EM & DM i ergo - eftermiddagens finaleglimt

January 29, 2019, 4:55 am

≫ Next: Danske Mesterskaber & Europamesterskaber / Danish & European Championships 2019

≪ Previous: Derfor flager vi i dag den 23. januar 2019

$

0

0

Tekst & Foto: Mette Bacher

Roinfo var med fra første løb - og til en time før lukketid, da DFfR, Bagsværd Roklub, og Modest Sport, afviklede årets Danmarksmesterskaber i ergometerroning, der samtidig havde stor international deltagelse af stærke roere, der gik efter at vinde Europæisk Mesterskab. Og man må sandelig sige, at der var rigtig god international konkurrence til vores ellers så dygtige danske roere. Der blev vist høj standard fra først til sidst, og i flere tilfælde lå guldmedaljen bestemt ikke lige til højrebenet.

Vi fik mange billeder med hjem - og ord fra flere af vores allerbedste kaproere. Det har taget tid at plukke de bedste billeder ud, som samtidigt skal dække bredden, og give en allround oplevelse af arrangementet, og de mange deltagere.

Resultaterne kan man læse sig til andetsteds, og derfor vises billederne, af glade vindere og de forskellige situationer.

Regattaen var præget af en flot og professionel indsats af de mange medarbejdere fra Bagsværd Roklub, stilfulde præmieoverrækkelser, flotte medaljer, og en dygtig speaker, hvor Andrej Lawaetz Bendtsen for alvor har fået fodfæste - og utrættelig stod for international speakning i timevis. det eneste må være, at man lige får skruet lidt højere op for Lawaetz, så alle kan få detaljerne med, når det går mest heftigt for sig i finalerne. 

Holstebro-roere af høj klasse - i bogstaveligste forstand...
Mange har sikkert bemærket, at når Freddy Quist rykker til hovedstaden med en busfuld roere fra Vandkraftsøen i Holstebro, så er der på forhånd lagt op til særklasse - og en større stime af høje roere, der om ikke så længe sagtens kan blive svære at bide skeer med for hovedstadens elitekaproere. Vent og se - ved kommende DM-arrangementer på vandet...
Vi møder Freddy Quist ved siden af en meget høj ung mand i sportshallen. Han er skoleroer fra sidste sommer.

Jens Pedersen, Holstebro Roklub, er blandt de nye talenter i roklubben. Han rager et godt stykke op over Quist, da de får talt med roinfo efter finalen. - Hvor høj er du? - Sidst, da jeg blev målt, var det 190 cm., lød det fra det unge stortalent, der netop havde sat tingene på plads i sprintfinalen. Ham kommer vi sikkert til at høre meget mere til. Tv. Lukas Voland fra Tegel i Berlin, og th. er det Hadsunds bronzevinder: Elias Roth. Foto Mette Bacher

Grøde i Dragør Roklub
Den kendte internationale rodommer, og tidligere landsholdsroer, Morten Juel Hansen, Dragør, har arbejdet utrætteligt med at få bygget en solid ungdomsafdeling op. Og nu har det store resultat vist sig at bære frugt. Udover Mortens egen Frederik, der har vist flotte resultater til lands og til vands de senere år, var flere talentfulde purunge piger og drenge med fra Dragør Roklub.

Her er det Nathalie Bruun, der kæmper i klassen, sprint, piger under 15 år. Foto Mette Bacher Det er hårdt at være med i denne sydende  heksekedel, men Nathalie klarer en flot 9. plads hjem ud af et felt på 13.

Godt, at der er nogen til at gribe ind, når man har roet sit livs løb. Og det i hele 4 minutter!. Foto Mette Bacher

1. pladsen går til Sunneva Leo fra Færøerne. Sølv til Bagsværds: Alma Benediktson, og bronze til tyske: Laura Dreecke fra Ruderclub Tegel. Foto Mette Bacher

Engelsk sejr i drengens spurtklasse over 4 minutter til: Finn Alrikkala fra Eton, sølv til Hadsunds: Kian Harati og bronze til: Jakob Iversen fra Roklubben STEVNS. Foto: Mette Bacher

Så er det tid for den fulde distance igen - og mange tilmeldinger i de unges rækker!

August Herman Wisholm, Hadsund Roklub, sekunderes af Jens Toft Christiansen. Foto Mette Bacher

Holstebro-roere i en heftig fight: Tobias Kramer og Simon Mikkelsen. Foto Mette Bacher

Roklubben Furesøs Christian Rømer. Foto Mette Bacher

Oliver Hyldedahl, Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher

Mads Rubin, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher

Da løb 228 er overstået, kan der gøres status:

Vinder: Tobias Kramer, Holstebro Roklub, nr. 2: Gabriele Enrico, og bronze til Lyngby Roklubs: Christian Runge. Foto Mette Bacher

Og i letvægtsklassen så det således ud:

Guld til Riccardo fra Casale SC. Tv. Casper Pedersen fra Silkeborg får sølv, og Bagsværd Roklubs: Erik Kjersgaard Nielsen, får bronze. Foto Mette Bacher

Også pigerne gjorde det fremragende:

Flettepigerne var på plads... Foto Mette Bacher

De koncentrerede og fokuserede piger var på plads... Foto Mette Bacher

Herligt at se nye talentfulde roere fra Københavns Roklub, der i forvejen har den kvindelige stjerneroer: Cecilie Brunnich med i landsholdssammenhænge. Her er det: KR´s Josefine Freltoft, der vinder klassen: u.16, over: Færøernes: Emma Landgaard Nagurset, og Sorø Roklubs Smilla Post- Kallenbach scorer bronze. Foto Mette Bacher

Travlhed - over hele linjen...

Roskilde Roklubs: Anna Lendal Holm, havde travlt i romaskinen. Foto Mette Bacher

Speaker: Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub, havde travlt bag mikrofonen... Foto Mette Bacher

Gladsaxes lokalpolitiker, Lars Abel, der altid er utrættelig med at hjælpe til at overrække medaljer, og er rosportens gode ven, havde travlt med at ønske tillykke og trykke hånd. Her til Laetitia Panero-Bommer fra Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher

Den åbne klasse for piger, u. 17, så således ud efter finaleræset:

Vinder: Stine Højager Nielsen fra Holstebro Roklub, sølv til: Laetitia Panero-Bommer fra Hadsund, og bronze til: Bagsværd Roklubs Cathrine Duedahl-Olesen. Foto Mette Bacher

Samme klasse, men i letvægt:

Vinder: Rikke Køchs fra Aarhus Roklub. Sølv til: Julie Bertelsen fra Roklubben ÆGIR, og bronze til: Trine Leitzke, Odder Roklub. Foto Mette Bacher

Burvil napper Sechers rekord
- Nu skal du holde et vågent øje med Oscar på bane 1, lyder det fra Freddy Quist, Holstebro Roklub. - Han går efter at slå Bastian Sechers rekord...
Og det fik salen til at syde og brage løs, ikke mindst, da seje Oscar Burvil manglede få hundrede meter af finalen. Den høje roer gav sig så meget, at det kneb med at komme på benene igen - og alene det at gå hen for at hente sin velfortjente guldmedalje, var en større udfordring, end at ro rekorden hjem. Nu hedder den hurtigste tid i drengenes klasse, u.17 år: 6.13.3!

Holstebro Roklubs Oscar Burvil er undervejs, og det gør ikke ondt - endnu... Foto Mette Bacher

... men så var der også totalt udsolgt hos den høje Holstebro Roer. Odder Roklubs Anton Østergaard-Clausen nupper sølvet, mens Aske Storm fra Roklubben Viking, indtager en bronzeplacering. Foto Mette Bacher

Heftig finale i pigernes juniorklasse u. 18 år.
Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, har indtil nu, haft en forrygende karriere, som toppede i 2018 ved, at det unge stortalent strokede Odense Roklubs DM-dobbeltfirer til sejr på Sorø Sø. Denne gang blev Sofie stærkt udfordret af en ukrainsk pige, som var svær at hamle op med.

Sofie Halling Vikkelsøe er ved at være i mål i den heftige finale, hvor hendes far, Johnny Bo, sekunderer og hepper datteren godt på vej. Foto Mette Bacher

Kateryna Habaruk fra Ukraine vinder pigernes klasse over: Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, og Nikoba i Gong fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher

Blot to til start i samme kategori, men i letvægt, hvor Kristine Søndergaard Hansen, Roklubben Furesø, vinder over Ida Marie Reimer fra Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher

13 til start i drengenes junior A-finale, hvor det er glædeligt at se deltagelse fra Lolland. Der er ikke så mange med fra Lolland-Falster ved årets Danmarksmesterskaber. Men her er det en roer fra Saxkjøbing Roklub, mens to roere fra Maribo Roklub deltager i formiddagens mastersløb.

David Wandrup, Saxkjøbing Roklub, der sekunderes af Morten Borg Jensen, viser særklasse i drengenes finale. Foto Mette Bacher

Han er oppe mod roere fra de største roklubber, som her, Roforeningen KVIKs Johan Søvndahl Kok. Foto Mette Bacher

Det bliver endnu - en høj roer - fra Holstebro Roklub, der tager guldet. Her er det: Tobias Bork Christensen, og på 2. pladsen: Ruben Rapi fra Hammarby Roddförening i Sverige. Bronze til Saxkjøbings: David Wandrup. Foto Mette Bacher

Og i letvægtsklassen...

Storklubben, DSR, har et talent med i denne kategori, og han sikrer guldet: Magnus Erik Timm. Sølv til: Sorøs Peter Skou, og bronzemedalje til: Holstebro Roklubs Gustav Bjerg Madsen. Foto Mette Bacher

Cecilie Brunnich Sørensen viser klasseroning i u. 19-klassen
Den høje ropige fra Københavns Roklub har, efter en længere skadespause i 2018, atter indtaget ro-scenen, og er begyndt at træne sammen med landsholdet. Det har virkelig givet Cecilie et flot skub i det rette spor, og kan hun holde sig fri af skader i denne sæson, så er der lagt op til en flot karriere - nu i seniorernes række. Vi skal ikke glemme Sørensens rødder. Hun indledte de første spæde skridt i Dragør Roklub, hvilket roinfo skrev om i 2014!
- Og sådan så det ud i 2015...

Cecilie Brunnich Sørensen, da hun vinder finalen i 2015. Foto Mette Bacher

Der er sandelig sket noget, siden 2015, nu er det selve landstræner, Mads Haubro, der sekunderer Cecilie. Foto Mette Bacher

Med i løbet er osse EM-bronzevinder fra pigernes 4- anno 2018, DSRs Mathilde Kiilgaard, samt hendes makkere fra Bagsværd Roklub, Matilde Hjorth og Marie Ramm. Her er det DSRs Andreas Sloth, der leder Kiilgaard på vej. Foto Mette Bacher

Guld til Cecilie Brunnich Sørensen, Københavns Roklub, sølv til: Valentyna Zheludikova, Ukraine, og bronze til Mathilde Kiilgaard fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher.

- Jeg er inviteret med til at træne med pigerne fra seniorlandsholdet, og det er meget spændende, og giver mig rigtigt meget til den kommende sæson på vandet, fortæller Brunnich til roinfo.dk

- Og i letvægtsklassen så det således ud:

Karen Katrine Mortensen, Fredericia Roklub vinder denne klasse over Laura Boldsen, Aarhus Roklub, mens Silkeborg Roklubs Rosa Van Bergeijk får bronze. Foto Mette Bacher

Drengenes junior A-klasse et heftigt opgør med udenlandsk dominans
Der bliver aldrig givet ved dørene, når sidste-års-juniorerne kaster sig over heftige finaler. Det blev der heller ikke denne lørdag i Gladsaxe Sportshal.
Flere af deltagerne har været med ved de seneste års EM - og VM, og kan tage endnu en sæson, som landsholdsroere, hvis de altså er gode nok til at blive udtaget...

De to makkere fra VM-dobbeltfireren anno 2018, satser på en 2X i landsholdsregi. Ved årets ergometermesterskaber, blev Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd, og Nicholas Andersen, KVIK, udfordret af stærke udenlandske roere. Oliver syntes på et tidspunkt at opgive, men fik roet sig op igen, og Nicholas havnede lige udenfor medaljerækken. Foto Mette Bacher

Hvidovre Roklub har også for alvor fået skrevet sig ind i international roning de seneste år med et par dygtige juniorer. Her er det Thomas Jensen, der bliver en samlet sekser i lørdagens finale. Foto Mette Bacher

Og i letvægt:

Vinder: Oliver Schiltknecht, Holstebro Roklub, sølv til: Hadsunds Rasmus Søndergaard Konnerup og bronze til: Barret fra Irland. Foto Mette Bacher

Seniorer - damerne først!
De unge letvægtskvinder, hvoraf vi både ser de ny-oprykkede, og enkelte, der har været i denne kategori i et års tid, lægger for i U23.

Amalie Riff Brems, DSR, havde en forrygende sæson 2018, hvor det blev til guld ved Coupe de la Jeunesse, og et par mesterskaber ved DM. Her sekunderes hun af træner, Henrik Asmussen. Brems var, blot en uge før DM i ergometer, deltager ved Japanske Mesterskaber, hvor en lille gruppe roere fra DSR deltog, som et led i en træningslejr i Solens Rige. Det er blevet en fast tradition for DSR, som var eneste udlandske klub ved mesterskaberne. I Japan vandt Brems sin klasse, men i Gladsaxe blev det til en placering, som nr. 4. Foto Mette Bacher

En habil og god roer, er Marie Mørch fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher

Også Anne Katrine Kiilgaard, DSR, har været et smut i Japan på træningslejr, som DSR, de seneste to sæsoner, afvikler. Hun sekunderes af Mark Hartsten, der for 3. år i træk vandt mesterskabet i mændenes åbne ergometerklasse i Japan. Hartsten stod over ved Danmarksmesterskaberne denne lørdag. Foto Mette Bacher

Fra Næstved Roklub, Anne Ørsted, der blev nummer 7. Foto Mette Bacher

Mette Nissen, Tissø Roklub, opnår en 10. plads ved årets mesterskaber. Foto Mette Bacher

Glæde i ÆGIR-lejren. Det lykkes for Freja Emborg Sørensen, godt sekunderet af klubbens træner, Per Nissen, lige akkurat at få guldet hjem foran Marie Mørch. Foto Mette Bacher

ÆGIR Roklubs: Freja Emborg Sørensen i midten, tv. Marie Mørch, og til højre, Odenses Line Katrine Olsen, der får bronze. Foto Mette Bacher

U23, kvinder - åben klasse
Løbet præges af de få landsholdsroere, der har været inde i varmen med henblik på EM og VM i 2018, og det er en benhård klasse for dem, der nu rykker op, efter at have haft nogle succesfulde år i juniorklassen.
Ti deltagere er til start, men for de ni er der ikke meget at gøre overfor en total suveræn og overlegen Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub.

Frida Sanggaard Nielsen sekunderes af Lisbet Falch Jakobsen, OL-deltager i 2016 i W2X m. Nina Hollensen. Frida og Lisbet er fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher

Klassekvinder på podiet. I midten Frida Sanggaard Nielsen. Tv. Anne Larsen, og th. Mia Sofie Rützou. Anne og Mia er fra Odense Roklub, og sikrede den fynske klub det første rigtige Danmarksmesterskab i kvindernes dobbeltfirer i 2018. Foto Mette Bacher

Hagemann og ingen andre
Mændenes letvægtsklasse i U23 har god international deltagelse, men ingen kan hamle op med Lyngby Roklubs Christian Thor Hagemann, der de senere år har bevist, at han er garant for klasseroning i letvægt. Det hele begyndte i Maribo Roklub, så blev det til en kort afstikker til Odense - og de senere år har Lyngby Sø været Christians daglige rofarvand.
Hagemann sætter tingene på plads i finalen.
- Hvad er planerne for dig i sæson 2019, spørger roinfo, da Lyngby-roeren hopper ned fra podiet. - Jeg satser på at komme på en LM4X-, som i 2018, men denne gang i senior A, og med "Doktor Oliver", som træner, lyder det med et skævt smil fra Christian Thor Hagemann.

Christian Thor Hagemann viser vejen i finalen med en spændt træner, Oliver Kihn, som sekundant. Tv. Jonas Lund, Roklubben Furesø. Foto Mette Bacher

1 Lyngby Roklub/KKL I Christian Thor Hagemann 06:20.6 2 Hammarby IF Roddförening I Ahmet Rapi(1) 06:22.0 3 Rowing club I Artur Kunka(1). Foto Mette Bacher

Wisholm mod Secher
Begge har roet i en længere årrække - og lagde ud, som purunge små roere, inden, de overhovedet kunne kigge over rælingen på den tunge plastsculler, da de skulle ro med til de første regattaer. Ikke meget større, end tobak for en skilling. Men for dem, der har fulgt de to roeres opvækst fra sidelinjen - og deres ro-resultater de senere år, har der ikke været tvivl om, at begge kunne komme til at lege med i verdenseliten. Og ikke mindst, når man ser på deres højde og drøjde!
En af dagens mest heftige finaler var netop mændenes U23-klasse, der var velbesøgt med 21 deltagere fra nær og fjern.

Bastian Secher, Roskilde Roklub, sekunderes af træner: Torben Bech. Foto Mette Bacher

I ergometret kan man tillade sig at køre sin helt egen rostil, som denne herre fra det tyske, der virkelig "får ryggen på" imellem tagene. Foto Mette Bacher

U23-finalen hos mændene var så heftig, at den trak tænder ud for flere af deltagerne, mens sekundanter næsten ikke kunne holde ud at opleve spændingen på nærmeste hold. Tv. Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, kendt landsholdsroer fra juniorernes rækker, nu er han rykket op. Det gjorde storebror Emil i 2018. De to brødre kom ind, som nummer 10 og 11, og det i et uhyggeligt tæt familieopgør. Emil: 6.11.0. Jacob: 6.11.7. Foto Mette Bacher

To herrer under de magiske 6 minutter! Den ene er Wisholm fra Hadsund, der kan være ganske godt tilfreds med sin fine præstation. 1 PXL I Ward Lemmelijn(1) 05:51.7 2 Hadsund Roklub I Wiliam Wisholm(1) 05:59.7 3 Roskilde Roklub I Bastian Secher(1) 06:01.0. Bastians morfar, Niels Henry Secher, blev verdensmester med Jørgen Engelbrecht i M2x i 1970. Mon det ville være en idé at lade Secher og Wisholm prøve lykken i en 2X i 2019? Foto Mette Bacher

Juliane og alle de andre
Det var lige ved, at finalen i kvindernes letvægtsklasse blev skudt af, uden storfavorittens tilstedeværelse, for Juliane Elander, og hendes klubkammerat, Christina Pultz, begge fra Odder Roklub, kom løbende ind til maskinerne i sidste øjeblik. Men de nåede det lige akkurat, og Juliane Elander virkede ret upåvirket af postyret. Hun placerede sig hurtigt i den position ved ergometerstævnerne, hun er kendt for, og det er at erobre 1. pladsen. Hendes VM-sølv-kollega fra LW4X-, Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub, måtte ud i en hård fight med Christina Pultz, der stemplede ind på landsholdet for kort tid siden, efter at have holdt en velfortjent lang pause. DSR havde to deltagere med, den kendte coastalroer, Kate Petersen, der ville forsøge sig overfor landsholdets kvinder i letvægtsklassen, og klubkammeraten Sara Engberg. De to DSR-roere var et pænt stykke efter landsholdskvinderne. En hollandsk deltager kunne heller ikke lege med i kampen om medaljerne.
Roinfo spørger efter finalen Juliane Elander om, hvordan det ser ud med roningen på vandet i den kommende tid. - Det er ikke helt afklaret endnu, lyder det fra Danmarksmesteren.

Der skæves over... Christina Pultz, Odder Roklub, er ved at have roet sig ind i varmen - og kampen om pladserne i OL-bådtypen: LW2X. Trine Toft Andersen, Hadsund, th., har også været inde i landsholdstruppen om denne bådtype det seneste år, hvor det blev til VM-sølv i LW4X-. Foto Mette Bacher

Juliane Elander presser så hårdt på i maskinen, at der må ekstra vægt til at holde maskinen stille, inden hun kører ud af hallen. Den manøvre klarer Karen Leth Jensen. Foto Mette Bacher

Det er, som sædvanligt, ægtemand, Mads Rasmussen, der er fru Juliane Elander Rasmussens sekundant. Mads er tidligere olympisk guldvinder i LM2X med Rasmus Quist. Foto: Mette Bacher

Juliane Elander, Danmarksmester i ergometer, 2019. Sølv til Trine Toft Andersen, og bronze til Christina Pultz. Foto Mette Bacher

Odder-pigerne og næste generation, Juliane og Mads´ to døtre: Vibe og Vera. Foto Mette Bacher

Fie genvinder mesterskabet
Det er næsten så sikkert, som amen i kirken, at når Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, møder til start ved ergo-DM, da ligger der også et mesterskab og venter sådan ca. 6½ minut senere. Denne gang fik landsholdsroeren god konkurrence af en tjekkisk roer, mens Nina Hollensen, Aarhus Roklub, atter har fået roet sig godt ind i varmen, og kæmper for at komme med til endnu et OL.

