skema med 25 spørgsmål med hver tre svarmuligheder. Markér dine 25 svar, skriv navn, by eller roklub og e-mail nederst og tryk ”submit,” så er dit bud med i konkurrencen. Roinfo udsætter en lille præmie til den, der har flest rigtige, når året er gået. Er der flere kuponer med samme antal rigtige på vinderpositionen, trækkes der lod. Ingen hel- eller halvgarderinger og kun en kupon pr. næse. Hvis du gerne vil have en kopi af spørgeskemaet, kan du hente det her. (word-format). Marker eventuelt dine svar på kopien, så du selv kan følge med, som året skrider frem.
Vi skal have dit svar senest fredag den 25. januar 2019, hvor tabellen lukkes. God fornøjelse – og jo, det er meget svært.

    Nytårsquiz 2019 - Er du god til at spå?


Læserne har kåret ”Årets bedste Romotionsbillede” Suveræn vinder, men tæt kamp om tredjepladsen

$
0
0
Picture
Foto Lone Skovbjerg
Af Leif Thygesen
Med 71,1 procent af stemmerne blev det Lone Skovbjergs stemningsfyldte billede af regn ved Rudkøbing Roklub, der vandt afstemningen om at blive Årets bedste Romotionsbillede. Efter et tæt opgør i starten af afstemningsperioden rykkede Lone Skovbjergs billede for alvor, da slutspurten blev sat ind, så regnvejrsbilledet fra Rudkøbing blev en suveræn vinder. På andenpladsen kom med 15,2  procent af stemmerne Jesper Hansens billede.
Der var hård kamp om tredjepladsen, men til sidst blev det Gitte Enghild, Horsens, der løb med tredjepladsen efter et tæt opgør med Mads Blume, Københavns Roklub. Søren Uldalls udmærkede foto endte som nummer fem, men for alle fem billeders vedkommende gælder det, at de alle på en smuk og unik måde fortæller om dansk motionsroning. Nedenstående præsenterer vi vinderbillederne med kommentarer.
Picture
Lone Skovbjerg, Rudkøbing har taget "Årets bedste Romotionsbillede". Privatfoto
Nummer 1 og ”Årets bedste Romotionsbillede”
Regnvejr ved Rudkøbing Roklub. Lone Skovbjerg fortæller om sit vinderbillede: ”Vi havde venskabsmatch mod Marstal den 8. september 2018. Det blæste ret kraftigt, så vi havde lagt kaproningsbanen ind på det lave vand. Billedet er taget efter mændenes løb, da vi blev fanget af en kraftig byge. Jeg tager altid mange billeder, når jeg er på tur.”
Man kan vel ikke påstå at billedet er typisk for 2018, der var præget af mange solskinstimer, og selvom langt de fleste roere foretrækker sol og vindstille, når de skal ro, så viser afstemningen, at ”vikingeånden” lever i bedste velgående. I læsernes kommentarer til billedet lyder det blandt andet:
  • Roning er ikke kun sol og sommer
  • Først materiellet og derefter mandskabet
  • Helt vildt anderledes, spændende billede
  • Man kan godt ro i lidt regn og lidt sus
  • Lidt surt i nuet, men så var det alligevel en dejlig tur, når man tænker tilbage
  • Endelig regn efter en forrygende sæson med sol i overflod
Picture
Foto Jesper Hansen
Nummer 2
Kolding Roklub med gæster på tur. Foto Jesper Hansen. Man kan ikke påstå, at Jesper Hansen har fulgt afstemningen om årets romotionsbillede med åndeløs spænding – og det selvom Jesper havde et billede med i finalen. Da roinfo, et par dage før afstemningen slutter, fanger Jesper Hansen på telefonen, ved han ikke, at hans billede er med i finalen, ja det bliver værre endnu: Jesper Hansen kender slet ikke roinfo.dk. Historien om hvordan fotoet er havnet i Motionsturneringen er, at Kolding Dame-Roklubs rapportør Jette Hvidtfeldt, spurgte Jesper Hansen om hun måtte sende billedet med til