Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Udover sølv og bronze ved Junior-EM, gik det således...

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Danmark scorede flotte medaljer ved Europamesteskaberne for juniorer, der fandt sted i tyske Essen.
 
To både nåede til A-finalerne – og begge både roede sig til medaljer. Sikke en flot høst!
Drengene lagde ud med en sand feberfinale i toer uden styrmand, og pigernes firer uden, fulgte trop.
Pedersen & Kristensen fra Holstebro
Egentlig var de slet ikke med i hovedfeltet, og man kunne heller ikke rigtigt se dem på skærmen, da der blev sendt livestreaming fra finalen i JM2-, hvor Holstebro Roklubs Casper Lindballe Pedersen & Tobias Bork Kristensen, var med, og holdt sig beskedent i baggrunden, blot, som nummer 5, sådan så det ud, lige indtil ca. 300 meter før mål.
Der er sikkert en del seere, der har tænkt: - Okay, så bliver det nok, som det plejer, desværre. Men nu skete der noget:
- Pludselig kom en bådspids susende ind fra højre, og i et sandt og ubarmhjertigt angreb på de førende både, lykkedes det for Casper & Tobias at pelse en del af førerfeltet i deres livs løb.
Angrebet gjaldt også de to meget høje tyskere, som førte finalen, og havde banen nu været lidt længere, så...
Sikke en flot dansk præstation, og wau for en gyserfinale, med Pedersen & Kristensen, som hovedaktører.
Et stort tillykke til de to – og til deres træner, Søren Madsen
 
EM-SØLV til de to unge herrer nedenfor 
​                                                             - sikke en flot start på sæson 2019...
Picture
Foto Mette Bacher
Picture
Foto Mette Bacher
Picture
Foto Mette Bacher
JW4- Pigerne slog også til
Næppe var armene kommet ned igen, og det danske publikum havde glædet sig over de to roere fra Vandkraftsøen, og deres flotte præstation, før næste danske båd kom susende, og var så flot med i medaljekampen, at kvartetten med Mathilde Kiilgaard, Christine Meinert Cardel, Cecilie Brunnich Sørensen og Marie Ramm: DSR/Bagsværd/KR, lå til sølv på et tidspunkt, men det lykkedes lige akkurat for den italienske båd, der var voldsomt under angreb af den danske kvartet, at få roet sig ind foran danskerne og nappe sølvet. Det blev til en meget flot bronzemedalje til de fire danske piger, der ikke har roet sammen særligt længe, og det blev i øvrigt en gentagelse af sidste års resultat for en danske pigefirer ved et EM.
Et stort tillykke til: Mathilde, Christine, Cecilie og Marie – samt deres træner: Line Møller med det flotte resultat.
Picture
Marie, Cecilie, Christina & Mathilde. Foto Mette Bacher
Selvom de øvrige danske deltagere ikke nåede A-finalerne, var der flotte resultater over hele linien – og for nogen af de danske unge roere, var de ude i temmeligt velbesøgte løb med mange nationer til start, hvor man skal være mere, end heldig, at kvalificere sig til A-finalen.
 
JW2-: Emma Olesen & Matilde Hjorth, Bagsværd Roklub
Pigerne vinder B-finalen, og bliver nr. 7 i den samlede placering.
Holdets træner er: Line Møller, Bagsværd Rolub
Picture
Matilde & Emma. Foto Mette Bacher
JM2X: Oliver Skov Jerkovic & Nicholas Andersen, Bagsværd/KVIK
Drengene vinder B-finalen, og bliver dermed en samlet nummer 7 ved EM. De to trænes af Frederik Secher, Bagsværd Roklub
Picture
Oliver & Nicholas. Foto Mette Bacher
JW2X:
Clara Maria Hornnæss & Kristine Søndergaard Hansen,KVIK/ Furesø

Pigerne bliver nummer 6 i B-finalen, og det giver en samlet placering, som nummer 12 ved EM. Kombinationen trænes af: Mads Boesen, Roforeningen KVIK.
Picture
Clara & Kristine: Foto Mette Bacher
JM4X-:
Emil Nielsen, Roskilde Roklub, Jeroen Grimmelikhuijzen, Bagsværd Roklub, Aske Storm, Roklubben Viking, Rasmus Lind, Sorø Roklub.

Den danske kvartet bliver nummer fire i C-finalen, og det giver en samlet placering, som nummer 16 ved EM. Holdet trænes af: Ulla Hvid, Sorø Roklub
Picture
Rasmus, Aske, Jeroen & Emil. Foto Mette Bacher

Årets første langdistancekaproning i Sønderborg

$
0
0
Picture
Foto Mette Bacher
Af Leif Thygesen
”Vi er rigtig glade for den lokale opbakning med tilmelding af flere hold fra den syd- og sønderjyske region. Glædeligt var det også at se så mange af vores nye universitetsroere i en inrigger – normalt plejer uni-roerne jo at boltre sig i outriggere,” siger regattaleder for Alssunds Røde Løver, Johannes Andersen, Sønderborg Roklub, til roinfo.dk.
Johannes Andersen fortsætter: ”Overordnet set havde vi en fin regatta med en god stemning, og de deltagende roere udtrykte tilfredshed med kaproningen. Vejret var overskyet, og der var lidt rigeligt med blæst, men vinden kom fra den rigtige retning, så den generede ikke voldsomt meget. Vi lyttede til et ønske om at flytte medaljeuddelingen for formiddagsløbene til pausen mellem formiddags- og eftermiddagsløbene, selvom vi havde planlagt, at alle medaljer skulle uddeles efter hele kaproningen. I dag er vi tilfredse men også lidt trætte ovenpå – synes vi selv - veludført arbejde.” Roinfos udsendte medarbejder, Mette Bacher, og de roere, som roinfo har talt med bekræfter Johannes udtalelser. Det var en rigtig god regatta, hvor der var styr på organisationen, og hvor den unikke langdistanceregatta-stemning var helt i top – så fem ud af fem årer til Sønderborg Roklub for endnu en vellykket, perfekt og fejlfri regatta.
Picture
Sønderborg har fået et nyt vartegn: - Hotel Alsik, der knejser sig over den ene side af havnen. Ved toppen er der placeret en flot udsigtsplatform, som roinfo naturligvis måtte teste. Det gav et flot view over roningen og hen mod roklubben: Foto og billedtekst Mette Bacher
Favoritterne tog for sig at retterne
På det sportslige plan var det småt med overraskelser. Favoritterne tog for sig af medaljebuffeten og overlod kun krummer til outsiderne. I mændenes klasse udviste DSRs hold storform. Hos kvinderne sendte KVIK et helt klart signal: Vi agter at forsvare vores mesterskab. I 10 kilometer åben mix henviste sidste års sølvvindere i klassementet, Nyborg, de regerende turneringsvindere fra Viking til andenpladsen, og i 10 kilometer åben mix 2. division var en Horsens-roer, der roede sammen med to Vejleroere, sølle syv sekunder foran tre andre Horsens-roere. Velkommen til en ny sæson – langdistancekaproerne fortsatte, hvor de slap i 2018 med fed stemning, god roning og intens kamp om de enkelte pladser.
Picture
Roforeningen KVIKs herrer, set fra oven. De var særdeles godt tilfredse med sølvet ved årets første LD-regatta. Billedtekst og Foto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Suveræn sejr til DSR
Den danske mester i mændenes klasse fra 2017, Nicolai Møller Andersen, er tilbage i DSRs båd, efter at han holdt pause i 2018. Og med Nicolai tilbage er det som om der er fornyet ro-glæde, entusiasme og tempo i DSRs flagskib. Sammen med Rune Glerup og Frederik Fabricius Clausen roede Nicolai sig til en suveræn guldmedalje på Alssund. Der er et stort hul ned til de øvrige deltagere i klassen på 5.39 minutter. DSR har med sin suveræne sejr sendt et spørgsmål til Kalundborgs regerende mestre, der formodentlig deltager i næste runde: Er I klar?
Picture
DSR mødte til start i stærk opstilling i mændenes klasse, og Nicolai Møller Andersen er tilbage efter et års pause. Her skiftes der, hvor Andersen forlader styrmandssædet. Billedtekst og foto Mette Bacher
​KVIK (Bjærre, Kloster og Schack Pedersen) levede op til forventningerne og besatte andenpladsen. KVIKerne vandt i 2018 bronze i klassementet og vil formodentlig også i år bejle til en podieplads.
På grund af kun to tilmeldinger i 25 kilometer åben mix, valgte Humlebæk (Probst, Tramm og Thorsen) og Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) at flytte over i mændenes klasse – og det var et valg, der fortjener al mulig ros. I stedet for to små klasser, hvor rækkefølgen på forhånd var mere eller mindre forudsigelig, har man nu fået en spændende klasse, hvor der vil være indædt kamp om placeringerne. Viking lagde bedst fra land med at snuppe bronzemedaljen i Sønderborg, men afstanden ned til Humlebæk er blot 35 sekunder, så der er lagt op til et drabeligt opgør, når det igen går løs ved næste langdistancekaproning i Kolding den 15. juni. Jørgen Zangenberg, Viking, siger til roinfo:  ”Vi er rigtig godt tilfredse, og vi bliver i herreklassen resten af sæsonen. Godt nok er der jo et pænt stort hul op til DSR på førstepladsen, men de øvrige placeringer er der nu åben kamp om. Vi er godt klar over, at Humlebæk vil komme for fuld skrue næste gang, og vi har respekt for Probst & Co., men vi vil naturligvis gøre vores bedste for igen at afvise Humlebæks angreb. På en god dag, hvor alt spiller, vil vi da også for alvor kunne udfordre KVIK, så jo, det har været en gevinst for alle hold, at vi er blevet slået sammen i en stor klasse.”
Sidste hold i mændenes klasse var DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Stenby, Darre og Jacobsen). Studenterne får lov til at lukke ”stalddøren” i mændenes klasse på en femteplads.
Picture
Roklubben Viking (Billedet fra venstre Uffe Dyhr, Jørgen Zangenberg og Rene Hansen) og Humlebæk Roklubs mandlige deltagere tog beslutningen om at melde sig til 25 kilometer åben klasse, et flot træk! Billedtekst og foto Mette Bacher
Senior kvinder 10 kilometer. KVIK lader ingen tvivl tilbage
Kun to hold til start i kvindernes klasse. ”Vi prøvede ellers at se lidt ned over startlisten i 10-kilometerløbene for at finde et hold, der kunne få den ledige bronzemedalje, men i al almindelighed kniber det med rene kvindehold til start”, siger regattaleder Johannes Andersen, Sønderborg, til roinfo.dk.
De to naboklubber DSR og KVIK fra Strandvænget i København tager turen til Verdens Ende i Sønderborg – og for at ingen skal misforstå noget og tro, at jeg taler nedladende om Sønderborgs placering i forhold til København, og kalder den sønderjyske metropol for ”Verdens Ende”, kan Signaturen oplyse, at postadressen til Sønderborg Roklub er ”Verdens Ende, Sønderborg”. Men tilbage til de københavnske kvinder, der tog en tur på cirka 670 kilometer tur/retur for at ro mod hinanden. Københavnerne bruger næsten syv timer på turen, så det er lidt trist, at ikke andre kvindehold har lyst til at deltage i legen.
Picture
Roforeningen KVIK er forsvarende Danmarksmester i kvindernes klasse, de to af dem, der vandt finalen i 2018, Tine Aabye og Torill Lindebjerg mødte til start med Dorte Lassen. Billedtekst og foto Mette Bacher
​KVIK (Aabye, Lassen og Lindebjerg) er regerende mestre, og det ser ud til, at den status agter de at fortsætte med. DSR (Koefoede, Lindegaard og Jørgensen) kæmpede en brav kamp, men må se sig slået med næsten tre minutter. Man kan kun håbe, at flere kvindehold er med næste gang i Kolding. Roinfo har skrevet det i sin optaktsartikel til Sønderborg, men gentager gerne: Kom nu piger. Var det ikke noget at være med til at kæmpe om mindst en DM-bronzemedalje?
Picture
Årets glade nyhed er, at Nyborg Roklub har meldt sig til, som ny langdistancekaproningsarrangør - og det i 2020. Nyborg-roerne entrede da også præmieskamlen, som vindere. Fra venstre Allan Seelk, Bente Irring og Brian Sørensen. Billedtekst og foto Mette Bacher
Picture
Allerede nu gøres der fin reklame for næste års regatta i Nyborg. Billedtekst og foto Mette Bacher
10 km åben motionsmix 1. division. Nyborg slår de regerende turneringsvindere fra Viking
Mellem 1250 og 1413 var magten i Danmark centreret i Nyborg på Nyborg Slot. Rigsforsamlingen i Nyborg kaldtes ”Danehof”. Danehof har igen taget magten. Denne gang i form af Nyborgs hold i 10 kilometer åben mix 1. division (Seelk, Irring og Sørensen). Nyborgenserne ror knap et minut hurtigere end Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) på andenpladsen. Med til historien hører det, at Viking inden 10-kilometerløbet havde roet 25 kilometer i mændenes klasse. ”Vi kan se, at vores 10-kilometertid på 25-kilometerdistancen er et minut hurtigere, end da vi ror 10-kilometerløbet, så jo det koster lidt at ro den lange distance først,” siger Jørgen Zangenberg til roinfo. Zangenberg fortsætter: ”Det var en fortjent sejr til Nyborg. Det er i modstrømmen, hvor fårene bliver skilt fra bukkene, at Nyborg ror fra os. Selvom Nyborg vandt i Sønderborg, har vi da langt fra opgivet at forsvare vores klassementsguld fra 2018. Nu går vi lidt i tænkeboks, og måske ændrer vi strategi og ror med fast styrmand næste gang. Senere på sæsonen bliver det jo sådan, at 10-kilometerløbet ligger før 25-kilometerløbet, og det er jo en lidt anden sag – så jo, vi glæder os til næste regatta i Kolding.”
Picture
Middelfart gjorde det flot i Sønderborg. Claus Rützov, Bent Bøgh Pedersen og Roar Kloppenborg-Skrumsager roede sig til en bronzemedalje i 10 kilometer åben mix 1. division. Foto Mette Bacher.
​Middelfart (Kloppenborg-Skrumsager, Rützov og Bøgh Pedersen), der ror under navet ”Middel-fart” havde trods navnet fart nok på til at vinde bronzemedaljen. Kun femten sekunder efter Middelfart finder vi Københavns Roklub (Minuva, Kristensen og Kristensen). Det er imponerende, at ”De tre musketerer”, som roinfo kalder dem, fortsat kan finde tempo nok til at være med helt i toppen.
Humlebæk 10K mix (Tramm, Tramm og Renner Mortensen) fuldender feltet i 10 kilometer åben mix 1. division på sjettepladsen – og hvis nogen skulle finde på at have ondt i en vis legemsdel over, at nordsjællænderne slutter sidst i 1. division, så kan roinfo oplyse, at Humlebæks handicaptid ville indbringe guld i 2. division – så respekt for ”Trammerne” og Renner Mortensen.
Picture
Humlebæk Roklubs Jens Jørgen Tramm havde en travl lørdag i Sønderborg. Først roede han 25 kilometer med sine faste makkere i herreklassen, og om eftermiddagen stod den på 10 kilometer mix med fru Jette, og Anni Renner Mortensen(cox) billedtekst og foto Mette Bacher
Picture
Kombinationen fra Vejle og Horsens vandt 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Fra venstre Birgit Bech Jensen, Linda Kærgaard Nielsen og Jesper Foldager. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix. 2. division. Sytten hold til start
10 kilometer åben motionsmix 2. division har det hele: bredde, tæt kamp om de enkelte placeringer og mange nye hold. Geografisk bakker de lokale hold fra Sønderborg, Sønderjylland og det øvrige Jylland Alssunds Røde Løver op ved at stille til start. Samtidig er der oversøisk og tysk deltagelse, så alt i alt er 2. division rendyrket ”langdistancekaproningsfestival”.
Kampen om førstepladsen blev et internt opgør mellem fire Horsens-roere tilsat to Vejle-roere. Linda Kærgaard Nielsen, Horsens, havde slået kræfterne sammen med Jesper Foldager og Birgit Bech Jensen fra Vejle. Den østjyske kombination gjorde det så godt, at de var i stand til at henvise Lindas klubkammerater, Runge Andersen, Underlien Hakala og Jacobsen, til andenpladsen. Men det var en knap afgørelse. Kun syv sekunder skiller de to både. Mon ikke de to både vil give hinanden drabelig kamp en gang til i Kolding om et par uger?
Bronzen gik til Kolding (Espersen, Simonsen og Colmer) - et dygtig, stabilt og godt roende hold, der (næsten) altid er god for en medalje.
Picture
Medaljevinderne i 10 km åben motionsmix 2. division fra venstre: Horsens, sølv, i midten Horsens/Vejle guld og til højre Kolding/Kolding Dame Roklub bronze. Foto Mette Bacher
Picture
Preben Thorsen, Torben Vest Hansen og Geert Olsen, Rønne Roklub, roede sig til en fjerdeplads i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Kaproningen var for bornholmerne starten på en langtur, men desværre måtte man søndag opgive på vej til Vejle, hvor man havde lånt båden. Vejret var ikke til langtursroning, fortæller Geert Olsen. Foto Mette Bacher
​Metalvante Rønne (Olsen, Thorsen og Vest Hansen), der normalt ror på 25-kilometerdistancen, havde taget den lange tur fra Bornholm for at indlede deres årlige langtur med at ro kaproning i Sønderborg. ”Vi har ikke haft mulighed for at træne rigtigt i år, så forberedelsen har været alt andet end optimal. For et par dage siden roede vi 25 kilometer, og det gav et helt klart signal: formen er ikke til den lange distance på nuværende tidspunkt. Derfor valgte vi 10 kilometer og 2. division. Vi roede et godt løb, der er ikke noget at sætte en finger på, så vi kan bare konstatere, at de andre var bedre end os,” siger Geert Olsen fra Rønne til roinfo.
Picture
Herligt var det, at Aarhus Roklub havde en 4-åres med, og de fem fra Smilets by blev en flot femmer i det samlede felt. Billedtekst og foto Mette Bacher
​”Bombefireren” fra Aarhus (Storm, Lykke Larsen, Hennings, Madsen og Kaptajn Iversen) ror et flot løb og belønnes med en samlet femteplads. Efter hvad der oplyses til roinfo, sprang århusianerne kaffen, øllet og hvidvinen over ved vendebøjen, og det var en taktik, der lykkedes, så man placerede sig i den bedste tredjedel af feltet. Drikkepausen ved vendebøjen havde Kaptajn Iversen ellers annonceret på Facebook.
Middelfart (Rützou, Grønnehave Mogensen og Rauer Hansen) er på sjettepladsen kun femten sekunder efter Aarhus.
Picture
- Det er første gang, vi overhovedet er med ved en Langdistancekaproning, fortæller Britta Hirschauer (plads 1) til roinfo.dk, - og alene det at skifte pladser har været lidt af en udfordring, fortæller Britta, der, som sine to makkere, for det meste ror outrigger i mastersklassen over 1000 meter, hvor det går rigtigt stærkt. De tre kvinder var glade for deres 7. plads ud af 17 deltagende både. Det kunne have været spændende, om Britta, Heidi og Katja mødte til start i den åbne dameklasse, for tidsmæssigt set, var de godt med - til en sammenligning, selvom det blæste op senere på dagen. Billedtekst og foto Mette Bacher
​Elmshorner Ruderclub von 1909 e.V./Nordslesvigsk (Hirschauer, Andersen Eisenkraemer og Behm) slutter som nummer syv – men, men det var en syvendeplads, der gav medalje, idet det kombinerede internationale hold blev bedst placerede sønderjyske hold, og det belønnes ved Alssunds Røde Løver.
DSR deltog i denne klasse med en firer bemandet med ”kaniner”. Berg, Pedersen, Ahlefeldt, Clausen og Halkier roede sig i deres debut til en ottendeplads, og det er immervæk i den bedste halvdel, så man kan håbe, at det har givet de debuterende studenter blod på tanden, så de kommer igen en anden gang.
Picture
DSR mødte denne gang frem med et kaninhold, og de var såmænd godt tilfredse med deres 8. plads, for mandskabet har blot roet sammen i 2 uger. Og det er ikke værst, når man debuterer ved en langdistanceregatta. Billedtekst og foto Mette Bacher
​De to hold fra den arrangerende klub Ung II (Jensen, Nissen Bonefeld, Hamberg, Nymarsk og Outzen) samt Ung I (Jensen, Sørensen og Ingildsen) placerer sig som nummer ni og tolv.
Randers (Andersen, Christensen og Hovøre) bliver nummer ti et halvt minut foran Slesvig Roklub (3xHerzig og 2xFritzsche) på 11. pladsen.
De tre universitetshold Team 1 (Thielhorn, Raju og Lamp), Team 2 (Gaertner, Wessling og Commerou) og Team 3 (Larsen, Suttkus og Olesen) slutter i omvendt rækkefølge af deres navne. Team 3 bliver nummer tretten, Team 2 nummer fjorten og Tema 1 nummer sytten.
Vejle (Busk Mikkelsen, Lønsmann og Wael Møller) opnår en 15. plads, mens Gråstens internationale hold bestående af en rumæner, en russer og en sønderjyde (Musat, Poddubnyi og Larsen) slutter som nummer seksten.
Picture
De lokale klubber var fint repræsenteret i Sønderborg. Her er det Slesvig Roklub, der klarede en 11. plads hjem i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Billedtekst og foto Mette Bacher
Picture
Et andet lokalt islæt var Gråsten Roklub, der blev nummer 16. Mandskabet var Mona Larsen, Alexandru Musat og Ivan Poddubnyi. Foto Mette Bacher
Næste regatta i Kolding
Næste runde af Langdistanceturneringen roes i Kolding lørdag den 15. juni 2019 under navnet ”Koldingfjordens Slotsregatta”. Sidste rettidige tilmelding er Grundlovsdag den 5. juni 2019.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatliste her
10 og 25 km overall her
Pointstillingen her
Picture
I Sønderborg oplever man det glædelige, at en flok universitetsstuderende på det nærmeste har invaderet roklubben. Det fortæller en glædestrålende Johannes Andersen til roinfo.dk. Gruppen her deltog flittigt i regattaen. - Ses vi næste gang i Kolding, spørger roinfo.dk - Det kan vi desværre ikke, for på næste lørdag skal vi til regatta i Aalborg, og derefter står den på eksamenslæsning, lød det fra den dygtige flok unge, der gjorde det flot på Alssund. Billedtekst og foto Mette Bacher

EM i roning - Vi præsenterer hele landsholdet

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Når Danmarks bedste roere om 1½ døgn kaster sig ud i kampen om medaljerne ved årets Europamesterskaber, som i øvrigt også er A-landsholdets første internationale debut i 2019, så er det med en viden om, at det måske ikke er helt sikkert, at to ud af tre både i herrernes klasse, klarer sig fuldt og helt igennem.
En diskusprolabs hos Sverri Nielsen, og et heftigt hold i nakken hos firerroer: Fred Vystavel betyder, at herrernes sculler og firer uden formentlig ikke ses, som finalister, eller rettere, DRC nedtoner forventningerne til sculler og firer på sværdsiden. Udfordringen består også i, at der måske skal reserveroere ind over, og det er så spørgsmålet, hvor meget, man har satset på dette, at have reserveroere klar til at tage en tørn, FØR skaderne er sket?
EM på Rotsee i Luzern bliver fra dansk ronings side uden de helt store forventninger til herrerne i den åbne klasse, som for henholdsvis sculler og firer uden, er olympiske discipliner.
 