Mads Haubro, træner og sekundant, og Fie Udby Erichsen, udgør et godt makkerskab. Foto Mette Bacher

Nina Hollensen, Aarhus Roklub, sekunderes af sin makker fra OL-båden i 2016: Lisbet Falch Jakobsen. Foto Mette Bacher

Sådan skal der køres, hvis man skal vinde mesterskabet. Foto Mette Bacher

De mest entusiastiske trænere ved årets stævne, var tre herrer fra Fyn, Johnny Rusbjerg, Johnny Bo Vikkelsøe og Michael Sørensen, der her sender klubbens dygtige Luise Lund Hansen godt af sted. Foto Mette Bacher

Endnu et mesterskab er hjemme til Fie, der satser alt på at komme med til endnu et OL. Foto Mette Bacher

1 Roforeningen KVIK I Fie Udby Erichsen(1) 06:39.2 2 VK SLAVIA PRAGUE II Marie Natalie Jurkova(1) 06:44.3 3 Aarhus Roklub I Nina Hollensen(1) 06:45.6. Foto Mette Bacher

Ninas nye udfordring
Det har mest været sculler og dobbeltsculler, der har været Nina Hollensens faste holdepunkt, når vi taler roning på landsholdsplan, men som det ser ud lige nu, er det "kun" Fie Udby Erichsen, der danner DRC´s scullergruppe. Ny satsningsbåd er kvindernes toer uden og firer uden styrmand, og her er Nina Hollensen med inde over med henblik på at sætte den stærkeste båd til VM.
- Det er jo noget ganske andet at ro med én åre, og det har jeg lige skullet vænne mig til, men egentlig kan jeg godt lide det, og det falder mig lettere, end jeg troede, siger Hollensen til roinfo.dk

Udenlandske letvægtere satte danskerne på plads
I mændenes letvægtsklasse, blev det hverken til guld eller sølv til Danmark. Men de to roere, som DRC satser på i mændenes LM2X, Emil Espensen, DSR, og Alexander Modest, Lyngby Roklub, måtte tage til takke med en bronzeplacering og en 4. plads i den heftige finale. Der var 12 deltagere med i finalen.

Tv. Sebastian Terp, Odense, i midten, Alexander Modest, Lyngby, og th. Emil Espensen, DSR. Foto Mette Bacher

Sebastian Terp, Odense, blev nummer 6 i finalen. Foto Mette Bacher

Roklubben ÆGIRs Cody Andersson blev nummer 10. Foto Mette Bacher

Emil Espensen, DSR, var eneste dansker, der kom på præmiepodiet efter letvægtsfinalen, og udover sin bronzemedalje, blev han også Danmarksmester for andet år i træk. Foto Mette Bacher

5.50.0 - en tid over er ikke godt nok
Sverri Nielsen er altid garant for topresultater ved ergo-DM, og nu skal vi et pænt stykke under 5.50, hvis det skal tælle med i resultaterne - i hvert fald for Sverri Nielsen. Tidligere gjaldt det sportschef Lars Christensens rekord på 5.55, som fik lov at være i fred i lige ved 20 år, indtil en vis færing, ved navn Sverri, fik roet sig ind. Det er længe siden, føles det som.

Bemærk gennemsnitstiden. Den skal man kunne holde, hvis man skal bide skeer med en vis Sverri Nielsen fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher

Nick Larsen, Odense, men en ihærdig træner, Johnny Bo, bag sig, forsøger at hægte sig på. Foto Mette Bacher

Vi skal ind på de sidste meter, og Sverris faste sekundant, Morten Jørgensen, kendt guldfirerroer og VM- og OL-medaljetager, får et anstrengt udtryk i ansigtet. Foto Mette Bacher

1 Danske Studenters Roklub II Sverri S. Nielsen, 05:47.2 2 Københavns Roklub Fred Vystavel, 05:54.3 3 Nordslesvigsk Roklub Joel Naukkarinen 05:54.8. Foto Mette Bacher

Det sagde Sverri
De første 6 roere i denne finale kommer under de 6 minutter, hvor det bemærkes, at Holstebros Aske Petersen også klarer denne manøvre.
Trods den hårde finale, giver Sverri sig tid til at tale med roinfo.dk. - Er du tilfreds med resultatet, eller kunne du have gjort det bedre, spørger vi.
- Jeg satte mesterskabsrekord, men jeg kunne godt have roet endnu hurtigere, men det er ikke altid til at vide, hvordan det hele forløber, og jeg synes, det var lidt svært med den tunge luft, der var i hallen i dag, siger Sverri Nielsen, der fortæller, at næste udfordring er træningslejren med DRC, der finder sted fra den 2. februar.

Aalborg Roklub sætter stort præg på Uni-finalerne
Ingen kunne undgå at bemærke, at Bjarne Petersens tropper var med til at præge billedet i universitetsløbene. Således deltog Aalborg Roklub med 10 roere ud af 11 i herrernes finale. Den ene finaleplads stod Syddansk Universitet med Rasmus Nykjær Brejnrod for.

Bjarne Petersen, der her sekunderer, er utrættelig, når det drejer sig om Universitetsroning, og det så man for alvor med de mange tilmeldinger, den Nordjyske hovedstad stod for. Foto Mette Bacher

SDU var også repræsenteret i mændenes klasse i Gladsaxe. Foto Mette Bacher

Det vrimlede med Aalborg-roere, da universitetsfinalerne løb af stabelen. Foto Mette Bacher

Esben Ravn var total overlegen i mændenes finale. Foto Mette Bacher

Otte kvinder var til start i universitetsløbet, og udover seks stærke damer fra Aalborg, deltog SDU med en, og glædeligt at se Roforeningen KVIK debutere i Uniløbet med: Kristine Van Ver Keur. Foto Mette Bacher

1 Aalborg Universitet I Kim Tanja Hejselbak Nørgaard 07:26.6 2 Syddansk Universitet I Elisabeth Kaalund Keller 07:35.5 3 Aalborg Universitet II Marie Møller Nielsen 07:40.3. - Jeg overvejer at sætte de to høje piger i en 2X i den kommende sæson, lyder det fra træner Bjarne Petersen, efter sine roeres flotte præstationer i kvindernes finale. Foto Mette Bacher

Fra toer uden til toer med...
Husker I ?
... Den heftige DM-finale i mændenes toer uden i 2017, på Bagsværd Sø, hvor den tidligere Uni-roer fra Aalborg, Anders Boutrup Petersen med Loui Lam, begge fra Roforeningen KVIK, tog Danmarksmesterskabet i en af dagens mest spændende og tætte finaler?
De to var mødt frem i Gladsaxe Sportshal, og havde en ny styrmand med...

Anders Boutrup og Loui Lam på vej til mesterskabet i M2- i 2017. Foto Mette Bacher

I januar 2019 kan Anders fremvise næste skud på stammen. Juniors mor var ude i et ærinde, men de to Danmarksmestre anno 2017 havde de helt store smil fremme, da roinfo ville forevige lille junior. Også mastersroer, Marianne Becker, hastede derhen. - Årh, jeg MÅ hen og røre ham, lød det fra Becker til Bacher. - Hvem af dem, spørger roinfo, en kende forvirret. - Den lille, hvem hellers, lyder det med et grin fra Marianne Becker. Den lo de meget af denne eftermiddag i sportshallen. Foto Mette Bacher

Efter de mange individuelle finaler var det tid for: Sprintløb, holdfinaler og firmaløb. Det blev til et meget lille udpluk af fotos derfra, inden turen gik hjem fra en lang dag i Gladsaxe Sportshal.

365 Design Ole Vindfeldt(1) Charlotte Buchwaldt(2) Peter Rasmussen(3) Brian Sørensen(4) Foto Mette Bacher

Bodycoach.dk Første vindere i eftermiddagens stafetløb: Thomas Christensen(1) Jakob Sevel(2) Michael Skjoldan(3) Flemming Pristed(4) Foto Mette Bacher

Total fokusering og klar til en omgang sprint. Inden fotografen nåede at tage det næste billede, var finalen overstået... Foto Mette Bacher

Mange roere, mange ´daljer. Hadsund Roklub kunne, som flere af de andre kendte jyske kaproningsklubber, drage hjem med masser af metal i bagagen. Foto Mette Bacher

---

Danske Mesterskaber & Europamesterskaber / Danish & European Championships 2019

January 29, 2019, 10:44 am

≫ Next: Danske mesterskaber & Europamesterskaber 2019 Junior under 11 til junior under 15 piger

≪ Previous: EM & DM i ergo - eftermiddagens finaleglimt

$

0

0

Foto Leif Thygesen

Et brag af et ergometerstævne med enkelte skønhedspletter
Masters 2000- og 1000-meterløb
Med 883 tilmeldinger og små 120 løb var Danske Mesterskaber og Europamesterskaber i ergometerroning i Gladsaxe lørdag den 26. januar 2019 et af de største ergometerstævner i Danmark nogensinde. For at nå at afvikle de mange løb, måtte man starte næsten før en vis herre fik sko på. 

Dansk Forening for Rosports (DFfR) formand Henning Bay Nielsen

​Lidt i otte bød Dansk Forening for Rosports formand, Henning Bay Nielsen, velkommen til de mange danske og udenlandske gæster. Samtidig takkede Henning Bay Concept 2, Det internationale Roforbund, Bagsværd Roklub, Gladsaxe Kommune og ikke mindst de mange frivillige, der hjalp til med at afvikle det store stævne. ”I wish you a fantastic event”, sluttede Henning Bay, og derefter gik det slag i slag.
 
 
Manglende medaljevindere på podiet
Den pressede tidsplan bevirkede dog, at flere af medaljeoverrækkelserne desværre blev en lidt mærkværdig affære. Alle, der skulle modtage medaljer, skulle forinden vise billede-id. Det kom bag på mange roere, der mødte frem uden id, og derfor ikke fik lov til at betræde sejrspodiet. Der er formodentlig gode grunde til, at man kræver billede-id, men ærgerligt er det, at ikke alle tre medaljetagere kommer på podiet - både for publikum og pressen, der får amputerede medaljebilleder – men allermest er det synd for roerne, der har trænet hårdt, rejst langt for at deltage og får roet sig til en medalje – for derefter at blive snydt for sejrsceremonien af formelle grunde. Det må kunne gøres bedre. Det blev gentagne gange sagt – både på danske og engelsk - over højttalerne i hallen, at roerne skulle medbringe foto-id, men alligevel var der mange, der mødte op uden. Måske var det fordi, at en lidt bedre lyd i hallen havde været ønskelig. Det var svært at høre stævnespeakeren under løbene. Det var som om, at lyden ikke var helt afstemt efter forholdene i den store hal.

En flaskehals opstod i cafeteriet, hvor en enkelt ung mand kæmpede en brav kamp med at betjene flere hundrede kunder. Lidt hjælp til den unge mand, der undervejs også skulle være barista, havde været på sin plads.
Men når det er sagt, så var det et flot, flot stævne med en god stemning og fin afvikling. Der skete noget hele tiden.
Roinfo har for overskuelighedens skyld delt reportagen fra det store stævne op i flere artikler, så du kan finde netop det, du er interesseret i. God læselyst.
 
 
Masters 2000- og 1000 meterløb

​Præmieoverrækkelse i Masters Kvinder 30+  - 2000m. Fra venstre nummer to, Christina Jensen, Roklubben ARA, i midten mangler vinderen, for hun ikke nåede at vise foto-id, og til højre Merete Martlev Jensen, Roforeningen KVIK.
På 1000-meter distancen blev resultatet: Nummer et Roforeningen KVIK, Merete Martlev Jensen, og nummer to, Køge Roklub, Louise Birk Hansen.

​Selvom vinderen af Masters kvinder 30+, 2000 meter, Elsa Magnussen, Róðrarsamband Føroya, blev snydt for en tur på sejrspodiet, kunne hun godt smile, da hun havde fået udleveret sin guldmedalje. 

​Medaljetagere i Masters kvinder 30+, letvægt, 2000 meter. Fra venstre nummer tre Laura Ghiold, C.c. Lazio - T RoW, i midten nummer et Sarita Kristina Hansen, Róðrarsamband Føroya og til højre nummer to Séverine Chuniaud, ESCC – ASAEC. Der var en guldmedalje mere til Sarita Kristina Hansen på 1000-meter distancen.

​Master kvinder 40+, 2000 meter. I midten nummer et Dorthe Friis Thanning, Roskilde Roklub, til venstre nummer to Christina Rindom uden klub og til højre nummer tre, Hannah Hawkins, Devon and Somerset Fire and Rescue.
På 1000-meter distancen var der guld til Ulla Hvid, Sorø Roklub, sølv til Astrid Haastrup Jespersen, Roforeningen KVIK, og bronze til Astrid Krüger, Bagsværd Roklub.

​Masters kvinder 40+, letvægt 2000 meter gav guld til Hele Tibian, DSR (i midten), sølv til Karina Gravad, Køge Roklub (til venstre) og bronze til Susanne Klages, Nordslesvigsk Roklub (til højre).
På 1000-meter distancen var der guld til Karina Gravad og sølv til Dóra Remenyik, Nyborg Roklub.

​De lette 40-årige kvinder klar til start.

Resultatet af Masters kvinder 50 +, nummer et Margit Haahr Hansen (i midten), nummer to Malin Faraasen, Eskimå, (til venstre) og nummer tre Carla Urbano, Keravan Urheilijat (til højre).
På 1000-meter distancen var rækkefølgen nøjagtig den samme.

​Masters kvinder 50+ letvægt. Sejr til Jeanette Emde Jensen, Sorø Roklub (i midten), sølv til Margaret Greenhall, Sub7 (til venstre) og bronze til Teresa Lamillar Fernández, Club de Remo Barquereño.
På 1000-meter distancen kom Jeanette og Margaret i mål i samme rækkefølge, som nummer to og tre. Begge blev slået af Sanne Poulin, Fredensborg Roklub.

​Teresa Lamillar Fernández, Club de Remo Barquereño, havde stævnets mest entusiastiske coache. Her blev der virkelig heppet igennem og levet med på hele turen. Hvem der var mest træt efter turen var svært at afgøre.

Rækkefølgen i Master kvinder 55+, 2000 meter:  Nummer et Gudrun Klein, Karlsruher Rheinklub Alemannia, nummer to Kerstin Schiffner, Body Oase Neuenhagen Team Germany, og nummer tre Kerstin Glumbick, Body Oase Neuenhagen Team Germany.
På 1000 meter blev rækkefølgen nummer et Martina Ocik, Schweriner Rudergesellschaft, nummer to Mette Møller, Roklubben Furesø, og nummer tre Britta Hirschauer, Nordslesvigsk Roklub.

​Medaljevinderne i Masters kvinder 55+ letvægt 2000 meter. Til venstre Joanna Allsebrook, England (sølv), i midten Marianne Becker, Roforeningen KVIK (guld), og til højre Birgit Jagnow, Body Oase Neuenhagen (bronze)
På 1000-meter distancen byttede Joanna og Marianne plads, så Joanna fik guld og Marianne sølv, mens der var bronze til Annette Villumsen, Bagsværd Roklub.
 
I Masters kvinder 60+ 2000 meter, var Mette Cederkvist, Hellerup Dame Roklub, ene anmeldt, det var Birgit Juel-Hansen, Sorø Roklub, også i Masters kvinder 65+ letvægt 2000 meter og endelig var Merete Boldt, Fredensborg Roklub, ene anmeldt i Masters kvinder 70+ 2000 meter. Merete Boldt vandt også 1000-meter distancen.

​Masters kvinder 70+, letvægt 2000 meter. I midten guldvinderen, Ingrid Petersen, Sorø Roklub, til venstre nummer to, Gisela Jagnow, Body Oase Neuenhagen, og til højre nummer tre Françoise Monath, A O BUC. Ingrid Petersen vandt også 1000-meter distancen.

​Masters mænd 30+, 2000 meter
Der var sølv til Bjarke Bang Christensen (til venstre), guld til Vaclav Zitta, Czech Republic (i midten) og bronze til Craig Guest, Royal Navy (til højre). Vaclav Zitta vandt også 1000-meter distancen.

​I Masters mænd 30+ letvægt 2000 meter var der ingen danske roere på podiet. I Masters mænd 40+, 2000 meter var der bronze til Peter Weile, Roforeningen KVIK (til højre på ovenstående foto). Guldet gik til Ruban Raphaël, Just row it (i midten) og sølvet til Timo Pursiheimo, Kouvolan Soutajat Finland (til venstre). På 1000-meter distancen var der ingen danskere på podiet.

​Christian Mølvig, Sorø Roklub, vandt Masters mænd 40+  letvægt – 2000 meter foran en færing og en franskmand.
Christian vandt også 1000-meter distancen foran Jákup Johansen, Ringsted Roklub.

​Thomas Jensen vandt en suveræn sejr i Masters mænd 50+ 2000 meter – men det blev ikke til en ny stævnerekord, som Thomas havde håbet på. Som et plaster på såret for den manglende stævnerekord, kunne Thomas Jensen også hjemføre guldmedaljen på 1000-meter distancen.

​I klasserne Masters mænd 50+letvægt 2000 meter og Masters mænd 55+, 2000 meter var der ingen danskere på podiet. Til gengæld vandt Claus Jensen, Humlebæk Roklub (til højre) guld og Jens Gliese, Køge Roklub, sølv i 50+ letvægtsklassen over 1000 meter.

​Rene Hansen, Roklubben Viking (i midten), vandt klassen Masters mænd 55+ letvægt, 2000 meter foran Pentti Soini, Keravan Urheilijat (til højre) og Patrick Migneaux, Ecole Polytechnique France (til venstre). Rene vandt også guld på 1000-meter distancen, og her var der bronze til Christian Probst, Humlebæk Roklub. 

​Jacob Christian Lindegaard, Aarhus Roklub, på billedet vandt Masters mænd 60+, 2000 meter. På 1000 meter distancen var det Carl Johan Runge Andersen, Horsens Roklub, der roede sig til guld, mens der var bronze til John Winther, Maribo Roklub.

​Lars Nielsen, DSR (til venstre) vandt sølv i Masters mænd 60+ letvægt 2000 meter. Der var guld til Stefan Olsson, Landskrona Roddklubb.

​Der var guld til Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, i klassen Masters mænd 65+, 2000 meter. Sølvet gik til Jean-Baptiste Ladire, A O BUC (til venstre), og bronze til Detlef Carell, Body Oase Neuenhagen. På 1000-meter distancen fik Geert sølv.

​Medaljevinderen i Masters mænd 65+ letvægt – 2000 meter: Fra venstre Bjarne Hjorth, Sorø Roklub (sølv), Rod Stewart, Dart Totnes Amateur Rowing Club (guld), og Rainer Bode, Body Oase Neuenhagen (bronze).

​Hans Nøhr, Lyngby Roklub (i midten) kunne hjemføre guld i Masters mænd 70+ letvægt – 2000 meter. Der var sølv til Paolo Borsetti, Sporting Palace-Rome (til venstre), og bronze til Xavier Guillaume, A O BUC. I den tunge klasse vandt Birger Lund-Rasmussen, DSR, guld.
Masters mænd 70+ - 1000 meter var der bronze Bjarne Hallstrøm, Maribo Roklub. I den lette klasse mænd 70+, 1000 meter vandt Gerd Larsen, Nordslesvigsk Roklub, ligeledes bronze.

​To seje gutter Carsten Bech, Bagsværd Roklub (til højre) og Erik Schønnemann, Helsingør Roklub (til venstre) duellerede i klassen Master mænd 80+, 2000 meter. Carsten trak sig sejrrigt ud f den duel. Carsten vandt også 1000-meter distancen.

​Flemming Bay, Roklubben Skjold vandt i ensom majestæt Masters mænd 80+, 2000 meter. På 1000- meter distancen blev det til sølv til Flemming. Guldet gik til Jørgen Bay Simonsen, Sorø Roklub og der var bronze til Bent Lauridsen, Sorø Roklub.
lthygesen@youmail.dk
 

Danske mesterskaber & Europamesterskaber 2019 Junior under 11 til junior under 15 piger

January 29, 2019, 12:13 pm

≫ Next: DM/EM – ergometerroning 2019. Fem nye mesterskabsrekorder og en tangering

≪ Previous: Danske Mesterskaber & Europamesterskaber / Danish & European Championships 2019

$

0

0

Tekst og foto Leif Thygesen
Sara Blacharczyk, Rødvig Roklub var ene anmeldt i klassen junior under 11 piger, 2 minutter. Sara roede 441 meter, hvilket var en tangering af stævnerekorden.

​Der var guld til Mejse Østergaard Nielsen, Sorø Roklub i junior under 13 piger (i midten), sølv til Cecilia Kroll, Hjemme fra Kælderen (til venstre) og bronze til Ida Thanning, Roskilde Roklub (til højre). 

​I junior under 13, drenge, 2 minutter vandt Andreas Bork Kristensen, Holstebro (i midten) foran Bertil Remenyik Høier, Nyborg Roklub (til venstre). Der var bronze til Sufyan Jamshaid Ajmal, Roklubben SAS til højre.

​Junior under 13 piger, 2 minutter blev vundet af Hannah Frenkler, Ruder-Club Tegel 1886 e.V, foran Anna Iversen Roklubben Stevns (til venstre). Bronzen blev vundet af Naja Lübeck, Hadsund Roklub (til højre).

​Anna Iversen, Roklubben Stevens på vej til sølv i junior under 13 piger, 2 minutter

​Ruder-Club Tegel 1886 e.V var flot repræsenteret ved stævnet. Her er det Vanessa Wenske, der roede sig til en sjetteplads i junior under 13 piger, 2 minutter.

