Quantcast
Channel: Nyt fra Roinfo.dk
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live

Føj for en gyser - og dramaet fortsætter!

$
0
0

PictureMads Rasmussen & Rasmus Quist, begge DSR. Foto Mette Bacher
Tekst & Foto Mette Bacher
Hvis nogen tror, at der er spundet en finale på OL-udtagelserne blandt de danske herreroere, kan de godt tro om igen.
Og nok var det både Sverri Nielsen i M1X og Mads Rasmussen og Rasmus Quist, i LM2X, der lige akkurat i første omgang IKKE roede en udtagelse til OL hjem.
Det var i øvrigt sådan, at hvis Sverri havde opnået en 3. plads, så skulle han afvente resultatet af LM2X 20 minutter senere for at blive klogere på, om OL-billetten var hjemme. Men da hverken Sverri eller Mads og Rasmus roede sig direkte til OL i Rio, gav det som sådan sig selv. Lige indtil det viste sig, at Belgien stod i samme situation, hvor der skulle vælges. Men her var det sikkert og vist, at med to førstepladser i hhv. M1X og LM2X, da er Belgien jo sikret en af pladserne ved OL!

Nu er situationen den, at takket være de belgiske overvejelser, som der er givet 14 dages tænkepause til, da bliver det det belgiske roforbund, der kommer til at afgøre, hvilken bådtype, Danmark kommer til OL i Rio med!
Netop fordi Sverri og LM2X lige akkurat opnåede pladsen udenfor kvalifikationskravet.
Nok var det en gyser FØR finalerne tidligere i dag fra dansk side, men dramaet fortsætter skam, og det mellem 3 klubkammerater fra selvsamme klub, DSR!

Picture
Håbet lever endnu, for Sverri - men det gør det også for Mads Rasmussen og Rasmus Quist - alle fra samme klub: DSR. Foto Mette Bacher

Blot ½ års sammenroning og nu på vej til OL!

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

De fik at vide ved juletid i 2015, at de skulle danne en W2X sammen.
Egentlig kendte de ikke meget til hinanden i forvejen, men det kom de til, og da roinfo forleden interviewede Nina Hollensen, Aarhus Roklub & Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub, kunne man mærke samhørigheden, det gode match, og den totale dedikation.

I modsætning til de øvrige mandskaber - skal Lisbet og Nina ikke præstere mere, end tidligere, for de har ikke været ude i mange internationale regattaer sammen.
Den danske W2X beviste noget ganske særligt ved at vinde Bronze ved World Cuppen forleden, og siden har de kunnet mærke fremgang fra dag til dag.

Ved OL-kvalifikationsregattaens første dag, understregede Hollensen & Jakobsen deres egen målsætning ved at ro sig direkte til finalen, og det med den hurtigste tid af alle.
Derfor var forventningerne til de to store, og muligheden for en OL-billet lå lige for.

Den mulighed greb Hollensen & Jakobsen - og med en stensikker flot 2. plads, roede de to kvinder sig i dag til OL i Rio. ET STORT TILLYKKE MED UDTAGELSEN!
Picture
Nina Hollensen & Lisbet Falch Jakobsen. Foto Mette Bacher

Så mange både får Danmark til Rio

$
0
0
Tekst og Foto Mette Bacher
Med dagens høst, imponerer dansk roning med flere deltagere, end set længe:
Følgende er foreløbig klar til OL:


W2-:
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK
Lærke Berg Rasmussen, Danske Studenters Roklub

Picture
Anne og Lærke er OL-klar i W2- Foto Mette Bacher

LW2X:
Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub
Anne Lolk Thomsen, Danske Studenters Roklub
Picture
Juliane og Anne er OL-klar i LW2X. Foto Mette Bacher
LM4-:
Morten Jørgensen, Næstved Roklub
Jakob Barsøe, Roskilde Roklub
Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub
Kasper Jørgensen, Roskilde Roklub
Picture
Morten, Jacob, Jakob og Kasper er klar til OL i Rio. Foto Mette Bacher
W1X:
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK


Picture
Fie er klar til at forsvare sin OL-sølvmedalje - denne gang i Rio.Foto Mette Bacher
W2X:
Nina Hollensen, Aarhus Roklub
Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub

Picture
Lisbet og Nina (her med træner Mads Haubro) er OL-klar. Foto Mette Bacher
Der til enten:
M1X med Sverri S. Nielsen, DSR,  eller LM2X med Mads Rasmussen og Rasmus Quist, DSR.

SPP - Københavnskredsens "årelange sikre kort"...

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher
De havde næppe fået armene ned fra sidst, for bare 14 dage siden, hvor arrangørerne af Københavnskredsens Sved-på-Panden kunne mønstre ikke færre, end 41 mandskaber ved sæsonåbningen i Hellerup.
Picture
Roerne fra begge Hellerup-klubber havde fået kørt både ind til havnen, og dermed kunne fire mandskaber møde til start. Her et af dem, fra HDR. Foto Mette Bacher
Picture
SPP er for roere i alle aldre - og alle niveauer. Foto Mette Bacher
Picture
10CC skrev engang et populært hit: Dreadlocks Holiday, fremført i 1978. Der var ikke meget holiday over KVIKs mandskab, der gik til stålet i havnen. Foto Mette Bacher
Og da det hårdtarbejdende udvalg med Kenny Andersen, KR, Søren Uldall, SAS & Tolo, Hjalte Graae Magnussen, Københavns Roklub, ægteparret: Jytte og Kurt Holm, Roklubben Øresund, og Jan Peter de Baan, Roklubben SAS, kunne gøre status denne mandag, havde hele 44 mandskaber været til start i Københavns Sydhavn!
Picture
- Næ, sikke et herligt gensyn! Var man kaproer i 70´erne husker man sikkert Ole & Kurt, hhv. Rasmussen og Jensen fra Roforeningen KVIK, der var uhyggeligt stærke i toer uden. Siden skiltes deres veje. Ole Rasmussen, og broderen Per, har siden fortsat karrieren i Helsingør Roklub, men stiller også op for Skovshoved. Ole kan genkende fotografen, lige inden mandskabet ror under cykelbroen. Foto Mette Bacher
Picture
Ole kunne næsten ikke stoppe med at vinke, selvom cykelbroen for længst var passeret. Foto Mette Bacher

Roerne især i Københavns Sydhavn er voldsomt udfordret i disse år. For de deltagere, der kommer nordfra, henholdsvis Svanemøllehavnen og Øresundsklubberne, da er det noget af en udfordring i sig selv bare at komme ind i Københavns Havn via vandvejen.

Derfor havde roklubberne i Hellerup kørt bådene ind til Københavns Roklub dagen i forvejen, og det samme havde DSR. Fra Hellerup fire både - fra DSR fem - der var på forhånd lagt op til et brag af en velbesøgt anden runde i SPP-turneringen.
Picture
Det var en flot aften i Sydhavnen, og herligt at se de mange inriggere, som perler på en snor suse frem og tilbage mellem Slusen og Langebro. Men havnebussen skulle der holdes et vågent øje med. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Roklub havde flere mandskaber med i havnen. Her er et af dem. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Øresund har været fast deltager i mange år ved SPP, og ikke mindst med klubbens formand: Hanne Vinther. Her styrer hun med sikker hånd mandskabet gennem havnen. Foto Mette Bacher
Ved SPP, som det i daglig tale kaldes, kan alle være med. Lige fra de helt nye roere, til de garvede, der er med år efter år. Roinfo spottede flere, der har været med i over 20 år ved SPP, og aldrig holder sig tilbage for en frisk - men også hård omgang kaproning i Københavns Havn.
Picture
Roklubben SAS er medarrangør af SPP - og deltager altid flittigt deri. Foto Mette Bacher
Picture
Naboen til SAS er ARK: Amager Ro- og Kajakklub, og naturligvis var ARK´erne med - i flere både. Foto Mette Bacher
Det er i øvrigt måden at lære det på - det med at ro i takt - være samtidig i - og ud af vandet - nogenlunde sådan, som de rigtige kaproere træner og træner, dag ud og dag ind i årevis.
Det er netop under pres, og det med at gentage øvelsen igen og igen, der giver gode resultater og en herlig fornemmelse af roningen, og følelsen af at løfte en opgave fælles - og jo mere træning og ensartethed, desto mere kommer nydelsen ved vores sport og de flotte resultater.

SPP er kort sagt en ideel udfordring for alle, og der gås til stålet over hele linjen.
Picture
Endnu et ARK-mandskab undervejs i mandags. Foto Mette Bacher
Picture
Den veg ikke til side for noget som helst, denne svane, der patruljerede flittigt ved Bryggekanten, og fremstod angrebslysten på havnens både - og så havnebussen! Foto Mette Bacher
Picture
Roerne fik sig noget af en overraskelse, da svanen landede lige i deres årevand. Foto Mette Bacher

Sydhavnen viste sig, vejrmæssig set, fra sin pæneste side. Dog er det tydeligt at fornemme, at det gode vejr lokker mange ud i havnen, og der blev noget at se til for deltagerne, når de skulle forcere en større flåde af havkajakker, holde øje med havnebussen, en arrig svane, store motorbåde og det, som vi ikke mere regner med, man kan møde i havnen, vandscootere!
Picture
De to førere af vandscooterne tog ikke det mindste hensyn til roerne i havnen. Foto Mette Bacher
Picture
Det er forbudt at sejle med vandscootere i havnene. Foto Mette Bacher
Dem kom der to af - susende ved Langebro, uden at tage det mindste hensyn til roerne.
På baggrund af den alvorlige ulykke, der involverede en vandscooter og et hold roere fra DSR i inrigger for to år siden på Øresund ud for Hellerup Havn, er flere ting blevet skærpet. Vandscooterne skal holde sig 200 meter fra kysten - og må - som følge deraf - slet ikke færdes i Københavns Havn.
Picture
Dette mandskab fra HDR har roet med i SPP i mange år efterhånden. Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklubs seje kvinder er altid god for en runde SPP - som de benytter, som opvarmning til årets Langdistanceregattaer. Foto Mette Bacher
Picture
Kenny Andersen og Co. fra Københavns Roklub, der kalder sig "Havnens Helte", er altid med på hjemmebanen i Sydhavnen. Mandskabet bruger distancen som en test før Langdistanceregattaen i Randers i den kommende weekend. Kvartetten vandt det samlede felt i mandags Foto Mette Bacher
Det er Roklubben SAS, der lægger arealer til, når SPP afvikles i Sydhavnen, og hver anden gang er det ud for Hellerup Havn, og her er HDR medarrangør.
Picture
Det er sikkert, som amen i kirken, at Skovshoved Roklub er med i SPP, som her i en 2-åres. Dertil også et hold i Coastal-4X-. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerupperne med velkendte formand: Arne Månsson på strokepladsen, og Lise Teisel på styrmandssædet, under første del af distancen, roede sig til en 1. plads i 1. runde. Men i mandags blev mandskabet nummer to efter "Havnens Helte"Foto Mette Bacher
Picture
Et af DSRs mandskaber i mandags - der var flere fra storklubben til start i havnen. Foto Mette Bacher

Luksusproblem til sultne munde
Kenny Andersen nævner det flere steder i beretningen fra i mandags, at det giver "nye problemer" med så mange deltagere
Med så mange tilmeldte hold i de første to SPP-runder, har vi oplevet problemer vi ikke tidligere har set. Fx. blev Roklubben SAS ædt ud af huset i mandags, da over 40 sultne munde dukkede op til SPP-buffeten. Det var ærgerligt for dem der kom sidst, da der ikke rigtigt var mere mad tilbage til dem.
Picture
EX-formands-båd! En interessant konstellation mødte KVIK til start med: På styrmandssædet: Bo Adelholm, tidligere skattet formand i KVIK. På plads 1. Jacob Krusell, tidligere skattet formand i SKJOLD - nu medlem af naboen, KVIK, og Jens Kofoed - han er IKKE tidligere formand i KVIK. Mandskabet blev en flot nummer 10. Foto Mette Bacher
Picture
Der blev heller ikke givet ved dørene i kvindernes både. Foto Mette Bacher
Picture
Uncle Tom´s POP - kært barn har mange navne - og man skal holde tungen lige i munden, når man skal læse sig til deltagerne via startlisten. Her er det DSRs Ole Sachs, Erik K. Rasmussen og Thomas Weiss, der bliver en flot nummer fire. Foto Mette Bacher
SPP-udvalget er ret informative, når det drejer sig om resultatlister og oplysninger på arrangørernes egen hjemmeside: www.sppkbh.dk. Her kan man læse om tiltag, opfordringer, små opsange, og se resultaterne på den flotte liste.
Picture
DSRs kvinder havde travlt, men den ene sendte lige et smil op til kæresten. Han havde tålmodigt stået og ventet på cykelbroen over havnen. Foto Mette Bacher
Picture
Tine Aaby, Jesper Hansen, og på styrmandssædet: Britt Skovø Krejbjerg. kom susende ind fra højre, og som Kenny Andersen skriver: Der dukkede også en dark horse op på 4. pladsen, da “KVIK & Dirty” kom ud af ingenting og præsterede KVIK’s bedste resultat i denne runde.Foto Mette Bacher
Picture
Christina, Trine, Stine, Mette og Tanja stillede op under navnet: POPstars - fra DSR. Foto Mette Bacher
Picture
De er vigtige, når der er SPP. Søren Uldall m. kikkerten, kalder til start, og Kurt Holm med signalhorn slår til, når roerne er i mål. Foto Mette Bacher

De fem mandskaber er med ved II. World Cup i Luzern

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher
Næppe har læserne - og roerne (!) -  fået sundet sig oven på en hæsblæsende dansk dag på Rotsee i Luzern i går eftermiddags, før der igen er lagt op til flere spændende dage i den kommende weekend, hvor Danmark har fem både til start ved World Cuppen samme sted - Det er næstsidste World Cup. Den 3.- og sidste World Cup finder sted i Poznan, Polen, den 17.-19. Juni.
Grundet OL-sæsonen er det altid sådan, at Luzern afgiver 3. World Cup til et andet sted, da det er sikkert og vist, at Rotsee danner rammen om OL-kvalifikationen, der netop er overstået med flotte danske resultater.
Selvom de danske roere, der ER udtaget til OL, og ikke skulle igennem kvalifikationsfinalerne i går, skal ud at præstere det bedste, og bevise, at OL-udtagelsen bestemt ikke er nogen tilfældighed, så er der ikke tvivl om, at de kommende dage i Luzern kan give et fingerpeg om, hvordan det ser ud med forberedelserne til årets ultimative opgave: OL i Rio.
Også et par ikke-olympiske bådtyper er fra dansk side med i Luzern, og for dem gælder det også om at bevise, at sølvmedaljerne fra EM forleden heller ikke er nogen tilfældighed.
EM-sølvvinderne skal da også holde sig klar, hvis der sker forskydninger, ændringer eller opstår sygdom ombord i de både, der er udtaget til OL, hvor det at være reserveroer også er en vigtig del af gamet. Og vi skal ikke glemme, at det er "båden", der er udtaget, og derfor kan der godt komme andre ind på båden, der er udtaget til OL.
Picture
Aja Runge Holmegaard er pt. stærkeste letvægts scullerroer herhjemme. Det bliver spændende at se, om hun også bliver verdens bedste i Luzern. Foto Mette Bacher
LW1X:
Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub

Det blev til en fornem sølvmedalje ved EM for nylig, og en total dominans ved Copenhagen Regatta for 14 dage siden. Holmegaard er i sit livs form, og i Luzern får hun lidt at se til.
Således er 19 roere til start her, og det udløser fire indledende heats, hvor det første fyres af fredag klokken 10.40.
Argentina, Australien, Brasilien Canada, Japan, New Zealand, Peru, Thailand og USA er blandt de nitten roere, som bliver spændende at følge overfor EM-sølvvinderen fra Danmark.
Picture
Jens Vilhelsen og Emil Espensen er oplagte OL-reserver til LM4-, og det kører godt for dem i LM2- Foto Mette Bacher
LM2-:
Jens Vilhelmsen & Emil Espensen, Bagsværd/DSR.