Heller ikke Danmarks hidtil bedste trumfkort, W2- med Lærke Berg Rasmussen & Christina Juhl Johansen er med i Luzern. De to stærke kvinder er ikke helt oppe i fulde omdrejninger endnu, efter Christinas pause i 2018, og det er et godt træk at lade Rasmussen & Johansen stå over, så der satses på sidste World Cup og VM senere på året.
I øvrigt er de to, med W4-, eneste danske roere, der nævnes i FISAs egen optakt til EM.
 
Til gengæld har Danmark andre dygtige roere med, som sagtens kan nå langt i Luzern, også selvom det er en udfordring i sig selv at ro sig til en A-finale. Vi skal ikke glemme, at man netop skal gøre god figur ved EM, da der ved årets VM, senere på sæsonen, er endnu flere nationer med, men EM i Luzern skal så lige fordøjes først.
W1X: Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK
Fie satser alt på at ro sig til en udtagelse til OL i Tokio, og det bliver i så fald hendes tredie OL og det i favoritdisciplinen i 1X.
I Luzern er der indledende heats for kvinderne i 1X fredag: 11.48.-12.00.
Fie Udby Erichsen, der er 34 år, har roet siden 1996, og de bedste internationale resultater i hendes karriere, er OL-sølvmedaljen i 2012, og 5. pladsen ved VM i 2018.
Det meste af palletten, når vi ser på stjerneroere, er med på Rotsee. Schweiziske Gmelin, der vandt ved store internationale regattaer i 2018, lige indtil irske Puspure tog fusen på hende, og blev verdensmester. Også østrigske Lobnig er med i 2019, samt hollandske Lisa Scheenaard.
Et interessant gensyn er Mirka Knapkova fra Tjekkiet, Fies ”overkvinde” fra OL-finalen i 2012, hvor Knapkova tog guldet foran Udby. Der er ingen tvivl om, at Knapkova vejrer morgenluft.
Sytten nationer er tilmeldt kvindernes 1X.
Picture
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
M1X: Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub
Alder: 25
Begyndte at ro: I 2007
Bedste internationale resultat: Nr 4 ved den olympiske kvalifikationsregatta i 2016, nr. 7 ved VM i 2018 og nr. 4 ved U23VM i 2015.
25 deltagere i Sverris kategori, her med den norske regerende europamester- og verdensmester, Kjetil Borch, og Sloveniens Ondrej Synek i spidsen. Synek ror sin 19. sæson (!)... Fredag: 5 heats, 12.06-12.30
Picture
Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
LW2X:
Christina Pultz & Juliane Elander Rasmussen, begge fra Odder

De to kvinder ror udenfor DRC, og satser på at blive udtaget til OL. Juliane Elander har tidligere deltaget ved OL i: 2008-2012 & 2016.
 
Christina Pultz
Alder: 30 år
Begyndte at ro: I 2005
Bedste internationale resultat: VM-sølv i LW4X- i 2012
 
Juliane Elander Rasmussen
Alder: 40 år
Begyndte at ro: I 1994
Bedste internationale resultater: VM-sølv i LW4X- i 2005 og i 2006, VM-bronze i LW2X i 2007, VM-bronze i 2009 i LW1X, VM-sølv i LW4X- i 2018.
Favoritter er de regerende verdensmestre fra Rumænien Cozmiuc & Beleaga. Det schweiziske par nævnes også i foromtalen, som et stærkt mandskab, mens det hollandske team sagtens kan tage medalje i finalen også.
De 16 tilmeldte nationer i LW2X skal ro indledende fredag: 12.36-12.48.
Picture
Christina Pultz & Juliane Elander Rasmussen, begge fra Odder Roklub. Foto Mette Bacher
LM2X: Alexander Modest, Lyngby Roklub & Emil Espensen, DSR
18 nationer er tilmeldt denne bådtype, og det plejer at blive et benhårdt race, hvor vi især i 2018 så de to danskere være med helt fremme i kampen om de eftertragtede finalepladser.

Alexander Modest
Alder: 24
Begyndte at ro: I 2004
Bronze ved U23VM i 2014 & 2015, sølv ved U23VM i LM2X i 2017.

Emil Espensen:
Alder: 27 år
Begyndte at ro: I 2006
Bedste internationale resultater: VM-bronze i LM4X- i 2015, EM-sølv – og VM-sølv i LM2- i 2016,
De 18 deltagende mandskaber skal ro indledende 12.54-13.06
Picture
Alexander Modest, Lyngby Roklub, og Emil Espensen, Danske Studenters Roklub. Foto Mette Bacher
W2X: Luise Lund Hansen, KVIK & Mette Dyrlund Petersen, DSR
15 nationer er tilmeldt i denne kategori, som også er en olympisk bådtype. Men fra dansk side består scullergruppen af én, og det er Fie i 1X. Trods det, prøver Mette Dyrlund Petersen & Luise Lund Hansen lykken i 2X, kvindernes åbne klasse.

Mette Dyrlund Petersen
Alder: 29 år
Begyndte at ro: I 2008
Bedste internatioale resultat: VM-6 i W2X, 2013, EM-6 i W1X i 2018

Luise Lund Hansen
Alder: 23 år
Begyndte at ro kaproning i 2017
Bedste interantionale resultat: nr. 7 ved EM i W4- i 2018.

Der roes indledende fra 09.36-09.48 fredag
Der bliver noget at se til med et felt bestående af de regerende verdensmestre fra Litauen, og de regerende Europamestre fra Frankrig. Det skulle heller ikke undre, om Hviderusland, Tyskland og Storbritannien stempler ind her, og viser klasseroning.
Picture
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub & Luise LUnd Hansen, Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
LW1X: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub
Den dygtige letvægter har altid været garant for flot og dedikeret roning, og det har givet bemærkelsesværdige topresultater.
Hun er, om nogen, et varmt bud, når Danmark for alvor skal rykke sig i kampen om at få OL-udtagelserne hjem.
Alder: Netop fyldt 23 år
Begyndte at ro: I 2008
Bedste internationale resultater: JVM-bronze i 2013 i JW2X med Ida Gørtz Jacobsen, VM-sølv i LW4X- i 2018.
Det interessante er, at da Mathilde vandt sin bronzemedalje i 2013, da var Henrik Mortensen hendes træner. Det var han også, da hun som senior, i 2018, vandt VM-sølv – og han er naturligvis med i Luzern, som træner for Persson.
Ved dette års EM er Hviderusseren Furman et godt bud på en titel. Hun er regerende Europamester,
10.24-10.36 fyres de indledende løb af fredag. 13 nationer er til start i denne bådtype.
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
M4-
Tøger Berg Rasmussen, Frank Steffensen, Tobias Kempf & Fred Vystavel, Danske Studenters Roklub/Københavns Roklub.

15 mandskaber til start, og der ros indledende fredag: 11.30-11.42

Tøger Berg Rasmussen
Alder: 27
Begyndte at ro: I 2008
Bedste internationale resultater: nr. 5 ved VM i 2017 i M4-

Frank Steffensen
Alder: 30
Begyndte at ro: 2009
Bedste internationale resultater: nr.. 5 ved EM i M2X, 2013

Tobias Kempf,
Alder: 25
Bedste internationale resultater: nr. 5 ved VM i 2017 i M4-

Fred Vystavel, har indtil videre ikke opnået resultater ved EM, VM eller OL, og har således noget til gode.

Picture
Tøger Berg Rasmussen, DSR, Tobias Kempf, DSR, Frank Steffensen, DSR, og Fred Vystavel, KR. Foto Mette Bacher
W4-:
Anne H. Larsen, Odense, Trine Dahl Pedersen, Holstebro, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd & Nina Hollensen, Aarhus.

På FISAs optaktsartikel til EM nævnes Danmark, som god i firer uden styrmand, og at man ofte har skiftet lidt ud med kvinderne, så der også ros toer uden. Det er også nogle, internationalt set, erfarne kvinder, der er ombord i den danske firer. – Og tre af kvinderne er unge, så de også kan være med ved U23VM i år, om det skulle være.
Der er ni både til start, og danskerne har reelle chancer for at ro sig til en tur i A-finalen. Men først skal de indledende heats overstås, og de finder sted fredag kl. 11.06 & 11.12. Vi tipper fireren til at kunne opnå et flot resultat ved årets EM. Det interessante er, at hovedparten af deltagerne i denne bådtype er ”nye” mandskaber. Både Rusland, der er regerende Europamester, samt Rumænien, der vandt sølv i 2018, er i Luzern med nye konstellationer. Hold øje med Danmark, skriver Worldrowing, og det skal vi nok...
 
 
Anne Larsen
Alder: 21 år
Bedste internationale resultater: Guld ved junior-EM i 2016 i W2X, nr. 4 ved VM i W4- i 2018.

Trine Dahl Pedersen
Alder: 22 år
Bedste internationale resultater: Nr. 4 i W4- & nr. 5 i W8+ ved U23VM i 2017.

Frida Sanggaard Nielsen
Alder: 20
Begyndte at ro: I 2015
Bedste internationale resultater: Sølv ved junior-EM & sølv ved junior-VM i 2016. Nr. 4 ved VM i W4- i 2018.

Nina Hollensen
Alder: 27
Bedste internationale resultater:  Nr 2 ved OL-kvalifikationsregattaen i 2016 i W2X, og det udløste en billet til OL i Rio.
Efter OL holdt Nina en meget lang pause, men vendte tilbage, og er nu stroke på kvindernes firer uden.
Picture
Nina Hollensen, Aarhus Roklub, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, Trine Dahl Petersen, Holstebro Roklub, Anne H. Larsen, Odense Roklub. Foto Mette Bacher
Endnu en dansk roer er med i Luzern. Den kendte rodommer, Morten Juel Hansen, Dragør Roklub, tidligere dygtig roer fra Bagsværd Roklub, er også med i Luzern, som international rodommer.
Picture
Morten Juel Hansen, Dragør, er med i Luzern, som international rodommer. Foto Mette Bacher
Roinfo ønsker roere, trænere, ledere – og rodommer et stort helt og lykke med opgaverne.

Motionsturneringen 2019 - Indberetning til 2. runde

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
2. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning
mandag den 10. juni 2019
​Så er tiden inde til anden indrapportering i Motionsturneringen.
Indberet:
 
  • antal roede kilometer siden 31. marts
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
 
En nærmere vejledning findes på:
 
http://www.roinfo.dk/information.html
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest mandag den 10. juni.
 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
Picture

Flot dansk roning ved EM. LM2X viser verdensklasse - W4- er i A-finalen. - Se det, og tidsplanen for de danske roeres løb i morgen, lørdag her

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

​Endelig kunne de danske elitekaproere komme ud og måle sig på det høje plan, som mange af dem er kendte for, og det skete i selve rosportens mekka, på Rotsee i Luzern tidligere i dag, fredag.
På normal vis er det den smukke schweiziske by, der lægger vand til 3. World Cup, der finder sted i juli, men i år drejer det sig om EM i roning på det flotte turkisblå vand, og det fjorten dage efter, 1. World Cup er afviklet. Det blev den samtidigt med, at landsholdet mødte til start ved Copenhagen Regatta. Og trods det, at to af de danske olympiske både, hhv. mændenes firer uden, og kvindernes toer uden må stå over denne gang, så kunne hovedparten af de øvrige danske deltagere vise vejen på 1. dagen ved EM.
​Verdensklasse af LM2X – klar til semifinale
Især mændenes letvægtsdobbeltsculler med Alexander Modest, LR, & Emil Espensen, DSR, viste noget, der meget vel kan gå hen og give de to en finaleplads, og en kamp om medaljerne.
I hvert fald, hvis de to viser samme takter, som i dagens indledende heat, hvor de satsede hele butikken, og tordnede afsted i et afsindigt højt tempo. På normal vis er der så en afregning, sådan ca. mellem 1000-1500 meter, men den udeblev stort set. De to danskere, der oven i købet havde den ene yderbane, lod sig ikke påvirke af det, men holdt teten indtil 500 meter før mål, hvor spanierne så endelig gav los i et forsøg på at hente danskerne. Det lykkedes så - til sidst...
Fra dansk side blev der på intet tidspunkt sået tvivl om den høje standard.
Modest & Espensen er ved at være der. Med det, der vistes i dag, kan de sagtens bide skeer med verdenseliten, når der senere kaldes ind til World Cups og VM i år. Der er immervæk sket meget, siden 2018, hvor de to letvægtere osse gjorde det flot, uden dog at toppe ved VM.
Picture
Alexander Modest & Emil Espensen, LR/DSR beviste fredag i Luzern, at der er ved at være godt inde i varmen, når det hedder A-finaler ved EM, VM og World Cups. Foto Mette Bacher
Iøvrigt kender Alexander den ene af spanierne udmærket, idet Rodrigo vandt bronze ved U23VM i 2017, hvor Modest med Hagemann vandt sølv! Danskerne fik noteret dagens sjettebedste tid i Luzern.
14.01 lørdag er tidspunktet for starten i semifinalen for danskerne, hvor de får fornøjelsen af sidste års VM-sølvvindere, Rutra og Oppo fra Italien.
Og sidste års VM-bronzevindere fra Belgien, der vandt 1. World Cup for 14 dage siden er ligeledes med her. Med i semifinalen er også de polske World Cup-sølvvindere. Noget af et herreræs for Alexander & Emil, der skal blive nummer tre for at komme i A-finalen.
 
Sverri sikkert i kvartfinalen
En diskusprolaps skal man ikke spøge med, og fra Danmarks Rocenters side fik man også hurtigt nedtonet forventningerne til Danmarks bedste scullerroer gennem tiderne, Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub. Men Sverri er sej og ukuelig, og den stærke færing udtalte inden dagens indledende heat, at han så hellere lige måtte huske at bruge lidt mere tid på at varme op, end han plejer.
Picture
Sverri trodsede diskusprolapsen, og fik roet sig til kvartfinalen ved EM i Luzern. Foto Mette Bacher
Diskusprolaps eller ej – Sverri roede lige så blændende stærkt, som han plejer, og det blev til en solid og sikker 2. plads i heatet, hvilket gav ham en plads i kvartfinalen. Danskeren har fået en overkommelig kvartfinale, for finnen Robert Ven har han vundet over tidligere, og det samme gælder hviderusseren Pilip Pavukou, der dog vandt sølv ved 1. World Cup i denne sæson. Sverri skal blive nummer tre for at komme videre til semifinalen. Klokken 09.42 lørdag hedder det kvartfinale for danskeren.
 
Fie er også videre efter solid roning
De senere år har Fie Udby Erichsen ofte spillet højt spil, når det gjaldt internationale opgaver. Men det kan ikke altid betale sig at satse hele butikken, og køre afsted med 160 i timen og tro, at de øvrige deltagere nu har fået en baglanterne.
Picture
Fie Udby Erichsen i dagens indledende heat på Rotsee. Foto Igor Meijer, FISA
​Det har ofte kostet dyrt, for Fie blev gerne indhentet, og det gav ikke den tidligere OL-sølvvinder noget metal med hjem. Som sådan har der ikke været EM – eller VM-medaljer til Fie siden hendes olympiske sølvmedalje i 2012, men i dag smed hun det sikre kort. Nok lagde danskeren hårdt ud, og lagde sig i føring fra start, men Gmelin fra Schweiz, der er tidligere verdensmester, og forsvarende Europamester, gik i front med Fie på 2. pladsen. Denne placering bevarede Udby hele vejen gennem heatet, hvormed adgangskortet til semifinalen blev sikret. De to andre heats blev roet i en væsentlig hurtigere tid, end Fies heat, og der er ikke tvivl om, at danskeren får noget at se til i semifinalen, selvom hun slipper for Gmelin og østrigskeLOBNIG, MAGDALENA, SIDSTE ÅRS vm-BRONZEVINDER.
 
Fie slipper dog ikke for den regerende verdensmester fra Irland, Puspure, mens hun desuden møder sin ”overkvinde” fra OL-finalen i 2012, Mirka Knapkova fra Tjekkiet, der stempler ind med mulighed for endnu en OL-deltagelse. Knapkova er godt med på nuværende tidspunkt, og vandt Bronze ved årets første World Cup-regatta. Men danske Fie har en reel chance for at komme til finalen.
14.36, lørdag er det tid for Fie.
 
Persson får ny chance

Som eneste danske deltager, skulle Mathilde Persson, Bagsværd Roklub overgå sig selv og vise et sandt mirakel for at komme direkte videre. Således hed det en 1. plads eller opsamling for danskeren. Det lykkedes ikke at vinde heatet, til gengæld roede Mathilde en fjerdeplads hjem og tidsmæssigt set, når man sammenligner, kan det godt ligne en mulig finaleplads til Persson.
Picture
Der er håb for Mathilde Persson, når det hedder opsamling lørdag. Foto Mette Bacher
Mathilde skal blive nummer to i sin opsamling for at kvalificere sig til A-finalen. Værste konkurrent kan blive den tyske deltager, som tidligere har sikret sig medaljer i LW4X-, men det har Mathilde osse. I 2018 – hvor det blev til en flot sølvmedalje, som hun strokede sig til, efter Kinaekspressen.
12.18 lørdag skal der sættes alt ind for Mathilde Persson.
 