Medaljevinderne i junior under 13 drenge, 2 minutter fra venstre Frederik Aksel Holmriis, Hadsund Roklub (sølv), Johannes Ebert, Sorø Roklub (guld) og Linus Westdickenberg, Ruder-Club Tegel 1886 e.V.

​I Junior under 15 piger, 3 minutter var der guld til Dina Damaske, Ruder-Club Tegel 1886 e.V.(i midten), sølv til Silje Trenter, Roskilde Roklub (il venatre) og bronze til Marlen Endruweit, Ruder-Club Tegel 1886 e.V. (til højre).
lthygesen@youmail.dk
 

DM/EM – ergometerroning 2019. Fem nye mesterskabsrekorder og en tangering

January 31, 2019, 10:15 am

≫ Next: Da jeg roede Karlebo Marathon

≪ Previous: Danske mesterskaber & Europamesterskaber 2019 Junior under 11 til junior under 15 piger

$

0

0

Foto Leif Thygesen

Af Leif Thygesen
En hurtig (uofficiel) gennemgang af DM-mesterskabsrekorderne viser, at der blev sat fem nye rekorder, og der var en enkelt tangering af rekorden ved DM/EM i ergometerroning lørdag den 26. januar 2019.

Damerne først -  i Junior E (under 11 år) – 2 minutter piger, tangerede Sara Blacharczyk, Rødvig Roklub, Kamma Friis´, Valby Kælderen, rekord på 441 meter.
I senior B kvinder (under 23) satte Frida Sanggaard, Bagsværd Roklub, med tiden 6.48.4 minutter ny rekord. Den gamle rekord fra 2013 tilhørte Lærke Hedwig Rasmussen, DSR, og lød på 6.49.2 minutter.
I klassen Masters kvinder 80+, letvægt, satte Hilde Gardschmied, Body Oase, Neuenhagen, med tiden 10.30.9 minutter ny rekord. Den gamle rekord lød på 11.20.6 minutter og tilhørte Emily Jørgensen, Roklubben ARA, og var fra 2006.

Oscar Burvil indehaver af fire mesterskabsrekorder
Hos mændene satte Oscar Burvil, Holstebro, ny rekord i drenge Junior B (under 17). Den nye rekord lyder på 06.13.3 minutter. Den gamle rekord fra 2015 tilhørte Bastian Secher, Roskilde Roklub, og lød på 6.14.6 minutter. Oscar Burvil er nu indehaver af fire mesterskabsrekorder i klasserne Junior C II 13 år, Junior C, Junior B II 15 år og Junior B.
I mænd senior U23 satte Ward Lemmelijn fra PXL-roeiteam, Belgien, med tiden 5.51.7 minutter ny mesterskabsrekord. Det var samtidig ny belgisk rekord. Den gamle rekord var fra 2017 og lød på 5.52.8 minutter og tilhørte Nick H. Larsen, Odense Roklub.
Og endelig var der ny rekord i mændenes åbne klasse (Senior A). Sverri S. Nielsen, DSR, roede på 5.47.2 minutter. Den gamle rekord tilhørte også Sverri og lød på 5.49.2 minutter.
lthygesen@youmail.dk

Fotocollage Leif Thygesen

Da jeg roede Karlebo Marathon

February 4, 2019, 4:29 am

≫ Next: Benspænd for nyt Rostadion - nye sager rykker planerne

≪ Previous: DM/EM – ergometerroning 2019. Fem nye mesterskabsrekorder og en tangering

$

0

0

Mona Larsen, Gråsten Roklub, fortæller om dengang, hun roede Karlebo Marathon. Privatfoto

En æra i dansk rosport er slut – det sidste maratonløb er roet. I 2018 blev det officielt, at der ikke længere ville blive arrangeret romaratoner i Danmark. I den forbindelse ser roinfo i en artikelserie på tre tilbage til det legendariske Karlebo Marathon. Det var her, det hele startede i 1983 med Copenhagen Sightrowing.
I den første artikel mødte vi Karlebo Roklubs maratonkoordinator Anders Kabel. Læs Artiklen her
I den anden artikel skal vi møde Mona Larsen, Gråsten/Sønderborg, der fortæller om sine oplevelser på Øresund.

Charlotte Jervelund, Augustenborg Roklub, (forrest) og Mona Larsen, Gråsten Roklub, på vej fra Sønderborg til Dyvig. Privatfoto

​Af Mona Larsen, fortalt til Leif Thygesen
Jeg begyndte at ro i 1981 som 14-årig, fordi Nordborg Roklub sendte et telegram til samtlige konfirmander, hvor man tilbød en prøvetur og tre måneders gratis roning. Jeg var jublende glad – jeg havde aldrig tænkt på at skulle ro, men blev hurtigt overbevist om, at det lige var mig. Sammen med 35 andre konfirmander mødte jeg op i Nordborg Roklub, hvor vi sad på rad og række til den første prøvetur. Ti af os blev hængende i klubben og blev døbt, resten droppede hurtigt ud igen og mig bekendt, er jeg i dag den eneste roer tilbage fra den flok.
I Nordborg Roklub var der fokus på motionsroning, man roede ikke langt og slet ikke stærkt – ja, det var lige før ”kaproning” var et fy-ord. Man fik invitationer til diverse kaproninger, men ingen af invitationerne nåede frem til opslagstavlen.

De tre herrer: Bjarne Marcussen, Johannes Andersen og Lars Nymarsk var inspirationskilde, da Sønderborgs damer for alvor begyndte at ro langdistance- og maratonroning. Fotoet er fra 1989, hvor Bjarne, Johannes og Lars blev nummer to i Karlebo Marathon. Privatfoto

​Skiftede til Sønderborg i 1987
I 1987 kom jeg i lære i Sønderborg og flyttede hjemmefra. Jeg meldte mig i Sønderborg Roklub og blev en af de første aftener spurgt, om jeg ville ro med i Sønderjyske Kaproning – en kortbanekaproning i inrigger. Tanken var mig helt fremmed, så jeg startede med at sige blankt nej, men jeg blev alligevel overtalt til at deltage. Ved kaproningen i Augustenborg stillede vi op i fireåres inrigger, damer, 1000 meter og vandt. Så var grundstenen til min kaproningskarriere lagt.
I Sønderborg Roklub gik tiden med hyggeroning og træning til den årlige Sønderjyske Kaproning. I Sønderborg Roklub var Johannes Andersen, Bjarne Marcussen og Lars Nymarsk og flere andre begyndt at ro langdistancekaproning. De tre nævnte herrer deltog også i Karlebo Marathon første gang i 1987, så vidt jeg husker. Det var en oplevelse, som de kom jeg og fortalte om, og det motiverede os damer, der lige var begyndt at ro lidt langdistancekaproning, til også at stille op på den lange distance.

Vi lånte Roklubben Skjolds hus i Nivå til overnatning i 1989, da vi første gang roede med i Karlebo Marathon, fortæller Mona. Privatfoto

Målet var at gennemføre
Tanken om at skulle ro en kaproning på 78 kilometer - og så i København - var lidt vild, så vi prøvede at træne os op. Vi havde ingen træner, men vi tog nogle lange ture, hvor det gik derudaf. Undervejs blev depoterne fyldt op med bananer, gulerødder, citronskiver, vand, leverpostejmadder, juice og en enkelt Snickers i ny og næ. Målet var at gennemføre Karlebo Marathon. I 1989 var vi nået så langt, at vi kastede os ud i eksperimentet. Overnatningen var planlagt til at foregå i Roklubben Skjolds hytte i Nivå. Vi lånte båden ”Petter” i Helsingør. Men man kan ikke påstå, at det var kærlighed ved første blik, da vi så ”Petter”. Båden manglede 27 skruer og et halvt skvatbord, men vi fik ”Petter” skruet sammen og var så klar til afgang.

Inden Sønderborg Roklub fik en bådtrailer, blev inriggerne transporteret på taget af bilerne. Her er det til langdistancekaproning i Silkeborg 1989. Jeg kørte også til Karlebo Maraton med en båd på taget. De små piger i billetlugen ved Storebælt havde altid svært ved at finde en pris - men vi mente altid, at båden var under seks meter lang. At køre på Helsingør-motorvejen fredag eftermiddag i myldretiden med en båd på taget kunne være ret spændende. Privatfoto

​Inden start var området omkring Karlebo Roklub en ren heksekedel. Vejrudsigten i aviserne blev studeret grundigt, og man lånte en fastnettelefon for at ringe til DMI, så man kunne få den nyeste vejrudsigt. Det store spørgsmål var, hvornår skulle vi starte, og hvornår ville de andre starte? Man kunne vælge starttidspunkt fra kl. 21.00 og frem, og så var der ellers 24 timer til at gennemføre. Vi valgte at ro om natten. Det blev en helt speciel oplevelse op langs Strandvejen og i selve København. Jeg havde medbragt mit fotografiapparat, for det var da en begivenhed, der skulle foreviges. Men jeg fik meget tydeligt og klart at vide, at det var der ikke tid til. I dag - fyrre år senere - er der dog indtryk, der har brændt sig fast på nethinden blandt andet at ro forbi skoleskibet Georg Stage, der lå forankret ud for Skovshoved med et par lanterner tændt.
En anden episode – et par år efter - som jeg husker tydeligt, var da vi skulle passere Kronløbet på vej ind i Københavns Havn. Vi fik ”fornøjelsen” af at ro om kap med Bornholmerfærgen. Først ror man ”galop” i cirka 35 kilometer, så kom vi ned til indsejlingen til Københavns Havn, hvor færgen så var ved at komme ind. ”Ti stærke” blev der kommanderet! Ti mere! Det endte med cirka 100 stærke, for at komme i sikkerhed for færgen – ikke fedt med så mange stærke, når man ikke engang var halvvejs på de 78 kilometer.

Startnummeret skulle vises undervejs
Undervejs skulle vi vise vores startnummer flere gange blandt andet ved Gammel Strand midt i København. Som ”dum” sønderjyde sad jeg og undrede mig over, at det hed ”strand”, når det lå midt i København. Walkie-talkie klubben, der skulle kontrollere os var stationeret i en campingvogn, og de var vågne, vi kunne tydeligt høre dem, de var lettere højrøstede og fordrev ventetiden med at drikke en øl eller flere.
Der var pause i B&W Roklub. Vi var godt svedige og jogging-bukserne var våde bag i, så de blev vendt om, så foran var bag, på den måde fik vi noget tørt at sidde på. Vi havde ikke tænkt på at tage skiftetøj med. I pausen fik vi spist vores leverpostejmadder og drukket vores æblejuice, og så gik det eller af sted igen. Vi nåede uden uheld tilbage til Nivå, men nu skulle båden jo lige roes til Helsingør. Derefter var der tid til et par timer på øjet inden festen. Stor var vores glæde da vi opdagede, at vi ikke alene havde gennemført – vi havde vundet. Først roede vi en hel nat, og så festede vi en hel nat.

Vi ikke alene gennemførte vores første Karlebo Marathon i 1989, vi vandt også. Fra venstre Mona, Lise og Dorte alle tre Sønderborg Roklub. Privatfoto.

Vi fandt ud af, at der kunne være otte øl i Dame-pokalen, som blev uddelt ved Karlebo Marathon. Her er jeg ved at tømme pokalen – jeg var heldigvis ikke alene om det projekt. Privatfoto

​Gentog sejren året efter For at bevise, at vi kunne ro lagt og stærk, og at det ikke var tilfældigt, at vi vandt, stillede vi igen op året efter. Der blev trænet flittigt op til regattaen. Træningsturen kunne være Als rundt – en tur på 85 kilometer. I 1990 roede vi den tur syv gange. Den megen træning gav bonus, og vi vandt endnu en gang. På vej retur fra København – over den ofte trælse Nivåbugt og kun 10-15 kilometer til mål – så vi en inrigger komme ”snigende” bagfra, og den indhentede os langsomt. Det kunne være en af vore konkurrenter, så trods allerede mange roede kilometer og træls vand, trak vi lidt hårdere i årerne. Det hjalp ikke, for kort før mål overhalede båden os – men PYT – det var en herrebåd. Jeg tror de var fra Hvidovre eller Hellerup. Det viste sig så, at vores lille dyst alligevel havde givet pote – jeg mener vi vandt med ganske få minutter foran nummer to, og det samme gjaldt herrebåden – så vi kunne takke hinanden for dysten og derved få medaljer. Herrerne indrømmede dog, at de havde haft noget besvær med at overhale os. Undervejs fik man faste holdepunkter på turen. Således også Eremitage Slottet. Som ”dum”

sønderjyde, der lige var kommet ind med firetoget, spurgte jeg en af de første år: ”Hvornår kommer vi til huset med græsplænen?” Det var Eremitagen, jeg mente. Fra vandsiden ser man bare en stor græsplæne og stort hus.
Vi fandt ud af, at dame-pokalen var ret skåle-formet og kunne indeholde otte øl, mens herrernes pokal var lidt mere ”pokalagtig” og derfor kun kunne indeholde syv øl.

I 1990 gentog vi sejren fra året før. Her får vi – Mona, Lise og Dorte, Sønderborg Roklub - overrakt pokalen af Anders Kabel. Privatfoto

I 1999 var der pause i Hellerup Roklub. Her er vi klar efter pausen. Privatfoto

I 1999 blev vi, Elin, Lone og Mona, Gråsten Roklub, nummer to i Karlebo Marathon og blev dermed samlet vinder af Karlebo Marathon og Jysk Maraton. Her er vi i vores klubskjorter. Privatfoto

​Sønderjylland løb med det hele i mix-klassen i 1992
I 1992 indførte Karlebo Marathon mix-klassen, hvor mænd og kvinder kunne ro i samme båd. Sønderborg Roklub stillede med tre mix-hold. På det tidspunkt var jeg lige flyttet til Gråsten, så jeg havde ikke noget hold at ro med. Min kæreste og to andre klubkammerater fra Gråsten Roklub var roet fra Gråsten til Karlebo for at afslutte deres to ugers langtur ved at deltage i Karlebo Marathon. De ville så have båden hjem med Sønderborgs trailer, og ville selv tage toget. To knægte fra Sønderborg Roklub havde glædet til, at de skulle ro deres første maraton, men deres langtursstyrmand sprang fra i sidste øjeblik. Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? tænkte jeg. Jeg kunne hente min kæreste og hans hold, og samtidig være langtursstyrmand for de to Sønderborg-knægte. Jeg startede min gamle Opel Kadett C og kørte til Nivå. Gråsten-mændene blev noget overraskede over, at jeg kom, det vidste de intet om. Vi roede atter om natten, og turen gik faktisk godt, så godt at det udløste en tredjeplads. Sønderborg Roklub vandt både guld og sølv, så Sønderjylland gjorde rent bord i mix-klassen. Jeg tog de tre Gråsten-herrer med hjem i Kadetten, men de var nu ikke særligt selskabelige. Ovenpå langtur og maraton sov de det meste af vejen hjem.
I Gråsten Roklub blev de tre drillet med, at de kun havde roet den ene vej og var blevet kørt hjem fra deres langtur. Det ville de ikke have siddende på sig, så året efter roede de til Karlebo, roede maratonløbet og roede derefter hjem til Gråsten.

I år 2000 fandt vi et godt sted at campere, da vi skulle ro Karlebo Marathon. Privatfoto.

2000 Karlebo Marathon er roet, og Mona giver champagne, da hun har nået 1000 kilometer. Privatfoto.

Vi sluttede som nummer to i kvindeklassen i 2000. Her er vi foran den store tavle, hvor vi har fundet os selv. Privatfoto

Vi deltog også i Jysk Maraton
Det kneb lidt med at banke et langdistance-dame-hold op i Gråsten, men lidt blev det dog til. Kaproningerne blev for mit vedkommende sat lidt på stand-by omkring år 1995, fordi jeg fødte tvillinger. Men jeg kom tilbage, og vi kom igen med i Karlebo Marathon. Så vidt jeg husker, var det slut med damehold fra Sønderborg Roklub, nu var det Gråsten, der var på banen. Vi lånte både - som regel i Rungsted. Bådene var af lidt forskellig kvalitet.
Samtidigt begyndte Jysk Maraton, så nu kunne vi sørme komme afsted to gange om året til maratoner, og herudover roede vi også nogle langdistancekaproninger.
 
”Husmoderholdet” fra 2001
I 2001 havde vi et fast hold. Vi havde fået en ny pige på holdet. Det gik rigtig godt, selvom hun kun havde roet i et par år. Vi var alle tre ”husmødre” med mand, hus og børn, så træningen måtte lægges på tidspunkter, så det ikke gik alt for meget ud over familien. Vi mødtes lørdag morgen kl. 05.00, roede en tur til for eksempel Sønderborg - en tur på cirka 27 kilometer. I Sønderborg holdt vi en lille pause og fik en kop kaffe, herefter gik turen retur, og vi kunne være tilbage omkring klokken 12.00. På den måde havde vi stadig noget af dagen tilbage til familien. Efter et god 2001-sæson sagde vores nye tredjedame dog stop. Hun havde fået valget mellem sin roning eller sin familie, og hun valgte klogt nok familien. Dermed stoppede det hele. Maraton- og langdistancekaproningerne var en saga blot i Gråsten - både for mændenes og damernes vedkommende. Det blev umuligt at stille hold, selvom jeg gerne ville.
I al beskedenhed så har jeg roet medalje hjem ved alle de maratoner, jeg har deltaget i. Det blev til to guld- , tre sølv- og en bronzemedalje i Karlebo Marathon samt to guld- og en sølvmedalje i Jysk Maraton. Jeg repræsenterede Sønderborg Roklub og siden Gråsten Roklub.

Mona Larsens maraton-medaljer. Mona har vundet medalje i alle de maraton-løb, hun er startet i. Privatfoto

2001 blev sidste år, hvor Gråsten Roklub stillede op til Karlebo Marathon. Man sluttede med fanen højt på en tredje plads. Privatfoto.

​På vej Fyn rundt
I dag ror jeg sammen med Charlotte fra Augustenborg og Anette fra Sønderborg.  Vi er ved at ro Fyn rundt på en lidt speciel måde. I en weekend ror vi mellem to fynske klubber for eksempel fra Assens til Faaborg lørdag og retur søndag. Så er den etape klaret. Vi mangler fra Bogense til Nyborg. Det skulle vi gerne gennemføre via et par weekender til sommer.

Foto Med Svelmø om agten - nær Faaborg Med Svelmø og agten, nær Faaborg. Privatfoto

Benspænd for nyt Rostadion - nye sager rykker planerne

February 5, 2019, 1:18 pm

≫ Next: Aalborg Roklub kan vinde Foreningsprisen - Stem NU!

≪ Previous: Da jeg roede Karlebo Marathon

$

0

0

Tekst: Mette Bacher

Opgraderingen af Bagsværd Rostadion trækkes tilsyneladende i langdrag. I aften kom det frem, at tidsplanen, ifølge TV2 Lorry, kan komme til at skride grundet klager over byggeplanerne. Det kan måske endda komme til at betyde, at eliteroerne kan få "ro på" med hensyn til forberedelserne til OL i Tokio i 2020, idet det ellers var planlagt, at de københavnske klubber og DRC, der har trænende kaproere på Bagsværd Sø, i løbet af sommeren 2019 skulle finde andre steder at lægge træningen hen, hvilket i sig selv er lidt af en ressourcemæssigt set, udfordrende opgave.

Men også Dansk Kano og Kajakforbund er udfordret, for nu bliver Rostadion ved Bagsværd Sø måske slet ikke klar til at tage i brug til VM i kano- og kajak i 2021, som planlagt.

Det er planen, at det nye Rostadion kommer til at se sådan ud - engang... Foto: aart architects

Læs mere om nyheden: HER

Indtil videre ånder alt fred og idyl ved Bagsværd Rostadion, og måske vil en udsættelse endda kunne betyde, at brugerne, der satser på OL i 2020, ikke behøver at rejse væk fra Bagsværd til et andet træningsområde.

Smukke Bagsværd Sø med de flotte omgivelser. Det er de københavnske roere - og landsholdsroerne fra DRC, der har søen, som daglig træningsbase. Foto Mette Bacher

Aalborg Roklub kan vinde Foreningsprisen - Stem NU!

February 17, 2019, 4:46 am

≫ Next: Juliane fejrer 40-års føs´dag i eftermiddag i Boston - går efter at sætte ny verdensrekord

≪ Previous: Benspænd for nyt Rostadion - nye sager rykker planerne

$

0

0

De dygtige og stærke studenterroere fra Aalborg Roklub, er med i opløbskampen om Foreningsprisen.

Roerne har indtaget 2. pladsen om topplaceringen - og mangler således blot 60 stemmer for at gå helt i front!

Hjælp dem helt til tops - stem på dem NU!

