Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Halvleg i Langdistanceturneringen

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
Kommenteret halvlegsstilling i Langdistanceturneringen. PDF-fil med tabeller her

Hvad sker der i 2019 – Er du god til at spå?

$
0
0
Picture
Pt. svar på fjorten ud af 25 spørgsmål
 
Af Leif Thygesen
I Roinfos nytårsquiz ”Hvad sker der i 2019 – Er du god til at spå” foreligger der nu svar på fjorten ud af de 25 spørgsmål. To tippere deler førstepladsen med hver ni rigtige. Lotte Jørgensen, København, og Steen Larsen, Nakskov, har begge været så dygtige/heldige, at de har været i stand til at forudse, hvad der ville ske i mere end 64 procent af spørgsmålene.
Jens Christiansen, Margit Haahr Hansen, Poul-Erik Hagemann, Søren Uldall og Tine Aabye er lige efter de to førende tippere med otte rigtige

Picture
Steen Larsen blev 12. juni 2019 udnævnt til ”Årets Ålekonge” i foreningen GRIN (Gamle Roere i Nakskov). Lige nu deler Steen førstepladsen i Roinfos quiz ”Hvad sker der i 2019 – Er du god til at spå”. Jo, det kører for Steen. Foto www.nakskovroklub.dk
Ti tippere har syv rigtige og otte tippere har seks rigtige. Resten af tipperne har færre rigtige. En enkelt tipper, der sidste år var med helt i toppen, er isoleret alene i bunden af tabellen med to rigtige.
Det letteste spørgsmål har ifølge tipperne været at gætte, hvem der vandt mændenes klasse i EM i ergometerroning. Det gjorde som bekendt Sverri Nielsen. Det havde 98 procent af tipperne forudset. Det næstletteste spørgsmål har været, hvem der vandt kvindernes EM i ergometerroning. Her havde 84 procent af tipperne forudset, at mesterskabet ville tilfalde Fie Udby Erichsen.
I den anden ende af skalaen kan det konstateres, at tipperne ikke har været særligt optimistiske. Kun cirka en procent havde forudset, at Danmark ville vinde to guldmedaljer ved World Cup II i Poznan i Polen. Også antallet af danske både ved EM i Luzern snød tipperne. Her udtog Danmark hele ni hold, og syv af dem kom i konkurrence. 
Det havde kun lidt over en procent af tipperne forudset. Du kan se hele tipskuponen med alle spørgsmålene her 
Men det er naturligvis for sent at deltage. Der vil foreligge svar på alle spørgsmålene cirka den 11. november 2019, når Motionsturneringen slutter, og med elleve resterende spørgsmål kan der endnu vendes helt op og ned på stillingen.
lthygesen@youmail.dk

Motionsturneringen 3. runde 2019

$
0
0
Picture
Egå Rosport på vej Helgenæs Rundt. Foto Egå Rosport
De regerende mestre tilbage på guldkurs

Af Leif Thygesen

DMI beskriver juni 2019 som: ”Varm, solrig og lidt tørrere i forhold til 2006-2015 gennemsnittet. Tiendevarmeste juni siden 1874. Både lokale og regionale varmebølger. Normalt antal nedbørsdøgn. En del skybrud.”
Hvis vi bliver i jargonen kan 3. runde af Motionsturneringen beskrives som: ”Aktiv, langtursrig og lidt bedre end gennemsnittet 2009-2019. Tredjeaktiveste måned siden 2009. Både lokale og regionale aktivitetsbølger. Normalt antal deltagende roere. En del klubber i udbrud.”
I Danmark blev der afholdt valg til Folketinget den 5. juni, og den 27. juni kunne Mette Frederiksen præsentere en ny regering. Danmark fik en ny socialdemokratisk mindretalsregering og et nyt førerhold i Motionsturneringen i form af Aalborg Dame Roklub.
I mange klubber kom man for alvor i gang med roningen. Det samlede resultat lyder på: 4.554 roere fra 43 klubber har roet 825.306 kilometer, hvilket giver et gennemsnit på 181,227 km/roer. Der er et stykke til rekorden fra 2019, der lød på 199,641 km/roer, men alligevel indskriver juni 2019 sig i annalerne som den tredjebedste måned i perioden 2009-2019.
Picture
Kø ved Aalborg Dame Roklubs slingerske(det kalder Aalborg Dame Roklub sin flydebro) en almindelig roaften. Foto Aalborg Dame Roklub
Picture
Supermotionsligaen
I Aalborg Dame Roklub (ADR) satser de på igen at vinde Motionsturneringen og dermed beholde pokalen, skriver Alice Nielsen, ADR. Selvom om de i ADR kalder deres flydebro for ”slingersken”, er der ingen slinger i valsen. De flittige kvinder i ADR er tilbage på førstepladsen i Motionsturneringen. Flere spændende arrangementer har været afholdt i ADR, for eksempel en fællesaften med fokus på roteknik og det daglige rofarvand, solopgangstur pinsemorgen, langture til Sønderborg, Horsens, 
Silkeborg, Svendborg, Skive, Hadsund, Randers og Ribe. ”Sportsroning” tilbydes et par gange om ugen, der har været afholdt outriggerskole og traditionerne er blevet passet med en rotur til Sundby Hvorup Sejlklub, hvor der serveres boller i karry. 32 deltog i turen. Den megen aktivitet er udmundet i to pladsers fremgang, og ålborgenserne er igen tilbage på førstepladsen.
Picture
Pinsemorgen kl. 04.00 Aalborg Dame Roklub er klar til solopgangstur
​I Randers Roklub har de også været flittige, men må alligevel efter hård kamp afgive førstepladsen. I denne måned indtager kronjyderne andenpladsen. Vibeke Christensen fortæller: ”Randers og Norddjurs kommune har sammen valgt at renovere Kanaløen, så der nu er gode toiletforhold. Der er blevet bygget et madpakkehus og to shelters. Der vil hele sommeren blive lagt brænde ud på øen til fri afbenyttelse. Den 4. juni var der officiel indvielse med deltagelse fra begge kommuner og havnens formand. Skulle der være nogle gæsteroere, der vil en tur ud ad Randers Fjord, kan det anbefales at besøge øen”.
Picture
På Kanaløen i Randers Fjord er der nu gode toilet forhold. Der er blevet bygget et madpakkehus og to shelters. Foto Vibeke Christensen
​Aarhus Roklub er efter to femtepladser i de to første runder avanceret til tredjepladsen. Hellerup Roklub beholder sin fjerdeplads, og så er Horsens Roklub rykket otte pladser frem til femtepladsen. Fra Horsens kan Gitte Enghild fortælle, at både Tolo og Berlin har haft den ære at have besøg af horsensianerne. Elleve roere, der var i Tolo, var beriget med godt vejr og havde en fantastisk tur. Otte roere tog turen til Berlin og havde ligeledes en vellykket tur. På hjemmefronten er der blevet uddannet tolv nye korttursstyrmænd, man har deltaget i langdistancekaproninger, roet Venø rundt, været på onsdagskaffeture, været på langture til Kerteminde og Munkebo, og så er Horsens Roklubs legendariske kirkebåd blevet luftet et par gange – og vi fortsætter trods det ustabile og meget blæsende vejr,” slutter Gitte Enghild.
Picture
Kirkebåden i Horsens Roklub søsættes. Foto Helle Lundme
​Vejle Roklub er tilbage i den bedste række – og ikke noget med at ligge og fedte rundt i bunden. Otte pladsers fremgang har sendt vejlenserne op på en sjetteplads i Supermotionsligaen. Jytte Vodstrup skriver: ”Endelig kom der god gang i roningen. I juni måned er der roet mange kilometer - flere end tidligere år her i Vejle. Der har også været gang i langtursroningen. Den daglige roning har været helt i top, så det er en måned, vi kun kan være tilfredse med.”
Nummer syv, Kolding Roklub, er rykket fem pladser tilbage, men humøret er fortsat højt i Kolding. Uffe Lau Sørensen har noteret: ”En dejlig juni måned er slut. Varm og til tider solrig og med stille dage, men også med megen blæst, så alt er, som det plejer. Dog var det fint vejr Sankt Hans aften til en forandring. Otte roer fra Kolding Roklub er lige kommet hjem fra en fremragende rotur i Hamburg. Vejret var varmt og gav os tre gode dage i gig-firere. Hamburg er altid et besøg værd, og de var meget gæstfrie i de klubber, vi besøgte”.
Svendborg tager et ”ti-pladsers-skridt” frem til ottendepladsen i Supermotionsligaen, og er efter to måneders ophold i 1. division tilbage i det fine selskab blandt de ti bedste klubber. Men klubbens rapportør Ninna Larsen er stadig ikke tilfreds ”Puha! Det er op ad bakke – og i dag blæser det en kvart pelikan”, slutter Ninna sin indberetning.
Hellerup Dameroklub (HDR) har haft en god måned, der belønnes med syv pladsers fremgang og en placering i ”Top Ti”. Dorte Vang-Jensen, HDR, beretter: ”Juni måned bød på lidt mere roning end maj, vi er ikke på niveau med sidste år, men vi får da roet en del - både op og ned langs kysten og lidt ture i Københavns Havn. Vi har også haft en lille flok flittige roere i Tolo.”
På tiendepladsen finder vi endnu en dameroklub, idet Lyngby Dameroklub i denne måned er rykket en enkelt plads tilbage til den sidste plads i Supermotionsligaen. I Lyngby Dameroklub har man roet vikingeskib. Se foto
Picture
Roere fra Lyngby Dameroklub har været ude og ro i vikingeskib i Roskilde for at være klar til Manhattan rundt med DFfR i juli måned. Foto Karin Hansen
Picture
1. division
I første division er fortællelysten ikke den helt store. Der er fremgang for nummer et Skanderborg (seks pladser), nummer fire Gråsten Ro- og Kajakklub (syv pladser), nummer otte Roklubben SAS (en plads) og nummer ni Roklubben Gefion (syv pladser). Tilbagegang er der for nummer to Roklubben Furesø (to pladser), nummer tre, Hvidovre Roklub (fire pladser), nummer fem Aalborg Roklub (otte pladser), nummer seks Humlebæk Roklub (en plads) og nummer syv Egå Rosport (fem pladser). For Københavns Roklub er det status quo på tiendepladsen.
​​Fra Humlebæk Roklub skriver Christian Probst: ”Juni måned blev brugt på træning til såvel langdistancekaproning som Coastal-Regattaen, vi selv afholdt. Og så selvfølgelig en masse ture med motions- eller sportsroning.”
Fra Aalborg Roklub skriver Jens Brandt: ”På Limfjorden blæser det stadig, også i juni måned. Der er dog kommet tyve flere medlemmer på vandet, og det er jo rigtig fint, bortset fra at det går ud over gennemsnittet. Det er heldigvis vigtigere at få medlemmerne på vandet, end at holde en flot placering i Motionsturneringen.”
Annie Kaalby, Egå Rosport, beretter: ”Vi har gjort forsøg på at arrangere flere langture i vores nærområde, Vigen rundt og Dragsmur. Også denne weekend måtte vi opgive og i stedet ro en tur til Århus, hvilket jo også er okay, men ikke helt det samme. Men sidste weekend lykkedes det for første gang i flere år at komme rundt om Helgenæs.”
Picture
Egå Rosport på langtur Helgenæs rundt. Foto Egå Rosport
Picture
Svane angriber en forskrækket styrmand i Københavns Roklubs otter under træning i Københavns Havn. Foto Dorthe Jensen
​Københavns Roklubs (KR) rapportør Elisabeth Theiden, har som sædvanlig sendt en stor flot rapport til Motionsturneringen. I rapporten kan man blandt andet læse, at Københavns Roklub har arrangeret langture i nærområdet. Sankt Hans aften var der tur til Amager Strand for at se bål, og der har også været en tur Amager rundt.
KRs ungdomsroere har trænet flittigt og klaret sig godt på kaproningsbanerne. Der trænes også til ”Sved-på-panden-roningerne” og andre kaproninger.
”KR har været vært for Københavnskredsens fællesroning og grill. Cirka 70 roere havde en dejlig aften den 21. juni 2019. Sankt Hans aftens dag holdt 300-400 herboende kinesere Dragebådsfest, der har sit udspring tilbage i De Stridende Staters periode for ca. 2300 år siden. Den afholdes traditionelt på den femte dag i den femtende måned (efter månekalenderen). 
KR organiserede Dragebådskaproning, hvor flere hundrede deltagere delt op i hold af 10 roede om kap mod hinanden i to dragebåde. Det gik voldsomt for sig, ikke mindst fordi ikke alle forstod dansk, og det ikke er så let at få oversat kommandoer i kampens hede. Alt forløb dog godt, kun én båd kæntrede lige efter målstregen. Det gav anledning til megen morskab, vådt tøj og et par tabte briller. På bådpladsen var der fyldt med glade kinesere og boder med dejlig mad og drikkevarer. Ambassadøren var til stede, og der var fest, taler og dragedans på bådpladsen inden dragebådssejladsen gik i gang. Der var også et stort lotteri, hvor hovedgevinsterne var en rejse til Bejing, guldsmykker og diverse ”kineserier” i form af små kander, billeder m.m. KR-hjælperne var trætte, da festen sluttede ved 18-19 tiden og vi nød en velfortjent øl, men vi var enige om, at det havde været en stor oplevelse at være med.”
Picture
Damerne i Københavns Roklub ”Copenhagen Dragon Boat Team/Danish Dragon Abreast” deltog aktivt i Dragebådsfestivalen og kom ind på en flot andenplads. Foto Stig Fischer Bjerregaard
Picture
2. division
2. division er i toppen præget af flere klubber, der præsterer en flot fremgang, og så er konkurrencen benhård. Kun 4,756 kilometer i gennemsnit skiller nummer fem og nummer ti.
Størst fremgang har nummer tre, Augustenborg Roklub, med sytten pladsers fremgang. Nummer to, Middelfart, er gået femten pladser frem, nummer fire, Roskilde Roklub, er gået elleve pladser frem, nummer et, Kolding Dame-Roklub, er gået tre pladser frem og endelig er nummer otte, Nivå Roklub, gået en plads frem. 
Tilbagegang er der for nummer seks Roklubben Viking (fire pladser), nummer ni Roklubben Ægir (en plads) og nummer ti Danske Studenters Roklub (tre pladser). Roforeningen KVIK bevarer sin femteplads.
Fra duksen i 2. division, Kolding Dame-Roklub, beretter Jette Hvidtfeldt: ”I juni måned lagde Koldingfjorden vand til Koldingfjordens Slotsregatta. Kun en enkelt lokal roer, Bertha Flensborg, deltog i konkurrencen. Arrangementet var meget vellykket, men der god plads til flere deltagere.”
Picture
Augustenborg Roklub har holdt døgnroning/sponsorroning, hvor en båd blev holdt roende i 24 timer. Foto Charlotte Jervelund
​Charlotte Jervelund, Augustenborg Roklub, fortæller: ”I juni har der været holdt »døgnroning/sponsorroning« hvor en toåres inrigger var på vandet i 24 timer. Der blev roet 170 kilometer i R/S Ternen. Augustenborg Roklub deltog desuden i madpakketuren i Vejle, der var en varm, men flot omgang.”
Om Middelfart Roklubs fremgang skriver Klaus Scheffel: ”Juni måned viste sig fra sin bedste side, og det er udnyttet til fulde, idet vi mere end fordoblede resultatet fra slutningen af maj. Iøvrigt har juni været præget af opfølgning på vores roskole i maj, og måneden sluttede med en samlet fællestur for nye og gamle roere. Vores roskole i år har været lidt af en "succes", synes vi selv, idet vi har udvidet med ni nye roere. Herudover er der blevet tid til et par madpakketure og deltagelse i Struer-arrangement Venø Rundt.”
Picture
Middelfart Roklub har holdt en succesfyldt roskole, hvor ni nye roere blev uddannet. Foto Klaus Scheffel
​Tolo Roklub ved Søren Uldall, kan fortælle om flittige roere og særdeles flittigt personale ved Hotel Taverna. Søren skriver: ”Personalet knokler som besatte. Vores allesammens Pedro præsterede at gå/løbe/springe 26.618 skridt forleden dag. Det er dælme mange skridt/spring. Personalet hos vores Hotel Taverna Romvi kommer ikke sovende til deres penge.”
Picture
3. division
Med en fremgang på otte pladser topper Varde Roklub 3. division. Lene Balje fortæller, at ni roere har været på langtur Fanø rundt. Rudkøbing Roklub rykker tretten pladser frem til andenpladsen i 3. division. Lone Skovbjerg meddeler: ”Det har igen været blandet vejr, men nogle kilometer er det alligevel blevet til. Den årlige tredages tur gik i weekenden 28.06-30.06 til Skarø, herefter via Avernakø og Lyø til Faaborg og retur til Rudkøbing. 
På grund af vindforholdene blev bådene lagt op ved Nørreskoven i Lunkebugten, der ligger de endnu og venter på bedre vindforhold, tænker de må hentes på trailer, der er desværre lange udsigter til, at vinden lægger sig”.
Forhåbentlig har Rudkøbing fået deres både hjem nu.
Picture
Rudkøbing Roklub på madpakketur til Lindelse Nor. Foto Lone Skovbjerg
Picture
Rudkøbinmg Roklubs Øhophold på tur. Foto Lone Skovbjerg
Picture
En rotur til Naldtang i Als Fjord. På billedet Lars Nymarsk og Susanne Solberg. Foto Anette Hammerstrøm
​Sønderborg Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til tredjepladsen, mens Hadsund er rykket tre pladser tilbage til fjerdepladsen. På femtepladsen er der tre pladsers fremgang til Nakskov Roklub. Morgenroning og veteranernes roning onsdag aften skæpper godt i kilometerkassen. I Nakskov hedder veteranerne GRIN, det står for Gamle Roere i Nakskov.
Fredericia Roklub ligger fortsat nummer seks. Steen Houborg konstateret noget skuffet: ”Desværre det dårligste resultat i mange år.”
Nummer syv, Roklubben Øresund, og nummer otte, Holbæk Roklub, må begge notere tilbagegang. For Øresunds vedkommende er tilbagegangen på tre pladser og for Holbæks vedkommende drejer det sig om fem pladser.
Både nummer ni, Jels Roklub, og nummer ti, Strib Ro- og Kajakklub, er gået tre pladser frem.
Picture
4. division
Kun tre klubber i 4. division i denne runde. Bogense Ro- og Kajakklub kan igen indtage førstepladsen. Nummer to, Roklubben Stevns, er rykket to pladser frem, og endelig er 
nummer tre, Høruphav Ro- og Kajakklub, rykket tre pladser frem.
Nyborg Roklub, Frederikssund Roklub og Næstved Roklub har valgt at holde ferie i denne runde, men vender forhåbentligt stærkt tilbage i næste runde.
Picture
Augustenborg Roklub har holdt døgnroning/sponsorroning, hvor en båd blev holdt roende i 24 timer. Foto Charlotte Jervelund
Topscorerlisten
I toppen af Topscorerlisten lykkedes det nummer et, Vibeke Christensen, Randers Roklub, og Geert Cederkvist, Hellerup Roklub, at bevare deres pladser som henholdsvis nummer et og to.
En sjældenhed er det, at to roere deler en placering, men i denne måned deler Allan Pedersen, Aalborg Roklub, og Frederik Fabricius Clausen, Danske Studenters Roklub, fjerdepladsen med hver 1155 kilometer. I det hele taget er det småt med forskydninger, til gengæld kan listen denne gang præsentere ikke mindre end elleve nye topscorere rundt omkring i landet.
 