Det blev til EM-sølv for få uger siden, og i Luzern ved Jens og Emil, hvordan det ser ud med hovedparten af de europæiske mandskaber, for dem lagde de bag sig ved EM. De skal dog møde guldvinderne fra Storbritannien, og så er det spændende at se, hvad landene “udefra”, Kina & Japan kan præstere her. 10 både er til start i letvægtstoer uden styrmand.
Indledende fredag: kl. 11.50 & 11.55.
Picture
Den danske letvægtsfirer skal denne gang ud i den rigtige klasse. Der bliver lidt at se til i Luzern, hvor de fire har roet i bedste tid tidligere. Foto Mette Bacher
LM4-:
Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard Larsen & Kasper Jørgensen, Næstved/Roskilde/Bagsværd.

De fire roere er tilbage i den vante klasse efter at have prøvet lykken ved EM i den tunge klasse, hvor det blev til en fin 6. Plads.
Der er lagt op til en feberfinale med blandt andet Schweiz, der er ubesejret siden VM-triumfen i 2015, hvor alpelandets roere vandt over dronningerigets ditto.
Schweizerne er desuden Europamestre og ubesejret i World Cuppen. Dertil Frankrig, der vandt VM-bronze i 2015, lige efter Danmark. 10 mandskaber er til start.
Fredag klokken 12.20 og 12.25 går det løs.l
Picture
Da billedet blev taget, strokede Juliane. Nu er Anne tilbage på strokesædet, som i fjor, da de to blev udtaget til OL. Foto Mette Bacher
LW2X:
Juliane Elander Rasmussen & Anne Lolk Thomsen, Odder/DSR

Med 18 deltagende både får de OL-udtagne danskere noget at se til på Rotsee.
Og alle dem, der kan noget - og har kunnet det de seneste år - er der!
De regerende verdensmestre fra New Zealand. Briterne, Sydafrika - medaljetagere ved det seneste års internationale regattaer.
Samt Danmark med Anne & Juliane, der blev VM-femmer i 2015 og dermed sikrede sig en OL-billet.
Der har været eksperimenteret noget siden VM i 2015 således at forstå, at der har været byttet om på de to roere.
Anne blev sat som stroke i fjor sidst på sæsonen, og det var umiddelbart en rigtig god løsning.
I foråret 2016 kom Juliane tilbage på strokepladsen, som har været hendes i årevis.
Ved Copenhagen Regatta led de to letvægtere nederlag begge dage til et U23-mandskab, og nu er Anne Lolk tilbage, som stroke.
Det bliver spændende at se de to i deres normale klasse, letvægtsklassen, der tæller stærke roere fra de helt store ro-nationer.
Indledende: 11.20 - 11.25 - 11.30 fredag.
Picture
Vores seje W2- kommer i menneskehænder i den kommende weekend, og det virker nærmest som om, at der er sket et boom i denne bådtype hos kvinderne. Foto Mette Bacher
W2-:
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK
Lærke Berg Rasmussen, Danske Studenters Roklub

Med hele 20 konkurrenter her, må det nævnes, at Anne & Lærke også skal overgå sig selv for at komme gennem nåleøjet og til finalen. De to stærke danskere møder flere af de mandskaber, de stiftede bekendtskab med i fjor, hvor danskerne blev en flot VM-nr. 4.

Flere af de store ro-nationer dobler op her, og det gælder: Canada, USA, Storbritannien og New Zealand. De to mandskaber fra NZ er ikke identiske med det mandskab, der tog VM-medalje i fjor foran danskerne. Også USA eksperimenterer og har delt VM-mandskabet op med en i hver sin toer uden. Men de engelske regerende verdensmestre - og europamestre er på plads på Rotsee. Kvindernes toer uden styrmand er den mest velbesøgte bådtype i kvindernes klasse, og overall - er den næstmest velbesøgt i Luzern, kun overgået af M1X.
Indledende fredag: 09.00, 09.05, 09.10, 09.15

Mads & Rasmus kan forsvare Ol-guldet

$
0
0
Et drama er slut, og gætterier og gisninger overstået. Det hele drejede sig om seks roeres skæbne. Tre danske roere blev nærmest hovedrolleindehavere i en gyserfilm, da Sverri Nielsen i M1X samt Mads Rasmussen & Rasmus Quist i LM2X lige akkurat IKKE kvalificerede sig til OL i Rio, men i første omgang måtte kigge langt i vejviseren efter de eftertragtede billetter, som ellers kunne give Mads & Rasmus en mulighed for at forsvare den OL-guldmedalje, de vandt i London i 2012.
Unge Sverri Nielsen fik en mulighed for at kæmpe sig til en OL-billet, takket være sit flotte resultat ved EM forleden, men han fik også at vide, at hvis både han og klubkammeraterne Quist & Rasmussen opnåede at blive udtaget, da ville det blive LM2X, der var højst prioriteret fra dansk side.

Men det glippede for begge danske både, og så ville skæbnen, at Belgien både vandt M1X og LM2X, og nu var det belgierne, der skulle vælge, hvilken båd, de ville prioritere højst til OL.
Scenariet har været mange danske roeres issue den seneste uge. Der er blevet brugt meget tid på at drøfte på bådepladsen, på rostadions, i klubberne, i bådene - og på hjemmefronten, hvem der mon ville få OL-billetten. Skulle det blive Sverri eller Mads & Rasmus?

Søndag aften begyndte de første rygter at florere fra belgisk side, og da det både blev offentliggjort på det belgiske roforbunds hjemmeside, mens historien også blev bragt på belgisk TV, var en skarpsindig roinfo-følger vaks, og skrev rygtet/nyheden søndag aften via roinfos FB-side.

Formand for Danske Studenters Roklub, Kasper Haagensen, blev kontaktet. Han fik fat i Mads Rasmussen, der netop var på vej i lufthavnen for at hente fruen: Juliane Elander, der var ved at lande efter et par hektiske dage i Luzern, og Mads lovede at melde tilbage, når han vidste mere om det. Han fortalte i øvrigt, at også en dansk journalist havde henvendt sig, så der VAR jo nok noget om snakken.

En time senere ringede Mads Rasmussen tilbage: - Rasmus og jeg er udtaget til OL i LM2X.

Et stort tillykke til de to roere med udtagelsen, og det efter de, sammen med Sverri og tre belgiske roere skulle gennemgå nogle dage i en nærmest umenneskelig venteposition.
Nu er ventetiden overstået - og der kan tunes ind på Rio.