Motionsturneringen. Det gav Jesper lov til, og så glemte han ellers alt om det. Men Jesper Hansen er blevet opdateret, og blev i øvrigt meget overrasket over den ”guldgrube” af artikler og billeder, der ligger på roinfo.dk – tak for de pæne ord Jesper, og så håber vi, at roinfo har fået endnu en fast læser. Om billedet fortæller Jesper Hansen: Kolding Roklub havde besøg fra Tyskland, og der var overnatning ved Sønder Stenderup Strand. Billedet er taget i de tidlige morgentimer, og man skal jo også være lidt heldig med at ramme helt rigtigt. I læsernes kommentarer lyder det blandt andet:
  • Billedet ligner nærmest et guldaldermaleri
  • Årets romotionsbillede bør være et billede fra Danmark
  • Billedet giver en helt usædvanlig og - helt ærligt - misundelsesværdig naturoplevelse. Iagttageren er med på turen Billedet viser et glimt af ægte langtursroning - i Danmark. Der findes så mange flotte steder at ro i Danmark, som bare ligger klar til at blive udforsket
  • Dejligt stille foto - Danmark dejligst
Picture
Foto Gitte Enghild
Nummer 3
Horsens Roklub på tur til den svenske og norske skærgård. Gitte Enghilds billede opfylder alle de krav, som roinfos redaktion stillede, da man valgte finalebillederne - man kan se, det er et ro-billede, der er mennesker på billedet, billedet fortæller en historie, og der er en god komposition og naturlig balance i billedet. Læserne har blandt andet givet nedenstående kommentarer:
  • Flot billede, som fortæller noget om langtursroning, og de oplevelser det giver
  • Fortæller en historie. Roerne er på tur og er gået i land for at få en lille pause
Picture
Foto Mads Blume
Nummer 4
Københavns Roklub på tur til Silkeborg. Foto Mads Blume, Københavns Roklub. Billedet er indsendt af Københavns Roklubs rapportør til Motionsturneringen, Elisabeth Theiden. Elisabeth skriver: Det blev den smukkeste tur i det smukkeste vejr. Læserkommentarer:
  • Billedet viser by, vand og både samt kultur med den gamle Hjejlen
  • Forventningen til en fantastisk tur lyser ud af billedet
Picture
Foto Søren Uldall
Nummer 5
DSR på tur til Tolo. Foto Søren Uldall, Tolo Roklub. DSR hold stævner ud fra Tolo på 195 km tur, hvor Hydra og Spetses blev rundet. Søren beretter: Jeg har taget billedet med min mobiltelefon. Skulle hilse og sige, at bagagen, jeg slæbte på samtidigt med jeg tog billedet, tyngede godt og grundigt. Det gode skiv R/S Svante har tidligere gjort sig på Nilen, så den er vant til lange ture. Glimrende båd.
Læserkommentarer:
  • Et flot foto med anderledes farver end i Danmark
  • En noget anderledes kystlinje end vi er vant til (heldigvis)
  • Billedet oser af feriestemning
 
Finalebillederne bruges på de faste sider om Motionsturneringen
Vinderbilledet vil nu blive brugt som coverbillede på Motionsturneringens Facebookgruppe, desuden vil alle fem finalebilleder blive brugt på roinfos faste sider om Motionsturneringen. Præmie har roinfo desværre ikke økonomi til at give, men vi håber, at ”æren er det fagreste træ i skoven.”
Tak til fotograferne for alle 201 fotos, der blev sendt til Motionsturneringen i 2018, og tak til alle, der deltog i afstemningen. Roinfo tør godt love, at vi gentager konkurrencen i 2019. Signaturen håber på mange flotte, gode og rørende billeder, der kan være med til at promovere verdens bedste idræt, så puds linsen, se at komme ud at ro og få taget nogle gode billeder.
lthygesen@youmail.dk

Hvad sker der i 2019 - Er du god til at spå?