Næste runde
Også i næste runde vil der være fremrykket deadline, idet sidste rettidige dato for indberetning vil være tirsdag den 6. august 2019. Til gengæld vil rapportørerne i femte runde få et par dage ekstra til indberetning – mere herom senere.
 
 
Motionsturneringen 30.06.2019 stillingen her
​Motionsturneringen, Topscorerlisten 30.06.2019 her 

Sorø Regattaen - sådan gik det - stor billedreportage

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher
En ting ligger helt fast. Sorø Regattaen er Danmarks største internationale regatta. Også selvom regattaen i 2019 ikke havde det helt samme antal deltagere, som de tidligere år. U23-landsholdet var ikke til stede denne gang, idet holdet tog på træningslejr få dage forinden, datomæssigt set var det også sådan, at der havde været NM for juniorer weekenden før i Norge, hvilket fik flere norske klubber til at blive hjemme, Dertil måtte en af de vigtigste tovholdere melde fra efter mere, end 25 år på posten i styregruppen omkring regattaen. Det blev bemærket af de mange, der år efter år har været deltagere ved Sorø Regattaen.
Picture
De yngste lægger altid for, når Sorø Regattaen har eftermiddagens finaler. Foto Mette Bacher
Men også denne gang stod en stor gruppe medarbejdere for regattaens gennemførelse fra start til slut, og det med god og solid hjælp udefra. Således har Københavns Regattaforening i flere år trådt til, og hjulpet med forskellige vigtige opgaver på regattakontoret. Også mange roledere fra de sjællandske roklubber hjælper med til at løfte opgaverne, og dertil, naturligvis, Sorø Roklub.
Bjarne Petersens universitetsroere fra Aalborg trådte også beredvilligt til, da roerne nu alligevel lå i træningslejr i dagene før regattaen. Ja, selv de japanske ropiger, der deltog i Sorø Regattaen, hyggede sig gevaldigt ved at sætte bånd i de eftertragtede medaljer.
Picture
Aalborg Roklub er med i mange finaler på Sorø Sø, og det i alle bådtyper. Men det er slet ikke nok. De sympatiske universitetsroere, og deres træner, Bjarne Petersen, står altid klar til at give en hånd med, hvis der mangler hænder, som hjælpere ved regattaerne. Foto: Mette Bacher
Picture
De mange rodommere havde en travl og lang weekend på - og ved: Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Eberts flotte tale​
Under regattafrokosten lørdag, var det Thomas Ebert, der repræsenterede Dansk Forening for Rosports Hovedbestyrelse. Thomas holdt en rigtig god tale, som roinfo har fået lov til at citere. Vi bringer hermed udpluk fra talen.
Ebert indleder med at takke Regattaforeningen v. Tommy Knudsen, Sorø Roklub v. Bjarne Hjorth, og Sorøs borgmester, Gert Jørgensen.

- Det er tradition, at vi råber hurra´er, og det synes jeg selvfølgelig også, vi skal gøre i dag. Men inden, vi gør det, håber jeg, vi alle vil sende lidt god energi til én af regattaforeningens utrættelige støtter. Merete Busk - der i år ikke har haft helbredet til at give en hånd med, hvor meget hun end gerne ville. Jeg håber, vi ser hende på vandet, og bådepladsen snart igen.

Dernæst ønsker Thomas Ebert et stort tillykke til Reiner Modest med de 70 år, som han kan fejre netop denne lørdag. - Du burde sidde i Tivoli eller være på Bakken med din familie for at fejre dagen, men du er her, og det viser dit store engagement for roningen, og du sætter spor alle vegne, siger Thomas Ebert, der runder af, således: - Igen tak til jer alle. Og vi ved, vi har en glad formand Henning, der elsker at uddele kys og blomster, og da jeg nu ved, at Niels Holmquist gerne vil sige noget til dig nu, Reiner, vil jeg derfor i stedet uddele kys, og blomster til Anne-Mette, som tak for at du har fået lov til at være her i dag.
Picture
Sekretariatets Anna Karina Gravad førte an i løjerne, da Reiner Modest skulle hyldes. Foto Mette Bacher
Picture
... men det var hun ikke ene om. En større gruppe roere, ledere, og familiemedlemmer stod klar til at synge fødselsdagssang for Reiner. Foto Mette Bacher
Picture
Niels Holmquist holdt også en tale for Reiner, og overrakte en oplevelsesgave, som Reiner havde ønsket sig. Foto Mette Bacher
Picture
Reiner er bedstefar til et større kobbel herlige unger, og derfor kalder han sig selv for: "Bessefar". Den lækre jordbærkage faldt i god jord ved regattafrokosten lørdag. Foto Mette Bacher
Efter en behørig fejring af Reiner Modest, var det tid for selve regattaens start, og der var lagt op til mange timers roning under lidt vejrmæssigt set besværlige forhold, som udfordrede både deltagere og rodommere.

En god times tid inde i regattaen brød det hele løs med kastevinde og et gedigent haglvejr, og det betød, at dommerne besluttede sig for at barbere distancen ned fra 1500 meter til 1000 meter, da de unge, der skulle ro denne distance havde mere, end svært ved at holde kurs. Det er, som roinfo nævnte i foromtalen, en stor fordel, at de sidste 1000 meter, som regel kan afvikles i mere rolige vande, og således måtte dommerne ty til denne plan B i enkelte tilfælde både lørdag og søndag.
Picture
Når roningen ikke er SÅ charmerende... Der blev åbnet for sluserne flere gange lørdag, og man undgik heller ikke et gedigent haglvejr. Foto Mette Bacher
Picture
Ind imellem måtte dommerne tage hurtige beslutninger af hensyn til roernes sikkerhed, og det forstår man godt, når man ser på det uvejr, der hang over Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Denne gruppe dommere, og en aspirant, tog sig af roerne og sikkerheden hele weekenden ved Sorø Regattaen. Det var Kasper Haagensen, manden med solbriller, der var dommerformand. Foto Max Possiel.
Dejligt besøg af Merete Busk
Som Thomas Ebert nævnte det i sin fine tale, blev der sendt mange tanker til Sorø Roklubs tidligere formand igennem mange år, Merete Busk, der tillige har været tovholder ved Sorø Regattaen i mere, end et kvart århundrede. Merete har altid stået for en snorlige regatta, og hun kan, om nogen, benytte sig af Mærsk-udtrykket: Med rettidigt omhu. Da Merete blev syg i foråret, sørgede hun med det samme for at informere de nærmeste medarbejdere, hvor hun måtte fortælle, at hun desværre ikke kunne være med i forberedelserne af regattaen i 2019, og dermed gav arbejdsopgaverne videre.
Det var derfor dejligt, at Merete alligevel aflagde korte visitter på regattakontoret både lørdag og søndag, med datteren, Marlene, selv tidligere dygtig kaproer, som chauffør, og hvor en del af Merete og Gert Busks gode rokammerater fra flere af de deltagende klubber var henne og hilse på. Parret har jo, om nogen, fået placeret Sorø Roklub på rosportens verdenskort, og denne unikke historik, som de to står bag for Sorø Roklub, er der ingen, der kan rokke ved. Også flere tidligere kaproere fra Sorø Roklub var henne på regattakontoret og hilse på Merete, der af alle ønskes en rigtig god bedring.
Roinfo overværede regattaen på nærmeste hold, og det kom der en række billeder ud af.
Picture
Det kostede en tur i baljen for få af deltagerne. Da dykkerbåden hastede derhen fik de at vide, at roeren ikke ville sejles i land, men ned i båden igen og ro til start. Sådan!. Foto Mette Bacher
Picture
Det blev til en 2. plads til, Roklubben Stevns´ Nikolaj Bakkeskov Andersen i B-finalen, drenge under 15 år. Foto Mette Bacher
Picture
Laetitia Marie Panero-Bommer, Hadsund Roklub, fik næsten kamp til stregen af Rikke Køchs, Aarhus Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Laura Boldsen, Aarhus Roklub, blev nr. 3. Foto Mette Bacher
Picture
Sorø Regattaen samler altid tilskuere ved roklubben, og her kan man følge roerne, når de kommer ind på de sidste 500 meter. Foto Mette Bacher
Ind imellem viste vejret sig dog fra sin bedre side...
Picture
Smilla Post-Kallenbach(1) & Iben Bech(2) bliver nr. 2 i klassen, piger under 17 år. Bagsværds: Alma Biltoft Benediktson(1) & Astrid Kirstine Kofoed(2) bliver nr. 4. Iben Bech, Roskilde, har sin mor med ved regattaen, hvor Bianca Bech ror med i 4x- i mastersklassen. Astrid Kofoeds mor er også med. Denne gang er Karen Leth Jensen deltager, som rodommeraspirant. Foto Mette Bacher
Picture
Aarhus Roklubs Emma Lehm Røddik(1) Kirstine Stampe(2) bliver nummer 5 i kvindernes åbne klasse i 2X. Foto Mette Bacher
Picture
Torbjørn Frankel(1) Martin Kofoed Jensen(2) fra KVIK/Roskilde, tog sig af sejren i M2X. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud længere nede i feltet, og mændenes 2X var slået sammen med M2-. Her Aalborgs: Søren Bagger Christensen(1) & Esben Okholm Larsen(2) Foto Mette Bacher
Picture
Mads Brogaard, KVIK, & DSRs Tim Antonie Hansen deltog også i denne finale. Foto Mette Bacher
Løbene for firere var velbesøgte
Picture
Bagsværd/DSR/Sorø: Jeroen Grimmelikhuijzen(1) Victor Hellmann Lauritsen(2) Casper Girke Christensen(3) Jannick Wly Andersen(4) ror med i mændenes finale i 4-, og vinder løbet. Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Toklubs to mandskaber m. Mikkel Paetau(1) Simon Staal Nielsen(2) Niels Kunckel Knudsen(3) Simon Østergaard Meijer(4) 07:13.03 5 2 Aalborg/Ægir Jesper Quist Jensen(1) Adrian Flarup Johansen(2) Troels Dalgaard Danielsen(3) Martin Ask Klausholt(4) giver hinanden god konkurrence i finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Hos drengene i klassen under 15 år, vises også forrygende finaler. Foto Mette Bacher
De roede sig til VM-billetter i Sorø
Ungdomslandstræneren var til stede - det samme var KU - og der blev holdt et vågent øje med de roere, der satsede på at blive udtaget til JVM i Japan. Tillykke med udtagelserne til:
Picture
Oliver Skov Jerkovic, BR, & Nicholas Andersen, KVIK m. træner Frederik Secher. Foto Mette Bacher
Picture
Ida blomstrand & Dofie Halling-Vikkelsøe, Hadsund/Odense, og træner: Jens Toft Christiansen, Hadsund
Picture
Mathilde Hjort, Bagsværd Roklub, & Emma Braad Olesen, Bagsværd Roklub Træner: Jens Olav Dahlgaard, KCB. Foto Mette Bacher
Picture
Mathilde Kiilgaard, DSR Marie Ramm, Bagsværd Roklub Cecilie Brünnich, Københavns Roklub Christine Cardel, Bagsværd Roklub samt træner: Jens Olav Dahlgaard, Bagsværd
Picture
Casper Lindballe, & Tobias Bork Kristensen, Holstebro Roklub, og træner Freddy Quist, Holstebro
Odense Roklubs seje kvinder: Larsen, Rützou og Lindberg
​Kvindernes finale i 1X havde tre roere til start fra Odense, og 3 fra Japan. Det blev til guld, sølv og bronze til pigerne fra Fyn.
Picture
Anne H. Larsen, tidligere Europamester i JW2X med Marta Kempf, har de senere år boltret sig på landsholdet. I Sorø kæmpede Anne en hård kamp mod sine klubkammerater: Mia Rützou og Sarah Lindberg. Foto Mette Bacher
Picture
Mia Rützou har også de senere år vist fremragende roning i både junior- og seniorklassen. Mia tog sig af sejren i lørdagens finale over Anne og klunkammeraten: Sarah Lindberg. Foto Mette Bacher
Picture
Når næste generation af stærke kvindelige roere tager sin begyndelse. Sådan begyndte det også for Anne og Mia i sin tid. Her er det Holstebro - og Sorø Roklubs piger, der pisker afsted i finalen over 500 meter. Foto Mette Bacher
Picture
I juniorklassen: A, bliver: Clara Hornnæss(1) & Kristine Søndergård Hansen(2) fra KVIK/Furesø nr. 2. Foto Mette Bacher
Picture
DSR har ikke så mange juniorer for tiden, men den håndfuld, der er, viste fine præstationer i Sorø. Her er det: Magnus Erik Timm(1) & Malthe Christiansen(2), der bliver nummer 3 i lørdagens finale. Malthe kommer oprindeligt fra Roklubben STEVNS. Foto Mette Bacher
Mastersroere her - og der - og alle vegne...
Når der kaldes ind til Sorø Regatta, er det sikkert og vist, at mastersroerne strømmer til i hobetal. De er så heldige, at løbene ros i afdelinger, så alle får chancen i de direkte finaler. Der er ikke tvivl om, at mastersroerne har en fest, når de rykker ud.
Det kan altid diskuteres, om det er godt for rosporten, hvis klubberne "kun" har mastersroere. Hvor er næste generation?
Så længe mastersroerne er der, er alt jo sådan set godt - men den dag, de stopper, hvad så? Kan klubberne så byde ind med nye roere til at tage over? Spørgsmålet lader vi hænge i luften indtil videre. I Sorø gik mastersroerne til stålet over samtlige 1000 meter -  for manges vedkommende i et toptunet materiel, og for de fleste er målet klart. Inden længe går turen til Ungarn, der i år er vært for årets helt store mastershøjdepunkt. Roinfo ønsker god tur.
Picture
Fredensborgs kvartet er næsten altid på sejrskurs i kvindernes mastersklasse. Det blev til en overlegen sejr til: Fredensborg II Anne Mette Jørgensen(1) Susanne Hansen(2) Anette Andersen(3) Merete Boldt(4). Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Furesøs kvinder har i år slået sig sammen med Nyborg Roklubs Charlotte, der også er kendt fra langdistancebanerne. Her er det: Marianne Henney(1) Jane Hagan(2) Charlotte Buchwaldt(3) Helle Torp Eklund(4), der ror 2. pladsen hjem. Fredensborg havde endnu et mandskab med. Sorø roklub havde 3 hold til start i mastersklassen for kvinder, og 1 hold i herrernes mastersklasse. I Sorø har man lige så mange mastersroere, som juniorer, viser en optælling fra startlisten. Foto Mette Bacher
Picture
Dette hold er altid i særklasse, når der ros masters. Men det er heller ikke hvem-som-helst. Således står kvartetten bag mange års landsholdsrepræsentationer i dobbeltfirer, og det både ved VM - og OL for et par af roernes vedkommende. De fire holdt opvisning på Sorø Sø, og kommer fra Roskilde/KVIK:Dorthe Friis Thanning(1) Bianca Bech(2) Sarah Lauritzen(3) Astrid Haastrup(4) Foto Mette Bacher
Picture
Herligt var det, at Skovshoved Roklub mødte til start i mastersklassen, også selvom det var svært at hamle op med inkarnerede mastersroere fra Fredericia, Kolding og DSR/Lyngby/Skjold. Her kæmper skovserne sig vej til målet: Jesper Skavin(4) Torben Bjerre(3) Lise Hendriksen(2) Kate Skavin(1). Foto Mette Bacher
Picture
Søndagsotteren roede med, selvom det var lørdag... Det blev til en 4. plads til: DSR/København/Roskilde I Otto Friedrichen(1) Flemming Simonsen(2) Martin Andersen(3) Hans Jorgen Stahl(4) Ulrik Rafkiær(5) Willi Drexel(6) Bo Kaliszan(7) Jakob Øjvind Nielsen(8) Dan Kristensen(cox). Også Bo Kaliszan, der sidder 7, har sikret næste generation til regattaerne, idet sønnike, Leander, roede med i Sorø, og gjorde det godt for Roskilde Roklub. Foto Mette Bacher
Mere Mastersroning
Enkelte mastersroere må finde sammen med andre for at danne hold, og så gør det ikke noget, at det er med nogen, der tidligere har roet sig til tops på rolandsholdet, mens andre holder fast i klubtilhørsforholdet. På Sorø Sø så man en skøn blanding af dobbeltfirere, hvor nogen havde rene klubmandskaber med, og andre i kombinationer i stærkeste opstilling.
Picture
En ny konstellation fra DSR/Bagsværd, så vi i Sorø, idet bådens faste ankermand, Søren Strange, ikke kunne være med denne gang, ej heller Henrik Olsen, begge fra DSR. Men heldigvis kunne de stærke klubkammerater, Lars og Peter ro sig hurtigt ind på holdet, der blev nummer to i Sorø efter et yngre mandskab fra Bagsværd Roklub. Her er det: Lars Nielsen(4) Lars Jørgensen(3) Peter Kristensen(2) Mikael Espersen(1), der ror 2. pladsen hjem. Foto Mette Bacher
Ligesom far...
Som før nævnt har enkelte mastersroere sikret næste generation, se blot her:
Picture
Dragør/Furesø I Ole Kongsbak(1) Bo Hartz(2) Mikael Møller Hansen(3) Morten Juel Hansen(4) i en heftig finale. Morten fortæller til roinfo.dk, at det er første gang i 20 år (!), han møder til start på Sorø Sø, og det mens han taler med en lige så flittig og kendt mastersroer, Bo Kaliszan, Roskilde. Begge har næste generation med ved Sorø Regattaen. Morten, der her stroker, kunne glæde sig over at:... Foto Mette Bacher
Picture
... sønnike: Frederik, også er med i Sorø, her, som stroke for kombinationen: Sorø/Dragør. Foto Mette Bacher
Picture
Claus Kjærulff-Jørgensen, Bagsværd, der her stroker for kombinationen: Nyborg/KVIK/Køge/Bagsværd med Brian Sørensen, Marianne Becker og Anna Karina Gravad, (holdet vandt deres afdeling) har også sikret næste generation på robanerne, idet... Foto Mette Bacher
Picture
... sønnike: Otto, er kommet godt med i sin debutsæson, hvor Otto for første gang roede med ved Copenhagen Regatta i maj, og er med ved weekendens store regatta i Sorø, her, som styrmand. Foto mette Bacher
Fed bil - god stil
Som tidligere fører af - blandt andet en VW LT35, som var perfekt at benytte, som kombineret varevogn, og campingbus v. regattaerne tilbage i 1980´erne, giver det en total tur på memory lane, når denne LT´er er at se ved regattaerne i 2019. Vi møder VW´eren første gang ved Odense Langdistance for 2 år siden, hvor Claus Kjærulff-Jørgensen, Bagsværd Roklub, har familien med til Odense. Denne gang er turen gået til Sorø, hvor man kan se, at familiens overnatningsmuligheder udnyttes totalt.
Det et sørme i orden - rigtig god stil, og mere af den slags herlige retro, TAK!
Picture
Alene farven... Det er en total i orden god stil. Der er dømt regattadeltagelse m. overnatning hos Kjærulff-Jørgensen-familien. Foto Mette Bacer
Trænerkendis udfordrede sine piger
Der var is på højkant, da Line Møller, Bagsværd Roklub, kåret, som årets træner i 2018, mødte til start i dobbeltfirer mod sine juniorer i 4-.
Picture
Det er Line Møller, der stroker båden fra Bagsværd Roklub med: Mette Rudkjær Jensen(1) Marie-Louise Hermansen(2) Nanna Tange Bech(3) Kasper Haagensen lavede et væddemål med juniorerne i firer uden. Hvis de kunne vinde over deres træner, Line Møllers 4X-, vankede der is. Kasper måtte til lommerne, da finalen var overstået. Foto Mette Bacher
Heftigt otterløb
Picture
Normalt er det sådan, at otterløbet er dagens helt store højdepunkt og afslutning, som dagens sidste løb, men sådan var det ikke i Sorø, hvor herrernes finale blev fyret af en tid inden sidste finale. Der blev budt på flot roning både lørdag og søndag af nogle heftige kombinationer. Her er det lørdagens vinderbåd: Bagsværd/DSR/Hadsund/KVIK/KCB Oscar Petersen Michael Bertelsen Jens Graudal Aksel Bay Malthe Sebastian Puro Christoffer Kruse Jesper Fredsted Peter Rytter Munk Astrid Kirstine Kofoed(cox) foto Mette Bacher
Picture
Naja Lübeck, Hadsund Roklub, ror sig til en 2. plads over 500 meter. Foto Mette Bacher
Picture
Cecilia Kroll, Bagsværd Roklub, i hård kamp med Mejse Østergaard Nielsen, Sorø. Mejse har det hele i generne, thi farmand er tidligere verdensmester i LM1X, Karsten Nielsen, og mor er tidligere VM- og OL-roer, Berit Christoffersen. Mejse vandt pigernes opgør på Sorø Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Man siger, at kvindens styrke sidder i hendes hår. Og her kan Sorø Roklubs Kirsten Taulbjerg sagtens være med. Sikke et skønt hår, og sikke en stor styrke, det må gi´... Foto Mette Bacher
Og så blæste det op igen -
​men vi mødte 3. generation i Modest-dynastiet...
Picture
Det var noget af en udfordring at deltage i 1500 meter-løbene, hvor starten foregik, som quick-start på den mest åbne del af Sorø Sø, men det tog deltagerne flot, og her er det en af dagens sidste finaler, drenge u. 17 år, D-finalen, som vindes af: Odense/KCO I 2 Noah Schioldan(1) & Tobias Højland Bendixen(2) 05:56.55 foran: de norske roere fra: Moss Viktor Kløfsrud(1) Peter Bredal(2). Foto Mette Bacher
Picture
Vi møder 3. generation-Modest på vandet i Sorø, idet Reiner er morfar til: Marcus, der ror for Bagsværd Roklub, og sidder 1 i dobbeltsculleren: Bagsværd/KCB 2 med Jeppe Dolmer Nielsen Foto Mette Bacher
Københavns Roklub godt med på juniorfronten.
Trænerne fra roklubben i sydhavnen har sørget for, at de unge viser flotte takter ved regattaerne.
Picture
Nikolaj Juul Damkjer(1) Asbjørn Neumann(2) fra Københavns Roklub bliver nummer 5 i A-finalen i junior under 17 år, A-finalen. Foto Mette Bacher
Dagens sidste finale - med international deltagelse
Lørdagen blev rundet af med pigernes 1X over 1500 meter, hvor Stine Højager Nielsen, Holstebro Roklub vandt. Finalen havde høj international klasse med roere fra Japan, Norge og Danmark, der gav hinanden god konkurrence:
Picture
Odder Roklubs: Trine Leitzke, blev femmer i lørdagens sidste finale. Foto Mette Bacher
Roinfo lagde vejen forbi målområdet søndag eftermiddag
Picture
Sændagens vindere i M2X: Odense Roklubs: Nick H. Larsen(1) Oscar Mazza(2). Foto Mette Bacher
Picture
Odenses: Christian Hauge Andersen(1) Michael Moerner(2), der tog sig af sejren i mændenes toer uden. Foto Mette Bacer
Picture
1 DSR II Malthe Christiansen 08:12.65 2 Roskilde/KCR I Mathias Biltoft Ankerstjerne 08:14.17 3 Moss I Simen Solbakken-Thømt Foto Mette Bacher
Roinfos faste annoncører var naturligvis på plads med deres udstillinger
Picture
Henrik Mortensen med sin stand: All4Rowing. Foto Mette Bacher
Picture
Thomas Ebert med sin stand for Ave Rowing Boats Scandinavia. Foto Mette Bacher
Slut fra søen...