Særdeles vellykket sæsonstart i Randers

$
0
0
Picture
Randers Roklub var arrangør af årets første langdistancekaproning. Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Randers Roklub er efterhånden en erfaren arrangør af langdistancekaproningen ”Gudenåens Gule Åkande”, og det fornægter sig ikke – klubben kan føje endnu en særdeles vellykket langdistancekaproning til den i forvejen imponerende række af succesfyldte arrangementer.
 Man føler sig velkommen i Randers Roklub, formand Poul Andersen og Tommy Eschelund har styr på de praktiske detaljer og med en god håndfuld hjælpere ydes der fin service i den kronjyske klub.
I cafeen blev der solgt særdeles velsmagende sandwich med hjemmebagt brød og velafbalanceret fyld. Roinfo købte en sandwich med kylling og bacon. Brødet var friskbagt med sprød skorpe, salaten frisk og knasende og indholdet af kylling, bacon og karrydressing afstemt, så det hele blev en særdeles velsmagende mundfuld. Sidste år var der blandt langdistancearrangørerne kamp om at have de bedste grillpølser, i år har Randers lagt ud med en sandwich, som bliver svær at slå. Og hvad kan man så ellers sige om cafeen i Randers: Jo, kaffen var gratis, øllet var koldt, kagen var hjemmebagt, luftig og lækker, priserne særdeles rimelige og betjeningen både sød og venlig. Kan man forlange mere? Nej vel. En lille historie om den flotte service: Cafeen var løbet tør for mælk til kaffen. En kunde havde ikke tålmodighed til at vente, mens der blev fremskaffet mere mælk - men da der atter var mælk til rådighed, fandt man kunden ude på pladsen foran roklubben, og den overaskede kunde fik mælk i sin kaffe.
Picture
Der lyttes intenst under styrmandmøderne. Foto Leif Thygesen
Regattastemning
På det sportslige plan var det et kært gensyn med konkurrenterne fra sidste år. Stemingen på bådpladsen er den samme. Ramsaltede og ”kærlige” bemærkninger ryger gennem luften, og man gasser og psyker hinanden inden start. ”I år har vi tænkt os at give den fuld gas ned til vendebøjen, så vi kommer først og ikke skal overhale jer i svinget”, lyder det fra en firer til den toer, der har starttid umiddelbart efter fireren. Ja, og vi har talt om at give den fuld hammer fra start, så I ikke kommer forbi inden vendingen, lyder svaret fra toeren. Satans osse! Er det umiddelbare svar fra fireren. Det hele er sagt med et glimt i øjet og gensidig respekt, og bemærkningerne er med til at skabe den helt unikke stemning, man finder blandt Danmarks langdistancekaproere. Hvis du savner satire, ironi, og kærlige spark i r…., så gå en tur rundt på bådpladsen inden en langdistancekaproning. Det er en oplevelse.
Picture
Viking levede op til favoritværdigheden og vandt guld i 10-kilometer åben mix. Bagest Reinhard Sværke, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg. Foto Mette Bacher
10-kilometer åben mix 1. division. Viking lever op til favoritværdigheden
Når man sidste år har vundet mix-klasserne både på 10- og 25-kilometerdistancen, så er man presset. For hvad er succes - andet end vejen til fiasko? Du bliver nødt til at fortsætte succesen. Du kan ikke flygte, og holder du op, mens du er på toppen, er du en tøsedreng. Succes er en barsk hersker, som man ikke kan eller vil flygte fra. Det var det noget bryske udgangspunkt for Roklubben Viking. Og ikke nok med at man mødte op som regerende mestre – Viking har samtidigt fået en spritny båd, så der er ingen undskyldninger for ikke fortsat at levere guldmedaljer i en lind strøm. Men Reinhard Sværke, Rene Hansen og Jørgen Zangenberg stod for presset og kunne i en hård fight henvise ”Havnens Helte” fra Københavns Roklub (KR) til andenpladsen.
Picture
"Havnens Helte" fra Københavns Roklub trykker til i tempo 30 - 32. Bagest Roan Tinsley, Mikkel Schmidt, Lars Hvedstrup Jensen, Kenny Andersen og Astrid Mohr Rasmussen. Foto Mette Bacher
​”Det er på tide du ændrer på flosklerne, når du skriver”, siger Kenny Andersen fra KR frit citeret til roinfo.dk. ”Du skriver altid, at vi ror i højt tempo, det gælder ikke mere. Det var i gamle dage, hvor vi roede toer om DM. I dag ligger vi i kadence 30-32, som andre mandskaber”. ”Jo, men Kalundborg ligger dog lavere end jer”, pipper roinfo.dk igen. ”Nej”, kommer svaret prompte – ”Snak med Kalundborg. Det er også en gammel skrøne, at de skulle ligge lavere i tempo end os andre - Spørg dem”. Det gjorde roinfo.dk så. Og Signaturen må give Kenny ret - så nu er det min tur til at sige: Satans osse – så skal jeg jo finde på noget nyt at skrive!
I kadence 30 – 32 trykkede ”Havnens Helte” Tinsley, Schmidt, Hvedstrup Jensen, Andersen og Mohr Rasmussen sig til en sølvmedalje 26 sekunder efter Viking. Det må siges at være en godkendt start på sæsonen for Københavnerne.
Picture
Middelfarts Veteraner roede sig til bronze i Randers i klassen 10-kilometer åben mix. Fra venstre Søren Lykke Jensen, Ole Bendtsen, Klaus Scheffel, Bent Bøgh Petersen og styrmand Søren Steen Hansen. Foto Leif Thygesen
​På tredjepladsen finder vi endnu en firer. Middelfarts Veteraner med besætningen Bøgh Pedersen, Scheffel, Bendtsen, Lykke Jensen og Steen Hansen gjorde det pænt i Randers. Utallige kilometer sammen giver stabilitet og rutine.
Picture
Middelfarts Unge Løver. Allan Ottesen, Claus Rützau, Roar Kloppenborg-Skrumsager, Brian Sørensen og Charlotte Buchwaldt. Foto Mette Bacher
​Indtil videre er det altså Middelfarts Veteraner, der har håneretten over for Middelfarts Unge Løver: Ottesen, Rützau, Kloppenborg og Skrumsager samt Sørensen og Buchwaldt fra Nyborg. De unge ”opkomlinge” er dog tæt på veteranerne og kun 77 sekunder skiller de to mandskaber. Jo, de unge løver bider veteranerne i haserne og næste gang… For Brian Sørensen og Charlotte Buchwaldt fra Nyborg var der come back ved en langdistancekaproning efter et års pause. ”Nu er jeg jo blevet DFfRs hovedbestyrelses kontaktperson til langdistancekaproningerne, så jeg må jo hellere deltage og holde lidt øje med det hele”, siger Brian til roinfo.dk. Roinfo.dk er dog sikker på, at det er et stykke arbejde, som Brian gerne påtager sig.
Picture
Rønne/DSR. "Bornholmerne". Louise Grandt, Kate Petersen og Preben Thorsen. Foto Mette Bacher
​Kombinationen fra Rønne/DSR: Thorsen, Grandt og Petersen slutter som nummer fem. For Kate Petersen har coastalroningen fortsat førsteprioritet. Louise Grandt var debutant og gjorde det flot, sammen med tredjemand i båden Preben Thorsen.
Humlebæk har blandet kortene en smule og er flyttet fra eliteklasserne til mixklasserne. Annie Renner Mortensen, Gitte Huniche og Jette Tramm ror sig til en sjetteplads. Lidt mere tekniktræning og samroning kan give holdet de sekunder, de mangler for at avancere på resultatlisten.
Picture
Humlebæk 10 mix. Gitte Huniche, Jette Tramm og Anni Renner Mortensen. Foto Mette Bacher
​”Det lette Lyn fra DSR”: Grand Ast, Albrechtsen og Eltorm lukker døren i 10-kilomter åben mix. Men lad en ting være slået fast - Cecilie Albrechtsen er med sin ukuelige optimisme og sit smittende humør med til at gøre langdistancekaproningerne festligere. Her er en roer, der virkelig støtter sine klubkammerater. Ubekræftede rygter vil vide, at Cecilies stemme nåede en frekvens og lydstyrke af en sådan højde, at glasset i dommernes stopur sprang, da Cecilie heppede et af DSRs herrehold i mål – men det er kun ubekræftede rygter.
Picture
Vejle/Horsens Kamillla Sarrossy, Linda K. Nielsen og Dorte Agerskov på vej i mål i 10-kilometer åben motionsmix 2. division. 1. Hvor er den målstreg? 2. Der var den yaheee. 3. Hvor blev de andre af? Foto Leif Thygesen
10-kilometer åben motionsmix 2. division. Trekantsdrama
Dommer Johannes Andersen konstaterede tørt, at 10-kilomter åben motionsmix 2. division havde været et ”trekantsdrama”. At kalde det et drama er måske at stramme den en smule, men fakta er det, at deltagerne i denne klasse alle kom fra Trekantområdet og omegn.
Førstepladsen gik til kombination fra Vejle/Horsens: Nielsen, Sarrossy og Agerskov. Kombinationen er tyve sekunder foran Kolding Roklubs ”Dream Team”: Colmer, Espersen og Simonsen.
Picture
Debutanterne fra Strib Ro- og Kajakklub på podiet i klassen 10-kilometer åben motionsmix. Fra venstre Bent Jørgensen og Jesper Ryttov. Christoffer Askholm mangler på billedet. Foto Leif Thygesen
​Debutanterne fra Strib Ro- og Kajakklub: Askholm, Ryttov og Juul Jørgensen gjorde en flot figur og kunne rejse hjem med en bronzemedalje.
Feltet i 10-kilometer åben motionsmix fuldendes af ”Hansen team”: Hansen, Hanquist Jensen og Asdaa fra Kolding Roklub. ”Hansen team” slutter som nummer fire.
Picture
DSR blondies Samantha Don Robbins, Anne Sofie Dahl-Petersen og Stine Rosbjerg på vej til guldet i kvindeklassen. Foto Mette Bacher
Senior kvinder 10-kilometer. Dobbeltsejr til DSR
DSRs trænerteam Bøg Mosegaard og Henrik Stenberg Asmussen ville ikke inden løbet fortælle, hvem der var DSRs første-, andet- eller tredjehold. ”To af holdene ligger meget tæt på hinanden, så jeg vil ikke pege på en favorit”, sagde Bøg Mosegaard.
Men en god indikator for at finde ud af, hvem der satses mest på er, at se, hvilke både holdene er tildelt. En tommefingerregel er, at det hold der får lov til at starte i den legendariske båd ”Hu” er førsteholdet. Da roinfo.dk spørger Tanja Nors Tardrup, der skal ro sammen med Cecilie Lützen Søltoft og Anne Katrine Bisgaard om det er dem, der skal forsvare DSRs DM fra 2015, siger Tanja: ”Det vil jeg da håbe, men det er det andet hold, der har fået lov til at ro i Hu”, så også roerne er godt klar over, at bådevalget er et fingerpeg på hvem, der er øverst i hierarkiet.
Og det kom til at holde stik. Det andet hold fra DSR – ”DSR blondies”: Samantha Don Robbins, Anne Sofie Dahl-Petersen og Stine Rosbjerg, der roede i ”Hu” vandt løbet. Og lad det så være 
​understreget med sort tusch og bøjet i neon og skrevet på et reklamebanner, der er trukket efter et fly over alle landsdele i hele Danmark og omegn: Roinfo.dk skriver ikke, at ”DSR blondies” vandt, fordi de roede i ”Hu”. Diskussionen om at ”Hu” giver en fordel, og om det ville ændre rækkefølgen, hvis et andet DSR-hold fik lov at ro i båden, overlader roinfo.dk trygt til DSRs roere og DSRs trænerteam. Robbins, Dahl-Petersen og Rosbjergs guldmedaljer er velfortjente! 
​På den vindende båd var der et bemærkelsesværdigt comeback til Anne Sofie Dahl-Petersen. I 2013 var Anne Sofie Dahl-Petersen på det hold, der vandt de ovale og eftertragtede DM-medaljer fra DIF - og ikke et ord om kortbane DM. I 2015 roede Anne Sofie med et par gange, uden at gøre det helt store væsen af sig, men det gav dog en bronzemedalje i Kolding. Bliver det i år, at vi igen ser den stærke og seje pige øverst på podiet i klassementet? Men sæsonen er endnu ung og holdsammensætningen i DSR og træner Bøgs veje er uransagelige.
På tredjepladsen kommer DSRs nabo Roforeningen KVIK: Andersen, Andersen og Lassen. KVIK kæmpede en brav kamp, men der er dog med 2.05 minutter op til sølvet ”klar vand mellem bådene”.
Picture
Anne Sofie Dahl-Petersen, DSR. Foto Leif Thygesen
Picture
To hold i kvindeklassen giver hinanden kamp til stregen. Forrest DSR "Saltbomberne", Anne Katrine Bisgaard, Cecillie Lützen Søltoft og Tanja Nors Tardrup, der vandt sølv og bagest KVIK "KVIKamigas", Bie Andersen, Line Andersen og Dorte Lassen, der vandt bronze. Foto Leif Thygesen
​Københavns Roklubs sølvvindere fra 2015 ”Smilet” Kjærulff Andersen, Skousen og Holck bliver nummer fire. Holdet roede af helbredsmæssige årsager med fast styrmand, Betina Holck, hele vejen. ”Det er en nødløsning, og vi leder efter en ny tredjekvinde, der kan ro sin del af turen”, siger Annette Kjærulf Andersen til roinfo.dk.
Picture
Vibeke Skousen og Annette Kjærulf Andersen, Københavns Roklub mangler en "legekammerat". Foto Leif Thygesen
​DSRs sidste hold i denne klasse ”Les Dames”: Nielsen, Jørgensen og Møller slutter som nummer fem. Kvinderne i denne klasse savner flere konkurrenter. Så er I et kvindehold, der har lyst til at prøve noget nyt, så skal I være mere end velkomne.
Picture
Humlebæk er tilbage i mixklassen på 25 kilometer og fejrede klasseskiftet med en guldmedalje. Sidste år roede Humlebæks herrer i mændenes klasse. Besætningen er i år Pia Rasmussen, Christian Probst og Jens Jørgen Tramm. Foto Leif Thygesen
25-kilometer åben mix. Dagens tilløbsstykke
I sin optaktsartikel til langdistancekaproningen i Randers skrev roinfo.dk om 25-kilomter åben mix klassen blandt andet: ”De regerende mestre, Roklubben Viking, behøver næppe nærmere præsentation. Viking deltager både på 10- og 25-kilometerdistancen, og i Randers ligger løbene i den rækkefølge, der passer Sværke, Hansen og Zangenberg bedst, så ”man soll sich nicht verblüffen lassen”, som en tysker ville sige (ohne Gewähr), hvis Viking løber med to gange guld i Randers”.
Picture
Viking fra venstre Rene Hansen, Jørgen Zangenberg og Reinhard Sværke blev dobbelte medaljevindere. Guld på 10-kilometer distancen og sølv på 25-kilometerdistancen. Foto Leif Thygesen
​Efter præmieoverrækkelsen, hvor Humlebæk: Tramm, Rasmussen og Probst havde fået overrakt guld og Viking: Sværke, Hansen og Zangenberg sølv, sagde Christian Probst til roinfo: ”Ja, jeg var lige ved at skrive til dig om Vikings favoritværdighed i vores klasse, men nu har du jo selv få syn for sagen”. Og roinfo.dk bøjer sig dybt i støvet for formand Christian Probst & Co. Det er et stærkt nordsjællandsk team, og det vil Signaturen skrive sig bag øret og huske, når fremtidige artikler om langdistancekaproning skal produceres.
Picture
"Bornholmerne" Rønne/Aarhus Geert Olsen, Torben Vesth Hansen og Jeppe Mark Meinert. Der var bronze i 25-kilometer åben mix til de erfarne langdistanceroere. Foto Leif Thygesen
På tredjepladsen finder vi ”Bornholmerne”, som er en kombination mellem Rønne og Aarhus. Olsen, Vesth Hansen og Meinert kunne fejre starten på deres årlige langtur med en bronzemedalje i Randers. De næste fem dage står den på langtur på Gudenåen, og mon ikke bronzemedaljerne er en kærkommen ballast i båden og vil være med til at gøre turen endnu bedre. ”Ja, selv konen havde været på nettet og fundet ud af, at vi havde vundet en medalje, og det er nyt og dejligt”, sagde en storsmilende Geert Olsen efter dagens præstation.
​Der er et pænt tidsmæssigt hul til fjerdepladsen, som erobres af DSR: Elgaard Larsen, Guldbæk og Hansen.

Picture
Københavns Roklub "KR 150", Hasse Minuva, Jim Kristensen og Flemming Simonsen. Foto Mette Bacher
​Tre ukuelige drenge fra Københavns Roklub, Jim Kristensen, Hasse Minuva og Flemming Simonsen, tager endnu en tørn på langdistancebanerne og belønnes i første omgang med en femteplads. ”Vi har planer om at starte i coastal, når der er mulighed for det, men indtil da holder vi formen og humøret ved lige i toåres inrigger”, siger Jim Kristensen til roinfo.dk.
Tre seje DSR-piger fik fuld valuta for pengene og stillede udover i kvindeklassen også op i 25-kilometer mix. ”Det gik fint, og vi havde en god tur”, sagde Anne Sofie Dahl-Petersen efter turen til roinfo.dk. De 25 kilometer ekstra indbragte en sjetteplads.
​Vejle Roklub: Juul, Jahn og Lønborg slutter som nummer syv, mens den arrangerende klub Randers: Sørensen, Gammelgaard og Hohwü belønnes for deres anstrengelser, med en ottendeplads.

Picture
Forrest DSR "Eftersidning" Anne Sofie Dahl-Petersen, Anne Katrine Bisgaard og Cecillie Lützen Søltoft og bagest Randers Roklub, Jan Gamelgaard, Morten Hohwü og Finn Sørensen. Foto Leif Thygesen
KVIK: Krusell, Kofoed og Adelholm bliver nummer ni og endelig bliver DSR ”Bamses venner”: Jensen, Garflet-Nielsen og Juhler nummer ti. På DSR-holdet var der et bemærkelsesværdigt come back til Marianne Juhler, der for nogle år siden vandt flere medaljer i mixklasserne.
Senior mænd 25-kilometer.
Suveræne Kalundborg

Et af DSRs hold i mændenes klasse kalder sig ”Den Gode, Den onde og Den Grusomme”. Holdet er vel at betragte som førsteudfordrere til Kalundborg. Man kan vel næsten sige, at det var en smule profetisk. Men navnet ville nok passe bedre på de regerende mestre fra Kalundborg: Hansen, Christensen Bang og Modin. Kalundborg var både gode, onde og grusomme. Gode fordi de roede på 2.07.28 timer, onde fordi de ikke gav konkurrenterne en chance, og grusomme fordi de var i mål 3.39 minutter foran DSR. ​De danske mestre har sendt et signal, der ikke er til at tage fejl af: Det er os, der bestemmer, hvor (mester)skabet skal stå. Tæskeholdet fra Kalundborg er back in 
Picture
De regerende mestre i mændenes klasse, Kalundborg Roklub, Bjarke Christensen Bang, Alexander Hansen og Lars Modin. Foto Mette Bacher
business og den vaklen, man oplevede sidste år er væk. Vil DSR kunne svare igen på dette udlæg? Måske! Sidste år vandt Kalundborg også første afdeling, og så kom DSR stærkt tilbage, men det ser unægtelig lidt sværere ud i år.
Picture
DSRs piger følger spændt med i mændenes løb. Foto Leif Thygesen
​På tredjepladsen har vi ”Den gode Nyhed”: Schmidt Hansen, Pierrel Mikkelsen og Stentoft. Tidsmæssigt er der pæne huller mellem de enkelte placeringer. Det gælder også afstanden ned til nummer fire og fem, de to ASR-hold. Intern håneret vinder ASR herre 1: Kvindal, Dybkær Lauridsen og Skovgaard Nielsen over Lausteen, Ilsø Mahneke og ASRs formand Eske Christiansen. Men ASR var en dejlig frisk fornyelse, og man må håbe, at de ikke har tabt modet, selvom det ikke blev til topplacering i første omgang.
Picture
Tæt trafik ved broen. Foto Leif Thygesen

Næste runde i Egå
Til slut lige en smule ”brok” over resultatlisten på tilmeld.roning.dk: Det er journalistisk lidt svært at sætte de rigtige navne på billederne, når de korrekte startnumre ikke fremgår af resultatlisten. Det gør de kun i første klasse, mens startnumrene så i næste klasse starter fra 1 igen. I virkeligheden fortsatte startnumrene efter første klasse fortløbende med nummer 8, 9, 10 osv. Det må kunne rettes til næste gang, hvor Århusbugtens Røde Rose roes i Egå. Der er sidste rettidige tilmelding allerede på onsdag den 1. juni 2016 kl. 12.00
lthygesen@youmail.dk