Juliane og Christina kom videre til semifinalen
Der skulle en 3. plads til for de to roere fra Odder Roklub, Juliane Elander Rasmussen, & Christina Pultz, for at kvalificere sig til semi. Det lykkedes ikke helt i første omgang, hvor det blev til en 4. plads, og det i en tid, der lå i den langsomme del af de tre indledende heats. Dermed blev det til en tur i opsamling, og så lykkedes det!
Picture
Juliane Elander, skal, med sin klubkammerat fra Odder Roklub, Christina Pultz, vise sit værd, og at det stadig er muligt at få chancen for at få roet sig til en OL-udtagelse. Lørdag er chancen der for at komme i EM-finalen. Foto Mette Bacher
Danskerne kom lidt langsomt ud af blokken, og lå på 3. pladsen ved 500 meter – men så skete der noget. Danskerne fik roet sig op på 2. pladsen, og denne placering blev holdt til mål, hvor tyskerne kom først. Og det med Marie-Louise Dräger ombord, der, som Juliane, indledte sin internationale karriere for hele 20 år siden(!). Hun debuterede internationalt i 1999, og har flere verdensmesterskaber bag sig i hhv. LW1X & LW2X. Juliane Elander debuterede også i 1999.
13.47 lørdag, går det løs for Juliane og Christina på Rotsee, hvor det tegner til at blive en heftig semifinale med de regerende verdensmestre fra Rumænien, men også Schweiz og Holland, nævnes som de nationer, er kan tage medalje ved årets EM.
 
W4- er finaleklar
Nina Hollensen, Aarhus Roklub, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub, og Anne H. Larsen, Odense er, som ventet, videre, og i A-finalen. Danmark har de senere år haft stor succes i kvindernes firer uden og toer uden, og det ser ud til at fortsætte. De fire stærke kvinder roede 3. bedste tid hjem, så det bliver spændende at følge kvartetten i A-finalen, der afvikles: 12.48 søndag.
Picture
Disse fire roede Danmarks første A-finaleplads hjem. Fv. Trine, Nina, Anne og Frida. Foto Mette Bacher
W2X med Mette & Luise er C-finaleklar
Kvindernes dobbeltsculler i den åbne klasse har altid været noget af en heftig affære, og det er de færreste danske roere, der har toppet her. Det blev da også noget af en udfordring for Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub, og Luise Lund Hansen, Roforeningen KVIK, hvor man oven i købet forsøgte sig med at bytte om på mandskabet, så Luise blev rykket hen, som stroke.
De to danske kvinder fik to muligheder for at komme videre i Luzern, og det var først i det indledende heat, hvor det ikke lykkedes, og hvor det så blev opsamling. Heller ikke her magede det sig således, at Mette & Luise kom videre til A-finalen, så nu hedder det C-finale for de to, og den ros: 10.18. lørdag.
Picture
Luise Lund Hansen, KVIK & Mette Dyrlund Petersen. Foto Mette Bacher
Sådan ser det ud med tidspunkterne for de danske roere i lørdagens løb:
09.42: M1X – KVARTFINALE: Sverri Nielsen
10.18: W2X – C-FINALE: Mette Dyrlund Petersen & Luise Lund Hansen
12.18: LW1X – OPSAMLING: Mathilde Persson
13.47: LW2X – SEMIFINALE: Juliane Elander & Christina Pultz

14.01: LM2X SEMIFINALE: Alexander Modest & Emil Espensen
14.36: W1X – SEMIFINALE: Fie Udby Erichsen

Flot danskerdag ved EM i Luzern - 5 både er finaleklar!!!

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Sverri klar til A-finalen - kopierede Fie-versionen
Den stærke danske scullerroer trodsede diskusprolapsen og roede sig i front i semifinalen, hvor de øvrige i feltet slet ikke kunne følge med.  Atlanterhavsroeren, der nu begår sig overlegent på de noget mere stille regattabaner, som på Rotsee, eksempelvis, tog teten fra start i sin semifinale.- Nok roede Oliver Zeidler, Tyskland, sig i front på de sidste 400 meter, men selv Ondrej Synek, Tjekkiet, måtte overgive sig. Med den flotte 2. plads i semi, er Sverri Nielsen, DSR, klar til A-finalen.
Picture
Sverri Nielsen, DSR, blæste på diskusprolapsen, og susede afsted i semifinalen, hvor han blandt andet tog fusen på selve Ondrej Synek, der ror sin 19. sæson i international roning. Foto Mette Bacher
Fie klar til A-finalen - efter en stor præstation
Fie lægger hårdt ud - det er hun kendt for, når det virkelig gælder, og det er altid en stor satsning, der kan ende med, at man bliver hentet af de øvrige i feltet. Danskeren kommer først over 500 meter mærket. - Og 1000 meter mærket - med den regerende verdensmester fra Irland lige efter. Også OL-guldvinder anno 2012, Mirka Knapkova, Tjekkiet går med. 1500 meter - stadig dansk føring, men så overtager Knapkova styringen - Fies overkvinde fra OL i 2012. Også Puspure kommer i mål før Fie, men danskeren er, med 3. pladsen i semifinalen, klar til A-finalen.
Picture
Der var sikkert mange, som holdt vejret, da Fie gav den gas i semifinalen, hvor hun tordnede afsted, og lagde sig i føring det meste af vejen. Det har ikke altid betydet held, men denne gang lykkedes det, selvom Fie Udby Erichsen blev indhentet til sidst. Med 3. pladsen i semi, sikrede hun billetten til finalen. Foto Mette Bacher
Persson klar til A-finalen
Gårsdagens nervøsitet i det indledende løb, var forvandlet til et totalt fokus, da Mathilde Persson roede sin semifinale lørdag.
Således lykkedes det for Bagsværd Roklubs Persson at ro sig til finalen ved at blive en flot nummer to i sin semifinale.
Den dygtige letvægter, der har været i international roning i flere år, beviste, at hun helt og holdent er i fuld gang med at gå ind i de sidste forberedelser, som kan resultere i en OL-udtagelse. Det skal dog ske i en LW2X - og med hvem, tja, det må tiden vise. Det skal være en person, der har et lige så højt internationalt niveau, som Mathilde!
Picture
Der er god grund til smil, for Mathilde Persson har klaret opgaven, og det er at ro sig til finalen i kvindernes letvægts-1X. Hun er ene høne i kurven, når vi taler letvægtskvinder og landshold. Så nu skal hun præstere flot i finalen i morgen, og tidsmæssigt set, når man sammenligner dem efter semifinalerne, kan der meget vel ligge noget metal og vente på Persson. Vi krydser fingre!!!
Modest & Espensen klar til A-finalen
Modest & Espensen gentager fredagens flotte show, og kører et hårdt udgangstempo fra første tag. Lægger sig i føring, men bliver indhentet af italienerne ved 500 meter. Feltet er samlet ved 1000 meter, hvor Italien kommer først over, og Danmark med Belgien lige efter i et uhyggeligt feberløb. 1500 meter - Danmark efter Italien og Belgien, stadig i et closerace, men A-finalen er hjemme. Alexander & Emil er i A-finalen ved EM i Luzern.
Picture
Alexander & Emil roede et feberløb, og nøj, hvor er der sket meget, siden sæson 2018. Det bliver en spændende finale søndag. Foto Mette Bacher
W4- kvalificerede sig allerede fredag til A-finalen
De fire kvinder kunne dermed se på, da deres landsholdskollegaer viste vejen på Rotsee.
Det bliver en spændende firerfinale for: Nina Hollensen, Aarhus Roklub, Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub, og Anne H. Larsen, Odense Roklub

Picture
Fv. Anne, Trine, Frida og Nina i W4-, som også bliver en spændende en af slagsen søndag. Foto Mette Bacher
Elander & Pultz skal ro B-finale
Juliane Elander & Christina Pultz fik en langsom start, og lå på 5. pladsen ved 500 meter, og ved 1000 meter lå danskerne sidst i feltet, hele 12 sekunder efter italienerne.
Parret fik roet sig op på en 5. plads ved 1500 meter, men var et pænt stykke fra den adgangsgivende 3. plads til A-finalen.
Picture
Nok skriver roinfo.dk, at Ondrej Synek, Tjekkiet, kan fejre 19 år, som international roer. Men her kan Juliane Elander, Odder Roklub, også være med. Hun indledte sin internationale karriere i 1999 - som sin tyske modstander, Marie-Louise Dräger. I morgen hedder det B-finale for Juliane & Christina. Det gør det osse for Dräger og hendes makker...Foto Mette Bacher
Dyrlund & Hansen fik en flot debut ved EM
Det er ikke mange måneder siden, DSR/KVIK v. Mette Dyrlund Petersen og Luise Lund Hansen satte sig sammen i en dobbeltsculler med drømmen om at se, hvad det kan føre til i sæson 2019.
På de hjemlige baner blev det til pæne placeringer - og det var med stor spænding og forventning, de to skulle prøve sig af ved EM.
Kvindernes 2X i den åbne klasse, er altid noget af en hård nyser, hvor det er svært i sig selv at komme først til fadet - og det fik Dyrlund & Hansen at føle i Luzern.
Men at komme i C-finalen var rigtigt godt, og det har været lærerigt for dem at opleve internationale klasseroning, som ved EM i Luzern. 
Picture
Luise & Mette fra KVIK/DSR, fik kærligheden at føle i kvindernes 2X, men det har sikkert givet dem en stor erfaring, før det hedder Ratzeburg Regatta i næste weekend. Foto Mette Bacher

EM i roning - 5 danske både i finalerne - se tidsplanen her

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Se tidsplanen for de danske roeres finaler her:

09.25 -LW2X: B-finale:
Juliane Elander Rasmussen & Christina Pultz, begge fra Odder Roklub, der kæmpes om placeringer fra nummer 7.-12. ved EM.
11.32 - M1X:   A-finale:
Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub. Sverri ror på bane 2

11.48 -W1X:   A-finale:
Fie Udby Erichsen, KVIK. Fie har fået tildelt: Bane 6

12.48-   W4-:   A-finale:
Anne Larsen, Odense, Trine Dahl Pedersen, Holstebro, Frida       
Sanggaard Nielsen, Bagsværd, og Nina Hollensen, Aarhus. Danskerne ror på bane: 5

13.20 - LM2X: A-finale:
Emil Espensen, DSR & Alexander Modest, LR, 
Danskerne har fået tildelt bane: 1. 
13.39 - LW1X: A-finale:
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, 
Danskeren har fået tildelt bane 6

Picture

Ingen danske medaljer ved EM - men DK er godt på vej

$
0
0

Tekst & Foto Mette Bacher

Det blev ikke til medaljer ved Europamesterskaberne i Luzern til dansk roning. Til gengæld var det fint, at hele 5 både nåede finalerne, og to af disse opnåede fjerdepladser.
Det vil sige, at de danske landsholdsroere er godt på vej, og man kan altid overveje, om de måske skulle have deltaget ved den første World Cup i slutningen af maj for at få målt sig af overfor de øvrige stærke nationer, på et tidligt tidspunkt. Det gjorde man ikke, men blev hjemme og deltog ved Copenhagen Regatta, hvor der slet ikke er international konkurrence.
Selvom to danske både opnåede sjettepladser, skal man ikke være skuffet. For Emil Espensen, DSR, og Alexander Modest, Lyngby, har der under hele EM været stor fremgang at spore, og de har bevist at være på rette vej i det stærke internationale selskab. 
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, skal for tiden klare tingene selv, og ro så godt, som overhovedet muligt, i sin singlesculler i letvægt, med henblik på at blive udtaget til OL - det bliver spændende at følge hendes bestræbelser for det, og hvem, man i givet fald, finder frem til skal matche Mathilde.
Sverri Nielsen & Fie Udby Erichsen har under EM også vist flotte takter, og når man til finalen, så kan alt jo ske. Her er der ikke nogen, der venter på en. Det er hurtigt afsted, og så gælder det om at holde hele vejen hjem. Noget af en udfordring.
Kvindernes firer uden skal lige have nogle flere starter ved internationale regattaer, for det er flot at ro sig fra en sjetteplads op igennem feltet og kæmpe for medaljer.
Desværre fik vi ikke set meget til mændenes firer uden, hvor mandskabet har været stærkt udfordret. Det bliver også spændende at se, om man får kørt nogle stærke reserveroere i stilling, der kan erstatte de roere, som i forvejen har fast sæde i fireren, hvis nogen ombord får en skade op til en regatta.
Sådan blev de danske resultater ved EM:
Sverris flotte fjerdeplads
Sverri Nielsen fra Danske Studenters Roklub, var ude i et rigtigt herreræs – i bogstavligste forstand, men værd at bemærke er, at Nielsen virkelig har fået gjort noget ved sine tidligere langsomme starter. Det er tydeligt at konstatere, at danskeren har haft stor glæde af at få Thomas Poulsen ind, som træner. Sverri er nu med HELT fremme, når starten går, og side om side fulgtes han frem mod 500 meter med Oliver Zeidler, Tyskland. Så begynder de øvrige i feltet endelig at få kontakt, og nu drejer det sig om for Sverri at hænge på. Længe kæmper han for en bronzemedalje, men det falder ikke ud til danskerens fordel, og det bliver til en placering lige udenfor medaljerækken

W4- bliver nummer fire

Med en noget langsom start, lå danskerne på en 6. plads efter de første 500 meter – men Hollensen, Sanggaard, Pedersen & Larsen fik roet sig op på 4 pladsen ved 1000 meter mærket. Sådan var placeringen også ved 1500 meter mærket med hollænderne i front. Men den danske kvartet fik kæmpet sig godt op, og kæmpede side om side med polakkerne om bronzemedaljerne, som desværre gik til de polske kvinder

Fie bliver femmer
Danmarks OL-håb i kvindernes 1X, den åbne klasse, Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, kom udenfor medaljerækken ved EM. Erichsen forsøgte med sit hurtige udgangstempo, og det holdt indtil 500 meter mærket, hvor danskeren kom på 2. pladsen. Fie holder stadig fast, trods presset ved 1000 meter mærket, hvor hun skal forsøge at holde Knapkova og Gmelin bag sig. Men i det heftige opgør med de allerbedste scullerroere i verden – ja, og det endda ved EM, hvor Puspure, Gemelin og Knapkova viser verdensformat, bliver dagens EM-finale lidt af en hård nyser for den tidligere OL-sølvvinder.

Modest & Espensen i en sand feberfinale
Sikke et tæt løb, og hold nu lige op, hvor var det spændende. I LM2X bliver der aldrig givet ved dørene. Emil & Alexander placerer sig på 4. pladsen ved 500 meter og 1000 meter i en hård fight med belgierne. Placeringen, som nummer fire holdes lige indtil 1500 meter, hvor nu også spanierne presser på. De får lige akkurat nappet 4. pladsen foran danskerne, mens også irerne er så ubeskedne at suse i mål foran danskerne, der bliver nummer 6 ved EM-.

Mathilde bliver nummer 6
Persson, Bagsværd Roklub, lå på fjerdepladsen, men efter 1000 meter kneb det med at følge hovedfeltet, og Mathilde Persson kommer i mål, som nummer 6 ved dette års EM.


Juliane & Christina bliver nummer 11 ved VM
Det må unægtelig være lidt af en skuffelse for Juliane Elander Rasmussen & Christina Pultz fra Odder Roklub, at finalepladsen glippede. Derfor måtte parret koncentrere sig om B-finalen, om placeringerne fra 7-12, hvor det så gælder om at forsøge at tage 1. pladsen i B-finalen.
Men sådan gik det slet ikke. De to letvægtere fra Odder holdt sig beskedent i baggrunden, og nåede aldrig i nærheden af de første tre både i B-finalen. Det bliver spændende at se, om det fortsætter for de to roere, der begge har godt det fantastisk på landsholdet i flere år – eller om der skal noget helt andet til.

Velbesøgt Universitetsregatta i Aalborg - flotte billeder

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Foto: Tak til Jens Brandt for flotte billeder - modtaget lørdag eftermiddag...

 
 Bjarne Petersen, Aalborg Roklub, er, som altid, klar i mælet, da han taler med roinfo.dk søndag eftermiddag, dagen efter den store Universitetsmatch i Aalborg.
- Freddy Quist stillede med en Universitetsotter for herrer, og det var lige før, de stærke roere fra Vandkraftsøen i Holstebro vandt over mine drenge. Det var godt nok tæt på, lyder det med et smil i telefonen.
Picture
Aalborg Roklubs stærke universitets-herreroere, blev kraftigt udfordret på Limfjorden i lørdags. Foto Jens Brandt
Hård fight til målstregen
Picture
Så tæt var mændenes finale i lørdagens universitetsløb i Aalborg. Det er Holstebro-roerne tv. i billedet. Foto Jens Brandt
Syddansk Universitet debuterede ved Universitetsmatchen
Picture
Sønderborg Roklub har materiellet liggende, og det blandt andet en lækker otter, som blev indkøbt for år tilbage, da der var noget, der hed ottergrandprix. Nu deltog otteren for første gang i nyere tid i en universitetsmatch i den nordjyske hovedstad. Foto Jens Brandt
Picture
Vi møder Uniroerne fra Syddansk Universitet for første gang for 14 dage siden, hvor de deltog i 1. runde af årets langdistanceturnering, der fandt sted netop i Sønderborg. Foto Mette Bacher
- Jeg besluttede mig for at dele løbet op i to, for vejret artede sig ikke særligt godt, og med flere ottere til start mente jeg, at det var det sikreste, siger Bjarne Petersen til roinfo.dk
- Det gode ved det hele er, at hvis nogen mangler en roer for at danne fuldt mandskab, så kan vi altid supplere, og vi hjalp også roerne fra SDU med en styrmand til deres otter, fortæller Bjarne Petersen, der med roinfo, glæder sig over, at også Sønderborg Roklub er stemplet ind, når vi taler Universitetsroning. Det blev roinfo i øvrigt orienteret om i forbindelse med årets første Langdistanceregatta, hvor gruppen af Uni-roere mødte til start i inrigger, men ellers har kastet sig over klubbens otter og firer, så lige her må man konkludere, at det er herligt, Sønderborg Roklub ikke har solgt ud af materiellet, som for år tilbage blev flittigt benyttet ved 8GP-turneringen, men derefter lå og samlede støv, og nu bliver trukket ind til at varetage universitetsroernes interesser.
Picture
Holstebros deltagere, der her ror med Aalborg Roklubs årer, roede et flot løb mod Aalborg Roklubs repræsentanter, der var lige ved at lide nederlag på hjemmebanen. Foto Jens Brandt
Picture
I Aalborg har man også for alvor fået kvindelige Universitetsroere med i gruppen, som stiller op til regattaer. Ved lørdagens dyst i Aalborg mødte man også et mixhold fra den Nordjyske klub. Foto Jens Brandt
Picture
Dameotterne stiller også til start, og de roede i 2. heat, fortæller Bjarne Petersen til roinfo.dk Foto Jens Brandt
Der er grøde i studenterroningen i Danmark.

Det var Aalborg Roklubs Bjarne Petersen, der fik søsat unironingen for ikke så mange år siden.
Så fulgte Odense Roklub trop, og i 2019 ser vi Universitetsroere fra både Holstebro og Sønderborg. Nu skal man blot have de københavnske roklubber til at være med.