$
0
0
Picture
Fotocollage Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Endnu engang er tiden inde til at studere kaffegrums, se dybt i krystalkuglen eller tage de clairvoyante briller på. Roinfo inviterer læserne til en frisk lille konkurrence, hvor det drejer sig om at forudse, hvad der sker på den danske rofront i 2019. Nedenstående finder du et skema med 25 spørgsmål med hver tre svarmuligheder. Markér dine 25 svar, skriv navn, by eller roklub og e-mail nederst og tryk ”submit,” så er dit bud med i konkurrencen. Roinfo udsætter en lille præmie til den, der har flest rigtige, når året er gået. Er der flere kuponer med samme antal rigtige på vinderpositionen, trækkes der lod. Ingen hel- eller halvgarderinger og kun en kupon pr. næse. Hvis du gerne vil have en kopi af spørgeskemaet kan du hente det her. (word-format). Marker eventuelt dine svar på kopien, så du selv kan følge med som året skrider frem.
Vi skal have dit svar senest fredag den 25. januar 2019, hvor tabellen lukkes. God fornøjelse – og jo, det er meget svært.

    Hvad sker der i 2019 - Er du god til at spå?

En æra i dansk rosport er slut

$
0
0
Picture
Nivå Roklubs maratonkoordinator Anders Kabel foran klubhuset i Nivå, der i cirka 30 år var omdrejningspunkt for Karlebo Marathon. Foto Leif Thygesen
​En æra i dansk rosport er slut. I referatet af Langdistancekaproningsudvalgets, -arrangørernes og -dommernes møde 10. november 2018 står: ”Øresund Maraton har meddelt, at de ikke har ressourcer til at afholde denne kaproning. Så den sættes på hold indtil videre. Hvis andre vil arrangere, er teamet fra ARK positive og villige til at bidrag med viden.” For et par år siden måtte Jysk Maraton opgive på grund af manglende deltagelse og i og med, at Øresund Maraton sættes på hold, er de to danske maratonregattaer taget til de evige langtursfarvande, hvor der altid er sol og medvind.
I anledning af lukningen af Danmarks sidste maratonløb ser Roinfo i en mini serie på tre artikler tilbage på det legendariske Karlebo Marathon – og nej, der er ikke en stavefejl i ”marathon”. Karlebo Marathon blev stavet med ”h”. Vi starter med et interview med Anders Kabel, Nivå Roklub, der i cirka 30 år var Karlebo Roklubs maratonkoordinator.
Picture
69-årige Anders Kabel blev valgt i Karlebo Roklubs bestyrelse i 1983 som sekretær og blev hurtigt udnævnt til maratonkoordinator. Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Det hele startede med, at der blev udarbejdet en lokalplan i den daværende Karlebo Kommune. Af lokalplanen fremgik det, at der skulle anlægges en lystbådehavn ved Nivå, og ved lystbådehavnen var der gjort plads til en sejlklub og en roklub. Men hvor var roerne? Aase og Gorm Haraldsted samt Lisbeth og Knud Thatt Jensen annoncerede efter interesserede og indkaldte den 24. april 1980 til stiftende generalforsamling af Karlebo Roklub. Klubben blev samtidig optaget i Dansk Forening for Rosport (DFfR).
I starten var det temmelig primitivt. Man lånte både af Humlebæk Roklub, og den første roning foregik med Humlebæk Roklub som udgangspunkt. Senere fik man egne både ved Nivå Havn. Bådene blev opbevaret under presenninger, men på trods af de pauvre forhold meldte flere sig ind i den nystiftede roklub heriblandt roere, der tidligere havde roet i københavnsområdet. Snart byggede man en bådhal, og kommunen sørgede for, at klubben fik en gammel bankbarak som klubhus. En barak der den dag i dag er klubhus for Nivå Roklub. Navnet Nivå Roklub fik man i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, og fordi byen Karlebo lå inde i landet, og klubben fysisk var placeret ved Nivå Lystbådehavn.
Picture
Picture
Copenhagen Sightrowing udviklede sig til Karlebo Marathon, og i 2002 kunne man fejre 20 års jubilæum for arrangementet.
Startede som en skovtur