​Resultatlisten her
​Pointstillingen her

35 års langtursjubilæum

$
0
0
Picture
Fra venstre Geert Olsen, Rønne Roklub, Torben Vesth Hansen, Rønne Roklub og Jeppe Mark Meinert, Aarhus Roklub. Trioen vandt bronze ved Gudenåens Gule Åkande i 25-kilometer åben mix og tog derefter på langtur på Gudenåen. Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
I begyndelsen af 1970´erne roede Geert Olsen, nu Rønne Roklub, og Jeppe Mark Meinert, Aarhus Roklub, sammen i Aarhus Roklub. I 1974 vandt duoen det danske mesterskab i toåres inrigger. Det var sidste år toåres inrigger var officielt DM over 2000 meter med en DIF-medalje.
”Vi mødtes oprindeligt i Brabrand og kemien passede fint, så vi blev faste romakkere, fortæller Jeppe til roinfo.dk.  ”Vi blev begge socialrådgivere og i den forbindelse flyttede Geert til Esbjerg og senere til Bornholm. Vi aftalte dengang, at vi en gang om året, hvert år skulle på en fem dages langtur sammen for at vedligeholde kontakten. Første gang vi var afsted var i 1981, så i år har vi 35 års jubilæum. Tredjemand i båden er udskiftet mange gange – i år er det Torben Vest Hansen fra Rønne Roklub, der er med på tur. Flere gange de senere år har vi startet turen med deltagelse i en langdistancekaproning og således også i år”.
Og man må sige, at Jeppe, Geert og Torben startede turen standsmæssigt. Det blev til en fornem bronzemedalje i Randers i klassen 25-kilometer åben mix. Efter kaproningen blev båden kørt til Skanderborg, og de næste fem dage står den på langtur på Gudenåen.
”Vi har været på langture over det meste af Danmark og også i Tyskland. En tur husker jeg specielt. Det var på Limfjorden, og det var meget dårligt vejr og vi frøs. Vi lagde os i vandet for at få varmen og det lykkedes”, fortæller Jeppe.
lthygesen@youmail.dk

Ergometerroningen holder sommerferie

Tid til indberetning til Motionsturneringen

$
0
0
​I sidste runde var der lidt rod i artikel og billeder, i det der optrådt kilometer og fotos fra maj, selvom det kun var perioden 27. marts – 30. april, der skulle indberettes. Undskyld fejlen, men tabellen var god nok.
Men ellers er tiden inde til anden indrapportering i Motionsturneringen.
Indberet:
antal roede kilometer roet i perioden 27. marts – 31. maj
  • antal roere der har bidraget til kilometertallet
  • gennemsnit
  • evt. navn og antal kilometer den roer, der har roet flest kilometer i jeres klub
En nærmere vejledning findes på:
http://www.roinfo.dk/information.html#.VyHQX49OJv0
 
Send også et par ord om jeres motionsroning og meget gerne et foto eller to. Oplysning om roede kilometer, antal roere, gennemsnit, ord og billeder sendes til lthygesen@youmail.dk senest fredag den 10. juni.
 
Topscorerlisten
Ønsker I at jeres mest flittige roer er med på Topscorerlisten, så send navn og antal kilometer på den roer, der ligger øverst på jeres kilometerliste – selvfølgelig for samme periode som ovenstående.

Diversitet – otte lande blev tvunget til at vælge

$
0
0
Picture
Tim Brys og Niels Van Zandweghe Belgiens mandlige letvægtsdobbeltssculler. Foto Belgiens Roforbund
Af Leif Thygesen
Det var ikke alene Belgien, der blev tvunget til at foretage et valg mellem to rohold, der havde kvalificeret sig til Olympiske Lege i Rio.
Nedenstående bygger på oplysninger fra en artikel på World Rowing: http://www.worldrowing.com/news/rowing-completes-successful-olympic-and-paralympic-qualification-process
 
I artiklen kan man blandt andet læse:
  • Egypten, Mexico, Chilie og Belgien blev tvunget ud i et valg mellem deres singlesculler(mænd) og letvægtsdobbeltsculler (mænd)
  • Cuba, Korea og Vietnam måtte vælge mellem kvindernes singlesculler og kvindernes letvægtsdobbeltsculler
  • Brasilien måtte vælge i begge kategorier, altså først et valg mellem kvindernes singlesculler og kvindernes letvægtsdobbeltsculler og derefter et valg mellem mændenes singlesculler og mændenes letvægtsdobbeltsculler.
Wildcard?
Røgen efter diskussionen om hvordan de forsvarende OL vindere i mændenes letvægtsdobbeltsculler Mads Rasmussen og Rasmus Quist kvalificerede sig til OL, har endnu ikke lagt sig, og fra flere sider er det blevet foreslået, at man kunne tildele Belgiens mandlige letvægtsdobbeltsculler et Wildcard. Det kunne man måske også, men gør man det, er der altså syv andre hold, som kan gøre gældende, at også de røg ud på diversitets-reglen og at de dermed, i ligeberettigelsens navn, ligeledes bør have et Wildcard – Men det er vel næppe meningen, at man indfører en regel og så omgås reglen ved uddeling af Wildcards. Hvis man ser på antallet af deltagere ved roning ved OL er det næppe hellere praktisk muligt.
 
Danmark versus Belgien
Ser man isoleret på Belgien og Danmarks deltagelse ved OL i roning virker reglen ikke videre logisk. Danmark får nu seks hold med til OL, mens Belgien må nøjes med et. Eksisterede reglen om diversitet ikke vil fordelingen være fem til Danmark og to til Belgien. I antal roere er fordelingen med diversitet Danmark 13 – Belgien 1 og uden diversitetsreglen Danmark 11 – Belgien 3. Om andre lande er havnet i samme situation vides ikke.
 
FISA om diversitet
FISA forsvarer reglen, der blev indført i 2013 og altså første gang var gældende for kvalifikationen til Rio, med et ønske om at få så mange lande som muligt med til både kvalifikationen og til OL. I artiklen skrives, at reglen har hævet deltagerantallet til OL-kvalifikationen med 20 procent selvom man fortsat kun har en kvote på 550 roere til OL.
lthygesen@youmail.dk

Dronningen besøger Nakskov

$
0
0
Dronningen ankom i dag til Nakskov i anledning af Nakskovs 750 år købstadsjubilæum. Blandt andet roere fra både Nakskov Roklub og NS Roklub var på vandet for at modtage majestæten med rejste årer i inriggerne. Foto Poul Erik Wulff-Høyer. Mette Bacher synes vi skulle have nyheden med på roinfo.dk - så værsgo´ Mette

Dansk roer-invasion i Nordtyskland

$
0
0
Tekst & Foto: Mette Bacher

Det hele foregår i Nordtyskland i denne weekend. I hvert fald hvis man, som dansk kaproer, i junior - eller seniorklassen vil gøre sig bemærket og ro sig til en udtagelse til en af de internationale opgaver, der ligger og venter senere på sommeren.
På Allermöhe i Hamburg, er mange af de bedste danske juniorer samlet for at bevise, at de er stærke nok til en udtagelse. Regattaen er yderst velbesøgt, og der gives ikke ved dørene. Alene den tyske konkurrence kan give åndenød, hvis man ser på, hvor mange juniorer, tyskerne har at gøre godt med.

I årevis har den smukke by, Ratzeburg, lagt vand til store internationale regattaer. Tidligere var det roere fra hele Østeuropa, der tog til Ratzeburg, og konkurrencen var for danskerne, benhård. Med World Cuppens indførelse, gik det i allerhøjeste grad ud over Ratzeburg Regattaen, der helt sygnede hen og blev til en lille lokal regatta. Den lukkede ned et år eller to, men arrangørerne genfandt konceptet for en regattaform, der tiltalte andre stærke roere, end lige dem, der er af højeste internationale klasse.
Danske seniorkaproere får ofte noget at se til i Ratzeburg, også denne gang, hvor der er mange tyske tilmeldinger, men også franske roere, og en enkelt fra Fyrstedømmet Monaco, har fundet vej til domkirkebyen, tæt på Lübeck.

Roinfo kan ikke gennemgå alle de mange "danskerløb", men bringer her et udpluk og kan anbefale interesserede at lægge vejen forbi via internettet.
Nedenstående en lille billedkavalkade og udpluk af de mange danskere, der netop nu skal kæmpe sig gennem indledende heats og videre til finalerne. Der bliver noget at se til.
Picture
Roklubben ÆGIRs Mie Mellerup udfordres af Agnete Munk, Hadsund Roklub og Mali Segoli fra Roskilde Roklub, og lige... 31 andre i pigernes junior- B-1X. Foto Mette Bacher
Picture
Simone Sørensen, Roskilde Roklub, lægger ud med at skulle møde 29 konkurrenter i pigernes junior A-klasse i 1X. Foto Mette Bacher
PictureLyngby Roklubs Jakob Lenzing får noget at se til i drengenes junior B-1X,Hele 49 (!) er til start her, og udover Jakob er Malthe Kaptain, Næstved Roklub med i denne klasse, tillige med: Thomas Knudsen, Hadsund Roklub og Roskilde Roklubs Martin Kofoed Jensen. Foto Mette Bacher

Picture
Jakob Lillelund, Sorø, & Bastian Secher, Roskilde, er på plads i Hamburg. Med i samme løb er danskerne: Andreas Skovbakke & Tobias Taudal, Odense, samt: Alfred Steensen og Oscar Svane Hansen, Bagsværd Roklub. Dertil flere stærke tyske mandskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Anne Larsen & Marta Kempf er ude i deres sidste junior-år, og de har deltaget i Hamburg mange gange, også som junior B-roere. Foto Mette Bacher
Picture
38 er til start i drengenes 1X, junior A. Udover Emil Lenzing, Lyngby Roklub, er det også de to Roskilde-roere: Andreas Yde og Oliver Tolstrup Christensen, samt Roklubben Furesøs: Jonas Lund. Foto Mette Bacher

Du kan se startlisten HER

RATZEBURG REGATTA
I Ratzeburg er der også noget at se til.
Kvindernes dobbeltsculler lægger for, og her er to danske både med: Elisabeth Bjørndahl Baun,  & Cecilie Overgaard Andersen, Silkeborg/Holstebro, samt vinderne af Copenhagen Regatta forleden: Astrid Steensberg, Sorø & Emma Kiehn, DSR.
Picture
De senere års stærke unge scullerroere, Emma Kiehn, tidl. Odense, nu DSR, og Astrid Steensberg, Sorø, har sat sig sammen, og de tordnede afsted ved forårsregattaen forleden og viste vejen over for OL-udtagne mandskaber . Foto Mette Bacher
Picture
Frederik Leicht, Københavns Roklub og Alexander Modest skal overbevise Ungdomslandstræneren og Kaproningsudvalget om, at de er helt klar på endnu en tur til U23VM - denne gang i LM2X. Det er et stærkt felt i Ratzeburg, med blandt andet Frankrig, der toppede ved U23VM i 2015. Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby/KR/BR satser alt på en tur til U23VM i LM4-. Fv. Peter Holmquist, Lyngby Roklub, Sebastian Bache, KR, Malthe Sebastian Puro og Mads Petersen, begge fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Frank Steffensen, DSR, droppede landsholdet for noget tid siden, og satser på M1X i år - eller hvad der nu må byde sig efter Ratzeburg Regattaen, idet Danmark har flere stærke scullerroere til start i domkirkebyen. Foto Mette Bacher
Picture
Nick Larsen, Odense Roklub, er så godt kørende, at han godt kan toppe ved weekendens regatta i Ratzeburg. Foto Mette Bacher
Mens disse linjer skrives, er de mange danske kaproere i fuld gang ved to store internationale regattaer i Nordtyskland.

Du kan se startliste og meget mere for Ratzeburg Regattaen HER

Århusbugtens Røde Rose - 33 hold til start

$
0
0
Picture
De regerende mestre hos mændene Kalundborg Roklub: Lars Modin, Bjarke Christensen Bang og Aleksander Hansen indledte sæsonen i Randers med en suveræn sejr. Foto Mette Bacher
Af Leif Thygesen
28 inriggere og fem coastalbåde er til start, når Århusbugtens Røde Rose roes lørdag den 11. juni 2016. I alt 103 roere vil være i aktion, og det er i forhold til 2. runde af Langdistanceturneringen i 2015 en fremgang på syv roere. Set i forhold til sidst der blev roet i Egå, er der en fremgang på tre roere, idet der dengang i 2014 deltog præcist 100 roere.
Et hurtigt kig ned over startlisten viser gamle kendinge, men også nye spændende hold, og så er der som sædvanligt rykket rundt på nogle af roerne i forhold til, hvilke hold de roede på sidste gang.
Picture
Roklubben Viking: René Hansen, Jørgen Zangenberg og Reinhard Sværke skal prøve at afvise angrebet fra Københavns Roklub ”Havnens Helte v.2”. Foto Leif Thygesen
10-kilometer åben mix. Duel mellem Københavns Roklub og Viking
Fem hold til start. Københavns Roklub reorganiserer og tilmelder under et helt nyt navn, ”Havnens Helt v.2” for at få de pointgivende regattaer til at gå op med maksimum af deltagere på holdet. Mandskabet udgøres denne gang af Tinsley, Schmidt, Carlsen, Andersen og Thrysøe Larsen fra Aalborg Dame Roklub. I forhold til sidst er Lars Hvedstrup Jensen udskiftet med Sten Carlsen og styrekvinde Astrid Mohr Rasmussen, ASR, er udskiftet med Lone Thrysøe Larsen, Aalborg Dame Roklub. Havnens Helte gav Roklubben Viking: Sværke, Hansen og Zangenberg kamp til stregen i sidste runde, og der kan forventes endnu en hård fight mellem de to mandskaber. På grund af sejren i sidste runde starter Viking sidst, og da ”Havnens Helte v.2” er et nyt hold, starter københavnerne først. Der er således otte minutter mellem de to mandskaber, og man kan vel som en tommelfingerregel sige, at KR (næsten) skal indhente Viking for at vinde, så det kan blive noget af et løb, hvor KR vil jagte Viking det bedste de har lært, mens Viking omvendt vil gøre alt for at holde københavnerne bag sig.

- Tre minutter efter at artiklen var offentliggjort gjorde Kenny stille og roligt opmærksom på, at Havnens Helte jo starter før Viking, så de kan ikke indhente dem - jeg ved sgu´  ikke rigtigt, hvad jeg har tænkt på - men håber, I har haft det sjovt med at grine af min bommert!