Det er Jesper Quist, der har indstillet Aalborg Roklub, og her ser du hans indstilling: 
Aalborg Roklub (AR) har eksisteret i mere end 132 år. Aalborg Roklub er en af de ældste
roklubber under Dansk Forening for Rosport. Aalborg roklub er desuden forkæmper for Universitetsroning i Danmark. 
Universitetsroning Aalborg startede i 2013 i et samspil mellem Aalborg Roklub, Aalborg Events og Aalborg Universitet, hvor ønsket var et kapløb på Limfjorden mellem Aalborgs to største uddannelsesinstitutioner. Dette har sidenhen udviklet sig til national universitetsroning. Siden 2014 er der blevet afholdt Forbundsmesterskabet for universitetsroning i bådtypen 8+, hvor flere universiteter er repræsenteret. 
Aalborg roklub har med sit hårde arbejde skabt gode rammer, hvor studerende på tværs af studier og uddannelsesinstitutioner kan mødes og dyrke en sport i fællesskab.

https://foreningspris.dk/#!do=vote

Aalborg Roklub markerer sig flot overalt ved danske regattaer, hvad enten det er ved kortbane-, coastal eller i ergometer. Her kæmpes der om mesterskabet i coastal-M4X+ ved Stevns i 2018. Foto Mette Bacher

Juliane fejrer 40-års føs´dag i eftermiddag i Boston - går efter at sætte ny verdensrekord

February 17, 2019, 5:47 am

≫ Next: Margit - DSRs ergometerekspert - sætter kurs mod VM

≪ Previous: Aalborg Roklub kan vinde Foreningsprisen - Stem NU!

$

0

0

Tekst & Foto: Mette Bacher

Om ganske få timer, kl. 17.15 - dansk tid -  sætter den kendte danske letvægtsroer, Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub, sig i ergometret ved Crash B i Boston og går efter at sætte ny verdensrekord.

Juliane, der er garant for både medaljer og rekorder - og det både til lands - og til vands, kan oven i købet fejre sin 40 års fødselsdag i dag.

Roinfo iler med et stort tillykke og et rigtigt held og lykke over there...

Du kan følge Juliane Elander HER:  https://www.crash-b.org/

Juliane Elander, da hun forleden blev Danmarksmester i ergo i Gladsaxe, her sekunderet af gemal: Mads Rasmussen. Foto Mette Bacher

---

Margit - DSRs ergometerekspert - sætter kurs mod VM

February 20, 2019, 4:56 am

≫ Next: Karlebo Marathon – En personlig beretning

≪ Previous: Juliane fejrer 40-års føs´dag i eftermiddag i Boston - går efter at sætte ny verdensrekord

$

0

0

Tekst: Mette Bacher
Foto: Leif Thygesen 

Næppe er armene kommet ned efter Juliane Elanders - (Odder Roklub) flotte verdensrekord, før der er nye muligheder for danske toppræstationer, når World Rowing Indoor Championships afholdes om ganske få dage, den 24. februar, i Long Beach i USA.

Margit Haahr Hansen, Danske Studenters Roklub, der altid er garant for toppræstationer i ergometret, satser stærkt på at ro endnu en ædel medalje hjem i klassen: Master D, aldersklasse: 50-54 år, hvor Margit har ni modstandere. En af modstanderne, fra Eskimåå, mødte Margit ved EM/DM i Gladsaxe Sportshal, hvor modstanderen ikke fik et ben til jorden overfor den stærke danske roer.

Margit Haahr Hansen efter endnu en toppræstation i maskinroning. Tv. Jane Hagan, og til højre Mette Møller. begge fra Roklubben Furesø. Arkivbillede: Leif Thygesen

Margit får følge af Helle Tibian og Anna Karina Gravad
Udover Margits flotte præstationer i ergometerroning igennem en længere årrække, er hun også en ganske dygtig coastalroer, blandt DSRs andre coastalroere, som har været med ved flere verdensmesterskaber.
I 2018 roede Margit med Helle Tibian, DSR, der er tidligere verdensmester i CW4X+. Da Helle erfarede, at hendes makker ville prøve lykken ved VM i ergometerroning i USA, tilbød hun at tage med og coache.

- Hun skulle dog lige stemme tingene af med baglandet, og da hendes mand hørte, at det var ved World Rowing Indoor Championships, lød det: - Jamen så kan du da lige så godt selv stille op, lyder det med et smil i telefonen fra Margit Haahr Hansen. Noget man kan have en vis forståelse for, når man ved, at Helles mand er tidligere træner og landsholdsroer.

Helle Tibian møder til start i klassen: Master C - letvægt: 43-49 år, hvor Tibian har otte modstandere at kæmpe mod. Her møder vi endnu en dansk deltager, Anna Karina Gravad, Køge Roklub, som var Tibians modstander ved EM/DM forleden. Gravad gør det i forvejen flot i mastersklasserne på vandet med mange medaljer til følge. Men i ergometret var det Helle, der trak det længste strå, og strøg til tops, godt 5 sekunder foran Køge-roeren.
Spændende bliver det, om der byttes om på dette, når World Rowing Indoor Championships, løber af stabelen, den 24. februar.

Helle Tibian, DSR, i midten, og Anna Karina Gravad, Køge Roklub, tv. skal møde hinanden ved World Rowing Indoor Championships i Long Beach den 24. februar. Foto Leif Thygesen

Udover de tre danske kvinders deltagelse, er der også dansk deltagelse fra Thorshavn på Færøerne.
​
Du kan se startlisterne:​ HER

Karlebo Marathon – En personlig beretning

February 21, 2019, 3:01 am

≫ Next: 23 roklubber er repræsenteret ved Fynske Mesterskaber

≪ Previous: Margit - DSRs ergometerekspert - sætter kurs mod VM

$

0

0

Karlebo Marathon 2010. Foto Per Nivå Roklub

En æra i dansk rosport er slut – det sidste maratonløb er roet. I 2018 blev det officielt, at der ikke længere ville blive arrangeret romaratoner i Danmark. I den forbindelse ser roinfo i en artikelserie på tre tilbage til det legendariske Karlebo Marathon. Det var her, det hele startede i 1983 med Copenhagen Sightrowing.
I den første artikel mødte vi Karlebo Roklubs maratonkoordinator Anders Kabel. Læs artiklen her
I den anden artikel mødte vi Mona Larsen, Gråsten/Sønderborg, der vandt medalje i alle de maratroner hun stillede op i. Læs artiklen her
I den tredje og sidste artikel skal vi møde en roer, der roede Karlebo Marathon fjorten gange, men som aldrig nåede at vinde en medalje i den sagnomspundne regatta.

- Og hvad laver et foto af et gammelt minutur så i en artikel om Karlebo Marathon? Jo, dette ur har den uofficielle verdensrekord for deltagelse i Karlebo Marathon for minuture. I Karlebo Marathon skifter man plads i båden med jævne mellemrum. I mørke kan man ikke se et ur, men man kan høre et minutur, og ved hjælp af et tilskåret gammelt beslag fra et vindue og et stykke gaffatape, blev knapperne til at indstille uret blændet af, så man ikke i mørke ved et uheld kom til at stille på indstillingen. Se foto nedenstående. Når det var skiftetid, bippede uret lystigt, så trykke styrmanden to gange på uret, og et nyt skifte var i gang.

Opfindsomheden var stor, når der skulle roes Karlebo Marathon om natten. Her er minuturet med afblændede indstillingsknapper, og ved siden af det et modelfoto af en petroleumslampe. Aarhus Roklub brugte i mange år en petroleumslampe monteret på en flagstang som lanterne på båden. Senere kom der lovgivning på området, og så blev petroleumslampen på land. I dag ville petroleumslampen vel være politiks ukorrekt på grund af det fossile brændstof med CO2 udledning?

Snyd – gentagelse! Joh, men roinfo foretrækker betegnelsen genbrug og vintage
Inden vi kommer til selvé artiklen en tilståelse. Nedenstående artikel er genbrug. Artiklen er første gang offentliggjort på roning.dk i 2010, men Signaturen er ubeskeden nok til at mene, at artiklen, tåler en gentagelse. Genbrug er jo oppe i tiden så med en vintage-artikel tager vi endeligt afsked med Karlebo Marathon. Regattaen Karlebo Marathon er død, men legenden lever. Æret være Karlebo Marathons minde.

Roturen på cirka 78 kilometer er overstået, og der er fest i bådehallen.

Karlebo Marathon 2010 – En personlig beretning

Af Leif Thygesen, Nakskov Roklub, deltager på hold 14 Aarhus/Nakskov
Velkommen til det 28. Karlebo Marathon står der på den første side, der kastes op på skærmen til styrmandsmødet inden Karlebo Marathon den 3. – 4. september 2010.
Det 28. Karlebo Marathon - det er min 14. tur, og dermed har Signaturen så deltaget i dette legendemættede arrangement halvdelen af gangene. Spørg hvilken som helst, der har deltaget i et eller flere Karlebo Marathons, og du vil blive mødt med historier og oplevelser fra den lange rotur, der som regel roes om natten. Jo, Karlebo Marathon er legendernes holdeplads. Og det er ikke uden grund. Der sker som regel altid et eller andet, som man kan huske turen for.
Især det første maraton står som noget helt specielt. Den 29. august 1997 roede Signaturen sit første maraton på et ”tromlet” Øresund. I Parken gav Prince koncert, og ude fra vandet kunne vi se lysshowet over Parken. Det blev i øvrigt en historisk weekend, ikke fordi Signaturen roede maraton, men fordi det var den weekend, hvor prinsesse Diana blev dræbt. Mens der blev festet i Karlebo Roklubs bådehal efter det 14. Karlebo Marathon, skete den tragiske ulykke i Paris. Hver gang Prinsessens hårde skæbne nævnes, tænker Signaturen altid på sit første maraton. Men så var der jo også i 1998, hvor Signaturen roede sammen sin dengang 15. årige søn og var 9.55 timer om turen - det var hårdt, eller den gang... og så videre, og så videre.

Hvis man gerne ville have en god starttid, måtte man tage plads i køen. Arrangørerne gav os dog lov til at sidde ned, mens vi ventede på starttiden. Foto Per, Nivaa Roklub.

​Hvordan det hele startede, husker jeg også tydeligt – en rotur på Nakskov Fjord, hvor jeg henkastet fik sagt, at jeg egentlig godt kunne tænke mig at prøve at ro et maraton. Mine to rokammerater Jørgen og Ole mumlede et eller andet - og det blev så starten på deltagelse i arrangementet år efter år. Kun i 2009 roede jeg ikke på grund af en skade. Sammen med de jyske maratons og to gange Kongeetapen på Sea Challenge Fyn (82 km) er det så efterhånden blevet til 23 maratonløb. Hvorfor man gør det? Man gør det vel, fordi man kan! Og der er jo et eller andet sejt i at kunne gennemføre den lange tur. Eller også er det den gamle historie om manden, der står og slår sig selv over tommelfingeren med en hammer, og da folk spørger ham hvorfor, svarer han: ”Det er så dejligt, når jeg holder op”.
I øvrigt har Karlebo Marathon den fordel i forhold til Jysk Maraton, at der ydes lidt rabat på distancen. Turen er ikke helt 78 kilometer. Det er den så til gengæld, når der roes i Jylland, her er der ingen nåde. Jyderne er ikke til at forhandle med i den retning. Men turens længde er da vokset i årenes løb. Tidligere roede man kun en gang rundt om Slotsholmen og holdt pause i B&W Roklub på Langelinie.
I år roede jeg turen sammen med Niels Iversen og Steen Wegner fra Århus. Og vi ville - som alle andre - på grund af vejrudsigten, gerne tidligt af sted. Derfor startede turen med at stå i kø en time for at få den første starttid kl. 21.00. Herefter startes bådene med tre minutters mellemrum. Selvom Signaturen har roet Karlebo Marathon mange gange, har jeg aldrig før fået lov til at starte. 

Klokken er 21.00 og Aarhus/Nakskov starter som første båd, mens DSR ligger klar til at starte kl. 21.03. Foto Per, Nivaa Roklub.

De fyrer en kanon af, og så er det ellers med at komme ud af havnen og sydpå. Vi finder hurtigt rytme og flow på det forholdsvis stille vand. Vi havde håbet på ”blikvand” med den vejrudsigt der forelå, men bølger er der på hele turen. De er dog ikke totalt ødelæggende for oplevelsen, det er bølger, der er til at leve med.
I mørke kan man ikke se på et ur, hvornår det er skiftetid. Tiden passes i stedet af et minutur, som hver sjette minut med høje bip fortæller os, at nu er det tid til at skifte. De røde og grønne bagbords og styrbords lys ved indsejlingerne til havnene langs Øresund, viser vej.
Gult blinklys fortæller os, at det er tid til at vise startnummer ved en kontrolpost på ydermolen i Vedbæk Havn. Det er en kølig aften, men vinden er med os og med stabilt arbejde når vi Københavns Havn.

Kronløbet passeres
Krydset over Kronløbet er altid en oplevelse. Ind gennem Lynetteløbet og så er det til venstre, men ikke for tidligt. Estakaden, den lange række af pæle med stålwirer imellem, der afspærrer Holmen, har før fanget robåde, som en ruse fanger fisk. Hvis du først er kommet på den forkerte side af pælene, skal du hele vejen tilbage for at slippe fri. Så det er med at holde god afstand. Og så er det en drilsk forhindring, bedst som man tror, at nu er det forbi, dukker der en ny række pæle op foran Operaen.
Turen gennem den smalle Christianshavnskanal forløber fint, hvor alle tre hjælper til med at få båden sikkert gennem ”nåleøjet”.  
Ude i havnebassinet på vej til vendepunktet i Roklubben SAS, møder vi en mørklagt motorbåd, hvis dønninger generer os, men efter 3 timer og 36 minutter er vi fremme og kan få noteret en tid.
Ingen både har endnu overhalet os, og vi har som første båd det privilegium, at der ikke er kø ved broerne eller i baderummet, da vi skal gøre brug af tingene. Så er det tid til et varmt bad, lidt at spise og så ellers få lavet lidt strækøvelser.

Anden "halvleg"
Efter godt 50 minutter er det så af sted igen. Det er altid en smule svært at komme i gang efter pausen, men inden længe er vi ude af Københavns Havn, en bue ind i Svanemøllebugten, og så er det med at ramme Skovshoved. Når man er nået til Skovshoved på hjemvejen, kommer havnene på rad og række. Tårbæk, Vedbæk og Rungsted - og for hver havn er du kommet et væsentligt stykke nærmere målet. Det er en stjerneklar nat, og der er megen flytrafik, og ind imellem trækker stjerneskuddene deres lysende spor hen over himlen. Smukt er det. Men som tiden går, begynder kroppen at reagere på den lange tur. Det er især i skiftene, man mærker, at man lever. Nogen årsunge er man jo heller ikke længere, og når man har roet over 50 kilometer, er skiftene ikke længere så elegante. Benene føles som hakket kød (på tilbud) - og især turen fra etter til styrmand kræver koncentration, når båden samtidigt vipper. Er der ikke noget med, at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at holde balancen? Steen holder godt fast i mig, når jeg er på vej tilbage i båden, så jeg ikke falder overbord – Tak Steen! 

Kokken er 05.05 og hold 14, der startede først, er i mål som første hold efter et velgennemført Karlebo Marathon. Fra venstre Steen Wegner, Aarhus, Leif Thygesen, Nakskov, Niels Iversen Aarhus. Foto Erik M, Nivaa Roklub

2010 bliver året, hvor Signaturen for første gang gennemfører hele turen i mørke. Kl. 05.05 er vi i mål, lidt flosset i kanten, men alle er godt tilfredse. Det lykkedes os at komme først i mål, ingen overhalede os undervejs. Det er den første sejr. Den næste sejr får vi, da vi ser vores tid. For os alle tre er det ny personlig rekordtid på 7.13.44 timer for turen. Tiden rækker til en sjetteplads. Bådens unge islæt, Steen Wegner, har tilført båden den vildskab og entusiasme, som er nødvendig for at ro stærkt hele vejen, og under Niels´ kyndige vejledning har vi fundet vej i mørket. Endelig kan vi så senere konstatere, at det er lykkedes os at slå to af de hold, der i årets løb har givet os pæne klø på langdistancebanerne. Ægir/Aarhus vandt Jysk Maraton med over en times forskel til os. I dag er det os, der er syv minutter foran - og forspringet ned til de ellers uovervindelige bornholmere fra Rønne er på næsten 15 minutter. De resterende hold, der er foran os, er det ingen skam at tabe til. Så Karlebo Marathon 2010 blev på flere måder en succesfuld oplevelse. Men lad det være slået fast: Der er ingen tabere i et Karlebo Marathon – Alle der gennemfører, er vindere.
Om vi gør det igen til næste år? Niels Iversen og Signaturen har efterhånden været med så mange gange, at vi er begyndt at tale om, at nu må det snart være slut. Men lad os nu se – det har vi sagt før.
lthygesen@youmail.dk

23 roklubber er repræsenteret ved Fynske Mesterskaber

February 25, 2019, 4:13 am

≫ Next: Vellykkede Fynske Ergo-Mesterskaber

≪ Previous: Karlebo Marathon – En personlig beretning

$

0

0

Arkivfoto Britta Densen

​225 tilmeldinger til årets sidste ergometerstævne i Middelfart

Af Leif Thygesen
23 roklubber er repræsenteret, når De åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning afvikles lørdag den 2. marts på Heldagsskolen i Vejlby ved Middelfart.
I de individuelle løb har Odense Roklub 35 starter, Odder Roklub 20, Holstebro 19, Rødvig Roklub 17 og Roklubben Stevns 13 starter. Den arrangerende klub Middelfart har tilmeldt ti roere i de individuelle løb, Sønderborg og Nyborg hver ni, Næstved Roklub otte og Kerteminde Roklub syv. Sorø er til start seks gange, fem starter har Horsens, Esbjerg, Vejle og Køge. Aarhus og Lemvig roklubber er til start fire gange, Strib stiller op i tre individuelle løb, mens Kalundborg og Korsør er med i to løb. En enkelt startende roer har KVIK, Kolding og Fredericia.
I holdkonkurrencerne er der tilmeldt 25 klubhold og tre firmahold. Også i holdkonkurrencen topper Odense Roklub med fire hold. To hold til start har Sorø, Odder, Vejle, Holstebro, Middelfart og Nyborg. Øvrige deltagere i holdkonkurrencerne er Næstved, Strib, Kalundborg, Kerteminde, Esbjerg, Aarhus, Køge, Horsens og Fredericia.

Arkivfoto Britta Densen

Herre Senior A åben særdeles velbesøgt
I herre senior A åben – 2000 meter er der 15 tilmeldinger, heraf ni fra Odense Roklub, Vejle har to roere med, øvrige deltagere er Kalundborg, Lemvig, Næstved og Køge.
Andre pænt besøgte klasser på de klassiske distancer er Drenge Junior C – 3 minutter med syv tilmeldinger, Herre 40 – 49 år – 1000 meter, ligeledes med syv tilmeldinger og herre 50 – 59 år – 1000 meter der også har syv tilmeldinger.
Syv tilmeldinger er det også i coastal udfordring over 6000 meter, hvor der roes med handicap. Flere af sprintløbene over 200 meter er også godt fyldt op.
Første løb startes klokken 11.00 og man slutter sidst på eftermiddagen.
lthygesen@youmail.dk
​

Vellykkede Fynske Ergo-Mesterskaber

March 4, 2019, 6:02 am

≫ Next: Kampvalg om formandsposten i DFfR

≪ Previous: 23 roklubber er repræsenteret ved Fynske Mesterskaber

$

0

0

Foto Middelfart Roklub

​Af Leif Thygesen
”Vi havde rekord stor tilmelding – over 260 starter og rigtig mange hold i stafetterne. Det gav i sagens natur mange deltagende roere. Samtidigt kom der mange tilskuere, og de skabte en rigtig hyggelig ro-stemning i hallen”, siger Roar Kloppenborg-Skrumsager, Middelfart Roklub til Roinfo.dk. Også på de social medier roses arrangementet. Her er det de deltagende roere, der udtrykker deres begejstring for Åbne Fynske Mesterskaber, der blev roet lørdag den 2. marts på Heldagsskolen i Vejlby ved Middelfart. Organisatorisk fungerede det hele, og som sædvanligt gav roerne hinanden kamp til stregen, så det blev et værdigt punktum for ergometersæsonen 2018-2019.

Der var pænt med tilskuere til stævnet. Foto Middelfart Roklub

Sportsligt blev der tæt kamp om at blive den mest vindende klub. Roinfo har udarbejdet en tabel med en uofficiel klubkonkurrence, hvor pointgivningen er som i den uofficielle nationskonkurrence ved OL. Der gives tre point for en guld-, to point for en sølv- og et point for en bronzemedalje.
Resultat ses i nedenstående tabel over medaljefordelingen i de individuelle løb.

​Som det fremgår af tabellen, var der tæt kamp om at blive den mest vindende klub. Holstebro når lige akkurat et point mere end Rødvig Roklub, der slutter på en flot andenplads. Imponerende er også Nyborg Roklubs placering som nummer tre med tyve point. Nyborgenserne slutter med et point mere end Odense og Roklubben Stevns, der deler fjerdepladsen.
Individuelt var dagens bedst besøgte klasse mændenes åbne løb over 2000 meter med fjorten deltagere. Vinder blev coastal- og langdistancespecialisten Kåre Mattesen fra Kalundborg Roklub. Der var sølv til Nick Sørensen, Vejle Roklub og bronze til Frederik Wendel Madsen, Næstved Roklub.
Flot besøgte klasser var også masters mænd 30+ og 40+ med hver syv deltagere. 30+-klassen blev vundet af Mikkel Iwanoff Kolind, Odense Roklub, mens der var guld til Jan Olsen, Rødvig Roklub i 40+-klassen.