World Cuppens 1. dag i Rotterdam

$
0
0
Af:Mette Bacher

Et der noget, de danske roere kan nikke genkendende til, og noget, som måske kan være en fordel, så er det vejrsituationen i Holland, som minder meget om det danske vejr. Det var lige før, der gik Sorø-vejr i den på 1. dagen ved årets tredje - og sidste World Cup, som finder sted i Rotterdam. Således gav et gedigent uvejr vanskeligheder inden afviklingen af formiddagens indledende heats, hvorfor arrangørerne besluttede sig for at rykke heatsene til om eftermiddagen, og endelig ved 14.30-tiden fredag, var det tid.

Sådan gik det de første danske roere ved årets 3. World Cups 1. dag:

W2-:
Trine Dahl Petersen, Holstebro Roklub

                                                                             & Nina Hollensen, Aarhus Roklub
Picture
Trine fra Holstebro Roklub, arkivfoto: Mette Bacher
Picture
Nina fra Aarhus Roklub, arkivfoto: Mette Bacher
W2- er semifinaleklar!!!​
De to danske kvinder skal blive mindst nummer 2 i det indledende heat for at komme videre til semifinalen. Danskerne lægger langsomt ud, men der sker ting og sager i den danske båd, for Hollensen & Petersen får roet sig op på den adgangsgivende 2. plads, og er dermed semifinaleklar!

Semifinaleklar!
M2-: Joachim Sutton & Bastian Secher, begge fra Roskilde Roklub

Hvor er det godt, at dansk roning endelig har ladet en toer uden styrmand, i en ny og stærk konstellation, prøve lykken. Joachim Sutton & Bastian Secher stammer fra Roskilde Roklub, der for en del år siden var kendt for at stille med verdensklasseroere i netop toer uden styrmand - men også i toer med. Det er oven i købet blevet til olympisk guldmedalje her - i 1948. - Og et Europamesterskab i 1954
Sutton & Secher kvalificerede sig til semifinalen med fjerdebedste tid af samtlige deltagere i toer uden.
Picture
Joachim Sutton & Bastian Secher, begge fra Roskilde Roklub. Arkivfoto: Mette Bacher
Semifinaleklar!
LW1X: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub

 Mathilde lagde flot ud, og havde 1. pladsen ved 500 meter, men dernæst hed det en placering, som nummer 3 på resten af distancen, og da hun fik noteret 3. bedste tid af samtlige heats, er Persson i semifinalen.
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub. Arkivfoto; Mette Bacher
W4-: FINALEKLAR!!!
Christina Johansen & Lærke Berg Rasmussen, begge fra Danske Studenters Roklub, Frida Sanggaard Nielsen & Ida Gørtz Jacobsen, begge fra Bagsværd Roklub, roede Danmarks 1. finaleplads hjem ved at besætte 1. pladsen i heatet. Men det kan godt gå hen og blive meget spændende, idet den australske kvartet i 2. heat roede en anelse hurtigere, end danskerne, og indtog den 2. mulige finaleplads. Australierne blev nummer tre efter danskerne ved sidste World Cup i Poznan
Picture
Sådan blev den danske damefirer eksponeret på Worldrowing forleden, og indtil videre ser det fint ud med endnu en finaleplads til kvartetten. Foto Worldrowing
M4-:
Fred Vystavel, Københavns Roklub, Frank Steffensen, Tobias Kempf & Tøger Berg Rasmussen, alle fra Danske Studenters Roklub.

De fire herrer stod over ved EM i Luzern, og ved seneste World Cup, i Poznan, vandt fireren C-finalen og blev en samlet nummer 13.
I dag viste den danske kvartet gode takter, og det lover godt for de kommende dages WC i Rotterdam. Det hedder dog lige en opsamling for at komme videre til semi.
Picture
Fv. Tøger, Tobias, Frank & Fred. Arkivfoto Mette Bacher
Semifinaleklar!
​M1X: Sverri Sandberg Nielsen, Danske Studenters Roklub
Picture
Sverri Nielsen, arkivfoto: Mette Bacher
Sverri roede sig let og elegant videre til semifinalen, og fik noteret dagens næstbedste tid efter norske: Kjetil Borch.

Luise Lund Hansen, Odense Roklub, og Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub
De danske kvinder blev nummer 5 i det indledende heat, og det giver en tur i opsamlingen for at komme videre ved årets World Cup i Rotterdam

Picture
Mette Dyrlund Petersen & Luise Lund Hansen, DSR/KVIK, Arkivfoto Mette Bacher

Store finaledag ved World Cuppen i Rotterdam - B-finaler

$
0
0

Tekst: Mette Bacher
Foto: World Rowing

De to danske toere lagde for på 3.- og sidste dag - som også er den helt store finaledag - i Rotterdam, hvor formiddagens løb er forbeholdt de roere, der har kvalificeret sig til B-finalerne. I eftermiddag fyres der af med A-finaler, og her har dansk roning 3 både med.

W2-
Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub & Nina Hollensen, Aarhus Roklub,
åbnede dagen med en tur i B-finalen, efter de danske kvinder ellers havde roet så fint på 1. dagen, og opnåede en plads i semifinalen.
Parret har ikke roet toer i ret lang tid, og det er derfor en fin præstation af Trine & Nina, det, vi har set, indtil nu.
Det blev til en god placering i B-finalen, hvor Nina & Triner bliver nummer fire, og dermed en samlet 10. plads ved deres første store internationale opgave i kvindernes toer uden styrmand.
Picture
Foto: World Rowing
M2-
Joachim Sutton & Bastian Secher, begge fra Roskilde Roklub

Heller ikke de to sjællændere har roet toer uden sammen i ret lang tid, og det er derfor rigtigt fint, at de får muligheden for at prøve sig af i det internationale selskab ved årets sidste World Cup i Rotterdam.
Danskerne lægger hårdt ud, og er på 2. pladsen ved 500 meter-mærket, mens det hedder en 3. plads ved 1000 meter. Men derefter er det sådan, at den teknisk set sværeste bådtype af alle indenfor rosportens verden, klares bedre hjem af de øvrige deltagere i B-finalen, og her skal der noget mere sammenroning til for danskerne, hvis man skal bide skeer med den øvrige verdenselite. Det er dog ikke helt værst af Sutton & Secher, og smart tænkt at lige præcis de to skal forsøge sig i toer uden. Det bliver spændende at følge fremover.
Picture
Foto World Rowing
LW1X: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub
Der er ingen tvivl om, at Persson har haft godt af at deltage ved de seneste World Cups, og det har givet hende et boost i "de voksnes klasser" indenfor international roning, hvor hun i forvejen er regerende VM-sølvvinder i LW4X-. Men det er straks sværere at være med i kvindernes scullerklasse, der er langt mere velbesøgt. Således opnåede Mathilde en samlet 9. plads i Rotterdam. Men lige nu og her er udfordringen for dansk roning, hvem, der skal gå ind og matche Mathilde Persson, med henblik på den olympiske bådtype, LW2X, som Danmark har været repræsenteret med igennem mange år ved VM - og OL, men hvor vi skal mange år tilbage til den tid, hvor Danmark opnåede et verdensmesterskab her ved Regitze Siggaard & Ulla Jensen. Der er naturligvis sket meget, siden da, hvor tingene er skærpet, men alligevel. Vi savner en god og gedigen LW2X, som kan tage ´daljer. Spændende at se, hvordan DRC vil gribe denne opgave frem mod VM.
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, bliver nummer 9 ved årets World Cup, og det er en god placering, ud af de mange deltagere i hendes bådtype. Foto Mette Bacher
W2X:
Luise Lund Hansen, Odense Roklub,
& Mette Dyrlund Petersen, DSR

Bådtypen W2X er altid velbesøgt, og her er det ikke spor nemt, end for så mange andre, at komme først til fadet. Det må Hansen & Petersen sande, hvor de fik muligheden ved World Cuppen i Rotterdam.
Det blev til en 4. plads i B-finalen, og dermed en samlet placering, som nummer 10. Men det er et bedre resultat, end ved EM i Luzern, hvor Luise & Mette blev en samlet nummer 13 ved at vinde C-finalen.
Picture
Ved EM i Luzern og World Cuppen i Rotterdam, har Luise Lund Hansen siddet på strokepladsen. Billedet her er fra Copenhagen Regatta i maj 2019. Foto Mette Bacher

GULD til Sverri & sølv til W4-  i Rotterdam

$
0
0
Picture
Sverri har for anden gang i træk vundet guld ved årets World Cups - foto World Rowing.

M1X: Sverri Sandberg Nielsen, Danske Studenters Roklub
Der var på forhånd lagt op til et sandt brag af en herrefinale med regerende Europamester & Verdensmester, norske Kjetil Borch, og hele Danmarks Sverri Nielsen, der endnu har noget til gode, og det er ædle medaljer ved VM og OL. Sverri fik for alvor roet sig ind i rosportens superliga, da han forleden ved 2. World Cup i Poznan, tog guld. Og denne gang, i Rotterdam, synes meget som, at det bliver Sverri eller Kjetil, denne finale kommer til at dreje sig om. Nordmanden tager teten fra start, og kommer først over 500 meter. Sverri på 2. pladsen, men han fangede en ugle undervejs, og erblot et sekund efter.
1000 meter - Sverri på en 2. plads, han har roet sig op og er tæt, tæt på Borch. Så overtager Sverri føringen. De øvrige i finalen er statister i dette nordiske opgør. Nielsen kører mændenes flotte finale hjem - også selvom han et par gange er på uglefangst. Et stort tillykke med guldet til Sverri Nielsen, og træner: Thomas Poulsen. WAU - og nu er Danmarks for første gang kommet ind i superligaen - verdenseliten - i mændenes 1X. 

W4-:
Ida Gørtz Jacobsen & Frida Sanggaard Nielsen, begge fra Bagsværd Roklub, Lærke Berg Rasmussen & Christina Juhl Johansen, begge fra DSR

Der var på forhånd lagt op til en dramatisk finale, hvor den danske kvartet skulle ud mod de australiere, som danskerne henviste til 3. pladsen ved 2. World Cup i Poznan forleden. Men australierne har virkelig rykket sig siden, og aussierne fik noteret bedste tid, da de indledende heats blev afviklet, som trials i forgårs.
Australierne lægger hårdt ud, og ryger først over 500 meter med danskerne lige efter. 1000 meter stadig føring af kvinderne fra Down Under, danskerne på en 2. plads. Så rykker danskerne mellem 1000 - og 1500 meter. Canadierne går med. Stadig australsk føring ved 1500 men afstanden til danskerne mindskes. Australierne bevarer første pladsen, og danskerne kommer ind, som nummer 2.
STORT TILLYKKE MED SØLVET!

M4-:
Fred Vystavel, Københavns Roklub, Frank Steffensen, Tobias Kempf & Thøger Berg Rasmussen, alle fra Danske Studenters Roklub

De fire danskere har for alvor fået roet sig ind i verdenseliten, og det resulterede i en flot 4. plads i den hæsblæsende finale, hvor Australien også satte trumf på - måske med en ny oarsome foursome - som i kvindernes finale, og tog teten - og sejren foran de øvrige i feltet. Danskerne lå ellers flot placeret på en 3. plads, men måtte overgive sig, og det betød en placering lige udenfor medaljerækken.
Picture
Tøger, Tobias, Frank og Fred bliver en flot nummer fire ved årets sidste World Cup i Rotterdam. Arkivfoto Mette Bacher

Sverri vinder Holland Beker - 50 år efter Secher!

$
0
0
Tekst Mette Bacher

I Holland er prestigebådtypen mændenes og kvindernes singlesculler, og mange af verdens allermest vindende roere har kæmpet sig frem til den eftertragtede pokal: Holland Beker, som regnes for noget helt unikt at vinde i roningens verden.

Da hollænderne i år fik tildelt 3. World Cup, dog ikke i Amsterdam, på velkendte Bosbaan, men på den noget nyere robane, Willem-Alexanderbaan (banen er opkaldt efter Hollands konge: Willem-Alexander), rykkede Holland Beker-pokalen naturligvis med. Derfor roede kvinderne i dagens World Cup-finale om Ladies´Trophy, og mændene om Holland Beker-pokalen.
Picture
Den smukke og unikke pokal, har kun været på danske hænder ganske få gange.
Dansk roning har ikke i nyere tid haft så dygtig en scullerroer, som Sverri Nielsen fra Danske Studenters Roklub, og der er da heller ikke mange danske navne at spotte på den meget smukke og voluminøse pokal, der altid har været så eftertragtet at få fingrene i, gennem de mange, mange år, pokalen har været udsat.

Den blev udsat i 1886, og første gang, en dansk roer vinder dette prestigeløb, er i 1939.

I 1967 tager Danske Studenters Roklub til Bosbaan i Amsterdam med flere af de allerbedste roere. Det er i jubilæumsåret - DSR fylder 100 år - og på daværende tidspunkt er klubben begunstiget af en meget dygtig træner, Ib Christoffersen.

Sådan husker kaproerne anno 1967-turen: Bosbaan i Amsterdam er en af de internationalt kendte baner, hvor man altid kan vente hård modstand, ikke mindst fra hollænderne selv. Niels er efterhånden en gammel kending dernede. Allerede i 1964 vandt han et løb i single-sculler. I år havde vi vovet os derned med hele eliteafdelingen, dvs. Niels (Secher), Niels og Jørgen samt Preben og Morten i dobbeltsculler, firer med styrmand og otter.

Single-sculler er regattaens hovedløb eller Hoofdnummer og »De Hollandbeker« regnes for et af de mest eftertragtede trofæer. Hollænderne regnede selv med et opgør mellem Groen og Wienese, sidste års sølvvinder ved verdensmesterskaberne, med Niels som en farlig outsider. Men Niels var i god form og havde kontrollen over løbet fra start til mål. Ved præmieoverrækkelsen ville jubelen ingen ende tage; folk råbte og skreg i mange minutter. 

I 1970, efter Ib Christoffersens trænerperiode, som overtages af Asbjørn Torp, tager Niels Henry Secher med sin nye makker i den kommende succesfulde M2X, Jørgen Engelbrecht, Hvidovre Roklub, til Amsterdam, hvor de vinder 7 ud af 12 scullerløb, heraf Holland Beker-Pokalen, som Niels Henry tager sig flot af, og derefter sætter de to så lige banerekord i M2X også...
Senere samme år vinder de Verdensmesterskabet i 2X i St. Catharines i Canada.