Roerne fra de københavnske roklubber savnede København, så en gang om året arrangerede man en skovtur til København. Her spiste man en god frokost, og derefter roede man tilbage til Nivå. Roere har altid været et social folkefærd, så roerne fra Karlebo Roklub fandt i 1983 på at invitere andre klubber med. Turen fik navnet ”Copenhagen Sightrowing”, og et kvikt hoved fandt ud af, at turen var cirka 42,195 sømil (cirka 78 kilometer) lang. Dermed kunne man kalde arrangementet for ”Marathon-roning” med henvisning til, at et maratonløb på land er 42,195 kilometer langt. I starten var der lagt op til en hyggetur, men på et eller andet tidspunkt gik der konkurrence i hvem, der kunne ro hurtigst ind til København, og hvem der kom først hjem. Dermed blev der i 1987 - efter fire års ”Sightrowing” – inviteret til ”Karlebo Marathon”. I 1987 deltog femten både, men allerede året efter var man oppe på 29 både, og med lidt udsving op og ned kulminerede det hele i 1997 og 1998 med henholdsvis 55 og 56 deltagende både. I 1992 indførte man mix-klassen, og undervejs var der enkelte ændringer i ruten i Københavns Havn, og pausestedet blev flyttet af flere omgange, men ellers var en klassiker i dansk rosport født.
Picture
Karlebo Roklubs bro var i mange år håbenes og drømmenes plads – ”Men pas på stolpen, der holder broen på plads, og som er placeret yderst midt på yderste brofag,” som Anders Kabel altid sagde ved briefingerne inden turen. Man var i mål, når en roer lagde en hånd på broen, og derfor måtte man trække åren nærmest broen ind for at komme i mål. Privatfoto ukendt mandskab og årstal.
En fantastisk stemning
”Det jeg husker bedst, er nok stemningen. Roere fra hele landet strømmede til, og luften sitrede af forventning, spænding og lidt nervøsitet. Der var run på Karlebo Roklubs to toiletter, når roerne skulle nervøsitetstisse, og klubhuset var presset til det yderste, når op imod 170 roere mødtes for at ro maraton. Overalt kunne man høre diskussioner om, hvornår det kunne betale sig at tage af sted, og vejrudsigter i aviser blev studeret grundigt. Klubkammerater læste tekst-tv og kom med de seneste meldinger fra DMI. Det var før mobiltelefonernes tid, så en frisk vejrudsigt blev hentet telefonisk hos vagthavende meteorolog på DMI. Vejrudsigten var altid det mest spændende punkt på briefingen, hvor hele turen blev gennemgået minutiøst”, siger Anders Kabel, der i mere end 30 år var Karlebo/Nivås maratonkoordinator. Anders fortsætter:
”Når bådene var sendt af sted, så vi dem jo ikke før seks til ti timer senere, og hvordan det gik undervejs var lidt svært at vide. Der var fastnettelefoner i nogle roklubber, og ved pausen kunne man ringe hjem og fortælle, hvor længe man havde været om turen og sjusse sig frem til, hvordan konkurrenterne lå i forhold til en selv. Vi havde jo ikke rigtig mulighed for tracking. Det var hundedyrt, så vi måtte tænke alternativt for sikkerhedens skyld, og for at man i roklubben kunne følge med i, hvordan det gik. Kommunikationsproblemet blev løst ved hjælp af radioklubben ”Daiwa”.
Picture
Græsplænen øst for klubhuset fungerede som båd- og campingplads. Her har mange trætte roere lagt sig på luftmadrassen i teltet efter endt tur.
Picture
I dag er bådpladsen tom. En del af pladsen er dog brugte til to containere til kajakker til Nivå Kajakklub, der i dag har klubhus sammen med Nivå Roklub. Foto Leif Thygesen
Picture
Stemningen er forventningsfuld og lidt nervøs. Roerne gør sig klar til Karlebo Marathon. Privatfoto ukendt årstal
Picture
Briefing inden start. Ruten gennemgås, og den nyeste vejrudsigt offentliggøres, hvorefter holdene vælger starttidspunkt. Langt de fleste roede om natten for at undgå for meget vind. Privatfoto 1994
Den store tavle