Kåre Mattesen, Kalundborg Roklub vandt mændenes åbne klasse. Foto Middelfart Roklub

Peter Gammeltoft, Hellerup Roklub, der vandt klassen masters mænd 50+ foran otte øvrige deltagere. Foto Middelfart Roklub

​Masters Mænd 50+ kunne mønstre ni deltagere. Her var der guld til langdistancekaproeren Peter Gammeltoft, Hellerup Roklub foran Brian Sørensen, Nyborg Roklub.
Stafet-konkurrencerne bliver mere og mere populære. I den åbne stafet-konkurrence var der guld til Fredericia Roklub, sølv til Middelfart Roklub og bronze til Odder Roklub.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatlisten her

Medaljetagerne i den åbne stafetkonkurrence. Fra venstre Odder Roklub, bronze, i midten Fredericia Roklub, guld og til højre Middelfart Roklub, sølv. Foto Middelfart Roklub

Kampvalg om formandsposten i DFfR

March 6, 2019, 12:57 am

≫ Next: Resultat af 6000 meter løb ved Fynske Mesterskaber

≪ Previous: Vellykkede Fynske Ergo-Mesterskaber

$

0

0

Henning Bay Nielsen til venstre udfordres af Sten Zülow, når der skal vælges formand på DFfRs hovedgeneralforsamling. Arkivfotos Leif Thygesen og Mette Bacher

​Sten Zülow, Aalborg Roklub, udfordrer Henning Bay Nielsen

Af Leif Thygesen
Der bliver kampvalg om formandsposten på Dansk Forening for Rosports (DFfR) hovedgeneralforsamling lørdag den 16. marts 2019 i Middelfart. Det står klart efter at medlem af hovedbestyrelsen, Sten Zülow, Aalborg Roklub, i et brev til roklubberne har meddelt, at han trækker sig fra hovedbestyrelsen med øjeblikkelig virkning og samtidigt oplyst, at han stiller op som kandidat til formandsposten på hovedgeneralforsamlingen.

Sten Zülow, Aalborg Roklub: Hovedbestyrelsens arbejde har været mere driftsorienteret end fokuseret på udvikling. Arkivfoto Mette Bacher

​Om bevæggrundene til at trække sig og samtidigt udfordre Henning Bay Nielsen, skriver Sten Zülow blandet andet i sit brev: ” Jeg har mistet tilliden til ledelsen i Hovedbestyrelsen for Dansk Forening for Rosport. I konsekvens heraf har jeg trukket mig fra Hovedbestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Det har været en lang og sej tur, hvor Hovedbestyrelsens arbejde mere var driftsorienteret end fokuseret på udvikling. Jeg blev i bestyrelsen indtil nu, fordi jeg har respekt for de klubber som gav mig deres stemme ved generalforsamlingen. Imidlertid har det spin som har omgærdet den seneste sekretariatschefs fratræden samt en let tilgang til sandheden, tvunget mig til at trække mig fra Hovedbestyrelsen.” Om sit formandskandidatur skriver Sten Zülow blandt andet: ”Det her er ikke et spørgsmål om at slippe kaproning og så koncentrere sig om bredden. Det er et både/og. Fundamentet skal være i orden og her kommer klubarbejdet og bredden ind. Vi mangler initiativer til bredden. 45% af forbundets

medlemmer er over 60 år, men vi laver INGEN aktiviteter for dem. Hvilke indsatser har Henning Bay været garant for i de sidste 8 år som er målrettet 60+?
I 2017 sluttede ”Robattle” projektet. I 2018 var der ingen projekter og det ser heller ikke for godt ud i 2019.
Vi fik næsten ingen nye roer med ”Robattle” projektet, men vi fik viden og erfaring med projektarbejde. Nu skal vi til at starte forfra. Der er rigtig mange emner som vi kan arbejde med og som kan løfte klubberne, medlemstilgangen og i sidste ende også kaproningen.
Vi har super gode faciliteter, vi har dedikerede medlemmer og det er en sund sport med gode sociale omgivelser. Vi har en god salgsvare og kan gøre rosporten til et godt BRAND igen.”

​Roinfo.dk har spurgt Sten Zülow:
Hvilke konkrete initiativer har du selv – som medlem af hovedbestyrelsen – taget i det forløbne år for at ændre hovedbestyrelsens arbejde fra driftsorienteret til udviklingsorienteret?
"Da ansættelsesudvalget blev etableret ved første HB møde efter HGF mhp at finde den nye sekretariatschef (Kim Mejnert) meldte jeg mig på banen. Jeg har fra tidligere arbejde gennemført flere ansættelser og har herfra en vis erfaring. Det lykkedes at finde en rigtig god udviklingsorienteret leder af rosportens hus. Det holdt desværre kun 8 måneder og svaret på dette spørgsmål ligger alene hos Kim Mejnert.
April 2018 blev der afholdt et strategiseminar i Roforeningen KVIK mhp at starte de 5 strategigrupper. Jeg var HB repræsentant i spor 2 og det var ikke hensigten at HB skulle være formand for de enkelte styregrupper. Da ingen meldte sig på banen i spor 2, gik jeg ind og tog formandsposten. Der har siden været gennemført 3 møder i styregruppe spor 2 og jeg har i tilslutning til arbejdet udarbejdet en analyse af den valgte strategi og efterfølgende justeret på strategien. Den blev efterfølgende forelagt HB.
Spor 2 er faktisk rigtig godt med i henhold til den aftale, som DFfR har lavet med DIF. Den medlemsfremgang som DFfR samlet har for 2018 vil jeg specielt tilskrive det arbejde som Anna Karina Gravad laver inden for spor 2. Der har været afsat en halvtids medarbejder og ca. 10.000 kr til spor 2 arbejde. Det lykkedes på et HB møde at give sekretariatschefen beføjelser til at allokere ressourcer, hvor han fandt det givtig.
Fra spor 2 har der været fremsat ønsker om iværksættelse af projekter i samme størrelsesorden som ”Robattle”. Og jeg har ved flere HB møder rykket for status. Coastaludvalget havde et færdigt projekt liggende. Det skulle bare justeres lidt i omfang, men opgaven med projekter lå ikke indenfor spor 2 område.
Sammenfattende kan jeg sige at spor 2 er kørende med udviklingsarbejdet.
Jeg har flere gange i HB efterlyst mere tid til at drøfte udvikling og har sat spor 2 på dagsordenen. Men med HB møder, der altid gik minimum 30 min over tiden og uden pauser, samt 12-18 punkter og med lige så mange bilag, druknede de pkt. med udviklingsarbejde i driftsopgaver."

Hvis du vælges til ny formand, hvilke konkrete tiltag vil du så sætte i værk for at skaffe roklubberne flere medlemmer?
"Jeg har ikke en færdig plan og der sidder 7 personer i bestyrelsen som skal med i arbejdet.
Målsætningen for spor 2 arbejdet har fra centralt hold været at vi blot skulle vende kurven på medlemsnedgangen. Min egen målsætning ligger på en medlemsfremgang på 2 % om året eller 8 % i 2021. Der er en mindre fremgang i 2018, men vi er jo også først startet på at udmønte strategien.

Af tiltag som på sigt vil øge medlemstilgangen kan jeg nævne:
At finde en udviklingsorienteret sekretariatschef
At vi får fastholdt det gode personale, som vi pt. har i rosportens hus
At vi ser på mulighederne for at få en ny medarbejder til at arbejde med projekter, fundraising, sponsorer mm.
Iværksættelse af projektarbejder. Der er mange ideer som skal omsættes til handling.
At få overblik over arbejdet i de 5 strategispor, status og hvordan kommer vi videre.
Vi skal støtte de engagerede frivillige vi har i udvalgene.
Vi skal vidensdele.
At vi får genskabt tilliden til HB"

Henning Bay Nielsen: Jeg er stolt over den udvikling bestyrelsen for DFfR sammen med udvalg og klubber har skabt de seneste otte år. Arkivfoto Leif Thygesen

​I en kommentar til Sten Zülows kritik og kampvalget om formandsposten siger nuværende formand for DFfR Henning Bay Nielsen til roinfo.dk: "Roning er en holdsport og ud fra den forudsætning har den siddende bestyrelsen og jeg arbejdet. De seneste sidste 8 år er jeg derfor stolt over den udvikling bestyrelsen for DFfR har skabt sammen med udvalg og roklubber. Vi har fået roning på Skole OL-programmet, vi har haft Robattle med ca 6 mio kroner fra Nordea Fonden, vi har etableret ”Den røde tråd” som er vores tilbud om klubudvikling og vi har netop afviklet et helt nyt kursus indenfor Sportsroning, som er målrettet de behov danskere har for motion og udarbejdet træningsprogrammer for 60+ roere. Dette projekt har Danmarks Idrætsforbund støttet med økonomi. Derudover har Trygfonden leveret en donation til DFfR og DKF med henblik på erhvervelse af hjertestartere. Vi har fået etableret Universitetsroning som bestyrelsen har støttet med oprettelse af udvalg og arbejdsgrupper samt indførelse af Universitetsmesterskaber. Vi har et spirende

Coastal miljø som nu har selvstændige forbundsmesterskaber. Vi har skabt OL- og VM medaljer for både juniorer og seniorer og har været igennem et hårdt arbejde for at sikre DFfR´s indflydelse i Fonden Danmarks Rostadion, Bagsværd sø. I tæt samarbejde med Team Danmark har vi sikret økonomisk støtte til elite atleter og kraftcentre. DFfR er blevet optaget i ungdomskonkurrencen Coupe de la Jeunesse, som er for roere under 18 år. Vi har opnået indflydelse i Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark, Nordisk Roforbund og FISA.
 Danmarks Idrætsforbund har ændret deres bevillingsstruktur og under mit formandskab har bestyrelsen arbejdet stenhårdt på at imødegå kravene så vi fortsat har et sikkert økonomisk fundament at drive DFfR fra. I den proces har vi ændret på organiseringen og hvordan bestyrelsen og sekretariat bedst samarbejder. Det har kostet kræfter og vi har lært meget. Vi glæder os derfor til at ansætte en ny sekretariatsleder, hvor vi kan bruge den læring vi har fået.
 Den siddende bestyrelse har været i arbejdstøjet og taget fat på tanker og visioner for vores sport i fremtiden, fordi vi kan se et stigende behov for at udvikle vores idræt – og her er klubberne vigtige medspillere som den nuværende bestyrelse og jeg glæder sig til at fortsætte samarbejdet med”

​-Henning Bay Nielsen, synes du selv, at I har sat fokus nok på udvikling?
”Ja, det synes jeg. Og Sten Zülow har jo også deltaget i bestyrelsesarbejdet og været medansvarlig for, at vi har fulgt den strategi, som vi har aftalt med Danmarks Idrætsforbund. Men en forudsætning for at man kan skabe udvikling er jo også, at driften er i orden. Bundlinjen skal holde.”
 
Hovedgeneralforsamlingen finder sted lørdag den 16. marts i Middelfart. Der er tilmelding senest fredag den 8. marts 2019.
lthygesen@youmail.dk
 

Resultat af 6000 meter løb ved Fynske Mesterskaber

March 9, 2019, 1:45 am

≫ Next: C2shop.dk averterer igen på roinfo.dk.

≪ Previous: Kampvalg om formandsposten i DFfR

$

0

0

Bent Bøgh, Middelfart Roklub, roede sig ved Åbne Fynske Mesterskaber ind på en førsteplads på Concept2 ´s verdensrangliste på 6000 meter i aldersklassen 70+. Arkivfoto Leif Thygesen

​Af Leif Thygesen
Der har været visse udfordringer med resultatlisten fra Åbne Fynske Mesterskaber. Et 6000 meter løb var således ikke med i resultatlisten. Klaus Scheffel, Middelfart Roklub, har fremsendt resultatet for 6000-meterløbet og forklarer:

​”Desværre var vi ikke forberedt på at resultatet fra vores første løb som vi kaldte 6000 meter coastaludfordring skulle give problemer med hensyn til beregning af handicap i henhold til LDK reglementet, så det ikke kunne vises i regattahæftet.
Derfor er her særskilt resultatet for dette løb:

​Det skal samtidig lige nævnes at Bent Bøgh Pedersen roede sig ind på en førsteplads på C2´s verdensrangliste for årgang 70+.”

C2shop.dk averterer igen på roinfo.dk.

March 9, 2019, 1:58 am

≫ Next: Fødselar og jubilar Mette Bacher: Jeg elsker at skrive

≪ Previous: Resultat af 6000 meter løb ved Fynske Mesterskaber

$

0

0

Ejer af C2shop.dk Reiner Modest. Foto Leif Thygesen

​Af Leif Thygesen
Roinfo.dk byder C2shop.dk ved Reiner Modest velkommen tilbage som annoncør. På roinfo.dk er vi meget glade for at genoptage samarbejdet, og vi skal opfordre vores læsere til at handle hos C2-shop.dk, da Reiner som bekendt yder stor støtte til dansk roning - og nu også til roinfo.dk. C2shop.dk er således af flere grunde det helt rigtige sted at købe jeres Concept 2 romaskine, Skierg maskine, Bikeerg maskine og meget andet.

C2shop.dk er Danmarks eneste specialiserede webshop for Concept 2 romaskine, roudstyr og skimaskiner. C2shop.dk yder dansk service, råd, vejledning og garanti og har mere end 50 års erfaring indenfor roning og eliteidræt. I C2Shop.dk kan du handle udstyr til inden- og udendørs roning. Forretningen fører alt indenfor Concept 2 romaskiner, roudstyr og Skierg skimaskiner, og der handles både med nye og brugte maskiner. I varesortimentet er også Dreissigacker årer samt Nielsen-Kellerman udstyr, og man sælger direkte både til private og til professionelle. Se mere på C2shops hjemmeside her.
Nærmere præsentation af Reiner Modest er vel egentlig unødvendigt. I mange år har Reiner nærmest været mister kaproning i Lyngby, København, Danmark og omegn.
Roinfos redaktion har skumle planer om på et tidspunkt at få lavet et interview med Reiner, men foreløbig siger vi velkommen tilbage. Roinfo.dk håber, at C2shop.dk vil få gavn og glæde af samarbejdet.
lthygesen@youmail.dk

---

Fødselar og jubilar Mette Bacher: Jeg elsker at skrive

March 10, 2019, 12:00 am

≫ Next: Vejle Roklub foreslår en analyse af DFfRs ledelsesstruktur - Læs roinfos kommentar

≪ Previous: C2shop.dk averterer igen på roinfo.dk.

$

0

0

Forfatter, bådtransportør, journalist, fotograf, kommentator, speaker, hofreporter, antikvariatindehaver, kredsbestyrelsesmedlem, roinfo-redaktør, fødselar og jubilar, Mette Bacher, fylder 62 år den 10. marts 2019 og kan samtidigt fejre 50-års jubilæum som roer. Roinfo ønsker tillykke med et stort interview. Foto Leif Thygesen

Af Leif Thygesen
”Jeg blev roer, fordi min far kørte med både, og fordi min far og mor var roere. Min far roede i Lyngby Roklub, og min mor i Roklubben Gefion - og så skulle jeg jo også prøve det. Så i foråret 1969 troppede jeg, sammen med to klassekammerater, op i Lyngby Dameroklub, der havde skoleroning, og fik min første rotur – og den var ikke uden dramatik.

På en smuk forårsdag i marts blev Mette Bacher udsat for sin egen medicin. Hun måtte stille op til et interview, og for en gangs skyld være foran linsen. Der var stille på rostadion den dag – eliteroerne var taget på træningslejr. Foto Leif Thygesen

​Vi kom ud med en dygtig instruktør, som hed Lovise Terkelsen, i en fireåres inrigger. Vi kom på hold sammen med Lovises datter, Mette, og så roede vi afsted, selvom der var lidt krappe søer.  Vi nåede at ro ned til ”Den hvide Bro” – cirka 1000 meter, men så syntes Lovise, at der var for store bølger og fik os på land. Vi måtte løbe tilbage til roklubben og hente nogle kaproere, der kunne ro båden hjem.
Den lidt dramatiske debut skræmte mig dog ikke, så det år roede jeg nogle gange - men der var så mange andre ting, der tog min tid. Jeg var blandt andet med ude til regattaer sammen med min far med bådtransport, og der var også andre ting, der trak, så roningen var lidt i baggrunden indtil 1973, hvor jeg for alvor gik til stålet. Jeg kom med i kaproningstræningen i Lyngby Dameroklub. Den første regatta, jeg deltog i, var Forårsregattaen i 1974. Jeg roede dobbeltsculler med en, der hed Mary. Båden vi roede i var meget tung, så det var lige før de andre var i mål, inden vi overhovedet kom i gang – så vi fik jo en ordentlig baglanterne. Men dengang var det meget vigtigt, især i Lyngby Dameroklub, at man roede pænt. Så da vi - knuste over nederlaget - kom i land trøstede vores træner os og sagde: ”Det er lige meget piger. I var dem, der roede pænest...” Vi fortsatte med at ro kaproning i 1974, men vi vandt aldrig noget. I efteråret 1974 søgte jeg så ind i Roforeningen KVIK. I KVIK havde de flere juniorkaproere, blandt andre Hanne Eriksen og Mette Terkelsen. Jeg fik en klassekammerat, Britta Jensen, med ombord, og KVIKs første pigehold i dobbeltfirer, var en realitet. Vi trænede hårdt i efteråret og vinteren. Det førte til, at jeg kom på juniorlandsholdet i 1975. 

Mette Bacher fortæller om billedet: Juniorlandsholdet anno 1975, til 4-landskamp i Brabrand. Fv. Mette Jensen (nu Bacher, Hanne Eriksen (nu Brusch), Lotte Aabye (storesøster til Tine, der i dag er formand i KVIK) Britta Jensen (nu Densen) og Mette Terkelsen. Foto Britta Densen

Til Maribo Regatta i 1975. Dengang var regattaen altid i de tidlige forårsmåneder. Foto Britta Densen

Mette Bacher fortæller om billedet: Juniorlandsholdet i Brabrand. Forreste række Fv. KVIKs styrmand, Frank Truberg (i dag kendt kok på Bornholm), mig, Hanne Eriksen, Lotte Aabye, Britta Jensen, Sorø Roklubs Elisabeth og Marianne Wangel og Susanne Rosbirk, (mener jeg, det er...) Også dengang havde Sorø Roklub mange dygtige juniorer, der blev trænet af Gert Busk. Foto Britta Densen

Mette Bacher fortæller: Vi vandt en hel del, det år. KVIK havde lånt båden: Joachim, en lækker Henry Larsen-båd af Damernes Roklub, mod at KVIK stod for træningen af roerne derfra. Båden kom næste år til OL i 1976 med Judith, Kamse, Else, Kirsten og styrpige: Kirsten..

​Vi dannede en god dobbeltfirer. Vi var de første piger i KVIK, der roede kaproning - det var ikke altid helt nemt. Klubben var, på det tidspunkt, meget mandsdomineret, og nu skulle de så vænne sig til, at der var kommet piger i klubben. På vandet gik det godt, det gik bragende stærkt. Jeg var glad for at ro i KVIK. KVIK havde dengang en god ungdomsafdeling med et godt sammenhold. Man følte sig godt hjemme hos kaproningschef: Jørgen Nielsen og trænerne: Heiner Nilsson, og Jørgen Rudolf Nielsen. Efter nogle år fik jeg en ide om, at jeg ville realisere mig selv, og så flyttede jeg til Lolland, nærmere bestemt Nakskov. Dengang var der jo gang i den i Nakskov. Der var værftet, der var Ota, og der var det ene og det andet. Jeg blev medlem af Nakskov Skibsværfts Roklub i slutningen af 70´erne og roede kaproning hos Ib Sommerfeldt. Det var lidt af en spøjs oplevelse, men jeg var med på flere gode ture til forskellige regattaer. Så flyttede jeg fra Nakskov til Maribo, og derfor meldte jeg mig i Maribo Roklub. Jeg kunne godt lide Maribo Roklub, der på det tidspunkt have en lille kaproningsafdeling. Dengang var blandt andre Bo Vestergaard også med her. I Maribo havde vi et godt sammenhold, så jeg havde mange gode timer i domkirkebyen.

På Lolland havde jeg forskellige jobs, jeg var blandt andet lærervikar på nogle skoler og yogalærer på aftenskoler. Men i slutningen af 70´erne faldt børnetallet, og så var der ikke mere at lave. Jeg flyttede derfor tilbage til hovedstaden og meldte mig i Københavns Roklub. Her kom jeg hurtigt i bestyrelsen og gennemførte flere ro-kurser. Jeg blev blandt andet havnestyrmand, langtursstyrmand, fik scullerret og andet, så jeg har de fleste af de uddannelser indenfor roning, som man kunne få på det tidspunkt. I Københavns Roklub var jeg instruktionschef i nogle år, og det var jeg glad for, men jeg kom sjældent selv ud at ro, fordi jeg hele tiden skulle instruere nye medlemmer.
Efter nogle år i Københavns Roklub meldte jeg mig i DSR, og der blev jeg så hængende – så sammenlagt har jeg vel været medlem af DSR i mere end 30 år”

Mette Bacher fortæller: Vi er taget på vintertræningslejr til Halmstad i Sverige i 1978. Jeg kan huske alle roernes fornavne: bagerste række Fv. Anne, Frank Hansen, Niels Rasmussen, Jess Rasmussen (kendt roleder fra DFfR), Henning, Erik Christiansen, kendt OL-roer, Britta Graae kigger lige ind foran, så er det Asger Graae, KR, mig, og foran er det Susanne Petersen, Forreste række: Carsten (?) Boots, Jeanette, Zita Aabrandt og Gorm. Foto Britta Densen

Mette Bacher fortæller: Roforeningen KVIK havde i mange år en venskabsmatch med Roskilde Roklub. Her skal vi til domkirkebyen for at kæmpe for tingene i 1975. Der ventes på bussen i Strandvænget. Bemærk tøjet... Det var hot at have cowboynederdel og espadrillos, det er mig med siden til, og drengene havde bukser med svaj... Længst til højre, står en yngre herre med vest. Han ser lidt melankolsk ud. Det er Kurt Jensen, tidligere kendt kaproer med Ole Rasmussen fra KVIK, og i mange år kendt som dygtig trænerekspert for dansk roning. Foto Britta Densen.