Picture
Niels Henry Secher med den eftertragtede Holland Beker Pokal. Der skulle gå hele 50 år, før den blev vundet af en dansker igen.
Picture
Den kendte tjekkiske roer, Ondrej Synek, har vundet Holland Beker hele 6 gange, så sent, som i 2018, men i dag, stak en dansk stærk roer en kæp i hjulet for tjekken, der slet ikke kunne lege med i den heftige hollandske World Cup-finale, der endte i et totalt og uimodståeligt skandinavisk opgør.
I dag, 50 år efter Sechers sejr på Bosbaan, sætter Nielsen trumf på, vinder World Cuppen - og pokalen - som han dog får et billede med hjem af til evigt minde.
Picture
Det fås ikke meget bedre. Danske Sverri Nielsen i den gule førertrøje, med guldmedalje i World Cuppen - og det eftertragtede Holland Beker-trofæ... Foto Aegon Holland Beker

Danmarks bedste langdistanceklub og -roer

$
0
0
Picture
Roforeningen KVIK på en historisk førsteplads. Her er det KVIKs kvindehold. Foto Leif Thygesen
Hvem er Danmarks beste langdistanceklub og -roer ved halvleg i Langdistanceturneringen 2019?
- og noget om et beymrende deltagerantal. Læs artiklen (pdf-fil)her

Port of Copenhagen lukkes ned

$
0
0
Picture
Regattaleder Kenny Andersen, Københavns Roklub, indstiller at Port of Copenhagen lukkes ned. Arkivfoto Leif Thygesen
For usikkert at ro langdistancekaproning i Københavns Havn
 
Af Leif Thygesen
Når Port of Copenhagen afvikles lørdag den 10. august 2019 bliver det sidste gang, der roes en langdistancekaproning med Københavns Roklub som arrangør. I en mail skriver Regattaleder Kenny Andersen, Københavns Roklub:
”Port of Copenhagen må formentlig lukke ned efter i år: Havnefogeden var ikke meget for at give tilladelse til afvikling af Port of Copenhagen i år, og det er kun fordi jeg har lavet 10-kilometerbanen så langt væk fra anden trafik og badegæster som muligt, at jeg fik tilladelsen.
Jeg må faktisk give havnefogeden ret i, at det er nået dertil, hvor det er for risikabelt at afholde et Danmarksmesterskab midt i Københavns Havn, med så mange andre fartøjer, hvor mange af dem er med ikke-uddannede styrmænd ved roret og med fokus helt andre steder end deres kurs.
Derfor vil jeg på det kommende Langdistancekaproningsevalueringsmøde indstille, at Port of Copenhagen lukkes ned, og jeg vil prøve at lokke KVIK til at overtage Københavns Roklubs plads som arrangør og gerne hjælpe dem i gang med det, hvis de ønsker dette.”
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Kenny Andersen understreger overfor roinfo, at det ikke har noget med det faldende deltagerantal at gøre, at Københavns Roklub nu melder fra. ”Jeg har været godt tilfreds med det antal deltagere, der har været med i de forløbne år”, siger Kenny Andersen til roinfo.
Nedlukningen af Port of Copenhagen kommer ikke til at påvirke Copenhagen Harbour Race eller Københavnskredsens ”Sved-på-panden-roninger”. Harbour Race afvikles i efteråret, hvor der ikke er så voldsom trafik i havnen, og ”Sved-på-panden” foregår på hverdagsaftener og indebærer ikke, at roerne skal ud og ind af havnen.
 
Coastalløb i mixfirer ved den sidste Port of Copenhagen
Samtidigt med meddelelsen om nedlukning af Port of Copenhagen oplyser Kenny Andersen, at der vil blive udskrevet et seks kilometer-coastalløb for firer ved den sidste Port of Copenhagen. Kenny skriver:
” Julie Schou fra DSR har lokket mig til at oprette et seks kilometer mix coastalløb, som afvikles sammen med 10-kilometerinriggerløbene, men dog i sin egen klasse. Dette kan lade sig gøre, da der er tre vendinger på inriggerbanen, så vi springer bare en vending over i coastal-klassen, og så er vi nede på cirka seks kilometer.
Deltagergebyr er sat ned til 300 kroner, dels på grund af den kortere distance og dels på grund af den korte varsel.
Der vil være enkeltstart, ligesom i inriggerløbene, for at gøre det nemmere for både dommere og regattasystem.”
lthygesen@youmail.dk

Med Sjælland om styrbord – hele vejen rundt

$
0
0
Picture
Isabella og Søren Svejstrup vel ankommet til Skovshoved mandag den 16. juli 2019 efter en tur Sjælland rundt i en dobbeltcoastal. Privatfoto
Ægtepar med en god del livserfaring roede Sjælland rundt i en dobbeltcoastal

Af Leif Thygesen
Selvom man har fået en hel del livserfaring og har udfordret sig selv adskillige gange, er der ingen grund til at stoppe. Det er ægteparret Søren og Isabella Svejstrup et lyslevende eksempel på. Søren er på vej til 82 år, og Isabella er fem år yngre. Denne sommer tog ægteparret på ferielangtur Sjælland Rundt i en dobbeltcoastal.
Læsere, der har oplevet månelandingen, vil kunne nikke genkendende til navnet Søren Svejstrup. For yngre læsere kan roinfo oplyse, at Søren Svejstrup var dansk mester i udspring i perioden 1960 – 1970. I 1964 repræsenterede Søren Svejstrup Danmark ved De Olympiske Lege i Tokyo i tårnspring. Søren Svejstrup kendes fra TVs transmissioner af DM-udspring og internationale konkurrencer som medkommentator og desuden er Søren og hans hustru kendte som forfattere af rejseartikler i Berlingske før i tiden.
Da Søren fyldte 50 år, tog ægteparret på cykeltur verden rundt på tandem - en tur der tog tre år. Herudover har Søren besteget bjerge i Afrika og Asien samt gennemført adskillige maratonløb – og nu har han så sammen med sin hustru roet Sjælland rundt. “Jeg har haft en drøm om at sætte et punktum for min sportskarriere med denne præstation, og nu er den gået i opfyldelse, ” siger en glad Søren til roinfo.
Picture
Afgang fra Skovshoved med Y25 “SJÆLLAND RUNDT”. Privatfoto
​”Vi begyndte at ro i 2015 i Skovshoved Roklub, da vi næsten er naboer til roklubben. Ideen om at ro Sjælland rundt opstod hurtigt, og sidste år roede både Isabella og jeg mere end 3.000 kilometer. Som medlem af DFfR, og godkendt langtursstyrmand af forbundet, har det hidtil mest været motionsroning i inrigger og outrigger med kortere langture i ind- og udland indimellem. Vi ror først og fremmest for at holde os i form. Både Isabella og jeg har det bedst med at være fysisk aktive, det giver overskud og velvære i dagligdagen, og samtidig kan vi også godt lide at udfordre os selv. Vores venner kalder os rollemodeller, og kan vi inspirere andre til at være fysisk aktive, er det da helt fint.
Turen var egentlig planlagt til at foregå sidste år, men desværre kom vi først afsted i år, da vi blev nødt til at gennemføre turen i egen båd, som først blev leveret i marts i år. Vi anskaffede en specialsyet Coastal Y25.  Det var en fornøjelse at handle med Peter Froskov fra Eurow. Peter gjorde alt for at indfri vort ønske om ekstra stuveplads, især til lejrgrej, proviant etc. Båden fungerede perfekt for os. Den er let at trække på land, selv om min kone ikke har de samme kræfter som jeg, og så er der plads nok til personlig bagage. Vi kunne trække på erfaringen fra vores cykeltur, hvad bagage og udstyr angik. Lejrudstyret var stort set det samme. I båden var vores grej stuvet ned i forrummet, mens vi havde hver to – tre kilo tøj i vandtætte poser på bagdækket.
Picture
Bemærk lemmen i forstavnen til stuvning af lejrgrej og proviant. Privatfoto
Picture
Båden oplagt på stranden og teltet gemt bag klitten. Isabella og Søren overnattede langt de fleste gange på turen på denne måde. Privatfoto
”Vi havde bare en superfed tur Sjælland rundt, selvfølgelig med udfordringer af og til men ikke større, end at vi klarede det. Vi havde hele tiden i baghovedet, at der altid skulle være kræfter til at komme i land og slå lejr. Til daglig er det jo nemt nok at komme i og op ad båden, ved broen i Skovshoved Roklub, men her var vi jo nødt til at gøre landgang på stranden i brændingen med de udfordringer det giver.
For tredive år siden var det mig, der styrede tandemen, da vi cyklede verden rundt. Men i coastalbåden var det Isabella, der sad etter og bestemte kursen. Det havde jeg nok godt af at opleve. Selvfølgelig kan der opstå små skærmydsler på sådan en tur, men vi har været godt gift i 55 år, og er det stadig, ” fastslår en smilende Søren Svejstrup.
”Vi har bemærket roinfos artikel om Lars Modin og Bo Brodersen fra Kalundborg Roklubs tur om Sjælland ligeledes i dobbeltcoastal. Vi kan nikke genkendende til nogle af problemerne. Samtidigt med at Lars og Bo var blæst inde ved Næstved, blæste vi inde ved Røsnæs. Vi er i øvrigt dybt imponerede af Lars og Bos præstation. Vi var atten dage om turen, og vores længste etape var på 62 kilometer, så de to kalundborgensere har haft mere fart på end os og har nok roet noget længere etaper. Vi vil gerne ønske tillykke med, at de blev de to første til at ro Sjælland rundt i en coastalbåd."
Picture
Stor overraskelse ved landgang på Svinø, en sælunge alene på stranden. Privatfoto
Picture
Storebæltsbroen passeres. Privatfoto
Picture
Morgenkaffe på Hundested Strand efter at have krydset over fra Klint. Privatfoto
Picture
Med Kronborg om styrbord. Privatfoto
Picture
Venner og familie tog imod i Skovshoved med klapsalver og blomster. Privatfoto
”På turen sov vi langt de fleste nætter på stranden, men vi benyttede også lejligheden til at besøge venner rundt omkring, og det var rigtigt hyggeligt. Det var jo dejligt, når der stod nogen og tog imod én. Og så er det jo en særdeles grøn måde at holde ferie på, og desuden har vi lært meget af turen og fået mange nye gode roerfaringer, ” siger Isabella og Søren.
Søren og Isabella har ikke nye planer om langture i coastalbåden, og derfor er båden sat til salg.
lthygesen@youmail.dk
 

U23VM - sådan gik det - bedste placering en 5. plads

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Foto: Anders Brems

Line & Marie blev dagens danske lyspunkt!
Danmark har været nede i en - mildt sagt - bølgedal - de seneste to år, når vi taler U23VM.
Det ligger fast, når man ser på de resultater, de unge dygtige danske kaproere kæmpede sig til ved U23VM i USA i denne uge.
Således opnåede dansk roning blot at få en enkelt dansk båd i søndagens A-finaler, og det samme så man i 2018, hvor det blev til en fjerdeplads til den danske letvægtdobbeltfirer i mændenes klasse.
Denne gang endnu en enkelt båd i A-finalen, og det i kvindernes letvægtsdobbeltsculler, hvilket må siges at være glædeligt, da det på seniorfronten har hængt noget i kvindernes letvægtsklasse med en usikkerhed om, hvad der mon skal ske med henblik på OL i Tokio til næste år.
Nu kan dansk roning bryste sig af, at håbet stadig lever.

Marie Mørch-Pedersen, Bagsværd Roklub, & Line Katrine Olsen, Odense Roklub, kvalificerede sig flot og elegant til søndagens A-finale, og de to roere har tidligere dannet hold i en LW4X-, mens Mørch, i fjor, ikke var i nærheden af en A- eller B-finale med sin daværende makker i LW2X ved U23VM.
For Line Katrine Olsen er det også noget af en fremgang siden 2018, hvor hun sad på en LW4X-, der ikke kom videre efter opsamlingen ved U23VM.
Picture
Marie & Line viste høj klasse ved årets U23VM. Foto Anders Brems.
Dagens finalister fra Danmark fik mulighed for at teste sig selv ved årets 2. World Cup i Poznan, uden at markere sig helt fremme i A- og B-finaler, men denne mulighed for at prøve lykken ved seniorernes World Cup, har tilsyneladende givet de to et boost, idet de helt klart har placeret sig bedst blandt alle danske U23VM-deltagere i år. Det gav ved årets U23VM en pæn 5. plads til de to danske kvinder, som oven i købet lå til bronze frem til 1000 meter!
En flot placering til Line & Marie, samt deres træner: 
Alexander Dittlau Strarup

Sådan gik de øvrige danske deltagere ved U23VM:

M2X: Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, og Oliver Tolstrup-Christensen, Roskilde Roklub. I 2017 debuterede Hagemann ved U23VM med Alexander Modest. Parret kunne runde en stor sæson af med en flot sølvmedalje, siden rykkede Modest op, og er i dag med i landholssammenhænge med henblik på en OL-udtagelse i samme bådtype, og i fjor var Christian Hagemann med på en stærk LM4X-, der blev nummer 4 ved U23VM. Denne gang hed det den åbne klasse, og her bliver han og Oliver nummer 2 i B-finalen, hvilket giver en samlet placering, som nummer 8.

W1X: Mia Sofie Rützou, Odense Roklub
Rützou har i sin karriere flere gange bevist, at hun er af en ganske særlig støbning, og de kvinder, der har udgangspunkt i Odense Roklub, når vi taler kaproere, har altid vist noget unikt og høj klasse. At være med i den åbne klasse i singlesculler, er noget af en hård nyser. Det er Mias 2. år, som U23-roer, og i det hele taget i international roning. Fra at blive placeret i B-finalen i 2018 i W2X, må det siges at være flot, at man avancerer fra en 16. plads til en 10. plads. 

M1X: Jonas Lund, Roklubben Furesø. Jonas kvalificerer sig til B-finalen, hvor det bliver en 5. plads, og dermed bliver Furesø-roeren nummer 11 ved U23-VM.

LW1X: Amalie Brems, Danske Studenters Roklub
Internationalt set, er det Amalies debut  ved store internationale opgaver i FISA-regi. Nok vandt Brems guld ved Coupe de la Jeunesse i 2018, men ved VM er hele palletten af verdens bedste roere på plads.
Det bliver til en 6. plads i B-finalen, og dermed en samlet placering, som nummer 12 ved Amalies debut i U23-rækkerne.

M4-: Aksel Dybdahl Poulsen & Sebastian Bacher, Københavns Roklub, Magnus Valbirk og Magnus Zier Quist Ratheburg, begge fra Holstebro Roklub.
De fire danskere kommer i B-finalen, og her holder den danske kvartet sig beskedent i baggrunden. Det bliver til en solid 6. plads - og dermed en placering, som nummer 12 ved U23VM.

W2-: Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub, & Marta Kempf, Danske Studenters Roklub
De to danske kvinder har tidligere vist fine resultater, som juniorer, med Kempf, som Europamester i JW2X, og i fjor sad hun på en 4-, der blev en flot femmer ved U23VM. Denne gang gik det ikke. Det bliver til en noget beskeden placering, hvor de to danske kvinder vinder C-finalen, og dermed bliver en samlet nummer 13.

M1X: William Wisholm, Hadsund Roklub. Wisholm kommer i C-finalen, hvor det bliver til en 2. plads, og det giver en samlet placering, som nummer 14 ved årets U23VM


Et efterspil
Det giver stof til eftertanke, at det blot er blevet til to A-finaleplaceringer til Dansk Roning ved U23VM i 2018 & 2019.
Danmark markerede sig utroligt flot i årene forinden med medaljer i LM2X og LM4X-, og endog meget flotte placeringer i kvindernes åbne klasser især indenfor en-åres roningen, hvor tingene sad i skabet, hvad angår 2-, 4- og 8+. 

Noget kan tyde på, at der bør skeles lidt i den retning, og hvad der mon er sket siden, da forskellen er mærkbar.

En interessant detalje er - og det bør ledelsen indenfor dansk kaproning måske tænke lidt over - at lige præcis de to seneste års U23-finalister, i 2018: LM4X- - og i 2019: LW2X, har prøvet, hvad det vil sige, at deltage i de noget mere udfordrende og svære World Cups eller ved regattaen i Luzern før U23-prøvelserne.

Det har tilsyneladende givet roerne en vis form for ballast og erfaring, hvilket giver et ekstra boost, når der kaldes ind til U23VM, hvor den øvrige del af landsholdet IKKE har været ude i store internationale regatta-prøvelser forinden, eller oplevet, hvad det vil sige at mærke suset fra verdenseliten. Disse to eksempler - som blev honoreret med finaleplaceringer til de to danske både, bør give god grund til ekstra overvejelser, hvis man ønsker at give U23-roerne mere international erfaring, før det går løs ved U23VM.

Og om ikke andet, så kan en deltagelse ved et World Cup samtidigt give en indikation af, om den enkelte roer overhovedet har så højt et internationalt niveau, at det overhovedet vil være formålstjenstligt at sende roeren til et U23VM.


4. runde i Motionsturneringen

$
0
0
Picture
Foto Leif Thygesen
50 år efter

Roinfo er på vej. Galakse til galakse  ronyheder:
Vi dækker alt!

4. runde af Motionsturneringen. Deadline for indberetning
tirsdag den 6. august 2019


Bemærk i denne måned deadline for indrapportering allerede tirsdag den 6. august 2019
 
Så er tiden inde til fjerde indrapportering i Motionsturneringen. På grund af ”flaskehalsproblemer” er deadline for indrapportering rykket til tirsdag den 6. august. Undskyld jeg jager lidt med jer, men jeg håber, at alle alligevel kan nå at indberette på trods af fire dages mindre respit - til gengæld må I også godt indrapportere allerede nu. Jeg udsender dette memo et par dage før juli slutter, og passer det jer bedre, kan I allerede nu indrapportere og så tage de sidste dages aktivitet i juli med i næste opgørelse.
Men ellers - Indberet:

  • antal roede kilometer siden 31. marts
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
 
En nærmere vejledning findes på:
 
http://www.roinfo.dk/information1.html
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest tirsdag den 6. august.
 
Topscorerlisten
Der udarbejdes en Topscorerliste med de flittigste roere hver måned. Ønsker I at være med så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste.
Picture

Port of Copenhagen sig farvel og tak

$
0
0
Picture
Sådan så det ud for næsten nøjagtigt otte år siden, da Københavns Roklub afviklede den nye version af Port of Copenhagen for første gang. Foto Sten Carlsen
Sidste langdistancekaproning i Københavns Havn

Af Leif Thygesen
Man kan ikke sige, at Københavns Roklub fik en lang karriere som arrangør af langdistancekaproninger – første gang der blev inviteret til Port of Copenhagen (den nye version af regattaen) var 13. august 2011, så alt i alt blev det kun til fem langdistancekaproninger i Københavns Havn, før arrangementet blev stoppet. Men det har været fire succesfyldte kaproninger, og alt tyder også på en god regatta denne gang. 
Picture
Skovshoved Roklub, Astridur Arnadottir, Hans Fog, Kim Grøn, Kim Kristiansen og Lisbeth Villemose, vandt en historisk sejr i det første løb for Coastal både i Danmark. Foto Sten Carlsen
Signaturen skrev på roning.dk efter den første kaproning:  Port of Copenhagen blev en historisk regatta på mere end en måde. For det første genopstod regattaen efter flere års pause, og for det andet blev det regattaen, hvor der for første gang blev afviklet et løb i Coastalbåde i Danmark.
Organisatorisk blev det en perle af en langdistancekaproning. Regattaleder Kenny Andersens tjekliste inden kaproningen har været på længde med et romaraton, men den flittige og dygtige roleder var nået hele vejen igennem tjeklisten, og alting fungerede til karakteren 12.
De sædvanlige ting som en regattaarrangør skal tage sig af – ruter, startlister, sekretariat, medaljer, pokaler mv. var der styr på i mindste detalje, og herudover krydrede Københavns Roklub så sin regatta med et flot stort lokale til styrmandmøderne – hvor der også var tænkt på delvist at mørklægge, så projektorens søkort var klare og tydelige. Gennemgangene af ruterne var præcise og detaljerede.
KRs kantine havde et godt og sundt udvalg til de sultne roere, der var hjælp til at få båden på land og få den læsset på traileren og i det hele taget bød Port of Copenhagen på rigtig god gedigen regattaservice og regattastemning. Det var en premium regatta. En lille detalje sætter de organisatoriske overvejelser i relief: Rent geografisk var der en lille kilometer mellem Københavns Roklub og start/målstedet. Logistikken med at få dommerne frem og tilbage mellem klub og start/målsted blev klaret ved at stille cykler til rådighed for dommerne. Sådan! Signaturen fandt intet, som man kunne sætte en finger på, men Københavns Roklub hviler ikke laurbærrene, og allerede nu har man gjort sig sine overvejelser for at blive endnu bedre. I en mail skriver Kenny Andersen: Ja vi var også godt tilfredse i hele hjælpergruppen, en præmiereregatta alt taget i betragtning. Men vi kunne godt finde noget at forbedre trods alt.
Picture
Dommer Carsten Andersen på vej til arbejde på en flot firmacykel stillet til rådighed af Københavns Roklub. Jo, der var service af fineste karat i Tømmergravsgade. Foto Sten Carlsen
​I 2011 deltog 147 roere fra 28 klubber på 47 hold. I 2019 deltager 114 roere fra elleve klubber fordelt på 32 hold. Selvom tilbagegangen i forhold til 2011 er på lidt over 22 procent er det faktisk årets bedst besøgte regatta. Der sker altid noget positivt med deltagerantallet, når der roes i hovedstaden. Så der er grund til at glæde sig, måske især i kvindeklassen, hvor der denne gang er fire hold til start, to fra KVIK og to fra DSR. Herudover er der lagt op til flere andre spændende løb, så Port of Copenhagen slutter af med manér.
 