Radioklubben ”Daiwa” opsatte en central ”kommandopost” i klubhuset, og så blev der etableret forbindelse til kontrolposter i blandt andet Vedbæk, ved Lynetteløbet og ved pausestedet. Når en båd passerede kontrolstedet, blev klokkeslættet noteret, derefter blev det sendt til klubhuset i Nivå, og endelig blev tidspunktet noteret på en kæmpe tavle, der fyldte en god del af en væg i klubhuset. I mørket ved Vedbæk Havn kunne det være svært at vide, om kontrolposten havde observeret én, når man roede forbi, men det blev løst med gult blinklys, der roterede indtil passagen var noteret. ”Og husk at lyse skråt ind på startnummeret med den medbragte stavlygte, så kontrolposten ikke får problemer med at aflæse nummeret på grund af generende reflekser,” som der blev sagt på briefingen inden start.
Den store tavle blev en spændende dimension og fik gang i matematikken. Roerne regnede og regnede for at se, hvordan det gik både venner og konkurrenter.
Radioklubben Daiwa havde således en særdeles vigtig funktion for at få hele arrangementet gennemført. Ved kommandocentralen i klubhuset sad som regel en kvinde, der for at opretholde væskebalancen drak rødvin, der var tunet med snaps. Drikken blev indtaget sammen med et utal af cigaretter, men det skal bemærkes, at det var meget få smuttere der forekom. ”Det var - med meget få undtagelser - alle mellemtider for alle hold, som jeg med min tusch kunne påføre den store tavle,” siger Anders Kabel.
Picture
Den første båd sendes af sted kl. 21.00 med manér – en raket affyres. Senere blev det en lille kanon, der blev ladet med sortkrudt, der blev affyret. Privatfoto ukendt årstal
Picture
Der var trængsel i klubhuset, når de mange gæster indtog Karlebo Roklub. Til venstre ses ”Kommandocentralen”, Daiwas radio, der blev brugt, når mellemtider skulle sendes til hovedkvarteret.
Picture
Den store tavle, som var det absolutte omdrejningspunkt, hvis man ville vide alt om holdenes mellemtider. Det krævede lidt hovedregning at komme frem til rotider, da det var klokkeslæt, der blev noteret. Sluttiderne er dog noteret yderst til højre. Bemærk alle hold har alle mellemtider – Daiwa leverede et flot stykke arbejde. Privatfoto ukendt årstal
Kun få uheld
”Sikkerhedsmæssigt fungerede det også. Vi blev kun ramt af mindre uheld. I Københavns Havn var der ”spiritus-sejlere” i hurtiggående motorbåde, der i mørket ramte robådenes årer, og flere robåde var ved at blive sejlet ned. Men et år rykkede politiet lynhurtigt ud og fik fat i den sejlende ”motor-bølle”. Små uheld ved pausestedet i B&W Roklub oplevede vi også, men det var mest fordi, at deltagerantallet var blevet så stort, at der ikke var plads til de mange både i den lille havn ved B&W Roklub. Vi tog konsekvensen og flyttede pausestedet til ARK.”
Picture
I de første år var der pause i B&W Roklub. Men pladsen blev for trang, og pausestedet blev senere flyttet til ARK. Privatfoto ukendt årstal
Og så var der fest bagefter
”At gennemføre et maraton er jo en effektiv slankekur, men efter turen blev der inviteret til fest, så man igen kunne få depoterne fyldt op. Bådhallen blev ryddet, og der blev dækket op. Der var altid en helt fantastisk stemning til festerne. Alle der havde gennemført havde præsteret, og der var rigeligt at tale om. Resultatlisten blev gennemgået, og hvert hold rejste sig, når man nåede frem til dem på listen. Så alle hold fik en velfortjent klapsalve for veludført arbejde. For underholdningen stod husorkestret ”Friske Fisk”, der senere skiftede navn til ”All night long”. Orkestret spillede Creedence og Stones, og der blev danset og festet igennem.”
Picture
Bådhallen er ryddet, og der er dækket op til fest. Privatfoto 1994
Picture
Under festen blev resultatlisten gennemgået af Anders Kabel, og alle hold, der havde gennemført, blev præsenteret med navne, tid og placering - alle hold fik et velfortjent bifald fra de øvrige deltagere. Privatfoto 1994