Tidligere var det roere fra Aarhus Studenter Roklub og Danske Studenters Roklub, der roede universitetsmatcher. Det bliver spændende at se, om vi møder repræsentanter fra ASR & DSR i 2020?
Picture
Odens Roklub har grebet stafetten, og er ivrigt med ved flere af årets regattaer for Universitetsroere. Foto Jens Brandt.
Holstebroroere fik revanche 
Mens Holstebro Roklubs uniroere led nederlag på vandet, så fik de til gengæld noget for startpengene, og revanche på land. Således er der efter finalerne konkurrencer, hvor holdene også udfordrer hinanden. 
Det kan være i økse- og hammerkast, puste med pile – og andre spændende ting, som roerne går vildt op i.Og lige her var det Holstebro-roerne, der vandt her, så jeg drillede Freddy med, at hvad hans roere ikke kunne på vand, kunne de på land, lyder det med et grin fra Bjarne Petersen.
Afslutningsvis havde de en rigtig god fest til langt ud på de små timer, så også her blev alt, som det skulle være, slutter en tilfreds Bjarne Petersen.
Picture
Det er ikke kun de mandlige uniroere, der præger billedet i Aalborg. En flok seje damer er med, hver eneste gang, der kaldes ind til regatta. Foto Jens Brandt
Picture
Et godt billede af gæsterne fra Sønderborg. Foto Jens Brandt
Picture
Freddy Quist fra Holstebro Roklub møder altid frem med roere, der ka´ deres hjemmearbejde. Og, som i højde og drøjde sagtens kan matche de ypperste landsholdsroere i den åbne klasse. Foto Jens Brandt
Men det er ikke kun på vand, der er konkurrencer, der sker også noget på land, EFTER finalerne på Limfjorden.
Picture
Heller ikke pokalerne mangler noget, når vi taler volume. De fås næsten ikke større. Foto Jens Brandt
Picture
Småfrysende var det værd at vente på at få overrakt pokalen, som det tydeligt ses på billedet af en flok tilfredse kvindelige universitetsroere fra Aalborg. Foto Jens Brandt
Picture
Vejret var koldt og blæsende over Limfjordens vande, men lige meget hvad, så SKAL styrmanden-quinden i vandet, når man har vundet. Foto Jens Brandt

Koldingfjordens Slotsregatta 2019

$
0
0
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Roklubberne i Kolding inviterer til 2. afdeling af Langdistanceturneringen
 
Af Leif Thygesen
67 roere fra elleve forskellige roklubber fordelt på 22 hold er tilmeldt dette års udgave af Koldingfjordens Slotsregatta. I forhold til anden afdeling af Langdistanceturneringen 2018, der blev roet i Vejle, er der tale om en nedgang på ni roere – men der kan jo stadig nå at komme et par efteranmeldelser. Ved Koldingfjordens Slotsregatta tilbydes coastalløb, men det er synd at sige, at de tilbudte coastalløb er overrendt. Indtil videre er der kun lagt op til et enkelt regulært løb i coastal kvinder 2x, hvor Horsens/Kolding Dame-Roklub er i duel med KVIK.
10 km åben motionsmix 2. division, der i Sønderborg ved årets første regatta havde langdistancekaproningsfestival med sytten deltagende hold, er decimeret til fem hold og er dermed denne gang en noget mere intim fest. I mændenes klasse stiller de regerende mestre fra Kalundborg for første gang i år til start.
Picture
Kalundborgs regernde mestre, her med besætningen Lars Modinn, Bjarke Christensen Bang og Alexander Hansen. I Kolding udskiftes Lars Modin med Kåre Mattesen. Arkivfoto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Kalundborgs regerende mestre til start
Regattaens bedst besøgte klasse er senior mænd 25 kilometer, men det er desværre på bekostning af 25 kilometer åben mix, hvor der heller ikke denne gang vil blive roet. De normale mixhold har valgt igen at starte i mændenes klasse, og på den måde får deltagere og publikum en regulær og spændende klasse i stedet for to små klasser.
Størst interesse knytter sig naturligvis til de regerende mestre, Kalundborgs, comeback efter at kalundborgenserne ikke deltog i Sønderborg. Hvor står Kalundborg (Hansen, Mattesen og Christensen Bang) i forhold til DSR ”De Seje Regnedrenge” (Møller Andersen, Fabricius Clausen og Glerup)? Studenterroerne udviste storform i Sønderborg og roede sig til en suveræn guldmedalje. Der er lagt op til en spændende, tæt og intens duel. Klassens øvrige deltagere skal nærmest overgå sig selv for at bide skeer med de to guldfavoritter, men det er set før - og så længe vandet er vådt og båden kan flyde, kan alt ske.
Roforeningen KVIK (Bjærre, Mahneke og Schack Pedersen) vandt sølv i Sønderborg. Kvikkerne har skiftet en enkelt mand ud idet Jesper Kloster er udskiftet med Troels Ilsøe Mahneke.
Roklubben Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) var under et minut efter KVIK i Sønderborg, og sydsjællænderne kæmper altid hårdt, så hvis ikke KVIK er helt klar, står Viking parat til at overtage den indbyrdes bedste placering mellem de to hold, når ”rovet” skal gøres op i Kolding.
Og så er vi i øvrigt slet ikke færdige med hold, der kan slå hinanden indbyrdes. Humlebæk (Probst, Jensen og Tramm) vil gøre deres til, at bronzen havner i Nordsjælland. Sidste hold i mændenes klasse er endnu et DSR hold ”Den trojanske Søhingst” (Stenby, Darre og Jacobsen).
Mændenes klasse er i år Langdistanceturneringens mest åbne klasse. Man kan vel sige, at det gamle mundheld, ”at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget”, igen passer. Skidt er det, at der ikke er deltagere nok til både mændenes klasse og 25 kilometer åben mix, men til gengæld har Langdistanceturneringen fået en god og spændende herreklasse i år.
Picture
Der er god udsigt til coastalløbene fra roklubberne i Kolding. Desværre er der kun tilmeldt ialt fire coastalbåde til Koldingfjordens Slotsregatta. Arkivfoto Leif Thygesen
Coastalløb
Når mændene er sendt af sted på 25 kilometer, er det tid til coastalløb. Desværre er der kun tilmeldt fire hold: I coastal 1x mænd, er Christoffer Underlien Hakala, Horsens Roklub, ene anmeldt. I mændenes 2x coastal er det KVIK, Peter Weile og en ukendt roer, der står alene på tilmeldingslisten. Coastal 2x kvinder kan byde på dagens eneste regulære coastalløb. Her møder kombinationen fra Horsens/Kolding Dame Roklub (Linda Kærgaard Nielsen og Bertha Flensborg) KVIK med besætningen Bie Andersen og Dorte Lasse.
Det ville pynte gevaldigt med lidt flere deltagere i coastalløbene.
 
Senior kvinder 10 kilometer. KVIK versus DSR
De to naboklubber KVIK og DSR tager igen turen over Storebælt for at udkæmpe en duel i dameklassen. Ved den første kaproning i Sønderborg vandt KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) suverænt over DSR ”Tøser på tur” (Rue Moos, Jørgensen og Koefoed Harborg). Roforeningen må påtage sig favoritværdigheden, når det går løs på Koldingfjord.
Her er stadig en ledig bronzemedalje, som kan vindes af tre kvinder, der er i stand til at ro ti kilometer.
Picture
DSR "Tøser på tur": Lee Koefoed Harborg, Dorthe Jørgensen og Emma Rue Moos. Arkivfoto Mette Bacher
10 kilometer åben mix 1. division. DSR til start i en firer
I 10 kilometer åben mix 1. division er klassens ”nye dreng” DSR, der stiller med en firer, der har besætningen Berg, Nielsen, Lindegaard, Abdou og en endnu ukendt styrmand m/k.
Favoritter i klassen er Nyborg ”Danehof” (Sørensen, Seelk og Irring), men de kan forvente hård kamp fra Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun). Det ser unægtelig ud til, at vikingerne denne gang vil ro med fast styrmand – og alt andet lige sparer det jo tid, når der ikke skal skiftes, hvis altså roerne kan holde tempo – og det kan Zangenberg og Hansen også selvom begge roere forinden har roet 25 kilometer. Så der er lagt op til et spændende opgør.
Kloppenborg-Skrumsager, Rützou og Bøgh Pedersen fra Middelfart vandt bronze i Sønderborg. Denne gang deltager også Hardy Olesen og Frede Nørskov Nielsen, Fredericia og så stiller holdet til start i firer. En spændende konstellation, som har særdeles gode chancer for at ro sig til en podieplads.
Humlebæk (Mortensen, Tramm og Tramm) har en femteplads fra Sønderborg med i bådens bagagerum inden det går løs i Kolding.
Picture
I 10 kilometer åben mix 1 division stiller Viking denne gang med Ib Bruun, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg. Arkivfoto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Nye hold rækker ud efter medaljerne
I Sønderborg var der langdistancefestival med sytten deltagere i denne klasse. Denne gang er det lidt mere beskedent, idet der kun deltager fem hold. Men det er fem spændende hold, der står på tilmeldingslisten.
Randers (Andersen, Hovøre og Christensen) blev nummer ti i Sønderborg. Kronjyderne er erfarne langdistanceroere og kæmper altid det bedste de har lært.
Roklubben Viking er til start med Dorte Zangenberg, Uffe Dyhr og Birgitte Kraft. Uffe Dyhr ror normalt på Vikings elitehold i herreklassen og Vikings hold i 2. division har før været med helt deroppe, hvor det er sjovt, så hold øje med Viking, de rækker ud efter en medalje.
Middelfart (Rützou, Rauer Hansen og Grønnehave Mogensen) vandt i 2018 flere medaljer i denne klasse, så fynboerne kender vejen til podiet.
Horsens (Underlien Hakala, Holmbæk og Nielsen) er også et hold, der skal tages seriøst. Horsensianerne sætter sig ikke i båden for at ro ”kaffe-kage-roning”, så nu er konkurrenterne advaret.
Endelig stiller Vejle med en spændende firer med besætningen Foldager, Mikkelsen, Decker, Wael Møller og Bech Jensen. Læsere, der har fulgt med her på roinfo, vil nikke genkendende til flere af navnene på den vejlensiske båd, så også her må man konstatere, at holdet har medaljepotentiale.
10 kilometer åben motionsmix 2. division er ikke så bred denne gang, men alligevel vil der være tæt kamp om de enkelte placeringer.
 
Roklubberne i Kolding er drevne arrangører
De to roklubber i Kolding har prøvet det mange gange – at arrangere en langdistancekaproning. Regattaerne i bunden af Kolding Fjord giver fint udsyn til 10-kilometer- og coastalløbene, og der plejer at være en fantastisk stemning, så både deltagere og publikum kan roligt glæde sig til en god dag på Kolding Fjord og på Gl. Strandvej i Kolding.
lthygesen@youmail.dk
 

Flotte danske resultater i Ratzeburg

$
0
0
af. Mette Bacher
Nøjagtig som Haderslev Regattaen, prægede en hård vind regattaen i Ratzeburg, som havde flere danske stærke kaproere til start.
Ratzeburg Regattaen har ofte pænt besøg af store internationale nationer, og det kan danskerne benytte, som en målestok mhp. kommende store internationale opgaver. 
Picture
Det var med at holde godt fast i bådene, når de skulle på land efter endt tur på den skumfyldte sø- Her er det Hadsunds William Wisholm, der kæmper for sagen. foto rc
Flere danske roere kunne drage hjem med ´daljer. Og enkelte var endda så ubeskeden at vinde begge dages finaler.
​Roinfo bringer billeder, som rc har lagt ud på hjemmesiden, og det af de danskere, som dobbelt-sejrede i Ratzeburg. Regttaen kunne fejre 60 flotte år, og derfor var der ekstra fine erkendtligheder til vinderne.
Picture
fv. sølv til: Marta Kempf & Mette Køchs Nielsen, DSR/Aarhus, og th. vinderne af kvindernes 2- begge dage: Silja Konoy Davidsen, roskilde, og Nicoline Laidlaw, dsr. foto rc.
Picture
En glad Jonas Lund, Roklubben Furesø, og th. Peter Holmquist, træner for Lund. I Ratzeburg er der altid fine gaver udover medaljerne. Denne gang en flot bog om Karl Adam, legendarisk tysk rotræner for år tilbage. Denne bog gad journalisten godt at eje... foto rc
Picture
Trine Toft Andersen, Hadsund, gjorde også rent bord i Ratzeburg. foto rc
Picture
Mai Nielsen, Aarhus, kunne drage hjem med to medaljer og flere gaver efter sejrene i Ratzeburg. foto rc
Roinfo ønsker alle danske vindere et stort tillykke.

Motionsturneringen 2. runde ”Kom maj, du søde, milde!”

$
0
0
Picture
Gråsten på Kristi Himmelfartstur. Vind og blæst i maj måned krævede den rette påklædning under roturen. Foto Hele Grauer Skriver.
Af Leif Thygesen
Så gik maj måned, og dermed er 2. runde af Motionsturneringen afviklet. Køligt og til tider efterårsagtigt vejr, men også enkelte dage med godt rovejr er status efter 2019s sidste forårsmåned. Det er nok som Jacob Haugaard sagde: ”Livet leves i modvind og blæst. Kun afbrudt af kvinder og fest.” Den gamle danske sang ”Kom, maj, du søde, milde!” kunne man ikke rigtig nynne, men lidt ændringer i teksten gav mening: ”Kom, maj, du kølig, vilde!”.
Det noget ustadige vejr kan aflæses direkte i rapporterne fra klubberne og i det opnåede resultat. Det samlede resultat lyder på 4.275 roere fra 46 klubber har roet 516.991 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 120,934 km/roer.
Picture
Egå Rosport fejrede 28. maj 2019 sit 50 års jubilæum ved at indtage champagne og kransekage på stranden, hvor det alt sammen startede for 50 år siden. Foto Gunnar Møller
​Sammenlignet med maj 2018 er der tale om en nedgang på cirka tolv procent, men der er andet, der er meget glædeligt. I en tid hvor mange roaktiviteter er presset i deltagerantal, kan Motionsturneringen fremvise fremgang. I de to første runder af Motionsturneringen har der deltaget næsten ti procent flere klubber end i 2018. Det er da glimrende for en aktivitet, der vel nærmest har annekteret det olympiske adelsmærke: ”Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage” – men som en klog mand har tilføjet – ”Det er svært at se sur ud, når man har vundet”. Husk i Motionsturneringen er alle vindere.
Som sædvanligt i anden runde er der flere store forskydninger, og så tidligt på sæsonen kan små udsving i aktiviteten give flere rutsjeture i Motionsturneringens tabel.
Og så tager vi ellers ”på langtur” gennem divisionerne. Spænd redningsvesten og tag lidt proviant med, for nu starter turen. Er du ikke i form til at tage hele turen på en gang, er det tilladt at opdele læsningen i flere etaper, eller nøjes med at læse lige nøjagtigt om den division, som din klub ligger i. God fornøjelse.
Picture
Supermotionsligaen
Randers Roklub har taget det lille, men svære trin, helt op til førstepladsen. Om kronjydernes aktivitet beretter Vibeke Christensen: ”Det har været en dejlig måned med masser af aktivitet på vandet. Vores mange nye roere er blevet frigivet med en langtur til Mellerup ved ”Fjordens Dag”. Nogen sol og lidt vind. De klarede det alle fint, kun lidt ondt i bagen ved hjemkomsten. Nogle tog alle 32 kilometer, andre delte turen. Vi var også nogle, som 
deltog i Løvspringsturen i Hadsund, en lidt blæsende tur til Stinesminde. En dejlig dag godt arrangeret af Hadsund Roklub.” 
Picture
Randers Roklub har holdt kanintur til Mellerup. Foto Vibeke Christensen
​På andenpladsen finder vi Kolding Roklub, der med en fremgang på fire pladser sætter ny klubrekord i Motionsturneringen. Aldrig tidligere har koldingenserne været så højt placeret. Den hidtil bedste placering var en femteplads fra september 2009. Men alligevel er Koldings rapportør ikke helt tilfreds. ”En blæsende, kold og trist maj måned er slut, nu håber vi på bedre vejr i juni måned”, skriver Uffe Lau Sørensen.
På tredjepladsen ligger Aalborg Dame Roklub efter en fremgang på en plads. Sidste års sølvvindere, Hellerup Roklub, er tilbage i Motionsturneringen. Hellerupianerne gør comeback med en fjerdeplads.
For Aarhus Roklub er det status quo på femtepladsen, mens Tolo er i gang med den planlagte retræte – når det er højsommer, roes der ikke så mange kilometer i Tolo. Fem pladser udgør tilbagegangen denne gang. Det har dog ikke fået Tolos rapportør Søren Uldall til at miste humøret. Søren skriver: ”Flere hold melder igen, igen om perfekt vejr og super service på hotel og restaurant. Fortsat god ROsommer til de nordlige klubber i Danmark.”
Aalborg Roklub bevarer sin syvendeplads i den bedste række – det ser ud til, at ålborgenserne agter at bide sig fast i Supermotionsligaen, i hvert fald er det første gang i historien, at de flittige nordjyder er placeret i ”Top Ti” i to på hinanden følgende runder. Jens Brandt glæder sig over resultatet, og siger til roinfo: ”Maj-vejret i 2019 ligner mere sig selv i forhold til 2018. På trods af mere regn og blæst i denne sæson, så har vi formået at ro 1000 flere kilometer med præcis samme antal roere.”
Nyborg Roklub tager et ”nimileskridt” frem til ottendepladsen. Fynboerne har i mange sæsoner været god for en placering i den bedste række.
Hvidovre Roklub kunne i sidste runde fejre sin hidtil bedste placering i Motionsligaen som nummer tre. I denne runde rykker man seks pladser tilbage, men man er dog fortsat med helt op i den bedste række. Bertel Jensen fra Hvidovre konstaterer: ”Desværre blev vores sidste ture i maj, blandt andet vores Kristi Himmelfartstur, aflyst på grund af vejret, så vi kom ikke så langt som håbet.”
Med ”næb og klør” og et forspring på kun 267 meter i gennemsnittet lykkes det for Roklubben Furesø at vinde den sidste plads i den bedste række.
Picture
1. division
Lyngby Dameroklub er i fremgang. Denne gang går det to pladser frem til førstepladsen i 1. division, og som skrevet under Supermotionsligaen er der kun 267 meter pr. roer op til det forjættede land i ”Top Ti”.
Også Egå Rosport kan vise fremgang. Tre pladser frem går det for Egå, der har fejret 50 års jubilæum. Annie Kaalby skriver: ”Maj måned har for os rigtigt meget handlet om vores 50 års jubilæum. 
25. maj holdt vi reception og fest, hvor Århus Roklub mødte talstærkt op og rejste årer for os. Imponerende at det lykkedes i coastalbådene. På den rigtige fødselsdag 28. maj havde vi samlet 55 roere i robåde og kajakker, som roede en kort tur ud til stranden, hvor det hele startede, der fik vi kransekage og champagne, og ved hjemkomsten var der et hyggeligt grill arrangement. Så nu er vi alle klar til at RO.”
Picture
Aarhus Roklub rejser årer for jubilaren Egå Rosport. Foto Gert Larsen
​Horsens Roklub tager nærmest et tigerspring frem på tolv pladser og slutter i denne runde som nummer tre i 1. division. Gitte Enghild beretter: Maj måned var som sædvanlig præget af kanininstruktion, men der har også været tid til større kraftudfoldelser, som en weekendtur til Slien, deltagelse i Lillebæltsdyst, deltagelse i langdistancekaproning (med 3 sølvmedaljer!) og adskillige ture rundt om Hjarnø – og for første gang har horsensroere roet i havnen i Piræus! Opskrift: Kommer du til en by med en roklub, går du hen og spørger, om det er muligt at komme med ud og "se" rofarvandet - som skrevet så gjort, og dagen efter var rapportøren og "makkeren" henholdsvis styrmand og firer for en firer-gig rundt blandt KÆMPESTORE lystyachter i Piræus havn! Ud over den visuelle oplevelse og udfordringen med at navigere mellem så store både, kan nævnes, at kommandoer ikke bruges/kendes: Den enkelte roer stiger i båden (næsten) når han /hun er klar, styrbord/bagbord = venstre/højre (ja, set fra roerens vinkel), etteren sidder nærmest styrmanden, en eller anden råber: "Stop", hvis det er nødvendigt, og så fremdeles. Altså på alle punkter en "spændende" oplevelse.”
Picture
Gitte Enghild. I gig i havnen i Piræus
​Vejle Roklub har denne gang trykket ned på ”elevatoren”. Fire pladser ned til en fjerdeplads i 1. division. Jytte Vodstrup siger til roinfo: ”Endelig kom der mere varme i vejret, men det var dog de fleste dage stadig nødvendigt med varmt tøj. Og endelig kunne langturene så småt komme i gang. De øvrige ro-tilbud er også kommet godt i gang i Vejle, ligesom årets kuld af kaniner er blevet frigivet. Så nu er det bare med at ro derudaf!”
Picture
Vejle Roklub på maj-langtur langs Djurslands nord- og østkyst. Bemærk: blå himmel, solskin - og alligevel varm påklædning. Men turens mål lykkedes. Foto: Kirsten Lauridsen.
Picture
Hellerup Dameroklub på tur til Furesøen. Vejret var som dansk sommervejr, varmt, koldt, sol og regn. Men flot det var det. Foto Dorthe Vang-Jensen
​Humlebæk er i nærmeste dramatisk fremgang. 12 pladser den rigtige vej til femtepladsen går det for de flittige nordsjællændere. Christian Probst har noteret: ”Vi har i maj måned fået nitten nye medlemmer gennem instruktion. Først inrigger – derefter coastal. Flere af dem er allerede med i sportsroning kl. 05:45 om morgenen. Det er stadig et stort hit i Humlebæk at starte hverdagen med roning tidligt inden afgang til arbejdet.”
Hellerup Dameroklub rykker otte pladser frem, og er dermed denne gang i den næstbedste række som nummer seks. Dorte Vang-Jensen konstaterer: ”Det ser ud til at maj måned fik sat lidt mere gang i de roende damer, lidt flere roere på vandet og de fik hver især roet lidt længere.”
​Svendborg Roklub ligger også i denne runde nummer otte i 1. division. Ninna Larsen tager forskud på glæderne: ” I Kr. Himmelfartsferien var vi to gæster med roere fra Flensborg på Slien, og et ro-hold fra Svendborg var ligeledes på Gudenåtur ved Randers. Den største "kilometerhøstdag", indtil nu, blev Grundlovsdag, hvor vi høstede 843 personkilometer. Den dag ror vi (hvis vejret tillader) Grundlovsdagstur omkring Tåsinge, og i år skulle vi så nå hjem tids nok til også at nå stemmeurnerne! Vi var tolv fra Svendborg og otte fra Nyborg, der tog turen i år, men kilometerne tæller jo først med i næste omgang.”
Københavns Roklub præsterer også fremgang. Tre pladser frem giver en placering som nummer ti i 1. division. Elisabeth Thieden skriver blandt andet om arbejdet med de nye roere: ” Det har altid været en udfordring at introducere nye roere til klubben, instruere dem og fastholde dem som medlemmer derefter. Tidligere har der været afholdt ro-instruktions-weekender nogle gange i løbet af foråret og sommeren, hvor interesserede kunne møde op. Vi prøver i år med et lidt længerevarende instruktionskursus under ledelse af vores nye roinstruktionschef Claus Jensen sammen med et stort hold af medinstruktører og ”madpushere” på land med Bodil Kryger i spidsen. Kurset starter en fredag aften med basisinstruktion, en kort tur på vandet efterfulgt af middag i KR. Om lørdagen mødes man til morgenmad i KR, derpå to instruktionsroninger med frokost ind i mellem. De følgende to tirsdage er der ligeledes instruktionsroninger og kurset slutter med roning torsdag aften efterfulgt af KR’s traditionelle torsdagsmiddag i klubben. Efter det første roinstruktionskursus i maj meldte de ni, der gennemførte, hele forløbet sig alle ind i KR og gav kurset gode evalueringer. KR har også været på langtur på Gudenåen. I år deltog tog fjorten glade KR-roere på turen i fire biler til Gudenåen. Det var en stjernetur med udgangspunkt i Silkeborg Roklub. Kammeratskabet var i top, gode middage og hygge i roklubben og på restaurant Evald. Vi kom glade hjem efter en dejlig tur.
Picture
Sved-På- Panden- konkurrencen (SPP) er godt i gang. Københavns Roklub stiller med flere hold som flittigt træner til konkurrencen. Her kommer et hold tilbage til torsdagsmiddag i Københavns Roklub efter en træningstur. Foto Claus Jensen
Picture
2. division
Gråsten Roklub rykker ni pladser tilbage, men kan trøste sig med, at man lander på en førsteplads. Også nummer to, Roklubben Viking, må konstatere tilbagegang. 14 pladser ned er de lidt barske kendsgerninger for sjællænderne. På tredjepladsen møder vi fremgang i form af Frederikssund Roklub, der er rykket ni pladser frem. Kolding Dame-Roklub er rykket to pladser tilbage til fjerdepladsen. Jette Hvidtfeldt fortæller: ”I maj måned fik vi holdt rokursus sammen med Kolding Roklub. Det blev til syv nye kaniner, som forhåbentlig kommer til at sætte deres præg på sommerens roning.”
Picture
Gråsten på Kr. Himmelfartstur. Foto Helle Grauer Skriver
​Som nummer fem, seks og syv finder vi Strandvænget, København Ø. De tre naboklubber KVIK, Gefion og Danske Studenters Roklub (DSR) alle beliggende i Strandvænget, København Ø, er placeret i nævnte rækkefølge. De tre klubber repræsenterer det hele: Fremgang er der for DSR – tre pladser - status quo er det for Gefion med samme placering som sidst, og endelig er det gået elleve pladser tilbage for KVIK. – Jo, Strandvænget er leveringsdygtig i alt, hvad Motionsturneringen byder på.
Fra København går turen til Aalborg, hvor Roklubben Ægir er rykket tolv pladser tilbage til ottendepladsen. Dorte Jakobsen, Ægir, forklarer tilbagegangen: ”Siden sidst har et par nye kaniner meldt sig ind og vinden holdt de fleste på land den sidste uge i maj.”
Nivå Roklub er rykket otte pladser frem og er denne gang nummer ni i 2. division. Ulla Seawitch beretter: ”Sæsonen i år har været so-so, men det har da ikke holdt os inde. Vi håber sommeren er på vej!”
Næstved Roklub fuldender 2. division på tiendepladsen. Det er i forhold til sidste runde en tilbagegang på ni pladser.
Picture
3. division
Hadsund Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer et i 3. division. Også Augustenborg gør comeback. Sønderjyderne indtager tiendepladsen i 3. division i denne runde. Fremgang er der for nummer seks, Fredericia (fire pladser) og nummer ni, Varde Roklub (tre pladser). Holbæk og Roklubben Øresund har samme placering som i sidste runde, som henholdsvis nummer tre og fire. Tilbagegang er der for nummer fem, Roskilde, (seks pladser), nummer syv, 
Middelfart, (ni pladser), og nummer otte, Nakskov Roklub, (tre pladser).
Om nummer to, Sønderborg Roklub, har Anette Hammerstrøm noteret: ”Sønderborg Roklub har afholdt Langdistancekaproningen Alssunds Røde Løver i maj, desuden har der været gang i både sportsroning, uni-roning, ungdomsroning og naturligvis motionsroning.”
Picture
Sønderborg Roklub på tur til Ketting Nor. Foto Anette Hammerstrøm
​Roinfos rapportør i Fredericia, Steen Houborg, skriver: ”Vejret driller stadig lidt, men de roede kilometer er næsten som sidste år. Desværre er der stadig en del aktive, som stadig ikke er kommet ud af vinterhiet, top 30 listen er præget at pensionister, som troligt kommer til de faste arrangementer. Langture er ikke rigtigt kommet i gang endnu, men en enkelt tur til Marstrand ved Gøteborg er det da blevet til, et område der varmt kan anbefales.”
Om Middelfart Roklubs aktivitet skriver Klaus Scheffel: ”Vores maj måned har været præget af vores roskole, hvilke i høj grad har haft indflydelse på vores resultat, idet vi går fra 36 på vandet til 48. Set i lyset af, at vi kun er cirka 60 aktive medlemmer må det siges at være et flot aktivitetsniveau.”
Charlotte Jervelund, Augustenborg Roklub, skriver kort om aktiviteten i klubben: ”I foråret har der været holdt »åbent hus«, og der er kommet et par nye medlemmer. Vejret har været lidt omskifteligt, så der har været mange korte ture.”
Picture
4. division
På grund af tre ny hold i denne runde, må alle seks hold i 4. division i denne omgang notere tilbagegang. Nummer et i 4. division er Bogense. Anders fra Bogense skriver: ” Så fik vi da banket snittet godt ned. En god bunke nye kaniner har gjort deres.” Og man må give 
Anders ret. 30 pladser tilbage går det for fynboerne, men som bekendt er nye roere jo en investering, og som min kollega altid sagde, når han tabte i rafling: ”Man skal give koen noget at spise, før man kan malke den”, så mon ikke Bogense vender stærkt tilbage.
Picture
”Et køligt foto af instruktion i den gamle havn. En kold og blæsende aften i maj,” skriver Anders fra Bogense.
​Nummer to, Jels Roklub, kan begrænse tilbagegangen til en plads, mens Strib Ro- og Kajakklub slutter som nummer tre, fire placeringer dårligere end sidst.
Nummer fire, Stevns er rykket seks pladser tilbage. For nummer fem, Rudkøbing, er tilbagegangen på ni pladser og endelig er vores gode venner fra Høruphav Ro- og Kajakklub placeret som nummer seks, hvilket er to placeringer lavere end i sidste runde.
I Rudkøbing er stemningen alt andet end i top. Lone Skovbjerg skriver: ”Vi har ingen kommentarer til resultatet. Placering og gennemsnit taler for sig selv. Vi er et par stykker der nu ved, hvordan det er at have abstinenser.”
Til Rudkøbing, og alle andre, der synes, at det hele har været lidt surt i maj er kun at sige: Kom igen. Som et gammel norsk mundheld siger: ”Nederlaget er som det visne løv – af den muld skal vi gro.”
Picture
Ro(vandre)tur!! v Slien, kalder Gitte Enghild, Horsens, dette billede. Foto Lars Bak Rasmussen
Topscorerlisten
Vibeke Christensen, Randers Roklub, har indtaget førstepladsen med 1.156 kilometer. Vibeke er udover en flittig roer også Randers´ rapportør til Motionsturneringen, og man må sige, at Vibeke går forrest i kampen om at bringe Randers til tops.
Om Danske Studenters Roklubs topscorer, nummer tre på Topscorerlisten, Frederik Fabricius Clausen, skiver Malene Evensen: ”Fredrik ror langdistancekaproning. Når han en sjælden gang er på land holder han af at fjernstyre helikoptere.”
På pladserne syv og otte kæmper ægteparret Allan Pedersen, Aalborg Roklub, og Lise Pedersen, Aalborg Dame Roklub, en indædt kamp om at være Aalborgs flittigste roer. Lige pt. fører Allan med 81 kilometer. Jens Brandt, Aalborg Roklub, beretter, at Allan er tæt fulgt af universitetsroerne, der dog har svært ved at hamle op med en erfaren langtursroer.
I 1. division ligger Dorte Jakobsen, Roklubben Ægir, nummer tre. Dorthe er tidligere formand for Ægir, men bruger nu den vundne tid til at ro og indrapportere til roinfo.
I Nakskov er der en indædt kamp om førstepladsen i gang mellem Einer Hansen og Erik F.T. Jensen. De to kombattanter, der begge er 70+, skiftes til at ligge nummer et. Erik kæmper for at opnå sit livs første guldåre, hvilket kræver 1.000 kilometer i Nakskov Roklub.
 