10 km åben mix 1. division. Regattaens bedst besøgte klasse
Med elleve tilmeldinger er 10 kilometer åben mix 1. division regattaen bedst besøgte klasse. I klassementet er der lagt op til et forrygende opgør mellem Nyborg ”Danehof” (Irring, Sørensen og Seelk), Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) og Humlebæk (Tramm, Tramm og Probst). Kun et point skiller de tre førende hold og med mange nye spændende hold, der kan blande sig i de øverste placeringer og tage point fra topholdene, er intet endnu afgjort.
Humlebæk (Tramm, Tramm og Probst) ligger lige nu nummer tre. Efter forårssæsonen havde Christin Probst, Humlebæk, følgende kommentar til roinfo: ”Man læser i ”den førende presse” indenfor Langdistancekaproning, at det var en overraskelse, at Humlebæk vandt 10 kilometer i Præstø – og at turneringsfavoritter skal findes blandt Nyborg og Viking. Vores regnestykke er mere simpelt: Vi slog Nyborg og Viking i Præstø. Med samme besætning i København og Nakskov er vi vel favoritter til sejr begge gange – og dermed vinder Humlebæk turneringen. Så nu overvejer vi blot, hvilket hold vi skal stille med i København og Nakskov. ” Overvejelserne om holdsammensætningen er slut, og Humlebæk stiller i samme opstilling, som der vandt guld i Præstø. ”Never change a winning team”, som Al Ramsey, maneger for Englands fodboldlandshold, der vandt VM i 1966, sagde. Humlebæk går efter guldet, siger Christian Probst til roinfo.
Picture
Humlebæk Roklubs hold i 10 kilometer åben mix 1. division Jette Tramm, Christian Probst og Jens Jørgen Tramm går efter guldet i København, siger Christian Probst. Foto Leif Thygesen
​Arrangørerne, Københavns Roklub, stiller med to hold, en firer, med kendte navne som Andersen, Simonsen, Skyggebjerg, Carlsen og Kristensen, og desuden er der Københavns Roklubs faste mandskab i denne klasse: Minuva og Kristensen, der denne gang får hjælp af Trine.
Yderligere lokal deltagelse kan klassen også byde på, idet både Amager Ro- og Kajakklub (ARK) og Roklubben SAS stiller til start. ARKs besætning er Alexander Stevns, Asbjørn Adersen og Christian Kjeldskov. Når ARK stiller til start skal man altid tage holdet alvorligt, så hold øje med ARK, her lurer måske en overraskelse.
Roklubben SAS er til start med Erik Nielsen, Kristian Bøckhaus og Lena Truelsen - erfarne langdistancekaproere, der altid kæmper flot.
Roforeningen KVIK har tilmeldt Jesper Hansen, Jochen Förster og Rasmus Wissing. Jesper Hansen bruger 10-kilometerløbet til at varme op til mændenes 25-kilometerløb om eftermiddagen.
Oversøisk deltagelse - udover Nyborg - er der fra Jylland i form af Vejle (Lønsmann, Foldager og Bech Jensen) og fra Bornholm, nærmere bestemt Rønne, der stiller med de tre veteraner indenfor langdistancekaproning, Olsen, Thorsen og Vest Hansen.
Endelig stiller DSR med en firer bestående af Abdou, Lindegaard, Jacobsen, Nielsen og Grand Ast. Tore Jacobsen er ny mand i dette års langdistanceturnering, mens de øvrige fire roere på DSRs hold har indgået i to forskellige DSR-konstellationer, som har været til start i Kolding og Præstø.
Picture
Roklubben Viking: Uffe Dyhr, Pernille Sølund Ehlers og Dorte Zangenberg vandt 10 kilometer åben motionsmix 2. division i Præstø og er blandt favoritterne, når Port of Copenhagen roes lørdag den 10. august 2019. Foto Leif Thygesen
10 km åben motionsmix 2. division. KVIKs universitetsroere til start
Gengangere i denne klasse er guldvinderne fra regattaen i Præstø, Viking (Dyhr, Sølund Ehlers og Zangenberg). Viking får konkurrence af to KVIK-hold og to DSR-hold. KVIK er til start med en toer og en firer. I KVIKs toer sidder Lassen, Rem og Bojesen. Lassen hedder Dorte til fornavn og er også en del af KVIKs succesfyldte kvindehold. I KVIKs firer sidder Møller Nielsen, Schlederer, Westerdahl, Askov Grau og Van der Keur.
Mandskabssammensætningen i DSRs to firere er endnu ikke på plads, men foreløbig sidder Nicolai Møller Andersen (der også ror i mændenes klasse) i den ene DSR-båd sammen med fire endnu ukendte roere. I den anden firer er der sat tre navne på - nemlig Pedersen, Blom-Hanssen og Bjerregaard.
Picture
Vivian Karlsen, Anne Agerskov Schmidt, Gitte Østergaard udgør holdet KVIK ”Blondies” og er for første gang i år til start ved en langdistancekaproning. Ved Port of Copenhagen udskiftes Gitte Østergaard med Merete Martlev Jensen. Foto Mette Bacher
10 km senior kvinder. To gange KVIK versus to gange DSR
I kvindeklassen vil der for første gang i år blive uddelt et komplet medaljesæt. Indtil videre er der kun uddelt guldmedaljer til KVIK (Lindebjerg, Aabye og Jakobsen) og sølvmedaljer til DSR ”Tøser på tur” (Jørgensen, Rue Moos og Koefoed Harborg).
Ved Port of Copenhagen har endnu to hold meldt sig under fanerne. KVIK ”Blondies” (Karlsen, Agerskov Schmidt og Martlev Jensen) deltog sidst i Langdistanceturneringen ved DM-finalen i 2018 med DSR som arrangør. Her blev det til en 14. plads i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Denne gang er ”Blondies” til start i kvindeklassen.
Et meget spændende DSR-hold er også at finde på tilmeldingslisten – ”Bølgemaskinen” (Robbins, Tardrup og Lützen Søltoft). Holdet vandt danmarksmesterskabet i 2017, og er en reel udfordrer til KVIKs guldvante piger. Et spændende opgør i kvindeklassen har ikke været dagligdag i år, men med Danmarksmesterholdet fra 2017 til start er der lagt op til et spændende løb. Hvilket hold er bedst – Danmarksmestrene fra 2017 eller danmarksmestrene fra 2018?
Picture
DSRs danske mestre i kvindeklassen 2017 ”Bølgemaskinen” Tanja Nors Tardrup, Samantha Don Robbins og Cecilie Lützen Søltoft. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIK, Jakob Krusell, Jesper Hansen og Jacob Sørensen, bejler til en podieplads ved Port of Copenhagen. Foto Leif Thygesen
Senior mænd 25 km. Otte tilmeldinger
I mændenes klasse er der endnu en gang lagt op til flere intense dueller om de enkelte placeringer. Helt i toppen forventes det at blive en kamp mellem Kalundborg (Hansen, Mattesen og Christensen Bang) og DSR ”De Seje Regnedrenge” (Fabricius Clausen, Glerup og Møller Andersen). Kalundborg må påtage sig favoritværdigheden, men det er før set, at en sommerferie kan vende op og ned på vante styrkeforhold, og med det in mente kan nogle af de øvrige hold godt blande sig i denne duel.
Humlebæk (Jensen, Probst og Tramm), KVIK (Bjærre, Schack Pedersen og Ilsøe Mahneke), Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) og KVIK (Krusell, Hansen og Sørensen) har alle på en god dag potentiale til en podieplads. Holdene kan sagtens slå hinanden på kryds og tværs, og dagformen vil være afgørende for, hvem der skal være med i medaljeræset.
DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Darre, Stenby og Berg) har hele sæsonen udvist stigende form, og måske bliver det i Københavns Havn, at DSR-holdet for alvor slår til.
Endelig er der den ukendte faktor i denne klasse: ARKs hold, Thomas Hansen, Sloth Lorenzen og Jesper Mikkelsen,  vil de kunne true nogle af de etablerede mandskaber? Jo, i mændenes klasse gives der ikke ved dørene, og hvis ikke præstationen er fra øverste hylde, står de øvrige mandskaber klar til at sende én ned af resultatlisten.
Picture
DSR ”De Seje Regnedrenge”: Frederik Fabricius Clausen, Rune Glerup og Nicolai Møller Andersen fører i klassementet, men Kalundborg har vundet både i Kolding og Præstø. Foto Leif Thygesen
Coastalløb – Tre DSR hold udfordres af KVIK
Fire hold starter i coastalløbet for dobbeltfirer med styrmand (C4x+) åben mix. DSR har tre hold til start. DSR1: Engberg, Rasmussen, Ekman og to endnu ukendte roere. DSR 2 (Tardrup, Hansen, Roum, Jacobsen og Sigurðardóttir.) Besætningen på DSRs tredje hold er Skov Hansen, Christensen, Robbins Søltoft og Schou, og endelig roes KVIKs båd af Aabye, Lassen, Jakobsen, Lindebjerg og Andersen.
Flere af de flittige piger skal også ro med i kvindeklassen om formiddagen. Der vil sandsynligvis blive tale om ”matchrace”, hvor coastalbådene startes to og to, hvilket er det maksimale, der er plads til i Københavns Havn, skriver regattaleder Kenny Andersen på et opslag på Facebook.
Også coastalløbet imødeses med spænding. Med afvikling af et løb for coastalfirer er ringen sluttet. Da Port of Copenhagen startede i 2011, blev det første coastalløb i Danmark roet, og Port of Copenhagen siger også farvel med et coastalløb på programmet.
Vi er flere, der kommer til at savne Port of Copenhagen, men vi kan dog trøste os med, at Copenhagen Harbour Race består. Selvom det nok ikke tilkommer roinfo, vil Signaturen allerede nu gerne personligt sige tak til Københavns Roklub med Kenny Andersen i spidsen for et team af dedikerede mennesker, der gjorde alt for at deltagerne havde det godt, når man deltog i Port of Copenhagen. For en bondekarl fra Lolland var og er det en stor oplevelse at ro i Københavns Havn.
lthygesen@youmail.dk
 
Startlisten til Port of Copenhagen her

Dansk bronzemedalje ved Coupe de la Jeunesse

$
0
0
Tekst og foto: 
Mette Bacher

Danske kvindelige kaproere viser høj klasse for tiden. Forleden blev det til en medaljeplacering ved årets sidste World Cup i Rotterdam, sidste weekend blev det til en flot 5. plads til den danske LW2X ved U23VM - og i dag roede Clara Hornnæss og Kristine Søndergaard Hansen fra Roforeningen KVIK & Roklubben Furesø, sig til en fornem bronzemdalje ved Coupe de la Jeunesse, der afholdes i denne weekend i Italien.
De to piger har igennem hele denne sæson vist fin klasse, og udtagelsen til Coupe de la Jeunesse var naturligvis helt berettiget efter præstationerne i Sorø, hvor det dog blev til en 2. plads efter Odense/Hadsund, der er udtaget til JVM, der finder sted i næste uge.
Det gode samarbejde imellem Roklubben Furesø & Roforeningen KVIK, hvor ikke mindst pigernes træner, Mads Boesen fungerer, som et fantastisk bindeled, har vist sig at give flotte resultater.
Roinfo.dk ønsker et stort tillykke med bronzen til Clara, Kristine og Mads
Picture
Hornnæss & Hansen, da de roede finale i Sorø for en måned siden. Foto Mette Bacher
Nr. 4: JM2-: Oliver SCHILTKNECHT, & Frederik GEERTSEN LUND, begge fra Holstebro Roklub
Nr. 10: JW1x Laetitia  PANERO-BOMMER, Hadsund Roklub 
Nr.11: JM4x: GRIMMELIKHUIJZEN Jeroen (2) LAURITSEN Victor-hellmann (3) CHRISTENSEN Casper- girke (4) ANDERSEN Jannick-wly fra Bagsværd/Roskilde/DSR/Sorø 
Nr.12: JM2X:
 Aske Storm & Rasmus Lind, VIKING/Sorø 


Søndag er der nye muligheder for at score flere medaljer til Danmark

💪

GULD til Holstebros toer uden ved Coupe de la Jeunesse

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Foto: Coupe

To stærke danske drenge fra Vandkraftsøen i Holstebro, indledte i dag A-finalerne ved Coupe de la Jeunesse i Italien på fornemmeste vis, og sikrede sig GULD til Danmark.
ET STORT TILLYKKE TIL:
Oliver SCHILTKNECHT, Frederik GEERTSEN LUND & træner: Jakob Mortensen samt Holstebro Roklub med det flotte resultat.

Roinfo.dk følger op på de øvrige danske resultater 
Picture
Oliver & Frederik, før de modtog de ædle medaljer. Foto Coupe
Picture
SåDanmark - tillykke til Holstebro Roklub med guldet ved Coupe de la Jeunesse. Foto Coupe
Sådan gik det de øvrige danske roere 
JM2X: Aske Storm og Rasmus Lind: VIKING/SORØ bliver nr. 3 i B-finalen - en samlet 9. plads
JM4X- fra Bagsværd/Roskilde/DSR/Sorø bliver nummer 6 i A-finalen
JW1X:  PANERO-BOMMER Laetitia fra Hadsund Roklub bliver nummer 4 i B-finalen, en samlet 10.pl.
JW2X: Hornnæss & Søndergård Hansen - gårsdagens bronzevindere, bliver nummer 5.
Dermed vender de danske roere hjem med en GULD - og en BRONZEmedalje fra årets Coupe de la Jeunesse i Italien. Roinfo iler med et stort tillykke med de flotte resultater.