Picture
Der var naturligvis medaljer til de tre hurtigste i hver klasse. Privatfoto ukendt mandskab 1994
Per Hansen roede to maratoner på en dag
Har du specielle episoder du husker fra de mange år?
”Jo, der var jo Per Hansen, der nogle år begyndte at ro to maratoner på samme dag. Man havde 24 timer til at gennemføre, og måtte selv vælge starttidspunkt. Per nåede inden for de 24 timer at ro med i både herre- og mixklassen - og at vinde dem begge. Det var jo helt unikt. Men det stoppede, da Per sidste gang overskred tidsgrænsen og kom femten minutter for sent i mål til at få registreret en tid. Der var også et hold, der undervejs oplevede, at en fisk pludselig hoppede ombord, men ellers må man sige, at alle hold, der deltog, fik oplevelser for livet.
I 1996 var vi ramt af meget hårdt vejr, og ti både udgik. Nogle af dem opgav så sent som i Rungsted på vej hjem - cirka syv kilometer fra mål. Flere hold ærgrede sig bagefter gul og grøn. Med de mange udgåede både kunne man have fået en flot placering, også selvom man var gået i land et par timer for at vente på bedre vejr.
Ufrivillig vandgang for nogle roere har årene også budt på. Et par roer var så uheldig at falde i vandet ved kontrolposten ved Frederiksholms Kanal. De kom dog op i båden igen, men vandgangen blev fotograferet af kontrolposten. De uheldige roere fik naturligvis overrakt billedet af deres vandgang under festmiddagen.
Den store pressebevågenhed har vi aldrig haft, men vi har dog oplevet at blive interviewet af Gunnar Nu Hansen, og så sendte ”Lorry” direkte TV fra klubben et år i en af deres nyhedsudsendelse.
Picture
Per Hansen, der her sidder på styrmandsædet, præsterede i flere år at ro to maratoner inden for 24 timer. Privatfoto ukendt årstal
Jysk Maraton
Jyderne fik også deres eget maraton, hvordan gik det til?
”De jyske klubber var flinke til at deltage i Karlebo Marathon, og interessen for at ro maratoner bredte sig jo. Det bevirkede, at der også blev arrangeret maratonroninger i Jylland. Her var det ikke et fast sted man roede, man flyttede lidt rundt, og arrangementet var skiftevis forankret i DFfRs jyske nordlige eller sydlige kreds. Vi hjalp til på den måde, at de nye arrangører fik lov til at låne vore checklister, og så stod vi til rådighed med rådgivning, hvis man ønskede det. Motions- og turudvalget (MTU) i DFfR udsatte pokaler til de hold, der klarede sig bedst i begge maratoner i de tre klasser. Men der var da jyder, som var stødte over, at ikke flere københavnere deltog i Jysk Maraton, og nogle var især sure over, at jeg personligt ikke roede med i Jysk Maraton,” siger Anders Kabel med et grin. ”I Karlebo Roklub så vi Jysk Maraton som et supplement til Karlebo Marathon, og de meldinger vi fik fra Jylland var positive - de jyske arrangører udtrykte glæde over, at det gik på skift.
Vi har aldrig, når vi arrangerede maratoner, været meget reglementsfikseret. Vi kaldte Karlebo Marathon for en ”langturskaproning” og ikke en langdistancekaproning. Vi roede efter langtursreglementet og ikke langdistancekaproningsreglementet med de begrænsninger det giver i forhold til både og handicaps. Vi så ikke langdistancekaproningerne som en konkurrent, men vi frydede os dog, når der var flere deltagere til Karlebo Marathon, end der var til langdistance DM. Efterhånden fik vi et godt samarbejde med DFfR og fik koordineret kalenderen i forhold til langdistancekaproningerne.
Picture
Anders Kabel: Vi var aldrig særlig reglementsfikseret, så roerne opdagede hurtigt, at det ikke kunne nytte at protestere over dette eller hint. På den måde undgik vi i årenes løb masser af protester efter løbet. Foto Leif Thygesen
Karlebo Marathon bliver til Øresund Maraton