Næste runde
Juni måned er allerede godt i gang. I næste runde vil der være deadline allerede søndag den 7. juli, da Signaturen skal på ferie. Også i deadline for indberetning af august vil der være ændringer, men mere herom senere for ikke at skabe mere forvirring end højest nødvendigt.
lthygesen@youmail.dk
 
Motionsturneringen stillingen pr. 31.05. 2019 her
Motionsturneringen, Topscorerlisten pr. 31.05. 2019 her

Koldingfjordens Slotsregatta En lille hyggelig regatta - måske for lille?

$
0
0
Picture
Kalundborg Roklub gjorde comeback i mændenes klasse med bravur. Det blev til en stensikker guldmedalje. Foto Mette Bacher
Af Leif Thygesen
I optaktsartiklen til Koldingfjordens Slotsregatta skrev roinfo: ”Så længe vandet er vådt, og båden kan flyde, kan alt ske.” Det med at vand er vådt kom deltagerne i de første løb til at mærke. Ikke alene var der vand under kølen, men himlens sluser åbnede sig nærmest skybrudsagtigt. Efter nogen tid blev der dog lukket for hanerne og resten af regatta havde gode vejrbetingelser, fortæller coastal-dommer Niels Iversen til roinfo.
Inden start havde de tre dommere Annie Kaalby, Johannes Andersen og Niels Iversen en kort drøftelse med arrangørerne om stævnets sikkerhed. Vejret magede det således, at mens man på Lolland Falster var udsat for et bombardement af lyn og torden, så slap man i Kolding. Men dommerne understregede, at man jo ror efter Langtursreglementet og ifølge det, er det langtursstyrmanden, der til enhver tid i samråd med roerne beslutter om der skal roes eller ej.
Picture
Coastaldommer Niels Iversen var iført den eneste rigtige påklædning i Kolding – regntøjet var fundet frem. Foto Mette Bacher
​”Det var et lille hyggeligt stævne – måske også for småt. Alt fungerede efter planen, men det er et stort gear at søsætte for 24 både,” siger Niels Iversen. ”Tiden er nok inde til at tage en drøftelse og få sat nogle ord på, hvor smertegrænsen går. Det er mange ressourcer, der bruges til forholdsvis få. Når det er sagt, var det en god regatta, med fin service og god roning. Deltagerne havde en god oplevelse,” slutter Niels Iversen.
Roinfos udsendte medarbejdere Mette Bacher og pølsekonsulent Søren Uldall roste især forplejningen. Der var en særdeles flot morgenbuffet til kun kr. 40. Sandwichene var lækre og velsmagende og pølsernes kvalitet i top. Jo, som sædvanligt sørgede roklubberne i Kolding godt for deres gæster. Arrangørerne kan roligt sætte flueben ved endnu en vellykket regatta, men deltagerantallet giver grund til panderynker.
Picture
Himlens sluser åbnede sig. Her er det KVIK Simon Bjærrre, Troelse Ilsøe Mahneke og Christian Schack Pedersen, der får en ordentlig skylle ved starten. Foto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Kalundborg lader ingen tvivl tilbage
Efter at have stået over i første runde i Sønderborg var Kalundborgs regerende mestre Hansen, Mattesen og Christensen Bang tilbage. Og hvilket comeback. Det blev til en knusende sejr til kalundborgenserne. Der er over tre minutter ned til nummer to DSR (Møller Andersen, Fabricius Clausen og Glerup). ”Jo, det gik som det skulle,” sagde Aleksander Hansen fra Kalundborg til roinfo. ”Det var en særdeles udfordrende rute ind i mange små vige og bugter med lavvande. Gennemgangen af ruten var fin, men styrmanden havde hele tiden meget at holde øje med. Vi havde et andet problem, men det er jo vores egen skyld, da vi ikke var med i Sønderborg. Vi bliver så seedet til at starte først, og kom så hurtigt til at ligge meget alene. Måske kunne man lave seedning således, at det var resultatet efter sidste regatta, der blev seedet efter og ikke det samlede pointtal – vi kommer jo til at blive seedet til at starte først ved resten af årets regattaer. Men ellers var det en god kaproning, som gik efter planen, og heldigvis trak lyn og torden øst over, så vi kunne gennemføre i sikkerhed,” siger Alexander Hansen.
Picture
DSR ”De Seje Regnedrenge” Nicolai Møller Andersen, Frederik Fabricius Clausen og Rune Glerup på vej til en sølvmedalje i mændenes klasse. Foto Mette Bacher
​Kampen om sølvet kom til at stå mellem naboklubberne DSR ”De Seje Regnedrenge” (Møller Andersen, Fabricius Clausen og Glerup) og KVIK (Bjærre, Ilsøe Mahneke og Schack Pedersen). Den duel blev vundet af studenterroerne, der er 1.39 minut foran naboerne.
I kampen mellem de to mix-hold, der i år er flyttet til mændenes klasse, Humlebæk og Viking, var det denne gang Humlebæk, der var hurtigst. Humlebæk (Probst, Jensen og Tramm) var relativt langt foran Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) Over fem minutter skiller de to mandskaber. På den måde fik Humlebæk revanche. I Sønderborg var Viking bedre placeret end Humlebæk.
Femtepladsen går til DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Stenby, Darre og Jacobsen). De tre DSR-roere kan glæde sig over, at afstanden til de foranliggende både denne gang er reduceret væsentligt i forhold til Sønderborg. I Sønderborg var der over seks minutter op til de nærmeste konkurrenter, denne gang udgør forskellen kun lidt over to minutter.
Picture
Tre coastalbåde var til start i Kolding. Fra venstre Horsens/Kolding Dame-Roklub, Linda Kærgaard Nielsen og Bertha Flensborg (sølv i kvinder 2x), dernæst er det KVIK Peter Weilie og Torill Lindebjerg(der var ene anmeldt i mændenes coastal 2x) og endelig er det KVIKs guldvindere i kvindernes 2x Bie Andersen og Dorte Lassen. Foto Mette Bacher
Coastalløb – Guld til KVIK
Mens mændene kæmpede det bedste de havde lært på den lange distance, blev der afviklet et enkelt coastalløb i klassen: Kvinder 2x coastal. Bie Andersen og Dorte Lassen fra KVIK vandt over kombinationen Linda Kærgaard Nielsen, Horsens og Bertha Flensborg, Kolding Dame-Roklub. Det blev en tæt affære hvor kvikkerne i mål blot var tyve sekunder foran kombinationen.
Peter Weile og Torill Lindebjerg fra KVIK gennemførte alene i mændenes(!) åbne klasse i 2x coastal.
 
Senior kvinder – KVIK urørlige
I kvindernes klasse var det endnu en dag på kontoret med de to deltagere KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jacobsen) og DSR (Moos, Jørgensen og Harborg). Endnu en gang kunne KVIK sætte ti point ind på kontoen i suveræn stil.
Picture
KVIKs kvinder Ulla Jakobsen, Torill Lindebjerg og Tine Aabye vandt endnu en guldmedalje i Kolding. Foto Mette Bacher
Picture
Nyborg Roklub ”Danehof”, Allan Seelk, Brian Sørensen og Bente Irring har maksimumpoint efter to regattaer i 10 kilometer åben mix 1. division. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben mix 1. division. Nyborg udbyggede føringen i klassementet
I 10 kilometer åben mix 1. division har Nyborg ”Danehof” (Sørensen, Seelk og Irring) sat sig godt og grundigt til rette på tronen. To starter, to sejre er de behagelige kendsgerninger for nyborgenserne. Bedre kan det ikke gøres.
På andenpladsen - som ventet - Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun). Taktikken med at ro med fast styrmand lykkedes ikke helt for vikingerne. Når det næste gang går løs i Præstø roes 10-kilometerløbne før 25-kilometerløbet, og det kan måske betyde, at Viking for alvor kan true Nyborg. Jo et spændende opgør er i vente i Præstø.
På tredjepladsen dagens vel nok største overraskelse. Efter en sidsteplads i Sønderborg til Humlebæk (Renner Mortensen, Tramm og Tramm) roede nordsjællænderne sig denne gang til en bronzemedalje og gav således de to firere fra Middelfart og DSR kølvand. Stærkt og flot roet.
For Middelfart på holdet ”Middel-fart” (Bøgh Pedersen, Rützou, Olesen, Kloppenborg-Skrumsager og Nørskov Nielsen) bragte regattaen vel nok ikke det helt ventede resultat. Det var vel forventet, at middelfarterne og fredericianeren vil ro sig i medaljerækken, men i stedet endte man på den lidt utaknemlige fjerdeplads.
DSR ”Den unavngivne” (Berg, Nielsen, Lindegaard, Abdou og Blom-Hanssen) fuldender feltet i 10 kilometer åben mix 1. division som nummer fem.
Picture
Vejle Roklub, Jens Wael Møller, Lauge Decker, Jesper Foldager, Birgit Bech Jensen og Kamilla Sorrossy var lidt over et minut foran nummer to Middelfart i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Vejles firer bliver til en guldfirer
Med skum for boven og smæk i årerne roede Vejle (Foldager, Sarrossy, Decker, Wael Møller og Bech Jensen) sig til guld på Kolding Fjord. Vejlenserne var vel ikke på forhånd den helt store favorit, men erfaring og god samroning sørgede for den fortjente guldmedalje. I Vejle er der udviklet en god langdistancekultur, men er selv arrangør af en langdistancekaproning, og man arrangerer kurser og seminarer for at introducere nye roere til langdistancekaproning. I Kolding belønnes Vejle Roklub for sin indsats for langdistancekaproningen og for god roning med en flot guldmedalje. På andenpladsen kom Middelfart (Rützou, Rauer Hansen og Grønnehave Mogensen) Fynboerne er et godt minut efter Vejle.
Horsens Roklub (Underlien, Holmbæk og Kærgaard Nielsen) vinder bronze. For Linda Kærgaard Nielsen blev det dagens anden medalje, i det Linda allerede om formiddagen havde roet sig til en sølvmedalje i kvinder 2 x coastal.
Viking (Zangenberg, Dyhr og Kraft) slutter som nummer fire, og endelig bliver Randers Roklub (Andersen, Hovøre og Christensen) nummer fem.
Picture
Roklubben Viking roede som sædvanligt med på både den korte og den lange distance. Her er det besætningen på den korte distance Jørgen Zangenberg, Rene Hansen og Ib Bruun. Viking vandt sølv i denne klasse. Foto Mette Bacher
Forårets sidste langdistancekaproning roes i Præstø
Allerede om små fjorten dage går det løs igen, når Præstø Roklub inviterer til Præstø Roregatta lørdag den 29. juni. Der er sidste rettidige tilmelding allerede nu på onsdag den 19. juni kl. 12.00. Når Præstø Roregatta er roet går langdistancekaproerne på ferie inden turneringen igen genoptages i august måned med Port of Copenhagen lørdag den 10. august.
lthygesen@youmail.dk
 
Koldingfjordens Slotsregatta resultatliste her
Pointstillingen den 15. juni 2019 her
10 og 25 km over all her

Roinfo gør DFfR opmærksom på juridisk fejl i sammensætningen af Ordens- og Amatørudvalget

$
0
0
Picture
Peter Froskov. Arkivfoto Leif Thygesen
Picture
Niels Iversen. Arkivfoto Leif Thygesen
DFfRs Ordens- og Amatørudvalg reorganiseres efter henvendelse fra roinfo.dk
 
Af Leif Thygesen
Ved DFfRs hovedgeneralforsamlingen 16. marts 2019 blev Peter Froskov, Ishøj Roklub, valgt til DFfRs Ordens- og Amatørudvalg, mens Niels Iversen, Thorsminde Coastalroklub blev valgt som suppleant – men hverken Peter Froskov eller Niels Iversen var valgbare ifølge DFfRs Ordens- og Amatørbestemmelser – et forhold, som ingen bemærkede ved generalforsamlingen eller efterfølgende.
​Både Peter Forskov og Niels Iversen fik ved valget til Ordens- og Amatørudvalget som henholdsvis medlem og suppleant et ulovligt dobbeltmandat.
I DFfRs Ordens- og Amatørbestemmelser står blandt andet i §7:
 
”Et medlem eller en suppleant i amatør- og ordensudvalget kan ikke samtidig være medlem af andre organer under eller tilknyttet medlemsorganisationen… ”

 
Både Niels Iversen og Peter Froskov sidder i DFfRs coastaludvalg, og herudover er Peter Froskov direktør for DFfRs selskab ”Eurow”, der blandt andet sælger coastalbåde. På den måde er Peter Froskov og Niels Iversen medlem af et organ under DFfR og dermed ikke valgbare til Ordens- og Amatørudvalget.