En lille rotur om dagen, et kæmpe resultat for roningen

$
0
0
Picture
Horsens Roklub gør landgang på Fanø. Foto Gitte Enghild
Af Leif Thygesen
Den 20. juli 2019 var det 50 år siden, at Niel Armstrong, som det første menneske satte sin fod på månen med ordene:  ”One small step for a man, one giant leap for mankind. ”
Motionsturneringen er langt fra 50 år gammel, men i al beskedenhed yder dette initiativ sit lille bidrag til, at dansk motionsroning trives. Så med en omskrivning af de historiske ord kunne mottoet for Motionsturneringen være: En lille rotur om dagen for en roer, et kæmpe resultat for roningen.
Månedens resultat, der er nummer 74 i rækken af opgørelser siden Motionsturneringen startede i 2009, lyder: 4.528 roere fra 45 klubber har roet 1.078.569 km, hvilket giver et gennemsnit på 238,200 km/roer. En smule lavere end sidste års rekord på 254,061 km/roer, men stort nok til at være tredjestørste gennemsnit i Motionsturneringens historie.
Og så vender vi tilbage til raketter og rumfart: Motionsturneringen har fået ny førerklub. I sidste runde lå klubben nummer fem, men ved hjælp af langture, madpakketure, fredagsgrillture, formiddagskaffeture og andet som løfteraketter er klubben nu, for første gang i historien, placeret på førstepladsen i Motionsturneringen.
Picture
​Horsens Roklub er ny førerklub i Motionsturneringen. Fem pladser frem til duksepladsen er det gået for de flittige horsensianere. Gitte Enghild beretter: ”I denne store feriemåned har roningen været højtprioriteret i Horsens. To toåres, har været på langtur i Norge/Sveriges skærgård med skiftende mandskaber. Vores tradition med at ro til Snaptun en aften og blive underholdt af friske visesangere på "Visens skib" blev holdt i hævd, og selvom natroningen hjem ikke bød på morild, var vandet SÅ blankt som vi aldrig har oplevet det før. Ronet Syds madpakketure har også haft deltagere fra Horsens, blandt andet var seks roere en del af et stort, vellykket arrangement i Esbjerg, hvor ti både roede i det lokale farvand og blev præsenteret for den nye havn, hvor roklubben flyttes hen, cirka 100 sæler, landgang på Søren Jessens Sand og besigtigelse af Nordby Havn. 
Picture
Alrø og Fessor i skærgården. Foto Gitte Enghild
Så fik vi slået gang i den gamle tradition med "fredagsgrillroning" - med stor tilslutning. Formiddagskaffeturene har ligeledes haft stor tilslutning. Formiddagskaffeturene er præget af glemt kaffe, glemt krus, for få krus, mangel på gul marmelade, speciel humor og rigtig godt humør. ”
Aalborg Dame Roklub er rykket en enkelt plads tilbage, men der er hård kamp om de enkelte placeringer. Aarhus Roklub forsvarer sin tredjeplads med succes, mens Randers Roklub i denne runde slutter som nummer fire, hvilket er to placeringer dårligere end i sidste runde. Vibeke Christensen, Randers, skriver: ”Juli har budt på mange turer rundt om i Danmark. DFfR havde sommerlangtur til Nakskov Fjord ad to omgange. Der var stor interesse fra roere fra hele landet. Jeg deltog i den første, vi havde nogle skønne dage, ikke så meget roning, på grund af vejret, men så var der mulighed for at se Nakskov og omegn sammen med alle de glade og hyggelige deltagere fra diverse roklubber. En af Danmarks længste badebroer findes på Hestehoved Strand i Nakskov Fjord. Den blev flittigt brugt til en svømmetur. Den kan synes uendelig en tidlig morgen. ”
Picture
Badebroen ved Hestehovedet i Nakskov er en af Danmarks længste badebroer. Roinfo tør ikke skrive ”den længste”, selvom fotograf Vibeke Christensen, Randers Roklub har gjort det. Der findes måske en der er længere end de 180 meter, som badebroen i Nakskov er. Foto Vibeke Christensen
​Hellerup Roklub er rykket en enkelt plads tilbage til femtepladsen, mens det går to pladser frem for Svendborg til sjettepladsen. Ninna Larsen, Svendborg, konstaterer kort og knastørt: ”Trods skiftende vejrlig ser kilometerregnskabet nu lidt bedre ud. Men det tåler ikke sammenligning med 2018. ”
Jytte Vodstrup, Vejle Roklub, har noteret: ”Efter en forrygende juni måned, blev juli måned mere "på det jævne" kilometermæssigt for Vejle Roklub. ” Vejles indsat belønnes med en syvendeplads, hvilket er en enkelt placering under sidste rundes resultat.
Nyborg Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer otte i den bedste række. Det er nøjagtig samme placering som i maj, da Nyborg sidst var med i Motionsturneringen.
Nummer ni, Hellerup Dameroklub, er rykket en enkelt plads tilbage. Dorte Vang forklarer den lille tilbagegang: 
”Rigtig mange er taget afsted på ferie, og det kan ses på den samlede mængde af roede kilometer. ”
Aalborg Roklub rykker fem pladser frem, og dermed er ålborgenserne igen med i den bedste række efter en lille udflugt til 1. division i sidste runde. 
Picture
Roere fra Aalborg Roklub på Limfjorden. Foto Leif Thygesen
Picture
En stille dag på Søsportsvej i Aalborg. Foto Anders Lürzer Askholm
Picture
1. division
Kolding Roklub topper 1. division, men er trods topplaceringen rykket fire pladser tilbage og er dermed ikke længere med i den bedste række. Uffe Lau Sørensen skriver om aktiviteten i Kolding Roklub: ”Juli måned startede nærmest katastrofalt med meget dårligt vejr. Det betød få personer på vandet, herefter blev klubben ferieramt, så juli har været en stille måned. ”
Skanderborg Roklub er rykket en plads tilbage til andenpladsen, mens Roklubben Gefion rykker seks pladser frem til tredjepladsen.
Picture
Roer fra Lyngby Dameroklub på DFfRs tur til New York. Foto Marianne Meilstrup
Nummer fire, Humlebæk, er rykket to pladser frem. Christian Probst, Humlebæk, har noteret: ” I Humlebæk har juli været med lidt skiftende rovejr. Flere dage med østenvind har reduceret roningen til ”kun” bølgeroning med coastal. Og så har vi fået lov til at lægge en dobbeltsculler hos vores gode naboer i Fredensborg Roklub. Så når vinden driller kan der trænes mod Masters i Ungarn på Esrum sø. ”
Lyngby Dameroklub er rykket fem pladser ned til femtepladsen i 1. division, men på trods af det har det været en aktiv måned, beretter Inger Barløse. Inger skriver: ” Damerne har været på besøg hos Maribo Roklub for at gense vore gamle fireåres båd Lisa, som har fået en mega flot restaurering og bare ser så flot ud og med nyt navn ”Mindsten”. Dejligt at nogen har energi og folk til at genopfriske en båd så flot. Damerne havde en mega god tur med lækker frokost og kagebord fra Maribo Roklub. Vi har også haft fem roere med på DFfRs tur til New York. ”
Picture
Lyngby Dameroklub besøger Maribo Roklub. Foto Stella Haagensen
​Egå Rosport rykker en plads frem til sjettepladsen. Annie Kaalby rapporterer: ”Juli måned har naturligvis været præget af at mange er på ferie, men alligevel har der været god aktivitet. En hurtig improviseret tur Vigen rundt (Kalø Vig forstås) var den rene sælsafari. ”
Nummer syv, otte, ni og ti i 1. division, Roklubben Furesø, Hvidovre Roklub, Gråsten Ro- og Kajakklub og Roklubben SAS må alle konstatere tilbagegang. For Furesø, Hvidovre og Gråsten udgør tilbagegangen fem pladser, mens Roklubben SAS kan begrænse tilbagegangen til to pladser.
Picture
Gråsten Ro- og Kajakklub på aftentur til Sønderhav for at få Hotdog. Foto Helle Grau Skriver
Picture
2. division
I 2. division har de to tophold, Middelfart og Kolding Dame-Roklub skiftet plads, således at Middelfart nu ligger nummer et, mens Kolding Dame-Roklub er nummer to. Jette Hvidtfeldt kan berette om pæn roaktivitet med ferielangtur til Hamborg sammen med Københavns Roklub. ”En burgertur ligeledes sammen med Københavns Roklub blev sommerens tilløbsstykke med 25 deltagere, hvilket vistnok fordoblede Havnegrillens omsætning, ” skriver Jette.
For Augustenborg Roklub er det status quo på tredjepladsen. Charlotte Jervelund skriver: ”Augustenborg Roklub var vært for madpakketuren den 6. juli med deltagere fra klubber i Synnejysk Ronetværk og Ronet Syd. Der var ud over Augustenborg, deltagere fra Jels, Aabenraa og Tønder. Vi havde en fin tur til Sønderborg med regn om formiddagen og frisk vind om eftermiddagen. Vi spiste madpakkerne indendørs i Sønderborg Roklub og gik derefter en tur hen til det nye hotel Alsik, hvor vi fra 16. etage kunne nyde udsigten - og såmænd se Augustenborg Roklubs hus. Vores »genbo«, vikingeskibet Sebbe Als, fejrede 50 års jubilæum den 20. juli med deltagelse af flere andre vikingeskibe. Vi havde selvfølgelig også en båd på vandet og deltog i festlighederne og den efterfølgende reception ved Nausten. Gæsterne til receptionen blev modtaget på havnen i Augustenborg og roet ud til Nausten i Sebbe Als og Ragna af Flensborg. ”
Picture
Madpakketur med udgangspunkt i Augustenborg Roklub og med deltagere fra klubber i Synnejysk Ronetværk og Ronet Syd. Foto Charlotte Jervelund
Picture
Augustenborg Roklub besøger vikingeskibet Sebbe Als, der fejrede 50 års jubilæum. Foto Charlotte Jervelund
Picture
Roere fra Københavns Roklub nyder en formiddag på Trekroner. Foto Ula Dan Jørgensen
Københavns Roklub er rykket fire pladser tilbage til fjerdepladsen. Elisabeth Thieden kan fortælle om trafikale problemer i Københavns Havn, hvilket besværliggør roningen en del, men på trods af det er et af yndlingsmålene Trekronerfortet. Her er fred og en pragtfuld udsigt over København, skriver Elisabeth. Københavns Roklub har også været på langtur til Guldborgsund. ” Femten glade KR-roere drog til Falster på forlænget weekend og lånte både i Nykøbing Falster Roklub, hvor vi blev meget vel modtaget og serviceret af Inger. Claus Jensen, der selv er falstring, stod for turen sammen med Merete Boye-Hansen. Claus stillede også sit dejlige sommerhus ved Bøtø Strand til rådighed og her boede vi under turen. Syv sov inde, én under åben himmel og syv i hver sit telt, så det var noget af en lejr på græsplænen. De praktiske opgaver blev fordelt på forbilledlig vis og alle tog en tørn, om end Bodil Kryger tog den største. Hun købte ind og stod for vores middage med køkkenhjælpere lige som til torsdagsspisningen i KR.  Vi havde et par dejlige rodage. 
Første dag var det godt rovejr, og vi roede sydpå fra Nykøbing Falster de 26 kilometer frem og tilbage til Gedsergårdbroen. Den næste dag roede vi nordpå i magsvejr op til Alstrup. Her har DFfR Sydhavsøerne et dejligt sommerhus. På vejen tilbage til Nykøbing Falster spiste vi frokost på Cafe Lagunen i Guldborg på Lollandssiden. Her blæste det op, så vi havde modvind og modstrøm på tilbageturen og alle var godt trætte efter 37 kilometer. Da blæsten tog yderligere til droppede vi den sidste rodag og hyggede os i sommerhuset i stedet. ”
I Rudkøbing Roklub er der kommet gang i roningen, og det belønnes med syv pladser fremgang til femtepladsen i 1. division.
Picture
Roere fra Københavns Roklub nyder frokost på Cafe Lagunen ved Guldborg. Foto Claus Jensen
Picture
Varderoere på veje fra Nibe mod Gjøl. Foto Lene Balje
​Roforeningen KVIK er rykket en enkelt plads tilbage til sjettepladsen. I KVIK kan rapportør Kim Friis storsmilende fortælle, at han selv er kommet på kilometerlisten. Herudover har foreningen haft roere på langture blandt andet i Schweiz.
Holbæk Roklub er rykket elleve pladser frem. En fejl i sidste måneds indberetning bærer dog en god del af skylden for den store fremgang, konstaterer Jesper Iversen, Holbæk.
Roskilde rykker fire pladser tilbage til ottendepladsen, mens Varde Roklub er rykket to pladser frem. Lene Balje fortæller fra Varde: ”Juli måned har været feriemåned, hvilket har betydet, at der i perioder har være få roere, men vi har også været sytten roere/cykelfolk på sommerferielangtur i Nibe, så vi har fået studeret lidt ukendt farvand. ”
Nivå Roklub fuldender 2. division på tiendepladsen. Det er i forhold til sidste runde en tilbagegang på to pladser.
Picture
Holbæk Roklub er rykket elleve pladser frem i denne runde. Foto Leif Thygesen
Picture
Roere og cyklister fra Varde Roklub på tur til Nibe. Foto Lene Balje
Picture
3. division.
Frederikssund Roklub gør comeback i Motionsturneringen som nummer et i 3. division. Fredericia rykker fire pladser frem til andenpladsen. Sten Houborg skriver: ”I juli måned kom der lidt mere gang i roningen, 100 medlemmer har været på vandet, og en del har benyttet juli til diverse ferielangture. Slutningen af måneden blev fejret med et gevaldigt regnvejr, hvor sluserne i den grad blev åbnet. Fredericia blev nævnt i lokalavisen, som det lille Venedig. Enkelte kajakker benyttede den 
mulighed og roede lidt rundt i byen. ”
Roklubben Ægir er rykket fire pladser ned og slutter i denne runde, som nummer tre i 3. division. Nakskov Roklub er rykket en plads frem til fjerdepladsen, mens Næstved er tilbage i Motionsturneringen som nummer fem i 3. division. Morten Thorving har noteret: ”Juli måned bød på en af de årligt tilbagevendende ture, hvor vi tager til øen Lindholm (ikke den landskendte ø fra Stege Bugt, men i Karrebæk Fjord) for at spise madpakker. Vi fejrer hvert år efter den 15. juli, at fredningen af øen er ophævet, så vi igen må gå i land på øen, hvor vi kan sidde i vandkanten og nyde den medbragte mad. I år var vi 21 roere, der deltog i turen, hvor vi havde rigtig smukt dansk sommervejr. ”
​Danske Studenters Roklub tager lidt af en rutsjetur tilbage på fjorten pladser og er nu nummer seks i 3. division – Også de fire sidste klubber i 3. division må alle konstatere tilbagegang. Nummer syv Sønderborg Roklub er rykket fire pladser tilbage, nummer otte Roklubben Øresund er rykket en plads tilbage, nummer ni Hadsund er rykket fem pladser tilbage og for nummer ti, Jels Roklub, udgør tilbagegangen en plads.
Picture
Sønderborg Roklub på tur til Arnkil. Foto Anette Hammerstrøm
Picture
4. division
Fem klubber i 4. division i denne omgang. Roklubben Stevns bemægtiger sig med en fremgang på en plads førstepladsen. Nummer to, Strib Ro- og Kajakklub, og nummer tre, Bogense Ro- og Kajakklub, er begge rykket to 
pladser tilbage, mens nummer fire Høruphav Ro- og Kajakklub begrænser tilbagegangen til en plads. Ny i 4. division er Tønder Roklub med et beskedent gennemsnit, men det er der en god forklaring på. Formand for Tønder Roklub Anders L. Gass skriver: ”Vi har fællesroning hver onsdag med kajakfolket, som udgør 95 procent af roklubbens medlemmer. Vi har ikke haft en inrigger på vandet siden medio juni, grundet massiv grødevækst på vores daglige rofarvand, Vidåen. Det bliver værre år for år med grødevæksten, så der roes mindre og mindre i vores inrigger. Meget frustrerende. ”
To klubber; Roklubben Viking og Tolo Roklub, er gået i pitstop i denne runde, men vender forhåbentlig stærkt tilbage i næste runde.
Picture
Bogense Ro- og Kajakklub på Aftentur ud for mågeøerne i Bogense. Foto Poul Eik Brødsgaard.
Picture
Pigetur i lokalfarvandet, Rudkøbing Roklub. Foto Lone Skovbjerg
Topscorerlisten
Vibeke Christensen, Randers Roklub er fortsat nummer et på Topscorerlisten, derimod er der nye folk på anden- og tredjepladsen. Andenpladsen går i denne omgang til Peter-Klug Andersen, Svendborg Roklub og tredjepladsen til Lars Nielsen, Nyborg Roklub.
Fjerdepladsen indehaves fortsat af Allan Pedersen, Aalborg Roklub. Jens Brandt skriver om Allan: ”Allan Pedersen holder fast i traditionen igennem mange sæsoner nu og ligger øverst i statistikken med 1.634 kilometer. Det bliver spændende om han kan holde denne føring, for universitetsroerne har halet noget ind på ham. ”
lthygesen@youmail.dk

​Motionsturneringen stillingen 31.07 2019 her
Motionsturneringen Topscorerlisten 31.07. 2019 her
Picture
Roklubben Gefion holder Frokoststop ved Verdens ende. Foto Lotte Smedegaard

Landstræner: Thomas Poulsen i stort interview

$
0
0
Tekst & Foto:  Mette Bacher
D
er kommer en opringning et kvarter før, vi skal mødes hjemme i privaten, hos landstræner: Thomas Poulsen. – Hej, det er Thomas, jeg bliver lige 5 minutter forsinket, og så ses vi. Roinfos udsendte bemærker telefonnummeret, og allerede her, skal vi mange år tilbage. Til hvor det hele begynder, og hvor Danmarks største succes indenfor roningen – ja, i sportens verden – guldfireren med Niels Laulund, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen & Victor Feddersen, topper i 1996 i OL-finalen i Atlanta, og hvor de fire, og deres træner: Bent Jensen, med ét får skrevet sig godt og grundigt ind i dansk idrætshistorie.
Dette unikke resultat kaster en del af sig, og da jeg ser telefonnummeret, husker jeg tilbage til den dag, hvor de fire roere og deres træner blev hyldet af en ny sponsor, et stort telefonselskab, på Søpavillonen, og roede en præsentationstur på Peblingesøen i København. Der vankede nye mobiltelefoner til de fire roere og deres træner, og roinfos journalist var med, som skribent til Dansk Forening for Rosports officielle blad, Roning.
Genkendt på telefonnummeret
Da jeg ringer på døren hos Thomas Poulsen i Farum, er dét det første spørgsmål, jeg af ren og skær nysgerrighed må have svar på, inden vi for alvor går i gang med interviewet. – Sig mig engang, det telefonnummer, er det virkelig dét, du fik dengang, spørger jeg. – Ja, smiler Thomas, mens han brygger en kop kaffe. - Den er god nok. Det er dét nummer. Og jeg kan fortælle dig, at de tre af os fire, der fik telefonerne dengang, har beholdt nummeret.
Og så må læserne lige have en forklaring. Sponsoren, telefonselskabet, tildelte hver roer et bestemt nummer, hvor det sidste ciffer svarede til den plads, roeren havde i fireren. Så da roinfos udsendte spotter nummeret, der ender med: 02, på displayet, er jeg slet ikke i tvivl om, at opkaldet kommer fra Thomas Poulsen.
Denne formiddag er Thomas barnepige. Fru Mette er kørt et ærinde, da roinfo er på besøg. Hans ældste datter, Selma, tager sig af parrets to små døtre, så landstræneren kan koncentrere sig om interviewet. Sønnike, Sigurd, er på træningslejr med Bagsværd Roklub i Falkenberg, og få dage senere rejser landstræneren til Østrig, hvor VM-roerne også er i træningslejr, indtil de om tre uger skal kæmpe om medaljer – og de vigtige OL-udtagelser i Østrigske Linz.

​ 

Tilbage i folden
Thomas Poulsen vendte tilbage til rosportens verden i 2018, som landstræner, men forud var gået nogle år, hvor han skulle vænne sig til et liv langt væk fra roningen.
- Jeg arbejdede, som DRC-træner, fra 2001 til 2013, og i 2007 blev jeg den første fuldtidsansatte rotræner i Danmark. 
​Men trænergerningen var allerede et tema, da Thomas var en del af den første besætning i guldfireren. – Vores træner, Bent Jensen, og jeg talte altid meget sammen, og ikke mindst om teknik.
Picture
Da interviewet finder sted, skal Thomas Poulsen gøre klar til at rejse ned til roerne i VM-træningslejren i Østrig. - Der er trænere, der gerne vil være på træningslejr med roerne af længere varighed, men sådan har jeg det ikke, fortæller han til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Vi havde en god kemi, og han foreslog, at jeg blev træner. I første omgang blev jeg assistenttræner og trænede letvægtsotteren, som var fødebåd til LM4- & LM2-, fortæller Thomas Poulsen.
Picture
Udover OL-guldet i Atlanta i 1996, er det blevet til hele 5 verdensmesterskaber til Thomas Poulsen. Et i LM8+, og fire styks i LM4-. Her ved verdensmesterskaberne i Köln i 1998. Fv. Thomas Ebert, DSR, Thomas Poulsen, DSR, daværende formand for DFfR, Janne Hallengren, Eskild Ebbesen, DSR, og Victor Feddersen fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
- Da Bent og Carsten (Hassing) rejste til Canada for at blive trænere der, overtog jeg LM2X med Mads Rasmussen og Rasmus Quist, hvor de samme år blev verdensmestre. Jeg havde også Henrik Stephansen, de år, hvor han blev verdensmester i LM1X. Det samme gælder Fie Udby & Majbritt Ølgaard Nielsen, der dengang roede W2-, og kom i internationale finaler, husker Thomas Poulsen.
Picture
Thomas Poulsen har trænet Mads Rasmussen & Rasmus Quist. Foto Mette Bacher
Picture
Poulsen har også været træner for Roklubben Furesøs Henrik Stephansen. - Nøjagtigt, som Sverri, så vi Stephansen toppe den ene gang efter den anden i ergometret, men der skulle ekstra små finesser, og frem for alt en fælles tillid til, at Henrik også rykkede på vandet, og det lykkedes for ham at bliver Verdensmester flere gange, siger Thomas Poulsen. Det pudsige er, at Henrik også indledte sin ro-karriere i Rungsted Roklub, som jeg. Siden meldte jeg mig i Holte Roklub, og Henrik i Roklubben Furesø. Jeg flyttede til Bagsværd Roklub, men endte med at ro for Danske Studenters Roklub i flere år, fortæller Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
Langt væk fra roningens verden
- Så blev det til en pause fra trænergerningen. Den tidligere sportschef og jeg kunne ikke blive helt enige om, hvordan tingene skulle se ud fremadrettet, og jeg havde derfor i noget tid en fornemmelse af, at jeg måske ville blive fyret. Det blev jeg, og så gjaldt det om at finde et andet arbejde. Jeg er uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, og herfra havde man igennem flere år jævnligt kontaktet mig for at høre til, om jeg ikke ville vende tilbage, men da var jeg så glad for trænerjobbet, at det ikke var aktuelt. Jeg så derfor ingen anden mulighed, end at kontakte firmaet og høre til, om jeg kunne vende tilbage, da jeg blev sagt op, som træner. Det kunne jeg, så jeg fortsatte, som sølvsmed her, men efter 1½ år kunne jeg godt indse, at det, jeg havde været så glad for, mange år forinden, ikke var helt det samme mere, så jeg søgte, og fik jobbet, som driftslederassistent ved et stort ejendomskompleks i Bellahøj., siden blev jeg ansat i et amerikansk selskab i håndværksafdelingen, og de syntes, jeg havde gode evner, som leder, hvilket jeg også blev for personalet, men efter noget tid blev jeg kontaktet af DFfRs nye sportschef, og så vendte jeg tilbage til Bagsværd Sø igen, fortæller Thomas Poulsen.                                                    
Picture
- Når roerne går ind til opgaven i Danmarks Rocenter, så ved de også, at man kan risikere, at blive sorteret fra. Sådan er gamet, og det er landstrænerens vigtigste opgave at sætte de bedste både med henblik på OL, fortæller Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
" Det skal være
   et konfliktfyldt
   tålmodighedsarbejde"                     
Jeg går langt, som træner
- Det er min klare holdning, og også noget, jeg har taget med mig fra tiden med guldfireren, at man skal køre tingene til kanten, hvilket jeg har modet til. Samarbejdet med roeren skal ballancere på et knivsæg, og med hensyn til Sverri, har jeg sagt til ham, at han skal leve med, at jeg, som træner, formentlig virker som en "stor idiot", fordi vi netop kører det hele lige til kanten. Jeg vil ikke være middelmådig, og engang imellem skal det hele vakle, og sættes på spidsen. Det SKAL være et konfliktfyldt tålmodighedsarbejde, og jeg nævnte også overfor DRC´s ledelse ved min ansættelse, at hvis I tror, det bliver en succes fra start, så bliver det ikke med mig, slår Thomas Poulsen fast.
- Jeg blev ansat i juli 2018, og overtog herrefireren efter Brian Richardson, og derfor nævnte jeg fra start, at vi lader det køre, som det er nu, men så går jeg nok ind og laver det om, og efterfølgende inviterede vi også gode emner ind til denne firer. Men det er også sådan, at de personer, der er med i de både, jeg træner, skal matche min måde at gøre tingene på, så jeg kan vælge og se potentialet i at samarbejde og i persontypen, og er det der, så ser jeg ikke begrænsninger, men muligheder.
 