DSR har ommøbleret og stiller denne gang med en firer. Albrechtsen, Boas, Grand Ast, Garflet-Nielsen og en endnu ukendt femtemand udgør ”Vandhundene”.
Bornholmerne skifter også ud på deres hold i forhold til det hold de stillede op med i Randers. Kate Petersen stiller til start i dobbeltcoastal og afløses af Geert Olsen, mens Louise Grandt erstattes af Jeppe Mark Meinert. Sidste mand i båden er Preben Thorsen. Besætningen lyder som et godt bud på en medalje.
Sidste hold til start i denne klasse er Humlebæk Roklub: Renner Mortensen, Jensen og Tramm. På Humlebæks hold er Gitte Huniche udskiftet med Claus Jensen.
Middelfarts ”Unge Løver”: Ottesen, Rützau, Kloppenborg-Skrumsager, Sørensen og Buchwaldt er efteranmeldt og starter således kl. 10.28. I Randers blev ”Unge Løver” nummer fire.
Picture
Humlebæk Roklub 10 mix: Gitte Huniche, Jette Tramm og Anni Renner Mortensen. I Egå afløser Claus Jensen Gitte Huniche, der her sidder etter i båden. Foto Mette Bacher
10-kilometer åben motionsmix 2. division. Tre hold til start
Tre hold skal fordele guld, sølv og bronze blandt sig – to af de tre hold kommer fra Kolding. I 2. division er der ingen gennemgående turnering, så holdene seedes ikke i forhold til opnåede resultater. ”Hansen Team” fra Kolding: Hanquist Jensen, Asaa og Hansen får æren af at starte. ”Hansen Team” sluttede i Randers som nummer fire. 
Picture
I Randers havde Kolding eget heppekor med - og det hjalp. ”Dream Team” fra Kolding roede sig til en sølvmedalje. I Egå er der meget, der tyder på, at Kolding vil fordoble medaljehøsten. Foto Mette Bacher
​Kolding Roklubs andet hold ”Dream Team”: Simonsen, Espersen og Colmer starter som midterste hold. I Randers opnåede koldingenserne en andenplads. Endelig er Strib Ro- og Kajakklub: Askholm, Ryttov og Juul sidste hold til start i denne division. Ved Gudenåens Gule Åkande roede fynboerne sig til en bronzemedalje.

Senior kvinder 10-kilometer. Nyt spændende KVIK-hold
Seks hold til start. Ny på startlisten er et spændende hold fra Roforeningen KVIK med besætningen Rikke C Nielsen, Ulla Jacobsen og Tine Aabye. Det er på papiret et særdeles stærkt hold, og det skal blive spændende at se, om kvikkerne for alvor er i stand til at udfordre de sejrsvante DSR-piger.
Picture
”KVIKamigas”: Bie Andersen, Line Andersen og Dorte Lassen. I Egå udskiftes Bie Andersen med Britt Skovø. Foto Leif Thygesen
​KVIKs andet hold i kvindeklassen ”KVIKamigas” har skiftet Bie Andersen ud med Britt Skovø og udgøres ellers af Line Andersen og Dorte Lassen. KVIK har en bronzemedalje fra Randers med i bagagen.
Københavns Roklub ”Smilet” har denne gang fået Anne Sevelsted med i stedet for Betina Holck, og det betyder formodentlig, at alle tre roere i båden tager deres tørn, så ikke Kjærulff Andersen og Skousen skal ro hele vejen. Det kan bringe københavnerne længere op på resultatlisten.
Picture
DSRs trænerteam Bøg Mosegaard og Henrik S. Asmussen. Foto Leif Thygesen
​DSR stiller med tre hold, og alle tre hold er i samme opstilling som sidst. Det er nærmest en sensation, at DSR ikke ommøblerer, men det må betyde, at trænerteamet Mosegaard og Asmussen har ramt de rigtige opstillinger i første forsøg.
Picture
DSR ”Les Dames”: Marie Bruun Nielsen, Dorte Jørgensen og Johanne Møller. Foto Leif Thygesen
​”Les Dames”, der sluttede som nummer fem i Randers, stiller med Jørgensen, Møller og Bruun Nielsen. ”Saltbomberne” har besætningen Nors Tardrup, Lützen Søltoft og Bisgaard. ”Saltbomberne” vandt sølv i Randers, og endelig er der guldvinderne fra årets første langdistanceregatta ”Blondies”, hvor årer og ror betjenes af Dahl-Petersen, Robbins og Rosbjerg. ”Blondies” vandt med 40 sekunder i Randers og må påtage sig favoritværdigheden.
Picture
Stine Rosbjerg og Samantha Don Robbins er klar til igen at indtage øverste trin på sejrspodiet i kvindeklassen. Sidste kvinde på DSRs flagskib i kvindeklassen er Anne Sofie Dahl-Petersen. Foto Leif Thygesen
25-kilometer åben mix. Syv hold til start
Selvom der med syv tilmeldte hold må konstateres en tilbagegang på tre hold i forhold til Randers, er 25-kilometer åben mix fortsat den bedst besøgte klasse.
DSR ”Nu med bedre handicap”: Elgaard Larsen, Voigt Smidt og Jensen starter som første eftermiddagshold kl. 13.30.
Picture
Randers Roklub, Finn Sørensen, Jan Gammelgaard og Morten Hohwü. Foto Leif Thygesen
​Randers: Sørensen, Gammelgaard og Hohwü tager turen sydpå. På hjemmebanen i Randers roede holdet sig til en ottendeplads.
”KVIK J-team” har skiftet Bo Adelholm ud med Jesper Hansen, men ellers er det Jacob Krusell og Jens Chr. Kofoed, der skal forsvare 150-års jubilarens stander i Egå.
Picture
KVIK ”J-team”: Bo Adelholm, Jens Chr. Kofoed og Jacob Krusell. I Århus skiftes Bo Adelholm ud med Jesper Hansen. Foto Leif Thygesen
​Også Vejle Roklub skifter ud på en enkelt plads. Ud går Sten Lønborg og ind kommer DFfRs næstformand Birgit Bech Jensen. De to øvrige hos vejlenserne er Maja Juul og Peter Jahn. Vejle blev nummer syv for fjorten dage siden i Randers.
”Bornholmerne”: Geert Olsen, Preben Thorsen og Jeppe Meinert vil have fuld valuta for rejsepengene og stiller også til start på 25-kilometerdistancen efter at have varmet op om formiddagen med 10-kilomter åben mix. Bornholmerne har lave odds, når der skal indgås væddemål om medaljer.
Og så er vi fremme ved de medaljetunge drenge: Humlebæk og Viking, der på grund af seedningsreglerne får lov til at starte sidst. Viking i vanlig opstilling med Reinhard Sværke, René Hansen og Jørgen Zangenberg. Også på Humlebæks hold finder vi velkendte navne, nemlig Jens Jørgen Tramm, Per Olsen og Christian Probst. Roinfo tør ikke udpege en favorit, men vover dog den påstand, at der vil være en podieplads til Bornholmerne, Viking og Humlebæk. Hvilket trin de enkelte hold så vil stå på, skal vi lade være usagt.
 
Senior mænd 25-kilometer. KVIK sæsondebuterer
Roforeningen KVIK er til start i mændenes klasse med Carl Traff, Christian Schack Pedersen og KVIKs formand Frederik Østerberg. 
Picture
Roforeningen KVIKs formand. Arkivfoto Leif Thygesen
​DSR har tre hold til start, første DSR-hold starter som nummer to i mændenes klasse. ”Mesteren og Lærlingen” har besætningen Guldbæk, Pierrel Mikkelsen og Hansen.
ASR Herre 2 er med Laustsen, Mahneke og Christiansen i samme opstilling som i Randers, hvor det blev til en femteplads.
Picture
DSR ”Den gode nyhed”: Jesper Schmidt Hansen, Jan Pierrel Mikkelsen og Lasse Stentoft. Foto Leif Thygesen
​DSR ”Den gode nyhed”: Stentoft, Schmidt Hansen og Christensen havde med en bronzemedalje succes i Randers.
DSR ”Den Gode, Den onde og Den grusomme” har skiftet Jesper Christensen ud med Lars Fjord. Øvrige DSR-roere på holdet er Nicolai Møller Andersen og Rasmus Solbjerg Stie Christensen.
Endelig er de regerende mestre – favoritterne fra Kalundborg – i vanlig opstilling med Hansen Christensen Bang og Modin.
Picture
ASR herre 2: Lasse Laustsen, Troels Ilsø Mahneke og Eske Christiansen. Foto Mette Bacher
Fem coastalbåde – fire fra DSR
Fem coastalbåde er tilmeldt - fire fra DSR og en fra Kolding. I mændenes coastalfirer med styrmand (MC4x+) er DSR: Scheufens, Quist, Maisonnier, Tønnesen og Fogelstrøm ene tilmeldt. I mændenes dobbeltcoastal (MC2x) er DSR ligeledes ene tilmeldt med holdet Nilton og Schjerning.
I kvindernes dobbeltcoastal (WC2x) er der tre tilmeldte hold - DSR 1: Dyrlund Petersen og Schou, DSR 2: Petersen og Pommer og endelig Kolding Dame-Roklub: Flensborg og Gregersen.
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Velkommen til Egå
Organisatorisk plejer der ikke at være nogen slinger i valsen, når der afvikles langdistancekaproning i Egå. Århusbugten kan være særdeles barsk og lunefuld at have med at gøre, men der er også afviklet regattaer i Egå, hvor farvandet har vist sig fra sin pæneste side. Roinfo vil ikke ønske god vind, men derimod fladt vand til alle – med undtagelse af coastalbådene, der vel nærmest ønsker sig lidt bølger at slås med?
lthygesen@youmail.dk

Afstande i dagligt rofarvand

$
0
0
Fra Erik B. Mathiesen, Nivå Roklub, har vi fået en mail, hvor han beder roinfo.dk opfordre klubberne til at lægge afstande i deres daglige rofarvand ind på klubbens hjemmeside. Det vil gøre det hele lettere, når man skal planlægge en langtur, siger Erik B. Mathiesen. I al beskedenhed kan man se et eksempel fra Nakskov Roklubs hjemmeside her