Mette Bacher fortæller: Året efter vores debut i juniordobbeltfireren, var vi to, der rykkede op. Men vi besluttede os for at stille op til en kaproning på Bagsværd Sø i 1976, hvor vi vandt løbet. Der sendes et stort smil til manden med medaljerne, og det var Jørgen Kruse fra KR. Foto Britta Densen

Mette Bacher fortæller: Jeg har også vundet en del i inrigger. I 1992 ved Danmarksmesterskaberne på Haderslev Dam, blev Britta Densen og jeg for Danske Studenters Roklub, mestre i både 2-åres - og 4-åres over den fulde distance. Det har ingen andre kvindelige roere præsteret før eller siden. Således blev 4-åres efterfølgende strøget af DM-programmet - selvom der oven i købet var indledende heat i det i 1992, og siden blev 2-åres ændret til et motionsløb over 1000 meter. Her skal vi dog nogle år tilbage, til venskabsmatch i Roskilde i 1975. Hanne Eriksen stroker, så er det mig på treeren, Lotte Aabye sidder to, og Britta Jensen et. På styrmandssædet er det Marianne Becker med ryggen til. Hun er i dag en dygtig mastersroer, der scorer medaljer i hobetal... Vi vandt matchen og fik nogle flotte t-shirts udover medaljer, som præmier. Foto Britta Densen

​-Hvad er din største ro-oplevelse?
”Det var ellers noget af et spørgsmål. Der er jo mange gode oplevelser både på den ene og den anden måde. Kaproningsmæssigt er det jo en succesoplevelse, når man vinder. I 1992 roede jeg med i både to- og fireåres inrigger ved DM i Haderslev, og vi vandt begge løb. Det synes jeg var stort. En anden stor oplevelse var at ro Gøtaelv Rodden, 20 kilometer i otter. Jeg er den eneste danske kvinde, der har gennemført løbet otte gange, det synes jeg også er sjovt. På det organisatoriske plan har jeg for år tilbage været Ungdomsleder i Lolland-Falsterkredsen, mandskabsleder og arrangør af bus- og bådtransporter til regattaer i Amsterdam og Ratzeburg i flere år for de københavnske klubber, siddet i Københavnskredsens bestyrelse i over 25 år, været kredsformand for Københavnskredsen i 5 år, og med til at arrangere Bymatcher og aftenkaproninger. Her er det en stor lykke for mig at overrække medaljer til de små kaproere, der vinder for allerførste gang. De er så lykkelige, og man kan ikke lade være med at spekulere på, om der blandt disse er kommende landsholdsroere. At overrække medaljer til de helt unge roere er på en måde meget rørende og givende. Eller at overvære den entusiasme og intensitet, der er ved Københavnskredsens Sved på Panden-turnering. Det er så dejligt at komme til enten Roklubben SAS eller Hellerup Roklub og følge hele set uppet fra arrangørgruppen og de mange deltagere fra hovedparten af de københavnske klubber. Jeg har også nydt at komme ud til de store regattaer, verdensmesterskaber og lignende. Så der er mange store ro-oplevelser igennem årene.”
 
-Du ror ikke mere. Hvorfor ikke?
”Nej. Det burde jeg jo gøre. Den dårlige undskyldning er jo, at man ikke har tid. Selvfølgelig har man tid. Det kan man jo bare sætte af. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke ror. Der gik jo nogle år, hvor jeg var formand for Købenavnskredsen, og på det tidspunkt syntes jeg, det var vigtigere at få kredsen i gear, end at ro. Især efter at kredsene blev nedlagt. Det gav en hel del ekstraarbejde. Jeg er måske mere den type, der går ude i kulissen og laver et stykke arbejde. Det kan jeg godt lide. Men jeg burde jo nok ro igen, og det kan jo være, at jeg kommer i gang igen på mine gamle dage.”
 
-Du er journalist. Hvorfor valgte du lige den uddannelse?
Jeg har altid godt kunnet lide at skrive. Jeg har en teori om, at det ligger i mine gener. Mine oldefars brødre var Henrik Cavling og Frejlif Olsen. Begge var jo anerkendte redaktører af henholdsvis Politiken og Ekstra Bladet. Og ja, Henrik Cavling er ham, der lægger navn og "krop" til Cavling-prisen. Det har altid ligget til mig at skrive – jeg elsker at skrive og fortælle historier. Jeg suger meget til mig, når jeg er ude. Jeg kan også godt lide at tage billeder. Jeg er nysgerrig. Hvad venter der henne om det næste hjørne, og så kan jeg lide at se på folk.
Jeg kom ind i journalist-faget lidt af bagvejen. Historien er faktisk meget sjov. En af Danmarks rotrænere kom hjem fra OL i Atlanta og fortalte historien om Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup – og jeg sugede til mig, og spurgte ind til flere spændende historier fra OL. Samtidigt søgte Allerkoncernen en journalist til et blad, der hed ”Kig Ind”. På det tidspunkt var ”Kig Ind” et ret anerkendt ugeblad. Jeg søgte stillingen, og kom ind til samtale, og under denne samtale nævnte jeg de historier, jeg via rotræneren havde hørt fra Atlanta. Jeg fik jobbet med det samme, og forsidehistorien var hjemme. Jeg var på Alller i flere år, og stod for mange forsidebaskere, og blev hofreporter. Da jeg var færdig der, startede jeg for mig selv med billedbureauet Focus Royal, og hjemmesiden Fokus Rowing. Jeg har også været freelancejournalist på blandt andet Lolland Falsters Folketidende og Sjællandske Medier med faste nyheder om de kongelige. Jeg har, som journalist, haft mange store oplevelser, blandt andet var jeg med til at dække kronprinseparrets bryllup. Det var stort. De kongelige har stadig en meget stor plads i mit hjerte.”

”Som journalist kan du også meget let havne i en loyalitetskonflikt. Skal man please sin egen klub eller skrive sandheden? Der er jo ingen klubber eller institutioner, der kører fejlfrit igennem, og man lærer jo ingenting af at tie tingene ihjel.” Mette Bacher. Foto Leif Thygesen

-Når du skriver kommer du jo ned i detaljen. Der er bund i dine artikler, og du tager ofte læserne med tilbage i historien. Men din journalistik kan jo også være meget kommenterende. I journalistikken skelner man mellem ”news” og ”views”- altså hvad er nyheden, og hvad er kommentaren til nyheden. Når du skriver en artikel, er du så bevidst om, hvad der er nyheden, og hvad der er Mettes holdning til nyheden?
”Jeg prøver – men jeg synes godt, man kan gå til stregen, men man skal ikke gå over den. Jeg prøver at lade være med at kommentere, men det er noget af en balancekunst. Generelt synes jeg, at jeg beskriver som tingene er – og det synes jeg, man skal gøre. Som journalist stiller man jo spørgsmål, men det skal helst ikke være ubehageligt for folk. Hvis man for eksempel taler med en roer, der overvejer at trække sig fra landsholdet, så er det jo en stor beslutning og samtidigt en fed historie. Men når vedkommende endnu ikke er sikker, så skal man ikke skrive det. Man skal vente til den pågældende er klar til selv at fortælle historien. Som journalist kan du også meget let havne i en loyalitetskonflikt. Skal man please sin egen klub eller skrive sandheden? Der er jo ingen klubber eller institutioner, der kører fejlfrit igennem, og man lærer jo ingenting af at tie tingene ihjel. Det er min overbevisning, at man også bør skrive om de fejl, der sker – også i ens egen klub. Men det er også vigtigt, at man ikke hænger folk ud.”
 
-Du er jo kendt for at have stærke meninger om, hvordan tingene bør foregå. Lige pt. sidder du i Københavnskredsens bestyrelse, men hvorfor har du aldrig stillet op til Dansk Forening for Rosports hovedbestyrelse?
”Ha! – så blev der stille. Øhhhhh… Jeg vil hellere sidde længere nede i systemet. Jeg kan godt lide at præge tingene, men det er ikke altid lige let, det kræver meget arbejde. Man får jo også nogle hug, hvis man har meninger, der er anderledes. Og jeg har fået en del hug. I dansk roning er vi meget konservative, og alle skal helst holde sig på dydens smalle sti. Man må ikke lige som vælge en anden sti, og komme med gode ideer. Det er der nogen, der ikke bryder sig om. Siger man sin mening, er man ikke længere velkommen. Jeg kunne jo godt have søgt nogle jobs, men har fravalgt det, fordi jeg på forhånd har følt mig diskvalificeret. Jeg tror holdningen er: ”Nej vi gider ikke have hende konen ind med alle sine fikse ideer.” Men er man smart, tager man folk ind, der tænker anderledes. Det giver noget krydderi til organisationen. Det er jo kendt, at mange store firmaer tager anderledes tænkende folk ind for at udvikle firmaet.
Men nu da vi taler om organisation, skal jeg da ikke undlade at sige, at jeg synes, det var en skuffelse, at man nedlagde kredsene. Det irriterer mig. Og jeg synes, man skal rette op på det igen. Da kredsene eksisterede havde man indflydelse i toppen af dansk roning – det har man ikke længere. Kredsformændene sad med til bords med hovedbestyrelsen, og var med til at præge billedet. Det er jeg skuffet over, man ikke kan mere. Der er blevet meget langt fra roerne i klubberne til hovedbestyrelsen.
Men jeg har da selv på et tidspunkt været en del af ro-organisationen. Jeg var pressechef i tre år i DFfR. Det var et job, jeg holdt meget af. Jeg synes selv, at jeg var i stand til at skille tingene ad, men jeg oplevede da presset fra organisationen, og man havde ikke altid sin frihed som journalist. Der var ting, der ikke skulle skrives, og det brød jeg mig ikke om – vi har jo ytringsfrihed. Jeg synes, det var et problem og kaldte det censur. Man nedlagde jo også debatforummet på roning.dk, og det synes jeg var forkert. Men der sad nogle roledere med den holdning, at der skulle ikke være kritik, og det hele skulle se pænt ud, men pænhed kan være dræbende. Når meninger og holdninger brydes, får vi udviklingen. Selvfølgelig skal man være loyal overfor sin arbejdsgiver – loyal som journalisterne er det overfor den avis, som de er ansat på. Det ved jeg, at jeg kan leve op til, men det var svært at arbejde for DFfR, for det skulle hele tiden være ”suppe, steg og is” og det er det ikke altid.”
Jeg har, for noget tid siden erfaret, at et par roledere indstillede mig til DFfR´s ærestegn. Men det blev afvist af HB. Det kan jeg sagtens leve med, men kan dog ikke lade være med at få den tanke, at det kan være noget personligt, fremfor at man vægter indsatsen fra samme person. Nogen får ærestegnet for ganske få opgaver over en kort periode. For mig har det været en livslang interesse, der blandt andet har givet rosporten en ret omfattende eksponering igennem mange, mange år. Men skidt/pyt - det kommer ikke bag på mig...

”Jeg har et lyst sind, men jeg kan godt blive såret, når jeg føler mig uretfærdig behandlet.” Mette Bacher. Foto Leif Thygesen

​-Du har jo en imponerende produktion af bøger, artikler, årbøger og meget andet bag dig. Hvis vi holder os til roningen, hvad er så den bedste historie, du har skrevet?
Der er jo flere. Men mere generelt - Det med at få nyhederne hjem som de første, det er jo suverænt. Det kan man leve højt på længe. For eksempel da Mads og Rasmus efter en kikset kvalifikation alligevel kom til OL via en indviklet regel om diversitet. Her havde roinfo historien først. Vi bragte den om aftenen, lækkede den til DR, og næste morgen var den i de landsdækkende medier.
Men det behøver ikke at handle om den absolutte elite, og være meget store nyheder. Jeg synes, for eksempel det er pragtfuldt, når en Margit Haahr Hansen henvender sig til roinfo og fortæller, at nu skal vi afsted til det og det. Det er så spændende at følge op på det. Der er ingen, der siger, at det er den bedste historie og den største nyhed, men jeg kan godt lide at være først med nyhederne. Jeg er ubeskeden nok til at mene, at det er lykkedes for os på roinfo flere gange. Det, synes jeg, er sjovt.”

Sådan kender roerne Mette Bacher. Midt i begivenhedernes centrum på jagt efter det gode billede og den spændende historie. Foto Leif Thygesen

-Du er jo journalist og skal ofte beskrive andre. Hvis du nu skal beskrive dig selv, hvilke tre tillægsord vil du så sætte på Mette Bacher?
”Hold da op!” – lang pause – ”Det er sgu´ da svært. Jo, jeg er dedikeret. Jeg er åben, og så synes jeg også, at jeg er flittig. Jeg har et lyst sind, men jeg kan godt blive såret, når jeg føler mig uretfærdig behandlet.”
 
-Hvordan slapper Mette Bacher af?
Jeg ser nogle gode film og hører noget god musik. Men ellers elsker jeg at køre på landevejene med både til og fra regattaer, og så hygger jeg mig meget med at sidde med noget guf og et glas vin og skrive om roning, men det kan man jo desværre ikke leve af.”
 
-Skriver du for din egen skyld eller for roernes skyld?
”Blandet, men jeg kan se, at det jeg skriver bliver læst. Jeg kan godt lide at fortælle en historie, og ser man på den danske roverdenen, så er historierne der. Historierne ligger der, hver eneste dag. I hver eneste klub er der en historie, og alle roere har en historie. Jeg holder meget af at få nogle af disse historier om roklubberne og roerne frem. At skrive er jo også på en måde at dele sin egen nysgerrighed med nogen.”
lthygesen@youmail.dk

​Mette Bacher Blå Bog
Mette Bacher, medlem af Danske Studenters Roklub, begyndte at ro i 1969 i Lyngby Dameroklub, Juniorlandsholdet for KVIK i 1975, FM i 2- og 4-åres inrigger, DSR, over 2000 meter i 1992. Professionel bådtransportør siden 1976. Journalist- og hofreporter hos ALLER 1998-2000, Kommentator: Roning og Wild Water på Eurosport 2000-2006, Lolland-Falsters Folketidende 2002-2004, Hofreporter, Sjællandske Medier 2003-2009, Pressechef for DFfR og Danmarks Rocenter 2002-2006, Stifter af billedbureauet Focus Royal 2005, stifter og ejer af webshop Nostalgihuset.dk i 2009, forfatter til en række royale bøger, et par sportsbiografier og leverandør af et kapitel om guldfireren anno 1996 til en OL-bog. Øvrige ro-kuriositeter: Tidl. ungdomsleder i LF-Kredsen, Formand for Københavnskredsen 2011-2015, bestyrelsesmedlem i Københavnskredsen siden 1990 -, speaker ved danske regattaer, bl.a: Sorø, Bagsværd og Maribo, siden 1990. Redaktør på roinfo siden 2014. 

Mette Bachers egne yndlingsbilleder – taget af Mette Bacher

Mette fortæller: I min verden, skal et billede fortælle en historie. Der må gerne være action over det - eller drama. Det kan betyde, at billedet i sig selv viser hele historien. Her er det tre mænd, der ved indendørs-DM i 2014, alle kommer i mål på samme hurtige tid: 5.57.2. Sverri Nielsen, Sophus Johannesen og Frank Steffensen. Det udløser naturligvis tre store flasker boblevand, og så fyres der løs...

Eller billedet, hvor stroken, Emil Espensen, stanger en ugle lige efter målstregen ved DM i 2017 Det er et totalt actionbillede.

Vejle Roklub foreslår en analyse af DFfRs ledelsesstruktur - Læs roinfos kommentar

March 12, 2019, 4:52 am

≫ Next: DFfRs Hovedgeneralforsamling - Roinfo var med

≪ Previous: Fødselar og jubilar Mette Bacher: Jeg elsker at skrive

$

0

0

Vejle Roklub. Arkivfoto Leif Thygesen

Af Leif Thygesen
På dagsordenen for hovedgeneralforsamlingen i Dansk Forening for Rosport (DFfR) finder man under punkt 10 ”Indkomne forslag” et forslag fra Vejle Roklub ved tidligere medlem af hovedbestyrelsen, Birgit Bech Jensen. Forslaget lyder i sin helhed:

”Den hyppige udskiftning af sekretariatsledere og deres meldinger om uenighed omkring retning og udfordrende samarbejde med den politiske ledelse, samt hyppige personaleudskiftninger og lange sygefravær blandt personalet på sekretariatet, er stærkt bekymrende.
Derfor foreslås følgende:
1. At hovedbestyrelsen inden næste hovedgeneralforsamling, med assistance fra DIF eller en anden uvildig organisation, gennemfører en analyse af strukturen omkring organisering og ledelse i Dansk Forening for Rosport. Analysen skal indeholde anbefalinger til konkrete tiltag og forandringer, som kan understøtte hovedbestyrelsens ledelse af sekretariatet og skabe stabilitet og gode arbejdsforhold for de ansatte og ledelsen på sekretariatet.
2. At der i hovedbestyrelsens mødereferater hver gang gives en fyldestgørende status på projektet inkl. alle relaterede bilag med mindre der er tale om strengt personfølsomme oplysninger.
3. At hovedbestyrelsen ved hovedgeneralforsamlingen i 2020 præsenterer analysens konklusioner samt forslag til nye metoder i forhold til ledelse og drift af sekretariatet med henblik på øget stabilitet og forbedrede arbejdsforhold.
Forslaget er stillet med håbet om, at hovedbestyrelsen vil betragte forslaget som en håndsrækning til at prioritere ledelsesopgaven.”
 
Roinfos kommentar
Ser man tilbage på historien - også gennem en længere årrække - kan man kun hilse en undersøgelse af DFfRs ledelsesstruktur velkommen. Har DFfR bare været uheldig - eller er vi i DFfR virkelig så dårlig en arbejdsgiver, at de ansatte vælger at tage deres gode tøj og gå, nærmest inden de er begyndt på arbejdet?
 
Roinfo tillader sig at dykke ned i en enkelt lille, men særdeles interessant, detalje i forslaget. Vejle Roklub ønsker: At der i hovedbestyrelsens mødereferater hver gang gives en fyldestgørende status på projektet inkl. alle relaterede bilag …. (fremhævelsen roinfos).
Tillad roinfo at foreslå, at der for fremtiden gives adgang til alle mødereferatets bilag. Som det er nu, offentliggøres et mødereferat, men der er ikke adgang til bilagene. Det giver et mødereferat, der så at sige ingen mening giver. Sagens hovedpunkt er som regel gemt i et bilag, som er hemmeligt. Der kan selvfølgelig være enkelte bilag, der af personlige hensyn bør være hemmelige, men derfra til at alle bilag er fortrolige er der - for roinfo at se - et godt stykke vej.
Roinfo skal foreslå, at bestyrelsens arbejde bliver gjort mere synligt. Det kan man nemt og hurtigt gøre ved at offentliggøre mødereferatets bilag.

Tidsnød Når man ser ned over dagsordenen, kan man frygte, at generalforsamlingen kan komme i tidsnød – måske var det en ide at udsætte den planlagte workshop til en anden god gang og gå direkte i gang med generalforsamlingen for at sikre, at man får den fornødne tid til at afvikle en særdeles vigtig hovedgeneralforsamling. Roinfo ønsker alle en god generalforsamling. lthygesen@youmail.dk

DFfRs Hovedgeneralforsamling - Roinfo var med

March 16, 2019, 3:21 am

≫ Next: Velkommen til en ny annoncør

≪ Previous: Vejle Roklub foreslår en analyse af DFfRs ledelsesstruktur - Læs roinfos kommentar

$

0

0

Af: Mette Bacher
Roinfo skal indledningsvis nævne, at beretningen fra DFfRs Hovedgeneralforsamling, er nedskrevet, som opfattet på generalforsamlingen, og at roinfos beretning intet har med DFfRs eget referat om hovedgeneralforsamlingen at gøre, hvor DFfR på et senere tidspunkt vil udsende det officielle referat.

Årets hovedgeneralforsamling fandt sted på Hotel Comwell i Middelfart, et sted, som tidligere har huset Roforbundets Hovedgeneralforsamling.

Denne gang havde man besluttet sig for Workshops hele formiddagen, og ifølge deltagerne, var det en succes, som gerne må gentages. Man gik først over til selve Generalforsamlingen efter frokost.
Med mange ting på programmet, som interessante forslag til drøftelse, og et kampvalg om formandsposten, var der lagt op til en heftig eftermiddag på Fyn.