Derfor dannes der ikke en M8+
Mange indenfor den danske roverden har sikkert en holdning til, hvordan, man danner de enkelte hold, og derfor stiller roinfo landstræner Poulsen det spørgsmål, som mange andre går og undrer sig over. – Hvorfor danner man ikke en M8+, og selekterer roerne herfra til en firer?
 - At drive en otter koster rigtig mange penge, og det har vi ikke økonomien til. Det, vi kan, er at udvikle roerne i småbådene. Vi forsøger at danne en W8+, men vi kan ikke drive det økonomisk. Men det handler også om at få folk til at tro på tingene, hvad enten de ror otter, firer eller toer.
Det er omvendt psykologi, det gælder om at lave et resultat, så folk kan se, at tingene kan lade sig gøre. Det er det allervigtigste. Vi skal op på det niveau, vi havde i 1995, hvor Danmark vandt VM-guld i M2X ved Martin Haldbo & Lars Christensen, det skal være stabilt og konsekvent, hvis det sker, er det godt, og her vil jeg gerne være med. Det stabile er også, at man ikke skifter ud på et mandskab blot en måned før et VM – med mindre, der sker en væsentlig forskel – eller, der er sygdom eller skade ombord. Gamet er at sikre folk til OL, og her kommer man ikke udenom, som træner, at der skal træffes nogle afgørende valg. Det ved roerne, og det kan naturligvis virke meget hårdt, hvis man pludselig får at vide, at man bliver sorteret fra. Men det er de hårde betingelser, for vi skal sætte det stærkeste mandskab til OL, og så må der nogen gange træffes nogle lortebeslutninger, og sådan er det, fastslår Thomas Poulsen.
"Du har hele pakken,
 men du skal lære
 at pakke den ud"

Sådan bliver Sverri bedre
- Min kæphest har altid været teknikken, så hvis noget skulle ændres på båden dengang, så var det det tekniske.
En roer har det hele, men hvorfor ligge med 80% i den fysiske formåen – når man hele tiden kan forbedre det tekniske?
Jeg kunne se på Sverri, ved at følge ham på en enkelt tur, at han er bombestærk, og det nyder han også godt af i ergometret. Han har hele tiden nærmet sig topplaceringerne på vandet, men nu er vi ved at være der.
Picture
- Sverri har det hele til at kunne nå langt indenfor international roning, men det handler om en fælles tillid, siger Sverris træner, Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
Det samme så vi også med Henrik Stephansen, der gang på gang satte nye rekorder i romaskinen.
Men da jeg havde set Sverri lidt an, tog vi en snak om, hvad der skulle ske fremadrettet, hvis han på nogen måde skal forbedre sig.
- Du har alt det, der skal til for at ro stærkt, du har hele pakken, men du skal lære at ”pakke den ud”. Du skal fornemme, lytte og mærke. Hvis du lytter til mig, og viser mig tillid, kommer du til at ro stærkt, sagde jeg.
 
Det skal være professionelt – ikke privat
- Det tekniske er der, og det mentale, men man skal også få folk til at tro på det, og det kræver, at man får et indgående kendskab til personen. Man skal tæt på dem – men ikke FOR tæt på – for så er det noget lort, der skal være en distance mellem lederen, træneren og roeren.
Det er mig, som træner, der udstikker retningslinjerne, og jeg skal gå hen til nogen, der ikke er blandt mine tætte venner.
Og med Sverri er det en hård kamp, sådan at forstå, at han har et kæmpe potentiale, og jeg er hans træner, hvor vi samtidigt er to vidt forskellige persontyper, så det kan gå galt, men også gå godt. Vi har brugt meget tid på, hvordan vi samarbejder, og det er en udfordring, for det jeg beder om, det er den vej, vi går, sammen. Vi skal have en fælles forståelse. Og personligt er jeg helt ligeglad med, hvad han foretager sig, når han ikke ror, men han skal passe sin træning.              
Picture
Thomas Poulsen har selv, for år tilbage, været en ganske habil scullerroer, ganske vist i letvægtsklassen, men alligevel. Her fra DM i 1991. Foto Mette Bacher
"Men det er også
 en styrkelse i sig selv
 at ændre tilliden"

Vi snakker ikke meget sammen, relationen mellem ham, som roer, og mig, som træner, er udelukkende et arbejdsforhold, siger Thomas Poulsen, og fortsætter: - Sverri får også nogle gange nok. – Jeg får spat af, at du snakker så meget, siger han. – Hvis ikke jeg siger noget, kan jeg ikke hjælpe, svarer jeg. – Du må stemple ind, og være tilstede her i 30 minutter, nævner jeg. 
Picture
Mens Thomas Poulsen af natur er meget udadvendt og talende, er hans roer, Sverri Nielsen en anden type. - Vi er meget forskellige, og vores relation er ren og skær professionel, man skal ikke være privat ven med den roer, man skal træne. Det går simpelt hen ikke, for hvis relationen bliver for tæt og venskabelig, er det endnu sværere, hvis man skal give roeren nyheden om, at han/hun ikke kom med på holdet alligevel. Der skal være en fælles respekt om tingene, siger Thomas Poulsen
Han skal have tillid til mine kompetencer. Tillid, tillid, tillid... Men det er også en styrkelse i sig selv at ændre tilliden, mener Thomas Poulsen.
- Sverri har blandt andet trænet mod Bagsværds junior damefirer. En dag kom han og spurgte om, hvad jeg ville sige til, at han tog til Norge for at træne?
- Det er da en glimrende idé, tag´ dog afsted, svarede jeg, og så kunne Sverri træne sammen med Kjetil Borch i en uge, og dermed kender de to roere jo en hel del til hinanden, når de mødes rundt om ved store internationale regattaer, smiler Thomas Poulsen.
Picture
Sverri Nielsen, DSR, har i 2019 virkelig vist, at han er i international særklasse, ikke mindst, da han vandt finalen i årets sidste World Cup i Rotterdam. Foto Mette Bacher
Noget andet med M4-
- Hvis vi ser på firer uden, som jeg også er træner for, så er det nogle helt andre persontyper. De er gode sociale sammen. Desværre har de været ramt af sygdom og skader ved den ene World Cup, men de er ved at finde fint tilbage sammen. De skal finde farten, og det i troen til hinanden, jeg synes, det er meget spændende med fireren, og jeg nævner også overfor de fire, at de skal lære, at de har gjort sådan her, og de skal ud og mærke yderpunkterne, men de skal også selv kunne fornemme, når det er ”for meget”. Egentlig gennemgår mine roere en langsom udvikling, og det betyder, at de aldrig performer særligt godt ved Copenhagen Regatta i maj, når det er så tidligt på sæsonen...
Picture
- Fireren er godt på vej efter et lidt turbulent forår med skader, fortæller Thomas Poulsen. Fv. Tøger Berg Rasmussen, DSR, Tobias Kempf, DSR, Frank Steffensen, DSR, og Fred Vystavel fra Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Sådan fungerer det bedst for mig
- Udtrykket: - Det, man ”plejer at gøre”, betyder, at jeg ikke bliver bedre, som træner. Jeg ”plejer” gerne at prøve at samle tingene, som lykkes. I et OL-forløb er der 3 år til at prøve ting af – men i et for-OL, er det en total fokusering på det, der skal ske. Jeg stiller mig altid spørgsmålet: - Hvorfor jeg gør det?
Og med hensyn til de roere, jeg er træner for, da skal der mindst en 8. plads til ved VM, for at blive udtaget i M4-, og for Sverris vedkommende, skal han blive blandt de 9 bedste.
I singlesculler er det sådan, at det adskiller sig mere, end i de store bådtyper, og der kan være meget store udsving. Det er den ene person, og vedkommendes mentale form, der er altafgørende for at ro sig til tops, og vi skal se, om vi kan blive der. Men der er hver gang en ny regatta, og vi står i en ny situation. Derfor tager vi situationen op dag for dag, og selv i de indledende heats, skal man være skarp.
For Sverri skal blive blandt de 12 bedste, så han kan være med i kampen om minimum en 9. plads. Man skal have respekt for sine konkurrenter ellers går det galt.
Det vigtigste for mig er at sikre dem OL-pladserne. Jeg har set, at Sverri kan ro stærkt nu. Hvis han sikrer pladsen til OL, så er jeg rolig. Ellers må man forsøge at finde ud af, hvorfor det ikke gik lige præcis dén dag.
Picture
- Når I er på træningslejre, fordeler man sig så, når det drejer sig om indkvartering, vil roinfo gerne vide. - Det siger sig selv, at scullerroerne har eneværelser, og fireren har to-sengsværelser. Her er det gerne sådan, at de skifter lidt rundt, så de ikke bor med den samme makker hele tiden. Det er godt at gøre det, for dermed lærer de hinanden bedre at kende, når de også er ude, siger Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
Sønnike Sigurd er også kaproer
- Han har, som mange andre børn og unge, prøvet lidt forskellige aktiviteter. Som fodbold, spejder, kajak og mountainbike, men nu er han blevet glad for roningen. Jeg blander mig overhovedet ikke i det, men nu begynder folk at tale om, at Sigurd er Thomas Poulsens søn, men jeg har fortalt ham, at det skal han være ligeglad med og passe sin egen træning. Bagsværd Roklub er god til juniorroning, og det kan varmt anbefales, siger Thomas, der begyndte at gå til roning i Rungsted Roklub, så blev det Holte Roklub, Bagsværd Roklub, og siden blev det DSR, hvor han i flere år repræsenterede denne klub ved store internationale begivenheder, mens han ligeledes har hevet ikke så få Danmarksmesterskaber hjem til DSR.
 
- Det har roningen givet mig – udover OL-guldmedaljen
Picture
- Folk har en tro på, at hvis man har siddet på guldfireren – så vil man være en god personaleleder, slutter Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
- Med den alder, jeg har, så har roningen været med til at forme mit liv. I roningen lærer man at dyrke det man er god til, så det bliver endnu bedre, og man lærer også at dyrke sine stærke sider. Hvis jeg får en arbejdsopgave, så har jeg lært at løse den. Det kan skubbe noget i den rigtige retning. Det har givet mig meget, og jeg har også kunnet bidrage med meget, og dermed når man de professionelle mål. Man lærer punktlighed – og man svigter ikke – man lærer at tage ansvar. Jeg har fået mulighed for at uddanne mig, som menneske. Men ind imellem kan man godt få nogle gok i nødden. Jeg forventer da også, at en roer kommer til mig, hvis vedkommende har mistet lysten.

Fornøjelsen ved roningen ligger også i at vinde – og man skal nyde det, for det er i så kort tid. 

De tre små døtre kommer ind med en skål fuld af dejlige blåbær og brombær. Pigerne har opført sig flot og eksemplarisk, mens deres far har været igennem et interview, der var sat en time af til – nu tog det to, for der var meget spændende at fortælle.


Mens pigerne laver smooties, runder roinfo interviewet af med ”Fem hurtige” til Thomas Poulsen:
1. Tour de France eller kvindehåndbold?
    Svar: Tour de France
2. Juleaften eller Nytårsaften?
    Svar: Juleaften
3. And eller flæskesteg?
Svar: Flæskesteg
4. Regn eller 30 grader?
Svar: 30 grader
5. Vandland eller skovtur?
Svar: Skovtur

 
Roinfo siger tak til landstræner: Thomas Poulsen, og ønsker al mulig held og lykke ved det kommende VM i Østrig.
 

Blå ro-bog:
Thomas Poulsen:
Født: 16. februar, 1970
Bosiddende: I Farum
Deltog i international roning for første gang i 1987 ved junior-VM
1992: VM-guld i LM8+
1993: VM-sølv i LM8+
1994: VM-guld i LM4-
1995: VM-sølv i LM4-
1996: OL-guld i LM4
1997: VM-guld i LM4-
1998: VM-guld i LM4-
1999: VM-guld i LM4-
Danmarksmesterskaber:
LM4-: 1997
M2-: 1993, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999
M4-:1995
M8+:1992, 1993, 1994, 1996, 1997, 1998, 1999: 

​​​​​​​​​

Sådan blev status ved junior-VM i Tokio

$
0
0
Af: Mette Bacher

De danske juniorkaproere har netop været med ved VM i Tokio, og dermed fået varmet robanen op til næste års OL.
Sådan blev danskernes status ved junior-VM:
JW4-
Mathilde Kiilgaard, DSR, Marie Ramm, Bagsværd Roklub, Cecilie Brünnich, Københavns Roklub &
Christine Cardel, Bagsværd Roklub bliver nummer 2 i B-finalen og det giver en samlet placering, som nummer 8.
Træner: Jens Olav Dahlgaard, KCB
JM2-
Casper Lindballe, & Tobias Bork Kristensen, begge fra Holstebro Roklub, bliver nummer 2 i B-finalen, og det giver en samlet 8. plads ved årets JVM.
Træner: Freddy Quist, KCHO
JM2x
Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd Roklub & Nicholas Andersen, Roforeningen KVIK bliver femmer i B-finalen, og dermed en samlet nummer 11.
Træner: Frederik Secher, KCB
JW2-
Mathilde Hjort, Bagsværd Roklub & Emma Braad Olesen, Bagsværd Roklub, bliver nummer 6 i B-finalen, og det giver en samlet placering, som nummer 12.
Træner: Jens Olav Dahlgaard, KCB
JW2x
Ida Blomstrand, Hadsund Roklub & Sofie Halling Vikkelsøe, Odense Roklub, bliver nummer 3 i C-finalen, og det giver en samlet placering, som nummer 15 ved årets junior-VM
Træner: Jens Toft Christiansen, KCH




KR sagde farvel med et brag af en regatta

$
0
0
Picture
DSR- Kanin2: Nicolai Møller Andersen, Mette Kilde, Rikke Bloch, Morten Lorenzen og Mark Henney rejste årer, da de havde passeret mållinjen som nummer tre i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Roinfo ved ikke hvorfor studenterroerne rejste årer, men vælger at tro, at det var et ”farvel og tak til Port of Copenhagen” og et udtryk for en påskønnelse af den indsats arrangørerne i Københavns Roklub har gjort gennem årerne. Foto Leif Thygesen
Den sidste Port of Copenhagen havde det hele