Efter de store deltagerantal i 1996 og 1997 faldt deltagerantallet støt og jævnt i årene efter, dog med små udsving. I 2011 var der kun tilmeldt tyve hold, hvoraf de sytten gennemførte. Samtidigt opstod der trafikale problemer i Københavns Havn, mere herom senere.
Økonomisk og organisatorisk kunne det ikke længere hænge sammen. Det var et meget stort apparat at starte for et så forholdsvis lille antal deltagere. Inden regattaen skulle man have fat i fem – seks myndigheder for at få diverse tilladelser, og radioklubben Daiwa skulle jo også tages i ed, og endelig skulle der også være en sund økonomi i regattaen. Det var der ikke længere, så i 2011 opgav Nivå Roklub at arrangere maratonroning. Men det var de trafikale problemer, der var den væsentligst årsag til at Nivå Roklub stoppede som maratonarrangør
I 2012 overtog ARK arrangementet under navnet ”Øresund Maraton”. Der blev nu start og mål i ARK med pausested i Nivå. Det kørte fint, men lidt ujævnt med et enkelt pauseår. I 2018 meddelte ARK så Langdistancekaproningsudvalget, hvor regattaen var forankret, at de ikke længere ville arrangere Øresund Maraton. Dermed lukkede den sidste maratonregatta i Danmark.
Picture
ARK, der står for Amager Ro- og Kajakklub, overtog Karlebo Marathon i nogle år, men har nu meddelt, at man stopper. Arkivfoto Leif Thygesen
Hvorfor stoppe det?
Hvorfor døde Karlebo Marathon Anders Kabel?
”Af flere grunde. Først og fremmest blev der trafikale problemer i forbindelse med bygning af den nye terminal for krydstogtsskibe i Københavns Havn. Metroen, der leverede jord til projektet, havde lovet en kanal til robåde, så roerne ikke blev tvunget langt ud i Øresund for at komme ind i Københavns Havn, når man kom nord fra, men det blev jo ikke prioriteret særligt højt. Det bevirkede så, at robådene skulle temmelig langt ud i Øresund for at runde Oceankajen, som krydstogtterminalen kaldes. I forvejen var det ikke uproblematisk, at krydse indsejlingen til Københavns Havn, Kronløbet, i mørket. Der var forbud mod at ro i Kronløbet, og dermed var man tvunget til at krydse over til Lynetteløbet. Når man krydsede dette knudepunkt, skulle man bedømme store skibes hastighed på vej ind og ud af Københavns Havn og tage beslutning om man kunne nå over inden for eksempel færgen til Oslo kom med stor hastighed. Nu blev turen ud i Øresund endnu længere, og dermed var der en øget sikkerhedsrisiko, som vi ikke kunne løse ved hjælp af vagtposter eller andet. Det fik de fleste - især provinsroere der ikke havde taget turen omkring Oceankajen før - til at melde fra, og det var med god grund. Det var en væsentlig ændring af ruten, som ikke var helt ufarlig.
Tiden løb vel også fra arrangementet. I gamle dage kunne man godt afse en hel weekend til at ro et maraton – med de nye samfunds- og familiestrukturer kniber det nok med det i dag. Folk prioriterer deres tid anderledes i dag.
Når vi afviklede maraton var søvn ikke det, man fik mest af. Vi var i gang i 24 timer - og så kom festen. Som årene gik, blev vi jo heller ikke yngre, flere af os havde været med i cirka 30 år, så da det oven i købet ikke længere økonomisk var rentabelt, opgav vi.”
lthygesen@youmail.dk
Picture
Anders Kabel: Udbygningen af Københavns Havn gav Karlebo Marathon trafikale problemer, og det var den væsentligste grund til at vi stoppe. Foto Leif Thygesen
Efterskrift: Skulle der være læsere, der kan sætte navne og årstal eller give andre oplysninger om de privatfotos, der er brugt i artiklen, så skrive en mail til lthygesen@youmail.dk med oplysningerne. Roinfo vil så opdatere billedteksterne med de nye oplysninger. På forhånd tak for hjælpen.
Fakta om Karlebo Marathon
Roet i perioden 1983 til 2011. De første fire år under navnet Copenhagen Sightrowing
Største antal startende både, 1998: 56 både