Men inden man overhovedet kom i gang, blev der givet en melding om, at DFfRs formand måtte melde afbud, og dermed var det uvist, hvordan dagen ville forløbe, inden selve generalforsamlingen blev skudt i gang.

Næstformand, Marie Heide, Fredensborg Roklub, bød velkommen, og indledte med at fortælle, at DFfRs formand, Henning Bay Nielsen, desværre havde meldt afbud, og Heide læste en hilsen op fra formanden.

John Frentz, Aarhus Roklub, blev valgt, som dirigent
Johnny Rusbjerg, Odense Roklub, blev valgt, som referent.

Dirigenten fortæller, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet, og nævner, at der er kommet forespørgsler på, at man ændrer i rækkefølgen til dagsordenen, så forslag behandles, FØR valget af bestyrelsen.

Der opfordres desuden til, at man kan melde sig til hovedbestyrelsens arbejde. Frentz kan meddele, at Kate Skavin, har meldt sig, og stiller op til hovedbestyrelsen.
Der mangler desuden kandidater til Ordens- og Amatørudvalget, inklusive en suppleant.

Hovedbestyrelsens beretning læses op af Marie Heide, der indleder med at anmode de delegerede om at rejse sig for at afholde 1 minuts stilhed for de ro-kammerater, vi har mistet i årets løb.
Beretningen har DFfRs Hovedbestyrelse lovet, bliver lagt ud på et tidspunkt, på roning.dk.

I Henning Bay Nielsens fravær, er det DFfRs Næstformand, Marie Heide, der må aflægge beretning. Foto Mette Bacher

John Frentz, dirigent, hører ud i salen, om der er spørgsmål til beretningen.

Jørgen Hansen, Lindenborg Roklub, formand for Sikkerhedsudvalget: - Det er i kraft af dette, at jeg nævner noget nu. Tak for beretningen, der foregår mange ting, men der er også noget, der ikke er foregået. Vi har oplevet, at kontakten til HB har været dårlig. Det har været op af bakke. Vi håber, at vi sammen med den nye bestyrelse, hvilken en, det så må blive, må få en bedre ping pong, som bør været til fælles gavn for udvalgets kommissorium.

Mikael Espersen, Bagsværd Roklub: - Tak for en god beretning, og tak for gode Work Shops, det har været dejligt at deltage i. Jeg vil gerne høre til det her RoBattle, hvad har vi fået ud af det, og hvor mange penge har man brugt på det? Angående en sekretariatsleder, vil det være godt, at det er en person med ro-relevans, der varetager denne stilling.

Kate Skavin, Skovshoved, Bagsværd, Tolo, Thorsminde, og jeg repræsenterer også styrmandsudvalget. Jeg hæfter mig ved, at der i beretningen blev nævnt coastalroning og langtursroning. Lad det være et indsatsområde, langtursroningen, det vil være godt for alle, og jeg tænker, om vi overhovedet er gået frem? Flere af os er medlem af flere klubber, heraf Tolo Roklub, der nu er næststørste klub, men man bør forholde os til, hvor mange medlemmer vi reelt er i antal. Jeg ved, at nogen klubber overvejer at melde sig i DGI, der laver fantastisk klubudvikling. Man spørger sig selv, hvad får vi for pengene i dansk roning - i forhold til DGI? Og coastalroningen, mit hjertebarn, igennem mange år. Et projekt blev nedlagt i 2017, Fra kyst til kyst, og jeg tror, man skal tænke over at gøre noget mere for coastalroningen.

Conny Sørensen, HB, svarer på Robattle. - Det har givet meget. En ungdomsmedarbejder på sekretariatet. Hun nævner Skole-OL, og trailerne, som har kørt rundt i landet med Edon-både, det har givet meget til dansk roning, men tingene sker jo ikke over en nat.

Regitze Siggaard, HB: Dejligt med kommentarer. Tak til Kate Skavin for at sætte fokus på langtur- og coastalroningen, det ligger jo ude i strategisporerne, men har tidsmæssigt været sådan, at vi ikke har kunnet nå alt i HB. Det er absolut et prioriteret område. Omkring DGI, er det interessant. Del gerne jeres erfaringer med DGI med os i HB. Med hensyn til medlemstallene, så kan man diskutere, hvor mange medlemmer, der mon er. Vi har i HB et ønske om at fastholde de mange roere. Vi har andre muligheder, end kun at kigge på medlemstallene. Vi tror på, der er forskellige behov, så vi skal blive endnu dygtigere til at samarbejde med hensyn til, hvad I har brug for, og hvor vi kan hjælpe.''

Regitze Siggaard, DFfRs Hovedbestyrelse. Siggaard har tidligere siddet i Hovedbestyrelsen, og det både med Conny Sørensen, og Kate Skavin. Foto Mette Bacher

Kasper Haagensen, DSR, det nemmeste er at komme på en HGF og brokke sig, men jeg synes, at et godt arrangement, er Award Night, som er nyt, og det var også godt for bredden, hvor flere klubber gik hjem med priser. Vil opfordre til, at man også kigger på de ting, der fungerer.

Repræsentanten fra Lindenborg Roklub: - Tak for beretningen. Rostadion, der er stukket en kæp i hjulet, og jeg hilser gerne et styrket samarbejde med Dansk Kano- og Kajakforbund. Savner oplysninger om, hvad der skal ske i 2019, det har vi ikke hørt så meget om.

Jytte, Gefion: Dette er min første generalforsamling, jeg har været roer i 5 år, men kommunikationen, hvordan ser I på det, for det synes jeg ikke, vi har hørt meget om. Det er bekymrende, at før hver generalforsamling, så er der nogen, der melder fra, så hvordan vi fremover får det lidt bedre med det, er meget kærkomment.

Conny Sørensen, HGF: Vi har arbejdet med DIF i spor 3, og det gik med at få en bedre samarbejdsstrategi i HB. Vi har holdt en strategidag, det arbejde har vi påbegyndt, og det er for at sikre, at det er en dejlig organisation, hvor det bliver dejligt at mødes.

Kasper Haagensen, DSR: Angående Rostadion, er jeg nok den bedste til at svare på det, da jeg er formand for brugernævnet. Vi har en "god ven" fra Danmarks Naturfredningsforening, der har udtalt, at han vil gøre alt for at ødelægge det for os. I januar fik vi at vide, at han fik medhold, og nu er alternativet, at man skal søge helt forfra indenfor fredningen. Hvis vi krydser fingre, kan vi få svar i år - eller måske først til næste år. Næste udfordring er kajakkernes VM i 2021, og vi ved ikke, hvordan det kommer til at påvirke dem.

Beretningen blev godkendt med akklamation.

Beretning for Ordens- og Amatørudvalget v. Ove Pedersen, Roskilde Roklub

Fortæller om sagsbehandlingen af henvendelserne.
1. sag: Modtaget 12. maj, indbragt af et medlem af Hellerup Roklub. Der blev fremlagt et regnskab ved generalforsamlingen i HR. Det var en klage over aflæggelsen af regnskabet.
Sagen blev afvist, Vi vurderer, at indsigelsen af klagen over offentliggørelsen af regnskabet er indsendt for sent, og den afvises, også med den begrundelse, at der ikke blev gjort indsigelse under selve generalforsamlingen.

2. sag: 16 januar, 2019: Dommerudvalget ønsker at tage stilling til, om kaproningsudvalget kan indføre letvægtsroning for juniorer.
Sagen blev afvist af Ordens- og Amatørudvalget. Der svares, at man opfordrer til en nærmere præcisering.

Nævner de ledige poster i Ordens- og Amatørudvalget. 
Kasper Stensgaard, Aarhus, og undertegnede. Men der skal sidde en med juridisk baggrund, så enten skal Stensgaard, eller en anden melde sig. Jeg har 40 års erfaring fra politiet, så jeg har ikke forsvaret folk, men puttet dem i fængsel. Stor latter fra salen. Det kommer senere frem, at Kasper Stensgaard har den juridiske faglighed, der skal til.

Mikael Espersen, Bagsværd: Er de to sager så færdigarbejdet, og jeg forstår ikke helt klagen fra dommerudvalget.

Ove Petersen: Vi er ikke klar over, om sagerne er sendt videre til DIF, efter vi har afvist dem. Til DIF´s appeludvalg, hvor fristen er 4 uger, og vi har ikke hørt noget om det. Den afgørelse DIF kommer med, er gældende, og den kan man ikke appellere.

Mikael Espersen, Bagsværd: -  Jeg undrer mig stadig over dommerudvalget.

Lars Christoffersen, Dommerudvalget. Vi er frivillige og skal følge reglerne, men vi føler, at den måde KU og HB har forvaltet dette med letvægt i ergometer, er mærkeligt at man kan udnytte en regel på denne måde, og det vil sige, at vi, som dommere kan modtage et nyt reglement, vi skal forholde os til, og det mener vi ikke er rimeligt for os.

Gennemgang af regnskabet V. Conny Sørensen, kasserer, Næstformand, HB Mikael Espersen, Bagsværd, spørger til Fonden til Rosportens Fremme Regnskaberne godkendes med akklamation. Conny Sørensen gennemgår regnskab og budget for 2019 & 2020. Spørgsmål til budgettet: Kate Skavin, styrmandsuddannelsesudvalget: Når vi laver langture i dansk roning, er der jo ikke noget underskud i det. Balancerer indtægter og udgifter? Conny: Husk på, at sekretariatet også bruger tid på at få de aktiviteter til at køre. Kate: De udstationerede både, hvor gemmer pengene sig henne her? Er der hensat penge, til de ældre 13 både, der er udstationerede?

Conny Sørensen, Roklubben SKJOLD, har i mange år været en kyndig Næstformand med økonomisk ansvar, i Dansk Forening for Rosport. Foto Mette Bacher

Conny: Der er ikke afsat penge af til det. Vi besluttede, at vi IKKE ville spare op til disse både, så hvis man skal have udstationerede både, så hedder det fondspenge.

Pia, Dragør Roklub: Nedprioriteres der i forhold til ungdomsroerne, hvad med de to arrangementer for ungdomsroere, der er om året.

Conny: Vi har budgetteret med at de unge skal helt til Japan i denne sæson, indenfor kaproning.

Pia, Dragør Roklub: Det undrer mig, at man nedprioriterer det, så det ikke er et indsatsområde.

Ole, sekretariatet: Det er rigtigt, at vi ikke har planlagt nye ungdomsaktiviteter i år. Vi har haft to arrangementer i år, men med meget få deltagere. Derfor vil vi hellere lave noget, vi kan stå inde for, så vi køber os noget tid til at udvikle tingene i stedet for.

Lotte Smedegaard, Gefion: Hvad er det for aktiviteter, vi IKKE skal lave i 2019?

Conny: Vi har sat penge af til udviklingsaktiviteter, så det bliver aktiviteter, hvis det giver mening og giver opbakning.

Eske, ASR: 2020 er et OL år, er det skrevet ind i budgettet.
Conny: Nogen gange er OL billigere for os, fordi en del af udgifterne hører under Team Danmark.

Erik, Lindenborg Roklub: Et spørgsmål, måske en petitesse. Hvordan kan det være, at vi snart selv skal betale for at køre ud til undervisning, blandt andet?

Conny: Det er ikke for at tage jeres kilometerpenge, og vi har fået indsigelser, som vi behandlede  i aftes på vores HB-møde, og har besluttet os for at gå tilbage til den gamle ordning, så vi har rullet tingene tilbage.

Forslag til kontingent:
Vi rører ikke ved juniormedlemmer, forsikringsafgift og klagegebyr.

Kontingentet godkendes.

Overrækkelse af priser
Poul Madsens Lederpris, som HB-medlem, Thomas Ebert, overrækker, går til:
Anette Lahn, Odder Roklub

Utrættelige Anette Lahn, Odder Roklub, modtager velfortjent: Poul Madsens Lederpris. Foto Mette Bacher

- Vi skal over på Djævleøen mht. den næste modtager, siger Thomas Ebert, om den person, der er indstillet til Dansk Forening for Rosports ærestegn, og det er:
Niels Ryhding, Rungsted Roklub

Behandling af indkomne forslag: Man kan se dem via roning.dk 1) Forslag til Vedtægtsændring §10, 14 og 26 Bilag 1, Forslaget et stillet af HB. Derefter hersker en livlig debat om antallet af medlemmer i klubberne, og hvornår tallene, der er deleligt med 30 og 60, udløser stemmer. §10 vedtages §14 vedtages §26 om DFfRs opløsning:  Hovedbestyrelsens forslag vedtages Forslag 2: Forslag til reglementsændring i ergometeroning §5 - med tilføjelse fra DSR Mikael Espersen, Bagsværd, mener ikke, det er vigtigt, og hvorfor skal vi hvert eneste år bruge tid på sådan nogle forslag? Hvorfor ikke hellere benytte tiden på HGF til work shops, blandt andet.

Om modtageren af DFfRs Ærestegn, Niels Ryhding, nævner Thomas Ebert blandt andet, at ud over de mange arbejdsområder, Ryhding står for, er også kursusundervisning på tysk. Imponerende! Foto Mette Bacher

- HB skal hver eneste gang involveres i dette her, der har været en del uro i HB, hvor én er gået, blandt andet grundet meget drift i HB, hvorfor ikke lade kaproningsudvalget stå for dette, fremfor at HB skal gå ind i det?

Kasper Haagensen, DSR: Det har noget at gøre med, hvordan vi agerer overfor hinanden, og det skal vi have styr på ude ved regattaerne.
I vores kaproningsreglement skal man søge dispensation 30 dage før. Det er da godt, at man kan det. At en roer er syg, er et helt andet spørgsmål, som ikke relaterer dette. Det bør være sådan, at man ved, hvad løbet går ud på, og hvor konkurrenterne kommer fra.

Freddy Quist, Holstebro Roklub: Hvem har gavn af dette her, det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på...

Kasper: Hvis vi søger en dispensation i DSR til et givet løb, og hvis det er en person, der ikke opfylder betingelserne, da er det jo til fordel for konkurrenterne, at man ved, hvad der foregår.

Freddy: Jeg er nervøs for det, man laver om her.

Michael Sørensen, Odense Roklub: Selvfølgelig skal vi have et reglement, og vi sidder her i dag for at drøfte tingene, og gør os den tjeneste, at forstå, at vi har et reglement, der behandler os alle lige. Ellers kan vi lige så godt sløjfe det.

Klapsalver fra salen.

Forslaget vedtages.

Forslag til ændring af Langtursreglementet § 3 og § 6.
Se dem på roning.dk

Det første handler om redningsveste, og hvad man kender til dem. Forslag om at man fokuserer på de veste, man bruger.

Anvendes oppustelige veste, skal de allerede være på roeren ude i båden, da man ikke kan tage dem på, når den har pustet sig op.

Kassow, Roklubben Furesø: Vi sætter i forvejen ret høje krav til vores roere, Det er irrelevant at sætte krav til, at man skal bære en oppustelig vest

Hanne Vinther, Roklubben Øresund: Til Sikkerhedsudvalget. Hvis man vælger at selvudløse, når man ryger i balgen, er det så smart, at de ligger bag 1éren, langt væk?

Line Johansen, Svendborg Roklub: Der er mange uklarheder her, og bør det ikke være sådan, at udvalget går hjem og arbejder med det, så vi kan stemme om det til næste år, da der er mange detaljer, vi begynder at drøfte.

Kasper Haagensen, DSR: Vi foreslår, at sidste linje slettes.

Sikkerhedsudvalget, der har stillet forslaget, vil bibeholde formuleringen.

Kasper Haagensen, DSR: Vi ser den fjernet, for vi skal passe på, at vi ikke bliver for pædagogiske i vores vedtægter. Det må være klubben og den ansvarlige styrmand, der står for det.

​Der bliver skriftlig afstemning, om ja eller nej!
96 ja, 68 nej, og 4 blanke. DSRs forslag om at sidste linje fjernes, er nedstemt.

§6 ændringsforslag, vedtages

Forslag 4: Om forsikringsforhold v/Hanne fra Rungsted Roklub
På baggrund af en ulykke i 2017, hvor en robåd blev sejlet ned, havde vi ingen forsikring, og det har voldt os mange kvaler.
Har prøvet at undersøge forskellige forsikringsmuligheder, og der er mange priser på det, det er, som en jungle. Hvad er det, vi alle sammen har et behov for?
Jeg vil foreslå, at vi nedsætter et udvalg, så man arbejder frem mod, at vi får sekretariatet med på det for at finde en pris.

Marie Heide, HB: Hovedbestyrelsen støtter op om dette her, da det er vigtigt, og vi tager det op på næste hovedgeneralforsamling.

Ole Lindskov, Bagsværd Roklub, bryder sig ikke om ordet udvalg, men kald det en arbejdsgruppe.

Erik Sandager, SKJOLD, jeg vil foreslå, at man finder et dansk forsikringsselskab.

Kasper Haagensen, DSR: I vores vedtægter kan HB nedsætte de udvalg, man vil.

Forslaget er vedtaget, og en arbejdsgruppe nedsættes af DFfR.
Sikkerhedsudvalget giver tilsagn om at gå med i gruppen.

Forslag fra Vejle
Birgit Bech Jensen, jeg har stillet forslaget fordi jeg er bekymret for sekretariatet, og de ansatte, og samarbejdet med hovedbestyrelsen.
Det er svært, som klub at vide, hvad der foregår, hvad der sker, og de hyppige udfordringer. Jeg har selv siddet i HB, og gik i utide, fordi jeg synes, at der var store udfordringer mht. til de ansatte, så jeg vil foreslå, at vi laver en uvildig undersøgelse, så vi kan forstå, hvad der foregår, og for en forståelse, hvordan det politiske skal gribes an i forhold til de ansatte og andre frivillige.
Jeg synes også referaterne fra HB er meget lukkede, og det bør vi kunne følge med i, så jeg vil bede HB fremlægge det på næste års HGF, jeg stiller forslaget, fordi de svinger meget ud af døren, og der også er sygdom hos dem.

Morten Espersen, Kaproningsudvalget.
Synes, det er mistillid til HB. Jeg har, som tidligere medlem af HB set, at tre sekretariatsledere er gået, bryder mig ikke om, at man skal bruge så meget tid og mange kræfter på at se på det også. Der kan jo også være det i det, at en sekretariatsleder går, fordi der er et andet job, måske bedre lønnet et andet sted.

Niels Iversen, Thorsminde Coastalroklub: Jeg vil prøve at lande den et sted imellem, hvor Birgit lægger den ud, og hvor Morten ender. Min opfordring skal være, at den hovedbestyrelse, der vælges om lidt, går hjem og kigger på, om man kan gøre ting, der måske er lidt bedre.
Jeg synes, man skal give et signal fra HGF til, at der skal arbejdes med tingene.

Niels Holmquist, KR, jeg er tilhænger af Mortens og Niels´ forslag, men det må være noget, HB gør selv, og så skal vi andre se, at det kommer til at gå til næste år. Synes, det er et mistillidsvotum til nogen, der ikke er valgt endnu.

Erik, Lindenborg Roklub: Nogen siger, at det ligner en svingdørsbutik, det er ikke rart, og der må være en bestyrelse, der reagerer og handler på det, der kommer frem, ellers er det spild af tid.

Vejle Roklubs forslag bliver nedstemt.

Blandt udstillerne, der altid er på plads ved Hovedgeneralforsamlinger - og ergometerstævner, sås: All4Rowing med en repræsentativ stand. Foto Mette Bacher

Og Eurow, der som All4Rowing havde pænt besøg i forhallen. Foto Mette Bacher

- Ja, nu skal du bare høre... Roinfo mødte Hovedbestyrelsesmedlem: Regitze Siggaard i pausen ved årets HGF. Den tidligere verdensmester i LW2X - VM-guldet er stadig Danmarks eneste i denne disciplin, hvor Siggaard vandt med Ulla Jensen på Tasmanien i 1990 - måtte støtte sig til en krykke denne lørdag i Middelfart. - Det er hoften, sagde Regitze Siggaard. Jeg troede ikke, at det skulle ramme mig, men det har det altså gjort, så nu er der dømt ro-pause indtil 1. juni, lød det med et stort smil fra Regitze. ... Men det trøster mig, at fysioterapeuten sagde: - Wau, sikke flotte hofter, da hun så mig, forklarede Siggaard. - Okay, kan du mon ikke give mig adressen, den fysioterapeut vil jeg da gerne besøge, svarede roinfos udsendte. Den lo de meget af i pausen på Comwell Hotel i Middelfart.

Hovedbestyrelsesmedlem, Regitze Siggaard, kan nu svinge stokken - eller krykken i det næste stykke tid, indtil hun kaster sig ned i masters-4X- fra DSR om nogle måneder. Foto Mette Bacher

Næste punkt: Valg af formand
To kandidater: Henning Bay Nielsen, DSR, der modtager genvalg
og Sten Zülow fra Aalborg Roklub, der stiller op til posten.

Regitze Siggaard motiverer valget af Henning.
Siggaard er imponeret, og taler på resten af bestyrelsens vegne. Han er dedikeret, og handler, og nogen gange går det hurtigt, så vi andre må hjælpe ham.
Award Night var Hennings måde at skabe et sammenhold på. Han er myreflittig. Som bestyrelsesmedlem er han en fighter.
Han har også været på, som kaproer, og han har skabt meget.
Han har konduite, han opfører sig ordentligt, og har skabt et godt samarbejde i international roning
og især overfor DIF. Han er holdkaptajn, har brug for et godt hold, og vi står bag ham og hjælper ham. En stemme på Henning, er en stemme på en visionær mand, med et stort og erfarent rohjerte.