Peter Froskov og Niels Iversen trækker sig fra Ordens- og Amatørudvalget
Roinfo nærmest snublede over forholdet under research til en artikel og gjorde straks DFfRs formand Henning Bay, Peter Froskov, Niels Iversen og Ordens- og Amatørudvalget opmærksomme på problemet. I henvendelse skrev Signaturen blandet andet: "Jeg er sikker på, at ingen har gjort dette bevidst, og at der formodentlig er tale om en tanketorsk. Jeg er heller ikke ude på at ”slagte” nogen, men for mig er det et samvittighedsspørgsmål, og det bør det vel også være for DFfRs Hovedbestyrelsen og DFfRs Ordens- og Amatørudvalg."

DFfRs hovedbestyrelse har drøftet problemet, og formand for DFfR Henning Bay oplyser til roinfo, at løsningen bliver, at både Peter Froskov og Niels Iversen trækker sig frivilligt fra deres poster. Herefter indtræder suppleant Lene Boisen, DSR, i udvalget. DFfRs Ordens- og Amatørudvalg vil herefter have sammensætningen Kasper Steensgaard, ASR (formand), Ove Pedersen, Roskilde Roklub og Lene Boisen, DSR.
Formand for Ordens- og Amatørudvalget Kasper Stensgaard oplyser, at Ordens- og Amatørudvalget ikke har truffet nogen afgørelser med den ulovlige besætning. I en kommentar siger Kasper Stensgaard til roinfo: ”Det er selvfølgelig uholdbart, at ordlyden af Ordens- og amatørbestemmelsernes §  7 ikke er opfyldt, hvorfor det er fint, at suppleanten nu indtræder i Udvalget.”
Både DFfRs formand Henning Bay og formand for Ordens- og Amatørudvalget Kasper Steensgaard takker roinfo for deres interesse for emnet.
lthygesen@youmail.dk

Mennesker flytter – strukturer støtter

$
0
0
Picture
Peter Froskov: ”Jeg tror, vi kunne have fået noget mere ud af den nye struktur, hvis vi ville.” Foto Leif Thygesen
En snak med Peter Froskov om DFfRs struktur
Af Leif Thygesen
Roinfo har haft en snak med Peter Froskov, arkitekten og hoveddrivkraften bag den struktur, som DFfR arbejder under i dag. Strukturen blev vedtaget i 2011. Det var meningen, at man efter fem år ville evaluere strukturen, men det druknede. ”Folk blev trætte af at tale struktur, og i virkeligheden er det heller ikke så vigtigt, det er aktiviteterne, der er vigtige,” siger Peter Froskov. Peter Froskov understreger, at han stiller op til interviewet som privatperson samt som roer, der har været involveret og også har drevet noget af processen. ”Jeg løber ikke fra noget, som jeg har sagt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg taler jeg ud fra historik, og hvad der sket og tænkt dengang, og ikke som udtryk for, hvad forbund eller roklubber, som jeg er medlem af, tænkte eller mente,” siger Peter Froskov.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Peter Froskov, 44 år, afdelingsdirektør Nykredit. Medlem af Ishøj Roklub siden 1986 og Thorsminde Coastal Roklub.
Medlem af DFfRs hovedbestyrelse i perioden 2003 – 2014. 2003 – 2007: Formand for Ungdomsudvalget. 2007 – 2012: Næstformand. 2012 – 2014: Økonomiansvarlig. Hovedarkitekt bag DFfRs struktur, der blev vedtaget i 2011. Formand for DFfRs Coastaludvalg. Ulønnet direktør for DFfRs firma Eurow Aps.
Roinfo siger tak til Peter Froskov fordi han ikke alene stillede op til et interview, men også fordi han åbnede sit arkiv for roinfo.
Historie
I gamle dage var Ro-Danmark inddelt i seks kredse med hver en kredsbestyrelse og en kredsformand. Kredsformanden var automatisk medlem af hovedbestyrelsen, der dengang bestod af tretten mand. På et tidspunkt udelukkes kredsformændene fra hovedbestyrelsen, og i stedet holdes der to obligatoriske møder om året mellem hovedbestyrelsen og kredsformændene. I 2011 vedtages en ny struktur, som i virkeligheden er to strukturer: regionalstrukturen og hovedbestyrelsesstrukturen. Ved den nye hovedbestyrelsesstruktur tager man udvalgsformændene ud af hovedbestyrelsen – herefter blev bestyrelsen valgt uden portefølje.
Picture
Peter Froskov: ”Et projekt er aldrig bedre end den implementering og forankring, man laver. Vi formåede ikke kollektivt at holde fast.” Foto Leif Thygesen
-Peter hvad er gået rigtig godt, og hvad er gået mindre godt i de otte år, der er gået?
”Nu har jeg jo været lidt væk fra DFfRs organisationscentrum, men det der er godt er, at aktiviteten ikke er gået ned. Der er masser af roaktivitet både lokalt og regionalt, ja nogen steder er der nok mere aktivitet, end der var før, og det er positivt.
Det der er ærgerligt er, at vi ikke har formået at bruge ronetværkerne som bindeled mellem klubberne og forbundet. Kollektivt har vi ikke brugt netværkerne aktivt nok. Noget af det bunder nok i, at nogle klubber og regioner ikke ønsker det, eller kan se et formål med det – den anden del af sagen er, om forbundet er bevidst nok til at bruge ronetværkerne, når de nu er der. Her er noget uudnyttet potentiale. Et problem, der ikke blev forudset er, at fødekanalen af aktive roere fra klubberne op til forbundet måske er blevet lidt lang. De roere, der ønsker at indgå i forbundets organisation, kommer direkte fra klubberne og op til forbundet. Der er ikke en kreds eller andet større forum, hvor man lige kan få føling med tingene, inden man når helt til tops.
Et projekt er aldrig bedre end den implementering og forankring, man laver. Vi formåede ikke kollektivt at holde fast. Der skete jo mange ting. Bestyrelsen blev skiftet, hvad var den nye bestyrelses fokus – ikke fordi jeg klandrer dem overhovedet - men tingene gik lidt i glemmebogen, og de som havde arbejdet med strukturen, var der ikke mere. Jeg tror, vi kunne have fået noget mere ud af den nye struktur, hvis vi ville.”
Picture
Peter Froskov: ”Det vi startede med var ikke, det vi endte med. Det var et femårigt forløb. Udgangspunktet var, at vi ville lave en struktur, hvor der stadig var økonomi i, men hvor økonomien var låst til de regionale aktiviteter, men vi endte på den sidste generalforsamling med at vedtage en struktur, som var uden økonomi.” Foto Leif Thygesen
Vanskeligheder med at indføre den nye struktur
-Den nye struktur havde vel også svært ved at slå igennem. Ikke så snart var den vedtaget før de københavnske roklubber lavede mere eller mindre mærkværdige krumspring, hvor de dannede et netværk, og lige derefter uddelegerede netværkets opgaver til kredsen, og så fortsatte de københavnske roklubber ellers som om ingenting var hændt, og det er de fortsat med i alle otte år. Det var vel ikke det, der var meningen?
”Både og. Hovedtanken var jo, at klubberne skulle have den frihed, de havde lyst til. Historien var, at nogen klubber ikke kunne se sig selv udenfor en kreds, mens andre ikke kunne se sig selv i en kreds. Geografisk var der meget stor forskel. Nogen ville slet ikke være med i en kreds, mens andre ville bibeholde den struktur, der var. Det vi prøvede at lave, var en struktur, som alle kunne se sig i. Så jeg ser det egentlig ikke som et problem, at de københavnske klubber har fortsat deres arbejde i en kreds. Vi har lavet en struktur, hvor de københavnske roklubber kan fortsætte i det format som de har lyst til – og det ser jeg egentlig som en styrke i den nye struktur.”
-Det har dog ikke været uden knaster. Så sent som på sidste hovedbestyrelsesmøde var der en sag, hvor der var en klage netop om at arbejde loyalt for netværket og overfor den struktur, der er vedtaget. Roinfo søgte om aktindsigt i sagen, og fik det delvist. I DFfRs svar gøres det gældende, at de københavnske roklubber havde nogle fælles værdier i regattaanlæg og andet. Samme problematik var der på Lolland Falster. Her var det en fælles grund med hytte ved Alstrup Strand, der var omdrejningspunkt for problematikken. Var det sådan, at den nye struktur simpelthen ikke tog hensyn til, at der var noget fælleseje, som man ikke bare lige kunne slå en streg over?
”Nej, vi havde opdaget det. Et andet eksempel er Furhytten oppe i Nordjylland. Her løste man det ved at lave en forening, som ejer Furhytten. Andre eksempler er regattaer, der var arrangeret af kredsene, men som så blev overtaget af regattaforeninger. Så det kan altså lade sig gøre at fortsætte samarbejdet og fællesejet i en formel struktur.
Men det er vigtigt at understrege, at det vi startede med var ikke, det vi endte med. Det var et femårigt forløb. Vi startede allerede i 2006 med mange debatter, der kørte over flere generalforsamlinger og mange kredsmøder. Udgangspunktet var, at vi ville lave en struktur, hvor der stadig var økonomi i, men hvor økonomien var låst til de regionale aktiviteter, men vi endte på den sidste generalforsamling med at vedtage en struktur, som var uden økonomi. Vi fik altså en regionalstruktur uden formalia og uden økonomi. Her kan man måske også finde en forklaring på, at enkelte ronetværk ikke er så aktive.”
Picture
Peter Froskov: ”Forandringer kræver nogle stærke mennesker, der vil flytte noget. Struktur kan også modarbejde aktivitet.” Foto Leif Thygesen
-Var det i virkeligheden ikke et geografisk problem? I Jylland havde man to store kæmpe kredse, hvor der skulle køres mange kilometer for, at alle kunne mødes, mens man i København nærmest bor dør om dør?
”Jo, vi var undervejs også inde på at lave mindre kredse, så vi har været vidt omkring og diskuteret mange konstruktioner, men det vi endte med var en åben model, hvor man kan lave netværk med klubber tæt på eller vælge en større geografisk udbredelse, hvis det er det, man vil. Og så skal man jo huske, at det var klubberne, der vedtog den struktur, som de arbejder under nu. Det hele blev meget fleksibelt, og bagsiden ved fleksibilitet er, at det bliver uens eller der ikke rigtig sker noget, fordi der ikke er en fast struktur, man kan arbejde ud fra.
-Når man i dag ser på netværkerne kan man vel groft sige, at Jylland er blevet delt op i nogle flere områder, og der er også ændringer på Sjælland, men ellers er det stort set samme inddeling som før. Var det meningen?
Vi er endt med en struktur, hvor det er muligt at gøre næsten, som man vil – og det var egentlig hovedtanken. Er det så lykkedes? Nogen gange kan der være for mange muligheder, det er mennesker der flytter og strukturer der støtter. Men forandringer kræver nogle stærke mennesker, der vil flytte noget. Struktur kan også modarbejde aktivitet.”
 
Hovedbestyrelsesstrukturen
-I ”Målet med ny struktur” står blandt andet: Bestyrelsen skal anvende mere af sin tid på fremadrettede, strategiske udviklingstiltag og mindre på daglig drift.” Er det lykkedes?
”Hovedbestyrelsesstrukturen gik jo ud på at frigøre ressourcer. Man tog udvalgsformændene ud. Hvis man for eksempel var valgt til ungdomsområdet, så varetog man det område. Det bevirkede, at nogle af drøftelserne i hovedbestyrelsen ikke formåede at komme ret højt op, hvis man kan sige det sådan. Det hele endte for det meste med daglig drift. Meningen med den nye struktur var, at når man ikke var bundet af et bestemt område, så var der mulighed for at brede sig lidt mere ud. Om bestyrelsen så er kommet i mål med det, ved jeg ikke.”
-Ved sidste generalforsamling blev Henning Bay udfordret på formandsposten af Sten Zülow. Stens hovedanke mod den siddende bestyrelse var, at der blev brugt for meget tid på drift i forhold til udvikling. Noget kunne tyde på, at det ikke er gået helt som ønsket?
”Ja – igen er det jo ikke struktur, der gør det alene. Jeg har jo selv siddet der i elleve år. Der er rigtig, rigtig mange driftsting, det kan være fra klubber og fra DIF. Der er et hav af ting, som en bestyrelse skal tage vare om. Men måske kunne man nok gøre det på en anden måde. Men igen: I den gamle struktur skulle man som udvalgsformand også tage sig af nogle meget brede ting, og man var jo valgt, fordi man var interesseret i den pågældende aktivitet. Mange gange fik man som udvalgsformand for et specifikt område opgaver, som man ikke var særlig interesseret i – og det var jo heller ikke heldigt.”
-Ved præsentationen af den nye struktur, sagde du blandt andet: For fremtiden bliver hovedbestyrelsens opgave at udarbejde politikker og strategi sagsbehandling foregår i udvalgene. Synes du selv, at vi er havnet der?
”Ha, ha! Det er et godt spørgsmål. Jeg er selv udvalgsformand, og jeg har altid syntes, at der var god kontakt til hovedbestyrelsen, og jeg mener også, at jeg har de rammer, som jeg skal arbejde under. Jeg er ikke altid enig i hovedbestyrelsens beslutninger, men det er jo noget andet, for jeg sidder ikke i bestyrelsen. Der hvor jeg har siddet, der har jeg haft de rammer og den kommunikation, som jeg skulle bruge. Jeg sidder selv med den del af driften, som jeg skal.”
-Det har simpelthen ikke været sådan, at hovedbestyrelsen har været bange for at give slip og sige: Det overlader vi til udvalgene?
”Jeg tror, der er meget historie i det. Jeg ved ikke, om man er bange – men det er nok sådan, at sådan har man altid gjort. DFfR har altid haft en hovedbestyrelse, som har været tæt på mange ting. Men jeg har altid ment, at udvalgene skal have et mandat - og så skal de arbejde loyalt inden for det mandat. Hvis ikke man kan det, så bør man vælge nogle andre udvalgsmedlemmer. Men det er et spørgsmål, som der er mange forskellige holdninger til, og det er også et spørgsmål om, hvordan man navigerer, hvad er styring og detail, og hvad er rammer?
-I oplægget til den nye struktur blev den gamle struktur beskrevet som: ”En fastlåst struktur; nuværende struktur låser fire ud af syv medlemmer af bestyrelsen til faste arbejdsområder”. Der er altså med indførelsen af den nye struktur frigjort fire mands arbejde i hovedbestyrelsen. Har vi kunnet mærke det?
“Ha, ha – jah, ha, ha. Det ved jeg ikke, om man kan – joh, det tror jeg nok. Vi har da i hvert fald lavet nye udvalg, hvor man kan sige, at vi har flere nye mennesker siddende i udvalgene og arbejde der. Som udvalgsformand behøver jeg jo ikke at blande mig i, hvad bestyrelsen går og laver på de store linjer, så på den måde kan man sige, at der er frigivet kræfter ned i udvalgene. Sidst man lavede ny strategi i forhold til DIF, har man jo også lavet nye udvalg. Udvalgsstrukturen var jo låst før i tiden. Nu kan bestyrelsen vælge at omorganisere sig, som det passer bedst.”
Picture
”Vi har altid haft diskussionerne om København og provinsen og kaproning og bredde. Det tror jeg ikke har noget med strukturen at gøre, det har noget med menneskene at gøre.” Foto Leif Thygesen.
Hvem kommer i hovedbestyrelsen?
-I et interview her på roinfo med afgået sekretariatsleder Kim Mejnert Frydensbjerg, siger Kim: ”I rosporten gør man tingene, som man altid har gjort.” Du har også selv været inde på, at der måske er en vis vanetænkning i hovedbestyrelsen. Desuden beskriver Kim Mejnert en hovedbestyrelse, som er sammensat af seks roere, der mere eller mindre er tilknyttet Bagsværd Sø, mens kun en enkelt kommer fra breddemiljøet. Er det blevet bagsiden af medaljen, at kaproerne kommer til at fylde for meget?
”Ja, det kan man godt sige, hvis man synes, at kaproerne fylder for meget. Jeg synes jo, der er masser af bredderoning i bestyrelsen, og jeg har også indtryk af, at bestyrelsen taler meget bredderoning. Det nye sportsroning er for mig bredderoning, så der er meget breddesnak, og det ved jeg, for jeg taler med mange af bestyrelsesmedlemmerne. Om der er for meget kaproningsfokus, det ved jeg ikke, men den snak har jo altid været der, også da der var en anden struktur. Men i sidste ende synes jeg, det er klubbernes ansvar at vælge nogle andre, hvis de vil have en anden sammensætning af hovedbestyrelsen. Rekruttering er jo nok en udfordring, som mange forbund har. Hvem interesserer sig for tingene, og hvem stiller op?”
-Er det rekrutteringen fra klubberne, der i virkeligheden er det største problem?
”Det er jo en evig tilbagevendende udfordring. Det var det også før, og det er det også i udvalgene. Man vælger jo mange gange dem, man kender, for hvor pokker skulle du ellers finde dem henne? Jo bredere et netværk du har, jo bredere sammensætning kan du få i udvalg og i forbundsbestyrelse. Men det er klart, at man ikke har nogen naturlige steder, hvor hovedbestyrelse og menige klubmedlemmer mødes. Førhen havde man jo kredsgeneralforsamlinger, hvor der altid var repræsentation fra hovedbestyrelsen. Men vi har altid haft diskussionerne om København og provinsen og kaproning og bredde. Det tror jeg ikke har noget med strukturen at gøre, det har noget med menneskene at gøre.”
-Kim Mejnert siger også, at bestyrelsen består af nogle der er prikket, af nogle der er prikket. Er det holdbart?
”Sådan har det jo altid været. Det er desværre meget sjældent, vi har haft kampvalg. Oftest er det jo sådan, at bestyrelsen har været nødt til at gå ud og finde nogen. Undtagelsen var vel kampvalget om formandsposten på sidste generalforsamling, med det var vel i virkeligheden et sundhedstegn, at der var flere kandidater til posten. Men jeg kunne godt tænke mig, at man var ude og sige, hvad er det for nogle kompetencer, vi gerne ville have bestyrelsen sat sammen af. Det var der også tanker om, da vi lavede den nye struktur, så kan du igen sige – der var jeg ikke god nok til at få det forankret, men det var tanken, at vi skulle kigge mere på, hvad var det for nogle kompetencer vi manglede i bestyrelsen. Hvis en bestyrelse skal være politisk og strategisk, så gælder det om at have de rigtige kompetencer siddende - bestyrelsesmedlemmer som supplerer og komplimenterer hinanden. En af disse kompetencer er viden om roning.”
Picture
Peter Froskov: ”På den korte bane er det – som en del af DFfRs organisation - nemmest at påtage sig et job mere end at finde en ny til at løse opgaven, men det er det ikke på den lange bane.” Foto Leif Thygesen
Tordenskjolds soldater
-Hvis man ser bredt på ”besætningen” hos DFfR, er der så ikke et vist præg af ”Tordenskjolds soldater”? Det er de samme mennesker, der sidder på flere poster. Når man skal finde en ny repræsentant for et område, så går man ind og ser, hvem man i forvejen har, og vælger en herfra, i stedet for at gå ud og finde nye roere, der kunne være med til at præge udviklingen. Er det ikke usundt?
”Jeg synes i hvert fald, det er ærgerligt – jeg ved ikke om det er usundt. Men jo flere vi kan få til at deltage i forbundsarbejdet, jo bedre. Men du har ret, det er Tordenskjolds soldater. Måske skulle man være bedre til at finde kandidater på forhånd. I stedet for ser man sig omkring på generalforsamlingen, og så vælger man de samme mennesker til flere poster. På den korte bane er det – som en del af DFfRs organisation - nemmest at påtage sig et job mere end at finde en ny til at løse opgaven, men det er det ikke på den lange bane. I Coastaludvalget har jeg forsøgt at brede det ud geografisk og klubmæssigt, men det er jo ikke altid, det kan lade sig gøre. Jeg synes, det ville være rarest, hvis vi havde tyve – tredive flere i udvalgene, som kunne være med til at løfte.
-Hvis man vil ændre noget i DFfR, så er det en meget lang proces. Mange havde måske håbet, at den nye struktur ville gøre det nemmere at lave ændringer. Hvorfor er det ikke blevet sådan?
”Det var tanken, at vi skulle bløde op og sørge for, at det var nemmere at lave ændringer. Og jeg synes da også, vi er kommet et stykke ad vejen. Hvis jeg ser på Coastaludvalget, skal vi kun spørge bestyrelsen, når vi skal bruge penge – ellers synes jeg ikke, at jeg er oppe og spørge om lov. Jeg orienterer og går gerne i dialog, men bestyrelsen blander sig ikke i de aktiviteter, vi laver. Indenfor mit mandat og mit kommissorium har jeg frie hænder. Jeg ved ikke om det gælder for alle områder.
Det er klart, at når vi barsler med nye reglementer, så er vi nødt til tage hovedbestyrelsen med i drøftelserne, for det skal i sidste ende op på en hovedgeneralforsamling.
Sidst hovedbestyrelsen skulle lave om på udvalgsstrukturen på grund af nye aftaler med DIF, skulle de jo ikke spørge hovedgeneralforsamlingen, og det synes jeg egentlig er befriende. Jeg har siddet med til mange hovedgeneralforsamlinger, hvor der har været så mange holdninger til tingene, at det hele ikke blev til noget. Nu kan hovedbestyrelsen bare nedsætte et udvalg, og det synes jeg er en styrke.
Når det er store ting, hvor der er økonomi iblandet, skal vi have bestyrelsen med. Med hensyn til større ændringer, synes jeg ikke, at vi kollektivt er så udviklingsparate. Vi tør ikke som forbund og som roere at tage nogle store heroiske skridt. Vi tør heller ikke vælge noget fra. Hvis vi skal tage nogle nye store skridt i en retning, så er vi også nødt til at vælge noget fra. Der er vi ikke modige nok - som sport – og jeg siger bevidst vi, for jeg har også været der, og er der på en måde stadig.”
Picture
Peter Froskov: ”Det er forskellige mennesker, der har været sekretariatsledere med vidt forskellige profiler så årsagen til, at de relativt hurtigt er stoppet, kender jeg ikke.” Foto Leif Thygesen
Sekretariatet
-Det er en historisk kendsgerning, at de folk, der bliver ledere af DFfRs sekretariat, ikke holder særlig længe. Er det strukturelt galt? Er sekretariatet ikke tænkt godt nok ind i strukturen? Er sekretariatet blevet et appendiks, der hænger et eller andet sted?
”Jeg ved det ikke. Her skal man virkelig passe på, hvad man siger – også fordi jeg ikke ved det. Jeg synes, at lige så længe jeg kan huske, har der været debat om modvind og medvind omkring sekretariatet og strukturen med Danmarks Rocenter og hvem, der var hvad. Jeg tror noget af det bunder i, at man ikke er klar nok på, hvad arbejdsdelingen er, men jeg ved det ikke. Det er forskellige mennesker, der har været sekretariatsledere med vidt forskellige profiler så årsagen til, at de relativt hurtigt er stoppet, kender jeg ikke.”
-En kort uvidenskabelig undersøgelse foretaget i Nakskov Roklub af Signaturen viste, at ikke mange var klar over, hvad DFfRs formand hed, og kendskabet til sekretariat også var begrænset. Den nye struktur havde også som mål, at der skulle være kortere fra roerne til bestyrelsen og sekretariatet. Er det lykkedes?
”Der er blevet kortere på den måde, at førhen skulle man formelt set gennem en kreds – det var ikke sådan, det fungerede i praksis, men formelt set var det sådan. Men igen er det en gammel drøftelse. Det har vel altid været sådan, at mange roere som sådan ikke interesserer sig for, at der findes et forbund og et sekretariat. Vi har vel egentlig en kollektiv udfordring i, at man ikke i klubberne bliver flasket op med hvilken struktur og fællesskab, man er en del af. En bedre ”roeropdragelse” – kunne være ønskelig.”
-En anden ting der blev sagt inden vedtagelsen af den nye struktur, var at der skulle være kommunikation og inspiration fra netværket til forbundet. Er det sket?
”Det er en af de ting, der er ærgerlige. Det synes jeg ikke, vi har formået. Det der lå i tankerne var blandt andet at bruge netværkerne til det, som man i erhvervslivet kalder ”Gå hjem møder”. Altså bruge netværkerne meget mere aktivt til at lave nogle regionale ting, hvor klubberne bare kunne melde sig til, hvis de havde lyst. Jeg ved, at DFfR inviterer naboklubberne med, hvis de er ude i en klub – det var egentlig også det, der var tanken. Altså bruge netværkerne aktivt begge veje, så klubberne fik hjælp af udviklingskonsulenterne og udviklingskonsulenterne fik ny inspiration fra netværkerne. Men det kræver jo, at man har nogle netværk, der føler, at de er et netværk. En anden ting vi var inde over dengang var: Skal det være administrative netværk – altså forbundet slog nogle streger på kortet, som sagde, sådan deler vi landet op. Men igen var det en model, der blev bortvalgt.”
 