Motionsturneringen 2. runde 2016

$
0
0
Picture
Så smukt kan det være at ro. Frederikssund Roklub på Roskilde Fjord i solnedgang. Foto Leo Nøhr
Rekorderne står nærmest i kø
Af Leif Thygesen
Motionsturneringen er efterhånden i gang med sin ottende sæson. En dag, hvor det alligevel blæste for meget til at ro, gjorde Signaturen sig den umage at lave en oversigt over alle resultater i de forløbne syv år, så nu kan der sammenlignes på kryds og tværs med alle resultater opnået i årenes løb.
​Og det er opløftende læsning, hvad angår 2016. I april satte vi rekord med et gennemsnit på 72,129 km/roer og i denne måned gør vi det igen! Det samlede resultat for maj 2016 lyder på 4.455 roere fra 50 klubber har roet 572.223 kilometer. Det giver et gennemsnit på 128,455 km/roer. Aldrig før har vi opnået et så højt gennemsnit ved udgangen af maj. Det næsthøjeste gennemsnit stammer fra 2015 og lyder på 120,505 km/roer. Også hvad angår antal roede kilometer sættes der med 572.223 kilometer ny rekord. Den gamle maj-rekord lød på 544.622 kilometer og stammer fra 2012 - dengang var der ovenikøbet 91 flere roere med til at opnå resultatet. I det hele taget er det som om roaktiviteten siden 2014 har været inde i en god periode, hvor der hele tiden bliver lagt til i gennemsnittet. Det skal blive spændende at se, om det er en udvikling, der fortsætter de næste måneder, men allerede nu tør roinfo.dk godt konstatere, at dansk motionsroning har det godt og nærmest er inde i et stabilt højtryk. Det eneste problem er vel, at det kan være svært at få armene ned og tage fat i åren?
Men ellers er sæsonen jo endnu ung, og vanen tro er der store udsving for enkelte klubber. I denne runde finder vi fremgang på 20 pladser og tilbagegang på 29 pladser – sådan er det altid i starten af sæsonen, inden klubberne finder deres naturlige leje.
Supermotionsligaen
De regerende mestre fra Randers Roklub indtager igen førstepladsen. Det er en fremgang på en plads i forhold til sidste runde. Fra Randers fortæller Vibeke Christensen, at man i Kr. Himmelfartsferien var på tur til Hamburg. ”Vi boede i Süderelbe Ruderclub, en rigtig god klub. Det var en spændende tur med diverse udfordringer. Der er meget strøm og en tidevandsforskel på 3,5 meter. I selve Hamborgs centrum var der havnefest, så alt hvad der kunne flyde var på vandet, der blev festet overalt”.
Picture
Randers på Kr. Himmelfartstur til Hamburg. På billedet: Grethe, Merete, Trine, Vibeke, Jørgen og Jan fra Randers. Else fra Aalborg Dame og Ulla fra Hobro
​Roklubben Furesø rykker fire pladser frem til andenpladsen i den bedste række. Egå Rosport rykker to pladser frem og kan dermed indtage ”bronzepladsen”. ” De nye medlemmer har været privilegeret af godt vejr under instruktionen og sluttede af med at ro 27 kilometer på Skanderborg søerne. De er seje og skal nok komme til at bidrage til statistikken i den rigtige retning”, skriver Annie Kaalby fra Egå.
Både nummer fire Hellerup og nummer fem, Roklubben Ægir, præsterer fremgang i denne runde. Hellerup rykker fire pladser frem i feltet, mens Ægir rykker ti pladser frem – jo, ålborgenserne hænger ikke fast, selvom de ror på Limfjorden.
Vejle Roklub er med 13 pladsers fremgang tilbage i den bedste række som nummer seks. Jytte Vodstrup fra Vejle beretter: ”Det blev den maj måned med flest roede kilometer optalt i den periode, hvor vi har registreret vores kilometer i "rokort.dk", det vil sige siden 2010. Vores roaktivitet har været både ture i det daglige, men bestemt også langture”.
Picture
Vejle på tur Mors rundt i sommervejr. Foto Kirsten Lauridsen
​Vi vender tilbage til Ålborg, hvor vi besøgte Ægir, men denne gang bevæger vi os lidt længere ned ad Søsportsvej fra nummer fire til nummer tolv, hvor vi finder Aalborg Dame Roklub. De flittige piger rykker ni pladser frem og er dermed kommet et stykke nærmere årets store mål, at ro 100.000 kilometer. På nuværende tidspunkt har man roet
32.773 kilometer – så en prognose siger, at man vil nå små 115.000 kilometer, jo Aalborg Dame Roklub er godt på vej. Lone Thrysøe Larsen, Aalborg Dame Roklub fortæller, at klubben i maj måned har fået 32 nye medlemmer. Kanindåben fandt sted på kaninernes frigivelsestur midt i maj måned.
Vi tager en tur til hovedstaden. Københavns Roklub har fået styr på kilometertællingen og har i år også kilometer roet i outrigger med i regnskabet, fortæller Vibeke Skousen. Københavnerne stempler tilbage i Motionsturneringen med en smuk ottendeplads i Supermotionsligaen.
Tyve pladser frem til niendepladsen rykker Rønne Roklub. Bedre rovejr og træning til langdistancekaproningerne bringer roklubben fra solskinsøen frem i lyset.
Eneste klub i den bedste række der må konstatere tilbagegang, er Nykøbing Mors Roklub, der rykker seks pladser tilbage, men morsingboerne er dog fortsat med i ”Top Ti”.
1. division
Med ti pladsers fremgang erobrer Kolding Roklub førstepladsen i 1. division. Fremgangen skyldes blandt andet en langtur i det sydfynske med udgangspunkt i Rudkøbing, Strynø rundt, en tur til Svendborg og Thurø rundt, fortæller Uffe Lau Sørensen, der selv var med på turen.
Frederikssund Roklub rykker en enkelt plads frem til andenpladsen. Vi vender tilbage til Svendborg, der er rykket fem pladser frem. 
Rapportør Ninna Larsen har allerede i sin reportage for maj taget hul på næste måneds roglæder og skriver: ”I Svendborg roede vi den 5. juni Grundlovsdagsroning, som er en årligt tilbagevendende begivenhed. Turen gik omkring Tåsinge. Vi havde gæster med fra Nyborg og en enkelt tilløber fra Lyngby. Det blev til syv toåres både, der tilbagelagde de 40 kilometer i strålende sol og svag medvind. De sidste fem kilometer dog i fed modstrøm. ”Kilometerhøsten” kommer først med i juni indberetningen”.
Picture
Helsingør får fiskefrikadellerne i Espergærde leveret direkte ud over kajkanten. Foto Kjeld Bertelsen
​På fjerdepladsen i 1. division gør Helsingør Roklub come back i Motionsturneringen. Ikke siden oktober 2009 har helsingoranerne deltaget i verdens bedste romotionsturnering – velkommen tilbage. Kjeld Bertelsen fra Helsingør fortæller: ”Fiskefrikadeller er målet for nogle af vores lørdagsroningsmotionsture, og den første gik fra Helsingør til Espergærde. Med en lille armada på en firer og to toere indtog vi lørdag den 28. maj Espergærde Havn, og med FiskeBoden (Brian) havde vi aftalt en særlig ”Row-in” roerplatte, som blev leveret ved båden. Roerplatten består af en fiskefrikadelle (den grove slags), en skive rugbrød og selvfølgelig godt med remoulade”. Udover ”fiskefrikadelleroning” fortæller Kjeld om Intervaltræning, hyggeroning og tekniktræning, så udbuddet er bredt og varieret i den nordsjællandske færgeby.
Picture
”Row-in” roerplatter - Roerplatten består af en fiskefrikadelle (den grove slags), en skive rugbrød og selvfølgelig godt med remoulade. Foto Kjeld Bertelsen
​Horsens Roklub er i fremgang. Fem pladser frem til femtepladsen i 1. division. Gitte Enghild rapporterer fra det østjyske: ”Månedens store begivenhed blev - ud over det gode vejr og en masse kortere og længere ture – ”Havnens dag/ Vild med vand”, som strakte sig over tre dage i Horsens. I samarbejde med fire andre vandsportsklubber på Havnen havde vi – blandt andet - Åbent hus alle tre dage. Der var tilbud om at prøve de forskellige bådtyper, få havnerundfart, få sightseeing i klubbens kirkebåd, opleve konstant underholdning i et stort telt på havnen, hvor der var jazzkoncert fredag aften - og meget mere. En stor succes, som sikkert skal gentages! I roklubben var der især rift om Edonbådene og ture i kirkebåden + rabarbertriflien i klubhuset! ”.
Picture
Horsens Roklubs kirkebåd indgik i ”Havnens Dag”. Foto Gitte Enghild
​Humlebæk Roklub rykker seks pladser frem. Christian Probst beretter: ”Sæsonen i Humlebæk er startet roligt op med tilgang af tolv seniorer og seks ungdomsroere. Vejret har også i maj måned drillet med flere dage med østenvind, men heldigvis er vi så heldige, at vores naboer Fredensborg Roklub ved Esrum Sø gerne låner både ud. Og ergometre trukket ud foran klubben har også givet fin motion tidlige morgener inden arbejdsdagen kalder. Endelig er der coastalbåden, der nydes af mange”.
Tolo Roklub er på planmæssigt tilbagetog, denne gang rykker man 17 pladser tilbage og slutter på ottendepladsen i 1. division, men som Søren Uldall skriver: ”Til gengæld tager vi ikke nogen rutchetur med hensyn til ophold, service og forplejning hos Antonis i Tolo. Mon ikke den kolde og våde sæsonstart i Danmark kunne animere roere til et ophold hos Tolo Roklub og Hotel Romvi i Tolo?? I skal ikke holde jer tilbage, da grækerne savner jer. Mange turister har meldt fra i år, da de er bekymrede for den ulykkelige situation med bådflygtninge – men der er mere end 500 kilometer til Lesbos og Makedonien”.
Hadsund Roklub tager også et ordentlig skridt tilbage på 16 pladser og slutter denne gang som nummer ni. 
Picture
Sabrina fra Bielefeld har været på udvekslingsophold og lærte dansk i Haderslev Roklub. Foto Maria Aas.
​Haderslev Roklub rykker syv pladser frem og slutter denne gang som nummer ti i den næstbedste række. Maria Aas fortæller om Sabrina fra Bielefeld, der har været på udvekslingsophold i Danmark: ”Sabrina er fra Bielefeld tæt ved Køln. Hun læser til lærer, og hun har været i Haderslev på et udvekslingsophold. Sabrina valgte at tage sit danskkursus hos os i Haderslev Roklub - og tænk sig, hun blev bedre til at tale dansk, end de studerende, der gik på dansk kursus. På billedet ses Sabrina sammen med Neil og Kamilla i ”Damende” ved Damende…. Sabrina fik instruktion på engelsk og tysk. Sabrina nåede at lære at ro inrigger, gig og Edon-både, og var desuden på langtur på Flensborg Fjord. Vi glæder os til, at vi en dag rejser til Køln for at ro sammen igen. Vi har allerede planlagt, at vi skal til Brandenburg for at mødes med nogle gæsteroere, der var hos os en uge”.
2. division
På duksepladsen i 2. division finder vi Roskilde Roklub. For roskildenserne er der tale om en tilbagegang på syv pladser. Også på andenpladsen er der tilbagegang. Aalborg Roklub rykker ti pladser og dermed en division tilbage. Hvidovre Roklub slutter i denne runde som nummer tre i 2. division, det er en tilbagegang på seks pladser i forhold til april. Anders-Henrik Petersen, fortæller:  ”Der kom gang i roningen i maj måned, sat i gang af det gode vejr. 
​Det begyndte med et fint åbent-hus-arrangement den 8. maj, hvor vi inviterede hr. og fru Hvidovre med børn til at kigge ned til os på havnen og høre om roning og få en prøvetur med instruktør på vandet. Der er fremgang i antal medlemmer i både Ungdomsafdeling og Seniorafdeling, og der bliver roet meget. De unge har efterhånden helt forladt inriggerne og ror nu udelukkende Edonbåde og scullere (1x 2x og 4x). Både de unge og fire voksenroere har trænet til Copenhagen Regatta på Bagsværd den 14.-15. maj, og har i den anledning "høvlet" kilometer hjem - foruden flotte præmier. Seniorerne - der ror i dagtimerne - har måttet udvide med en ekstra rodag for at få plads til alle. I Hovedafdelingen har vi afholdt roskole i maj måned - i fantastisk vejr for en gangs skyld - så nu er en håndfuld nye roere på vej til motionsroning i Hvidovre Roklub”.
Picture
Nyborg Roklub har anskaffet en coastalfirer.
​Nyborg Roklub vender tilbage til Motionsturneringen som nummer fire i 2. division. Susanne Henriksen fortæller, at Nyborg har anskaffet en coastalbåd, og den benyttes flittigt af både nye og gamle roere. Nivå Roklub er rykket en enkelt plads frem og slutter denne gang som nummer fem. Silkeborg er atter på banen i Motionsturneringen som nummer seks i 2. division. Sonja Linnet kan berette: ”Sæsonen har allerede budt på store rooplevelser for klubbens medlemmer. Vi har været en tur i Berlin i maj måned, og der har været en stor gruppe i Tolo, Grækenland”.
Picture
Silkeborg Roklub på morgenroning i Tolo. Foto Sonja Linnet
Roforeningen KVIK vinder fire pladser frem til en syvendeplads i 2. division, mens Fredericia Roklub rykker 17 pladser tilbage til ottendepladsen. Steen Houborg fra Fredericia skriver: ”Vi har fået flere medlemmer på vandet, og instruktionen er kommet godt i gang. Vi har ikke fået så mange ungdomsroere, men de ældre myldrer ind, og det er jo heller ikke så ringe endda. De roede kilometer pr. roer er jo ikke overvældende, men statistikken kommer jo til at bære præg af de nye, som endnu ikke har fået vabler af de mange kilometer. Vi har fået både sæler og marsvin tilbage efter branden i Fredericia Havn. Vi mærker ikke noget særligt til forureningen ud over, at der til tider kan findes lidt størknet palmeolie på stranden”.
Picture
En dag med hård nordøsten vind kæmpede ”ronkedorerne” fra Roforeningen KVIK sig over Svanemøllebugten og var så nødt til at bede i Tuborg havn - Dingleben og hvidvin.
​Også Middelfart Roklub må konstatere tilbagegang, men kan dog begrænse tilbagegangen til fire pladser. Alt i alt slutter middelfarterne som nummer ni. 2. division fuldendes af Skanderborg Roklub, der er rykket 20 pladser og dermed to hele divisioner tilbage.
3. division
Lyngby Dameroklub topper 3. division – det er to pladser frem i forhold til sidste runde. De nye kaniner er kommet godt i gang i Lyngby Dameroklub, fortæller Inger Barløse.
Også på andenpladsen finder vi en dameroklub. Kolding Dame-Roklub rykker fire pladser frem. Jette Hvidtfeldt fra Kolding Dame-Roklub meddeler: ”I maj måned har roklubberne i Kolding holdt rokursus. 18 nye kaniner var på vandet i rigtig fint vejr, og som sædvanligt fandt 
nogen ud af, at det ikke var på vandet, de skulle lægge deres kræfter, mens andre blev bidt af det og er fortsat. Det spændende er altid, hvor mange der fortsætter, når det andet halvårs kontingent skal betales efter 1. juli”.
Aarhus Roklub rykker 26 pladser tilbage, og er denne gang nummer tre i 3. division. Der er dog en god forklaring på tilbagegangen – en forkert indberetning i sidste runde koster i denne omgang.
Roklubben Viking rykker seks pladser tilbage til fjerdepladsen i 3. division. Viking har fået 30 roere flere på vandet i løbet af maj, fortæller René Hansen fra Viking.
Picture
Nakskov Roklub på vej til at hilse dronningen velkommen til Nakskov. Foto Poul Erik Wulff-Høyer
​Nakskov Roklub er rykket tre pladser tilbage, men ikke desto mindre er der fin aktivitet i klubben. Nakskovitterne har blandt andet været på vandet for at modtage Dronningen, der indledte sit sommertogt med at besøge Nakskov, der i år kan fejre 750 år købstadsjubilæum.
Roklubben SAS rykker seks pladser tilbage og slutter som nummer seks. Strib Ro- og Kajakklub rykker tre pladser frem til syvendepladsen, mens Rudkøbing får den tvivlsomme ære af rundens største tilbagegang på hele 29 pladser. Langelænderne slutter som nummer 8.
Nykøbing Sj. Roklub rykker fire pladser tilbage til niendepladsen, og endelig rykker Roklubben Øresund en enkelt plads op til tiendepladsen i 3. division.
4. division
10 klubber og dermed fuldt hus i 4. division i denne runde. Det er ikke den store fortællelyst, der præger klubberne i 4. division. Ni ud af ti klubber må på grund af det høje deltagerantal i denne runde konstatere tilbagegang. Holbæk topper divisionen, og derefter er rækkefølgen Gefion, Jels, Sønderborg, Varde, Bogense, Høruphav, Nibe og Stevns. Tønder Roklub er tilbage i Motionsturneringen som nummer ti i 4. division, men der er panderynker hos Anders 
Gass, der skriver:  ”Allerede nu er Tønder Roklub plaget af grødevækst samt lavvande grundet tørke og østenvind, som får vandet til at forsvinde i vadehavet”.
Picture
Roklubben Gefion på tur til Arresø. Foto Lotte Smedegaard
Fra nummer to, Roklubben Gefion, skriver Lotte Smedegaard: ”Gefion havde en søndagstur den 22. maj på Arresø. Vi lånte både af Frederiksværk Roklub, der har både liggende i Auderød Havn. Arresø er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 meter. Søen blev frigivet 1. januar 2016 til den almene befolkning. Indtil da havde kun militæret (Auderød lejren) adgang til søen”. Elleve roer kom på vandet, og da søen er kæmpe stor, fik nogle nye kaniner virkelig oplevet et vand, der var lidt i oprør og et vand, der lå i læ, hvor kaffen og kagen kunne indtages i sivene”.
Hos nummer syv, Høruphav Ro- og Kajakklub, fortæller rapportør Kirsten Jørgensen, at aktiviteten er den faste morgenroning tirsdag og torsdag fra 08.00 til 10.00. ”Alle roere har en høj alder, og ønsker ikke andet end denne morgenroning og det sociale samvær, som vægtes højt”, siger Kirsten Jørgensen.
 