Birgit Bech Jensen, Vejle: Motiverer Sten Zülow, jeg vil mene, at Sten er god, han er ærlig, og jeg kan genkende de ting, fra HB, han selv har arbejdet med og kæmpet imod. Og samtidigt, at han er bekymret om sekretariatet, som vi netop har talt om.

Sten Zülow: Når man stikker hovedet frem, må man også tage imod øretæverne. Jeg ønsker Henning god bedring. Jeg er kontant i min måde at udtrykke mig på, jeg har en mappe med, for jeg er ikke så god med en computer, så her er en mappe, der er fyldt med notater ud fra HB-referater. Jeg synes ikke, at vi har fået samlet op på robattle.
Hvorfor kunne jeg ikke bare stille og roligt vælge at gå fra bestyrelsen. Formanden er en god taler, men jeg savner det gode lederskab. Jeg gik, da sekretariatslederen sagde op. Det var det der spin, omkring det, jeg ikke brød mig om. Vi har fået en dygtig sekretariatsleder, og jeg var selv med til at ansætte ham. 
Jeg synes, det er mærkeligt, at Anne Meisner gik, at Birgit Bech gik, og så Kim, efter blot 8 måneder. Det er da ikke tilfældigheder. Jeg har talt med dem, og de peger på, at det er den politiske ledelse. Rosporten er i krise, vi har ikke fået nogen stor medlemstilgang.
Da jeg kom ind i HB, kendte jeg blot to - men nu kender jeg mange flere - der er skabt kontakter, og det er vigtigt. Jeg synes, at hvis vi havde en stærk bestyrelse, og var der det, så var jeg ikke gået.
Sten nævner, at han er bedt om at sende et indlæg ind om sit kandidatur, men det måtte alligevel ikke bringes.
Roningen har det hele, og vi har en god stærk og social struktur - vi skal have gang i en masse aktiviteter. Jeg har ikke noget at miste ved dette formandsvalg, og higer ikke efter magten. Uanset valget, kommer der en kæmpe opgave - og det med at sætte aktiviteter i gang, for vi skal fremad.

Peter Sørensen, Miljøudvalget: - Jeg er ked af, at den samlede bestyrelse tager os som gidsler, ved at udtrykke, at I trækker jer, hvis valget falder på en anden, end den hidtidige formand, det kan I sgu ikke være bekendt.

Erik Sandager, Roklubben SKJOLD: - Hvor længe har du roet, Sten, kender du til kaproning.
Hvad med FISA, har du nogen international erfaring?

Per Ottesen, ARK, jeg vil gerne høre bestyrelsen, om bestyrelsen går, hvis Henning ikke bliver valgt. Synes, det er trist, og den afpresning, kan jeg ikke lide, er det virkelig rigtigt?

Marie Heide: Det er selvfølgelig op til hvert enkelt bestyrelsesmedlem, hvad man gør, men vi har den grundholdning, at vi støtter Henning.

Thomas Ebert, hvis Sten kommer ind, har vi brug for en samtale.

Lisbet Jakobsen: Bakker Henning op

Conny Sørensen: Bakker Henning op, og tager stilling, når vi ved, hvor vi står.

Regitze Siggaard: Jeg er ikke på valg, og tager stilling, når vi ser, hvad der sker.

Eva, Roklubben SKJOLD: - Har du nye ideer, Sten?

Sten Zülow: HB skal have fundet fælles fodslaw, vi skal prioritere en ny sekretariatsleder, og så skal Spor 1 genstartes, som er gået lidt død i det.
Vi skal også se på fundraising, da der skal penge til dette her.

Niels Holmquist, Københavns Roklub: Prisværdigt, at du stiller op. Synes, det er risikabelt at satse på dig, og jeg synes, at vi har en formand og en bestyrelse, der kan arbejde videre med det store arbejde, de har foretaget sig. Jeg har stor tiltro til Henning, for den næste periode, så vi kan få det store projekt på Bagsværd i hus.

Sten Zülow: Hvis det her kørte godt, så ville jeg jo være blevet. Fire personer har udtrykt det samme. Det forslag Birgit kom med, kunne måske have ført os videre. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser. Uanset, hvem der bliver valgt, ligger der en stor opgave foran os.

Skriftligt afstemning:
Henning Bay Nielsen får 125 stemmer
Sten Zülow får: 64 stemmer

Dermed kan Henning Bay Nielsen fortsætte, som formand

Bestyrelsen har ledige poster, og 3 kandidater har meldt sig:

Marie Heide, Fredensborg, der er på valg i HB
Kate Skavin, Skovshoved, der tidligere har haft sæde i HB
Kasper Haagensen, formand for DSR.

Kasper nævner desuden, at han går efter formandsposten om 2 år i DFfR.

Sådan blev valgresultatet:
Marie Heide: 145
Kasper Haagensen: 118
Kate Skavin: 60

To roere stiller op til en et-årig post i HB, og sådan gik det:
Jan Poulsen, Randers: 117 stemmer, er dermed nyt medlem af Hovedbestyrelsen
Morten Juel Hansen, Dragør, får 63 stemmer. 

Morten Juel vælges, som suppleant.

Nye medlemmer af Ordens- og Amatørudvalget: 
Peter Froskov, Ishøj Roklub, som menigt medlem, og Niels Iversen, Thorsminde, som suppleant.

Sådan ser DFfRs Hovedbestyrelse ud for 2019: Fv. Marie Heide, Fredensborg Roklub, Jan Poulsen Randers Roklub, Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub, Thomas Ebert, Ringsted Roklub, Conny Sørensen, Roklubben SKJOLD, og Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub. DFfRs formand, Henning Bay Nielsen, var ikke tilstede. Henning kommer fra Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher

Det mener roinfo.dk
Roinfo tog til årets hovedgeneralforsamling i Middelfart for at lodde stemningen, og fordi der var mange interessante emner i spil, som gode forslag og et kampvalg om formandsposten. Roinfo tillader sig, at vælge tre punkter ud med roinfos egne kommentarer.

- Om forslagene:
Gode forslag, som alle bør tages alvorligt, ikke mindst forslaget fra Vejle Roklub, som blev nedstemt. Det var et sagligt forslag, der i al sin grund gik på bekymring om de ansatte på DFfRs sekretariat, om dygtige folks udtræden af HB, og ikke mindst, at referater fra Hovedbestyrelsesmøderne skal være mere gennemskuelige.
Roinfo er enig i bekymringen, og at den nyvalgte Hovedbestyrelse fremover må vise større åbenhed i sit arbejde. Men fordi forslaget blev nedstemt, er det ikke ensbetydende med, at de næste referater fra Hovedbestyrelsesmøderne, skal ligne tidligere versioner, hvor man slet ikke kan læse sig til, hvad der drøftes, og derfor må Hovedbestyrelsen fremover sørge for, at referater i forbindelse med bestyrelsesmøderne, bliver mere gennemskuelige for roerne. Det er alt andet lige roerne, der vælger bestyrelsen, og derfor skal alle have en bedre chance for at kunne følge med i, hvad der drøftes på hovedbestyrelsens møder.

- Om kampvalget:
Hvis der udløses et kampvalg ved en generalforsamling, skyldes det ofte uenighed, og det kan være med det enkeltes bestyrelsesmedlems arbejde, som andre kan have en holdning til, måske ikke er godt nok, eller kører, som forventet. Et kampvalg skal man altid tage alvorligt - også efterfølgende. Således at forstå, at hvis den person, der udfordres på sin post, "vinder" ved afstemningen - og det måske med et stort flertal af stemmer, da er det ikke ensbetydende med, at der skal hviles på laurbærrene efterfølgende. Trods alt var der, ved årets HGF over 60, der stemte på udfordreren, og det fra mange, der måske gerne ønsker forandring og nytænkning. Man må gå ud fra, at den nys valgte Hovedbestyrelse tager alvoren og udfordringen til efterretning.

- Om DFfRs Årshæfte 2018
Nogen gange er det kærkomment med en forandring for at prøve noget helt andet. Således har DFfR netop udgivet sit årshæfte for 2018, i et helt andet format og layout. Udgivelsen kan man både se på roning.dk - og deltagerne ved årets HGF kunne også hjemtage hæftet i trykt form.
Roinfos journalist blev spurgt af et HB-medlem, hvad jeg synes om hæftet, og jeg vil foreslå, at DFfR går tilbage til den oprindelige stil. Hæftes forside består af en masse linjer med lille skrift, som tilsyneladende er kopieret ind fra de begivenheder, der har stået på DFfRs hjemmeside. En billedcollage ville have været bedre. Teksten er for lille og gnidret, til at man orker at læse det, og blader man i hæftet, er det mere præget af et gråt layout, der helt tager fokus i den øverste halvdel af hæftets sider, mens man har valgt at nævne årets begivenheder med ganske få linjer. Det ser ud, som om, der er ofret mange penge i et forsøg på et smart layout, der fuldstændig tager overhånd og styringen fra det, der er meningen med hæftet, og det er at læse sig til, hvad der er sket i 2018, hvor udvalgsformændene beretter om den forløbne sæson. og arbejdet med den.
Når man ofrer penge på sådan et hæfte, bør man spørge sig selv, om det handler om indholdet, eller det skal tage sig smart ud? Det er hurtigt læst, og mangler substans, så herfra en opfordring til Hovedbestyrelsen om at gå tilbage til den tidligere version med meget mere læsestof og et mere afdæmpet layout!

Sådan ser forsiden ud på den nys udkomne årsberetning fra Dansk Forening for Rosport. Foto Mette Bacher

Dato og sted for næste års Hovedgeneralforsamling fastlagt
Det er ikke altid, HB har været hurtig til at melde ud om tid og sted for næste hovedgeneralforsamling, men det var man denne gang.

Det bliver samme sted, som i 2019:
Hotel Comwell i Middelfart, den 14. marts, 2020...

Velkommen til en ny annoncør

March 21, 2019, 11:54 am

≫ Next: Mød Jan & Kasper - der er nye i DFfRs Hovedbestyrelse.  Læs om deres planer for dansk roning

≪ Previous: DFfRs Hovedgeneralforsamling - Roinfo var med

$

0

0

​Af Leif Thygesen
Roinfo har den store glæde at kunne byde endnu en ny annoncør velkommen. Tiden nærmer sig med hastige skridt, hvor de danske roere igen skal på vandet, og her er ”Rowclock” et relevant tilbud til de roere, der vil gøre lidt mere ud af deres roning, eller som blot vil kunne dokumenterer deres rotur bedre.

Rowclock - som se på fotoet ovenstående - har flere fordele: Den er vandtæt, nulstiller automatisk tid og antal tag, når man er færdig med en bane, men den kan også vise den totale tid og antal tag, hvis man foretrækker det.
Den vejer kun cirka 100 gram og batteriet har en levetid på to år, og så er den uhyre nem at installere. Rowclock er produceret og distribueres fra Danmark. Lige nu er der et speciel tilbud, hvor man får ti procents rabat med rabatkoden ”Roinfo”. Læs mere og bestil din Rowclock her

Mød Jan & Kasper - der er nye i DFfRs Hovedbestyrelse.  Læs om deres planer for dansk roning

March 24, 2019, 4:24 am

≫ Next: Motionsturneringen fylder 10 år

≪ Previous: Velkommen til en ny annoncør

$

0

0

Tekst Mette Bacher
Foto: Jan Poulsen og Mette Bacher

Da årets hovedgeneralforsamling løb af stabelen i Middelfart forleden, var der kampvalg om flere poster. Ikke kun om formandsposten, men osse til et par taburetter i hovedbestyrelsen.

Egentlig var der ikke mange, som havde meldt sig under fanerne, men Kate Skavin fra Skovshoved Roklub, der er en kendt og dygtig ro-leder, og som tidligere har løftet mange opgaver i DFfR, meldte sit kandiatur ind, da dirigenten gennemgik dagens program for selve generalforsamlingen. Det skulle vise sig, at Skavin, som dagen skred frem, fik kamp til stregen af flere kandidater, der meldte sig til i elvte time.

Det lykkedes for Jan Poulsen fra Randers Roklub, og for Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub, at få så mange stemmer, at de nu udgør en del af DFfRs Hovedbestyrelse.

Sådan så Hovedbestyrelsen ud efter generalforsamlingen i Middelfart. Fv. Marie Heide, Fredensborg Roklub, Jan Poulsen, Randers Roklub, Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub, Thomas Ebert, Ringsted Roklub, Conny Sørensen, Roklubben Skjold & Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub. DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen, DSR, var ikke til stede ved årets Hovedgeneralforsamling. Foto Mette Bacher

​Roinfo har talt med de to, om planer og fremtiden, og ikke mindst, hvad der fik dem til at stille op ved årets Hovedgeneralforsamling.

5 skarpe til Jan og Kasper

1)
Hvorfor stillede du op til en bestyrelsespost i DFfRs Hovedbestyrelse?
Jan:
Det var heller ikke overhovedet i tankerne, da turen gik til Middelfart. Som eftermiddagen udviklede sig, så var jeg ikke i tvivl om, at vores fælles båd manglede nye kræfter. Da muligheden kom så faldt det naturligt at melde sig.

Kasper:
Jeg er gennem mange år blevet opfordret til at stille op til HB, og da jeg igen til HGF fik flere opfordringer, valgte jeg at stille op. Der er både rigtigt gode ting at sige om det arbejde, som HB gør i dag og ja, der er sikkert også ting, som kan forbedres og dette vil jeg gerne bruge tid på at hjælpe med.


2) 
Har du i forvejen kendskab til, hvordan HB arbejder - og har du siddet i ro-bestyrelser tidligere?

Jan:
Jeg har faktisk aldrig været tæt på DFfR, HB eller været blandet ind i DFfR’s organisationsarbejde. Min tid har været til Randers Roklub, hvor jeg har arbejdet med instruktion, langture og som suppleant i bestyrelsen.

Kasper:
Har været suppleant til HB igennem en del år efterhånden, og som formand for Danske Studenters Roklub, har jeg løbende dialog med flere medlemmer af HB. Da man for få år siden valgte at omskrive vedtægterne for DFfR, var jeg med i arbejdsgruppen. En gruppe, som for øvrigt var bredt repræsenteret af roere fra hele landet. Har siddet i bestyrelsen for Danske Studenters Roklub i 4-5 år og siden november 2015 som formand. Har derud over mange års erfaringer med bestyrelser generelt, og har været formand for et spillested i Lyngby, Frivillig Centret i Lyngby-Taarbæk kommune, og er stadig formand for Ungdomsskolen i Lyngby-Taarbæk kommune.


3)
Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med i Hovedbestyrelsen?

Jan:
Jeg har været aktiv ror i over 20 år, hvor jeg har været på et utal af dejlige langture, deltaget på div. DFfR-kurser + meget mere, men jeg har aldrig følt for eller haft behov for, at  søge indblik i hovedorganisationens virke. Der peger jo da mindst 3 fingre tilbage på mig selv, men ikke desto mindre er resultatet det samme – der er for mig som motionsroer meget langt til den verden, som hovedorganisationen agerer i.
Det mener jeg er dybt problematisk.

• Jeg vil arbejde for at hovedbestyrelsens, udvalgenes og sekretariatets gode arbejde bliver synligt for flertallet af DFfR’s medlemmer – motionsroerne.
• Jeg motiveres meget af formidling og undervisning samt processerne og struktur. Dette er områder, som jeg vil engagere mig i de næste 11-12 måneder.

Kasper:
Jeg har tre områder, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med.
1) For små 10 år siden nedlagde man kredsstrukturen, og indførte ro-netværk, som en ny form for mødested for roklubber, regionalt eller med fællesskab af indhold, som Coastal roning. Det er min opfattelse, at disse netværk ikke rigtigt er kommet op og flyve, og derfor skal disse aktiveres bedre. I gamle dage, da man havde kredsene, mødtes kredsformænd med HB mindst engang om året, og dette skal genindføres, blot med ro- netværk. Så jeg ser en struktur, hvor ro-netværks formænd, udvalgsformænd, medarbejdere på sekretariatet, samt HB mødes én gang om året og taler strategi og udveksler ro erfaringer om, hvad sker der aktuelt i "Ro-Danmark".
2)Jeg kunne godt tænke mig at få de gamle ro-motionsstævner op at stå igen. Vi mødes for få gange om det, vi alle elsker, nemlig roningen. Ser gerne, at man måske hvert andet år, mødes til en ro-weekend et sted i Danmark. Her kunne nogle ro en motionstur i inriggere, andre i Coastals, og måske andre igen tage en gang "sportsroning" sammen.
... For så lørdag aften at mødes til en god middag.
3) Det kan godt være, at Birgit Bech Jensens (Vejle Roklub) forslag om en undersøgelse af strukturerne i dansk roning blev stemt ned. Jeg tror dog, man skal lytte lidt til, hvad der rent faktisk bliver sagt imellem linjerne. Vi skal være bedre til at lytte på, hvad medlemmer og ansatte har på hjertet, og konstant forbedre os. Om det bliver med en direkte undersøgelse eller om det bliver, gennem mit første punkt, om at mødes fælles og diskutere dansk roning. Ja det må tiden vise.


4)
Ser du dig selv sidde i DFfRs Hovedbestyrelse om 5 år?

Jan:
Det har jeg på nuværende tidspunkt svært ved at svare på. Lige nu er jeg i hvert fald fyldt med optimisme og energi.

Kasper:
JA!

5)
Synes du, at man skal spole tilbage til kredsstrukturen, så kredsene genopstår, og kan få indflydelse på beslutninger i DFfR?
Hvad enten, du svarer ja, eller nej, må du godt give en begrundelse

Jan:
Der er fordele og ulemper ved både decentralisering og centralisering. DFfR er efter min mening ikke større end at centralisering burde kunne skabe en sund harmonisk organisation. Jeg mener ikke, at decentralisering f.eks. ”spole tilbage til kredsstrukturen” er til det gode. Dermed ikke sagt at jeg er imod, hvis alternativet ikke er acceptabelt. Svaret er Nej! 

Kasper:
Hvis man læser mit svar under punkt 3, så vil jeg nok starte med at samle dem som aktivt arbejder med dansk roning til hverdag og tage pulsen på, hvad der er vigtigt. Hvis der kommer en samstemmende  holdning om at man bør tage kredsene tilbage igen, så er jeg åben for dette.

Jan Poulsen, Randers Roklub, Hovedbestyrelsesmedlem fra 2019. Foto udlånt af Jan Poulsen

Faktaboks - og lidt ekstrabonus: Jan Poulsen Alder: 50 år Profession: Projektleder  ​Hvornår begyndte du at ro:I 1988 Hvorfor: Jeg er tosset med motion, vand, oplevelser og så det sociale. Har du roet både outrigger og inrigger: - Ja! Jeg ror begge dele. Har du været med ved regattaer: Langdistancekaproning, og så som forældre. ​Hvad er din allerbedste oplevelse ved at gå til roning: Glade mennesker, som er motiveret for gode oplevelser, både fysisk og mentalt.

Faktaboks og lidt ekstra bonus: Kasper Haagensen ​Alder:45 år Profession:Selvstændig Hvornår begyndte du at ro: I 1983 Hvorfor:  Da jeg var 5 år, ville jeg spille violin og gå til roning. Hvor det kom fra, ved jeg ikke men jeg begyndte at gå til svømning, så jeg kunne tage 300 meter-mærket, for at starte som 9-årig i Lyngby Roklub. ​ Har du roet både outrigger og inrigger: Ja, har stort set roet alle bådtyper, tror kun det er Coastal, jeg mangler erfaring med, og det skal nok komme. Har du været med ved regattaer: Jeg begyndte, som starterdreng på Bagsværd Sø, i dag er jeg er uddannet Nordisk- og International ro-dommer, og har været dommer ved mange danske regattaer, og skal til Coastal-VM til november, som FISA-dommer. I mine junior-år, roede jeg selv kaproning.

Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub. Hovedbestyrelsesmedlem fra 2019. Foto: Mette Bacher

​Hvad er din allerbedste oplevelse ved at gå til roning:
Her kunne jeg jo skrive en kilometer lang stil, for der er rigtigt mange gode ting med roning. Noget af det, som jeg nok finder mest unikt, er fællesskabet, og ikke mindst det faktum, at vi er en af de få idrætsgrene hvor mænd og kvinder dyrker roning på samme vilkår. Mange andre idrætsgrene er meget kønsopdelte. og det tror jeg er deres hæmsko i udviklingen, i forhold til de ønsker. som der stilles i dag. Der til kan man jo dyrke roning året rundt, og om sommeren: 24 timer, 7 dage om ugen. Der er ikke noget så skønt som en morgentur, hvor disen letter fra vandet og solen bryder frem.
En af de bedste oplevelser. jeg har haft i nyere tid, er fra sidste sommer, hvor DSR sammen med Københavnskredsen arrangerede fælles roning for alle klubberne i København. Der kom over 130 roere på tværs af de københavnske klubber, startende med fællesroning, og efterfølgende grillmad & Jazz-musik, og alle havde en skøn aften i Svanemøllehavnen. Det er oplevelser som disse, som skaber fællesskaber på tværs, og roklubberne i København har i den grad fået blod på tanden til at skabe flere fælles arrangementer.