Er beslutningsprocesser og kommunikation god nok?
-Et andet mål der blev beskrevet var ”Hurtigere, gennemskuelige, demokratiske og effektive beslutningsprocesser”.
Er tingene blevet mere gennemskuelige efter den nye struktur, og kommunikerer DFfR godt nok?
”Jeg tror ikke, det har noget med struktur at gøre. I min verden kan man næsten ikke overkommunikere, men der er jo forskellige holdninger til, hvordan man kommunikerer. Da jeg sad i hovedbestyrelsen, lå det os meget på sinde, at vores hovedbestyrelsesreferater var meget åbne og forholdsvis beskrivende. Det ved jeg, at der er en anden holdning til nu. Vi lagde også mere ud på hjemmesiden i forhold til årshæfter og lignende. Personligt synes jeg, man skal have en så åben og transparent beslutningsproces som mulig. Åbenhed forhindrer mytedannelse og alt muligt andet. Jeg kan se, at bestyrelsesreferaterne ikke længere er så fyldestgørende, og det tror jeg er en bevidst beslutning. Hvad der ligger bag ved jeg ikke. Jeg kan huske, at det at lave referater var en meget langtrukket proces, og det kan jo være, at det er den proces, man vil undgå.
-Er dansk roning simpelthen for lukket – ikke bare bestyrelsesmæssigt, men generelt?
”Som sport er vi for lukket. Vi ved allesammen, at vi dyrker verdens bedste sport, vi glemmer bare at fortælle det. Vi er kollektivt for dårlige til at bredde os ud og kigge udad og samle inspiration – og jeg siger igen vi og inkluderer mig selv. Men vi kan jo godt. Du kan tage et eksempel som coastal. På syv år har vi en gren af roningen, der fylder ret meget. Det er nok den hurtigst voksende aktivitet inden for rosporten. Den udvikling er nok kommet af, at vi ikke havde nogen faste strukturer - og det var med vilje, at vi i starten ikke lagde det i et udvalg. Det kørte i et netværk, så vi kan jo godt. Der er jo heller ingen penge i det – jo, vi startede med et tilskud på kroner 100.000 til tre både, men resten er jo noget, der er kommet af organisk vækst.”
 
Ungdomsroning
-Penge alene gør det jo ikke. Nu ved man jo ikke, hvad der ville være sket, hvis man absolut ingenting havde gjort. Men en kæmpe donation fra Nordeafonden bragte vel ikke dansk rosport det antal nye ungdomsmedlemmer, man havde håbet på?
”Nej, det synes jeg ikke. Og det er igen en gammel politisk diskussion, og jeg skal understrege, at jeg er apolitisk her. Jeg har min egen holdning. Jeg synes vi skal have ”ungdom”. Jeg tror også, at det er den sværeste del at tiltrække. Alle kæmper om de samme unge mennesker. Det er derfor jeg godt kan lide, at vi satser for eksempel på coastalroning. Coastalroning har bred appel – både til ungdomsroere og til andre. Vi skal simpelthen gøre vores sport lækker og modtagelig, så skal der nok komme nye medlemmer.
Jeg tror, det er svært med de enkeltstående målrettede indsatser. Vi skal skabe aktivitet og på den måde få nye medlemmer. Ungdomsroere er besværlige, men de giver også energi til klubben. Der hvor det lange seje træk skal til, for eksempel med skolebesøg, er vi nødt til at have professionel hjælp – altså folk der har det som deres arbejde, for det er meget tungt at drive. Større projekter kan ikke drives af frivillige, der går på arbejde.
Som roere er vi allesammen meget faglige. Vi har en helt klar holdning til, hvordan tingene bør være, og her fokuserer vi måske for meget på vores eget område i rosporten i stedet for på helheden.”
Picture
Peter Froskov: ”Udvalgene kunne nok bruge hinanden meget bedre og ikke bare tænke på aktiviteten som vores”. Foto Leif Thygesen
Vi skal lære at slippe og se helheden
-Er problemet, som Kim Mejnert udtrykte det, at vi er bange for, at der er nogen, der skal tage noget fra os?
”Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at blive specialister nede i nogle siloer. På coastalområdet prøver vi at snakke sammen med langdistancekaproningsområdet, hvilket har bevirket, at der ved flere langdistancekaproninger er coastalløb. Vi har også et godt samarbejde med banedommerne, men der er jo stadig noget tung historik. Hvis vi går tilbage til den tidligere struktur, så var der et ungdomsudvalg, der tog sig af ungdommen, så var der et kaproningsudvalg, der tog sig af kaproning, men også ungdomskaproning, så det hele var ”kassetænkning”. I erhvervslivet taler vi om ”kunderejser”, her kan vi tale om ”roerrejser”. Hvor starter du? Det kan godt være du starter med ”kaffe-kage-roning”, så finder du ud af, at du gerne vil ro lidt stærkt og få sved på panden, ja, jeg vil faktisk godt være kaproer, og senere drosler jeg måske ned igen. Det er den rejse, vi skal understøtte, og vi skal sørge for, at organisationen i klubben er gearet til, at roerne har mulighed for at dyrke den del af rosporten, de har lyst til lige nu.
Udvalgene kunne nok bruge hinanden meget bedre og ikke bare tænke på aktiviteten som ”vores”. Tager du coastal som eksempel, så forestiller jeg mig ikke, at der om fem år er et coastaludvalg. Jeg tænker, at det er en naturlig bådtype på linje med alle andre bådtyper. Til den tid bør det være sådan, at kaproning i coastalbåde er inde under kaproning og turroning i coastalbåde under turroning. Der, hvor man skal booste noget, er det nok meget godt at have et udvalg til at skubbe aktiviteten i gang, men på sigt bør alle aktiviteter være en naturlig del af rosporten som sådan. Vi skal lære at slippe og se helheden.
lthygesen@youmail.dk

Beskedent deltagerantal ved Præstø Roregatta

$
0
0
Picture
Præstø Roklub er arrangør af tredje afdeling af Langdistanceturneringen 2018. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Atten hold var tilmeldt Præstø Roregatta, da den ordinære tilmeldingsfrist udløb. Det er i den lave ende, og derfor har arrangørerne i Præstø sammen med Langdistancekaproningsudvalget - ifølge langdistancekaproningens Facebook platform - forlænget den ordinære tilmeldingsfrist frem til den 28. juni. Man kan altså stadig nå at tilmelde til ordinært tilmeldingsgebyr, så det er ikke det, der skal holde én tilbage.
Samlet set har årets tre første langdistancekaproninger haft et fald i deltagerantallet på næsten tolv procent i forhold til 2018. Det er en udvikling, der giver panderynker hos roere, der holder af Langdistanceturneringen.
Præstø Roklub plejer at have styr på tingene, så de roere, der er tilmeldt, kan roligt forvente en god dag - og så i øvrigt håbe, at flere melder sig til nu tilmeldingsfristen til ordinær pris er forlænget.
I Præstø roes 10-kilometerløbene om formiddagen, mens mændenes klasse over 25 kilometer roes fra kl. 13.30. Som ved de to foregående regattaer, i Sønderborg og Kolding, har 25-mixholdene tilmeldt sig mændenes klasse, hvorfor der kun er et 25-kilometerløb.
Picture
Foto: DSR ”Den unavngivne”, Johan Berg, Morten Oluf Nielsen, Anne Lindegaard, Mostafa Abdou og Emil Blom-Hanssen starter i Præstø i 10 kilometer åben motionsmix 1. division. Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklub. Jim Kristensen, Hasse Minuva og Morten Kristensen blev nummer fire i Sønderborg i 10 kilometer åben mix 1. division. Holdet var ikke til start i Kolding. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben mix 1. division. Ny duel mellem Viking og Nyborg
Der er tilmeldt seks hold i 10 kilometer åben mix 1. division. Nyborg (Seelk, Sørensen og Irring) har indtil videre gjort rent bord og har vundet både i Sønderborg og i Kolding – og begge gange med Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) på andenpladsen. Nyborg er favorit – men denne gang kommer Viking med friske ben, da 25-kilometerdistancen først roes efter 10-kilometerløbet. Som det ser ud på papiret vil Viking igen ro med fast styrmand i form af Ib Bruun, og det betyder, at Nyborg og Viking vil have helt samme udgangspunkt. Måske bliver tredje gang lykkens gang for Viking – der er i hvert fald lagt op til en spændende og intens duel.
To firere er til start i klassen DSR og Vejle. DSR ”Den unavngivne” (Blom-Hansen, Nielsen, Berg, Abdou og Lindegaard) blev i Kolding nummer fem.
Vejles firer (Andersen, Lønsmann, Sarrossy, Foldager og Bech Jensen) har skiftet klasse. I Kolding vandt vejlenserne 2. division. Denne gang er der et par holdændringer, og så har Vejle valgt at stille op i 1. division.
Københavns Roklub (Minuva, Kristensen og Kristensen) blev nummer fire i Sønderborg, men var ikke til start i Kolding. Københavnerne har været med i utallige år, og leverer altid en solid indsats.
Humlebæk (Tramm, Tramm og Probst) vandt bronze i Kolding. På holdet er Annie Renner Mortensen skiftet ud med Christian Probst, og nordsjællænderne går formodentlig efter at forsvare deres podieplads.
Picture
Randers Roklub, Poul Chr. Andersen, Ida Helene Hovøre og Vibeke Christensen tager turen over Storebælt for at deltage i Præstø. Foto Mette Bacher
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Tre hold til start
Roklubben Viking har to hold til start i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. ”Solskinsroerne” (Dyhr, Ehlers og Zangenberg) samt Viking (Wettlaufer, Sværke og Larsen). De to Viking-hold får konkurrence af Randers (Andersen, Christensen og Hovøre). Der er medaljegaranti i denne klasse, men det kan nå at ændre sig, hvis der kommer et par efteranmeldelser.
 
10 kilometer, Kvinder. Endnu et opgør mellem DSR og KVIK
Kvindeklassen bliver igen, igen en duel mellem DSR ”Tøser på tur” (Koefoed Harborg, Rue Moos og Jørgensen) og KVIK (Lindebjerg, Aabye og Lassen). Ved de to første regattaer har KVIK hver gang vundet en sikker sejr. I forhold til i Kolding har KVIK udskiftet Ulla Jakobsen med Dorte Lassen, men også Dorte Lassen kender vejen til det øverste trin på podiet, i det Dorte var på KVIKs vindende hold i Sønderborg ved årets første langdistanceregatta.
Picture
KVIKs regerende mestre i kvindeklassen Tine Aabye, Torril Lindebjerg og Dorte Lassen. Foto Mette Bacher
Picture
DSR ”Den Trojanske Søhingst”: Peter Stenby, Kenneth Darre og Tore Jacobsen tager endnu en tørn når der skal roes i mændenes klasse på Præstø Fjord og i Faxe Bugt. Foto Mette Bacher
Senior mænd 25 kilometer. Nyt KVIK-hold på banen
Fornyelsen i mændenes klasse kommer fra Roforeningen KVIK. To gode gamle kendinge fra langdistancebanerne Jacob Krusell og Jesper Hansen har tilmeldt sig sammen med Philipp Krubasik. Det bliver spændende at se, hvad de tre gamle cirkus(sø)heste kan præstere, når de igen kommer på langdistancerovand.
Men ellers er favoritterne i klassen Kalundborg, der med Mattesen, Hansen og Christensen Bang er i samme opstilling, som i Kolding, hvor det blev til en stensikker guldmedalje.
Også DSR ”De Seje Regnedrenge” er med Fabricius Clausen, Glerup og Møller Andersen i samme opstilling som i Kolding. I Kolding var der sølv til DSR.
KVIK har i forhold til Kolding skiftet Christian Schack Pedersen ud med Jesper Kloster, så besætningen bliver : Bjærre, Ilsøe Mahneke og Kloster. KVIK´erne vandt bronze ved Slotsregattaen.
Humlebæk er til start med Jensen, Probst og Tramm. De tre nordsjællændere var i Kolding i stand til at afvise Vikings (Dyhr, Zangenberg og Hansen) angreb efter, at Viking havde vundet det interne opgør mellem de to mandskaber i Sønderborg. Regattaen i Præstø bliver således afgørende for om det bliver Viking eller Humlebæk, der kommer til at holde sommerferie på den bedste placering i tabellen.
Sidste hold til start i mændenes klasse er DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Jacobsen, Darre og Stenby).
Picture
Hvad? En inrigger-singlesculler med styrmand? Næh, det er vinklen, der snyder. Det er Humlebæks 25-kilomterhold i mændenes klasse Jens Jørgen Tramm, Christian Probst og Claus Jensen. Nordsjællænderne skal i Præstø forsøge endnu en gang at blive bedre placeret end Viking. Foto Mette Bacher
Forårssæsonen slut – hvordan er det gået?
Når Præstø Roregatta er afviklet holder langdistancekaproerne sommerferie. Roinfo skal i en senere artikel vende tilbage den uofficielle klubkonkurrence og se på, hvilken klub, der lige nu er Danmarks førende langdistanceklub.
I Præstø afgøres ”Forårsmesterskaberne” så udover guld, sølv og bronze gælder det også for holdene i 10 kilometer åben motionsmix 1. division, kvindeklassen og herreklassen om at få det bedste udgangspunkt i klassementet.
lthygesen@youmail.dk

Startlisten Præstø Roregatta 29.06. 2019 her

Sverri - og Danmarks nye guldfirer

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Det har været en fantastisk dag for dansk roning. Fem danske roere kunne rejse hjem fra 2. World Cup i Poznan med ædelt metal om halsen, og Danmark susede ind på en flot 5. plads blandt de mest vindende nationer ved denne World Cup. Sverri S. Nielsen, Danske Studenters Roklub, knækkede koden efter ikke så få finaleplaceringer de seneste år, uden dog at komme med på podiet. Denne gang var der ikke tvivl. Gennem hele World Cuppen har Sverri vist verdensklasseroning, og når det så endelig lykkes at vinde en medalje, ja, så nøjes man ikke med sølv eller bronze, men guldet.
Dertil har Danmark fået en ny guldfirer - i hvert fald ved World Cuppen - sikke et flot comeback af DSRs Christina Juhl Johansen, efter et års pause, med toermakker: Lærke Berg Rasmussen, DSR, Frida Sanggaard Nielsen & Ida Gørtz Jacobsen, begge fra Bagsværd Roklub.
Danske guldpiger i en guldfirer. Sådan!
Picture
Sikke et herligt syn. Og så foran en stor nation, som Kina. Foto Worldrowing.
Picture
Endelig lykkedes det Sverri Nielsen at ro sig helt til tops i international roning. Foto Worldrowing.
Skuffelse - nej da
Danmark havde flere OL-bådtyper i WC-finalerne. Og man må da nok sige, at Alexander Modest & Emil Espensen fra LR/DSR nu for alvor har fået roet sig ind i verdenseliten. Det kan godt være, at de to roere udtrykte skuffelse efter finalen over en 6. plads, men der er bestemt ikke skuffelse at spore hos os andre. Det er meget flot at ro sig i en finale, når så mange nationer deltager, og det kan meget vel komme til at ligne noget med, at der ligger en billet til OL, når vi kommer frem til årets VM, hvor der skal en 7. plads til at få denne mulighed, og der er ingen tvivl om, at med den fremdrift, de to danskere viser, da ser det rigtigt godt ud. Vi er altså IKKE skuffede hos roinfo. Der er lagt en flot kurs af Modest/Espensen, og deres træner.