Topscorerlisten
29 roere er med på Topscorerlisten i denne runde. Listen toppes af Amalie Kiær, Fredericia Roklub, med 1095 kilometer, mens sidste rundes topscorer Casper Ørtoft, Svendborg Roklub, ligger nummer to med 1042 kilometer. Over 1000 kilometer har også nummer tre og fire Ole Erlich-Eriksen, Hellerup Roklub, (1017 kilometer) og Lone Thrysøe Larsen, Aalborg Dame Roklub, (1008 kilometer). 17 ud af 29 roere på Topscorerlisten er nye i forhold til sidste runde.
lthygesen@youmail.dk
 
Stillingen Motionsturneringen maj 2016 her
Topscorerlisten maj 2016 her

Langdistanceturneringen 2. runde 

$
0
0
Picture
Bådene er linet op og er klar til en tur i deres rette element. Foto Søren Uldall
Århusbugtens Røde Rose
​– favoritsejre og kun små overraskelser
Af Leif Thygesen
Det var favoritternes dag på Århusbugten. Der var favoritsejre i alle rækker og kun småt med overraskelser. Allerede nu tegner der sig et rimeligt klart billede af, hvem der i sidste ende vil løbe med mesterskaberne.
Picture
Faretruende ser det ud, men KVIKs mænd fik "rettet skuden op" og vandt bronze. Foto Søren Uldall
10-kilometer åben mix. Havnen Helte v.2 kom tættere på Viking
Som ventet var det Viking: Sværke, Hansen og Zangenberg, der kunne få hængt guld om halsen efter løbet. Men Københavns Roklub ”Havnens Helte v.2”: Tinsley, Schmidt, Carlsen, Andersen og Thrysøe Larsen er i forhold til den første kaproning i Randers kommet tættere på. 16 sekunder skiller københavnerne fra sydsjællænderne. I Randers var forskellen 26 sekunder, så der er lagt op til endnu en tæt duel i København om små fjorten dage.
Picture
Københavns Roklub ”Havnens Helte v.2” kom tættere på Viking i Egå. Foto Søren Uldall
​Lidt overraskende var der bronze til ”Middelfarts unge Løver”: Rützau, Ottesen, Kloppenborg-Skrumsager, Sørensen og Irring.
På fjerdepladsen endnu en overraskelse. ”Humlebæk 10mix”: Renner Mortensen, Jensen og Tramm. Nordsjællænderne slutter foran Bornholmerne 1: Olsen, Thorsen og Meinert. Forskellen er kun fire sekunder, men bornholmerne er metalvante herrer, så det må siges at være en flot skalp Humlebæk 10mix snupper i Egå.
Nummer seks bliver ”DSR Vandhundene”: Albrechtsen, Boas, Grand Ast, Garflet-Nielsen og Fogelstrøm.
 
10-kilometer åben motionsmix 2. division. Guld til Kolding
Til start var de samme fire mandskaber, som stillede op i Randers, men der blev denne gang byttet lidt rundt på rækkefølgen. Guld til Kolding ”Palby Dream Team”: Simonsen, Espersen og Colmer - og det er en klar sejr, der er over to minutter ned til sølvvinderne fra Strib Ro- og Kajakklub: Thomsen, Ryttov og Juul. I Randers vandt fynboerne bronze, så det var et skridt op på podiet i Egå.
Picture
”Palby Dream Team” fra Kolding Roklub vandt 10-kilometer åben motionsmix 2. division. Foto Søren Uldall
​Bronzen tilfalder den kombinerede båd fra Vejle/Horsens: Sarrossy, Gasch og Nielsen. I Randers vandt kombinationen guld.
Nummer fire bliver Kolding ”Hansen Team”: Bevensen, Asaa og Schultz.
 
Senior kvinder 10 kilometer. Atter guld til ”DSR blondies”
De to DSR-hold ”blondies”: Dahl-Petersen, Robbins og Rosbjerg samt ”Saltbomberne”: Tardrup, Søltoft og Bisgaard gav hinanden kamp til stregen. Og ”Saltbomberne” rykker tættere på klubkammeraterne. I Randers var forskellen 40 sekunder - på Århusbugten kun 16 sekunder. Hvis ikke ”blondies” leverer varen, når det næste gang går løs på DSRs hjemmebane i Svanemøllebugten og på Øresund er ”Saltbomberne” klar til at vippe ”blondies” ned fra det øverste trin på sejrspodiet.
Picture
DSR ”Saltbomberne” er klar til at udfordre klubkammeraterne ”blondies”, når der roes den 25. juni i København. Foto Søren Uldall
​Der var ikke overraskende bronze til KVIK: Lindebjerg, Jacobsen og Aabye. Fjerdepladsen gik til ”Smilet” fra Københavns Roklub: Kjærulff Andersen, Skousen og Sevelsted. ”Smilet” fik dermed revanche overfor ”KVIKamigas”: Skovø, Andersen og Lassen, der slutter som nummer seks. I Randers kom de to hold i mål i omvendt rækkefølge som nummer tre og fire. Det er dog en knap sejr, kun ti sekunder skiller de to mandskaber og bagfra presses begge mandskaber yderligere af DSR ”Les Dames”: Jørgensen, Møller og Nielsen. ”Les Dames” har sølle fire sekunder op til ”KVIKamigas”. Så der er trængsel og hård kamp om fjerdepladsen.
 
25-kilometer åben mix. Humlebæk i den gule førertrøje
49 sekunder skilte Humlebæk: Tramm, Olsen og Probst, og Viking: Sværke, Hansen og Zangenberg i kampen om guldet i 25-kilometer åben mix på Århusbugten. Og det er nøjagtig samme forskel som i Randers. Humlebæk udviser stabilitet og styrke, og det er svært at få øje på, hvem der for alvor kan udfordre formand Probst & Co.
Humlebæk og Viking er nærmest i en klasse for sig, da der er otte minutter ned til bronzevinderne KVIK ”J-Team”: Krusell, Kofoed og Hansen. For KVIK ”J-team” er der næsten tale om et kvantespring idet holdet i Randers sluttede som nummer ni.
Picture
KVIK ”J-Team” roede et godt løb på Århusbugten og belønnes med bronze. Foto Søren Uldall
​DSR ”Nu med bedre handicap”: Elgaard Larsen, Tardrup og Jensen bliver nummer fire. DSRs hold var ikke til start med denne konstellation i Randers.
Vejle Roklub: Juul, Jahn og Bech Jensen rykker i forhold til Randers to pladser frem til femtepladsen. Nummer seks bliver ”Bornholmerne”: Olsen, Thorsen og Meinert. Det er vel næppe den placering bornholmerne havde drømt om. Roinfo.dk havde inden regattaen udnævnt ”Bornholmerne” til medaljekandidater, men sådan skulle det altså ikke gå.
Et ny kombination KVIK/Københavns Roklub så dagens lys i Egå. På land danner Kenny Andersen og Dorte Lassen par og sammen med Line Andersen stillede man op på den lange distance. Det blev til en syvendeplads 2.10 minutter foran Randers: Sørensen, Gammelgaard og Hohwü, der fik lov til at lukke døren i 25-kilometer åben mix.
 
Senior mænd 25-kilometer. Suveræn sejr til Kalundborg
Kalundborg: Hansen, Christensen Bang og Modin marcherer derudaf og ingen er i stand til at følge med. Afstanden ned til nummer to DSR ”Den Gode, Den Onde og Den grusomme”: Møller Andersen, Christensen og Fjord er igen over tre minutter, så det er suveræn roning kalundborgenserne præsterer.
Roforeningen KVIK stempler ind i Langdistanceturneringen med en bronzemedalje. Carl Traff, Frederik Østerberg og Schack Pedersen sæsondebuterer med en pæn tredjeplads og melder sig dermed ind i kampen om medaljerne i klassementet.
Picture
KVIK sæsondebuterede i mændenes klasse og roede sig til en bronzemedalje. Foto Søren Uldall
​DSR ”Den gode nyhed”: Stentoft, Schmidt Hansen og Christensen rykker i forhold til Randers et trin ned og slutter denne gang som nummer fire.
Endnu et DSR-hold finder vi på femtepladsen ”Mesteren og Lærlingen”: Guldbæk, Mikkelsen og Hansen. Holdet var ikke til start i Randers.
Endelig fuldendes feltet i mændenes klasse af Aarhus Studenterne ”ASR Herre 2”: Lausten, Mahneke og Christiansen, der slutter som nummer seks.
 
To coastalløb – to DSR-sejre
I mændenes toercoastal (CM2x) var der klubkaproning mellem tre DSR-hold. Sejren gik til ”DSR 1”: Nilton og Schjerning, foran ”Monaco 2016?”: Quist og Scheufens. Nummer tre blev ”Lima 2015”: Tønnesen og Fogelstrøm.
I kvindernes coastal toer (CW2X) var der en knusende sejr til DSR 1: Dyrlund Petersen og Schou foran Kolding Dame Roklub ”Marsvinet”: Flensborg og Gregersen.
Picture
DSR vandt en suveræn sejr i kvindernes coastaltoer. Foto Søren Uldall
Forårsfinale i København
Lørdag den 25. juni 2016 roes forårsfinalen i Langdistanceturneringen i København med DSR som arrangør. Det plejer normalt at være en velbesøgt langdistancekaproning, når der roes i København, og måske er der nogle af de mange ”Sved på Panden-hold”, der stiller til start og kan være med til at give forhåndsfavoritterne kamp til stregen.
Der er sidste rettidige tilmelding til regattaen allerede på onsdag den 15. juni 2016 kl. 12.00.
lthygesen@youmail.dk
 
Resultatliste Århusbugtens Røde Rose 2016 her
10- og 25-kilometer over all her.
Pointstillingen 11. juni 2016 her

Picture
Foto Søren Uldall

Ny medarbejder hos DFfR

$
0
0
Picture
Privatfoto
Af Leif Thygesen
Dansk Forening for Rosport har ansat 23 årige Gustav Højmark-Jensen som skrivende studentermedhjælper på roning.dk. Gustav Højmark-Jensen er indtil videre fastansat studentermedhjælper og skal dække de klubbaserede arrangementer i DFfR – regattaer, robattle mv. Kort sagt - alt det som ikke dækkes af DRC´s pressechef Svend Bertil Frandsen.
Gustav Højmark-Jensen stammer fra Holbæk, men bor i dag i Valby og er journaliststuderende på Roskilde Universitetscenter. Gustav Højmark-Jensen har netop afsluttet sin bacheloruddannelse og er startet på kandidatuddannelsen.
”Jeg er ansat ti timer om ugen og skal dække bredt. Jeg har endnu ikke den helt store viden om roning, min farmor roede i Bagsværd Roklub – og det er det, men jeg regner med hurtigt at kunne sætte min ind i tingene. Jeg håber at få mulighed for at prøve at ro inden så længe. Jeg var til jobsamtale i tirsdags (den 7. juni 2016. red.) og samme dag fik jeg at vide, at jeg havde fået jobbet. Jeg er allerede startet med to artikler på roning.dk i dag den 13. juni, og jeg glæder mig til det videre jobforløb”, siger Gustav Højmark-Jensen til roinfo.dk
lthygesen@youmail.dk

SPP en inspiration til de øvrige danske roklubber

$
0
0
Tekst og foto: Mette Bacher
Københavnskredsens Sved-på-Panden er et hit, og har mange deltagere med. Deltagerne er unge, voksne, ældre, erfarne, som ikke særligt erfarne roere, endnu da, og når sommersæsonen går ind i sin sidste fase, er der også udskrevet løb for kaniner.
Det er et uhøjtideligt arrangement, skabt for mange år siden, som en træ til træ-kaproning, og hele tiden med en stærk arrangørgruppe bag, der har fremtidssikret denne dejlige roer-aktivitet!

I denne sæson har arrangørerne oplevet et sandt boom af deltagere. Og inden, arrangører og deltagere kunne gå på sommerferie havde hele 46 mandskaber været med i mandagens afdeling i Sydhavnen. SPP finder sted hver 14. dag i sommersæsonen, og det foregår på skift mellem Hellerup Dameroklub, på Øresund, og fra Roklubben SAS, hvor det er selve Sydhavnen, der lægger vand til de mange deltagende mandskaber. Nu er der dømt sommerferie, og det i næsten to måneder, før der kaldes ind igen. Med eftersommerens mulighed for kaniner at deltage, skal det såmænd ikke undre, at arrangørerne oplever et boom med 50 mandskaber, som skal være med i eftersommeren.
Picture
Kontrasterne er spændende i Københavns Havn. Foto Mette Bacher
Hvad er det, der gør, at dette arrangement er blevet så populær en aktivitet, som andre dele af landet kunne tage til sig for at skabe en øget aktivitet under uhøjtidelige former?
Først og fremmest er det geografisk muligt at være med for mange.
Således er hovedparten af Københavnskredsens klubber placeret tæt ved Københavns Havn og Øresund, og der er derfor rig mulighed for at være med, men selvom roerne i København er udfordret med havneudvidelser, og flere og flere moderne bygninger, der lukker de inkarnerede klubber inde, så lykkes det alligevel at nå frem og deltage. Og ellers kan bådene transporteres via landevejen frem til Sydhavnen. Flere deltagere låner også både, så de kan være med.
Picture
Niels Holger Nielsen & Jan Iversen, havde tid til at råbe et: Hej til fotografen, og de roede i lånt båd fra KR. Foto Mette Bacher
Picture
Deltagerne fra Københavns Roklub har ikke lang vej til start. De skal blot ro tværs over havnen, så er de med. Foto Mette Bacher
Picture
Styrmandssmil op til en lille fangruppe, der stod med dannebrogsflag og heppede. Mandskabet var et blandt DSRs mange, denne mandag i Sydhavnen. Foto Mette Bacher
Arrangørgruppen er inkarnerede inriggerroere, og møder troligt frem på dagen og er klar i god tid inden første start klokken 17.00. Efter klokken 20.00 skal der tjekkes tider og tælles point, og en flot hjemmeside, der så dagens lys for et par år siden, er velbesøgt, for her kan alle følge, hvordan det går med de enkelte mandskaber fra gang til gang.
Deltagerne møder frem i inriggere - og for et par år siden fik coastalroerne lov at være med, men kun i 4X+, da det er vigtigt at have styrmand med især i Københavns Havn.