Af Leif Thygesen

Københavns Roklubs sluttede som langdistancekaproningsarrangør som de startede med en særdeles vellykket langdistanceregatta. Der var den sædvanlig gode regattastemning, fyldestgørende styrmandsmøder og en fin service. Københavns Roklubs ungdomsafdeling sørgede for forplejningen med gode sandwich og kold og varme drikke, og så havde dommere og pressen næsten en personlig butler i form af Ulla Keto, der hele dagen sørgede for, at dommerne og roinfos udsendte medarbejder ikke manglede noget. Det var service af fineste karat – tak for det.
Men man fik også syn for sagen om hvorfor, der ikke længere kan roes kaproninger i højsæsonen i Københavns Havn. En tæt trafik af havnebusser, alle mulige fartøjer og især udlejningsbådene Goboats, der sejler rundt i havnen uden at kende den mindste smule til færdselsregler, gør det til en stressende affære at styre en kaproningsbåd sikkert gennem trafikmyldret. Herudover er Københavns Roklub nærmest ved at være spærret inde, og parkeringspladser til bådtrailere er nærmest umulige at opdrive i nærheden af roklubben. Trist er det, at denne gode langdistancekaproning må stoppe, men det er nok det mest fornuftige, når man ser på udviklingen.
Picture
Københavns Roklubs ungdomsafdeling sørgede for, at deltagerne i Port of Copenhagen ikke manglede hverken vådt eller tørt. Her er boden bemandet med ungdomsleder Anne Munck og ungdomsroer Lisa Heinz. Foto Leif Thygesen
Picture
Københavns Roklub er ved at blive spærret inde af højhusbyggeri. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man besøger klubben. Byggekraner og højhuse tårner sig op meget tæt på klubhuset. Foto Leif Thygesen
Picture
Her ses lidt af trafikproblemerne i Københavns Havn. En Goboat havde lagt sig direkte på start/mållinjen. Dommerne råbte båden an og i forsøget på at komme væk gik båden på grund. En mand fra Goboaten måtte i vandet for at komme fri og komme væk. Humlebæk må holde godt øje med udlejningsbåden. Foto Leif Thygesen
​På det sportslige plan manglede regattaen heller ikke noget. Der var det hele - spændende tætte løb, dramatik og indædt fight om de enkelte pladser. Det eneste der blev klaget over var vejrbetingelserne på Øresund. 10-kilometerløbene havde fine og gode vindforhold om formiddagen inde i havnen, men om eftermiddagen bød Øresund på bølger fra flere forskellige sider og særdeles vanskelige forhold for deltagerne i mændenes klasse. Et lille kort - ikke særligt pænt ord - blev brugt meget om vandet på Øresund denne eftermiddag – og så blev det store P i ”Port of Copenhagen” udskiftet med et lille l, så der kom til at stå, nå det skriver vi ikke. Det noget uhøviske ord blev brugt selv af formanden for Langdistancekaproningsudvalget, Christian Probst, lige efter passage af målstregen, men det skal dog siges, at den gode formand blev provokeret temmelig meget af regattaarrangør Kenny Andersen, der højlydt foreholdt Christian og Humlebæk, at de havde været noget længe om at ro de 25 kilometer.  Senere da pulsen var faldet en del, og roen havde indfundet sig, neddæmpede Christian sin udtalelse til: ”Det var et vejr for rigtige mænd. ” De svære betingelser gav langsomme tider og flere startnumre var beskadiget eller forsvundet efter deres møde med de uregerlige bølger, der kom fra to sider på en gang. Det var særdeles vanskelige betingelser på Øresund, hvilket også gav forholdsvis langsomme tider til alle hold.
Picture
Med sit karakteristiske sving med overkroppen giver etter Jørgen Zangenberg sammen med styrmand Ib Bruun og Rene Hansen den fuld skrue i 10 kilometeråben mix 1. division – måske var det svinget med overkroppen, der gav den sidste fart, så Roklubben Viking kunne hjemføre guldet? Foto Leif Thygesen
Picture
Under opvarmningen knækkede Humlebæk en aksel på toersædet. Her fremviser Christian Probst skaden for dommerne. Christian, Jette og Jens Jørgen Tramm lånte et nyt sæde i KR og fik en ny starttid og så kunne humlebækkerne ro sig til en sølvmedalje. Foto Leif Thygesen
Picture
Nyborg Roklub Bente Irring, Brian Sørensen og Allan Seelk kunne med en tredjeplads bogføre otte point i den samlede stilling. Inden finalen i Nakskov ligger Viking og Nyborg helt lige i klassementet. Foto Leif Thygesen
10 kilometer åben mix. 1. division – Viking slår igen
Efter to tredjepladser i Kolding og Præstø var det revanchetid for Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun). Med en margin på 15 sekunder lykkedes det for Viking at henvise Humlebæk (Tramm, Tramm og Probst) til andenpladsen, og så var der yderligere 14 sekunder ned til Nyborg (Irring, Sørensen og Seelk). De tre tophold gav hinanden kamp til stregen. ”Vi havde en god tur, men roede for langsomt, ” sagde Brian Sørensen fra Nyborg efter løbet.
Det blev en dramatik start for Humlebæk, da holdet under opvarmningen knækkede en aksel på toersædet. Humlebæk måtte ro tilbage til Københavns Roklub, hvor de fik hjælp af DSRs træner, Bøg, til at finde et nyt sæde, og så fik Humlebæk en ny starttid af dommerne.
For Rene Hansen på Vikings sejrende hold var det sejr nummer 30 ud af 82 starter. Rene begyndte at ro langdistancekaproning i 2011. Det er en imponerende karriere. Roinfo ønsker tillykke.
Picture
Amager Ro- og Kajakklub (ARK) Alexander Stevns, Asbjørn Adersen og Christian Kjeldskov delte fjerdepladsen i 10 kilometer åben mix 1. division med naboerne Roklubben SAS. Foto Leif Thygesen
Picture
Roklubben SAS: Lena Truelsen, Erik Nielsen og Kristian Bøckhaus er ved at være klar til start. SAS´erne gjorde det flot og delte fjerdepladsen med ARK. Foto Leif Thygesen
Picture
Regattaleder Kenny Andersen havde også tid til selv at deltage i regattaen. Her sidder Kenny toer i båden. Det øvrige mandskab er Sten Carlsen, Flemming Simonsen, Ole Skyggebjerg og styrmand Dan Kristensen. Københavnerne sluttede på femtepladsen. Foto Leif Thygesen
​Fjerdepladsen bliver delt mellem de to naboklubber Roklubben SAS (Nielsen, Bøckhaus og Truelsen) og Amager Ro- og Kajakklub (ARK) (Stevns, Adersen og Kjeldskov). De to amagerkanske klubber opnåede begge nøjagtig samme handicaptid på 50.30 minutter. ARK tabte et sæde undervejs i et skift og brugte således kostbar tid på at få sædet på plads igen.
På sjettepladsen kom den arrangerende klubs firer ”KR Old Boys” med Andersen, Simonsen, Skyggebjerg, Carlsen og Kristensen. KR´s firer roede et udmærket løb, men kadencen er unægtelig sat lidt ned i forhold til tidligere.
Picture
Københavns Roklub: Hasse Minuva, Jim Kristensen og Betina Holck roede sig til en syvendeplads, hårdt presset af Bornholmerne. Foto Leif Thygesen
Picture
Rønne Roklub ”Bornholmerne”: Preben Thorsen, Torben Vesth Hansen og Geert Olsen var blot fem sekunder fra KR. Bornholmerne sluttede som nummer otte. Foto Leif Thygesen
Picture
Vejle Roklub: Ole Lønsmann, Jesper Foldager og Birgit Bech Jensen var med i en tæt kamp om placeringerne fra syv til ni. Vejlenserne trak nitten, og sluttede som nummer ni, men der er kun fem sekunder op til sjettepladsen og ti sekunder op til syvendepladsen. Foto Leif Thygesen
​Endnu en KR-båd bliver nummer syv. Minuva og Kristensen havde denne gang Betina Holck med som styrmand. Men der er hård kamp om syvendepladsen. Blot fem sekunder efter KR kommer Bornholmerne (Olsen, Thorsen og Vest Hansen) fra Rønne, og yderligere fem sekunder efter kommer Vejle (Lønsmann, Foldager og Bech Jensen). Dermed slutter Rønne som nummer otte og Vejle som nummer ni.
DSRs firer ”ATs M&Ms (Laybourn, Lindegaard, Stæhr Olsen, Nielsen og Grand Ast) når lige med i Top Ti, mens KVIK (Kloster, Förster og Wissing) får lov til at lukke døren i denne kasse på en elvteplads.
Resultatet i 10 kilometer åben mix 1. division ved Port of Copenhagen bragte ingen afklaring af resultatet i klassementet. Viking, Nyborg og Humlebæk har alle tre fortsat mulighed for at hjemføre den samlede sejr. Roinfo ser nærmere på dette i optaktsartiklen til DM-finalen i Nakskov.
Picture
DSR med det noget kryptiske navn ”ATs M&Ms”: Anna Munck Laybourn, Anne Lindegaard, Marianne Stæhr Olsen, Morten Oluf Nielsen og Martin Grand Ast sluttede som nummer ti i 10 kilometer åben mix 1. division. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIK: Jesper Kloster, Jochen Förster og Rasmus Wissing lukkede feltet i 10 kilometer åben mix 1. division. Foto Leif Thygesen
10 kilometer åben motionsmix 2. division. Viking fortsatte sit sejrtogt
Der var ingen slinger i valsen hos favoritterne i 10 kilometer åben motionsmix 2. division, Viking (Dyhr, Ehlers og Zangenberg). Der er over tre minutter ned til nummer to KVIK (Lassen, Rem og Bojesen). KVIK er 37 sekunder foran nummer tre, et DSR-hold bestående af fire kaniner med erfarne Nicolai Møller Andersen som styrmand. Lidt nerver er der vel altid ved den første start ved en kaproning, og årerne var heller ikke helt synkrone i starten, men studenterroerne fik dog tilstrækkelig fart i båden til en bronzemedalje, og samtidig høstede holdet værdifuld erfaring til kommende regattaer.
Picture
Roklubben Viking: Pernille Sølund Ehlers, Uffe Dyhr og Dorte Zangenberg levede op til favoritværdigheden og vandt en knusende sejr i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Foto Leif Thygesen
Picture
Dorte Lassen, der her sidder etter, varmede op til eftermiddagens coastalløb med at vinde sølv i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. De to øvrige roere i KVIKs båd er Louise Emilie Rem og Rikke Bojesen. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR Kanin 2: Nicolai Møller Andersen, Mette Kilde, Rikke Bloch, Morten Lorenzen og Mark Henney. Var ikke helt synkrone i starten….
Picture
men se så her. Nu rammer DSR-roerne hinanden, og det giver så meget fart i båden, at det rækker til en bronzemedalje. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIK UNI1: Amalie Møller Nielsen, Felicitas Schlederer, Louise Westerdahl, Anders Yding og Mikkel Bæch Pedersen var en kærkommen fornyelse i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Lidt mere erfaring og samroning vil kunne bringe universitetsroerne frem i feltet. Foto Leif Thygesen
Picture
Overtro eller ej - DSR kanin 1: Anne Pedersen, Emil Blom-Hansen, Tais Bjerregaard, Thor Steen Larsen og Marie Louise Larsson var kede af startnummer 13 og fik af dommerne lov til at vende startnummeret på hovedet. Foto Leif Thygesen
KVIKs universitetsroere (Møller Nielsen, Schlederer, Westerdahl, Yding og Pedersen) slutter lige udenfor medaljerækken som nummer fire. Også her kunne man konstatere lidt nervøsitet og manglende erfaring. KVIK kom 10 – 15 sekunder for sent til start, og der er jo ingen grund til at give konkurrenterne yderligere fordele end dem handicapreglerne foreskriver. Styrmanden tog det dog med knusende ro, da han af dommerne fik at vide, at starten var gået: ”Jamen det er jo perfekt, ” lød kommentaren.
Endelig bliver DSRs andet kaninhold (Pedersen, Blom-Hansen, Bjerregaard, Larsen og Larsson) nummer fem. Det er godt at se nye ansigter ved langdistancekaproningerne, og man må håbe, at DSRs initiativ med at sende to firere bemandet med nye roere til en langdistancekaproning giver gevinst for både DSR og langdistancekaproningerne. Også ros og et stort velkommen til KVIKs universitetsroere, som også er en del af en hårdt tiltrængt fornyelse ved langdistancekaproningerne.
Picture
De danske mester 2017 DSR Bølgemaskinen: Samantha Don Robbins, Tanja Nors Tardrup og Ceilie Lützen Søltoft har ikke glemt at ro inrigger selvom de tre kvinder troløst overfor inriggeren har kastet sig over coastalroning. De tre studenterroere vandt en sikker sejr over KVIK mestre fra 2018. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIKs damehold: Tine Aabye, Torill Lindebjerg og Ulla Jakobsen måtte for første gang i år se sig besejret. Det ændrer dog ikke ved, at kvikkerne er på vej til et stensikkert mesterskab. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR ”Tøser på tur”: Lee Koefoed Harborg, Dorthe Jørgensen og Emma Rue Moos på vej til en bronzemedalje i Port of Copenhagen i kvindeklassen. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIK Blondies: Bie Andersen, Vivian Karlsen og Merete Martlev Jensen sluttede som nummer fire – lige udenfor medaljerækken i kvindeklassen. Foto Leif Thygesen
Senior kvinder 10 kilometer. 2019-mestrene besejret af 2017-mestrene
”Det var sjovt at være tilbage i inriggeren, men ellers satser vi på at ro coastal. Vi skulle jo lige se, om vi stadig kunne – og det gik jo meget godt, og så ville vi jo også gerne støtte op om arrangementet”, sagde Tanja Nors Tardrup til roinfo efter sejren i kvindeklassen. Tanja vandt sammen med Samantha Don Robbins og Cecilie Lützen Søltoft en knusende sejr over KVIKs regerende mestre Lindebjerg, Aabye og Jakobsen. Forskellen er på 1.36 minutter, og det er meget i den her forbindelse. Det ændrer dog ikke noget i klassementet, hvor KVIK stadig ligger urørligt på førstepladsen.
Årets første bronzemedalje i denne klasse gik til DSR ”Tøser på tur” (Jørgensen, Rue Moos og Koefoed Harborg), mens Vivian Karlsen, Bie Andersen og Merete Martlev Jensen, Roforeningen KVIK, sluttede som nummer fire.
Det var dejligt at se mere end to hold til start i kvindeklassen.
Picture
ARK: Thomas Hansen, Stephan Sloth Lorenzen og Jesper Mikkelsen roede et godt - men desværre forgæves - løb, da holdet blev diskvalificeret for at vende en forkert bøje. Foto Leif Thygesen
Picture
Et studie i kraft, teknik og koncentration – Kalundborg: Bjarke Christensen Bang, Aleksander Hansen og Kåre Mattesen. Kalundborg scorede ”hat trick” og vandt for tredje gang i træk, ved en langdistancekaproning. Foto Leif Thygesen
Picture
DSRs flagskib i herreklassen, ”De Seje Regnedrenge” havde denne gang udskiftet Nicolai Møller Andersen med Johan Berg. Øvrige roere i båden er Frederik Fabricius Clausen og Rune Glerup. Studenterroerne kunne for tredje gang i år hjemføre en sølvmedalje. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIKs herrehold Christian Schack Pedersen, Troels Ilsøe Mahneke og Simon Bjærre. ”De evige treere” i mændenes klasse. Foto Leif Thygesen
Senior mænd 25 kilometer. Kalundborg i en klasse for sig og ærgerlig diskvalifikation
Amager Ro- og Kajakklub, Thomas Hansen, Stephan Sloth Lorenzen og Jesper Mikkelsen, udfordrede de etablerede hold – og det gjorde amagerkanerne på flotteste vis, bortset fra en ærgerlig, men afgørende fejl. Aftenen før løbet var der udlagt en næsten identisk bøje nogle hundrede meter før den rigtige vendebøje. ARK valgte at runde den forkerte bøje og var ved at trække KVIK med rundt. KVIK opdagede dog fejlen og fik rundet den rigtige bøje. ARK fortsatte, og dermed måtte dommerne skride til diskvalifikation. Dobbelt ærgerligt for ARK lå faktisk til en topplacering, viser en beregning foretaget af Kenny Andersen. Kennys beregning viser en estimeret placering som nummer to, og dermed ville ARK have vundet sølv, hvis de havde undgået den ærgerlige fejl. Det skal understreges, at ARK gennemførte hele løbet bortset fra de manglende meter frem og tilbage til den rigtige vendebøje. Desværre har ARK ikke mulighed for at tage revanche i Nakskov, da holdet mangler en langtursstyrmand.
Der er Kalundborg (Hansen, Mattesen og Christensen Bang), og så er der de øvrige hold. Selvom der var særdeles besværlige betingelser med drilske bølger på Øresund, roede Kalundborg sig til en knusende sejr. Der er ingen, der kan stoppe Kalundborg, hverken dårligt vejr eller konkurrenterne. Kalundborgenserne har både fysik, teknik og koncentration på plads, og det er en fornøjelse at se de tre suverænt stærke gutter flytte en båd på vandet. Når Kalundborg ror langdistancekaproning nærmer det sig kunst – det er unikt. Der er næsten ni minutter ned til DSR (Fabricius Clausen, Glerup og Berg) på andenpladsen, og det var ikke fordi studenterroerne roede dårligt, men fordi Kalundborg bare er ustoppelige.
KVIK (Bjærre, Schack Pedersen og Ilsøe Mahneke) konsoliderede deres samlede tredjeplads med årets tredje bronzemedalje. På første ben frem til vendebøjen ud for Kastrup førte KVIK over DSR, men på vej hjem åd studenterroerne lige så stille og roligt KVIK. Christian Schack Pedersen udtrykte sin respekt overfor DSRs grundform. ”Studenterroerne er - i modsætning til os - i stand til at holde tempo hele vejen, og det viser bare, at deres grundform er langt bedre end vores, ” sagde Christian Schack Pedersen til roinfo efter dysten på Øresunds urolige vand.
Picture
Humlebæk: Claus Jensen, Christian Probst og Jens Jørgen Tramm havde et forholdsvis tæt opgør med KVIK i mændenes klasse, men endnu en gang måtte Humlebæk bøje sig i det tætte opgør. Foto Leif Thygesen
Picture
KVIK II: Jacob Krusell, Jesper Hansen og Jacob Sørensen roede sig til en sikker femteplads i mændenes klasse ved Port of Copenhagen. Foto Leif Thygesen
Picture
Roklubben Viking: Uffe Dyhr, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg havde brugt for mange kræfter på 10-kilomterdistancen til for alvor at gøre sig gældende i 25-kilometerløbet. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR ”Den Trojanske Søhingst”: Kenneth Darre, Peter Stenby og Tore Jacobsen suttede som nummer syv og sidst, men mon ikke de tre studenterroere vil tage revanche, når der roes i Nakskov? Foto Leif Thygesen
Humlebæk (Jensen, Probst og Tramm) er blot 29 sekunder efter KVIK. Nordsjællænderne har haft en god og stabil sæson og ligger lige nu til en samlet fjerdeplads. KVIK (Krusell, Hansen og Sørensen) har haft en god sæson i Københavnskredsens ”Sved-på-panden-roning” og roede også et udmærket løb ved Port of Copenhagen, hvilket indbragte en femteplads.
Roklubben Viking (Zangenberg, Dyhr og Hansen) havde nok brugt det meste af krudtet på 10-kilometerdistancen, så kræfterne rakte ikke til mere end en sjetteplads denne gang.
DSR ”Den Trojanske Søhingst” (Darre, Stenby og Jacobsen) blev nok dagens største offer for Øresunds urolige vand. De tre studenterroere har i hvert fald tidligere været tættere på konkurrenterne, så mon ikke man vil vise sin sande styrke, når det går løs om små to uger ved DM-finalen i Nakskov?
Picture
DSR 2: Mette Dyrlund Petersen, Tanja Nors Tardrup, Christoffer Hansen, Stine Roum og Ragna Karen Sigurðardóttir vandt coastalløbet i sikker og formfuldendt stil. Foto Leif Thygesen
Picture
I coastalklassen åben 4x+ var der sølv til Roforeningen KVIK. KVIKs mandskab er Tine Aabye, Dorte Lassen, Ulla Jakobsen, Torrild Lindebjerg og Bie Andersen. Foto Leif Thygesen
Coastalløb. DSR 2 i suveræn sejr
Normalt starter coastalbådene samtidigt, og holdene skal så give den fuld gas frem til første vendebøje for at få fordel af den ideelle kurslinje på den udstukne bane. Denne gang var coastalbådene imidlertid underlagt langdistancekaproningernes reglement, og dermed stod den på enkeltstart på en bane, hvor der ikke var så mange sving og kursændringer.
Tre hold fra DSR og et fra KVIK stillede til start i åben firer coastal. Det blev til en klar sejr til DSR 2. Mette Dyrlund Petersen strokede for Tanja Nors Tardrup, Christoffer Hansen, Stine Roum og på styrmandsædet sad Ragna Karen Sigurðardóttir. DSR-båden udviste effektiv, rytmisk og flot roning, og førstepladsen var aldrig i fare.
Roforeningen KVIK med formand Tine Aabye samt Dorte Lassen, Ulla Jakobsen, Torrild Lindebjerg og Bie Andersen som styrmand besatte andenpladsen, mens DSR 1 med Sara Lena Josefin Engberg, Tor Kristian Høyer Rasmussen, Irene Kjærskov Pedersen, Jack Ekman og styrmand Marianne Stæhr Olsen ror sig til bronzen.
DSR 3 med besætningen Lea Benedicte Skov Hansen, Simone Krog Christensen, Samantha Don Robbins, Cecilie Lützen Søltoft og Julie Schou som styrmand ender på den lidt utaknemlige fjerdeplads lige udenfor medaljerækken.
Coastalbådene vakte med flot teknisk roning berettiget opsigt blandt publikum på Bryggebroen. Det var særdeles fin reklame roning, og på den måde kan man endnu engang begræde, at det var sidste gang, at der blev roet Port of Copenhagen. Det er bare dødhamrende ærgerligt, at DM i langdistancekaproningen ikke for fremtiden kan vise sig frem i Københavns Havn.
Picture
Med tre DSR-hold ud af i alt fire startende hold var det givet, at DSR ville hjemføre to medaljer i coastal åben C4x+. Der var bronze til Sara Lena Josefin Engberg, Tor Kristian Høyer Rasmussen, Irene Kjærskov Pedersen, Jack Ekman og styrmand Marianne Stæhr Olsen. Foto Leif Thygesen
Picture
DSR 3: Lea Benedicte Skov Hansen, Simone Krog Christensen, Samantha Don Robbins, Cecilie Lützen Søltoft og Julie Schou. Holdet sluttede på fjerdepladsen. Foto Leif Thygesen
DM- finalen i Nakskov
Lørdag den 24. august 2019 roes DM-finalen i Nakskov. Roinfo skal i en senere artikel vende tilbage med en optakt til den spændende finale, hvor der også tilbydes coastalløb og denne gang på ”en rigtig” coastalbane. Både Nakskov Roklub og NS Roklub har gjort sig stor umage for at give gæsterne en god oplevelse på Nakskov Fjord, så man må håbe på stor deltagelse. Husk der er sidste rettidige tilmelding allerede på onsdag den 14. august 2019.
lthygesen@youmail.dk
 
Port of Copenhagen 10. august 2019 resultatliste her
10 og 25 km over all Port of Copenhagen 10. August 2019 her
Den samlede pointstilling 10. August 2019 her
Picture
DSR 3: Lea Benedicte Skov Hansen, Simone Krog Christensen, Samantha Don Robbins, Cecilie Lützen Søltoft og Julie Schou laver en flot start. Publikum i Københavns Sydhavn var begejstret for coastalbådene, der blev roet teknisk pænt. Foto Leif Thygesen
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live