Hurtigste tider                                                                                                                
Herrer: KVIK, 1997: 5.50.21 timer                     
Mix: Greve, 2007: 6.28.17 timer                       
Damer: KVIK, 1997: 7.00.02 timer
 
Langsommeste tider
Mix: DSR, 1996: 14.21.38 timer                        
Damer: Gefion, 1998: 13.42.55                         
Herrer: Ribe, 2010: 11.35.20   

Studenterroning - nu også i Roforeningen KVIK

$
0
0
Tekst: Mette Bacher

Roforeningen KVIK, der er placeret vis a vis en studenterroklub, DSR, har nu grebet bolden, og tilbyder: - Studenterroning!

Det har vist sig, at det allerede tegner til en succes, og fra Roforeningen glæder man sig til at gå Aalborg Roklub og Odense Roklub, der i flere år har haft stor succes med studenterroning, i bedene.

KVIK har netop offentliggjort, at studenterroningen har fået egen hjemmeside, hvor man kan se et videoindslag fra træningslokalet. Det er foreningens kendte coastalroer - og kasserer: Mark van Herk, der har fremsendt denne update til roinfo.dk.
​Se lige her:
NYHED

Udvalg for universitetsroning har deres hjemmeside online:

http://www.roforeningen.dk/universitetsroning/

Siden start vintersæson 2018/2019 har uni-roere trænet 15 omgangee i alt. Lige nu er ca. 13 studerende samlet. Der arbejdes løbende på rekruttering af flere.

Der er fællestræning hver Torsdag fra kl 18:00 til kl 19:00 med træner.

Kontaktperson universitetsroning:
Mette Skjold Elmelund

mette.skjold@hotmail.com
Telefon: 20358270
Picture

Derfor flager vi i dag den 23. januar 2019

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Vi flager i dag på grund af Roinfos fem års fødselsdag
Om en femårig skriver vidensbutikken.dk (lettere omskrevet):
Femårsalderen er en herlig periode, hvor de fleste er meget harmoniske og viser stor lyst til at hjælpe til. Den femårige er ansvarsbevidst og kærlig, og løser opgaver med alvor og fornuft. Den femårige er meget optaget af andre. Over for læsere og andre medier er det nysgerrigt og imødekommende. Den femårige har behov for at blive bekræftet, tages alvorligt og blive elsket. Den femårige vil gerne vise, at mediet kan og ved noget.
Vi lader teksten stå et øjeblik…nå, nu er det jo ikke sådan lige at sammenligne en hjemmeside med et femårigt barn. Vi overlader bedømmelsen til læserne. Tak til annoncører og læsere for de første fem år og så ellers videre mod seks års fødselsdagen.
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live