Københavnskredsen har, trods det at kredsene blev skrevet ud af DFfRs love for få år siden, da der kom ny struktur, valgt at fortsætte, som hidtil, og bevare de aktiviteter, man altid har været fælles om, og det var rigtigt set, og bør kunne inspirere de øvrige tidligere kredses klubber til at samles, som hidtil, og gennemføre de faste aktiviteter.
Det drejer sig om et godt samarbejde på tværs af klubberne i de enkelte landsdele, og dermed kan en SPP-turnering skabes.
Picture
Hellerup-klubberne fylder deres trailer op, og så går retningen mod Københavns Sydhavn, hvor flere mandskaber er med hver eneste gang. Foto Mette Bacher
Picture
Tre seje damer fra Danske Studenters Roklub. Det er ikke kun på Langdistancen og på kortbanerne, at DSR fører sig frem. Det sker også med mange mandskaber ved SPP i København. Foto Mette Bacher
Picture
Studenterne havde en enkelt coastal-4X+ med i Sydhavnen, men den blev flittigt benyttet af hele tre mandskaber, der nåede at holde sig indenfor den tid, der er sat af til arrangementet. Her er det den garvede coastal-roer: Julie Schou, der styrer - og sender en hilsen op mod fotografen. Foto Mette Bacher
Deltagerne i SPP er trofaste, og stiller op år efter år. Nogen har sågar deltaget “non stop” i næsten 30 år. Der hersker en ganske særlig stemning omkring hele Sved-på - Panden-set-uppet, og det er ikke blot noget med, at man ror med, og tager hjem bagefter. Der er mulighed for at deltage i fællesspisningen, som arrangørklubberne står bag.
Det er også altid velbesøgt!

Når sæsonen afsluttes, foregår det med fin middag, præmieoverrækkelse og fest i en af arrangørklubberne. Der er ofte så mange tilmeldte, at det nærmest sprænger rammerne for klublokalernes kapacitet.
Picture
Med tungen lige i munden. SPP er for roere i alle aldre - også for mænd i deres bedste alder. Foto Mette Bacher
Picture
Skål i skivet... Den korte tid, der bruges på at skifte styrmand kan sagtens benyttes til en mundfrisker! Foto Mette Bacher
Picture
Lidt køligt vejr, og ikke mange generende motorbåde eller vandscootere. Det gav ro i lejren og gode forhold mandag aften. Foto Mette Bacher
Picture
Hellerup Roklub møder frem med flere hold ved Sved-På-Panden, som er et arrangement under Københavnskredsen. Foto Mette Bacher
Picture
Tid til smil under returroningen fra DSRs 4+. Foto Mette Bacher
Picture
Repræsentanter fra Danmarks ældste roklub, Roforeningen KVIK, der fylder 150 år i 2016. Det gør Københavns Roklub i øvrigt også. Foto Mette Bacher
Dét deltagerne er med i er:
Pointkonkurrencen, forbedringskonkurrencen, coastalkonkurrencen og kaninkonkurrencen. Pt. kæmper to hold meget garvede inriggerroere om førstepladsen, og det i 4+. Det er, efter 4. runde, Hellerup Roklub, der fører med sølle 1 point over ARKs OldStars-mandskab. På tredipladsen de kendte langdistanceroere: Annette Andersen, Vibeke Skousen og Flemming Simonsen. Hellerupperne vandt den samlede stilling i 2015, og synes godt på vej her, hvor SPP er midtvejs.
Picture
Inriggere og coastals i lange baner. Rosporten blev præsenteret på flotteste vis i Københavns Sydhavn. Andre steder i Danmark kan man gøre ligeså. Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs Tine Aabye, Jesper Hansen og Torill Lindebjerg var godt kørende i mandags. Det resulterede i en flot 5. plads ud af 46 deltagende både. Foto Mette Bacher
Picture
ARKs OldStars er på hjemmebane i Sydhavnen og med i top 3 på resultatlisten efter fire runder. Foto Mette Bacher
Picture
Der var også tætte opløb ved mandagens SPP. Foto Mette Bacher
Picture
Der var noget at se til for tilskuerne på cykelbroen over havnen i mandags. På et og samme billede: To havnebusser, en båd i en undvigemanøvre, og inde på Bryggen - Islands Brygge - en storskærm, hvor der var fodboldkamp. Foto Mette Bacher
Picture
Med skum for boven. ARK OldStars på vej retur. De kæmper en brav kamp om 1. pladsen med Hellerup Roklub. Foto Mette Bacher
For tiden debatteres der flittigt på diverse FB-sider, relaterende roning. Det drejer sig om at få flere med i eksempelvis maratonroning. Denne aktivitet hænger - med meget få deltagere - hver eneste gang.
Forleden måtte Aalborg Roklub melde ud, at der blev aflyst. Og nu må arrangørerne af 3. Afdeling af Langdistancekaproernes regatta: Svanemøllens Blågrønne Vande - sande (!) - at der ikke kommer et eneste mandskab fra Jylland for at være med og kæmpe i København.

Mens kortbane-regattaerne kører med flotte tilmeldinger, og det fra hele landet, så kører det åbenbart ikke særligt godt med at få hele Danmark med, når vi skal ud på maratondistancen, langdistancen eller i Coastal-bådene.
Picture
Skovshoved Roklub stiller troligt op i deres coastal- 4X+, som eneste konkurrent til DSR. Sten Skogø, Lise Hendriksen, Jesper Skavin og Kate Skavin med Birgit Lidn, som steuerfrau. Foto Mette Bacher
Picture
En dygtig landsholdsroer på strokesædet, og så går det stærkt i en coastal. Her er det med Jannik Nilton, som tagåre - for at benytte et gammelt udtryk. Foto Mette Bacher
Picture
... Og sådan ser det ud forfra. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Coastal-4X+ blev flittigt benyttet og roet varm af hele tre mandskaber i mandags. Her tager det sidste mandskab afsted Foto Mette Bacher
I forbindelse med den næste Langdistancekaproning, hvor DSR er arrangør, kan storklubben se frem til lidt konkurrence i coastal-løbene, hvor en svensk kvindelig roer møder frem, tillige med en roer fra Rønne, og Kaare Mattesen fra Kalundborg, men ellers ville det have været godt at se mange andre coastalroere være med her, når nu der blev slået så meget på tromme for indførelsen af denne nye bådtype for ganske få år siden.

Man kan bevæge sig ud i en større gættekonkurrence om, hvorfor ikke flere vil være med. Måske kan klublederne slet ikke se, at der kan roes kaproning i en coastal eller en inrigger? Måske er der ikke en leder i klubben, der kan tage teten og få unge, som ældre til at ro stærkt, i disse både?
Måske mener de jyske roere, at det er for dyrt at deltage, hvis det foregår i København, så det er derfor, at ikke et eneste mandskab møder frem til 3. afdeling i Langdistanceturneringen, hvor flere jyske mandskaber ellers deltog, da de to første runder fandt sted i.... - Jylland!. Men roerne fra Sjælland og København tager troligt til Jylland for at deltage i langdistancekaproningerne!
Picture
Næste gang der bliver Langdistancekaproning, er det DSR, der er arrangør af: Svanemøllens Blågrønne Vande om knap 14 dage. Foto Mette Bacher
Picture
På styrmandssædet: Susanne Nellemann, Så er det Emil Andreassen og Jesper Krogh fra værtsklubben, SAS. Foto Mette Bacher
Picture
Uh, hvor roede de tæt på. Men for dette KR-mandskab gjorde det ikke så meget, for de er på hjemmebane og vant til afstanden til de store husbåde i havnen. Foto Mette Bacher
Picture
Ej, hvor de havde en dejlig aften i havnen. Der blev smilet og smalltalket, mens de roede, men sikke en glæde Amager Ro- og Kajakklubs seje damer udstråler. Det er roning, når det er allerbedst! ARK imponerede i øvrigt med 5 deltagende mandskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben Øresund er altid med ved SPP. Her er det formandinde: Hanne Vinther på styrmandssædet. Hanne har selv, i mange år, været med til at arrangere SPP i København. Foto Mette Bacher
Picture
Dorthe Lassen, KVIK, er altid med ved langdistancekaproningerne. I havnen deltog hun med to mandlige kaniner. Foto Mette Bacher
Picture
Der vistes flot og effektiv roning, som her hos dette kvindelig mandskab. Foto Mette Bacher
Picture
Det er uvant at se KR´s Kenny Andersen i en 2-åres - for han ror normalt firer. Men denne gang var båden reduceret med to mand. Foto Mette Bacher
Måske kan denne artikel og billederne af de mange aktive roere i alle aldersgrupper inspirere til, at flere klubber kommer med som deltagere i inrigger- og coastal-regattaerne. SPP kunne være et springbræt til det videre forløb rundt om i det øvrige Danmark.

Læs meget mere på: sppkbh.dk. - De tidligere gode fællesaktiviteter - som alle vægtede højt, før kredsene blev nedlagt - kan sagtens komme i gang igen. Det kræver blot at nogen tager initiativet.

Præsentation af World Cup-deltagerne

$
0
0
Tekst: Mette Bacher
Med seks udtagne både til OL i Rio, er Danmark godt rustet, hvad angår repræsentanter fra Dansk Forening for Rosport.
Hovedparten af de OL-udtagne danske roere deltager i denne weekend i 3.- og sidste afdeling af World Cuppen, der foregår i polske Poznan.
På normal vis plejer World Cup-finalen at finde sted i Luzern, men når der er OL samme år, da træder Luzern Regattaens arrangører ind med en dobbelt regatta, da der både afvikles OL-kvalifikation for de sidste mandskaber, der skal ro deres chance, samt 2. afdeling af World Cuppen, og derfor får en anden ronation med et internationalt anerkendt regattaanlæg muligheden. Det er i år: Poznan.
Ser man ned over listen med de danske deltagere, der skal kæmpe mod den ypperste internationale elite i de kommende dage, da er der nyt at læse.
Udover de kendte danske landsholdsroere, som har præget billedet de senere år ved World Cups, VM og OL, er Odense Roklubs unge Nick Larsen med på listen i herrernes singlesculler. Det er DSRs velkendte Sverri Nielsen også. Sverri er i roerkredse kendt, som manden, der er Danmarks hurtigste i et ergometer, men også ham, der blev dark horse i OL-udtagelsen forleden, hvor den belgiske ronation skulle træffe en afgørelse, der ikke gik ud til Sverris fordel, men hvor det blev Danmarks regerende guldvindere i LM2X, Mads Rasmussen og Rasmus Quist, der fik OL-billetten hjem.

I de kommende dage er Sverri, sammen med Nick, ude mod verdens allerbedste scullerroere, der tilsammen har så mange ædle medaljer, at hvis de havde dem på, og satte sig ind i det samme fly, da ville det næppe kunnet lette grundet overvægten af metal. New Zealænderen: Mahe Drysdale, er naturligvis på plads, og han går - som så mange andre - efter at toppe ved OL!

LM2-: Jens Vilhelmsen, Bagsværd & Emil Leth Espensen, DSR
Ni både til start her, og Danmark har altid været god for toppræstationer i denne bådtype, der naturligt nok er en slags reservebåd til OL-bådtypen: LM4-.

LM2X: Danmark står over her, da Mads Rasmussen og Rasmus Quist har valgt at intensivere træningsforløbet frem mod OL.

LM4X-: Mathias Larsen, Odder, Steffen Bonde, Odder, Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus og Jens Noll Nielsen, Hadsund Roklub.
Blot 5 både til start, der skal ros om banefordelingen og i A-finalen i Poznan.

LM4-:  Morten Jørgensen, Næstved, Jacob Barsøe, Roskilde, Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd og Kasper Jørgensen, Roskilde Roklub
Otte nationer er med. De store nationer, som USA, Canada og Australien er ikke med, men hjemme og træne frem mod OL i Rio.

M1X: Nick Larsen, Odense og Sverri Nielsen, DSR
De to danskere er stort set lige høje, og vejer det samme. Ser vi en fremtidens M2X her?
Foreløbig drejer det sig om at komme gennem nåleøjet, i en overvældende velbesøgt klasse ved den sidste World Cup. Hele 30 mænd er med her, og Nick Larsen debuterer ved et World Cup-stævne. Det bliver spændende at se, om danskerne går hele vejen…

LW1X: Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub
19 til start, og med den fart, Aja har haft i båden i denne sæson, vil det undre, om hun ikke får roet sig hele vejen igennem til finalen, og videre mod præmieskamlen.

LW2X: Juliane Elander Rasmussen, Odder Roklub & Anne Lolk Thomsen, Danske Studenters Roklub
De to stærke kvinder, der for længst er udtaget til OL er godt på vej igen efter de første forårsmåneder, hvor de led nederlag på hjemmebanen ved Copenhagen Regatta, og ikke var helt oppe at ringe ved de udenlandske regattaer. Der blev byttet om, så Anne strokede, men nu er der byttet om igen, så Juliane stroker. Der er 14 til start i Poznan, og det er blandt andet briterne, der har verdens hurtigste tid, men der skal også holdes et vågent øje med tyskerne, hvor veteranen Marie Louise Dräger er med, men også irerne kan vise noget her.

W1X: Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK
Den regerende danske OL-sølvvinder fik lige akkurat halet OL-billetten hjem forleden ved kvalifikationsregattaen i Luzern. Fie skulle blive nummer fire, og det blev hun.
Danskeren har deltaget ved hovedparten af de vigtigste internationale regattaer i denne sæson, uden dog at være en tur på præmiepodiet. I Poznan er 24 kvinder til start i scullerklassen, og det bemærkes at flere nationer dobler op. Det gør Norge blandt andet med to deltagere her, men også Sverige har en deltager med, og ellers er flere af verdens stærkeste scullerroere - inklusive Fie - med i Poznan.

W2-: Anne Dsane Andersen, KVIK, og Lærke Berg Rasmussen, DSR
I et OL-år spidser tingene til, og det også i kvindernes toer uden styrmand, hvor vi igen og igen har oplevet mange tilmeldinger her. 11 både er til start, og da Anne og Lærke ved de seneste store internationale regattaer har roet sig til finalen, vil alt andet være en gedigen overraskelse. De seneste to gange er det blevet til flotte femtepladser. Det bliver spændende at se, hvad de to høje kvinder kan præstere ved den sidste store opgave, inden OL i Rio!

W2X: Nina Hollensen, Aarhus Roklub, og Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub
Fremgang hver eneste gang. Sådan kan man let og elegant titulere de to danske kvinder i dobbeltsculleren, der for et par uger siden roede sig til en OL-billet efter blot ½ år i samme båd. Imponerende er det, og derfor skal det blive spændende at se, om Nina og Lisbet kan ro sig til en finaleplads ved World Cuppen i en bådtype, hvor 10 nationer er til start.

Du kan de næste dage følge danskerne her:
Viewing all 1030 articles
Browse latest View live