Fie Udby Erichsen, KVIK, har et eller andet med finaler, der simpelt hen ikke rigtig spiller. Fie klarer næsten altid en finaleplads hjem, men så brændes krudtet alt for hurtigt af, og dermed glipper medaljerne for den danske tidlige OL-sølvvinder. Men for Erichsen skal der en placering, som mindst nummer ni ved VM for at komme til OL, og det bør være en mulighed for hende.

Sådan gik det de øvrige danske roere:

LW1X: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, bliver nummer 9.
M4-: Tøger Berg Rasmussen, Tobias Kempf, Frank Steffensen, DSR, og Fred Vystavel, KR: nr. 13
LW2X: Line Katrine Olsen & Marie Mørch-Pdersen, Odense/Bagsværd, bliver nr. 16
W2-: Anne H. Larsen, Odense & Trine Dahl Pedersen, Holstebro, bliver nr. 22

Præstø Roregatta havde det hele

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Spænding, dramatik, overraskelser og fin service
- men måske var det sidste gang, der blev roet langdistancekaproning i Præstø
Af Leif Thygesen
Hvad gør man, når det kniber med at få engageret et tilstrækkeligt antal af klubbens egne medlemmer, når man skal afvikle en langdistanceregatta? Man går over til naboen og spørger om hjælp. Det var lige nøjagtigt, hvad Præstø Roklub gjorde, da det kneb med at få et tilstrækkeligt antal hjælpere blandt klubbens egne medlemmer. Roklubben Viking blev kontaktet, og herfra lød der et rungende ja til spørgsmålet om at hjælpe til. En større delegation fra Roklubben Viking drog til Præstø Roklub og var med til at give en fin, flot og god service, da Præstø Roregatta blev afviklet. Der var venlig og smilende betjening i boden, og der var hjælp, hvor man havde brug for det. Både de medlemmer fra Præstø og fra Roklubben Viking, der hjalp til, kan roligt stille sig i en stor rundkreds og klappe den foranstående på skulderen for veludført arbejde. Gæsterne er jo taget hjem og har ikke mulighed for at give et velfortjent skulderklap. Man følte sig velkommen i Præstø Roklub, og regattaen blev afviklet gnidningsfrit – ja selv regattasystemet var i sommerhumør og fungerede uden problemer - samtidigt var vejret fint, så hvad kan man ønske sig mere?
En speciel tak til Præstø Roklub ved Poul Bramsen, Ib og Michael skal lyde for den fine service, der blev budt roinfo, hvor Signaturen fik lov til at komme med ud på en båd for at tage billeder.
Picture
Roinfo siger tak for turen til Ib og Michael. Foto Leif Thygesen
Var dette den sidste Præstø Roregatta?
Det lave deltagerantal og besværet med at skaffe nok af klubbens egne medlemmer til at hjælpe til har dog fået Præstø Roklub til at overveje fremtiden for Præstø Roregatta, oplyser Poul Bramsen og Martin Poulsen fra regattaledelsen. Måske var dette desværre den sidste langdistancekaproning, der blev roet i Præstø. Den endelige beslutning tages i forbindelse med regattaarrangørmødet i november måned.
Picture
Regattasystemet fungerede fint. Her er det dommer Inger Valentiner-Branth, Martin Poulsen og formand for Langdistancekaproningsudvalget Christian Probst, der sørger for, at alt går fair og sportsligt korrekt til. Foto Leif Thygesen
Picture
Regattaleder Poul Bramsen havde en travl dag, men havde god hjælp af roere fra både Præstø Roklub og Roklubben Viking. Foto Leif Thygesen
Sportslige overraskelser, dramatik og spænding
På det sportslige plan bød regattaen - på trods af kun atten deltagende hold - på det hele. I 10 kilometer åben mix 1. division vandt Humlebæk en overraskende guldmedalje, i 10 kilometer åben motionsmix 2. division var der dobbelt sejr til Roklubben Viking, i kvindeklassen blev begge hold ramt af materialeuheld, DSR måtte udgå, mens KVIK nærmest lidt ”vingeskudt” gennemførte løbet og endelig var der favoritsejr i mændenes klasse til Kalundborg Roklub - og det selvom de undervejs tog en lille omvej.
 
10 kilometer åben mix 1. division. Humlebæk vinder med mindst mulig margin
På Humlebæks 10-kilometerhold havde man skiftet Anni Renner Mortensen ud med Christian Probst. Herudover består holdet af ægteparret Jette og Jens Jørgen Tramm. Humlebæks hold blev i Sønderborg nummer fem, i Kolding blev det til en bronzemedalje og i Præstø slog man så for alvor til og vandt guld, men det med mindst mulig margin. Der er kun et sekund ned til Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun). Nu kunne man måske tro, at Humlebæk havde valgt at ro med holdets kvindelige islæt Jette Tramm som fast styrmand, men nej. Jette Tramm siger til roinfo: ”Naturligvis ror jeg min del af turen og vores nye mand i båden, Christian Probst, så da glad og tilfreds ud, når det var hans tur til at styre, så jo Christian opdagede, at man også på Humlebæks 10-kilometer hold ror stærkt, og han kom til at arbejde for sagen.”
Picture
Christian Probst, Humlebæk, kom på arbejde, da han skulle vikariere for Anni Renner Mortensen på Humlebæks 10-kilometerhold. Øverst er der kræfter og overskud til at hilsen på fotografen, da Christian sidder på styrmandssædet. Nederst kan man se, at Christian er nødt til at ro sig helt ud for at følge med. Foto Leif Thygesen
​For første gang i år lykkedes det Viking at ro fra Nyborg (Seelk, Sørensen og Irring). I handicaptid er Viking 25 sekunder foran fynboerne. Men desværre for Viking var Humlebæk et sekund hurtigere end Viking, og dermed blev det til den tredje andenplads til Viking. Roklubben Viking må derfor i denne klasse notere, at de er blevet ”De evige toere”.
Danehof Nyborg måtte denne gang konstatere, at indsatsen ikke rakte til sæsonens tredje guldmedalje. I Præstø blev det til bronze til de ellers guldvante nyborgensere. Brian Sørensen fra Nyborg tog dog ”nederlaget” i stiv arm. ”Vi roede ikke helt, som vi plejer. Det var som om, der manglede lidt glid i både. Men det var en engangsforestilling. Vi er klar næste gang til igen at kæmpe med om guldet”, siger Brian Sørensen til Roinfo.
Københavns Roklub (Minuva, Kristensen og Kristensen) havde som sædvanlig en god tur ved en langdistancekaproning. Københavnerne er med deres gode humør og altid gode indstilling en berigelse for langdistancekaproningerne, og så var det i øvrigt anden gang, at Københavns Roklub sluttede lige udenfor medaljerækken.
Picture
Viking, Ib Bruun, Rene Hansen og Jørgensen Zangenberg. I Præstø lykkedes det Viking at ro fra Nyborg, men Viking måtte alligevel se sig slået af Humlebæk. Foto Leif Thygesen
Picture
Danehof Nyborg, Bente Irring, Brian Sørensen og Allan Seelk måtte ”nøjes” med bronze i Præstø efter to guldmedaljer i Sønderborg og Kolding. Foto Leif Thygesen
Picture
Københavns Roklub, Morten Kristensen, Hasse Minuva og Jim Kristensen på vej til en fjerdeplads i 10 kilometer åben mix 1. division. Foto Leif Thygesen
​DSR ”Den unavngivne” (Grand Ast, Nielsen, Bjerregaard, Abdou og Mikkelsen) hjemførte sæsonens anden fjerdeplads.
Vejle (Andersen, Lønsmann, Sarrossy, Foldager og Bech Jensen) havde sportsligt valgt at stille op i 10 kilometer åben mix 1. division, og her sluttede man så som nummer fem og sidst – men havde man, som i sidste runde, tilmeldt sig 10 kilometer åben motionsmix 2. division, var det blevet til en guldmedalje. Inden start talte Roinfo med Birgit Bech Jensen fra Vejles firer og spurgte, om det var Vejles nye ”Guldfirer”. –Ja, du siger det, vi andre har tænkt det længe, lød svaret med et glimt i øjet. –Må jeg citere dig for det? spurgte roinfo. –Ja, du skriver jo alligevel, hvad du vil, replicerede Birgit.
Picture
Vejles firer Thomas Andersen, Ole Lønsmann, Kamilla Sarrossy, Jesper Foldager og Birgit Bech Jensen havde valgt at ro med i 10 kilometer åben mix 1. division og sluttede som nummer fem. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR ”Den unavngivne” Martin Grand Ast, Morten Oluf Nielsen, Tais Bjerregaard, Mostafa Abdou og Jan Pierrel Mikkelsen hjemførte sæsonens anden femteplads i Præstø. Foto Leif Thygesen
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Dobbelt sejr til Viking
Ikke alene organisatorisk var Viking flot repræsenteret, også på det sportslige plan var Roklubben Viking i vælten. Hele fire hold stillede Viking med ved Præstø Roregatta, og det er flot klaret af sjællænderne, når man tænker på Roklubben Vikings størrelse. Udviste andre klubber samme opbakning, var der ikke deltagerkrise ved langdistancekaproningerne.
To af Vikings hold tog sig af guld og sølv i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Der var guld til Uffe Dyhr, Pernille Sølund Ehlers og Dorte Zangenberg, mens sølvet tilfaldt Henrik Wettlaufer, Reinhard Sværke og Rolf Larsen.
Kun 27 sekunder efter Vikings sølvvindere kom Randers (Andersen, Christensen og Hovøre) i mål. Kronjyderne belønnes således med en bronzemedalje.
Picture
”Solskinsroerne” fra Roklubben Viking, Pernille Sølund Ehlers, Dorte Zangenberg og Uffe Dyhr strålede om kap med solen, efter at de havde vundet guld. Foto Leif Thygesen
Picture
Viking Henrik Wettlaufer, Reinhard Sværke og Rolf Larsen sørgede med en andenplads i 10 kilometer åben motionsmix 2. division for at Roklubben Viking kunne hjemføre både guld og sølv. Foto Leif Thygesen
Picture
Randers Roklub Poul Chr. Andersen, Vibeke Christensen og Ida Helene Hovøre har været trofaste deltagere ved årets langdistancekaproninger. I Præstø vandt randrusianerne bronze i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Foto Leif Thygesen
Kvindeklassen – Begge hold havde materialeuheld
Hvem skulle tro, at kvindeklassen med kun to tilmeldte hold, hvoraf det ene indtil nu har vundet en forholdsvis klar sejr begge gange, kunne byde på dramatik? Ikke desto mindre blev det tilfældet.
DSR (Koefoed Harborg, Rue Moos og Jørgensen) lagde ud, som om en vis herre var i hælene på dem. Det var nu ikke omtalte herre, der jagtede DSR, men derimod KVIK (Lindebjerg, Aabye og Lassen). Efter de to første ”ben” så det ud som DSR kunne holde KVIK nogenlunde i ave, ja måske var studenterroerne oven i købet en anelse foran. Men efter passage af den anden bøje i et 90 graders sving, slog DSR båden op i banen og begyndte at ro mod land. En skinne, der holdet toerens spændholdt på plads var gået løs, og det var ikke længere muligt at ro videre. De tre DSR-piger ærgrede sig efterfølgende med god grund. Uheldsbåden var legendariske ”HU”, der måtte gennemgå en nødreparation, idet den skulle bruges af DSRs herrehold om eftermiddagen.
Samtidigt kunne KVIK efter løbet fortælle, at deres ror ved passage af første vendebøje var hoppet af øverste rorpind, således at roret hang dinglende og uarbejdsdygtigt efter båden. Resten af løbet måtte man styre med årerne, men man gennemførte løbet til trods for de svære betingelser og kunne hjemføre sæsonens tredje guldmedalje.
Picture
DSRs ”Tøser på tur” Lee Kofoed Harborg, Emma Rue Moos og Dorthe Jørgensen måtte udgå i Præstø på grund af en materialeskade. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIKs kvindehold Dorte Lassen, Torill Lindebjerg og Tine Aabye gennemførte i Præstø på trods af svære betingelser med et uvirksomt ror og blev belønnet med en guldmedalje. Her er Roforeningen på vej i mål. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIKs ror har ikke fat med den øverste rorpind og kan ikke bruges – alligevel gennemførte KVIK. Foto Leif Thygesen
Herreklassen. Suveræn sejr til Kalundborg
Selvom det måske ikke er helt efter reglerne, fik Kalundborg (Mattesen, Hansen og Christensen Bang) og DSR ”De Seje Regnedrenge” (Clausen, Glerup og Møller Andersen) lov til at starte i nærheden af hinanden for om muligt at presse hinanden mest muligt i duellen om guldet. Det blev atter Kalundborg, der trak det længste strå i den kamp – og det på trods af, at man undervejs tog en lille omvej. ”Vi missede en bøje undervejs, og måtte vende om for at passere bøjen korrekt”, fortæller Alexander Hansen til roinfo. Forsinkelsen på et lille minut kom dog ikke til at koste noget idet kalundborgenserne roede så suverænt, at man kunne tillade sig den lille fejl undervejs.
Det er som herreklassen har funder sit hierarki på de tre øverste pladser. Først Kalundborg i sikker stil, dernæst DSR, også med et pænt forspring ned til nummer tre KVIK (Bjærre, Mahneke og Kloster), der igen er et pænt stykke foran nummer fire.
Picture
Med DFfRs stander i spidsen af båden, der viser, at her er de regerende danske mestre, ror Kalundborg, Kåre Mattesen, Alexander Hansen og Bjarke Christensen Bang, sig til en suveræn guldmedalje på Præstø Fjord og i Faxe Bugt. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR ”De seje Regnedrenge”, Frederik Fabricius Clausen, Rune Glerup og Nicolai Møller Andersen, roede et godt løb i Præstø og vandt sølv. Foto Leif Thygesen
Picture
Roforeningen KVIKs herrehold, Simon Bjærre, Troels Ilsøe Mahneke og Jesper Kloster, har haft en flot sæson med en sølv- og to bronzemedaljer. I Præstø var der endnu en bronzemedalje til KVIK. Foto Leif Thygesen
​En mindre overraskelse var det, at KVIK II (Krubasik, Hansen og Krusell) var i stand til at besætte femtepladsen foran de tre hold DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Jacobsen, Darre og Stenby), Viking (Dyhr, Zangenberg og Hansen) samt Humlebæk (Olsen, Probst og Tramm).
For DSR ”Den Trojanske Søhingst” blev tredje gang lykkens gang. Ved de to foregående regattaer har man hver gang fået lov til at lukke døren i mændenes klasse, men man kom dog nærmere på konkurrenterne ved regattaen i Kolding. Denne gang kommer man ikke alene nærmere på, man går faktisk forbi Viking og Humlebæk, som man to gange er blevet besejret af. Roinfo talte inden start med de tre friske gutter, Tore Jacobsen, Kenneth Darre og Peter Stenby, fra ”Den Trojanske Søhingst”. DSR-roerne var ikke dybt imponerede af den presse, de havde fået på roinfo indtil nu. Der havde jo ikke været så meget at skrive om, når man hver gang blev nummer sidst, men denne gang slår Jacobsen, Darre og Stenby til. Roinfo håber, at de tre gutter er tilfredse med pressedækningen af deres præstation. Næste mål må være at komme i medaljerækken.
I det indbyrdes opgør mellem Viking og Humlebæk blev det Viking, der vandt denne gang, og dermed kan Viking holde sommerferie med håneretten. Viking har to sejre mod Humlebæks ene ved årets tre første kaproninger.
Picture
KVIK II, Philipp Krubasik, Jesper Hansen og Jacob Krusell, debuterede i årets langdistanceturnering med en lidt overraskende fjerdeplads. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR ”Den Trojanske Søhingst”, Tore Jacobsen, Kenneth Darre og Peter Stenby, leverede årets bedste resultat i Præstø med en sjetteplads foran både Viking og Humlebæk. Foto Leif Thygesen
Picture
Roklubben Viking vandt den interne konkurrence med Humlebæk og kan nu holde sommerferie bedre placeret end nordsjællænderne. Foto Leif Thygesen
Picture
Humlebæk, Christian Probst, Jens Jørgen Tramm og Per Olsen, lukkede døren i mændenes klasse i Præstø. Foto Leif Thygesen
Picture
Roforeningen KVIK, Tine Aabye og Torill Lindebjerg, vandt kvindernes klasse. På billedet mangler Dorte Lassen, der var taget til fest. Foto Leif Thygesen.
Picture
Medaljevinderne i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Til venstre Viking (sølv), i midten Viking (guld) og til højre Randers (bronze). Foto Leif Thygesen
Picture
Medaljevinderne i 10 kilometer åben mix 1. division. Til venstre Viking (sølv), i midten Humlebæk (guld) og til højre Nyborg (bronze). Foto Leif Thygesen
Sommerferie
Med afviklingen af Præstø Roregatta er forårsprogrammet slut. Næste gang langdistancekaproerne mødes er lørdag den 10. august 2019 i København, hvor Københavns Roklub arrangerer ”Port of Copenhagen”.
Roinfo skal i en senere artikel vende tilbage til den samlede stilling efter forårssæsonen. God ferie til alle.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatlisten Præstø Roregatta 29. juni 2019 her
Pointstillingen 29. juni 2019 her
10 og 25 km over all Præstø her

Motionsturneringen - indberetning til 3. runde

$
0
0
Picture
Foto Hanne Bisgaard Olsen
Roinfo er på vej. Væg-til-væg ronyheder: Vi dækker alt!
3. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning
søndag den 7. juli 2019

 
Bemærk i denne måned deadline for indrapportering allerede søndag den 7. juli 2019
 
Så er tiden inde til tredje indrapportering i Motionsturneringen - og på grund af ferie er der sidste rettidige indberetning allerede søndag den 7. juli. Undskyld jeg jager lidt med jer, men jeg håber, at alle alligevel kan nå at indberette på trods af tre dages mindre respit.  
Indberet:
 
  • antal roede kilometer siden 31. marts
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
 
En nærmere vejledning findes på:
 
http://www.roinfo.dk/information.html
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest søndag den 7. juli.
 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
Picture
Foto Gitte Enghild

Velbesøgt Sorø Regatta i vente

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Der er, som sædvanligt, lagt op til en velbesøgt Sorø Regatta i den kommende weekend, hvor medarbejdere og rodommere skal stå klar fra klokken 08.00 lørdag morgen, hvor de første indledende heats fyres af.
Og der er ikke tvivl om, at det bliver en lang og spændende dag, når sidste finale runder lørdagen af lidt i atten.

I disse blæsende og vejrmæssigt set ustadige dage, bliver det spændende, hvordan det hele arter sig, men i forhold til mange andre regattamuligheder, er der den fordel ved Sorø Regattaen, at banen kan kortes af, så de sidste 1000 meter kan afvikles uden store problemer, i fald der bliver så meget blæst, at det bliver lidt af en udfordring at gennemføre løbene på den fulde distance.
Picture
Der bydes altid på spændende finaler i alle kategorier ved Sorø Regattaen. Foto Mette Bacher
Sorø Regattaen har i mange år været Nordens mest velbesøgte regatta, når man ser på deltagertallet, og sådan ser det også ud denne gang, selvom det bemærkes, at der ikke er så mange norske og svenske deltagere med, som vi har set det i de foregående år. Regattaen får atter besøg af en lille gruppe japanske stærke roere, og så er der alle de mange unge danske kaproere - samt mastersroerne, der strømmer til.

Således byder mastersroernes firer/otterløb på mere, end 60 deltagere, og her bliver det spændende at se, hvem der klarer sig videre til finalerne. Til gengæld kommer vi ikke til at se nogen fra seniorlandsholdet ved årets største regatta. Derimod er flere af Danmarks allerbedste juniorer og U23-roere til stede for at vise deres kunnen overfor ungdomslandstræneren og kaproningsudvalget. Det bliver desuden til et herligt gensyn med Bjarne Petersen og hans Universitetsroere fra Aalborg Roklub, der allerede har invaderet den sjællandske by for, som vanligt, at afholde en træningslejr inden regattaen.

Se tilmeldingslisten: HER
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live